Yed Zrnen
Lykkens Brie! «
Ibearlotte Eiletsgaarku
Kirften i Møllen var Egnens kon
Ieste Pige Og rigeste Parti. Det ene
Ie, hun var saftig paa, var pas
Regt Hun havde hverken Fa’r el
kt Mo’r·
Men det var jo en Fordel til i de
Inge Karles Øjnt
Beilere havde Kirften saaledes in
gen Mangel paa. Vanskeliigere var
Sei derimod at vælge iblandt de man
sr. Ja, det var nassten bedre knnl
It have en eneste. Kirften tunde dal
Iamle alle sine Tanker og Drømme oml
kenne ene, og derigennem maafke leere
It elsie.
Nu var den ene omtrent lige saaj
god fom den anden. Og det gav en
irrt Utrnghed. 1
Nef Kirsten var flet ikke sag for-«
Irækkek ig lvltelig, om »Holt sagde, at
hun bnvde Grund til at oære. Tet
oat næften bleven et Mundbeld i«
Eundslmem »Ja, hvem der endda Dai.l
fu«-J Des f ten sum Kirften i Mellem ;
san cic: der da ikle noget, der bed
Sorg sog Bekyxnring.« i
·
l
l
l
thun Tab der fom lon Ejerinde ti
en and Gaard, hvortil der baade var
Wolle cg Bageti
Men alligeveL K kften bar-de fine
smaa Zorger og Tvivl:
Hvem skulde hun vælgeZ — for
Tun ssukde jo vælge2
Hver Dag blev det sunget for ben-J
de i mange forskellige Toneartm !
l
»Du skulde gifte hig, Kirsten Baa
se Gaatd og Mølle lider under, at
set ingen Mund er.«
Herregud, ingen Mand, Kitstens
havde da lætt selv at styre sine Sa
ger — og hun gik da ikke tilbage is
Jemand vidfte hun. Dei var da
Igfsaa fært at vælge sig en Mand,
Not fordi Folk sagde, at hun siulbr.
Tier var bog noget, der heb Kret
Yighed. Dei havde bun da lcrst om —.
Burde bun faa ikke vente vaa deite
mnstifle noget, paa dette Kerl-PHO
dens Under ..... indtil det kom.
Entmu elsiede Kirften itte. Tit
sit-ste- hun.
Hun faa jo paa dem alle med næs
sen regt sfort Behag.
Küsten kunde ganste godt lide
Nandfolk . . . .
Men — hvis hun nu valgte for
kett . . . og blev meget —- meget umk
Mig —? Nu vat hun bverten det
m eller det anbet, endda Folk sagde,
it hun bavde sao grumme megcn
Lykkk
Der var retfkafne og dngtige Mænd
itath Kitstens Bejlere. Men paa
.Kvindevis lagde hun mindst Mætke
til dem. De hcwde jo brugt Tiden
til Arbejde og fsrje sig verfor itke saa
kt ellet var saa lsivlige sont de, der
set-de arbejdet mindre. Heller ikke var
de saa Sodt klebt paa.
Og Kirften fyntes, hun havde Lov
il at se paa det ydte. Hun behe
Ms da ikte at tage en Slider. h u n
Iavde det ikle nsdig, dq der var
Felsiand not.
BUT et Htstbals Stumring valgte
Inn sag den, der havde de blsdcske
Hader . . . Der kom et underligt
deckt-irre over hende, naat hun sit et
if hans var-me haandtryk . . . Qg
I;
En mæckelig Hufindelse.
sc lasttsameTIE sum tilbakegis
·vek sen-nea
skillek kan læsses tilside.
