Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 8, 1905)
Splinter af et Verdensspejl. As Jvar Marias Hansetn (Fortsat·) vit. Sandheden Ovee Portalen paa en af Kunstudstillingens Fløje stod at lckse — og læles vel endnu, idet de Bygninger vaie bestemte til at blive staaende efter Udstillingens Luk ning —: ,,Kunlten besidder endnu Sandhedz løg Til flugt der« tArt ltill has truth; tate refuge there). Maa sle er det en lldtalelsse fra en eller anden Kunstelster; og hvor meget eller hvor lidt Birtelighed, der ltgger i Ordene, lan jeg itte rigtig afgørr. Dei staat dog tlart for mig, at det tun tan sigeg paa en meget bettnget Maade om Runstem at den har Sandhed. Det har den tun, saafremt den stiller sig i Sandhedens og Renhedens Tjeneltez og felv i fin landeste og renelte Stittelse tan Kunsten tun; oaere et daarligt Tilflugtssted at fly til; den vil itte kunue yde Stle og Ly til den som virteligt spger Sandheden. Hinnsten tan blot dcere nogle Fiaenblade men aldrigi nagen dcettende chedning for den sandhedsspgende Sich den tan tjene San«dheden, men aldrig give, asslpre eller aabenbare den. Men hvad der tun betingelsegvis tan siges vm Kun sten, det tan ubetinget siges om Kriftendammem paa dan tan tet anfmte Ord anvendes absolut og gælde i sin ful de.fte Udstrætning. Herom siger Tertullian meget leere rigt: »J den hellige almindelige Kirte standser det Sporggmaak hvad er San«dhed? Her hedder det ilte iom i Hedenftabett vi soge; men: di have fundet; her heb der det itte: vi sperge7 men: vi trso, vi betende, vi bevidne den Sandhed, sont er aabenbaret. Lg denne Sandhed er itte een for de Vife og en anden for de uvise, den er et tielligt Samfundsgode, feelles for hele Menigheden som Lasten, sam Lylet eller som det daglige Bis-M Og hvad der dlev vidnet og strevet om Kirten og Kristendommen i Marmrtirteng Dage, det aælder endnu. Vel har Kirten itte en laadan Fylde af Kraft eller Renhed som i hine Tage, det maa belendes med Blussel; men den har dog Sau-blieben Hvad er Sandhed? spurgte Pilatus. ,,Og« siger Wexels, ,,ved sin Ertlaering til Joderne om Jelu llltnldiahed besvarede han lelv sit Spørgsmaai. Jesus er snndiri. der sindes siet ingen Stnld has hom, det er den store urylteliae, af Venner og Fjender, af Himmel og Jord ftadfcrstede Sandhed paa hvilten al vor Salighed bvilerx taa denne Sandhed dort, og vi gaa endnu om i Morte aa maa tvivlende spørge: hvad er Sandhed?« Lg en anden aatet nulevende Leerer fian »Sandheden et Kristugk i ham er den eviae Sandhed nedfteget til Jorde.i, i ham er Svaret paa alle SporasmaaL som anaaa Salig hed oa evigt Liv. Naat du betragter ham i hans Lidelse, iaa ler du Sandhesden angaaende dig selv, ser Storheden ai din Synd; thi det var for dine Stmders Styld, at han led. La naar du betragter ham i hans Lidelse og lhtter til hans Tale under Lidelsen, saa ser du Sandheden an gaaende ham, fer Guds Naaldes Storhed mod Syndere, raiaa mod dia, at han hengav sin Sen til Forloning for al Verdeng Stint-. Han er den evige Sandhed, og han et AriftnTH en Range, Range i Sandhedens Nige«. Ja, derfor har Kristendommen Sandheden, fordi