det et vist snatt paa Tide, at de bli
ver onlyste om, hvordan Kirteligheden
er, cg at de blivet mindede om, at,
naar Gildet er forbi, og Regnstabet
stal opgøres, det da ilte bliver Verr
tekne, men Gasstetng altsaa vor Kik
te. der tommer til at betale. Og for
den Eaas Styld . . . vi har saamcend
allerede begyndt at betalel
Men hvorfot stal vi nu ogsaa altid
tomnie til de andre? Vi har laant faa
meget udenlands fra, lad os saa laane
ten Jde med! Elal vi have en Be
deuge, lad saa dem, hvis Ord hat
Vænt i den lutherste Hirte, indbyde
til en BedeuaeI Vi lullek vore »Den-e
vin on oa siger til dem: »Na hat vi
varet Gaster lcenge not! nu vil vi ger
ne gnre lidt GengceldI Hat J LhM
J er veltomnet Korn og bei-g os!
Vi hat noget at byde paa, soin er me
re end det, J kar bildet os paa! Vi
bar Genfødelfen oa Fornnelfen vg«
Jknitalselien med Naade oa al Shnds
forladelie i Daabenl og vi hat den
liele Krifti sande oa fuldvisfe Neunte
telfe i Nadveten, uaiheengig af star
tere eller svagere ellet slet ingen Trols
Rom oa del med es og lad os samtnenI
med lwekandre priie Herren for al den
itore Eltigdoni!« Hvem ved? de kom
mer maasleZ
Endmt stal vi lnn nckvne eet, det
staat sont Vidneszbnrdet oni en sit-—
3eik, sont Melanchtoniåmem støttet af.
Frnaten for Calvinigmen, i sin Tit-·
Dankt da den bandt Munden paa den
lutherfte Kiste med Henfnn til For
tnndelien asf Kirtens oa det entelte
Kriftenmennestes Zaliaktkds Grund
Gndg eviae lldvælaelie af us i vor
Heere Kristus, og derved satte et
snelanchtonistifl Prata paa den litther
ste Fortnndelse Tet hjalp LIJZelanchi
tonismem at Luther i Beanndelsen.
fom iaa mange andre af Anaustins
Tiicinle, var kommen til Stabe paa
Forudlseftemmelseglceren; thi dette
istte til, at han, eiter at være kom
met tZl Klarhed i den Henseende, ann
ite naturliat, idet han felv holdt satt
ved lldvælaelfeglceren blev noget til
baaehszldende ined Heiisnn til denne i
sin Prcediten. Men Fadeene, der it
te liavde maattet foretaae noget Tit
tsaaetoa Da iom aanile anderledes end
ri, i derei« tsaenitab af Luthektendere,
lunde foritaa hani i kans enlelte YH
rinnen-, de freiliftillede Luthetg Re
sultater i Uoncordieiormlem vel at
merkte alt, hoad der lnnde tjene til
Trost oa Bedenkle niedens de oinhhgi
aeliat undgil at ttcesse faadanne Af
aerelier, der lnnde icette Vom for
Kirtelirrens videre tldotlina og do
bete Jndtrcengen i dette i og for sig
V.initeliae Punkt.
Men hvetten dette Atbejde ellet
leises Paalckn nied Henfyn til at
tsrckpite enfoldigt one den evige Ub
rxiaelie hjalp noaet; Melanchtcnig
nien fejrede ved at Wabe op om sit-«
soiiste lnalflabek og ved at stille Lu
theranerne for Calvinisme; ca Fel
aen blev da, at den evige, og derfrc
ene Ditlclige, Ealiahedszgtnnd bleo
dorte for Meniaheden og maatte «
itattes saa med et og faa med et an
det, og under denne Folge siddet desi
luthetfte Kirle den Dag i Dag!
