Spltnter as et Verdcusspeji.
As Jvar Marias Hansen.
tFortsat.)
v.
Yoltvæsenet
Jeg ved ille, hvor gammelt Postversenet er. Der onl
taieg en Elags Postbesordring i Persien i Alpen-ruft
' Tage tEsther 8,1—l.l."-l, oa jeg har last, at Rang Carus
spielte-de en Slagk Postvcrsen. Romerne havde i Besser
tiden en temmelia udstrsalt Postsorbindelse i det store Rige;
men det var selvsolgeligt mest Fyrsterne og Regeringerne,
ioin den Zlaag Postvassen tom til gode. J Tyslland stal
Postvcrsenet have taget sin Begyndelse under Hansestæder
nec— Virtsomhed i det 14. Aarhundrede, og i Frantrig op
rettede Ludvia den Ellevte ridende Post. J Danmart be
anndte Kristian den Anden en Art Posttsorbindelse, og
nnder Rristian den Zierde sit Danmart og Norge Post
indreiiiina. Selvsolgelig var Postvæsenet meget usuld
trinment i sin Begnndelse og itle iaadan beregnet paa del
almene Folt som nu. Forst Nytidens stigende Kultur har
tragt Postvozsenet srem til den uhnre Udvitling og Br
:ndnina, det hat naaet i vore Dage; særligt er det jo gaaet
stem ined Etormslridi siden 1851, da det as Englanderen
gltotoland Hill opsundne System med enåartet Tatst da
Peito sor Vreoe og Paller blen taaet i Brug·
Lasaa paa lldstilljngen saa man Postvæsenei. Tet
car i ,,Uncle Same« Hovedlonter ,,Tl)e Government Buil
dina«« at ret var udstillet. Det dar en interessant og
lcrreria Asdelina at oplolde sia i. Man saa der, hsvorledeg
Postrnrssenetg llddilling er soregaaet i de Forenede Stater
liae ira den Tid, da Posten bleo baaret oinlrsina i Landet
naa Llllennesterg eller Heiteg Rng eller lørt i tnnge Post
tareter, til dore Dage, da den besordres gennem Landet vesd
insreane Postwa, der lnre 60 a 70 Mil i Timen.
Posttrasilten bkev jllustreret naa sorstellige Maader.
Gennem et Zlags Etereoslcp lunde man iagttage, hvor
hurtigt Vostsæltene bleve besordrede til Stationen, lastede
ind i Postvoanen oa hdorledes Jltoaet tunde opsnappe og
asleoere Postsasltene under detL stcrrteste Fari. En Jerns
banedoan var indrettet til Posthus, oa her blev Etspedi
tionen sremvist. og i en lldstilling sra ,,de døde BredeH
liontor« lThe dead letter ossice) saa man, hvad Foll lunde
sinde paa at sorlange Posten til at befordre, og hvilien
Eanseløehed manae lcraae sor Dagen, naar de sende deres
Breve eller Patler as Sied. Der lunde man ogsaa se,
livorledes Posten besardresx genneni Lustrer i slere stsrre
Bner Zscer mellem Postduset oa«Jerndanestationen. Der
strd dasaa en gaminel Postlaret, sont var bleven brugt i
Postvasenets Tjeneste i Sydstaterne, sor Jernbanerne lom
ter: den var oennemboret as Gevcerlugler, som Postrsvere
lsavde sludt ester den. Der var et »Posttoa« sra Alaska,
beitaaende as to Postdeijente paa »Stier·' oa en Slcrde nied
snv Hunde spandt for. Postsaaerneg Væat paa en saadan
Zlcrde er 400 Pund on derover, oa Idet taaer sra 30 til M
Daae at tilbaaelasaae Ilionten En anmmel Reanslabsbog,
sein var dleven fort as Benjamin Franllim de Forenede
Ztaterk ssrste Postmesten laa til Elstersym o. m. a.
Alt dette er jo itle noget ulendt. Posten tommer til
kvr Der hver Dag, og vi lunne gennern Verdenspostsore
ningen sende Breve ca Patter til Jordens sjerneste Egne.