den er »vor Herres Jesu Kristi Rriltendoin«, og derfor har Kirten Sandbeden, fotdi den er Oerrens Has, hvor Jesus ielo er vg bor med sin frelsende Naade og Kæolighed; der et Sandhedens Feiftad midt i denne Løgnens og Bodens Werden, oa vil du tage din Tilflugt til den, da ital du not komme til at erfare, at Sandheden i Kristus feiger dig fra din Sond, Tvidl og Verdenstersrlighed. Terom siaer en anden Leerer laaledes: »Den, svm har, ham flal aives og han ital have til Lverslodz men den, lom itte har ham ital endva fratages, hvad han har« tMat. 1.!, 1-). Dei vil siae: den, fom har Hiertet aabent for Sandheden og derfor redeligt soaer denne, redeligt benytter det LUS, der er sicrntet ham med Begcerlighed griber og bruaer enhver Lejlighed til at votse i Sandhedens Ertendelse. . . og er villig til at modtage den himmelste Aabenbarelse, han stal modtaae sden ham stal Gud bringe sit Riges salige Henisimel aheder ncrr, han stal faa alt dybere og dybere Jndsigt i disse, ag en Rigdoms Fylde af aandelig Visdoni flal efterhaanden udvitle sig has ham. Den der imod, fom itte har hint Sind; den, toin formedelst sit Hiertets Haarsdhed itte har villet modtage og benytte det Sandhedsord, der hidtil er blevet ham fortyndt, itte hat villet lade det beeee Frugt has lig, han stal milte den Evne ag Anledning til at lende Sandheden, lom han hande, milte ogsaa den Sandhedseritendelse, sam han en Stund i egne og andres Øjne var i Besiddelse af. ,,Mldfarelserne ere mange; Sandheden er tun den, og at leve og ds for den er en Leisten verdigt«. »Sandheden retter sig itte efter os; men vi maa rette os efter den«. »Nimm for Sandheden inldtil Dsden, vg Gud Her ren ital stride for dig«. »Jeg har- ingen stsrre Gliede, end naar jeg heut, at mine Bonn vandre i Sandheden«. » Oplys mig ret, du Sandhedö Stid At jeg tan gere visfe Trin, J T- Lad Viertet ftjulei i dit Gemme « Og innen fremmed Jld fotnemme, Din Guddømsdug forfrifte mig, Saa blvmtltrer Stolen yndellg. lust VlIL deerlwcgklsem s-— M etc i Montana-s Statsbygning. Et stokt Maleri kn get paa Væggm hvotpaa man set et Stykke af Montanas Urstove. Mellem Slvvens gamle mosgroede Kæmvetrceer snot en trystalllar Strom sig fremad, og ved dens Pred scs ßke stafiige, tejfeslædte Mand· Dei er Opdagerne Lewis, Dtewyet,Shi1ds og McNeal da de i August 1804 op H sdagede Lemhifloden, og denne Opdaaelse var af saa meget større Betydning for dem, som det var- den forste Flod de paa deres Opdagelfesrejse nlod Vest fandt at flhde mvd det stille Had; alle Bande, de hidtil hadde fundet, løb ostpacn Denne Optdagelfe blev en Martcsten paa deres Vej; thi nu stønnede de, at de ncrrmede sig Ameritas vest lige ernse The Pacisic Ocean. Og i »Lewis’ and Classe Journal« strev de om deres nhfundne Strom: »We stop ted and drant sof the clear cosld mater flowing at our feet, and felt rewardet for all our labvrs, and all our dissi culties«. Disse Opdagelsesrejsende fantdt saaledes en dobbelt Bedertvægelse i Lemhiflodens Bande, deres legemlige Tsrst blev sluttet, og deres 5llands Længsel og Higen blev for saa vidt tilfredsstillet, som de paa