Hat nu Melanchtonismen om end
ilte ganste bemægtiget sig den luthek
sle PrcedilestoL faa dog trængt fig
faaledes ind dek, at man maa lede
godt for at komme til at hsste en ren,
ekgte lutherst Pkeediten, hvok lan vi
da vcete visse paa at have Luther i
den Kitte, fom laldes med hans
Naan Og her maa jeg opgive at
tale om den lutherste Kiste i Almin
delighed og indstrcente mig til de
danft-luthetste Forhold. Svaeet maa
da for vott Ver-kommende blive: Vi
hat ham for det fpkste i Korb-sent
Lag Meerle en Gang til den Tiltale,
hvotmed Ptæsten aabnet hvet
Daabshandling i vore Kitlerl Fta
Ende til anden er den en Summen
tcedning af Striftord, i hvtllen Gen
trum et Henvtintng til Kittens Sa
lighedsgeund, Gudk evtge Udvcelgelse
af os i vor Heere Kristus fra fee Bet
dens Grundvold blev lagt, paa Grund
af hvtlten Udvcnlgelse Gud hat be
stittet os til smltg Udtaaeelse og
taget oö til Naade t sin Sin, saa vi
hat Fortsentng ved han« Mod, nom
lig Syndeenes Forladelsr. For at
vt km ital have Ret vg Abgang til
saadan Guds Naade t Krtstuh hat
han indfttftet Deo-ben. Men ved
saaledes at scette Daaben i Forhtndelse
med den evige Udveelgelle, hat vor
Kiste tydeltgt not udtalt, hvad den
sbelendek sont sin Saltghedsgwd,
Wssudulselsent Jntet Spoe af
Nelanchtontsme i denne. Ttltalet
Og eftee Ut"Standpunlt, .spm Me
tanchtonismen indtager til Udvcelgel
sen, niaa det vel Betragtes som utnui
ligt, at den tnelanchtoniste Retning
nogen Einde stulde have tunnet for
satte en saadan Jndledning tskl en
Daabghandlingt
Et forunderligt lytteligt Greb af
Bistop Balle i 1788 midt i et af
stirtens mørteste Tidsrnmk Forum
derligt, at denne Jndgangstale tunde
blive indfort oa gennemført denGangth
Fornnderliat, at den itte forlaengst c:
lsleven revideret; thi hvilten Forstclt
dar der dog itte vceret og er der itte
stndig niellem Røsten sra Ksoret og
Rosterne fra PræditestolenZ
Scrt Dem en Gang i Deres Takt-:
ter tilbage til Tiden otntting 1722 — —
thi for den Tid etsisterede ingen Tit
tale sra Kondøren som forestreven f«
Taabshandlingens Begvndelse —!
Hvad veates der da nna srn Præditcs
ftolen sont vor ZaliqltxtkarnndZ Im
eoige Udvaslgelfe i Kristuszi oar glen!-";!
entelte Steder var den erstattet mer«-:
«Den Grund, hvvrpaa jeg bygger, erl
Kristns og yang Ind« — i denl
tttrnnd laa Uddcetgelsen gemt, men detl
vidstesi itte, betonedes i al Fald ittc
—- men sra de sleste Prcrditestole vart
det Tsnd og qanste atmindeliae bor
nerlige Gewinner-, men forst og frem-l
wst Indern sont der stadiq pentcs paak
aliatdedikgrnndenx on naar san»
Pius-ten tem ned sra Prcrditestoleni
on stod i Fiordøren . . . ja, tænt Dem
Nationalisten staaende der! on med
dort Ritnnl i Haandenkt Han har
sandelig maattet »omstifte sin Rost«,
tlsi nu ftulde »den dnbe Tone« om
stristi Død on Vlod lyde fra hans
Mund, en Tone, hvori Evighedens
Strenge klang!
