for sig fett-. Diawniösen lod hende
grcede ud. ISAa begtyndte hun at
synge sagte, og som for sig selb:
Saa fandt jeg leder, siger Gad,
Jeg ingen Syndek stpdet ud
Fta Salighed, men gjeme vil,
At ban forlader Syndens Spit.
Bodfændig vender sig til mig,
Lg lever saa evindelig.
Dei Qtd betænk, o Menneste,
Fortvil ei i din Fristelse!
Tu sinder her en kraftig Twsh
Zom lindke san al Sorg og Breit
Gud selv i Okdet den des-vor,
Du selig et om du det trot.
Sau kncelede hun ved Sengen og
bad lndeligt, en inderlig Von for sit
. syndige Liv.
Tini-missen trostede hende og for
talte bende om Jesu store Kærllghed.
oq gik san fra hende for at benfe ben
tes Medicin.
»Gott itke fra mig! Gaa ille fra
mio!« sagde Komm «F-ot!æl mig
mere ern Jesus, som elster Syndere.
Jeq beste offe min Mor synge den
Solmen, O Gud! O Gub! Derfom
feig bare havde gjort som min Mor
faqde og holdt mig til Herren. Men
jea km ikte gjokt det, og nu —- og
nu --- sanfte jeg fkal dø —- dø — og
im bar ikke boldt mig til Herden«.
szet vilde jage for lang Tid til It
bereite det helez men nok er det, at
den Mittels form-Friede og forblindede
Kom, som var forladt af alle, ja
endoq af sin egen Mand, sit erfare,
at den gode Hvrde havde ikte fokladt
bende mn bun end havde forladt heim.
Han fandt hende iqjen ved sin Tie
nerinde som Nedssab. Ja der blev
»Ein-de ftok i Gud", endog mit i Ar
moden og Elendigbeden Glckde for
Konen og Glcrde for Diakonigfen. —
Der blev ogfaa Glitt-de i et lidet tar
velfgt Hjem i Norge, naar Budsiabet
kom, edeks Dotter var ded, men se
bun lever. Var ille dette et stott
Fund?
culsblestones
tlly l«« HTusnANul
Vlll.
(·lmju(sll m llm Wll lllilpli Wully l:I)-.
ln llsuulosrslsurifs ils-i«x»-«l sluuknsusp
"l·l»«1u«:r·-w wag Hssl sur llui usry dan
llts Hlsuultl with-r sur liH unsyuulpluuk
lu ssruksiuu Fuqu (;s«s·;cril"si usiutl innl
tmlL
"l«l«- lsuslss s iu lisiif umw- ein«-cl.
Aucl lllssi tlisutlc uu Un- nusk (-«ul(l nun-r
hil.
«l’» mlumuisll llus haus- t» lu- Uns-il.
"l·t.si llns eslcsnsutlt lmur. nutl nu urumrissl
Yclullt
Funke-s cimvu lulo Wulle prlssstk
lles lssculg ju n Alrluqnu uuwilljug um«-.
As lus Hur-usu- Wsill)" luw rissen
«ll:sn« Full ull llus riqutsttoskk Iuy
lrjtsutl «.-’ lu« uslckk
«l l«n"4-," was flu« csrusss r·-I-l)-,
« llul usw«-r Inn-·- l lwl html-T link-«
To ums-tu ulml l csnulil unt lpuy.
«l’l»- H«l sluu »l« llmsss c-ll’s; losmtll l Hul,
Frum Ei llslwrumu zu flu- fix-»r.
llis muss-il Hilpertsau-. Iuy lilmul was han«
Auil l with-il lutu tllruugli lus unsr
Tlue »l( lHImljee" Wut sur lumltsr t» gut
The- (’uuuk was Au inwjukz su:«l.
lle willkcsd tlus llcmr nutl u-»ul(l unt k»
l-O«ll,
’l’Ill lu« ilmulc uf smle- uusiul l lautl.
llts will unt Mike up sur nu lsuurur fu«-.
l will tlusu hin-Es hjs cslmrul ruhnqu
Auil l will he- imf« us lus. Mit-u through,
Yts sujutsl lum« tlml han«-z wiss
buntes-il
Wss Ho tu muri-tm tu lsuru ltltu nut,
llut tlse«pr()1)liesy of llus wilcsls
Yuur Urmulmu l uns-tu -ll" lt csuuuss
about,
Puluts tluene tu d lllumly tlluslt "
«.-Ls sali« us lus, usy uulllu you-un l«»nl,
Aul) klixltt you um iu your qui-Miug."
spoke Wolly—«"l’0 cunrrow llus ux autl
tlus Hwortl
Will sing tlio good l)ums’s last Nessus-.
