Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 15, 1905)
Splinter af et Verdensspcil. Jlf Jvar Marias Hansen. (Fortsat.) tx. Den italie. Landstabet (Territorket) Oklahoma talder sig Sol stinei oa Frenrtidslandet. Traadte man ind i dets Bygning xaa Udstillingen, blev man et stort Banner var, hvorpaa der stod: »L-tlahoma er lnn femten Aar gammel«; men »lige sont stamsuld over fig Ungdom begynder Landet ITOV- tin Umodenhed at stemvise meget, der anbesaler det«. J de fernten Aar, som er henrundnr. siden Dave Payne sit« Oklahoma aabnet sor ,,Settling« ,er det gaaet fremad med itcerte Elrtdt og lover godt sor Fremtiden. Og at man VSina tan have Inennestelige Folelser i Brystet der udes »in the wild Wett«, totn blandt andet srern derved, at i Ltlahoinag Bygning var en Barnevogn at saa til ch 21fdent)ttelse; og jeg trrnler, at mangen en Moder eller Amme har oæret glad oed at laane dette Køretøj og tore zcn lille omtring i det paa Udstillinggpladfeng brede Gawi « aez det oar da lettere end at bære Barnet. Man har Lejetsits lirteter og meget andet, der lan lejesz men for en Barneoogn til Leje paa en Verdensudstilling beerer viit Ltzahonta Prisen lldenfor Ltlahomabygningen var en meget breds Treu-pe, sotn sorte op til en med tnange Buer opfort Ve randa; denn-: qirappe hviledemed hoert Hjørne paa to fir tantede tilhnane Grundsten, paa hville stod hugget med itore Boaftarer: ,,Ltlahoma, the next star on the flag« , lxoiltet jo oil siae, at Besoltningen venter, at Landslalset inan ital blioe optaget sont Etat i Unkonen (de Forenede Eurer) da saa Ziatsforsatning og Statgrettigheder. Ait dene vil vel not gaa scn naturlige Gang. Men det er ejendonnneligt at meerte sig den Forslel paa hvilten de Forenede Stater og andre Verdens riger saa deres Provin ser. Tænl paa hvorledeg Rom underlagde sig de for ftelliae Lande med Eoldater, Vlod Jld og Czlztaa tænl paa, hoorledesks Rai-; land fil Polen, Thslland Ennderjylland ca England Boerneg Land i Sydasrila, og hvorledes de underwnnane Lande blive bevogtede med Bajonetter og Odendarinerez men sor at lomrneind under de Forenede Stater tommer man og begrrrer Optagelse; og naar den er stet, da behoveg der hverten Fastninger eller Granse riaater for at holde Foreningen vedlige; det konstitutionelle Baansd er not. Tet hele sler i Frited og udoitler sig i Frided ,,;’forenede vi staa, adstilte vi falde«, det er Last-net Men dette og nteget andet hører til de store stønne nationaZe oa folleliae Grder, som Nordamerila dyder sin Befcllnina, for hoilte vi have Aarsaa til at talle den atzfote Mad, der afstitler ,,Foltenes Landemarter« og del iinner oaa saa manae Monden Jea bar oaiaa oite tcrntt, at det er dog gsodt, at oe frrstelliae Lande oa Stater ere forenede, saa der ingen Joldgrcrnse er imellern dein. Hvor besvrerliat — for itte at tale om ildaisterne — vilde det have verrei, om man red hder Etats Granse stulde have sin Vadsæl endevendi af en Toldbetjent; men nu er man sei for det. Jiaa —- men, ,den nceste therne«. Oklahoma venti- r a: saa sin Stierne i Etjernebanneret oed Siden as de andre Etater5. Hat dn trentt paa, at de frelfte laldes thernerk Abrahams chd stulde hlive sont