La at Vore Daaeg Postvcrsen er et stort Gode, det slal der
ilte nogen serrlia itor Veaavelse til at indse. Jeg synes.
at Illutideniz hurtiae oa silre Postdesordring er en as Eivii
liiationens nnttiaste ca ædleste Frugter, og at den sont
anden god Kultur er en indirette Fragt as Kristendonk
mens soradlende on oddraaende Maat i Foltelivet, det
riser Oistorien —- doa mest den uslrevne —- soletlart. Lg
ri have virleliq Grund til at være glade sor Postindret
ninaen og sor alt det slønne, aode og nyttkge, soin slyder
sra den: oa ri maa priie os lntleliae, at det itte blot er
Zion-Hier oa stejseie iom kunne beiintte den, men ogsaa den
ringeite oa sattiaite i det menneslelige Samsund.
Men om jea nu rilde siae: J ntaa aøre god Brug as
Postdæsenet, da lunde det synes overslsdiat; thi man nor
rirlelig en udstratt Brua as det i vore Dage; og ineaet
baade ondt ca aodt finder lldbredelse genneni dette ardle
Foretagendr. Alliaedel vil jeg siae til Guds Fall: gør and
Brua as Postgangen ved osstere end hidtil at str«Ive til.
enionime, sage, sorladte, bortrejste og trangende Medmems
nesler. Der lan saas mange gode Ord og udstrps megen
Trost og Lardom genneni Vennebreve. Engang slrev en
Missioneers Hustru til mig: ssrst nu, ester at jeg er kom
men dort sra Venner og ud iblandt Hedninger, erlender
jeg, hvilten Velsignelse Postveesenet dog lan vere, og hdor
godt det er, at man gennem Breve lan staa i Forsbindelse
med Slcrgt og Venner i det sjerne. Saa hun ilte ret paa
det? Person Brpdre og Sestrel lad os beuge noget as ver
Tid til at slrive Vennebreve, og lad ille alle vore Breve
blive Fortetningsbreve, eller vore Striivetier indslrcente sig
til et Par Linier paa et Posttort. Papir og Porto er saa
billig i vore Dage, at alle lunne saa Raad til at strive,
rg Tidenq til at strive bsr vi tage os. Tcnl paa, hvor me
gen Velsignelse Apostlene spredte og sprede sternldeles ved
deres Breve til Menighedernex vi tunne itte strive apa
stolisle Breve, men ved Guds Naade tunne vi nol sprede
Velsignelse ved vor Pen alligevel. Lad os endelig heller
itte gleinme at strive til vore Hjem i det gamle Land; det
bringet Gliede derlijemme at saa Brev sra de bortrejsste.
Der er her i Landet Korrespondancestoler, det er sau
dunne, sont give deres Undervisning ved Korrespondancr.
Laterne bestaa as Fagmcend, sont staa under en sællei
Styrelse, og en vis Plan sslgeö. Eleven opgiver, hviltet
Fag han eller hun dil leere; stger sor det Fag sendet sra
Stolen, Leereren giver sm Undewisnina pr. Bren, og Ele
ven besvarer de stillede Opgavet stetstllgt. Et vist Pensum
stal latet til en vts Tid7 er man scrdlg med et Zag, lan
man lage sat paa et andet7 Mond, Kvtnder og Wen
lunne nnde Undervisning paa den Maade, og sor de slestes
Vedtomrnende er det Fritidsardeidez det er de ledtge Stun
der, man bruger til denne Stoleaangs. Der stal viere flere
end 200 as den Staat Stoler her i Landetz og en as dem
anqiver at have ttle mindre end 8,200 Leerere og 700,000
Elever. Og sein sagte alt gaar gennem Koreespondanee,
gennetn Posten. Disse Stoler vare oasaa representerede
»
Paa Udskkllingem og hvilte Mangler, der end tan tlcebe ved
Den Undervisningssmaade, mange saa alligevel noget leert
iad den Bef, som de ellers itte kunde opnaa. Og jeg for-i
Jota-s bist dem hek for at offe, mev hvinen Jvek og i hsvirJ
Ltet Omfang Posten benyttes paa nævnte Omraade, lad det
Eopmuntre de hellige til at benytte Posten til mange Venne
Ybreve, til Forsendelse of mange gode Boger og Blade o. a.