Zaa magnede en Mand og sagte
om sin Salighedkgrundx han sigtede
Paa Daaben og traf i Trosbetcndel
sen sør Taabghandlingent Derotn
ridner: »Da Ordet as vor Herres
Mund det er Gndgbnsetg Klippe
grund«, stetndeleS i en anden Salmex
»Da Ordet vor Snlighedsarnnd«,
fremdeles den stadiae Fremhceven as
Trogbetendelsen som Gudg - Ordet,
tet lioftnbende Led, LioS-Ordet,
Kirtedrdet, mnlin der oasaa tned »det
pensødende Ord« tænteg nnn Irr-glic
tcndelscn, srentdeleg den stadige Om
tale as Daabgpaatem hvor Estertrnt:
tet lasnaee nrsten liae san meget vaa
vor Paat nsed Gnd sont paa Gnds
Pnnt tned os:—. Gott-s der nn Alt-or
af diese Udtrnt — det er itte stet
cndnu, men det tan fte naar sont helst
--— dn vil selve Vandbadet blive som
et ,,tnntt Tean«, det egenttigt gean
dende Moment vil blioe sat for Daabss
atten, on dermed vkl Lutherdomnien,
Ider her-oder »Guds Ord i Vandet«,
were sorladt. Ztnldes det nu denne
Mand, nt srn manae Prediteftole
stysrhsemme Trogbetendelfen sortnndes
lfotn Kirlens oq det entelte Kristen
mennestes Salighedsqrund, saa styldes
tet sor en Tel den sannne Mand, at
knanae andre troende Mennester fandt
felve Dauben sont Salighedsgrunden
s- on i Taaben findes ogsna den evige
ttttrunty man ved det blot itte, tcentek
i lwert Fald itte paa den.
Og under alt dette lyder den lu
thevste Nest fra Kordorem pegende
paa den evige Grund, linesom den
lsele Daabsritus er gennemtrcrngt og
boaret af Airtefaderens Aand.
Forelsbig har vi altsaa endnu Lit
ther i KotdorenF hverten Rationalis
me eller Melanchtonisme hat til Da
tum tunnet sortrcrnge ham derfra; i
den sorestrevne Tiltale taler Luther
tsremdeleö til sine Born. Og det siger
noget, at det er den gamle lutherste
.Betendelse, der som det forste fra Kir
,ten tomrner til at lyde over vore
Ismaa, og at de igennem den fsres til
therretn
I Men saa hat vi ogsaa Luther eet
Sted ttl, nemltg ved Alterett
I Naar ieg gentager, hvad ovenfot er
.udtalt, at den nordiste Kittez Bettstr
stab gennemgaaende hat sit Sakrament
;i Orden, er det tcenteltgt, at der er
»dem, der vtl tndvende: »Umuligt! thi
Luther leerte sont betendt, at Der
rens sande Legeme og leod gives t,
med og under Brod og Bin ttl Syri
dernes Forladelse for den, som tror
(se hans Katettsme), medens det nu
er ganste abmtndeltgt at sinde Luthe
ranere, der trot, at sperrend Legeme
og Blsod ttse sit-es til Syndernes
Forladelfe, men ttl Stadfæftelse paa
Fortadelsen!«
Son- Svar herpaa ital jeg ttllade
intg at fremfsre sitgendex
Pan herredagen t Menhavn 1530
Vergav dan- Tattsen t sit eget og be
away-Miste provier Rat-n
de 43 tibenhavnste stritt-k- ttl Kon
gen. Da Luthers Katekismer Var Ird
givne i 1529, og da der iblandt Prok
dsftanterne var Studenter fra Wit
tenberg, tan det vel paa Forhsaand be
jtragtes som utænleligt, at de dunst
tutherste Prcrditanter stulde være
frentstaaet meb en Bekendselse, der ilte
var lutherst i Nadverlæren! Og seinl
betender de i Artikel 27: ,,Jtem troc»
oa siae vi, at ret christen Messe er
intet nndet end Jesu Christi Pinesl
og Døds og Gub Faders cherligkyed9»
Jhutommelse og Begengelse, i hvilten
Hans Legem ersdes og Hans Blod drit:
leg til vist Pant, at vi have formedelst
Hain saaet Eynderg Fcrladelse!«
Frettideleg: Sjcellands første evan