Stierner i :I.stanafolrighed. »De sorstandige stulle stinne som den adftratte Besckstnings Stin; og de, der sørte mange til Retiardighed, som Stiernerne eoindelig og altid« lDan. ]2, su· Jesus Tiger: »De retsærdige stulle slinne som chen i dereH Faders Rige« tMat. Jst, 48). Og o:n .,Lostandelsen5 Born« siger Paulus: «En Stierne over aaar den anden iKlarhed« t] Fior. 15, 41). Og iAaben tsaringen se oi siristug at holde Stierner i sin hojre Haand. Udtryttet her aarlder vist nærmest Menighedens Lærere; inen i merk nddidet Forstand gcelder det otn alle Herrens Lienner. En saadan therne blioer man, en saadan Stilling faar man hosz Jesus ved at lade sig »opta«ae« i Lang For enina, i Zamfund med harn. Ben! Ligesom Maria sg Jofef ,,fre1nstillede« Jesus i Templet ester Loven, saaledes bLeo du ester Ersangeliet ,,sremstillet« for Herren i din Daab, du blev dobt til at vcere en »Stjerne« for Jesus, genfodt til at vcere et Guds Barn. Men den Naade slal modtaaeg i Tro. J Davids 110. Salme staar der: «Dit Fell sr e m s t i l le r sig srivilligt paa din Waldes Dag«. Jsrael var paa Grund as Omstcrrelsens Pagt Herrens Folt i hine Dage; i det ny Testamentes Tid udgore de todte dette Folt Hat du saaledeö sremstillet dig sor Herren i Troen sor at faa Del i den vældige Rande, hour til du er dsbt? har du ved Troen tilegnet dig den srelsende Naade, Daaben bragte dig? Har du, da er du ,,dleven en Stierne i Flaget«, da tilhsrer du den Union, det Sam suntd, hvororn Johannes striverc »Dort Stamfmrd er med Faderen og med hans Ssn Jesus Kristus« t1 Br. I, 3). Er det itle stet nie-d dig, da lad det blive Alwr nu, jremstil dig for herren nu, modtag i Trer Naaden, hoortil du er dodt, at du maa bltoe »den nieste Stierne«. En Kræmmer git paa Gaden og folgte Nipsgenstande. Naar han havde sundet en Kober og solgt et eller andet, raabte han: »Mein vil viere den nie-stet« O, hdetn dil viere den nasste Stierne for Jesus, en Stierne i hanc Haand en Stjeme sor han« Krone! Brsdre og Ststrel o, at vt maa lhse sor Jesus. Jules stjetnen diste de vtse Mcnd hen til Freiserens wadr. sollten Naade, om vi kunde dem ened til at lede andre til Jesus. «Efterdi vi tende here-end Frost, ssge di at vtnde Meintest-K (2 Kor. 5,115. Og lad oi oste tcnle paa Derltgheden t hinnen, hrsor Sjclevtndetne stulle for evtgt Plane sont llare Stier-ter. Lcr mig, Natteni Sterne, sk« M MS fsst IS MM , Ei at vige fra des-Ieh »Hei-am- Gud arme-ne mtjt Le- mig, Ratte-U Oktave. ; x. Superlatiuilg. Joan —- de Foreiiede Etaters Mesopotamien, Lan det knelleni Floderne —- havde reist en dejlig Statsbygning paa tlsdstillingen Den var opsørt i en Art fransl Renai5 sancestil. En forhenvoztende musilelstende Landshøvding i Jowa havde forsynet Bygningen med et stort Pibeorgel, der Ved Udftillingens Lulning blev stænlet en Stole i Eldora, Iowa J Bhgningens store Forsamlingssal vare -BOgreoler, i hvilke sandtes Bøaer fra Bot-) sorstellige For-. sattere i Jorda, eg Musittabinettet var sotsynet med Musik, fom udelullende var tomponeret as Komponister fra Iowa. Paa nnden Eal hang et fint Oliemaleri as de Forenede Staters nnvcrrende Finsantsminister Leslie M. Shaw, der som betendt ogsaa er en Jowaner. J