Bette Instrument et 1 Form If ct1,umme—
’-xteti.,som Optindtsme hat Pater-z pas Og
III- rle kamek Wurf-ich et ins-! sum er den-es
sonstwo-Umirrte og des afdenL
I Bebasdlingea skwjeusygdomme part-jam
dpflndetne sk«AcU-m" at der lkke ei- nspgen
Useadighed soc Oper-Mutter ener- Brux as
Meelicin for nagen Form
sit sygdumme S : re r,
Pterygiqms og andre
shnotme Uhu-knei- kan
Hei-ges og svmkkehe its
s)«aet kuu helf-»du sie-l
derive nyes »F mtsrc hu
Iae Methode. llvis eleue er et sinnt-m
Wie-« sogen et viere neuen euer next
Its-L "Act1mi" hat vætet pkøvet i llumlnsp
Qtschlüslde OF hat- hevitket viilunileklizxes l
seit-trieben sag sikkek et Upfmchsme all
!
Glaukus-nein paa, at det es- ea Artikel as
Mkortjeveste, at de giver ev kamst-nah
Ukkjve. De ein-ket- euhvek interessiert-r i nt
spie es Ins-selig Undene-Ieise og en per-sun
iss ktsve af«Act1a-·" Der senden pai- Prasse
kostet-Eh
I- sos p-- 100 Ader-en komplet Ord
:I-I over sysdommeqom fort-kne- alt »in
«W" hvas todt-e ttok om dest; merk-·
O sahns-lieh sont clet hat bewirken »F
III-Dienst- Avsvsk. til blivi set-de mid
M seit pu Anstaunte-. Denve Zog
Its-sei 1 est-ver Pan-Me- soc-statio
M New Yok- ss London Zleetkte Asso
M Dept s JOS. 929 Was-tut streu.
Most-. so
—
O PM Huld-un THE-läg
A sc nnd Of ols 7Lag,1st-:·setiIS-:Id.t11nts
. nktnnc tlskrrzL « -. sc «.· '
Js! u tut nnkk
El Ulql ’t«.:?s -« I
«"W" »Na-tin Oe
faa holdt yun af, nan: i Zansen han
Ilande strejfede bendesz Bande, og hnn
fette hans traftige Legeme nkod fig.
Tette var vel Kærligbed.
Lg san, ja, faa tog nun sin Stale
ne og blev gift med band
Han bavde det ret jævne Navn Sis
Ien Jensen, men var fra en næftcn
lige saa god Gaard sotn Kirftens
egen. "
De hadde altfaa nu to gcde Gan
de og et Bageri og en Møllr.
»De kunde sagtens!«
Nu prifte Folt Kirftens ontte end-—
nu mere.
Og Kitsten — ja, bun fyntes nu,
sont altid, at Der ver nogej, der
manalede. Hnn Viofte nævpe engnng
felv twadk
Ln da Jlfnteftjbers forfte Tage
Var anget, begnndte Sol-en Jensen a:
tcde sin — og Kirften gjcrde i
Grunden det samme.
Tage sig saf Gaard Da Bedriftl —
Hvorfor flulde Ecken Jensen det,
naar bnn havde Rand til at bol:e
Fell not?
Og beftceftige fis kned Offentligc
Anliggendekk Nei Tat, det lod han
de smaa Ærgerrigbeder om, tæntte
ban oveklegent. Hver Landsby bar
not.
Og saa lom det, der komme-: san
ofte . . . J Begyndelsen faa lidt, at
det nævpe regnes —- men senete —
Kirften blev ikte Ved at sinde lige
ftort Behaa i at have Søren Jensens
Aande ftrejfende over fm Bande, thi
sdet beendte, den lugtede af Spitith
. . . Ja. tilsidft gjorde den det altid.
Søten Jenfen bavde taftet sig End
i det, der laa faa lige for. Han mo
rede sig i lyftigt Lag.
Det vil sige, more sig gjorde ban
egentlig itlr. Men han flog Tiden
ihjel . . . Jndtil ban tileft oalaa
flog sig selv ihjel.
Men i de Aar, det ftod paa, tsclkti
Kirften op at lede sia Hun bzev helri
Vaagen . . . og væraede tappett den
forrige Rigdoms Ruinek.
Hun havde nu oafaa et Par Born1
at kasmpe for.
Og det star hende i Hinten at Bor
nene hver Dag ftulde se det lustige Liv,
der fortes -E Hjemmei. Hun var«
angst, det satte Spot- og fmittedr.