Flodens Leb for stod, at de ncermede sig Oceanet, dette ftore Fasttants Grænse nwd Best; tde vare ved at naa deres Reises Maal, Landets Veftgrcrnse, selv orn der endnu var et godt Stytle tilbage. Saaledes sindes der Vedertvægelse i alt Arbejde, naar det beerer Fragt, ogsaa paa det tristelige Omraade, hvorfor Etriften bruger det Udtrht »salig i (itte ved) sin Gerning«· Hvor er det vedertvaeaenlde for et troende Mainele naar det beghnder at mcerte, at det i denne eller hin Retning bedre tan torsfcefte sit gamle Menneste end fer; hvor er det vedertvcegende for troende Forældre, naar de erfare, at deres Arbejde med at spre deres Born til Herren er vetd at blive tronet med Held; hvilten Vedertvlr gelse for en Herren-I- Tjener, naar nogen af dem, han har forthndt Ordet for, bedet med og for og formanet, tommer og betender med hdmyg Glcede: jeg har fundet Frelterenl eller naar en eller anden af Konsirmanderne for Alvor beaynder at fpørge efter Livets Vej; hvor opmuntrende, nanr Mikfionasren faar at vide, at hans Gerning har baaret Fragt til et eller andet Mennestes Frelse; hvsr fthrtende for Forfatteren, naar han faar KunEdsftab om, at noale af de Guds Riges Sædetorm han har udsaaet ved fine Strifter, have fundet Jordbund hist eller her og ere blevne til Velsignelse. At arbejde nden nogen som helft Bedertvcegelse af nævnte Slags er meget besdærligL Oa det er maaste det frugtløse Arbejde, som er bleven illustreret i Fortællingen om Manden, der stulde trille en ftior Sten op paa Toppen af et Bjerg; han trillede og trillede, asede og asede; men hver Gang han dar ved at naa Biergets Top, rullede Ste nen fra ham ned i Dybet igen. Det hedder til Gut-s Folt: »Eders Gerning er itte forfcenaelig i Herren«, og der tales om at »æde fine Jdrcrtters Frugt«; men saadan Vesdertvcegelse stæntes af Naade for Jesu Sthld. De hel lige blive mcettede af Gilds Huses Fedme og dritte af haus- Lifligheds Beet; men det er itte Dydsbelønning; det nydes ufortjent. Benjamin Frantlin stal have sagt: »Im tan forsone mig med enhver Religion, hvor Dyden ittc niifter sin Lon«; men det vil sige, at han ikte tunde for Idrage den fande RristendonU thi den aiver slet itte Menne Lstenes Dyder og saataldte »gode Gerninger« nogen Ros eller Fragt; thi derom vil Herren itte tunne sige: »Dir. Frugt er funden at verre af mig«. J Guds Riae acrlder tun den Tro, som er virtsom ved Karlighed, og tun den Karlighed har Bethdning for Gud, som er fremvotset af en ledende Tro, et levende Samfund med Frelferen; men hvor denne Tro virter, og hvor Karligheden sindes, der nnder Gudsbarnet megen Gliede og Vedertvægelfe af dets Arbejde i Herrens Vingaard. Luther siger det paa· fin djærve, liaefremme Maade saa forunderligt ftønt i fel gende Ord: »Troens Tvcrrssæt har to Ender: i den ene sidder det «Stytte, at vi tro, hvor fordærvede og fordømte vi ere blevne ved Adams Shn·d; i den anden det, at vi alle ved Jesus Kristus ere forlpite fra dette elendige. syn: dige og fordømte Versen. Karlighedens Tvakrscrt har ligeledes to Ender: i den ene sidder det Stytte, at vi stulle tjene og gøre vel imod