aeliste Bskstop, Peder Piave, var vg
faa Student sra Rittern-eer Uhr-Its
liat paa Forhaand, at Kongen siulde
indscrtte til Superintendent og Biskop«
en Mand, der sørte en mod Luther
stridende Nadverlceret Lg saa har
LUeber Plade, sont hans Visitatsbog
ndviser, leert de sjællandsle Menighe
ter, at Kristi Legem on Blod givcs
til Eiabfcrfielse paa Syndernes For
ladelse, liaesom han ogfaa kan sige:
til ,,Vidschab og Vidnishkurd" paa·
Vore Immer-s Forladelse. «
Lg nnar nu siontmunilanterne
tnckler ved vrre Alter«-, bliver der op
ltrst for dem en forestreven Tale, i
lxvilten det indstcrrpeg dem, at de stal
,.tro af Firisti Ord: til «3nndernes«
Forlakelse, at Jesus Kristus stænter
rein sit Lea-ein Dg Blob til -Stadscestet
se paa Zimdernes Forladelse«. Med
renis oa llare er sirtter dertned Al
terbogen Ztadsckstelsen oa senere Tros;
eng Bestnrtelse der, hvor ri efter Ka-l
tetismen stulde vente Shndernes For-l
tadelse! ,
Altfaa er »til Etadfæstelse" gam-.
Inel danst stirtelære liae ned til notel
Tage ved Eiden af Ftatetigmens Be
tendelie »til Zhndernes Foriadelse«.
Men derfcr behøver «til Stadfas-»
stelse« jo itte at ver-re lutherstZ
Sau tan oi ana tilbaae til Auret
F1527x da bliver der i Landgrevstabet
Degan ubgiret en Aaenbe, i willen
der spøraes med Henihn til Alten-ni
Zakrciment: »Hvad tror eller hvad
ertenber bu, at der er i dette Sakra
Jment?« en der innre-J: »llnder Vrød
ten Bin er der Krifti Legem og Bind.
JMen det er itte not, at jea ved det,
Inien jea man ogsna tro, at min Herre
Muts-us bar a·vet itrig det til et vi·«:
jSenL Teqn oa Testament«. Og
Fenne Agende har en Fortale, streven
ak Luther!
Nanr Hegseng siirteordnina as
»Um berior lcrrer, at Herren i Nab
Iiieren med Brod Da Vin aiver os sit
«iande Leaem oq Blod til en vis For
Isitrinn paa, at vi har Shnderncs
Forladelse ca stnl leve eviat med bar-i»
isan er dette ej blot en Folae af oveui
nasvnte Aaende, men easaa af Wit
tcnbergerconcordien. J Wittenberi
gerconcordien af 15.«Z', soin Luther
indgit med Strassburgerne, betenber
Luther i Iællegslab med disse, at
»3atranientet er indstistet, sor at
tet stal bev-idne, at de, sorn
gøre Bod og troste fig ved Trer vaa
Christus seller oprejse sig ved Trer
paa Ghristus), faae Christi Naade og
Velgjerninger tilegnede og blive ind
lemmede i Hans Legetne og blive as
tvirttede ved Christi Blod«. Lige saa
sicertt som Luther i Concordien hav
der, at Kristi Legern og Blod rættes
og modtages, lige saa tydeligt siaer
han »til Bevibnelse«.
Hvor meget nu end Katetsismus og
Augsiburgesbetendelsens Forsvarss
strist — itle at tale om andre lu
thetste Strifter —- betender Troen
raa Syndernes Forladelse i Naht-e
ren, saa har bog Wittenberger-Con
corbien intet de.rom, og Luther plejeoe
bog itie at være den Mand, der for
nvget sont helft Brodersiabs Sthld
vilde sætte det under Bauten, som
han betragtede som Hovedsagi Men
stil Mittenberger - Concordien, som
hat Luthers Understrist, ved Siden
af de hauste Betendereö Vidnedbyrn
og De vii da saa det Jndtrht, at det
slet itte tan være paa ,,Synderneö
«Forladelse«, at Slaget staat med
Henshn til lutherst eller ikte lutherst
i Nadverspsrgtmaalet, men at AMI
creisen maa ligge andeutet-L Og gan
ste upaatvivielig er dette Jndtryt rig
tigt.
