I
—s
at Markt-um« der var tro indtil DI
den, shave den Weste Plads. »Men
vor Trængsel, sont er statlet og let,
flasser os en over al Mande, stor og
evig Vægt af Herlighed, i det vi it
le onse de synlige Ting, men de usw
lige!« —- Disse Ord givet es en Be
strivelse af, hvad det er, der danne!
Himlen i os, medens vsi er her paa
Jordan De Trængsler, Apostelen oms
taler, var Trængslet for Krisii Slyld,
og saadanne flal ikle betragtes som
Fjender der fcegtet imod os, men som
Opdragere, der vil danne os til dybe
leistne Katakteret, med Rum for den
bellige Glædr. Lidelfer for Kristi
Slyld graver i Sjcelene dybe Kana
ler hvor igennem Glædens Bande for
evigt kan flydr. «Ga«k ind til din
Herres Glasde!« —- er det ,,Vellom
men«, som Jesus byder enhver, der
hat ladet ham felv, Glædens Heere
faa en Plads i sit HjetteL —
Det er ilke svært at paavise, at del
himmelsie Haab gør Mennestek bedre.
Naar der et Belpnning for Twstab,
da lan en overlomme at fornmgte sig
selv, ja endogsaa lide Fotfølgelse spr
han 4vil blive utro. Paulus sigm
»Jea er vis paa at den ncervcerende(
Tids Lidelset er for intet at regne.
mod den HerligThed der stal aabenba
res paa os!« Der er en Himmel i
det himmelsie Haab.
Dei er en vceldig Sansdhed, at Gud
overlader det til os selv at vælge mel-»
lem Himmel og Helvedr. »Se! —- jeg
lægger i Dag for eders Ansigi, Livets
Vej og Dødens Vej!« Hvis et Men
nesie vælger Synd, vaelger det Hel
vede; vcelger det Jesus, svælger det
Himlen. Med B"ibelens Helvede for
os, vil Kkifti Død paa Aarset faa ny
Betydnsna, khi den viser os, hvad vi er
frelst fra. — Med Bibelens Himmel
for os vil den atter faa ny Beiydning,
— den viser os hvad vi er frelst til.
Derson vil man vide hvad Kristi
Fornedrelse beiyder, da maa man nd
maale Affianden mellem det bundlsfe
Helvedes Dyb, og de topløse himmelsie
Hofe! —
Zaa vaeig da nu mellem Himmel og
Helvedd — — Vælg! — ;
Den lillc SøfugL
Ovenstaaende et Titel paa en smuk
lille Fottcelling, som nylsig er udtom·
men paa Danish Luth. Publ. Hon
ses Fotlag.
J lotte Trost slildres Livet blandt
Fisterne i St. Judithg Bugt. Opli
renlde er det at fe, hvorledes Mod,
Tapperhed og Dristighed forenet sig
med leisten Ydmyghed, Kætlighed og
Hengivenhed i Guds Villie.
»Den lille Spfugl« er Navnet paa
et 5—6 Aar gammelt Barn, som red
tses fra en syntefærdig Stude, der er
ftrcxndet paa Sandtevlen i St. Jn
d"ths Bngt. Barnets Hjem er Spa
nien. Dei-S Fomldre et af Adelen,
højtftillelde, eige, begavede, anfete. En
engelst Lege-, der Pan en Rejfe i Spa
nien redder den unge Frue fta nt
bulte under i en haard ·S-yg"dom, gi
rer dem en Bibel. As Tatnemmeligs
bed for den ftore Tjenefte lover de at
lasse Bogen. Ordet got sin Birlning,
Hjerteene oplades, de føtes til leveng
de og fand Tro paa Jesus Kriftus
som Frelser.
Fordi de lceser Bibelen og spger at
ndbtede dens Leere, dømmes de til
flere Aats FængseL For at deres lille
Datteri ikke stal blive sendt til Klo
ster, sendet de hende kil England med
Skibet, ssom fttandede paa Si. Ju
dith Smult er del at se, tyvotledes
de med Frimodighed vidner om
Herren og holder fast vesd ham ttods
Forfslgelsen, sog aldeig tabes Trer
paa, at de igen stal forenes med dekes
Dattet i England, hviltet ogsfaa ster.
Bogen anbefales. Den er ver-d at
lese. Den er 142 Sidet og koste-,
indbunden, 40 Cents. Faas i Da
nish Lutheran Publifhjng Dense,
Blase-, Nebraska.
Che. hausen.
Moder-malu.