enhver, ligesom Kristus har aiort mod os; i den ansden det, at vi gerne stulle lide og taale clleyaande ondt«. Og Scriver siger: »Troen og et ande ligt Liv, den er det Guld, hvorom den tongelige Profet taler: »Rongens Datter er aldeles herliggjsort indvortesz hendes Klæder ere af Ghldenstytte«. »Troen er den højcste Lidenstad i et Menneste«, siger Søren Kirtegaard. Og en aniden hat sagt: ,,Troen er ingen Gerning, men den leerer Gerninger og er Gerningernes Liv. Trer er Li rets Beghndelse, Kcerligheden dets Maalz men begge i Forening Guds«. Ja, fauledes maa den Sag gribes an, tcrre Lasset, og da oprinder ,,Vedertvaegelsens Tider fra Herrens Aa snn«, da vil du i det daglige Sarnlisv med din Frelfer op leve, at han rcetter dig mangen en svalende og lcestende Drit, af den Sie-ni, der med sine Bette glceder Guds Stad og Guds Bern, sont bo der. Og den salige Lytte slal fortsættes hjemme i Fuldtommenhedens Land, hdor de frelfte flulle dritte Band af Linsens rene Fled, der som en trystaltlar Strom udvcelder fra Guds og Lam mets Tronr. i i Hjceslp mig, o spdeste Jesus! at hinde, Gsr du mtn Kriftendom lutret og ren, Alt det, som hedenst er, af mine Sinde Drin og bortryd hver Forargelses Sten, Rens du i Grund . Vierte og Mund, Gsr mig i Troen retsmdig og fund. Gortseettey »st-« .«."-,- :« Jus . W Stolefothold. s lAf Ptæst og Seminarieforstandet is Grønland C. W. Schuttz-Lotentzen.): (S1uttet.) ! i Seminariet ellet Seminariet-; ne et alt-lau det eneste, der i Gram-; land teptaesentetet det højete Stole-« versen. Ogsaa paa dette meetles En-: heden af Kitle og Stole stætkt, idet» Elevetne uddannes til paa en Gang» at fungete som Lcetete og at forestaa Gusdstjeneftetne. Uddannelsen fotesj aaat vel i 6 Aar; men Elevetne Ins-J der jo ogfaa med meget smaa Fund-I ffastninget og maa i Grunden begynde )med en almindelig Stolefotbetedelse. dDetfor hat der stadia været Vanske lighed ved at fotene en human og en theowgisk undewisning, og del kan lvel ille nckgtes, at man i lange Ti jdet hat lagt Hovedvcegten paa sidfte,z jda beage Dele vanslelig paa en Gang jlosd sig udføre. Der blev hellet ikle Fiat megen Kraft ind paa Uddannel lsen. Den manaeaatiae Seminarie Iftststandet i Godthaab Balle ldød Illlsm maatte stadig nøjes nied en al deles utilftrcellelig Hjcelp og kunde tsetfot ttods sin Enetai og Flid ille yiaa saa nieget nd asf Elevetne, som; Ihan einflede.· Lg det Antal Elevet, sdet underviftez var altfot tinge til iat tilftedsstille Behovet. Vi lan vel regne, at as de manae Kateletet i Gtønland et nceppe en Femtedel se minarieuddannet. Her hat den nye Lov gjott stote Fotandtinget baade lined Henfyn til Lceseplan og Lotter ltmsften Men fcerlig et det et Punkt, .h«vot Loven indledet en helt ny Æta, sidet den paabyder Optettelfen af en Itfftetslole Som alletede sagt, hat khidtil Setninatiet vætet den enefte ;H-øjslole i Gtønland Man hat tid «ligete lrcevet en højete Stole oprettet, hvoti andre end Kateketet lunde blive «uddannede. Nu et det flet, og ved IZamatbejde med den verdslige Ad .minifttation et der inaen Tvivl om, Bat denne Eftetslole vil lunne blioe l