..Yanskrrkn«,
It Inlvugentlig Nyhedss vg Dplyss
singst-lud for det danfke Falk
i A m e ri k a .
ubgivet as
DABUSH LCTJL PUBL. UOUle
Blatt, Nehr.
«dsnstetm« udgaat hvek Titsdag es Fredag.
Pril pr. Ausgang
I It Form-de Stam 81.50. Udlasdei I zoo
Bladet buntes i Form-[
seßilling. Vetaling, Idnssuokaadriug og
Inder angqacnve Bladet unstet-N
VAlelI LUTll. PUBL. UOIJSB.
Maik, Nebr.
schritt-U Ol. M. Indem-L
Ille Bidtqg til »He-asterisk Juvhold:
Iipndlmgeh Lomspondsneek is sttiklek
II mhoek Att, bedes adkesfmtt
A. M Anbeksem Blau-, Nebr.
Date-ed st the Post Ofllce st Blut-. Neb»
It second Us- marter
Atsvenisiasf Kne- msde know-s upon
Mlicstintx
»Danfkeren«
Oliv-r sendt til Subsiribente(, indtil udtryb
Mit Lpsigetse modkages at Udgioeme, pg at
Oclh et betalt, i Loetenssiemmelsc med be
Fotenede Staml Positur-«
Nun Lesen-e dem-endet siq til IM, det
satt-m i Bladet, emm for at III-· hos dem
oln for at faa cplysning om det avetterede,
sites de alud ommle, at de saa Komme
smtet i dem Mad. Detvilvæke tilgen
Ibis Nym.
--...-—--—-—.—————--—
Du er din Bruders Vogter.
As C. W. Post. Jndsendt efter
,,Tailn News« af M. Beck.
(«Sluttet.)
Bd Udelader en bel Tel flere Els
ernvler Daa Unionenå Udftejelfer un
der Etritm Te fortæller i Grund-en
alle den famme Historie, fom allerede
er fortalt i det forudgaaende. Men
Elutningen skal vi meddele, særlig
fokdi Forfatteren der lommet til at
vise, at han gest Forsiel paa Arbei
derunionen og dens Udslejelfer.
»Den kommende Sturms dybe
Rumlen ng Bulder bar endelig væli
Let den forende Kæmpe, og dct almin:
deliae Foll bar nu i Stinde at stille
Penae-Ttuftene paa den ene Side irf
Vejen og Arbejdet-Truftene vaa den
anden Da saa kyollde Fremflridtetå
Landevej aaben for de rette Eiers.
Der vil ktle blive gjort Forføa vaa at
pdelægge hverlen Benge- eller At
bejdertrusså faa lcrnge de ledes loo
ligen, men vi, det almindelige Falk,
bar i Sinde at forbnde enbver Trust
og Organisation at ftandfe voke Jem
baner og Sporvognr. Damvftibe Ja
andre Befordringsrnidler, Fabrikler
og andre Jndustriatene, at læaae sig i
Veien for Personlia Fribed eller an
gtibe og myvde amerikansie Boraere,
ligernegej om de er uafhængige, Fore
ningsmænd, lwide, forte, btune eller
gule.
Tenne Borgernes Bevæaelfe for
Besiyttelse er en Magt i den ftore Re
publil: de 780 udaf 800 (Statiftik
ken vifen at der er ornlring 20 Uni
onsmænd blandt 800 Borgere) er be
stemt paa at besiytte Kobmændene
mod ,,boycott«, Unionsmanden mod
Tyran enten fra Arbejderledere ellet
Pengetruften, Transpcrtation mod
Standsning, Fabriklerne mvd Luk
ning, og den alknindelige amerikanle
Botget mod Overgreb vaci hans
grundlovsbjemlede, nedarvede Frihed.
Tiden er kommen, da Folket after
agie: at hcevde Magten og styre sit
leri. viist og i Oderensftemmelse med
de Love, der er os ovetleverede fmn
Udtwk for vore Forfcedres mvdne
Etfating.
Leg Meerle til« at under Strilen
blev Stiernebannetet fordunllet for
mange, og Anatlismens tsde Flag
begyndte at forme sig. Der fes An
tydninger og ofte mete end det i en
hver Steilr.