-. Hals-i stM0«1-se
«« og skktvoDsnsh,utl
skboiclst st sicut-d
« AIIIIOL POS- nu l
Ums-h fehlt-Uns llousi
- 128 Städt-. müd
css Pris 4oc· ·
Allo Bosttlllngsok
MS du til-somit
DIM Fehlt-Uns
Haus«-, tos- tisk oft-W MAng
oc bslo Poch-Mogols It Wo yppsks
use Bos. «
Danisb Publishing Housc.
Stab-, Nebr.
cobblestones.
(By klirrten-trin)
Vl.
shading his eyes with gannlleted hand,
coo nt Gerard
Spies his llerald snd Guerd returning,
lilre eeptives on mareh,
circled by douhle thelr number oszues
on their horses,
Known ksr and wide es the wsrhorse
uneqoalled in Europe.
Lerge and clumsy and tat were his
llolsteiners mountkstrong to carry
1ron clsd gisnts to the charge. aimlng
straight at the soe.
Worthless for slrirmish or diese-. and
death traps kor fllght,
Pearing no tlght man to man, and sake
on their steeds against many.
Merrily rede» the Danes their esoort
eseorting,
Lohe-sen hidding a halt three how shots
from marshalled soe,
Advancing alone half way to meet the
t’ount with his EQqnire,
seher thonghts in a ilash threw his
swains into eile-ice.
sinews grew tense for a dush to the slde
of their chieftain.
Ät the first sign ol’ treachery from the
llolsteiner,
Which from his record they lind good
reason to (lread.
«llo——what, sir Niels, is this 1 se!"
tkried out the lkount real angrily.
»Hm-e you grown rioh since lsst we met
Enough to keep an army set?
Perhans you hrought your every swaln
To lcill or eaptore nie-in vain —
Look yonder—all those steel clad men
Wonld kill or capture you ag«iin,
tlr have you come. at last awnlce.
To eourt my wish and service take «.«" i
Mir count!" spolce thhesen the llold,
«As guesser you no records hold,
l«’or it you did. yon’(l staid away,
And not been tempting tate to day
l brian hut halt my present hand.
Those end the rest with sword in hand,
Will meet end lrill yin when the right
To do so leaves their lsonsir hright.
To day they are your guests, my Lord,
As l)enmarl(’s sons, on your own word.
As for the sen-ice l shall take.
l am no mereenary rohe
l.ll serve my country. next its hing;
When -lusllce round his throne draws
ring.
l«’or you such graee l do«nt recalL
Your might through erakt, by ernst will
fall,
And l from eltoi(-e, not sear, have come
To hid you leed pour srmy lioine.
l stand fore you. one Danish knight,
(’.ommanding. not (lemaiiding. Right-.
A knighted warrior’s duty is
To see that blight do’nt go acniss,
And ’though it he a dendly strick-,
To guard the weelier all his like,
llence. Count, withdrsw, or you shall
rue
IThe day l threw rny glove to y0u."
i And suitins action to his speeeli.
l llls gauntlet tlew to Gerarth reach,
Who spurred it with a horrid laiigli,
And seid: »New hear your epitaplu
"«llung in his cnesue’s highest nee
A silly dolt, that would not see« --—
Your visit l will soon return,
To morrow llrattingshorg shall hurn."
Then hlenched the chiettain—-hand on
sword
lle spolte again: "llear yet a word
A keloii’s death you youehnte me
For ilghting keir your tyrnny—
Then know where ever l you meet,
ln wold, on heath, on paved street,
ln gilded hell or saeristy.
You’ll yield e i«elon’s like to me.
To day my honor is your sliield
Unless you lists —- l hold tue lleld
ln spite ot· all your iron might."
Then hlanehed the (,?ount, he saw his
plight
«l««’nough!" he seid, «Yonr hreggsrt hray
Will searcely sound another dey."
lu silent rege he wheels oround.
sir Nie-is augmented peace had found.
tTo be contlmiedJ
——--.-0-.—-—
Jndte Mission-Z
Sommetmøde.
Fra »Kr. ng1«s udsendte
KorrespondenL
(thtsat fta Side 3.)
Aftenmtdet.
Men der stusde jo holdes endnu et
Mode i Dag — denne Gang i Jn
dustrihotellets store Sal. Dei gjorde
mindre, at der kom en start Regu
byge nu. Salen var allerede da fyldt
--— paa Gulv som paa Galleri.