l til uovetlkuelia Gavn fot det gren vlan«-dfle Folls Ovlnsning og lldvil lina. I Alle de Flateletet, vi her hat Mkan «et uotdinetede og derfot ubetettiae de til at fortette saadanne titlelige ZHandlinaet som Alteraang og Ægte Miene Deus kikketige Arbejde be ftaat i at ptcedile, fortette DaaEU xlfom doa stal beltasftes af Ptaeftem sog taae fia as Sjcelesotgen Die-se lknanae uotdinetede Kirletjenete aiver Iden atønlandsle Kitle et ejendotnme liat Prceg, sont vist itle findes i no aen eutopceifl Follelitlr. Fta et al mindeliat litleliatSynspunlt set maa rette bettaates sein en Nadshjceln idii man m-a—a opftille som Jdealet, at l,oet afatasnfet Meniabed hat sin otdi netede Prall, der et betettiaet til at fortette alle litleliae Handlinae:. Mange Grunde aøt dette umwng med inskndte man vil gtibe til den i Grunden funple Fotlwldstegel uden videte at otdinete alle disse Kante tet. Men man plejet at stille betylde liae Fotdrinaer i Retning af Uddan nelfe og personlig Udvilling til dem, hveni der meddeles Ondination. Og risse thdtingtet iopfyldet fpteløbig de gtønlandsle Katetetet, selv de fe minatieuddannede, ille. Man hat detfot nøjedes med faa otdinerede Priester; Missionætet tald tes de hidtil. Grønland inddeltes i et vift Antal Missionatiatet, fotslelligt til de fotslellige Tiber, nu 10. — Ptcestens Opgave er den at tejfe riundt i dette Disttilt og ovetalt hol de G-udstjeneste, fpktettt Daabsbe ltæftelfe, Altetgang, Ægtievielse og Konsitnnation samtidig med, at han coethptet Stolebsrnene og i det hele visiteret. Et faadant Distrilt, svtn besthtes af en Missionam lan væte overordentligt stott, gennemsnitlig 80 Mil Udsttcelning med et Folletal fta 900—2000. J Grun den unverlotnmeligt stott. Der er i det hele mange Ulemper ved hele den np Otdningp Vi stasl ncevne tsre. Forst« at disse Missionæter et dunste. En danst Prcest lan aldrig scette sig ind i de intdspdtes Tanlegang og Spieg, laaledes sont en Jndlfsdt lan. det. Han lan have langt ftsrre Kund-i siabey Mvdenshed, AdminiftrativnI-j evne,o.f.p..«Men han vil altid staa ve’ Jndfsdteshjetteliv .tetntnelig fjetn. For det andet et der for faa Priester. Dei er untuligtfvt en enlelt Prcest at overlotnme de stoke Mit-isten waat Arbeit-et sial gotes forlvatligt. Og for det ttedte var der intet Samen-l « . .i«k-L-i..« ARIEL-— , bejde mellem Prcestexne. Te lange Afstande imellem dem, deres indbyr des Uafhængligkyed og Mangllen af et samlende Organ bervittedh at hver entelt Prcest stod jsoleket og tun stel dent saa eller forhandlede med en Kollega. Paa alle disse Mangler soger den nye Lov at raade Bod. Den krcever en for-get Anoendelse af indfodte Præster, flere Pwester ansah te og fororsdner famtidig en Tilsyns myndighed. Dette er sammen med den allerede nævnte Ordning af Se minariet Lsovens Hovedpuntter. Man har allerede forlængst haft Øje for, at det itte blot var nødven digt, men ogsaa retfærdiCt at an rende Jndfodte fom Priester i den gronlandske Menighed. Men man for stod, at man i saa Fald maatte stet te Fordringerne ned, og trceve en langt mindre Uddannelse af saadan ne end af danfte