Lcesseværelset laa til Overstødighed fpredt Blade, Aviser og Magasiner sta hele Jowa, og paa et af disse Blnde —- jeg trot, det var et Des MoinesBlad — stod under et Billede: »Ist all, that is good, Joch assordg the best« t,,Blandt alt, lwad godt er, frembringer Iowa det bedste«), og et andet Eted E fannne Blad var anført en tldtalelfe, som President Theo. Roosevelt lcd falde i en Tale, han holdt i Des Elltoines den 2s. April Most, saalydende: »F suppos-;, there is no State in the Union, that surpakses Iowa Tn the average halwines os its citizeng« l»Jeg antager, at der itte er nogen Etat i 11nionen, i bvilten Bsoraerne gen nemsnitliat have det bedre end i Jowa"). Hvem der th Lnft til at anders-ge, hvorledess bis-se Udtalelser stemnre med Virteligheden, lan jo; jea ded, at Iowa er et gddt oq srugtbart Land, sotn Staberen har velsignet rundeligt, eg jeg ved einsam at flere Tusinke as Vore Landsmænd have et godt Hjem oq det daalige Brod i Iowa, og mang-: have endogfaa snndet Velftand der. —- En as Nutidens nnbagte Llpcitle, som sorbyder sine Tillrcengere nt spise Flcrst, lalder Iowa »Gadarenex nes Land«, sordi Evineopdrcetninaen i Iowa er saa stor ca en rig Jndtcegtslilde for Vesoltnkngen. — Not om det. Men er der itte noget i den Udtalelse, At Iowa srembrinqer d et be d s te as de t g o d e, som tan give en Firisten noqet at tcente paa? Jowa nøjes ill-: ned at producere i sørfte eller anden Grad, men stiger re til tredje Grad, hejeste Grad, til Zuperlativu5· Bør e: Guds Barn itte strcebe efter en lignende højeste Grad, det superlativeZ Den himmelste angaardgmand siger: »Dek ved sorherligeg min Faden at J bceke megen Frugr« Osle 15, 8). En Kristcn stal i sit Liv dcere »Nunan Fragt« lGaL 5, 22), oa gør han det itle, da er hans Kriftendorn ille regte. Og lad voere, at der er meaen Brost og mange Bræt en stor Ztnebelighed, lworpaa der tan peges i Aristenheden og hok den enlelte Kristem Kristendommens Trce iblantt Foltene lot baaret saadanne Frngter for Mennesleslcegten. at om de tunde fjernes, da vilde Tilvcerelsen blive srygs telnz Livet vilde lomme til at se sorfærdeligt ud. Betragt blot Forheldene i de Lande og i de Egne, hvor Leisten Honmieng Stierne itte lyser i Tidens Nat, og du dit lfnart komme til at indsse det. Vantroen hader Kristendon!, csg dog lan stirlen til Herrens Ære not sige til Verden, lwad Jesus sordum fpurgte Joderne om: »Mange got-e Gerninger viste jeg eder sra min Fader, hvilken af diese Gerninger stene J mig sor?« lJoh 10, 32). Men Kristenheden bestaar as de entelte Kristne, og lud es her tcrnte mere paa ,,hin entelte« end paa det heb-. Stalle de entelte Gudg Born der-re Frugter, bør der da itte vcere en hellia Rappestrid iblandt dem om nt bcere de bedste, de stønneste, de modneste, de sødeste Frugter? Jeg nd ner jol Jtle, at det slal verre en forscengelig Æresiag Inellem de hellige — saa bliver det den gamle Trætte om igen: hvein er den største -- men en dyb Alvorssag, en hellig Strwben efter at bringe vor Heere og vore Med inennesler det bedste, som Sjcel og Legeme, Liv og Rand, Sind og Tanle oed Guds Naade lan srembringe. Inse dens jeg var Soldat sagde en as vore Officerer til os