But you will be sako from llaulsh smle
By soc-using- tlie anmlssa staut-tm l
In passiv-g lt through this skiu of rlle
e(«l.
That measukes tin-es ell·s lu longtl1.
cuclmlu me now sml etwa in Use
bound-—
They will tltlnlt lam lto Iml molk blas
l must soc thut the skln ls klglstly
bauml.
Neltliok must the kormula be list-klug
Noq qs with your lallt-Ich cokselel.ull—
Lsy bit-s your neck uml your braut-—
You Its sure you tolcj tluk sum-d ct the
wall,
That lu plty you hkouglst me tue haust ?
kkom the ovll voyuutl let-us an under
zrounu way,
Lilie the one you alsowe yon mutet-,
lt slnotl you the sllvek spuks Unu- day.
Th s shall usw me from Frost claim-on
Wo Its rmäy now tot· tlso music work.
las-Todt- wltn me those word-i
Au osltluci bsnsomlg —- Smnlskslel
sms.gomig —
smalskslil stinken-if —- Aslwklsnl
mitsamt-· -"
('1·0 be conclnuetU
Luthetdom og Melanchtoniek
l me i den lutherfte Kitte.
P r cr to r i n s i ,,««Llnnexet«.
tsnsdsendt af Past. M. F.Andreasen.)
. Lutherdom og Melanchtonisme . . .
»det betyder AandsretningeL udgaaede
fka Luther og Melanchtonz og naar
de stille-Z ved Siden af hinanden, er
der med det samme antt)det, at de er
mere eller mindre fotstellige fra hinan
den.
Antaqelig tænter mangem ,,Men er
det virtelig muligt? Hcenger itte Lu
tders og Melanchtons Billeder stadig
»droderligt ved hinandens Sfde paa
»von Vcegge som Tegn paa, at de ho
»tet samtnen, Luther fom Foregangs
manden, Melanchton som den trofaste
»Ven og Vnabenbrvder, der sont den
lcknnftlevende felvsplgelisnen fette Ne
fornmtionen Videre, efter at Luther bin
Febkuardag 1546 danke luttet sine
Lcjnel«
Og der er jo onsaa noqet vm dek,
men ogsaa tun non-It! Utelanchton vor
Butter-J fnldtro Vaabenbroder inthl
noget ester ]:'-:«:«; on Venslabet imels
lern dem holdt on stod onfaa sin PU
1e; tt)i medeng Vllelanchtcn imellm
1530-—--4« pcm Vcesentline Punkte-r de
nyndte at stille siq fro Luther, Inn-r
tede denne det ret, men det gancäe
Venftab doldt tman Haand tilbnge U
tcd ham optnne det ncrfte i beste Me
ning, ligcsom «o»qsaa del-L Venftals,
dels Respekt for Luther nødte Mc
lanchtcn til Focssntiqded
» Men da Luther var ded, og den
nlvtteline strig med strikten var endt
Hined Tilfangetnnelfen as Kurfnrft Ju
jhann Frederit on Landnreve Philitnx
»du den edanqelifte Jan ftod pcm Spi:,
Iog alle Lutdemneres EIer var rettede
Nu Melancltton Tom den, der fom Wir
dedcsnmsrtet on Luther-I nærtIIefte As
juctnger ftnlde føre den lnthersse Fane
jfrent, da lod Melanchton Fanen fnldet
Da nu innen nnden bverten kunde eller
tsilde taqe den op, tvanq Nøden en ans
ten Mund frem Z Fomrundem en gan
fle nnq Mand, Oben i Kobet en lld
trendinp» der med Jlalienerens Jldi
fuldbed tnldte Lutltemnetne til Sam
lind on knandede dem ov. Ter blksv
tnsfet ad darn, on der blev truet ad
hun, men han vedbled at talde, indzil
det lntberfle Folt rannnedr. Nu lin
get Matthias Flacing i sin Grad som
en frttcrtret Mond M han flulde me
ne, lwad han pcmftod, at hcm aldrig
lznvde mentF on tun faa fcestede Lid
til bang Fortlorinqeu den Tids
Masnd dar jo sttidbare oq vonstatte
line: den blotte Anelse om et Kasttcsxi
var nol til at spkasnne sandel Blodets
som det stærlest rodfasftede Venftabs
Bannd —— og oldng fcmr hnns Minde
vel den Æresoprejsninn, der tin-Ins
nser lnun som den as Vor stirle i fleke
Henfecnder san højt fortjente Mand.