Naat den Hornenes Klang og
Trommens dybe hule Lyd blendet
sig med Atmeens tythmiste Zwang,
stridende fee-n m Jst-der, der lkte
sendet til at gaa ttlbage; must Maa
ssttsjek morschem pp Stuldet knot
«Childet pg Unele Samt Soldate
mebsdee W Medet i Geled,
san Ihn en kold Ist-n Rygseiy og
est-et Ists Mit-net Mr Ha
steh Dei »Und Hund« er bei
·Jot,ststW, U M i Its-.
Dei er , Organisation og
Mosi, og set«ä Wien, viftende
Flaget, det er intet uden en Pjalt,
tsg vilde work bedre. on: den var rod«.
Mulig De dliver tvungen til at give
Afkald Dna Benge, Ejendom, Hjem og
Venner i Lampen om Te lader Ty
tanet votfe sig for starke, for Te an
gribet dem.
Men hold det gamle Flug oppe
»und tvbetbet in calm it enfolds the
Dele, or in sierce ftorm it inavs, crisp
and bold«. hold Ljet paa det, lpft
Hovedet op, tat i VErbødighed Gad,
forn gav os Vette Tegn paa hans
Gave.
Lg i det jeg paataget mig Pligter
ne fom Formand for National Ciri
Zens Jntustrial Association med dets
forftellige Filialet er det mit Haab at
lunne hiælve til at frtene og sank-;
mensmelte Borgerne ogs give Organi
sationens Ztyrte i del-es spendet, faa
re tan mode den organiierede Un
derttnttelfe med overlegen Styrle, vg
det stal viere min alvorlige, use-tan
derlkge Hensigt at anvende denne
Stnrle tun for Beflnttelie on Retfcer
digbed.
Til Unionsmanden nives dette
Laste: Vi dil alvorlint biitaa, ftptse
og bjælpe ham imod ArbejderiTrufi
Lederes Thrani on im:d Ilrbejdsqis
Ver-IS og Kapitals - Trnftenes Um
færdigbed Jea er en gaben Tals
mand for bøje Lenninqer, en SiTis
merå Arbejdidag on Oil underftøtte
fredelige Metoden Tom itte under
trnller andre Ved deres Geweme
relfe.
Men Unionsmanden iaa Vel iom
alle andre man buer paa, at .,Cit -
zcns Association« staat for Besinnu
sc og Ftihed, og for at nnde dens
Støtte man det enlelte Mennesle felo
afholde fig fra anani overfot sin
Btdden
Da den evige Fadet gav sine Born
dette sionne Amerika, dannet af bang
egen Haand til en Vugge for den bej
este Type af det Vielen »der er stabt
i Guds Billede", da qav ban den-ne
Stabning en Luft at Rande, fom gi
rer den frifindede Liv, men fortrsbs
let Tyranen.
Med vrenne Gave fulate Fadereng
dybt tonende Paalaeq til entver Zen:
»Du er ein Broders Ventet.«
--—-.-.-.s—
Se lyft paa stinkt
tAfHelen Keller
Den bekendte blinde og dpvitmnine
amerikanfte Fotfattekfnve Helen Ke.
ler, Der flere Gange hat vcetet Dus
talt her i Bladet, kar i et tnft Blizd
offentliggjort en Nætte Artitler an
fin optitnististe Livdzanfluelie, book-of
vi gengiver nebenftaaende Bruditnt
te efter ,,Follebladet«.
Tekfom vi ftit tunde vcelge de
Fotbold, hvotundet vi vilde leve, og
hvis det at snfte ved menneflelige Fo
retagender ogiaa indebar i ftg On
stetiz L-vfyldelfe, faa tror jeg. alle
Menneslet vilde vcere Optimiiter. De
fleste af es anser sikterlig Lytfalig
hed fom det egentlige Maal for cel
jordift Stræben. Zuflet om at blive
lyklelig fylder lige meget Niemanden
Kotigen og Betleren. Enhver fplex,
hvad enten han er lidet, middelrnaadig
eller hejt begavet, at Kravet om at
være lyllelig er hans ubeflridelige
Ret. l
Det er merkteligt at iagttage, her
forstellige Mennesters Foreftillingerl
otn Lytte er, og vaa hville mmkelige
Steder, de spger Kilden til den. Man-l
ge set den i Rigdom, mange i stvlt
Magtfslelse og andre i Freud-eingel
ser paa Kunstens eller Literaturens
Omtaade; nogle faa let den i Gratifi
ningen af sit eget Jndre eller i Stre
ben efter there Ertendelsr.
