Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 04, 1905, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ..Yanskeren«.
I Inlvugentlig Nyhedss og Oplyss
singst-lud for det danste Falk
— i Amerika ,
ubgivet af
kasH LUTkL PUBL. XENIle
Maik, Nebr.
.dsussitn« ndgaac you Mkqu es Judex
» Pris pr. Ausgang
U- sotmedc Stank III-o. lldlissdet Itou
Blut-et Mutes i Fokstnh
schläng, Vetaliag. shkesscsotandting og
sahst augaaenve Blut-et abrufen-:
phdllsll LUTkL PUBL. ROTHE
Masc, Nebe
chatnm s. M. Anders-m
Ille Bibl-as til «Dansteteu·s Indhold:
Mundung-h somspondaneu II Ittiklek
s enhvet Akt, bei-es adtessetete
A. M. IndekML Blau-, Nebe.
Indes-ed It the Post Oslce It Blitz Neb«
s- teconcl Us- matten
IIvektisiui Roten mitl- hsovs apsm
sppllcsttom
«Vanskeren«
Ilion feudt nl Substribentet, instit udttyt:
ichs Lpsigelse modtages as Udgipetne, og al
Octd n bemlt, i Ovetenssiemmelit meb de
Fotenede Steckt-I Posilooh
Nur Læfekne henvendet sig til Fou, der
meiner i Mode-, enten for at kpr hos dem
osn for at faa Oplysning pm tm svettetedr.
des-I de nlnd nmtale, at de san Unwisse
senm i dem Mad. tu vil sen nl gen
Idis Nym.
M
Pastor Ekiksen kommen
Vi bar modtaget folgende Mele
elfe Desangaaende:
Paftsor C. S. Eriksen og Huftru
affejlede fra Kobenhavn den 26. JU
1i med Dampskibet »Uniteb Etates«.
Han tan altfaa ventes her til Lan
de: ved denne Tib. Pasior Kjær
vil modtage ham i New York. Pa:
stot Kildsig bar indbudt ham til at
bei-ge Racine paa Gennemrejfen.
Hvad Dag han saa san ventesz her
til B1C, ved vi saaledes ikte endnu.
Angauende Kredsmissionm
Man vil mindes, at jeg, i hvad
jeg fltev om denne Sag for Aarås
moder, file lagde Sljul paa, at jeg
var inde for Kreosmissiom Men alle,
fcm fulgie ncgenlutrde med denne
Forhandling, vil tilligc mindes, ch
de a: jeg forfegte at frembolbe, hoc-I
der lunde snneg at tale imod den nne
Ordning, —- at jeg laldte Den »En
ftemftkfte«, —- at jeg fvaraadeve Hast
vcetk og endelig. at jeg opfotdrede iil
Drestelfe af Zagen, faa vel imod
som fo r. At Beslutningen om ftralg
or begynde ,,qennemfort Ladentis
fmn« gis saa let igennem pac: Aas-s
mssdet, Dg med faa ftort FlertaL des
var mete, end jeg hat-de deutet
M begynde at drefte Kur-Zwis
ftonen og hvad dermed benger sam
men many, det vilde ver-re meningsi
leit, — nu et det Handlingenå og
Provens Tib.
Men der fremlommer Tanier om
den Sag, sem reber Mangel pas
Forstaaelse, saa nogle muligt teile
.Vende Bemærlninger vil være vaa sm
Plads.