Aldrig tilgav Te strenge Lutheras
nere Melanchtkn bang Eftergivenhed
on Jndrøtnmelfer overfor Jtejseten i
den tritifte Tid, og da dertil lotn, at
det ridsteg, at Melanchton paa visse
Pnntter itle var vaalENlig luthersk,
og fremdeleg hnns Stole git videre end
ban on mete eller mindre stiult itte
btol tsasldede cver ad Calvinigmen til,
men f. Glis-. i Nadverlceten og ifær
i Lasten om Kristi Pers-on var fuld
blodg csalvinistetz var der Sptcengstof
not tilftede; og da saa Elsplosionen
stete, opftod der en Strid, sont tystede
den lutberste Flirte i sin Grundvold.
llbakmhjettigt blev steigen fort fxa
begge Sider, tdi det gjaldt for begge
Retningets Vedtommende on1: at ver
re eller itle verte. Oprsrende vietet
det at lasse hos paalidelige Mænd svm
Schand Calinich og Vilmar om alt
det gennemfsrte Hntleri og Monds-er
dighed, fmn den Melanchtoniste Sto
les Mwnd s-« jeg tilføjer til Melanch-«
tons Æte —- eftee deres Leu-ers DIE-»
betjente sig af for at udtydsde Luther-«
dommen. Da Reigen endelig van endt,
havde Luthttdotnmen vel sejret, men»
det blev ilte en fuldstændlg Seit-; en
telte Lands-titles var todte for Lu
thendomsmem f. Ets. Cshnrphalz — et
Otd fta Melanchton lunde i yderste
sØjeblit have redldet dette hans Fsdes
land for den luthersie Mete; nten Ot
det fea hasm beseglede Adstkllelsem -—-l
andre Landsttrckee stod vatlende og
sblev t Ttdens st mete og mere gen
nemtkeengte at Wildnis-new
Man heebjemme dlev der arbejdet
as Melanchtonianetne (Ntels hem
mtngson, Aslac o. fl.), iom erltgt el
lee metltgt satmer vt Kundftab ttl at
nfgsrez men t hvert Iald hat-de de
god Feemgang indttl Welt den
Akt-den stred tnd og behende Dan
mart og Not-ge for den lutheksie Riese-.
Men der Var jo den Gang! Og dets
Fried Concotdiebogensx Jndfnrelse ng
ydele ved Kongemagtens Jndgriben i
EDsanmart og Norge maa jo Melanclxs
"toni5mens Sana i den lutherste KirY
te dcrre endt, og den findes der stets
itle mere! Se, fanden tcenler Inan,
dg- dog findes Melanchtonisrnen ogsaa
i Vore Dage, og det saaledes, at jeg
tror, at jeg ined firld Ret tan sige,
at det nieget ofte itke er Luther, men
»Melanebton, der er den ordførende i
"«ten lntherste Kitte, — men om ogsaa
l)erl)jemme? det vil jeg helft overlndeY
andre at afgørel :
; Te ønfler Bevis eller i crl Fald no-«
met til Stotte for min Paastand? Te
lflal faa det. ;
I Naar den luthserfle Kirle i Oder-«
enssteminelse med den hellige StrifH
jtse Striftbeviset II Concordiebogen nie-.