I Pastot Chr Sorensem der fom
;bekendt hat været Præst i Nyborg,
ptcedckkede over Ordet: »Nam: Tals
manden kommen sial han overbevife
Betden om Sond, Retfækdighed og
Dom o.s.v.«
Ordet anvendtes førft over for
Vetdensmennester. De hat vel hver
deres Ovetbeviöning om disse Ting:
Synd, Retfmdigshed vg Dom, men
fort er en falsi Overbwisning. Naar
Aanden derimod komme-: til et Ver
L J
densmennesie, overbeviser han del IM,
at deres Livs Synd er deres Ars
Bantro —- og oni, af Retsærdighe
den er Guds Kenden Jesus for set
færdig og Usiyldig, saa at der unser
den rene chedning til Synderen. cg
Aanden overbeviser om Dom, fotdi
denne Verdens Fyrste er dønii. Du
uomvendte Mennesle flal da vide, at
din Fykste er dømi, du« man falde
med ind under hans Dom. Og faci
ledes taler Aanden, for at det flal
lyde fra dig: Jeg vil ilke loenger
følge den dømie Fyrste, men stutte
mig tsil de ftigjorte ved Jesus. Det
fot tro og etfar saa, hvor herligi
det er at folge sin -Overk)evisnirig,l
naar den er sand· Kost den gamle
Alcridning, og ifør dig Kristi Reism
dighed, og lend dig saa som fknyklet
til at turde msøde Gild. Og meld
dig ud af Verden, den dømie Ver
ten, ind til Herrens Hellige.
Derefier anvendtes Ordei over for
de Tk-oende. Aanden overbevisek IS
om Synd, at der endnu i vor Tro
er inegen Vantro, f. Els. i de time-.
lige Sagen Han vil skænke os alle
Ting ved sin Son, og lunde vi ret
tw, slulde vi se Guds Herligshed
Vi knnde, om vi bilde, lade Aanden
ovekbevifie os om Retfcerdighed, at vi
lan færdes ret, tage Guid sog Vor Ful
ser med i hele vort Liv og give vor
Frihed hen til dam. Thi Jesus er
gaaei til Faderen, ikle for at sidsde i
Ørkesløshed, men for med sin Magt
hos Faderen at hjoelpe hveri Guds
Bam.
Og Aanden oderbeviser dig om
Beiden-Z Fyrsies Dom. Lad da Ver
dens Fyrsie være dami, giv hani im
en eneste Jnsdrømmelfe og gaa ille paa
Alkord Thi da Verdens Fyrsie er
dømt, saa la n ha n dummes af hvetis
lille Guds Bam Hver Dag smaa
den Dom eisekvetes af dig. Dom in
deholder at sætte Slel Saaledeg siali
der være et Siel i dort Liv over for
Verden og Verdens Mennefler. »
Men Aanden ital gøre det. Lad osj
ldn vcere lndb«øre, lydige overfor Arm-»
den, iile bedrøve Acmden, men gaa il
Vans Ledebaand, og — efter Ordei
— bede om Guds Aand.
Lensgreve Holstekn - Holfteinborg
vrcedilede til Slutning. Taleren for
bandt Jefu Ord: »Du flsal tilbede
l.()E)e1kren,din Gud, og tjene ham als
»ne«, med Orldei i 1. Joh.s 5, 20:
J»Mine Born, vogter eder for Ang
3der«. Han malede for sine Tilshørere
de hnppigfte Afguder, og hvorledes de
har Magt over Mennesiet: Uiugten5,
Drullenslabens, Pengegerrighedens,
Kirlelighedens, den hjemlige Hygge
ligheds Afguder — oa endelig Hon
niodets Afgud.
« ·- ·
Linden Tags Mødet
Nyborg, 28. Juni.
J Tag —- Onsdag —- var den sto
re Festdag ved Herrens Bord. stir
ten var vel fi)ldt. Nesten alle var
Nadvergsæcster.
Provst Blume, Tiljøb, holdt fra
Præditestolen Striftetalen efter Je
sajas er i 53, li: ,,V«i for alle vild
som Fam, vi vendte os- hver sin Vei.