Ferft Tat til mskn Ven, Past. Mil
ler i Greenville, fotsdi han ledede
Taner hen vaa »Varagtighed«. VH
tan godt som Samfunv trænge til
en Fetmaning i den Retning. Vi
hat varet — og er vel — alt for til
bpjelige til at gaa med paa nye Op
gaver uden pack Forshaand kigtig at
overveje, om vi ogsaa kan blive var
agtige i det, vi begynder. Det gældet
silkett om Varagkighed, baade hvcr
den enlelte Prceft eller Menigbed ta
ger fak, og lwer Samfsndet tager fat
i Falles-steh
Wen jeg ian ille indse, at Ferma
ninizen om Varagtighed hat Andeu
delfe paa Kredsmissionen, eller at
der ved Beflutningen om at drive ver
indre Misswn sem Kredsmissieu er
syndet its-ed Vatagtigshedeu. Dei er
je da ille Denken, at en eneste Mii
siensstatien flal epgives. Saume
bei-Watte Det et tun Ledelfem
des hat stiftei Form
Og saa Visitatotemsbedet — and-te
hat allerebe paar-M et beste ttle et
mälegt Dei eneste der lau sises
pm dem Ein-bev- i Zokhotv til deu
use Osdning er, efiee min MS
et hets Udfoelse et gjett vansteligete
i he- Messe, der et feesmtede Meu
fek Neu —- dersem Wintetembes
bei N regtes, fm M M Obs
IZIM set-M W, seits Mdes des
»Was- sog, — te
ds WMCI M jep feeeiHii las
MMMWUWQ
»i- W W s se Ost-J
rfwnert Stal Vatagtigheden ber va
giveVI Jngrnlundr. Tet er det
natste Jndrernlssionsarbejdh der erJ
gjort blandt Tanfte i Amerika, der
den »enkelte Prcelt med Stptte af sin·
"Meni’ghed eller Menigheder hat given
Gid vi harrte meget mere af det! —-«
Men hvem hat dog tcenkt, at den en
telte Præst stulde bede Kredsformam
den om Tilladelfe til at rejse til et
ältabso - Settlement og famle Lands
mcend am Guds Ord? Nei. lad as
være fri for en saadan Tanlr. Den
enkelte Præsts og Menigheds Frihed
til at missionere tan ikte Wortes-l
Slulde nagen Kreds faa en Formand,l
der vilsde ftatage nagen faadan Fri
hed, faa kommer han vist ikte til at«
regere lange. T
j Saa det ineget Arbejde og de man-;
Ege Reisen Kredsformanden skal fes-l
itetageI Ja, hvor tan det« da ogsaal
sppge i enkelte Hierner. Det mefte
Arbejde i Kredien er jo da organier
ret og selvstvrende, faa overfor alt
stigt kan der da itte være Tale o:n
andet end Visitats· Lg det nieste
Missionsarbekde idet uorganiserede)
vil fo- ftaa under en eller anden
Prcefts eller Kale Ledelfe, saa det
bar han ikte færlig med at gem. Dei
er itle Kredsformandsmission, ri
bar besluttet, men Kredsmission, ag
da maa Meningen jo verke, at det er
Krebsen, der skal missionere, alle
Prcefter og Meniabeder. Det Var en
flem Fejltagelse, om vi sit de enlelte
Prester aflagte sont Missionærer cg
fit det hele lagt over paa Krebs-Zier
manden. Er det Forstaaelfem saa er
jeg ilte med vaa Kredsmission
Og bvovfor ftulde Kredsforenanden
rejfe fnnderliat mere end hidtil7 Er
det itke en Kendsgerning, at næften
enhver Præft i Kredsen — itte at tcle
om Formandsen — ved Rede paa,
»vor der burde ssves Mission? Tes
uden fler der ikte saa forbavfende
Forandtsinger i Lesbet af et halvt Aar
uden han nat tan vente paa ved
Krebsens Moder at faa Rede pas del
nve, der dutler od. Man bar jo saa
at sige det hele lige under Zjnene xil
daglig, saetlig da, hvis der er Liv csg
Missionsiver i de entelte Prasfterl
— Mesd det samme rnener jea, It;
Svsrgsmaalet om de manae Benge,
der flulde medgaa til Kredsforman
dens Reiter, e: beikaret Han beba
ver ncepspe at gsre andre end Visitai
t·onsrejfer. Undtagekserne Vil blivc
faa.
Her Kredsniissionen efter min
Forstaaelfe fertig vil faa sin Bett-d
ning, det er, naar Kredfens Præftet
tatnmer fammen, at de da kan tale
samtnen am, hvordan det staat txl
paa de forfkellige Egne, og avnmnire
hverandre til alle at missionere, nu
da de ved, at de itte tot vente paa,
at Samfundet tager sig af den Sag.
Anfvaret er nu lagt hen, hvor de:
derer hjemme. Lg er der faa en By
eller e: Settlernent, hvsor der burde
optages en Missivnsgerning, og sam
ligger saa afsides eller trcever faa nie
;aet Arbejde, faa den entelte Præst itle
Itan paatage ssg det, ja saa hat Kred
sen nu frie Hænder til at lalde en
Mand til en faadan Plads ff. Eke.
Kansas City), am den lan samle
Midler til hans Underhold Men
risse Tilfcelde vil siktett blive Und
tageksen Reglen bot ag vil blive, at
alle Priester iKredlen missionerer
lwer i sit Nabolag. Det bliver ogsaa
den billiglte Mission, da de allerfleste,
smn tager imod kirkelig Betjening,
not vtl yde noget til dens Ststtr.