»der Concordieforimleng Artikel 2."
qrnndig Fortlaring. Concordieboaen
er rversat pan Norst af Cagpari ogI
Miste Johnsom Ehriftiania 1881 82j
la-rer i Lntlicrg lille statetismnsH
»Im tror, at jeg itte af egen For-i
rinft eller straft tan tro paa JefuJ
Fiiiftu5, min Herre, cller komme tilz
liain«, on frexndeleö i femme state-i
l
l
kennte-» at Nuko Rine tnmnrer til os,
nanr den lkiminelfle Fader girer ds sin
Oellikr Wink-, san di ded hung- Name
tror ljank belliae Ord; naar fremdelezsj
Kirlen leerer os- i Llitngitrgerlweteix
delsen Art. ZU: ,,llden din den Händ-I
dortigmant er i nsJ flet innen Kraftq
alt i oe fordirrvet er«; ncar freindeles
de lutberfle Fabre i tkoncordieform
»len i fnld Osvereiisfteiciiiielfe med disle
HBelendelier eg med Lutliers eqne er
Heeren at det nigenfeldte Lleenneflesl
tHjerle er fom en lmard Sten, fom en
ludevlet Stol, et vildt, ustnrlint Tyr,
Jen Zaltitøtte on fdin Lotlis Huftrn,
lot en liden dunkel Gnist nf den Eri
tcndelfe, nt der er en Gud tEl, og of
anens Lcrre er bleven tilbage, men,
jille den mindste Gnist af aandeliae
user-retten ved hvillen det af siq selo
ftnlde lnnne berede fin til Guds Nem
’k-e eller modtage den tilbndte Nnade
eller for nn af sifr felv nere sm stiller
Itil den da Ined enne Fircrfter formen at
lijcrlpe, gøre eller virte neqet til frn
scinrendelfe, men tvertimrd er dødt
til det adde, fjendfl on genstridig msod
fsitnd « san lmr vi ber Lutherdommen
fix-ed rens Lxre om Innderens grund
jleie Fordcrrdelfe, ved hvilten Leere der
dliver njort Aldor crf Snndefaldet,
men hvorved Man Gnd faar hele
Æren for vor Frelse, idet Guds Kret
!ighed i vor Herre Kriftus viser sig r
lan fulde .Herl3al1ed, og der blivcr
qHund-J for Gnds Vom- evige Forudbe
ftemmelie oq Udverlgelse faa vel som
for Girds Frelsesvillie med Henfnn
til alle, for Tnabens Gent-Welle For
nnelfe on ankabelle, for alt af Nan
de on ved Naade uafladeligt, linesrm
onsaa førft her Kristi Flor-fes Død fort
os tan blive set sorn absolut nnd-«
lvendig baade til Forløsning og Fer
fsoninq sorn onfaa faa den Mee, der
stillommer den.
; Men soni vor-e luthersle Fædre tro
lede, sanledes tros der ilte alle Beg
Hic indenfor den lutliersle Kittel the
stror man line modsat, at paa Bundan
las det uigenfødte Menncflehjerte liq
ger —— trods Fotdcervelsen — nagel
der er virkelig godt for Gad, et rent
»Gnd5billede, en nod Villie — man
talde det, lisvad man vil —- omend bun
det, sveeltet og tryllet af Syndenx
det qiode »Jeg« flal ikle være dødt til
tret gode, men tun halsvdødt; get den
THellig Aand Begnndelsfen og ialder
JSynderen ved Evangeliet og tilbyder
os sin Naade, faa tan den gode Villie
strais rejse sig og med sine egne natur
lige Ktæfter komme Gud i Msde on
viele Hade i Haand med Nanden,
sorn den beredet sig til —- en Tro og
Late, hvorved Syndefaldetg Alvor
udvtsles, og hvorved Mennestet faar
en Del af Æren for: sin Frelse, hvot
flet ikke alt er af Naade. hvor der in
gen Plads blider for Stristens Leere
ein« Guds Evens evige Udvælgelse,men
alene for Gudö Frelsewillies Altwin
l-deligl)ed, hvok der ikte maa tales oni
Nyftabelse ved Dei-aben, men vel om
Genfsdelte og Rennele og hvor vor
Herr-es Kristi Fovsvningsdid —- til
Forli-ums for baade Gudfog Maine
sier s-— mer eller mindre trcedet til
lmge, om itte holt fokfvtnder, saa kim
Forlesntngsdvden prcdtkes som en
Dsd til Forlssntng for det gode
Vg!