De fleste Mennester maalet sin Lyt
le eftee fysist Velvcee og materiel
Besiddelsr. Om de date tunde naa
det fynlige Maul, svm de hat- sat sig,
hvot lyttelige vilde de da itte vere. Og
san de ikte naa dette Maul, bllver de
gerne ulyllellgr. Stall-e Lytten mau
m pas denn-e Mache, sa« hqu- jng
fotn hverten san se eller hin, al
Grund til at fette mtg paa et ensomt
Steh og vkide sendet-se i Gnad.
Ruck ieg nu tiltrodt for wine legen
lige Manglek er lylkeliz sum min
LtylWlse Magtet et san dybt
Westet og M, at den bltvet til
sent-Musik« las genaht-set
TM MMMRM «
Ists M. me fees-r W tu
ekW stimmt-tu mi- Iso m
i glad Oberbevisning og vidne om
Tilvcerelsens Stonhed...cg Herlighed.
Engang splte jeg den Afgrund.
nvor der intet Hand vak, og hvor alt
var omgivet af Motte. Saa toin
Kætligheden og gjorde min Sjæl fri.
Engang tendte jeg tun Nat og Dedss
stillten Nu fvler jeg Haab og Fryd.
Engang hentækedes jeg indenfor de
Mute, foin boldt mig indefluttet. Nu
glckdek jeg mig i Bevidftheden oni, at
jeg tan tænte, handle og vinde Him
melens Lytte. Mit Liv var uden
Fortid og Fiemtid, »en lengselsfuldt
unstet Opløsning", som en Pesfnnift
rilde talde det. Men et lidet Otd fra
et nndet Menneftes Finger faldt paa
min Haand, fyldte den tidligere Tom
bed, og mit Hier-te bankede nf Lyft til
at leve. Natten veg for Degen, og
chrlighed, Frvd on Hoch tom til
lldbrud i Form af et beftigt Krav
citer Kundstnd Kan nogen, der er
undslnpnet et saadant Fongenstab,
Tom bat Von-et gennembævet af Fri
bedens Lntialiggørelte, viere Bei-si
mitt?
Min fotfte Erfnrinn dar altsna et
Emqu km ondt til nrdt. Heini menet
jeq end Ade nnstrenge mig, tan jcg
doa itte ncrrmere fortlare dette
Eming nd as Motten Tenne Frem
adtmnaen er en Vevcegelfe, fom be
pnnder nnnsse vlndielin ved den for
fte Befrielse. Med dei ferste Ord.
Tom jeq leerte at btnne med Forstw
elfe, leerte jea at leve, tcenle, html-e
Meistet tan itte mere onninge mig.
Jeg hat set Kniten va tan nu leve i
Handel om engang at noa Land.
Eiter dette er min Lptimixsme in
nen sentimental og ubegrundet Til
fredsked. En Tigter ingde engang, at
jeq inantte Være lnlleliq, fordi jeg ilte
tunde ie den nenne, tolde Virteliqhed,
inen levede i en ftøn Drein. Jeg le
ver not E en ftøn Drom; nien denne
Drøm er netov Virleligheden, og det
itte den tolde og nøgne, men en, sont
bar tusmde Velsignelfer at bnde. Net
np det vnde fom Tinteken mente dil
de berede mia en arusom Stusselie,
er nødvendiat, for at Glæden lan bliJ
re fuldftændig Kun ved Bersvelfenl
med det onde tunde jeg ved ModsætJ
ningen lære ot tende Sandhedeng,
Kettligdedens og det godes Herligbed.