Kan vi bare være enige mn at ta
ge fat og opmuntre hveeandre til
»Natüng og gode Gerninger«, ker
lig til Missiondgerningem faa gaar
det nok med Krebsntiikonem
U. M. A.
T
Undet Graun- og Palmen
Med Forussjelse hat jeg gennemlæft
Boqen »Um-et Grauer og Patmet«,
af Ernst Ebers.
Bogen indeholder 6 fmaa keiftelige
Foriællinget, godt egnede til Drob-s
ning ved Kvindempder og Ungdoms
mode-: elle: i Hjemmet under de lan
ge men hyggelige Vintemstener.
Ksb Bogen »Und« Graner og
Palmer«, af Ernst Guts, mtsat
fta Tysi as Fru A. Kierulss. 163
Sidey smukt indbunsdem Ptis Soc
Faas si Danish Luth. Publ. Houfe,
Maik, Nest-, x.
De burde gaa hin i Das dg Kasse
-»ÄCWOU« in ny Miene-M DIE
MS Mc Dem nagst, men M M
de Kühe vi. -
For Begravelsen. i
Ja,sd»et hele hat mindet mig t)m,l
hvad en-Pueft stal have sagt den 28.
April i Aatet 1858: »Bei lover me
get, men jeg hat mine Betcntelighe
det«. Ovenncevnte Dag blesv Pastet
P. C. Trandberg otdineret til Præft
asf Bist-pp Laub i Vibotg Domlitke,
Danmari. Ved nævnte Lejlighed
holdt han, som man vil —vide, sin be
tendte Predilen om »Lejesvenden og
den gvde Hort-US — Ester endt
Gudstjenefte lom Bisiop Laub til at
gaa sammen med en as Ptæsterne ned
ad Gangstien og rettede da folgende
Spørgsmaal til Ptcesten: »de
tænler De om en saadan PtceWen?«
»De! vil jeg spstge Dem om«, sag-de
Ptæstem »Jeg spurgte Dem«, sagde
B.istoppen. Osg nu gav Præsten even
staaende Sdan »Det lover meget,
men jeg bar mine Betænkeligheder«.
—- Og det et nu min fotelsbige Op
fattelfe af de siønne Bestetntnelfet
angaaende Kredsmissionen, som blev
faktede under Aaksmødet i Cedar
Falls, Ja.
Nu vel, er nogen død, mua en Ve
gtavelse jo sinde Sied, felv om det
Elle blivet en ,,bæderlig Begra-velse«,
fom en af vore kalte orn ved Arn-sm
ldet i Hutchinson, Minn» 1889, mens
zhan alkompagnerede sine er’ med at
Han i Gulvet ved Eiden of sine
IFsdder. Han stod nemlig indenfor
Alterskngem mens han kalte. Ved en
Begravelse flal der jo ogsaa eftex Sced
log Stil holdes en rotende og smisgs
Itende Ligtale· NU, bvem flal holde
Fen fanden? Jo, det er Svørgsnmm
stet. Nu vel, for ille at være pat
tifk, for ille at stsde on mod den sine
Fplelse hos den veltalende Menne
sichern sau, ja faa ladet man saa vidt
muligt alle, som beæret afdsde med
sin alvorlige og højtidelige Nat-ver
telse, faa Lov at sige et lille Ord til
den afdodes Pris.
« Men leere, lan vi ille san at vite,
l-;vem der er dodZ ;
Ja, der er jo endnu dette: For jng
gaar med til Graden. vil jeg fe, otnj
der ikle lunde stilles- Bud tsl Profe
ten. Der er jo da en Mulighed for,
at vi blivct fti for Begtavelsr.
Bote han, om ban faat Bud, saa
Elle sendet sin Dteng. l
Tet et vel sandt, Dtengen fast jo
Stummen, —- men, ja. del er jo dog
chendpunktet —- faa maa vi til Bes
gravelsr.