Skulde De nu have hart noget kna
dant fra en Pechikestcl enten Ilse
frem, eller De bar market det fvm
Understtsmmen t. Predikenen og far
vende Predikenem san ex det Mc Lu
thers Rost, De der hat hat, men— Me
lanchtans, vel at meerke ikke ham sra
1580, men sra senere hen mod det
Kcetteri. der benævnes Synergis
m e n, ngdhvad der derud as notwendi
gen man fremkomme.
Forstaar De nu Fjendskabet mel
lem Lutheranere og Melanchtoniane
re? Forstaar De nu Fjendstabet, der
endnn lever orverfor vore Jahres Con
eordiesormelZ Thi man vil kunne bee
re over med den og tilgive den alt,
kun ikte dens Lære om Synderens
grundløse Fordærvelse! Der stnnr
nemlig Fcedrenes sidste store Betendelse
sein den trosnste Veileder i Skrsistenj
og sotn den pnnlidelige Fortolker af(
len lntherske Kirkes Bekendelsesskrif
ter; tager man den bort, ser man i
gennem sine egne Briller eller sin Tids
cg knn lcrgge noget ncer lige det mod
satte insd i Kirkelcerem end hvad der
virlelig ligger deri.
Tet er en bekendt Sag, at ester Guds
Ord er der i Artitlen om Retfcerdig
nsrelsen ikke Plads sor noget som helst
fkn vor Eide uden den Guds Gabe:
Troen, altsan Troen alene, som det,
der retscerdingnr og dermed ogsan sa
liggør, hvorfor al luthersk Prcediken,
for nt forhindre Forviriring on Mis
forstaaelse, Vasser vel pna her at holde.
Irren-Z- Trrxgter ude srn RetfcerdignJ-!
reisen og den derrned samtnenhænnende
Snlianørelse, hvor meget end vor Kir
kc ellers indskænper node Gerningers
Nødvendiahed as andre Aarsnger, f.
Ets. som Traens nnfladelige Vids
nesbnrd, bvilke Troen ikke kan nn
det end Udføre, sordi den har Geld-I
Aand, der driver til gsode Gewin
ner. Men dersotn der nn i Prie
diken ikke findes lden dybe Tone om
Kristi Tod on -Bl-od, san man det vel
vcere as den Grund, at Herrens sto
re Gerninn for os Pan Kot-set ikke
hat nrebet medikankem og i san
Fald vil De have tagt Meerke til
en nnden Tone klingende nennem
Prcedikenen, nemlig: »Gode Gewin
nen nødvendige til ·Skrligkyed«, men
snnturlinvis altid swrbnndet Ined
Haabet orn en nnndig Dom-mer og
Rande tilsidst. and De der har
Zagt Meerke til, er M ajorismens
namle Fane, hentet ud as Melanchto
nismens Tøjhus, nabenbarende, hvad
Prædiknnten — i Mangel ns bedre —
kender som stn sog andres Trost: vorts
eget! cg da er det ikke Luther, hvisI
Rost De hnr hørt fra Predikestolem
sor saa vidt heller ikke Melanchton
—- thi han gemte den ane hen, da desi
gik op srr ham, hvklken Fare der?
laa i hin Scktning; men hvad hani
gemte hen, sog hans Discipel Georg;
Most-r srem —; hvad De derinrods
har pan Predikestolem er en Kur-kn
tnr, der bruger hin Soeining men UT
ke i den node Hensrgt, kwormed Me-;
lanrbton ndtalte den, nemlig for at
indsscrrpe Nndvensdiaheden as et hellsgt
Lin sorbnndet med Retsærdigheden
as Troen.