eiter en Slydeøvelse: »Vort Batteri skød bedst; men det stUIde det ogsaa«. Saaledes bør en sand sit-isten stile ester at note sit bedste og det bedlte alle Begne, sigte ester højeite Grad. Dei er nødvendigt at sigte heit, naar man stal llhde langt; Kuglen oil altid synte n-oget, for den nackt Mncxlei. Er du Prcest, da stræb ester, at dine Bønner og dine Prædilener lunne blive saa danne, klare, vætlende. trastige og nandssyldte som rnuligtt Er du Student. da lad det være dit Maal at leere dine Leltier til Punkt cg Pritte, strceb ester at blive forst i Arbejde, Trostab og Tilegnelsel Er du Arbejder i Sondagsstolem da strai ester at blive en forste Klasse-S Leerer eller Læretinde; er du Moder, san lad det Mc dit Maul at opdrage dine Born til at blive de allerbedste; er du Maler, da lign hin Runstner, der sagde: »Jeg maler for Evigheden«; er du Stribent, da stil ester, at dine Produkter tunne blive de allerbedstez er du Avlstarl, da lad del være dig om at gøre at plsje din Fure og passe dine beste saa godt som muligt; er du Landmand, da streeb ester at din Hasves og dine Agreg Fremlningelser blive blandt det allerbedste; er du Streb der, da sy dine Knapper saaledeö fast, at de itle falde as for ingen Tingl Er du Tjenestepige, da strab din Gryder, rens dine.F-ade og log din Maid saaledes, at du gsr din Stand Ære og dtt herstab Glæde; er du Sto mager, da vær det med samme Dhgtighed og Oprigtighed som en, hvorom der sortcelles, at han, da en Spottet spurgte hom, her stor hans Tro var, spat-ede: »Seid stor, at jeg ssger at sy smtne Stsvler san godt og saa stærtt som mullgt«; er du —- dog sind selv slere Etöempler; men Superlatlvus man være Maalet, selv om ingen as ot naar det Maalzmen selv om vt giere vort bedste, lau det blive daarligt not endda. Gottscttey sHvorlcdes bør den notsktsH amerikanfte Ungdom udrustegi for at lunnc mode de Krav og løfe de Opguvcr, Tidcn stiller til dem. Jsoredraa as K. Løtenssgaa rd holdt Ved llngdomsstevnet i Trioodville, WEL, den 28de Juli. ,,Tiderne forandres og vi nied« dein«, er et gammelt Ord, som udJ trntler en ubønhøvlig Udviklingens Lev i Mennestesleegten. . »Bei gamle er forbiaanget, se altl er blevet nyt«, siger Paulus om den store Oinvæltning, som paa hans Tidl var foregaaet paa det religiesse Om raade og om den tilsvarende Finan dring fra gammelt til nnt, der nu ftnlde foreaaa i den enleltes indre Liv. Ten jødiste Kultus, med Tem Peltjeiiesten sont Midtpunth havde iaaet sin historisle Afslntning Ved Messsiages Fremtreeden En ny Tio Var opknnden, de aamle Ceremonier, de aainle Helliadonnne var nn under den nne Tinaenes Tilstand som Ztnaacr fcrrdiae til at spinde. Nie Tanter brød frem, nye Krav stillede53, nnc Lpaaver iøate sin Løsning — tket aainle var srrbiaanaet, alt vors tileret nist. Lilienneskeslwgtens Historie tan or ris: niange lignende hastine Linmlt i.inacr easaa Daa andre baade lo cate, volitisle, materielle oa Videnstass lielige Ornraader. Naar det, som ofte! aennem Anrhnndreder i det stille erl fsnrberedt ira Slcrat til Elceat, endc:! "lia naar Udvitlingens Maul, brnderl Eiset iaennem og Omvceltningen ster.! Te nlniende Tanter oa aærendef ·.Qræfter lrystaliseres