z Og endelig, lad os itte glemme de Himm-el«breve,
Paulus omtaler i 2 Kor. Z. Vers: »Det fes klarligt, (.·t
J ere Kristi Btev, som er bragt i Stand of os, strevet itle
med Blat, men med den levende Gut-s Aand«. Er du et
saadant Kristi Brev? Herren spurgte fordurm Hvis Bil
tede og Overstrift bærer elders Mont? Hvillen Adresse
bceter dit Liv? Kan det anbenbaet fes og let-se as alle
Mennesier, at du er et lfrelst Mennesle, en of de hellige, som
tunne figet «
Jeg gaar til Himlen, der er mit Hiern,
Der er ej Nod eller Smerte,
Der et det nye Jerusalem,
Og der er hele mit Hiertr.
BedrsnammelenU
Pan Udstillingen i Chicago 1893 var der opsørt en
sarstilt Vygning sor Udstillingeng Aldminisiratorer. Tet
var itte Titscrtdet paa St. Louig 11dstittingen. Ter hadde
man sor Sommeren lejet det ncrrliggende, saerdeles smuit
og henfigtsmcessigt detiggende Washington Universitet, og
der havde Administrationen sit Sæde. Det var dog itle
alt. J ttniversitetets Bygninger sandtes ogsaa en anthro
pologist Samting Cen Art Fremstilling as den menneslelige
Uldviiting gennein Tiderne), ligeledes en Samling sra
Vatikanet, i hdilten var en detvis Reproduktion as ,,Codcr
Vatikanus« tet as de ældste haandskredne Eisemplarer af
-Bibelen, kommen sra Ægypten, strevet paa Pergament), og
»tast but not least«, Dronning Vittorias Jubilcrumsgaver,»
det vil sige,«Gaver, som »den gamle Regentinde modtog paa»
sit Diamantjubilcruin, det Aar altsaa, paa hviltet hun
liavde regeret over Brsitanien i 60 Aar. Dei var en ejeni
dommelig og værdisuld Udstilting; det sorekommer mig,
at man ansatte dens Vændi til sets Millioner Tollars.
Den bestod as kostbare Forceringer sra Fyrster, Fyrstindez
Rigrncrnd, Kolonier, Provin«ser, Byer og Egne baade inden
og uden sor det britiste Nige Der var sine og kostbare
Sadler, Derttener og andre Retvisitter. Men hvad stutde
denne gamle, korpulente, 80 aarige Dame bestille med alt
deite? sporger du dist. Ja, det er merk, end jeg tan svare
paa; thi ritde tunde hun ganste sittert paa den Tid itle
inere Der sandtes en særdetes smut og tostbar Brystnaat,
stæntet as den russiste Kesser og Keiserinde: der var en
isantastist guldindtagt setsten beended Elfenbenssigur as
»Siva sra en indist Finste; et Par utdne Lagener sra et
chrveri paa New Z;ealand et eiendommeligt Bittede as en
»indbegnet Ptadg, hvorpaa voksede et gammett horisontalt
liggende Tra-, basrenslde en Plade med folgende Jndstrist:
»Von dette Sted blev Australieng Sndtand protlameret
at vrere en Provinz as England«. Saa var der en Masse
Sirivetser, i tydilte man paa sorstellige Sprog hyldede den
l
s w.
i
ganite Dronning og disse Hyldingsdotumenter vare ned-J
tagte i Foderatey Hylstre, Stabe og Strin, paa hdilte der
bverten var sparet paa Arbefde eller Penge; de vare as
Guld, Sølv, Etsenben, Jbenholsdt, Rosen- og Sandeltrcr,
udarbeidede paa den tunstmcessigste Maade, indlagt og nd
staaret og betagt nied kostbare Sten. Man saa ogsaa et
deitigt Stærmbrcrdt sra Kvinder i Aapioloniem et Par
as hvide Strudssjer dannede store Vister paa fire Aten
lange indslaarne Elsenbens Staster, cg saa var der en
Dronningstol, en Stags Trone, usdsiaaret as den bvideste
»Filsben i Elefant-, Looe og Ørnestittelser, draperet med
idet sineste Flojl og Sitte og baldyret med Guid, Sold og
derebare Sten. Dette Hersterndesæde tunde not lcde
Tanten hen paa Kong Salomons Trone, og hvilten di
lcrse: «Og Kongen lod gpre en stor Trone as Elsenben
og beslog den ined lutret Guld« it Kons. 10, 18 ilg.).