Twr du, at vor herre Kristus per
sonligt med sin guddommelige og
mennestelige Natur sandeltg og rnitle
ltg er til Siebe ved Nadveren pg der
suddeler t, med og under Elemente-m
sit sande es ·-»vit-teltge weise-stehe ins-In
nu sorklaeease Legeme es sit sanbe oh
vtrteltg udsste, men tut sovklare e
Blieb til de nhdeude, hvgd enten disse
er vcerdigse eller u-veerdigse, gtldelige
eller ugudelige, henholdsvis til Bel
sjgnelse eller til Dom? Se, der staar
Slaget mellkm Luther paa den ene
Side og ssaa Melanchtonismen og alle
Salramenterere paa den anden Side.
Siger du Ja til Søtgsmaalet, saa
er du lutherst og ihar fuld Frihed til
at tro ,,til Stadsæstelse« eller ,,til
Syndernes Forladelse«; du er lige
luthersl for det.
Oa til Statte for ovenstaaende skal
jeg tilsøje en Udtalelse fra en af
Forfcedkene, Jacsob Andrea; saaledes
siger han: ,,Dette er Spørgsmaalet,
og derom staat Striden, om Ktrlens
Tjener intet giver uden Brod og Bin
alene, eller om Kristus ved Kirketje
netens Haand giver sit Legem og
Blcdz der sidder Kniven!«
Altsaa der gik Ekellinien i det sets
tende Aarhun'drede, og der gaar den
ogsaa i Dag; og verfor staat der vg-»
saa i vor Kirkes Ritual, at vi skal
fulbtommelig tro, at Jesus Kristus
er der selv til Stede med sit Legem
o·a Blod i Sattamentet efter Ordets
Lydelse!
Sitte paa, at vi hat Luther ved Al
tctet, et vi lige saa lcenae, vi hat
Nadverkitualets «efter Ordets Ly
delse« samt ists-r, naar Sakramentet
uddeles ledsaget af: Dette er Jesu
ja » de Legcme (Btod). i
Unde: Chtiistian den Fjerde tom
denne Uddelingsfotmel i Btug her-T
l)jemme, men Spor til dette »sande««
liaaer lcengeke tilbage i Tibenx thi
allerede i en bxandserburgst Messebog
fra 1540 sorestrives, at Præsten efter
Consecmtionen af hver Nadverdel
stal vende sig til Foltet og sige: »Dette
cr vor Herres Jesu Kristi sande Le
aem (Blod)«.
Men bliver Ordet »sande« taget ud
af Uddelingsformlen, saa slal Melanch
tonismen og Saltamenteterne not
tomme udensom eller af« Steh med
,,ester Ordets Lydelse«. Enhver, som
tender den luthersle Kirtes Historie,
saetlig det Kapitel, der indeholder dens
ltamp for Nadveten, ved nemlig, hvor
opsindsomme «de Slags Folt er med
Hensyn til at komme udenom be lu
therste Betendelser; men her staat Or
bet »sande« sskm en Mur, de itte
tan umgeta
Jntet Unbek, at Melanchtonismen
herhjemme altid hat langtes efter at
saa det Otd fjernet snart under det
Paastud, at det er sat ind paa Krig
niod Saltamentetekne — hvem gene
res bog as det i vore Dage? —- kg
snart iaen under det Paastud, at det
er rigtiast, at Saltamentet uddeles
ledsaaet as Herrens eane Ord ska
Jndsttstelsen —- saa lan nemlig hver
tænte, som han vil! Forelabig har
vi altsaa Luther ogsaa ved Alter-t:
ner bvor lange? Saa lænae vi hat
en Mand, der med Myndiahed lan
trade- op mod Melanchtonismen med
»ket gamle lendte: ,,Det Ord J vel stal
lade staa og dektil Utal have!«
l
l
Bøgcr til nedsatie Prisci-.