i Haandlinger I— en ni) Tid oprinder —- det aanile irinder ben. lld as de gainle Forhold springer de nne srem —-- det er lldvitlingens Lon. iTette ster ilte altid paa en revolu t·oncer Maade; ofte aaar, ubemasrtet as Eiaintidern Frrivandlingen for sia, ca erlendek tun af Estertidem ;nien sra Aar til Aar dannes det nUe Hi det aamless Ztød oa traeder oms zsider frein som det herstende i Tiden. «Heraf solaer det da oasaa, at hver nn Elaeat mødses as nne Krav on faar nne Opaaver at lese. Enhver ni) Slasat har sit Kald at udsere i Men niefleslceatens Udvillinx1. Slal nu den nne Elcreit lnnne fnlde sit Kald, er det nødvendiat, at den erlender Kranene og har de nødsrendikie Be tinrielser for at lnnne let-se Spannu ne· Men dette igen stiller da oasaa det strav til os, at vi udriiiter den ovoolsende Slæat paa en fand.1n Maade, at det liliver muliat sor den at fnlde sit Kalsd. Vor Opaave i denne Retnkng bli ver at vise den unge Tibean Krav og Tidens Breit, at stille Lpgaverne srein for hani ca forderede ham, saa at han baade vil rg lan løie dem. Detie er vor Elyldighed incd den op volsende Stettin og det er den-Z Ar veret, at vi opfylder denne Pligt es ter bedste Erme; tbi Lpgaverne faar de sra o-:s. Tet er derior rimeligt, at vi ogsaa, saavidt det staar i vor Metat, aiver deni Noglen til Ong vernes rette Løsning. Hville er da de Opgaver, den koni mende Slægt hari at lose? Dei er vistnol umuligt at paapege dem alle; thi enhver ny Tid bringer med fig nye Opgaver, som ille altid tan as-oises; nien vi tan dog her nord ne nogle af de store Opgaver, der lig-« ger frernine i Tiden, og som den nye Slckgt tager i Arv efter os. Paa det soeiale Omraade hat rsi SpsrgsmaaL der griber dtsbt ind i Familielivet, og saaledes roter veo selve Grundvolden, hvorpaaSamfun det er bygget. Bote løse Stilsmisses love bringet Slappelse i Folstebevisdst iheden om Ægtestabetö uiopløselige Baand, saa at Stilsmisserne tilta get i en foruroligende Grad. J Letsindiighed stiftes Ægtestabet og i en ensdnu stsrte Letsindighed vplpses vdet, og dette vitler slappende paa den ossentlige Metal. Bitneopdeagelsen lider i vore Da «ge af den store Fest, at Bwtnene htm len i Hjemmet eller i Stolen leerer den 'tette Lydighed. Ade-spielt sfor Autoriteten leegges der itle syndetlig Vogt pas. Den mige volser ap· un derf Am svwdseettninC at han er - ne-» H- . ..,.. « VSO Vvå LOJM Tun date satte danst-arrfeeilans’l « for· norslgametdtantt saa passen det hele soadrag gödt for os. «· »D-st.«I Red. i sin eaen Herr-e oa tan lnde eller lade Vasre at lyde, eftersom det behager haln selb. Den overnaandtagente Lovløsbed oa Ringmat for Lov og Orden, book under den ameritanste Nation i vore Tage lider, er en direkte Følge af den ssappe Børnetnat, som viser sig over alt. Vi høster tun, hvad oi har saaet. Paa det politiske Osmraade mødes oi af alvorliae Sporasmaah som træner Be.fvarelse Ter hat vi Ar bejderspørasmaalet —- det rette For hold inelletn Kapital og Arbejde Dis-Eise to Maater vil i et vel ordnet; Zamfnnd aldrig fiaa fjendtlkge lige-; overfor hinanden, sont Tilfceldet erT nn, men de vil staa Side om Side oa ftøtie hinanden; thi den ene Part ei nøddendia, flai den