Nu, im Vil ille koste Jord pack
El lille Ltd lunde jeg oel sige i Ret
nina af, boad ofdode var for sine nasc
:!«ks·:e: leg var Degrsckrre cltid for lamt
isde i streber til at tunne tale med ·.f
eer Erfarinq om afdodes fjældne
Zone til at made »Den for alle
Eavn«. UndflyldI Du snftede, som
naturligt er, at vibe, kwkg Tod det«
er, der nu lioe paa en Gang fætlet
faa menge Sind, ja Penne i Bevcks
clelfr. Tbi ikle ten det nagtes, noget
ufædvanligt maa væte flet, naat det
er gaaet . . . . faa nckr, at bon læns
get alt endet til END-, for at komme
for Beoravelfen, Ienoogfaa med bet
baldige Risiko for Lie, at flere Ti
mers Arbejde kimeligviå gaor i Pa
pirglukoem eller hvab endnu von-e
er, bliver tilslaatet faulebes as HI·
»Saks«, at det otlginale forfvinbek.
Dog, Spøgen til Side og Alvoren
frem!
J »Dansieten« for 21. Juli b. A.
læfes folgende: »Nun ikte vi, soer
maatte blive hjetnme fta Model, fao
ot vide, hvotfot Visitatorerne««) er
flaaet ihjel?« Nu et altsaa Gaaden
losk. Tet er for Begravelfen af Visi
latorerne, jeg maa frem. Lab mig
nllensprst fege: th Inssek Mc at spil
le »Drengen meb Profean Stav«,
og Profet er jeg iste, fau man maa il
ke vente anbet af min ,,Kveellen« enb
noget, man i bebste Tilfælbe tmckket
awblibenbe paa Sonilebaansbet ab.
Nu vel, jeg menet at for-statt min
leere Embebssbroloer paa ben anben
Sibe af Michiganspen. Ogckaa jeg
mener, bet er galt, at faa Visitator
embebet neblagi. Bottset sta, at jeg
itle san tate, som fst sagt, meb as
egen Gefaring, og at en Visite-tot for
Aue og Dag siben ubtalte: at —- be
ttcsienbe bette Ein-bebe —- ba betrag
dobe han sig som en Straamanb, faa
maa to Ting bog Mehr-Weg- Vort
Mund hor sitkert be oblefte og bed
ste Junker og Densigtek meb nævnte
Embebe, og der et ingen SNEL
knaal pmet di be rette Mænb i og
Z) sind- hedu Visivgspkaix
MHPerfonerne et bog ingen nsont-net
fest ncr." Reb. l
til den Gerning, da slal og maa den
assode Belsignelsr.
Toa not herom! Jeg maa komme(
før Begravelsen. En Ting saa jeg’
qa udtalte privat under Modet i Ce
limh Falls, Ja.. Lad vere, at man
tl»na:fte Aar vil holde Begravelse i
Kard Co» N· D» Edet tan ilke sie spr,
Arijgeren bsr nu (som i aamle Dage)
bearaves med fuld Ruftning. Det er:
med Visitatorerne maa Vedtægterne,
iom fremtaldte dem, og Regler og
Forstrifter, som leder dem, begraves.
Dog, lom jeg laade privat under Mo
det, Tilladelsen og Bestemmelsen an
gaaende Kredsmisftsom kan efter min
rinae logiste Sans ille ophæve —
uden videre om og men —- Ten for
enede danste Kirles tidligere fattede
oa oedtagne Bestemmelse om og Reg
ler ior Visitatorerne. Altsaa. Kri
aeren ital og maa have Rultninaen
med i Graden, og for at nogen trr
paataae sig et faadant An«foar, maa
en Beflutnina fatteg oa vedtaaes, og
det tan nu ille sie for ad Aare. Nu
staar vi over for et ille rinae Dil
emna: ldan vi faa Krigeren valt :il
Lire inden et Aar, saa beholder vi
raiaa Rustningen. At han er »staa
ei il)jel«, det lan jeg ogsaa forftaa,
stal vi holde as til Ordlnd oa Form
i Bestemmelsen angaaende Kredstni5:
ssonen. Paa nært Hold fer Sagen
gansle simpelt hen saaledes ud:
»Fo: at blive i Stand til at regte
en saadan Gernan («Kred4:«mission).
organiserer Kredsen sig ved at vaelsge
en Normand, en Selretær og en Kas
ferer« lse Aatsberetningen Eide 8fs).