; Vi hat modtaget monge gode billig
»B-get, svm ille er opført i vort Astro
ilog. Summe sælges til neofat Pri
isaalcknge Ovlaget vorer. Priseme et
inetto, og Bøqerne sendes portosri-t, til
iOplagei er udsolgl, i Den Orden. sov
IBestiningeme ishr-des Stkiv me
idet samme, inden del er sot sent.
inBsgerne besiilles ester Nummer.
l200. Vetdenshislokisle Smaasltister.
As S. B. Ihrige, Professor ved K
benhavns Universilet. Jndhold:
Fransle Dtonni.nget. — Dei nye
Graslenlanos Historie. — Italiens
vg Serbiens Historie. —- Nebeklcm
I deneö Historie. 142 Sider, i Om
s stag. Redsal fra 8240 til 80c.
l202. Folle-Æveniyr. Samlede og
udgivne as Klavs Betntsen. 186
Sider, i Omslag. Nedsat sta 60c.
til 40c.
206. Dei lkislelige Liv stemsiillet i
8 Pkædilenet og een Vielsestale,
holdte over de soteslrevne Telstet
ska 4——10 Sindag estet Trinitw
lis. As F. Helms. Nedsat ska 40
til 15c.
207. Billeder as Nordens Historie.
Ved Fredetik Batsoed. 294 Silber
i Omslag nedsat srsa 81.20 til
50c.
208. Gunde Rastatt-and Ei Bidrag
til Danmatls historie under Fre
detil den Ttedir. As Chr. Braun
284 Sidet i Omslag. Nedsat sra
SL40 iil 50c.
209. Fra Bstnegndstjenesiem sein
Predilener med iilhskende For
I lællinger as ChristenMsllet,Prlc-sl
ved St. Pauls Kirle i Kobenhavm
Henry Ussing, Kand· theol. En
regne With, Cand. theol. 72 S.
Nedsat fra 32 til 20c.
210. Entbede og Ordination i deres
indbyrdes Grundforhold. Et hi
storisk dramatist Fotspg af Fr.
Vilh. Andersen, Provst og Sognes
presst Nedsat fra 81.60 til 50c.
211. Luther. Et kirieligt Festspil,
af Dr. Hans Herig. Autoriseret
Oversættelfe efter Originaleng 1R.
Lplag, af Otto Kynde. 94 Sider
i Omflag. Nedsat fra 50 til 25c.
212. Fra Weichfelfloden til det stille
Han. Fortællinger af polste For
fattere, ved Johan Grove. 294
Skdet, i Omsl. Nedsat fta 81.40
til 50c.
215. Livet paa Landet. Stildringer
of Anton Nielsen. 185 Sider i
Omsiag. Nedsat fta 80c. til 40c.
216. Tre Novellet af Emil Mattiot.
Forfatter til »Den gejftlige D-d«.
Oversat af A. Kierulf. 281 Sider,
i Omflag. Nedsat fra 81.85 til
UULi
218. Smaastrifter til Oplysning for
Kristne. Udgivne af Prof. Dr. Fre
derit Nielsen. Pavens Ufejlbarhed.
Tre Breve fra J. von DsllingeL
Med Jndledningek og Anmerknitk
ger. 40 Sider, i Omssag. Nediat
fra 30c. til 20c.
220. Man han komme? Jnteriør i en
Att. Af Anna Kjerulf. Opfsrt
første Gang ved Festforestillingen
vaa Dagmartheattet i Anledning af
Fivindernes Udftilling sra Fortid og
Nutid 1895. 30 Stdn-, i Omslag.
Nedsnt fra 20c. til 5c.
221. Luthets Fasteprwditener. Red
sat fra 65c. til 25c.