Selvsolgelig vil de gsode Gewin
gers Nod-Vendinhed i Vildledendc
Jerstand kun meget sfeeldent ivore
Taae blive leert med rene og klares
Ord, men det behøves heller ikkez man-H
ge, som ellers ille hat Øren nt here»
med, er her megesi slndhsrex vg- en?
snadan Preediken vil nltid blive
vanskonnet, om end ikke as Menighez
den, sna ns Publikum 1
sSTuttesJ
MHJ
Kcndelsc i Venkzucla- Sagen
fFortfat fm Eide 1)
Neuen i thnpaanietz Fwem oq AS
fnlt — Trixfteng Fott har arbejbct
flittiqt i Washington, men lige lidt
sinds-: det at fu«-s hjulpet.
Præskdent Roofevelt og afdøbe U
denrigsminifter Hay indtog en refer
veret Holdning. Den nu afftedigede
Minister Bowen foreslog, at de Fore
nedc Stater stulde feude Krigsftibe
til Venezuelax men hverken Presidew
ten eller Udentigsministeren viste Til
ksøjelighed vertil.
Hvad Regeringen i Washington vil
gan, ved man itke endnu. Men
bverken Pmstsdenten ellet den nye
Udenkigsministet hat nsok nogen stm
chrlighed t.l Asfalt- Truften, der
bar flete Synder paa sin Samvittig
bed. Jntet Stridt vil blive taget før
kfter nsje Undetspgelsc.
Abonnek paa vort Samfundö
Binde: »Dansteten", 81.50 aarlig,
udgaar hver Titsdag og Frei-am
»Da-Ist luthetst Kirkeblad«, 81.00
satlig, udgaat hver Ongdagz «De un
geö Blad i Amerika«, 50c. aatllg, nd
gaar hvet Maaned; ,,B-stnebladet",
50c aarlig, udgaat hver SInsdag.
NUMBER-Eli sAWEBMIIEIi
Fnr at tilfruisstilles de sont ensker særlig iiue og elegante
Sulmclmgtsr lmr vi fis-net inclhundcsn Speck-it i meget stnuk—
ke-(-gl1«l(llmr(s Hinsl et Paris as salmehøget De er de mest
elcgunte ng fincstc sulmchøgcr fort paa Lager-i Amerika
Alle ilisscs Saltnelwgcr er tin-d mdt under Gul(lsnit. run
de Iljnrmsss. mul et Tillæg ng hegge Tekstrækker. i surt LE
(l(-r umltkigcsn andct or Unkan ng med to Mærkebamid. De,
sum hat« stst c1(«inøtmker At ejts dem. de- er saa dejlige at man
sristmi til at lasgge den gamlc til sich- cpg køhe en Hy.
Nin-n punktykkcs ikke disk-us sinc- Salmebøger da det vil
winsyms III-»Ich
Las-s m«(lc-nstxmi-nslcs Heskrivclsor ng I)(«111ærkPI-iserng.
Upgiv lsugstav »Ur-r Nummer vestl lndsendcslsen as
lkestilljngcsr.
NR. l ls
Noppetei fransi Chagrcin bøjeligt
Lckdetbind Ordet Saimebog i Guid
paa Ryggen, med speciei Heengsek
Forsirinq over Ryggen og paa For
og Bagsiden, med 4 ganste smaa Kors
paa begge Sider og en sin Linie ani
kring Kanten. —- Prks: 82.20.
NR. l l4
Ameriiansi Sælfiind, bøjeligt Loc
derbind. Ordei Salmcbog paa Ryg
og Side i Guid, et fint Kurs i det ne
derste Hjørne paa Fotstden i Guid
Fosiring, ei lille Kors- i en Rosette
baa Ryggen, og et Baand rundt om
Bindet. —- Prist 82.20.
NR. I is A
Giai tyfk Kalvefkindslæder. Ordet
Salmebog paa Ryggen og forneden
vaa Forsiden. Et sint Kors med Dru
er i inmbolfk Forsiring i Guid og
blanii i det øverste Hjørne, en fin Li
nie onikring Kanten, bøjeiigi Bind.
Pris: 82.60.
MI- i is B
Summe Bind som 116a, iidi for
siellig Forsirinq. —- Pris: 82.60.