Men Herren lod al vor Miggerning
komme over ham.«
Taleren dvcklede sætligt ded, hvad
vi soni Gudg Børn møder ved Rad
vekbordet. Jile Vore Misgerninger
— dem hat Jesus medi. Men vi
møder Jesus selv — i hans Køds og
Blods Maaltid. Han vil der des-r
sie Trer paa, at alle vore Mißges
ninger ere udslettede, vi sial aldrcg
møde dem mete. Oa han vil stnrle
os til at lunne gaa —- vi maa ille
siaa stille — men gaa Gut-B Vej
—- som Elias, der vandrede til Guds
Bjerg. Dersosm vi leve i Aanden, da
ladet os ogsaa gaa stem i Aanden,
siger Apostlen. Han ialer da om et,
siom vi Ptæstet og Missionæter ret
slal bide Mækle i: lad es itte have
Lyst til sorscengelig Ære, saa at ri
kader shvetansdre og better Avind mod
bverandre. Jngen Avind eller Stin
syge, sokdi Folt synes bedre om en
ansden end om os. O, bed Herren
ski dig dersot. Stal det saa end vare
lang Tib, inden jeg naar GudsBjera,
saa komm-r jeg atter og aiier til
Maaltkdet for at styrkes til at gaa.
J Estermiddag holdteö i Industri
bvtellets Sal et privat Mode for Prat
ster og Jndre-Migsioncerer. Her holdt
Passior Sprensem Københavm Fore
dtag vm »Den stie Naade«.«s—
Foreldvaget stemlaldie en livlig For
bandling, hvori delivg baade Præsteck
og Missivnæcker.
Om Astenen vack der Mode i Jn
dustrislyotellets Seil.
s— ——I
.«..—-—-.!·L«« — . ,. —LP
grönderjglland
Haderslen — Strilen i Mu
rersfaget er begyndt den Z. Juli,
idet Mutersvendene (o—mtrent 100)
hat nedlagt Afrbejdet fsor at støtte
Haandlangernes Krab. Hvor vidt
Striken vil blive af lang Varighed
eller ille, kan ikke forudseä skriver
,,Mn1«. Foreløbig stal Mestrene ilte
svære tilbøjelige til at give efter for
Arbejdernes .Forlangender, fordi
Lønningsspørgsmsaalet altid er bles
den ordnet til bestemte Tiber, Foc
aar og Efteraat, vg de finder det nu
ubekettiget, at der midt i Scesoneni
kosmmes med nye Krav.
Paa Atbejds-mændenes-« Side slal
7der heller iike Være Lyst til Ef
tergivenshed, dersom ikle de arbede
dillige faar Overhaand. Mange, i
fær de, fom er her fra Egnen, stal
vcere utilfredsse med Striken. De tje
ner gennemsnitlsig 20 Mart om Uii
gen, og faar nn af Strilelassen langt
fra faa meget i Understøttelse, saa det
betyder et ikke lille Tab. For en
Mand med en ftor Familie bliver det.
bankdt not at slaa sig igennem, tihi
andet Atbejde maa ellet lan han ikke
Paatage sig, da han flal møtde 2 Gan-!
ae daglig paa ,,Arbejderkontoret« i
Svendehjemmet i Gaaskcergade, for at
det kan fastslaas, at han ilte arbejder
i Smug. Man faar i det hele det
Jndtryk, at en stor Part, om ikke den
støkfte, ilke gerne er gaaet med til
Stviken. De ftrikelnftne er derimod u
fortnytte; de beenden at der er Pest-ge
not i Kassen, om det fai er for et
keii Aar.
.«.Z lkiq for bme Parter vilde dei
jo vcere, om man nu i den trasvle Tis)
titnde komme til et Fsoklig sitakeft
muligt. Her i vor ellers faa rolige
By synes man Paa begge Sider at
være utilbøjeliae til en Lønnings
Damp, fom efter alt at dsømirne er
paatvungen udenbys fra.
—- Fra anden Side hævdes, at
Soendene tun hat nedlagt Arbejdei,
fordi de singen Haandlangerse har, alt
faa faaletdes er tvungne dektiL
Jels. —- Lynnedflag — Jl
debrand. Under Tordenvejret
Lordag Morgen tidlig (1. Juli) —
del ftckrlefle Uvejr, der hat vceret i
flere Aar —- slog Lynet ned i Helms
lesdam hos Landmand Bruhn. Be
boelfeshufet og den vedbyggede Lade
nedbrænldfe til Grunden, medens en
Tøwelade, fom ligget noget fra de
andre Bygninger, flaanedes. Desvcw
rc var Køetne i Stalden, hvad der er
Skik og Btug her paa Egnen. Rog
le af dem er bleven bedøvede eller
drwbt af Lynet, fom flog ned i Stal
den; de vorige briæsndte levende — i
full en halv Snes Stdtler. Ligeledes
’in-debrændte alt Jndboet. Ejeren,der
er tilflytjet fyd«fra, lider des-vcerre et
flott Tab, da han hiavde sine Køer
lavt forsikret, og hnns Kvægbefætning
var fcckdeles god. Byxmingerne er
forfilrede «i Landsbransdkasfen, det
øvxige i den faakaldie Tavs Kasfk.