225. Fra det attende Aarhundrede.
’ Af Chr. Arentzen. 193 Siber, i
Omslag. Nedsat fra 81.00 til Böc.
228. De himmelste Ting. Kristelige
Betragtninger, af Emanuel Bohn,
Sognepræit i Ulsp vg Ofteregede.
175 Sider, i Omflag. Nedsat fra
SILOO til 80c.
232. Om Striftemaal og Altergang
i deres striftmæssige og tirkehistori
sie Fothold til hinanden, af Jakob
.Holm, Sognepræft til Vadum. 19
Sitzen Nedsat fra 10c. til 5c.
283. Vor Herres Jesu Kristi Gen
tomst. Bibellæsninger over Mat
tbceus Evangelium, Kapitel 24,
lioldte i Adventstiden 1887 af G.
Gstzche, Sognepræst i Fredericia.
69 Sider, i Omslag. Nedsat fra
soc. til 20c.
236. Donmari, Preussen og Ptaget
fredeiis Paragraf 5. As Vilhelrs
Bittedal 27 Sider, i Omslag«
Nedfat fra 15c. til 8c.
240. Hvorledes siulle vi opdrage vpre
Born? Letfattelig Opdragelsesvej
ledni.ng, udarbejdet af »En Krebs
ai Lcrrere«. 68 Sider, i Omslag.
Nedsat fra 20c. til 10c.
«24.".. J Sommerferien. Lyftspil i
ssre thier, af Vilh. Malling. 162
Siber i Omslag. Nedsat fra 75c.
til 40c.
245. Nutids Spørgsmaal og et Styts
te af det Dunste Folts Levnetslvli
En foltelig Julegave til Venner 1·
Norden, fra Vilhelm Bis-keimt 259
Sider i Omfiag. Nedsat fra 81.15
til 25c.
247. Danmarts Stigen, Fald og be
gvndende Rejsning i Midalderen.
En foltelig Julegave til Venner i
Norden, fra Bilhelm Birkedal. 284
Sider i Omflag. Nedfat fra 81.2c
til 25c.
248. Overgangs-Tiden i Danmart
ira Midalder til Nyaarstid. En
folkelig Julegave til Venner i Nor
den fta Vilhelm Bittedai. 308 Si
der i Omsiag. Nedsat fra 81.20 til
25 Besitz
249. Særligt og Alment. En fol
telig Julegave til Benner i Norden
fra Vilhelm Bittedal 284 Sidet
i Omslag. Nedsat fra 81.20 til
25 Cents.
252. Bibellæsning i Hjemmet 1·
Bind, over Pauli Breve til Rom
metne, ved R. L. Bsalslem Sognes
prcest i Paarup. 88 Sider i Om
slag. Nedsat fra 40c. til 15c.
258· Bibellceöning i hjemmet 2·
Bind, over Apoitleneö Gerninger.
ved R. « Basler-. 124 Sider t
Omslag. Nedfat fra 50c. til 35c.
254. Bibellæsning i Hjemmet s.
Bind, ved R. L. Balsam over
Pauli Brev til Galaterne og Pauli
Brev tiil Menigheden i Millipi
80 Sider i Omslag. Nedfat fra
40c. til 15c. «
255. stritten Kett-. Folkethsjstolenl
Bambrydey af Frevertt Nygaarv
2. 20 Aars »H-jstolevirksonihes
med ni Billeder. 300 Sidet i Om
flag. Pris nedsat fra 81.40 til
50 Cents.
256. Dunste Komponisten Fit
Stildringer, af Carl Throne. 282
Sider i Olslag. Nedsat fra 81.00
til 50 Cents.
260. De Kristnes aandelige Ptæstrs
domme. Afhandling for den Tep
logiste Doltotgrad, ved Universites
tets 400-aarig«e Fest, af P. Mad
sen Professor i Teolsogi. 195 Si
der i Omslag. Nedsat fra SLZO
til 50 Cents.