Prcester. Man har da oasaa i Tidens Lob ordineret fem Jndfodte som Preis-steh af hville de sire endnu lever. Men i Folge Lo ven stal dette itte mere vcere Undta gelse, men Regel. Der stal regelmces figt nedsendes til Danmart saadanne Eleoer fra Seminarien fom mener at Ville eane sig dertil, oa disse sial da efter en Uddannelfe ordineres. Te allerede ordinerede har paa en enkelt Undtagelse ncer tPraest Tobias Morch vedUpernavit) indtaget en underoodnet Stilling som ,,ordinere de Odertateteter«. Jtølge Looen vil de nu oasaa tnnne anvendes som Fer stepreester. Man samtidig stal der anfoettes en Ratte ordinerede Med hjcelpere, fom oil faa mindre Distrit ter at bestyre. Derved faar Gren land flere Prcester, i alt 20, hvoraf de 12 helft flal vaere Jndfødtr. Endelig kan der ester Loven nd ncevnes en Provst i Grønland hom ved der bodes paa den Mangel paa xSamarbejdh vi tidligere bereute Lo Iven bar tilfojet, at der aarligt stal fafholdes Konferencer mellem Præster lne, en fortrinlia Foranstaltning, der tilfitrer den entelte Præst en afgjort lJndflydelfe og samtidig bevarer En beden. Hvorledes er nu det Kirtelid, der jedes indensfor de Nummer, vi hat bar stildret? Det er tlart, at de Manaler, oi hat paapeget, mcertes staett Dette, at Prcesterne nassten udelusttende bat været danfte og der oed i alt Fald til en vis Grad frem mede for Foltets inderfte Liv; dette, at de indfødte, som har vceret Fol tets aandelige Ledere, tun hat haft et rinae Maal etf Oplysning; bette, at Befoltningens Svredthed og Prak fternses ringe Tal bar ajort Adgangen til præftelig Betjening vanstelig; -— alt dette har virtet hemmende paa IKirtetideL Og hertil maa føjes, at det Kirleliv, som den danste Men«?g hed bar levet i Tidernes Lob, tun hat haft rinae Jndslydelse paa den gren landfle IJteniahed Tbi den aandelige Forbindelse mellem den danste og ten arønlandfte Menighed var ringe. lLllliaedel kan vi tale om et Kirtelio i Gronland De smaa, tit altfor sat tiae og tarvelige Kirter og Kapellcr lsefoaes flittigt af Kirtefoltei. Den danfte Preests tmme Sprog og daar liae Udtale, den insdfødtes Katetets tit indholdsløfe Fortyndelfe, ja, lden fimpleFanaer, der samler sine Blatts «fceller i sit Hus og snnaer en Salme oa lcefer en Prædtten for dem strcem mer ingen bort. Og Salmerne syn ges hojt og tlart. J Reglen gaar alle til Alters en a to Gange aarligt. Faren er der som alle Vegne, at dette Kirteliv gaar mete paa Formen end paa Jndholdet. Et vaaaent, bevidst Trvsliv er sjceldent. Spotgsmaalet er nu, om det nye Spor, den grein landsie Meniglieds Styrelse er fort «in-d i, oil virte fremmende for et be ridft Kirteliv. Vi tror det. Dels er der ved Loven gjort Stritdt til at af hjælpe Manglerne. Baade vil der bli ve sie-re indtfsdte Bretter, og Kante tetne oil faa en bedre Uddasnnelssr. Men vi tror ogfaa, at det Forbvlsd til den dankte Menighed gennem Siest lands sBistsop, Loven i sin Begynsdelse Ifastslaar, oil veete en god Bre- mellem »denne og den grsnlandste Menigshed, vel at mute, naar Brer Eli-ver be nyttet. Vt kan endnu herum-er an spre, at Loven insdfsrer en· ny Be ncevnelse