Den minldede ogsaa om ,,Gsuds og Lammets Trone«, der
omtales stere Steder i Aabenbaringsbogen, og oin Herrens
Naadeløste: »Den, som seirer, ham vil jeg give at sidde
med mig paa min Twne, lige som og jeg har sejret og
sidder hos min Fader paa hans Trone« sAad Z, 21).
Dei ejendommeligste i bete denne rige Udstilling var
dog en Bedestarnmel ved Siden as ncevnte Tron
ningstsoi. Paa dens tavsse Sprog tod det, at der ogsaa
blandt dem, soin »ere i Hsjhed«, sindes bedende Menne
ster, hvis Hierte lsigesoni Kong Davids »striger ester Gnd
som Hjorten ester de levende Vandstrømine«; ogsaa blandt
de longelige sindes saadanne tongelige Sjæle, der ilte altid
sidde paa Twnen og lade sig bytde, men ogsaa ligge paa
Bedestannnelen i Von til »Kongerneö Konge og Herrernes
Herre«. Og dist er det, at hder eneste Synder vaa Jorden,
maa ned i Bod og Bin paa Bedeslarnmelen for Naadens
Trone og der stge og finde Barmhjertigbed, dersiom de
nogen Siinde stulle saa Plads paa den himmetste Trone
hos Jesus. Det er et ass de sur-sie Tegn paa Gusds Aands
Gerning i et Mennestehjerte, naar Bannen begynder et
bryde stem. Kort ester Paraqu Mode med den opstandne
uden sor Damastus, lsd det oin bann han beder. Den,
der beder, han stal saa; den, som starr-, han stal finde.
l
Kendet du det Sted ved Korset,
Nebersi ved dets Fad?
Fandt du der en BedesstammeL
Beder du i Tro?
Knæl der, knæl der,
Fted i Jefu Blod
Finder, sindek
Du ved Korsetg Fed.
Gottscttes.)
II) J dette sSOtytke sindes maaste et og anbet, som er
rundes mig i Hu ved at lese Pastor J. O. Hougens lese
værdige Stildvinger fra Udstillingen, fom have veret pub
lisetede i ,,Deevtah-Posten«.
GoDE BøoER
DIN BRODERS BLOD.
As N. P. Madsm 174 Sidc:.
J Omflag 20 Cents, subb. 40 Cent3.
TROBNS BETYDNING
for den, der vil frem i Verdem
As C. Skovgaard - Petersem 232
Tiber, i Omflag 60 Cents.
HERREN er MIT sKJOLD.
Af W. V. Horn. 148 Sider. J
Omslag 25 Cents.
KRlsTl EPTERFØLOELSE
Af C. O. Rosenius. Udvalg i tro
Lverscecktelfe af Bisiop N. J. Lau
che. 345 Sider. Jndb. 50 Cents.
Klar og usvigelig
VEJLEDNlNG TIL FRED.
Af Thomas a Kempis. 4 Bøger i
et Bind. Paany oversat fra den la
Iinste Grundskrift af J. Belshxeink
Pris: indbunden i Shirtingsbind,
50 Cents.
Lamme Vog i illustreret Pragtud
anve. Overfættelsen paa Dunst be
sorget of Pastor H. B. Klæboe. Med
Forord og Forfatterens Levnetsbe
strivelse. Med Tegninger af Hass
man, Schnorr, von Caroldsfeld, von
Fuhrich samt andre fremragende
Runftnerr. 328 Sidet. Pris: ind
bunden, 32.50.
j
DEN LYSE GUD
(THE ji«-un (;()t)).
Af den bekendte Forfattcr Lero
Wallace, fotn hat strevet den berømte
og meget udbredte Bog »Den Hur«.
Bogen »Den lyse Gub« omhandler
Mexicos Erobring af Spanierne. —
Den er 307 Sidek og kostet ch
Pris: sint indbunden, 60 Cenis.
KRlsTELlGE BETRAGTNlNOER
til hvet Dis i Antei
Af Dr. Martin Luthen Udvalgte
Siedet af hans samlede Skrifter.