Det bandte, hnn mindedes den
Tid, da Folt misundte hende, da de
sagde: ,,at dun lunde sagtens«. Te
troede, kntn bavde Lntten nu fuld
fcerdia . . . Og faa bavde hun den
bog lwerlen stsrre ellek fuldtornnete
end alle de andre .
Men nu havde hun Smerten, den«
havde hun helt og siktek not. — Der
var ingen Brift paa den . . .
Og der Var een Smette, der sved«
mere end Tab af Velst·and, end Tal-i
If alt, det vat, at for hver Dag, fori
hvert Aar, der Var gaaet, hasvde hun;
fslt sig mere bundet til det Brag afl
Mand, der nu en Gang var hendes.
Saa fotagteligt hun end fandt det,
rnaatte hun dog tilstaa, at hun holdt
If hom.
Det, der itle var regte, da de blev
gift, var blevet det nu.
Og det ssved, naat hun tenkte, otn
det var vanlig Kvindevis at file sigl
bundet til den Mand, man hvet Dag
havde om sig. —
Hvad om dette saa var siet med
m af dem, der me var ansete Mænd
og fikte ftem i Sognets
Gan kunde have veret haften
der.
Men nu var hun det tkte. Og hun
steed og led for dam, der end itte hav
de Anelse vm hendez Stpeheds Sauer
te. — han, der blandt flove Fellw
sdte sit Liv til intet —- til det em
sider gis i Sckaa as sig solt-« l
Hun sad da svms en hats-get Ente
ved en kibbet Gaard og en forgceldet
Msllr. Den ene af Gaaedene var
forleengst gaaet tabi.
Den alt for uuge Ssn lvm M CI
staa fom Mond fsor Styrei Udm St
have akvet Man-di Villie — —- IMU
tun Faderens vege Blsdagkkssz
Og dei gil, som det maatte gan.
Den unge Mand, fvm fes-V MMCU M
m sm- ndeuve bannt-, wurde M
ax stykc her. dem We M sitt vdss
Beerdighed ved felv kntet at Wille
M san M upkx men den alt
fee stot- MVW W Mk Um
m its-. -
l, , , , ,
c
Det var med en nceften ligegyldig
lindern, hun sau, hvok det bar hen...!
Til Amerika fcer Sonnen — og til
Faitkghnset foer Kitsten fra Meilen.
Dei Var Den rige Kirften fm Mol
iens Zuga.
Ten blev af de gatnle i Landsbnen
der hnssede. fortalt Tom et underligt
Zagm sotn en of de mærkelige Lin-Zi
førelsen der strives op i Bogen
Men Kirften fra Møllen er ikte
Tod enbnu. (Sluttes.)
W-—
Lad Omvendelsen væte fand!
Den bekendte og alvorlige Præst i
Fisbsenhavm Blædel, fortællet folgen
de: For flete Aar tilbage havde jeg
foruden min vorige Getning som
Præft —- at tilfe Slavekne paa KI
kenhavns Fæftning. Jeg havde ofte
lagt Mærie til en gammel Mand.
fom itke blot ovetvcerede Gudstjene
fien om Zøndagen, men ogfaa stolig
var med dem, der visse Aftenek deltog
i den llndervisning, Tom gar-es dem i
botgeklige Jag.
En Akten, Da Leg itulde gan, bad
nan mig om en Zamtale under 4
Jjnr. Hnn fortalte mig da om sine
Forbrndelfer og den Straf, han var
rinnt til· Men en Synd tyngeke
isæt pa-: bans Zainvkttighed. Den
ne vilde ban nu for førfte Gang be
kende. Han var engang for længere
Tid tilbage gaaet gennem Byen Nest
Xoekn En saftig Kone, som gik for
an barn i Gaben, todte pludselig en
FemdaletsfeddeL Han tog stritt-Z
denne ap ng stund-te sig ind i en an-’
den Gabe fokat komme vckk og be-j
holde Pengene. Tsette angrede hans
sidem men da runde han ine sindej
Kvnen igen. Og da han heller ikke
kendte Konen, kunde han itie opsskze
bende ellek give bendes Arvinget Pen
gene tilbage. Jmidlertid sind Ko
nens Stiktelse for hans Ding hvok
ban vendte ssg hen. Og Ro -i Sa .
zvittigbeden kunde han itke fan. Hvad
Kinde han nu gste fotat faa Frev?