NR. l i7
Denne Salmebog er indbunden ef
ter det aimindelig iendte engem-ame
rikanfie Mønsier ,,devinity citcut
bindin·q«, Overfaldsbind, et Baand
omiring, løs qu. Tyrkisi Chagrin.
Særdeies sicerk og solidt indbunden,
med Ordei Saimebog i Guid paa
Rnggem forsiret Linie paa Bindei og
foret med Log-der, saa det er døjeligt
og sicerii. —- Pris: 82.50.
NR lls
Fini mai iysk bøjeiigt Kaivestinds
bind, Ordet Saimebog i Guid pas
Ryagen o·q Forsiden, et fint Kurs med
Guid og bian Forsiring foroven paa
Forsiden, en sin Linie omiring Kan
ten, og Guid- Forsiring indvendig paa
Kanten af Bindei. — VES: 83.25.
NR. l29 A
J sint kysk Matokko, polftret Bind,
med Ordet Salmebog i Guld paa
Ryggen og Forsiden, samt en sin
Blomst i blank Forsiring paa Forst
den og Linier paa Ryaaen, en fm Li
nie rundt med Kanten. Pris 582.80.
NR. l29 B
Den samme Bog i samme Bind,
med market-ht, ,,dark wine color'«,
Læder, og forskellig Forsiting. 82.80.
NR. lsl
J nopperet Læderbind, franst Cha
grin, polstret Bind, Ordet Salmebog
i Guld paa Ryg og Side, forgylbt og
blank ersiring i det sverfte Hjørne
paa Forsiden og paa Nyggen. 82.40.
NR. ls2
J stortsnopperet Lederbinb, ame
rikansk Sælskind, polftret Bind. Or
ket Salmeboa i Guld paa Rvaaen, et
lille fint Kurs paa Forsiden, en bted
sin blank Forsiring foroven og form
den paa Bagsiden. — Pris: 82.40.
NR. l84 A
Fint alat Kalvesiindsbind, pvlstret
Bind. Med Ordet Salmebog iGuld
Paa Ryggen, et sint lille Kurs iGulb
paa Forsiden, fine Hjsrner paa Jor
siden med Blind- og Gukdtrvk. 82.75.
NR. ls4 B
Samme Bind med forskellige Min
stre i Blindtryk. — Pris: S2.75.
NR l39 A
Fint persist Kalvestindsbind, pol
stret Bind, Ordet Salmebog paa
Rvggen og Forsiden, samt en sin sym
bolfk Blomfter-Forsirina i det sverste
Hjørne paa Forsiden. Guldforsiring
omkring Kanten indvendia paa Bin
det, fom giver det Bindet sink Udse
ende. — Pris: 83.50.
NR. lss B
Samme Bind meb lidt forfkelligt
Guid og blank Forsiring. B.50.
sit-i Imr vi cndnu salmehøgeV der Iangt overgaar de oven
fur nnsvnt0. Diese vjl give den støkste 0verraskelse. da de
kam-r til Sjkeldenhtsder paa Bughinderkunstens Ommade.
Vi lmr knn (-(-t Biml as Inst-r Slngs. bgjeligt og p()1stret. De
esr allt- mml mtlt under Guldsmitv runde Himmel-. et Tillæg
ug hegge Tokstrkkkkeh i en tin for-et ·438ke. med Kantforsi
rinzx i Unlkl pfui den indvcndige Lieder-kaut af Bindet, og
nickt t» lnside Sjlke-Mærkebamt(1 med vaastetz — De sælges
efttsr Hugstav-Xumer.
Kun on kort Beskrivelse kan her givcs af diese elegante
snlmohøgmx
Siclnnsimg A
J sint poleret Kalveskindsbind, —
Kuløren falder i brune Farvek, spejl-»
blank, Kulører i varierende harmonisi’
Einem og fin Aspudsning. Pris: «i
Essieliqt Bind PRBQ i polftret Bino
T4.00.
Sahn-shin 8
X fini poleret fransi »levani« Kal
Vefkindsbind, Kuløren af Lædekei fal
der i mørkeqrønne Farben Pris:
i bøjeligt Bind 84.20; i polstret
Bind 84.40.