Hing man mener, at denne ,,ene«
Formand sial l) vareiaae sin stedli
ge Gernina i en-to-tre Menigheder,
2) brad Kredsmission angaar være
den, der fornemmelig ital have det op
ssgende og tilfynshavende Ansvar,
saa oil enhoer med Lethed lunne for:
staa, at han umuliat lan tage sig of
«- at visitere ilte i 10—12 Præftetald,
wen i noale, maaste alle Tilfcelde det
dobbelte Antal. Hvillen Visitator
hat ilte haft alt, ban tunde aøre med»
at lomme hjemme sra faa tidt, sont
det beimvedes for at lunne aflægae et
Bei-a i alle de Meniaheder, iom for
leerte ind under hans V«sitatotembede.
Verspr, feg maa tomme »for Begra
vel"ien'«, felo om jeg itle tommer sprit.
Tet bar jeg set, jeg itle ast: thi Til
lavningen tager for lang Tid.
.Havde jea Verret i Besidsdelie af de
rette Egenitaber, saa havde jea jo not
vsrret en Avtorsitet i Samfundei i
Tag, og Var jeg i Stand til at tren
ie tlart, saa tunde jeg jo have aivet
et aodt Naad i Retning as at faa de
ibjelslagne Visitatoker vatt til Live.
Doch indem tender ille dette — «
mange Tilchelde faare ledeliae —, set
Villie og Esvne er to Ting.
Dog, er man endelig bleven for
.tr«olig med den bitte Urt ,,u«duelE-«3
ncelten alle Veane«, iaa hat man nun
tet en itle ringe Zejr over de mange
Etusselser, der møder en i Livet.
Nu vel, jeg lommer ,,f-r Begravel
sen««med min enfoldiae Tanie. Jeg
ter itte som en, der er noaet, talde
den »Tanle til Overvejelie«.
Eiter min Forltaaelse af Ordet
Krebs-mission saa betyder det: Mis
sion ««. Krebsen. At man ved Rads
n:ission særlia bar tænlt paa Bner Ig
Settlementek, hvor Qrdet og Sakra
mente-tue endnu itle er naaet til vore
Landsmænld i deres Tunaemaal, det
for-staat jeg saa vel. Men med den
nn Tilladelse og Bestemmelle er det
for lncevert. Derfor — ja, nu kom
mer min Tanle —- der veelges en
Kredsformand, svm stal have opsps
gende og tillynshavende Anivar over
for Kredsens Mission i Bner og Set
tleinenter ssom ovenfor nie-out — For
at kunne dette maa han af Kredien
lettes i Stand til at tunne beuge en
og sonnne Ttder to Sendage om
Maaneden til idenne Gerning. hat
han saa fund-et en Plads eller By,
bvor der bsr anlætteö en Priest, saa
leger og lalder han og de to andre
Styrellesmedlemmer. Dog, har ri
Pladsen og Monden — det er mau
ste foreljbig en Legimand —, saa sial
der jo Midlee til. J Tisfeelde af,
at en Leegmand blev stattoneret nnd
lertllviz lan Kredsfvrinanden jo bede«
en as de ved Missionspladlen nar
meft boende Prcster com fern-vent)
oin at reife hen og fort-alte Salte
mentet. Nu lonnner vt til Millionen
indenfor wre allerede organtferede og
af Priester betiente Menighedet.
Kredsformansd nieddeler til Ets;
mitg, at den og den Dag vil han koni
mthil . . . . Jor at lasle Ouds Okd
ogsttistrneni Sas, vg) ftiek hantic
kaii ldu faa en as dtne Natioth
l
med, faa kalde di det Missionsmpde
i den gamle Beiydning af dette Ord.
Hervev vindesx U at icg im
Missionsmsde i min. Mgh., hvillei
altid hat sin Betydning baade til
Vettelse og Faun-dreist, 2) vi faar
flere Gaver til Kredsmissionen og iil
»Samifundeis Mission, og Z) vil
’Misiionsinieresfen, idet han Meede
formanden) aflægget et Bespg snari
»he: snatt der med ikke alifvt"lange
IMellemrum mer og met iiltage
Jiblandt vori Foli. Du vil maasie si
ge: hvem kan fylde en saadan Pladiz
og sit vi en iaadan var det saa ilte
en Reisepmst i Siedet for en Kredss
»formand. Hvein der tan og vil spl
zde en saadan Plads, det ved jeg iite.
zOm det et en Reiseptcest ellet Krebs
formand vi hat faai, det betvt del
paa Syn og Smag. At noget i nys
nckvnte Reining vilde blive til sior
Gavn for Herrens Sag iblandi os,
dei holder jeg mig fowisiii am. Ef
tcr at Kredsformand Seitetæt og
Aas-sent er valgi ved det aarlige dele
getede Msde fom Kredsmissivns Be
styrelse, sitides der til Valg af to Vi
sitaioter. hope under den ny Ordningi
w tidligete Kredie nu Udgør en.