Jeg ivatede, at han maatte gaa iil
Freiferen ogfaa med den IvSynd. Von
hande jo baatet alle vote Miögers
ninger og sauledes ogfaa denne. Lsg
for bans Styld var der Forladelie
at fau. Ten ftakkels Fotbtydet for
talte nu, at han havde fsgt Herren;
men «denne ene Snnd vilde altid hin
dre kam fta at sua Frei-. Jeg gav
bam da det Rand, at naat han ikte
lunde finde den samme Kone og give
bende det tilbage, san maatte han ov
fsge en anden fattig Kone og bjcelpe
hende med en ftstre Sum Penge.
Han tunde vel ikke dermed forijene
Syndsforladelfe: men dermed sit
ban Anledning til at benife sin Lmi
rendelfe i Getning. Dette Forstag
gkeb han med Glcedr.
Om en Tid kom han hjetn tkl misz
og fortalte med synlig Glcede, at
ban havde hfulpet en fattfg Kone at
faa i Stand en lille Handels-hob og
indksbt en Dei Vater for hendr. Og
nu kunde hun for-sorge sig og sme
Bien. Men nu bavde bang umlige
Samvittighed faaet Frei-.
Zoll-us lever endnu.
.- . . -,-—-O-----.——-.
Fuglediskiplin.
tsfta Engelft ved E. R. Anderset:)
Fra et thulefted propede jeg at
løse Gaaden ved en Gcetdefmuttefas
vers trodsige Handlinger. Hver Gang
den taalmodige Moder vendte tilbage,
Vlev han mere uimodstaalig og heftig
i sit Sprog. Snatt faa jeg hans
Mage fare fotbi et ualmindetig start
Insekt. Men at! for al hendes Tan
perhm heudes Ægtefcrlle styttede eftet
hende som gal, medens hun stælvede
af Straf, trat sig tilbage imellem
Grenene og igennem B.ustene. For
nogle Minutter saa det nd, fom
Gæribefmuttens Husholdsning vitve
blive oplst Jeg var fristet til at
tage Msodekens Parti invod saavan
grufom Behandling, da bun fiel-ven
de bevaegede sig igennem Bregnrne
paa flagrende Vinge, hen imod mig;
men i det samme Nu, som om hun
Lvar akdeles undertvungen, ovetgav
hun Jnfektet til Fahnen Dei var
det Striden a·ngik· En Familie
strid var bleven endi, og han havde
vwndet. Utvligheden standsede. Det
tynteg begge velttlfkedfe. qutpentiei
sig til Trckets Tsvp satte den ltllez
Moder sig og brav ud i en saadan
Strsm af fis-b Musik, fom fiel-sent
naat det wenn-stetige Dre. Med det
same Mutes hun at væte en hel an
den Gætdesmutte, befriet fta al Sorg
L "" f - - - » fj
cg Betncnring. Hele sin Tid beugte
hnn paa Jagt eftet Felde. Hvek
Gang hun vendte tilbage, lod de høje,
sumle Triller fka Ttæets Top, esg
Hnsfaderen for nd fm det tætte Løv,
frir qi lage irnod den Bid, hun bat i
.I.Icnnden. Men bvad betnd en san-J
Lan Handlenmade Han var entenj
xsaaet sra For-standen eller ogsga
zur lmn en egenlætlig lille Tyran;»
thi Nn fløj omlring den gamle HEX
leftnmp kalende -i en blsd Tone paa
äfine Born indenfor, og tilsidst flugxe
lkan felv Jnseltet. To eller tre Gange
gentog han dette, indtil jeg blev sna
.k-rgerlig, at jeg nceppe kunde taale
nam længer. Hvis han var sulten,
hvotfot kunde han saa ille fange sine
egne Jnselter? Medens jeg stcendte
paa hom, for hans sicunlige Handling,
oifte Modeten sig igen; denne Gang
nxed en ftok Mel, hvillen han bered
rillig tog imsod. Jmellem Ællegres
nene fløj Jaderen og endelig op til
Reden, ud fea lwilken en Rcelle Hun
gersftrig drob fee-nn, saadanne fotn
en Feder eller Moder med den ringe—
ste Omforg ilke lunde modstaa. Jeg
tnnde lnap tro mine egne Øjne; kli
den lill: Tot-In flsj lun line til Ind
jnngen hvor de sinnen sullne Unge:
ulle lunde se, hvad hnn bar-de i Mun
«en. Tet faa nd, som om han sit-Ind
le vaa dem, fordi de lakmede og var
fultenex san hoppede ban ned of
Its-Dei og ind i anlene igen.