Loetfatte of Pnftor H. P. Møller.
27 Bibel-. Jndbunden i Shirtings
bind P1.00; i Vcklskbind 81.20; i
Zhittingsbind med Guldsnit 81.50.
HUSANDAGTSBOG.
As N. P. Mal-few 2 Sider Lass
ning ever udvalgie Sktiftsteder til
hver Dog i Aaret. J Shirtingsbind
ST1.60; i godt Vælskbinkd 81.80; i
Vælskbind med Guldsnit s2.00.
RUTlssl.
Af J. Jhlenfeld. Pan Danst ved
Pastor N. P· Madsen. Forlagt as
Kirtelig Forening for den indre Mis
sion i Bauwerk 415 Sider. J Om
slag 80 Cents, indbunden S1.20.
MARTYREN l sT. ANDRER-s
Et Villede fta den siotste Kiste i
det 16. Aarhundrede. 98 Sitzen Nr
Udgave af eget Formg. J Omsiag
20 Cents, indbunden 40 Cents.
DEN LILLE sØFUGL
En smuk og interessant Foriælling
om Krisfenfotfølgelsen i Spanien.
Pris: indbunden, 40 Cents.
SOLSANGE.
Af Chr. Richardt. 100 bibelsie
Digte, Rvad og aandelige Sange.
Samlede og udgivne af Pastor J.
M. Hansen. Jndbunden i Shir
tingsbind 80 Cents. Jndbunden i
sinere Bind med Guldsnit 81·00·
PILEORIMMENS VANDRlNC
fra denne Verden til den tiltommende.
Af John Bunyan. Mcb Forfatte
uns Levnetssbeskrivelse. LJndbunden
70 Centö.
EN PILEGRWS VANDRINC.
As Jsohn Bunyae. Pragtudgave,
med fortlarende Anmærlninget nf
Rev. Robert Maguire, DD., samt
Forfattetens Levnetsbestrivelse. Med
130 Jllustrationer, tegnede af Bak
naiv og andre. 558 Sider. Jud
bunden i Shittingsbind 82.50; i hel
Marokko med Guldsnit 83.50.
VEJEN TlL PREIIAl4
As N. P. Max-few 104 Sim. J
Dmslag 25 Cenm i godt Styx-fings
bind 40 Cent5.
DAleH PUBL. HOU8E.
jin-Aue. Nisme
(
I
Grønlandste Kitte- og
Stolcfothold.
tAf Prcest og Seminariefotstander i
Gronland C. W. Schuttz-Lorentzen.)
Naar et Folt faar Lsov til at nd
liitle sig frit uden anlden Paavitt
ninxn end dien, den tomtmer fta de
natmrlige Kulturstkømninaer fta de
store Lande, vil dets Kirte og Sto
le Vel altid ocere det, der tydeligst be
ter Mcertet af det nationale Sar
drcrg. Derfra den Brimmel af ej
endomnielige Kirte- oa Stoleforhold
i det molderne Europa, forftellige i
samme Grad som Foltetyperne er
forftellige.
Gaar vi med dette Son, der fal
der saa naturligt for moderne Men
nester, til Bettagtninaen af Kitte- sog
Ztolelforshold i Gronland maatte vi
jo Vente at sinde dissse vidt forslellige
fra oore eane danste Forhold saa
tandt det estimoifte Folt itte staat i
det ringeste Slcegtstab til os, men psaa
etlwert Punkt baade i indre iog ydre
Henseende adstkller sig fra os. Vi
maatte vente at finde e n estim o
ist national Kirte og Sto
le. Men saaledeg er det itke. Den
Del af dei estimoiste F-olt, der bebor
Grønland, er, som man ded, toloni
seret fra Danmarst, paaoirlet, one-.
vceldet, tan man sige, af vor Kul
tut i den Grad, at dens Kirte og
Stole er bleven danft mere end esti
moist. Vel tan allerede nu saa meget
ejendommeligt spiores i denne Kirte
og Stole, at man tan begynde at(
tale om et saerliat esiimoist Moment
deri, og ingen vil ncegte, at dette
Moment bot soges forftcertet og ud
vitlet saa vidt, at det lonnner til at
l
t
t
omfatte alle Forhold, mied andre Ord,
Maalet bør vckre Udoiklingen af den
estimoiste nationale Kirte og Stole.