Det et en Fejl altid date at fe»
paa del node og lade, sorn om dsth
cnde itte et til; derved toter man»
JJienneftene i Fordærvelir. Ter er en
LVtiinigme, fom er forliq, nemlig;
den, tom hviler oaa Ovetfladkfthed ogi
zLincgnldiqhed Tet et itte tilsttckl
Y!eliqi, at man erkletter, at det in
Zrende Aarhundrede er bedre end no
lnet endet i Ksiftotien og at singte fro·
Jkrdens Elendigbed til himmelftes
ZDtømme vin det godr. Hvot manne·
Jgnde, lnttelige og tilfredfe Mennesterl
bat der itte været, som itte hat fett
zandet end det gdde, medens Millioncts
af del-es Medmennesser er gaaet til-·
munde i Elendigbedk Der var Indivi
»5onit Wange as disfe thiniilter, soin
Tlevede i Tilfredsbed cg holdt W«l
berforceH for en brndfom Plagenand,
naar bon ni al sin Fixxft arbejdede for
at befti Slaverne. Saa lænae der
endnn findes Uret, foni bojlndt tm
ver at afhjælpes, næter ieg Mistro
mod al Optimisme. sont raaber »Hut
ta, hos os er alt i den stsnneste Or
den! Vi er det fremmeligste Folt i
Vetden«. Denne thimisrne er ban
dendi. Et lyst Livssym sspm itle
tager Hensyn til Livets Sstyggesider,
er soni et Hns bygget paa Sand. Et
Mennesie man se det onde og tende
Livets Sorgen fee han tun betegne
sig som Optimist, og fsr han tan ven
te, at andre sial tunne anle hang
Overdevisning som begtundet.
Jeg tender det ende. Jeg hat
tempet mod det, og jeg hat« fslt dets
isnende Birming, detfot taler jeg of
Erfaktng, naar jeg siger, at det tun
et som— en Akt aandeltg Gymnaftit.
Netvp fokdi jeg hat vætet t Ver-teile
med det, et jeg bleven en desto nieke
overbevist Optimift Jeg ten af fuld
Operbevisning tige, at den Kamp,
sont det onde get nsdventh et en
underbar Velstgnellr. Den get os ttl
stotte, taalniodtge og datmhjetttge
Karatteter. Klumpen ferer ei tnd
ttl Tingenei tndeklte Vielen og leerer
pi, at otn Beiden end er fuld as
ondt, et den ogsap fuld of Mtdlet til
at ovekvtnde det med. lMtn Opttnitsi
me dvtler alsaa tkke pas en Obersten
at det onde,1nen m den Kleide Tro,
atdetgodeet, ejtmde vgpaa
---i--- "
Of Engels PollttteV sein t Glutntng
» Cl 18. og Ughi-dessen at 19.
··«" stede tempede lot Clau
WWI IM
den iteerle Villie til altid at atbejde
Oattnd i Haaan med det gode, for at
det itedse maa blive mægtigete. Jeg
feiger at pve den Kraft, Gud hat gi
oet mig, ved i alt og alle at se det
"bedite og at gste dette til en Del etf
mit Liv. Verden er besaaet med
:godt, men hvis jeg itle spgkr at be
rlttnte ntin egen Ager med det gode,
tan jeg intet godt vente at hoitr.
Ptta denne Maade et mit Livssyn
grundet baade paa mit indte Liv og
Jpaa det Liv, som otngiver mig. Jeg
ist-klangen at Vetden stal vete god,
.og fe, den adlyder og er god! Jeg
»Hm-tret Vetden for at veeke god, cg
»Kendggerningetne lægget stg faule
des til Rette, at de overvejende viser
Ettndkteden af min J-agttctgelse. Jeg
nabner mit Hiettes Tote for det
gove, nten vogteti ntig omhyggelig for
at ilivpe det slette ind. Detpaa bot
ler Ktaiten i min Ovetbevisningx den»
danner felv et Bolvtttt ntod de Jndss
flndelier, som vil totte den. Jeg tan!
itte tttbe Modei ved. at det gode fing-I
ter ittt mit-L Jeg tan itle blive brasgt
lsort frtt Oderbevisning ved modiatte
klttitttelser og detved tniste Haabet.i
« . . i
T: vl oet Mistto et tun en cengtteltg.
Jndbildninggttafts Strei, fotn et:
ftcndbaftigt Hjette ovetdinder, eg estl
itot Liland hxvet sig over. i
Lied Enden of min Eittdietid set
iet-. iotovet nted Btnftet idulntende c.f.
itelt Haab otn den Virliotnhch
Fremtiden bat iotbeholdt mitt. Mitt;
Ilndel i Atbejdet blivet man«e itteF
ster, men det, at fett virtelig arbejdenI
ntner den allizttevel sit Verd. Lotiteti
o:t: on Villien til at atbejde er i sitt
ieln Optimisnte.