Tenne Handling Var gyldig Grund
for en Familiestrid.
Den brune Unge ncermesi ved Anb
ningen blev paa Grund af Hunge
ten san modig, at den fotglemte sin
Frngt og styrtede hovedlulds ned Jg
qred fat i Gemene forneden, bvor
dens Fader fad. Som Belønning
for sin Tavpethed sit han det stote
Insekt, Faderen hande.
Ferse nu flog den Tanle mig, at
der var en bestemt Aarng til Fade
reens underlige Handlemaade. De
fmaa var neml·7g gamle nol til at
forlade Reden. Udenfot, i det varme
Solfkin, vilde de volle meget kostete
og lunde faa leert selv at arbejde
for Indem Efter en halv Times
Fort-b blev de alle oveetalt eller
nødt til at forlade Redens sncevre
Granse, og flyve nd i den store Ver
den
Hvillet Arbejde, Fadekeen havde
paataget sig! Den gamle Kone i
Sloven hat silleet aldrig oplevet en
mere prevende Tid. Den gnavne
Fader fløf af Sied, for at steasse en
as Ungeme, sont gfotde for megen
Stof. en enden, fordi den gil for
langt bott, og en ttedie, fotdi den
ille blev lavt nol nede i Kram, borte
fta Hagens spekdende Ofe.
W. L. Fin ley i St. Nicolas.
Hat nagen hort, at du bad!
Hans Nilfon Hauge begab sin, ved
Et. Hanstid 1796 til Ktiftiania
forat faa sin sprfte starre Bog »Ve
tkagtninger oder Verdens Daarlikp
led« tmlt.
Mens han gil paa Vejen, stand-fe
bdn og bad indetlig ttl Gad. En
Mand, fom slulde samme Vef, kom
til oq blev ftaaende og lytte. Da
Bannen var endt, spurgle den frem
mede, om Hauge dar syg. Dei-til
fvatede Hunge, at han var feist paa
Legemet; men hans Sjcel var syg og
fleøbelign Ved dette Svar dlev den
fremmede end mere ovetdevist om, at
Hauge maatte vcete fta Forstanden7
lian havde aldrig spr hart nogen be
de ellet tale saaledes. Hauge begyndte
nu at tale med hanc om aandelige
Ting og formanede ham til Ombert
delse. Dette synteö Monden itle at
have sinkt Rede paa, men sagde til
Hunge: »du er fka ersianden og
butde ille gaa fri.'
Hauge vilde gerne faa ham dort fta
de Tonler og degyndte detfor at tale
med hant om verdglige Ting, og han
talte faa forftandigt og indsigtgfuldt,
at den anden maatte st-nne, at han
ille havde et sindssvagt Mennefle for
ssq. Dette hjalp: Monden begyndte
at blive ovmætlsotn vg sit snart an
dre Tonler om den underlige Mand,
han havde msdh Da nu Mandenl
havde faaet nogenlunde Tille til
Hunge, dtejede denne atter Samtalen
ind paa det aandelige. Og nu gis
det hans Alb-ten som ·det gil Kleo
faz og bang Ven paa Vandringen fra
Jerusalem til Emmaus Paalledagb
altem Hiertet begyndte at brænde i
dam, eftetlom hauge udlagde Guds
Ord for dam. han blev ille leert
af at hete, hvvrfot han fulgte med
Lhauge en hel Mtl (ea. 7 eng. Miy.