Ved Valg af disse to hat alle til-i
»itedevære.nde Delegatet StemnieretJ
J Parenthes: Dei lan nol verte, cit
man sinlde lade Prckfier og Delega-j
ier faa dei D-ifttiii, som iommer un
Ter den ene Visiiator selv valae In
liaeledes den anden Distrili, da det;
er aldeles siiiett: iial Visitaiioiis-i
embedet makes iil Velsignelse, da siali
vi ikle alene have den deriil siiklede;
Mand,1nen samme maa have baade
Pisa-stets og Delegaters Agtelse og
Tillid. Altsaa i Jowa dcelges W
Visitatotet, i Nebtafia io o.f.v.
Detes Gekning dkkvek den famme
som iidligere med Henfnn til, hvad
der lommer ind under Visiiativn,
Præsieforflytielie, midlentidig Bette
ning as vaianie Mgh., Jndsæiielse afl
Prasser, Jndvielse af Kirlet (forsaa
vidi som voti Samfnnds Formand
ilie Tan-) o.s.v.
Grændsen mellem de to Visitaioret
lan vifi i de alletflefte Tilfaelde blive
ved den gamle, —- om en Forandting
-E faa Henfeende sinkde We snsielig,
da ordnes sdet ved det telegetede Ef
iekaardmsde.
N.B. Her er ille trenlt vaa at
ignoreke Punkt 3 Aatsln Side 88.
Vi deler ganfte lsrvderligt Arbejdet
indenfor de Grændser, Samfundets
Aarsmsde hat asstultet. Af en san
dan erning ventes megen Nytte vg
Velsignelsr. Ftredksformundeln faar
not at varetage, men ille mete end
ban lan. Er han von den fondce
Eide as Platte Niver i Nebr» saa
bar ban der en Visitatcr at indhente
Oplnsning fra, er han paa den nor
dre Side, bot ban ligeledeg en Visi
tator. Endvidere holder man hder
pna sin Side of Et«!llet et — lald del
Tistritt5- eller Ludwon for mig et
ket ille Navnet, det get-Free nm, —
hvot Visite-toten er Qrdstyrer, en Re
ferent for Modet holdes, om man vil
meddele noget fra Modet til vore
Blade. Paa den Maade lan det bli
ve muligt at faa tre starre Moder-, —
to i Foraatet vg et »delegeret« i Ef
teraaret·
Lg nu blot dette: Med »Musik
ken«s Redaltørs Tilladelfe tommek
jeg, for Begravelsen« slsnt itle for-ft,
og hvad man nu mener eller ilte me
ner, om min ,,Kveetlen«, saa lad mig
sige: Prwitebrpdre og troende Leg
folt, lud det nu blive til mere end
stsnne, gratnrnatisle og velordnede
Regler og Bestemmelter.
Gamle Flstertoner forstaar sigt
Almindeligched ise paa Grammattl
og Filosvsi — men Ordet om den
botsfcstede og genopftandne Kristus,
det gelber Viertel-ne Lad os, foin
aldrtg spr, lage fat paa det velsignede
Arbeit-, Herren i sin Gvdhed lagde
hen til os. Lad det blive forftaait,
at »det er. Alvor med Vagterens Rac
hen, frelse Sjeele et ej Sng eller
Tant.
Ebers i Kr. sole —d.
--—-.-..--—
En Indseudelfe.
Kære He. Redaktøt of ,,Dansteten«
Feg ved im, sen jeg txsese Dem
om at vptage nagte Oed i Der-es
Blad fta en enfvldig gammel Jydez
Kette Post-It Vis.t »
Jeg siger Dem hier«-Its meng
Sspat »O De hat taget til Gemme-le
imod den forargelige Lærdokm som
Adventistetne ferer i deres Stjokd.
Jesus siget: »Vogtet eher for fal
ste Profethc Der opsfaar mange
sfalste Profetek i svote Dage, og jeg
trot, at Adventismen er en af de
vcekste og meft lsgnagtige Lende-m
me, som ingen Stdder tnn bevises i
Bibelen. Lg san siget Adoentiftekne
endda, at alle, sont ille er ens med
dem. at de betet Dykets Meerke cg
gaar fertatm Men de et io as samme
Sukdejg som Farisæten, der stvd og
takkede Gud for, at han one itte som
andre Mennesiet, og sjn optemsede
han alle de deer, fort-. et Menneste
san være benfalden tiL eller oq soin
denne Tolder. Og der er xnnnge
stnktels enfoldine Mennestsm sont bli
vek fange-de i deres Garn on bliver
fokfvrte nf de lettungede 'J.sslenneste:.