261. Om Betydningen og Stattha
lighedsbevis for Kristendommens
Sandhed, af N. Teisen. 54 Sider
i Omslog. Nedsat fra 30c. til 15c.
265 Romerlirlens Hovedvildfarelser.
En Haandbog for Lægfolk af G.
Schepelern, Sognepræst. 450 Si
der i Omflag. Nsdsat fra s 1.80
til 50c.
266. Dei babyloniste Fangenstab.
bibelsle Foredrag af V. Geh
fche, Sogneprcest i Fredericia· 140
Sider i Omflag. Nedsat fra 56
c. til 25 c.
f267 Den nyteftamentlige Texts Hi
i storie i lortfattet Fremstilling. Af
H V Sthyr,Prof.theol.129
Sider i Omslag. Nedsat fra 70 c.
til 50 c.
268. Danehoffet og dets Plads i
» Danmarls Statsforfatntng. Af
! Anna Hudr. 244 Sider i Omflag.
i Nevsak km 81.20 til soc.
1269. Embedets og Menighedens Sans
vtrlen i det titlelige Arbejde. Af
P. Madsen, Prof ssor i Theologi
en. 92 Sider. Nedsat fra 60 c. til
25 c.
270. Under Cromwell og Carl den
Anden. Af Fors. til »Im Luthekj
Liv«, Optegnelset af Familie-.
Schönberg-Cotta. 248 Sider i
smutt Bind med Guldtryk. Nebst-i
fta 8250 til 81.00.
271. Billeder af Nord-eng Historie.
Af Frederit Barfod. 296 Sider i
meget smutst kompomret Bind med
Guldtryl. Nedsat fra 81.80 til
75 c.
baut-it Publishins Home.
Blatt-. Nebraska.
«Dansieren« udgaar 2 Gange om
Ugen. 81.50 aarlig. Probe-No ftit.
cfl EAP EXCURSlON
ROUND TRIP RATES FROM
0MAHA.
"l’l(’lx· l«J"l’- TU l'()lN«l«.N" lklstUW
un siilts (l-nl)".
Los-il sur return nnlil ()(-l. Lil.
("lli(«;U.-·I. lll........ Sznjll
N. l«itnl »L- Mjnmsnpull8. 531250
Kl(nstt«(-;ll«:l«. (L.... . . . . 812255
Njujxcun Full-U N. Y ( . . .. Rtl TM
(’l1ntnnqn;t l«:tk«« N, Y . .. BUT-)
lmlnllkfbllnn ............... ZMJO
Mut-kenne lslaiml, Mich. . . .. III-DE
l)(-U«njl.: Mi(·l- ............... SJHJIZ
l)(«vll’s 1«nk(-, North hisk . . .. WILL-)
Al(-xnn(lria.jbll1m. . . . . . . . . . . Als-LI
lktslnitle Minn .............. slNDZ
sjsjrelx Minn. l(-11-()(«nl««k(«) . 81535
Minnetonkchläiiaclt ......... dlLLla
Winwvllch Minn.... sln.5l)
Cl(k;1r;I-ulie«. la. . . . . .. Blum
()kol)ojl l««kk«. III-..» .. . . . . . . s 9.!)5
Wut(«1«loo, las-. . . . . . .. EIN-M
(·l1t«1"okt-ts. Ist ................ s 6.85
ln knliljtion to above special et
cnrsion muss to many other polni
ln Mlnthstth Mlpltigknh Ohio, Indi
ana. Pennsylvania-. New York. Maus
saolinscstm Minne. (’;um(ln. ens.
Deliglnsul sttkannkr trips from
Nile-um to l)nlntl1 and Uie Grad
Mile nnd st. bawronce läivtst —
Susamksr reget-various mittle in ad— «
van(-(«.
Fall or wnte me about your lkip
nnd l will entserknlly give you vom
plctu information mass-Ging tat-es,
keines, (-onnecti0ns. etc-.
W. H. Blut-L
Dist. Pass. Akt» l. c. R. li»
1402 kann-m est-, (Imalm. Nein-Mut