-:" lII s. IINIIIHJI II
SIIIII las III Iil inII TIIIIIII til III III III.
IS'-J - ’« ..«. I. .:III , I - « IIII I
II« ..; f U "- « ««I III: II «
l. -" If - III stF I- , sa, I III «
(.«;sIII«.«l-.-«i"11..’«-1!— I »I-! I
IIIIIIIIIIIII . ,-. IIIksux II I I
Im sc! I·r-,«II. ..1«II!-.-I I· « T · LJTIII « «
LIII «- III-L III-It »s- VIII-« IIt k ·" L
lv «I ! . x l I- I - ’ — ·. ji s-« si
L j. HIZII IT sLII Il «Is .II«.sI-: ’- I
; l;·.-:sIX..-.II- IIIIHII» .I« . Is«
II· ;I« --II»I, :’ ’ tIssJ
’ «J Il IX I« « «.! sI L « I
I lxx I I l M I II L - « I I
I » I T- ., I « II . -
I I I « I l, s I ; II I
llI «-«! -I!«»I -i.I-I -1«I- ( I I
l » ’-:«If:·..«s:- it I ·:’:
I sIss-’.-R- s-’s 7 ( «- -II
LI! FULN U II U VII US, Not-(- Usnns · Ins-I»
l I I I II- II IIIIII ":1:- «IlIs;II1(II.I-«—- .e:
s- l-’ III-b-« « »t-« « Unva
TII VIII In- uns-I hat« III-»so UT jIIx II Its -s III « It l( -s «-IIII"IY«1-I- Us II« I
« «7’ « :"I-.s-.’I:: «I;III-« ( ’--sII-«IIIIIsIsI«I.I-r ]»»«s -.IsI-I L ss
s s. - s t« UI xIL s I .I: II l III.-Hu HIL«1"I!!.:!I1·:II. .-III’.:k-. 1.«. .;1- .;--«
« "R I.Ik Ill MI-"s’
Ists-r l osuclossool. I..-I II-- II i-« Issi III III LII IIIIkcsk IIIItIrIs!-rcrsssss;--I«-s" -
III-» I I -.I II «"I I.«.I««I--II tIIt s I rIul ttlnk Iil furchtb- :III!:I- l. --s «I«
Il- - I il Händel-II Hain-Ies- sssc Inc- III-e sit-nimf- IIJII uns I'!- « ; :-stIIl- .:«I,- II .s k.
»- sI I s I- ssI II—I.- Du IM« .: «- .TI«,. bl--!’1Ichn:1) r «’---«I:--«-:: .
II.s’I-II-:s1 H:
KI- - !t·. l« i t.·’I WHAT U ITIIIs I’I sLsisss · 'I-II·--il YIssI «·s"I Ins-HEXE DssIII 7IY !I----- III-«
7·-«· t’ '· ·-.-«I,II·« s II· «· « ? -:II’«-TlII«1IItI-.»’· s« II
-:I--I I:.«-Il:«1—
MRs J st.Jk-«ks.-!ERS, BOX D., NOTRE DAME lNDIANIA
V
Den Immu, bermmc Lag-anstatt
N. ROsENBERc 00.,
D. c P ERIE E VII-Les SJ
er den cIIIftI sIkIIIdiIIIIIIIch VIIIIIIIIII l: · LIMIIIH
iIIIII III-II VIIIIIIIDIIIIII of kroIIIfkc III private
ZIquoIIIIIIIs til IIIIIIIcIt Fqu VII lInIIIIIIILIr IIIIsd
III-Ists IIII rsIIIIinJ PIIIIIIIIIII Pan bereit kIIct ZUIIIII.