Fet to Ilienneitealdte siden iendte4
Carlnle sit Arbejdets Evangelium ttd
i Beiden. Til dem, sont dtomte om
Revolution og en detnact folgende
Lntsaligbestid, on iom blev Besit
mistet, da dereå Dromme tamlede
samtnen, —- til faadnnne golde Sitt
telier sont Endymion, Alastor og
Wetthet taabte denne stotsle Bonde,
sont ogfaa var en Drommenes Mand,
mett en Drommer i den haarde, prot
tifte Verden. hsjt sitt Tto paa At
kejdetc »Von- itte langer et Kam-,
men en Vetden! Stab, ftab! Selv ont
det blot bliver det itsleste Brudstytte
of et Produtt, stab det i Guds Naan
Dei er det storfte, som findes i dsg,
altiaa srem med det! Op, bvad du
end not, not det med al din Kraft!
Arbeid, mens det er Dag, thi det- totn
mer en Nat, da ingen lan anbejde!«
Man bat daa forflellige Hold
nxent, at Entlyle vilde vende Menne
fleneks Blil dort fta Vitteligheden og
ved tttngt Arbejde iaa detn til med
Blittet mod Jorden at forglemnte tin
Glendiglted Men det var ilte bang
Hensigt. »Daate!« ictgde inm, »Ide
clet lignet i dig ielv, Hindtingetne
linget ogicta i dia ielv. Lad Jdealet
lotnme ud tEl den fattige, elendige
BitteligbedS Lev, teent, tto oa vert«
feil« Hans Mening et tlat: Ved Ar
bejde oa Frembtingelie stabes Liv cf
Kaos oct brinaes Orden i Tilvætelsen,
og Orden et Oviitnistne.
Laiaa jeg tan arbejde, og fotdi jeg
villiq vil atbejde baade med Aand pg
Haanty et jeg Optimist. Jeg troede
altid, at jeg vilde væte hindtet i m·i
Znste om at udrette noget nnttigi.
Men jen hat fundet, at endftsnt de
Monden hvotpaa jeg tan gore mig
nyttig, tun er saa, satt er dog det Ak
bejde, sotn de irembydet for mig, nen
deligt. Den ihæedigste Atbejdet i
Bingaarden tan godt viere en mob
ling. Selv otn de andre ovetgaat
inm, saa modnes dog hvert Aar Dru
etne ogsaa for hom. Dartoin tunde
bare est-beide en halv Time ad Gan
gett« og dog hat han i mange sitt
tige halvtintee lagt Grunden til en
ny Filososi. Jeg stnlde gerne ville
let-se en stoe og edel OpgaVY men
min soenetnste Pligt og Gtcde er dei
at tage ogsaa de smaa Opgavet sotn
otn de var stotse og edle. Jeg pleiet
altid at ovetveje. hvotledes jeg poa
bedsie Maade tan sysoestste de
Krab, hver Das stiller til mig, og jeg
gleeder mig over, at andoe tan udsth
hvttd jeg itte magier. Jeg gledet
mtg over det gede, sont andre got;
tht deket Virtsonthed er mig en Vor-l
gen soe, at nsed ellee uden mtn Med
vtetntng oil det sande og got-e staa
ttygi.
Min Tillidssuldhed tun intei sor
stneor. Jeg ettendets Godheden ho
den Magd sont ol alle ceet sotn den
Weste —- Oeden, Stadt-, set-dens
aattd, Natur, Ind. Jeg set denne
Mogt i Inten, sont ladet alt oolse
og opdoldet Livet. Jeg vil vete i
Post new denne usotllaelige Mast
i
,og er suldt beredt tix alad og modsg
at dwre den Lod, scm Himlen maatte
lcrgge paa mia. Tette er min Op
timisme.
var tneget der end er at beundre
on leere as i ovenstuaende saa gar det
ei vemodigt Jndtrnk at .Helen Kel
lers Erkendelse as en persvnlig Gud
oa Frelser ssal være saa sorvirket, at
hun s. Ess. knn nævne ,,Orden, Sich-s
ne, Verdensaansd, Natur, Gud« som;
vcrsentlia enktndige Begreber. Det ers
et højlvdt Vidnekbnrd om, kyvilkens
Annd, der rnnder i de hsjere LæreanZ
smlter, knm bar stetventeret. ’
»..-3Dst« Red.
i e« -
--—-—-.-0.-———
Godc Bogen
Lsternævnte Bøqer er virkelig
god og kristelig Læsnina Te er
udgivet og nnbesalet as »Kirkelig
Jorening sor Jndrcmission i Dan-"
mark« Ze Ljsten igcnnuu og ind
send Vcstilling for nogle as dem !