J Grønnebæl flog Lynet ned
i en Telegrofpasl udenfor Sonderve
fter Becks Stald. Lynftraalen sprang
over i Stalden og dræbte Ker —
Mandens enesfte.
J Jels Slov flog Lynet nedi
en Poppel tcet »ved Gaardejer Jed
Dalls Lade. Foruden Poppelcn
fplintredes nogle Nebst-aber, fom ftoo
op til Laden.
J Mølby (Okfenvad Soga)
dtæbtes 2 Koch og i Sommer
l t e d dræbtes en Ko og en So lich
rende Guardejek Lindorf. Korn stod
paa Matten, Ser gis omfring ved
Gaarden.
Rødding. —- Lynnedslag. Un
der et Tordenvejk for nylig, der trat
hen over Linttup og -Omegn, blev
«ogfaa Lintrup Vindmølle kamt af en
faataldt kold Lynftraale. Lynet
tamte Vindrosen, gik ind i Hatten og
rumstekede der vaa forstewige SteOer
udkn dog at gøte synderlig S"kade.
lEt forsfcerbeligt Uvejr
Imeb Regnsiyl, Lyn iog Tordenbtag
kherlsiede her over EIN-en hole Ratten
’til Lsrdag (1. Juli) belt til den lyfe
Morgen. Lyn fulgte vaa Lyn og
Strald paa Straio fta alle 4 Ver
densshjørnet Brandftasr faas baut-e
fra Sydøft og Sndvef1, men endku
lfor-Oder intet om, hvori det hat irrend-.
) Gram. ——— Totdenvejtet. ---
jNatten mellem Ftedag og Lskdag bar
Wer her og i hele Omegnen berstet et
iualmtndeligt sftaerkt T«ordenvejr, dist
fnsof det haardeste, vi Ihar haft, frden
’1879. Matten i 1879 meaem den 2Ä
og Z. August staat vistnok endan i
mange Folks Erindring.) Med Tor
denvejret, der stod over Byen i en
hel Time, fra 3—4 Lordag Morgen,4
fulgje en ualmindelig stceri Regu, saa
Vandet flød si Strønnne paa Gaderne.
En hel Del Hader har l»idt under de
stcerke RegnskyL Paa Markerne har’
Rugen lidt en Del og er slaaet i Leie,
men med det gode Tørvejr og Blcst
ooenpaa er den Ved at rejse sig igen.
Efter alt at dømeme hat Uvejrer hel
digvis ikke foraarsaget saa stot Ska
de som fra forst af anckageh Hos
Ganrdejer Anders Schmidt i Gaan3
ager flog Lynet ned, og hele Gam
den nedbraendte i LMt af ganfke kort
Tid. Hele Bescetningen sog det meste
af Jndboet reddedes. Bed Femtiden
i Gaar, Sondag den 2. Juli, om Mor
genen trak ntter et Tsorfdenvejr op
ledsaget a.f ftærie Regnsfyi.
Nustrup. — Lynnedflag. —
Under Uvejret Lordsag Morgen (1.
Juli) flog Lynet to Gange ned hos
Gasnrdmand Anders Hansen paa Nu
sirup Mark, den ene Gang i Skor
stenen den anden Gang i Laden. Hel
digvis lykkedes det at siukke den of
Lnnet foraarsagede Jldløs.
Pan Bcek Mark flog Lynet neko iT
den forhen Chr. Toftesen Holm til
hørende Ejendom, sosm nedbrcendte.
Toftlnnd. — Torden«vejret,
sont Natten mellem Fredag og Lor
kag ved Totiden kom fra Best, bragte
her paa Egnen megen Regu; den ene
Tordenbnge efter den anden trat hen
over Byen, og Regnen strøtnmede ned,
soa Byens Gader saa ukd Isom et Had.
Lynet flog ned i Telefonledningen
pna Banegaarden i Toftlund og
bragte en hel Del Forstyrrelse i alle
Telefoneringssapparatetne i Byen.