Privatc og ncrvosc Simdommc
I III.II»I·.:«IIIIZII III UIIIDIIIIIH ttlIIsiIIPIzIII II I, IIIIIIIIIIlIgc LIIIIIII IIIII I: ski«
skirIsIIIinch Fugu-, IIIIIITIIIII Etappe-lich Tab af WIIEIXIIIIL IIstIkkrt III
R—I.II«rctIIiIIII, VIII-c- oII BlcrI·chIIIdoIIIIIIc, IvIIII NIIII v. I·. Is., lsI-!-.:i IITI -:
!:I:::IIt, IIIIIIIII«II-IfIItdI, lIIlIIIII IIII i dlslIcstc TIIughkd IIIId sjtrc VII IIIIIIIIDkaIsJ
:’.tL-’-:-I-.III-.-I«, speciclt preparcrct for IIIIcr «!.I.—II IIIIIL lltcckiIcIIIcr jIXIIdIspJs Ists-Izu
Ungdommcns Nimmst-en
Irr II .E--s « I I- r . - ·I LIIIcIo Las-unse
Hain-okt- Afgtrslamh IIIInmk Zions ZIsIIIIIIIIIIIIk og
den-o Folger o s v , Im tmka- IIIIco nI IIIIIIIcc Inm
Island- Tknvke skit i Imimtn cmflua III »Im-Ist.
iom Ima et Positur-l eile-r I Brev sendet sIII Abt-cost III
N. ROSENSERG co» 80 Bearborn st» l) 9 :c«ch60. ILL
let-nacke, end han hadde bestexnt sig
til. Og fra den Tag begyndte Man
den et nyl Levnet, saa alle, der lend
te ham, maatte forundtes over ha:n.
Med bævende Hierte nærmede
shaqu Bendelarlen, sia Hovedstaden.
Han ail ind i det eneer Trytler,
som den Gang sandte-s i Bnen og
spurgte, om ban lunde faa trnlt nd
aet. Da man dorte, hvad det var,
ban vilde have lenkt, lo man og
mente, at det vilde lidet ndtte at tryi
te sliat. Havde det derimod vckret
lustige Visek eller morfomme Histo
1ier, vilde det have lannet sig. Men
da Hauae leg JMDU op Tom Forflud
paa Betalinzaem bevckgede ban Tent
lerens Hierte, fa; han lovede at
trnlle Bogen.
Bogen lom nd, den for-sie af en
lang Reklte fka den samme flittiae
Haand. Og i ldad andet man end
baade hat sagt oa lan ssge am Bo
gen, saa aabenbaret den llatlia For
fatterens optigttge og glsdende Niv
kæthed for sine Medrnennesiers Fressen
Da uden Tvivl ajorde Bogen aod
Vg ftor Nntte bos snange af dem
forn læfte den.
l
l
M «.»-, (
Er dct fandt, at alle Kriftne
et glach
En lristelig Dame fottæäler, at hun
for en Tid siden foretog en Reife
gennem det naturflønne Schweiz-u
Og vaa denne Reise sit hun Anlas
ning til at gøre et Bei-g i en Blinde - (
Instalt i Nærheden af Byen Lusanne. I
J Hafets stonne og rummelige Ver ’
celser, som og i den store Have taet1
ded, opholdt mange blinde BItn sig
Ilvgle af dem akbejdede, andre legedes
men alle var de glade og foknsjedeJ
Da dog faa de intet af alt det ihn-I
ne, fsm omgav dem. J et Vætelle
nede i Kældeten sad en ung Mand.
Han var ille alene blind med mang
lede ogsaa Evnen til at hste og
tate, han var fvruden blind ogfsaa
dtvsinm Forstandeten fortalte mig
um hom. at ban fea Fsdselen var
blvt dsvftutnz men faa arbeidede han
i et Arsenal, dvot han mistede Synet
ded en Eksplostdm Siden havde han
maattet nndvekte baade Seinen Hi
kelsen og Taleednen. Den Staltel
stod nu oed en Dreierbænl og dreie
de forstelllge smaa Genstande, spm
han af og til fokækede til befogendr.