Min nfdode Kone hat en Broderfrn
i New Jersey, som og blev fangen of
dem. Bande han og hanc- Rone ridr
lutkerste Kristne, men san Um disfe
for-feurier Mennestek In web-Jede
for dem og indbildte den-, at Lutheks
Lake var falss. De fix-o Breve til
os og fendte os flere af deres »-a, Zank
heds Tidender«, som de kn' der dem.
Jeg strev flete Gan-ge til detn og bad
dem om ikte at lægge Ore ti: saadau
en lpgnagtig Lende-m Ende-läg strev
min Kone til sin Bruders-ans Konk,
at hun endelig — da ban var meke
erkoren og celdke i sin Kristendom end
hendes Mand —- at bun da wankte
se at faa bendes Mond til at falde
fra venne formastelige Lærdorn, sorn
stse Mennesiet inbbildte hom. Men
bun fvntede, at min Kone itte siulde
tage sig af at satte Splid imellem
Athefolt· Hun var gsanste enig med
sin Mond i, at Luther-z Leere var
falsi, og at Adventifternes Lake var
den ene rigtigr.
Eaadan er der flere af note stat
kels Landsmctnd, som er fangen i
tekeå Garn. Lg hvordan mon dei
san verte, at der opiiaar in mange
Leiter? Ja, jeg ved der Lite. men jotg
trot, at der er en Tel as be Breiten
iom talder ssg de evanaeiifk luthersie,
Tom hverien i dekes Tale eller Leo
net aiver til Kende, at de er ttoende;
Da naat iaa enfoldige TULemseiier kom
xner til at se paa bete-:- Løiøtiei. vg
de saa tommek i Berøriru tned san
kanne Foriørere, saa Lan de fo itke
se anbet, end at bei er Zindhed, hvad
de fcrmsller bem: og der iør rnig in
deklia ondt irr de finste. S Mennesier,
sont bliver iorforir.
Dei er nu 3 Aar, siden de fendte
mig en Trakiat om de Hohes Ssvm
og med det iamme sit jeg et langt
Bren, hvoti de blandi ander siteo, at
Luther var en ftor Reformator, og
han var fuldtommeu enig wed, hvad
der stob i denne Traktai »Im de dødes
Spvn. Men ban Var ist-. komm-n
saa vidt, at han hsvde den Klarhed,
fksm Adventifterne nu havbe faaet. —
Men denne Traktat var det versie
Hjetnespind, Tom jeg noqen Sinte
hat fet.
Og nu J take Priester i Den for
euede Kitte: Gib der vilde nogle fleke
iage til Orde imod al den Midia
kelie vg at Den Synd og Elendighed,
som gaar i Svang alle Siedet.
Dg J, mine take Landsmaend, jeg
beder ever, at J iike ladet edet forfste
af faadanne Sinkt-merk som rejser
Imkting for at ists-te Falt. Der er
io fast, at i de sidste Tiber stal der
opstaa mange falske Profeier, som stal
fotfste mange. Ja, der staat endog,
If de udvalgie sial fotfsres, am tret
var «muligi. Og jeg trot, at Enden
Mater sig med raste Skridt. Men,
take Venney gid vi da maa sindes
isblansdt dem, ivm itte alenehar Lam
per, men at vi ogsaa hat Oiie i dem
sg hak.dem sent-te saa at, naar
spudgommen tomsmer. vi da maa
Endgaa nie-d ham til evig Glæde og
Salighed.
Og hetmed sendet jeg venlig hil
sen fil Arbeits-ten og aile Mai-eis
ist-fere, »F
fta gqmle lStreu PederiesY
W PMB-TM
Moder-unstet
Only-f It bist-. lsse
og Ikkindmh ac
skbem st sicut-d
, Aal-sk. III-s no l
s« Dust-h Nishi-Illus
128 Sitten-, todt-.
s- Pfls Oc. «
Uls Mose
dics III Uhu-act
M Pisle
Avm sc- Iat owns-it th
I heb IIW It III-o yppiti
Use Kos.