for den gronlcmdiste Meer-ig hedi Oedning, i det Ordene Mtssiom Missionær, Missisosnartat o.s.v. em byttes« med saadanne san Kitte, Pkæst og Prestegæld. Denne Forum-s being er vel tun formel, men- betodets M deckte hist-Dritte, at den« gwnlcnldtste Mentghed eineran asf Damm-et fom sen national Mete, em-.:den tut-H I endnu behøsoer udsendte Pvæster fkc Moder-landet, og hstersbp med at være en useloftændig Missionsmark. Dette er et Løfte fra dansi Side om at værne om denne Kirkes nationale Karackter. GODE BØGE EN PILEGRWS VANDRlNG. Af John Bunyae. Pragtudgave, med fortlarende Anmættninger af Nev. Robert Maguire, DD., samt Forsctttetens Levnetsbestrivelse. Med )130 Jllusfrationer, tegnede of Bat lnard og andre. 558 Sider. Ind jbnnden i Shirtinggsbind 82.50; i hel )Marokko med Guldsnit 83.50. IVEJEN TIL FRED. Af N. P. Madfen. 104 Sider. J Omslag 25 Eritis-; i godt Syst-rings bind 40 Gent-B. DlN BRODERS BLOD. Af N. P. Madsen. 174 Sider. J Omsiag 20 Cents, indb. 40 Cents. TROENS BBTYDNING for den, der vil krem i Ver-dem Af E. Stovgaard - Petersen. 232 Sider, i Omslag 60 Cents. HERREN er MlT SKJOLD. Af W. V. Horn. 143 Sider. J Omflag 25 Cents. KRlsTI EPTERFØLOELSE Af C. O. Rosenius. Udvalg i tro Ovexsoesttelse of Bistop N. J. Lau che. 345 Sider. Jndb. 50 Ents. Klar og usvigelig VEJLEDNING TlL FRED. Af Thomas a Kem-piö. 4 Boger i et Bind. Paany oversat fra den la tinske Grundskrift af J. Bellein1. Pris: indbunden i Shirtingsbind, 50 Cents. Summe Bog i illustretet Progtud gove. Oversoettelsen paa Danst be sorget of Pastor H. B. Klæboe. Med Fororsd og Forfotterens Levnetssbv strivelse. Med Tegninger cis-Hoff man, Schnotr, von Caroldsfeld, von Fuhtich samt andre fremtagende jKunstnm 328 Sim. Pkisx ind bunden, 82.50. DEN LYSE GUD («1«HE FMR Gom. Af den bekensdte Forfatter Len Wallace, som hat sikevet den betssntte og meget udbredte Bog »Den Hut«. Bogen »Den lyse Gud« omhandler Mexicos Erobring af Spanierne. — Den er 307 Sider og kostet ch Pris: fint indbunden, 60 Cents. KRlsTELlGE BETRACTNlNGER til hvek Das i Aaket. Af Tr. Martin Lutshen Udvalgte Steder af hans samlede Skriftep Osversatte af Pastor H. P. Møller. 427 Siber. Jndbunden i Shirtings bind PUN: i Vælfkbinsd s1.20; i Shirtingsbind med Guldfnit 81.50. HUSANDAGTSBOG. Af N. P. LUZadsem 2 Sidet Les-s ning rver Udvalgte Skriftfteder til hver Dag i Aaret. J Shirtingsbind SCHM; i godt Vælfkbinld 81.80; i Bælskbind med Guldfnit 82.00. RUTH. Af J. Jhlenfeld. Pan Dunst ved Pastor N. P. Mast-sen. Forlagt af Kirtelig Forening for den indre Mis sion i Danmark. 415 Sider. J Om slag 80 Cents, invbunden 31.20. MRWREN l sT. ANDREWS Ei Billede fta den stokste Kitte i det 16. Aarhundrede. 93 Sider. Ry Udgave af eget .For«lag. J Omflag 20 Cents, indbunden 40 Cents. DEN LILLE sØFUGL En fmuk og interessant Fortælling om Kristenforfslgelfen i Spanier-. Pris: indbunden, 40 Gent-. SOLSANGL , Af Chr. Richarvt 100 bidekste ,Digte, Kvad og wandelige Sange. Samlede og udgivne.af Pusivr J. M. Hausen. Jndbunden»rb Shir tingsbiud 80 Gent-. Jud-munt- s sinere Binb med Gall-an 81.00. ums-H PUBL. must-;4 BLAIR, NEBK. ,