A. Fibiger: Et lille KongespejL Bi
belhistorisse Foredrag over de site!
Konger Hundes i ny Testamente,s
Pris« indbunden 90c. !
Alpernes Son. As N. B. Pan
Dansk ved Pastor N. P. Madsen.s
236 Sider i Omslag 60c. Jud
90c.
Anders Etubbekjckr. Nogle Oplevel
ser, med to Billeder as Forsatteren,
vg Mindeord, as Provst P. Es
Blume, samt sra Anders Stub
kjærs Dsdslejg as Pastor Axel
Bülow, ander Oplag, 176 Sider,
Pris i Omslag 60c.
Beck: Min Konsiwnqtionzsorderes
delse. Jndb. i fint Bind 81.00 ’
Beet paa Reise· As V. L. 144 Si
der. J Omslag 80c. Inst-. 81.00.
Byen ved Spen. As D. Alcoch. Pan
Dansi ved N. P. Madsen. 392
Sider. J Dmslag 80c. Jndb.
81.20.
De helliges evige Hvile. As Richard
Barter. Oversat as C. Plaee. J
Omslag 81·00, sicrtt og sint indd.
82.00·
De spansie Brsdre. 532 Sider.
Varrnt anbesalet as Provst Muh
me. En Fortælling sra det 16.
Aarhundrede, oversat sra Engelsi.
J Omslag 90c., indb. 81.00.
Den kristelige Studenterdevægelse as
Knud Heiberg cand. theo. 29 Si
der i Omslag 10c.
Derude sra Landsbyen. Fortælling
as Emil for de unge. 157 Sider.
J Omslag 40c., godt indb. 70c.
Des ssrste Blad i Bibelen. As Fr
Better, oversat as M. Wolfs. 80
Sider. J Omslag 40c.
Din Broders Blod. As M. von Q.
Pan Danst ved Pass. N. P. Mad
sen. 174 Sider. J Omslag 20c.«
indb· 40c.
En Kristens Jndtckgter og Udgsste:.
J Omslag 15·:.
En lille Statlistr. As Mild. Beck
Samlet sra den store Stattiste vor
Bibel. Godt indb., Pris 82.40.
En Markedsdag eller Jens og Ma
ren. J jydsk Mundart. 31 Si
der. J Omslag 10c.
En Pilgrims Vandring. As Runda-.
Oversat as N. Th. Fern-e. Zins
indb. 70c.
Erindringer sra min Barndtmh Ung
dom og Mandornöttd, as Peder
Larsen, med Fcrord as Perstor
Budde Lund og Billede as Forsats
feren. 74 Sider, i Omslag 40c.
Es Mitlng Liv. As V. L. 218 Si
der, pænt indbunden med sint Ti
telblad. Denne ng sindes s net
sten alle trvende Hjem i Damnarb
Koster tun 45e.
Ei st i Sandhed. As Robert E.
Speer. En Biograss as hugd
McAllister Becher. Autorsseret
Oversættelse as K. Rede-e med
Fort-grast. 208 Sider s Durstes
Pris soc
Fsre Fortcllingeh As can-. 48
Stdn. J Mag loc.
Fortcllsnger og Sancta-L Ils D.
L. Moody. 820 Stdn s Durstes
81.00. Godt sudb. 81.50.
Forscllinger as helf-c Streite-»
Pan Dausl ied R. P. Æi
MS. JAPA, sinds-. 81.20.
Forjcttelserne eller Dud- Ida-W I
m in Wespen-» m et Uns-!
Guds strns sunkamrnev As V. «
L. Pris inddundst soe. « s
Frei det mir-te Wes-« Vork, es Es
h. habt-» vie-set as preis-ser
lsjtnani V. Ktohm 160 Sider
i Omslag. Pris soc.
Fta Kapsiaden til Uganda. En
Mibsionshistokie med mang
Billedet og Kokt for de unge.
Med Forotd af Generalsekvckkt
for K. I. U. M. Oluf Meers-.
152 Sidet i Omstag. Ptis 70c.
Fta Livei i Gut-s Rige, 1.. 2. og Z.