anden bestan. Fiorporationernes rettse Warten-Eo nina, Jernbanetoinpagniernes legale Statue» en ligelig og mere retfaerdig Fordeling af Stattebyrderne, er SporasmaaL der mere og mere tren aer fia frem oa trcrver Løsning. Gennemaaaensde Reformer irængeiz der til paa flere Hold. J Politikken lrierster siorruptrn sTet er ofte Btrrmen af Folket, som afgør Val aene. Embedgjaaieoe og Wrødpolitii lere sprer det store Ord, medens Foltet i det storse oa hele iaget holder sia paa Afftand, idet man undstnldcr iia med, at Politikten er altfor raads den for en Mand at befatte sia med. J Reteplejcn herster der for Ti dcn en altfor stor Slaphed, og dette bidrager i itte ringe Grad til hyppige Forbrndelsey der holder Paa at gøre det anieritanfte Folt til et Ordsprog blandt Nation-erne. Folket fom et bele taget ligger under for Mam moncsdyrtelsew Lønner det sin? er det afgørende Spørasmaal i alle Ting, og alt, sont Ette tan vnrderes i Dollars og Cents, er af ringe Betndning. Man kaoer og graver efter at samle Gods, og den, ionI tan ianlle mest, erllæres af Fol teopinionen for den dygtigste; hans Rn gaar vidt om Land, og ofte hol des en saadan frem for den unge Uiand fom et folaeoccrdigt Eisempei. sit Penae fætteåi højete end Ret og Ketfaroiaben det ser vi klart af den jsicendiae Trittetrafit, foin oed Lor tillndek at florere iblandt os. For at Ifaa fat paa Licensepengene og paa den Maade nntliaens reducere Stat terne tager vi itte i Beteentning at scktte Znarer for vor svage Broder, — falder l:-an, saa er det hans Sag; oT bar Centerne. Den nnocrrende Generation synes at manale den nodvendige moralste Firaft til at aftaste Litørtrasittens centnertnnae Bnnde, der hcenger som en Mollesten om Nationens Hals og truer med at draae den ned i Dybet. Vort Haab staat til den kommende Zlceat oaiaa i kenne Saa. Paa det reliaiøse Omraasde Ins-des vi ogsaa af aloorliae Spørgsmaal Ter gøres ofte, oa vistnot med got Grund, den Paaftand, at Kristens kommen hat tabt sinMagt over Mas ferne, oa at Fiirten itte længere øvet den Jndflndelse, som den but-de· At der itte er saa liden Sandhed i dennt Paastand, det oifer Erfarinaen os: oa naar vi set lidt paa Forholdene bør det itte fornndre os, om saa e1 TilfceldeL At Kriftendomen holder paa at tabe sin Magt over Masferne er gan ste natnrlig; thi hvorledes kan er gribes af det, man ikie tender til? Naar et Folt i flere Slægtled for sørnmer at oplære Børnene i Kristens dommens Grundsandheder, saa tabei den snart Magten over Masserne; thi Kristendommen gaar itte Folkel faaledes ind i Blodet, at den er med født Hvet ny Slægt maa ledes ind i den-s Kerne og Aand, ellers bliver den tun en død Form, og Slægten ftaar uberstt af dens lisvgivendt Kraft. Kristendsomen gasar over i Foltets Bevidfthed til at blisve tun en anden Form for Msorallceren, csg sont saadan kan den da sattes Side om Side med de andre Verdensrelii gioner. Kernepunttet i KristendommenJ Frelse fra Syndem tabes af Sym. Massetne falder hen i Ligegylsdighet og aandelig Daarstab, og et rasinleret Hedensiab er Folgen. Dette er Tis denö stiore Bttst paa det religisse Felt· Den store Masse af Birnen-e i vort Lan-b votset op uden nagen synderkfg