Men forelobia et denne itte bleoet
til. Den grønlandsle Kiste og Stole
er i Hovedfagen d a nst.
Paa den anden Side maa man ha
oe Øje for, at en Ratte Forhold
gør det annste nmuliat nden videre
at overspre den dansle Kirte og Sto
le til Grønland Hele Befoltnsingens;
Tantesth og Ledeois lrceoer Henfyn
taane, som vi Dunste itte af os selo
vilde falde paa. Her stal jeg desuden
ickrlia frembasoe en rent ydre Om
ftcrndighed, som spillek en owsentlin
Rolle for Ordningen as Kirten og
Stolen, nemlia L a n de t s B (
lnggelsesfothold De 11,
mo Mennefter, der udgør Landets
Foltetat er fordelte paa den naesten
Hm Mil lange Kyststrcktning. Te
der itle samlede, men spredte. Man
ae Siedet er der tun ei entelt Hus
med en eneste Familie. Andre Ste
der faa Hilfe. Det højeste Tal If
samboende Grenlaendere er ca. 400
ved nogle Kolonietn Vi tager itte
meaet fejl oed at anslaa de beboede
Steder paa Kosten til omtrent 300.
Digse lasggegs atter i forstellige As
stande fra hinnntden Den største
Afstand mellem beboede Steder er ca.
25 Mil. Enhver oil se, hoilten Hin-:
dring det er for en god Ordning af»
Ritte- oa Stoleforholdenr. Jdealet,
ssom er en Kirte og en Stole, en
Prckst og en Lærer Pan hveri beboet
Sted, er aanste simpelt en Umulig
ded, om itte af andre, saa a-f Mono
misle Grunde.
Dette er en Hoosedarund til, at man
stadig hat fastholdt og bot fastholde
den absolute E n hed af K i r te
eg Stole. Derved simplisiceres
Forholdet Den Omstcendighed, at
Hans Egede tilhørte sm Tids ortho
doxse Retning, forte bsain til at lcegge
llndervisning til Grund for hele sit
Missionsarbejde, sog hans Eifers-l
gere fulate i samme Spor, tit maaste
med Fristelse til at betone det sprfte
paa det stdstes Betostning. Hvasd man
nu end i Folge en moderne Taute
gana tan mense om Fovholdet melleni
Kitte og Stole, ja, selv om man In
stet en fuldtommen Adskillelse mellem
dem, — i Gtønland er dette, som
Forholdene nu er, en Umulighed. Det
et da ogsaa interessant at lægge
Meerte til, at under Forhansdlingerne
. Rigsdagen sidste Vintet om Loven
Im Gronlands Kitte- og Stole-eas
’en var alle Pariet lige enige om, at
Enhetden mellem de to maatte bedates.
Tun i eet Punkt stete der en tingeÆm
Dring, idet et visi Tilsyn med Sto
en lagdes i de indfødtes Forsstanderes
daand — altsaa et tiommunalt Til
"vn, hviltet er retfcerdigt sog tillige i
Ztsolens egen Interesse, men ud der
soet fastholdtes Enheden ganstr. Den
ie Enshed viser sig nu ogsaa paa alle
Dmraader. Den famme Mand, Ka
teleten, er paa en Gang Leere-: I
Leder af Gudstjenesten, det sa
Hus benyttes til Kirte og Stolz .
Pmlsten hat Tilfynet med begge. DI
ne Enhed mellem Kirke og Stole gis-c
Fokholdene i Gmnland et ejendonsss
ligt Prceg.