Pris 15c. for hvett Heile, hvett
Hefte ca. 100 Sider.
Fra Slovvejen. Af V. L. elegant
udfiyret med site helsidige Bille
dek. J- Omslag nedfat til 25c.,
inbb. 50c.
Fee llvenssab til Venslalx As Matie
Maihiesen. 252 Sisder. elegant
indb. Prks 80c.
Fka Wilh. Becls Begravelfe. 80 Si
der. J Omslag 20r.
Frugierne modnes. Af Ekrril Oalling.
En Foriælling. 218 Zwet, i Om
slag Glic» indb. 81.00.
Gennem Kors til Krone. 53736 Sidek,
elegani inle. Ptis 81.4s).
Gennembrudei. En Fortselling im
Lutheks de. Paa Dunst ved
Paitct N. P. Madsen. 509 Si
der. J Lmsiag 90c., indb. 31.20.
Genspejlinn. En lrisielig Fortcrlling
fra Engelsl. 272 Sidexz sint indis.
Pris 65c.
Gjort til Ennd. En Gennerngang -:f
vor Freliers Lidelsesbiitorie ved
Johanne Nnholin. 94 Sitzen J
Lnsslag 25c.
Godi begnnbt Af Spurgeon. Fer
loriei on bearbejdet If Vilh.Rasch.
266 Sidek. Jndb. s1.00.
Hat-cis Sonnen Af C. I. Hon. 158
Sider. Jndb. 90c·
Hedehufei. As O. Glaubtecht. Paa
Tonsk ved Ellen. J cretsiag 20c.,
indbunden 30c.
Hele Livet for at vinbe en evig
Krone. 166 Sidet, elegani indb.
Pris 70c.
Herren er min Tilflugi. Nogle af
Davids Salmet fta Abielons Op
tsrs Tib. 154 Sidet. J Omilag
50c.
hetten er mit Sljold. 123 Säm
J Omslag 25c., indb. 40c.
Hvod Bibelen forialte. Meget sictsi
anbefalet. Paa Daan ved Pasior
Matthiasen. deb. i elegant com
pvneret Bind 90c.
Hvid e-: Kristendomi En lott Frem
fiilling of den kristne Troslcetr.
As L. C. Petersen, S«ogneptæst.
229 Sider. J Omslag 90c., indb.
81.20.
Hvad iylles dig ein Krisiusi If
F. Bettex, oveksai af M. Miss.
96 Sidee i Omslag. Ptis Oc.
Hykdedrengen Fra Tny ved Ellen.
30 Sider. J Omilag 10c.
J Siilhed. As N. J. Fkiiz J Om
slag 10c.
Jernbanesituationet. Ved V. L. J
Omslag 50c., indb. 80c.
Jydsle Smaasttiftet, af N. Chri
stiansenc Niels, Pier aa Wolle,
Saaen gil e te, Stallels heile,
ownnoadssiokhandlingsey Samiols
mod, Te la si swoi, men blyto
godt. 50c. for alle i Omslag, 10e.
pr. Heile eller 90c. for alle 6 hef
tet indb.
Kaptajnens Hufinh Af Lucis Pe
ietsen. 148 Sider i Ornslag Oe.
Jndbunden 75c.
Kitttp Fka Engels ved Ellen. s
Omilag We.
Kun en Tjeneftepigr. 47 Sider. s
Omsiag 10e.
Lati. Foticlling as B. L. M
Sider. J Omslag 50c., indb. Ide.
Lygieinænd. Fta TM ved Elle-·
51 Sidek. J Omsiag 10e.
Naat Dclket faldet. If Geride
Almquist. Fahl-. soc.
Nutidsinattyket. As I. E. L. M
Rastnussem Juki-. 90c.
Dlsen i Ftihavnen. J Dassqu
Ptii 10c.
Op til herreni Lord. Zier-de Op
lag, indis. Coc.
Pan Livett Vei. Ptcdilenet over de
nye Leisten M Sidey solidi ind
bunden Brit »zw
P. E. Blume- Ptcdileuee over alle
Rittern-teil Leltter es Wlet
samt Fastepmivllener. Indb.82.40.
W W If li. L. 162
Cis-h J Mich W. Oe.
preis-starben its-Heu es W
Ill« A. ovsmer. M Sidet k
Magst-lud Iris Loc.
Mist- pishushiqg neue-.
Mai-. dicht-.