Ruhm-lich c
J fintblodt »1mdresfed«8iidfkind,
Læderet falder i lysegrønne Forder,
»Nile Green«. —- Pris: i bøjeligt
Vind s4.00.
sålhlnshch D
Fini poleret Kalvrfkindsbind, fransk
»levcmi« Lieben Kuløren falder i
spejlblanke brune moduletede Farben
Pris: i bøjeliqi Bind 84.80; i pol
firet Bind PEOC
Siclmeimg E
Lig B, men i lysebrune modulerede
Forder, ,,tan«, oq spejlblank poleret
Lieder Pris: i bøieligt Bind 84207
i polfiret Bind 84.40.
sahns-bog- F
J regte fort Chaqrin, med Spende
forsiring og to Guldstjerner paa For
oq Bagsiden. Pris: i bojeligt Bind
SI4·00; i wish-ei Bind s4.20.
salmebog s
J det sinefte regte fort Chagtin, med
fint Silkeforsais i hvidi. Pris: i
bøjeligt Bind s4.40; i polsttet
Binb s4.60.
salmebog H
J fivrimopperet sint Ledekbind,
Alaska Sælstind, solidt Udseende og
stinkt indbunden. Pris: 83.80; i
polftret, Bind 84.00.
sahns-bog l
Lig H, men lidck forstelligt udstyket
Bind. Pris: i bøieligt Bind 83805
i polstret Bind 84.00.
sslmebog J
det sineste mstkeksdt Russian
Kasvestind, spejlblank poleret Leder-.
Pris: i bsjeligt Bind 84.00; i pol
sttet Bind M.20.
salmebog K
Sasmme som , men i fort. Pris
i bøjeligt Bind 4.00: i polstret Bind
84.20.
salmcboe L
J mutet-di Russian Kalvestind,
Danish Luth. Publ. Hause Blei-s- Nod-.
,,wine color«· Pris: i bøjeligt Bind
RAE i polfiret Bind 84.10.
Siiimcbog M
Liq L, men fort Læder. Pris: i
bøjeligt Bind s8.90; i polstret Bind
ROHR
sitlincbog N
J ssnt præpareret ,,undressed«
Kidskind, ,,motelt«, blødt Lieder, men
stmrkt. Farve msørkegrøn eller ,,oli
ve«. Pris: i bøjeligt Bind s4.00; I
Vklfiret Bind s4.20.
chiisichog 0
Liq N, men i rosenrød Farbe, »old
rose color«. Pris: i bøjeligt Bind
P4.00; i polftret Bind s4.20.
salmehog P
Lig A, men Farveme falder i for
siellige røde Kulsren Pris: i bsjeligt
Bind 82.80; i volsiret Bind 84.00.
Salincbog
Liq A og P, men Farveme falder i
niørkeqrcmt og fort. Pris: i bsjeligt
Bind 88.80; i volstret Bind s4.00.
Sahnebog R
Jndbunden i sjcelden ejendommelig
farvet Kalvessind, efterlignende gam
melt Kobber i Farbe og Udseende.
Pris: i bøjeligt Bind 83.80; i pol
stret Binb s4.00.
sitlmebog s
Kalveskind, delikat chocoladebrun
Farve. Pris: i bsjeligt Bind 83.80;
i polstret Bind 84.00.
saltnebog T
J møtkebrun farvet Kidstind, sittl
den mat Kuh-L — Pris: i bsjeligt
Bind 83.80; i polstret Bind s4.00.
salmebog U
J Kalveskind, i mai Farve
himmelblaa, med et sint Gnkdlors oq
Lillie i Guld. Pris: i bsjeligt Binb
84.80; i polstret Bind 85.00.
salmebog W
Lysebrunt ægte ægyptisi Krokodili
lelæder, med sin Positur. Pris: i
bøjeligt Bind N.00; i polstrei
Bind 87.50.
salmebos x
J »undre5 ed« Kidstind, skecielt
og ·kunstneri tillavet, i fmn ke og
delikate Farvetvner, lylfe vg mIrs
ke, meget til-di vg sinttks ende Siedet,
lig Plyg i Udsoende. ritt Is.90.
salmcbog Y
Lig X, men polstret Bind, i4.10.