Men selv om nu derved det M
blider simplere, l»idet der altiaa k
ideelt set lræves een Man-d paa set
bebygget Plads, saa er endog detbss
Umnlighed, da, som vi hat set, mu
Pladser tun er beboet af en est-I
eller ganste faa Familien Ligget el
saasdant Sted ncer ved en ftørre so
bnggelse, er Sagen let, da det i II
Fald vil tunne betjenes derfra. M
dette er en llndtagelse. J Reglen et
Afstandene saa store, at det blidet
unmliqL Hvorledes stal da del-I
Pladg betjenesZ At siasse den sin eq
Katetet er Uosvertomrneligt baade kn
Betoftningens Skyld og fordi der ils
er Kateteter not bertii. Altsaa hiel
ver man sia med en utaldet »Hm-do
net Laster eller Katetet.« Disie mid
dannede Kateketer giver ligeledes des
gvønlandste Kirte og Stole et est
dommelige Prceg· De er i Regie
ganske almindelige »Fangere«, Fast
bar nndt Stoleundervisning as a
dre lignende, og deres Kundfkabet er
meaet smaa. De maa passe deus
Fangft daglig og maa i deres Zeitd
lære Bernene at læse o·q ftrive Ist-s
om Sondagen lcese en Præditen set
Bysfoltene i deres eget Has, der fan
ledes aør Tjenefte baade fom Kit
oa Stole. Yder de tun lidt, e: is
Gengceld det Honorar, de modwgs
for deres Arbejde, tun ringe. De et
og bliver tun en Nødchjcelp, som des
gtønlandfle Kirte maa ty til; mer
ian ikte undvceres. Saa lcenge s
byggelsen er saa spredt, som de- s
nu, —- og under de nuvcerende Ju
hold er denne Spredthed en Sinsh
tingelse —- er disfe uuddannede Kab
leter en Nødventdighed. De gøx sit
tert ogsaa deres Gerning, hvor tin-:
den end tager sig ud.
Men det ligget i Sagens Natur. s
det er Kitte- og Stoleftyrelsens W
gave i saa stor Udftrsætning fom mu
ligt at erstatte disse uuddsannede Its
med uddannede Kateteter; i M
Tilfcelde bot en beboet Plads med es
nogenlunde talrig Befoltning have es
saadan. Mange Forhold har hidcs
gjort dette Umuligt. Ja, der IN
endoa en Koloni med en ret tnthe
Befoltninlz der i flere Aar hat has
en uuddannet Katetet. Men det et
Grund til at tro, at den Ordning, des
nne Lov indvarslede, med Tiden sit
raade Bod paa sligt. Uddannede LI
teteter er i Grunden itle enssarlettf
Oprindeligt dar det Missionærertsf
Opgade at uddanne unge Medus
-dertil, og ssaaledes var det lige fis
Hans Egedes Tid til Oprettelfes If
de to Seminarier i 1845. Men dis
fe var itle i Stand til at tilfredsi
stille den ftore Trang til uddannedt
Kateteter, hvorsfor Prassfterne Frat
deles vedblev at uddanne saadamt
lige til vor Tid. Det siger sig seh
at en faadan Uddannelfe let bldet
viltaarlig og planløs, overladt, los
den har Været det, til stiftende Mis
sioncerer. Det er der-for et betydelk
Fremstridt, den nye Lov beugte-»
naar den, idet den anerkender saadcss
ne mindre uddannelde Kateteter so
foteløbia nødvendige, indtil et U
strcelteligt Antal seminarieuddam
de tan ftasses til Veje, fordre-.- ds
uddannede efter en bestemt Praxis-g
daa beitemte Steder. Men altscm —
den vigtigfte Del af de gronlandje
Kateteter er de der er uddannede I
Seminariernr. Der var oprindeks
to saadanne, et for Nord- og ei f
Sydgrønland Dei første nedlagdts
1875; men da det ene Seminmits
med sin uforandrede Dsrift itde Z
Laengden tunde gøre Fyldeft, opneiios
de man igen 1901 det andet. M
har imi«dlertid i Loven foretruttet d
at have det Seminatium med stre
Elevantal for to mindre, hvad ji .
faa er et heldigfte, hvotfor Sk
kiet i Jacobshavn er detteteret ID
lagt. "
(Sluttes.)
Abonnet paa vort Scime
B.lade: »Dans!eten«, 81.50 M,
udqaar bvck Titödag og W
,,Dansk luthersk Mrkeblad«. M
:arlig, udgaat hvet Onsdagx »Ist-I
zes Blad i Amerika«, 50c. aush, O
zaar hvet Maaned; ,,Bsstuebl«..
50c aarlig, udgaat hvet SIM
vaulsh Padllshlns soll-,
: : Blatt-. Nin-. : :