Wdervisning i Guds Ord; Reisiendsommen er og bliver dem 1steinrnedsog oder innen Jndflydeise paa deres Sideliv Den a tät-essen Habiiuö Landets Leereansstai gi ver den studerende Uns-dom, ei blots tet for al Tilsætning af lrisjelige Grundfortninger og lirlelsig Jnteressr. » Den toneangivende Aand ved Sko-« ilersne er Ligegyldighed ligeoversot alt, som heder Kristendom Er det da at andres over, at vor Nation med «k)astige Skridt ncermer sig Hedw stabetZ Sandelig, det vilde undre os, ctn det msodsatte var TilfældeL Man vil maaste indvende, at der byggeg dog en hel Del Kirker i vort Land. Det er sandt. Der bygges Kirker — tildels prægdige Kirlebyg ninger med hiøje Taarne, der peget mod Himmelen, og man stulde del da kunne denje. at Sindet er opad vendt. Men la.d os ille Elendes af dette Stin. Prcegtige Kirlebygninget vidner ikke altid om varm Kristal -duttc. Historieu «fremv«tser det Seer snn, at paa den Tib, da der i den ro merske Kirke var saare liden lristelig Ersendelfe blandt Fpllet, var man ivrig bestceftiget med at bygge Kir ler. Kristendommens Fotfaldstid kan karalteriseres sont Kirkebygningens Blomstringstid. Man byggede Kirker for vor Her re og indviede dem i Jer Nadnz ner man tilbad Jornfru Maria og andre Helgenet. »Je«q hader eders Madossere, eders Brændsoffere er mig en Vederstygge linked. Dette Falk holder sig nær til mig med Munden, men deres Hjer ter er langt fra mig,« sagde Herren om Israel. Maasse Herren i sit Hier-te har lig nende Tanter om os, naar det ene Kirletaarn rejses efter det andet. Der bngges Kirler — »Klokler end limer og kalder« — Folk samles til Gudstjeneste; men den Kendsger Jning staat alligeviel fast, at det store IFlertal af Landets Befolkning staat Iudenfor det hele. (S’luttes.) MØOEIE DEN LILLE søFUGL En smuk og interessant Fortælling Dm Kristenforfølgelfen i Spanien. Pris: indbunden, 40 Cents. S 0 L S A N G E . Af Ebr. RichardL 100 bfbelste Digte, Knab og aandelige Sange. Eamlede og udgivne af Psaftsor J. M. Haufen. Jndbunden i Shir tinqsbind 80 Cents. Jndbunden k finere Bier med Guldsnit 81.00. PlLEORIMMENs VANDRING fra benne Berden til den tilkommende. As Jckm Bunyan. Med Forfatte rens Levnetibeskrivelfr. «Jndbundsen 70 Centsx EN PlLEGRWS VANDRlNC. As John Bunyae. Pragtudgave, Ined fortlarendc Anmærkninger af Nev. Robert Maguire, DD., samt Forfatterens Levnetsbestrivelsr. Med 1130 Jlluftrationer, tegnede af Bar nard og andre. 558 Sider. Jud lnmden i Shirtingsbind 852.50; i hel Marokko med Guldsnit 83.50. VEJEN TIL FRED. As N. P. Mal-few 104 Sidet. J Omsiag 25 Centsz i godt Shirttngs bind 40 Centg. DIN BRODERS BLOD« Af N. P. Madsen. 174 Sider. J Omslag 20 Cents, indb. 40 Cents. TMMNS BETYDNING for den, der vll ftem i Verdeth Af C. Ekovgaard - Peter-few 232 Sidet, i Omsiag 60 CentQ HERREN et lVllT SKJOLD. Af W. V. Horn. 143 Sider. J Omsiag 25 Cents. lclklsTl EFTERFØLOELSE Af C. O. RofeuiuQ Udvalg i tto Oversozsttelse as Bistop N. J. Lan che. 345 Sider. Judb. 50 Mk Klar ox usvixelix VEJLEDNlNG TIL FREU Af Thomas a Keim-U 4 W i et Bin-d. Pamty wetsct sie den Is tinste Grundstrift of J.'«-"Mle. Pris: indbunden i Systtitvlssbbtd«s 50 Eint-. - DAMSH PUBL."«HOUSE, BLAIR. N lålzlc