Men ved·Stden«af Diejerbeenlen laa
en aaben Bibel af disle med ophsjei
de Bogstaver. Monden visie et fau
dant tllfreds Udseende, at den reisen
de Dame maatte spsrge Fest-stande
ren, om han altid saa san lyllelig up.
Dette Spstggmaal fra Damen med
delte Forstanderen ham ved at strtve
det l bang Mand. Da tog den
blinde og die-stumme Mond Damens
Finger og fsete det hen paa den op
Ilagne Bibel. Og nu kunde lnm file
qsq Iæfe stock »Funk; er Te. fort
ikke bar fe: rz bog tr0r.««
Tiszfe Erd gar tun-J Trost, og der
for var ban IIU form-jet.
Trsodizs fin Genossle arbejbeLN
cllkankscn fkiniak Deb Tkejebasnæm Lg
Heu-:- Das-Nu fu :«.1-:, Drejede ban m
iiden Munsnenfmnd sog sont-rede
ksenbcc Tsm bar Lea omhnxjgetig
Henn, formsller bun. Lq kmer Gang
lltilfrcoikkxsd vi! krnmse Oder knist, Ur
fe-, den frem oq tcknkcr vaa den blin
Dc II kosskumktte Trech Lg da
fu«-It set Ufer Elart for mis, bvot
wegen Nrunb DE lnr til at takke NO
Napel for Exxndlwd, Tom vvre Sand
fcks fulde VOLK tffter Mode med
fette Mennefle km- Zfriftstrbet »Za
liqe er de fom itte knr set og dcg trot«
faaet en bel anben VethdnEng for
!r«-i,1. Im bar lkkkt used dnscre For
f«.melfe bjade at lsrfe oq overveje des
i mit Werten Da der er blevet mig sil
iia Velsianelfe vaa min Livsvej.
J EG kun silslgtk Don-s
Bjomlmn tsllek l«’0t«rt.stning.
uden Hensyu til, bvok der er.
Eienslnmnus »F Fur
kktnsngek us all-« Ins-k
susigsss tunliju bot Its-n
Umt link-Hinz i »Ihr-Of
Pakt If Furt-us cl-« Mis.
tot. Vent stilis- sinn
lDax »s- Les-kric. tin-J
De ht» It sit-Mr sinnt
»p- lv bunt-In PH- us
sammt-.
A. P. TONE WlLsON. 1k.,
REAL ESTATE sPEctAuST,
TOPEKA :: KANSAS
Standinavifke
Mænd og
Kvindcr onst-s
-ll at Jst-e va out-q- Okdter fo- IIdoInUMd
tit, on tun Orts-O tat-use Conf- stärkst-assist
pmmea Imago-L god « or m · II
Icmqelie hilk Ist-» kunst. n v
Ton ne a ov» toll Ist
- c no tsm ca Ism- Dvldsamser umn
s. I. Its-III, Brandes-h
best. II Fort Wann-. III.
IRU OULN’I
TUA US II AK
Vesrdikukle sah-e.
smtksanvlsnmz Smok llsu Ema llnueiixup es
txt-I km- guskek sue gis-i sum
I« I- n O l s s I- ,
No. 97 West Weh Ast-mik, Any-inno. N. J.
klils Ist-.
km Olsctws Puls-c » uihnerksst c-» hspspkusp
h ·1-l-««r. kenn-le stuf. s-c»,--«;s. —l«s-«k«»p· k,-.«c )«.-«,«
st)v0»-·-r0g from-II uilo ais-In- ti-.-L-u--I««:ss«-«
Amt-illa Minuten-. sen-le l»r in- w; »Hm
such-s
Tll antun-. som mitten-lu- eki neun txt-»Hi»
M vl Muls- Suvcu tm. ’
Urs. Ohan Linn-Instit«
Ik en Ulkksk Kuk sok Rhein-turbina. wulsm Ewi
ser. sitt-. Unnemont Armes-has hu »Hm u
somi- Ihcc us vi vtl senkte cis-Im dem- u
I«