Byen og ncermeste Omegn slap den
ne Gang heldig
.Haderslev. — Striken. Me
strenes Svar paa Arbejbernes Krav
km 38 Pg. i Tismen fra 1. August og
40. Pa. fra 1. Maj er indløbet den
G. Juli. Dei er et Afsliag. J Dav
nen forføger de ftrikende paa at fasa
»de atbejdsvillige til at stantnsp Der
Ineddeles, at i visse Kredse af Byen
er Stemningen overfov de strilende
«inindre velvillig. Man lkan ikke for
staa, at de gifte Arbejdere vil lade stg
lede af yngre ugifte Meend, som intet
blissvende Sted har, men rejser fra den
ene Arbejdsplads til den anden, hvad
en Atbejder med Familie ikke kan.
Det heddey at 25 Murersvende har
fvrladt Bycn for at spge Arbejde
unwet Steds.
Bsonsbæsi. — Eftermæle —
Gaardejer Hans Chr. Wildsang j
Beet er den 2. Julii afgaaet ved Dio
ren i en Alder af ncesten 80 Aar. —
Ten afbøde, der var en agtet og so
lid Mand, rhavde i sit Livslølv haft
mange Tillidshverv i Sognet, bl. a.
som Kirkeældste og Synodemedlem —
Desulden hat han vcktet Tillidssmand
for Stoleforeningen og Vcelgerfore
ninaen Wildfang var en stille og
bramfri Mand. men ikke korrig, naar
det gfaldt den dansie Sags Frem-me.
Hans esftekladte 6 Born, hvoraf hanc
oeldste Søn er bosat i Kongeriget, hat
Den famme Kærlighed til vor nationa
le Sag, som deres nu kyedengangne
Fader. —n.
Haderslm — Jorfdefærtk —
Torsdag Efterimiddag den 6. Juli ved
Halvfemtiden ankokn med Toget sph
fm Liget af den for nylig i Gran
sten afdøde Fru Marie Rsaxsch af
Flensborg. Den egetræssfawede Ki
ste, f«om ftsod i en Godsvogn, var drei
ket med et Vceld af Kranic. Med
samme Tog ankom hendes eneste Dat
tet og Svigerspn, Bnnkdirektør Rich
ter fra Flensborg, hendes Datterspn
Domæneforpagter Richter, samt Dat
terdattet og dennes Mand, Professor
Birchow as Berlin.
Udenfot paa Personen hokdt en
Ligvsogm og i denne sprtes den henso
vedes Liq til den ncerliggende Gammel
«Ha.dekslev Kirkegaard, Ikyvor det for-V
fæstedes ved hendes forlcengst afd«øde
Fiotældtes Side. Den asfdtfde Dane
kvinde hasvde forlcengst bestem-L at her
vilde hun stedes til Hvile.
Pasior Prahl af Gammel Habers
lev forrettede Joddpankastelfen og bad
en kort Von spaa Inst
Den stille Hoftidelsighed ovenværedeg
kun af et Par Personer fta Byen,
Fall, som Ihane kendt den Hedengang
; kais-fis Bose-is
. J Shanghai. Cantoth Tier-Fisch
Hanf-am og Ncwchwang begyndte i
forrige Uge en vacott af amerikanske
Vater. J Stpsidfen for den staat ki
nesiske Laug, som især er starke i
Cantson og Shanghai. Beoycvtten si
ges at væke et Svat paa Amerikaz
Lov om Udelukkelse af Kineserne. Den
kinesisie Regering antages at ville
modarbejde sine Undersaatters Befluti
ning om at undlade at købe amerikan
ste Artiklm men dens Magt er ikke
stor.
si- t- , si
Boycottingen af amerikanste Vater
cr nu i Gang, siger et Telegtam fra
S«hang7hni; men man er kommen over
ens om, at tidligere Kontrakter om
Levering stal gcelde, til deres Tid usu
1øber. Jmiidlertid nægter alle sinc
sifke Butikker at sælge amerikanske
Produktes-Z deribkandt Standcwd -
-Oilie. Alle højere og lavere Skoler
bar bestutfet at assiasse alle amerikan
sie Bøger.
Hostudsigter i Canadtr.
Et Telegriam fra Wännhpeg, Man.,
af 2(). Juli meddeler, at Canadian
Pacific - Bauen har wdstedt en Be
retning om Hsøstudfigterne i de Egne,
som den berører. Den er i det hele
opmuntrende, og der awføres tun faa
Eisempler paa alvorslig Stude. J
forrige Uge var der paa Grund af
Hoden et stcrrtt Tordenvejr, ledsaget
af Hagel, og Sæden nedsloges5 men
de Strækn’inger, som ramtes, var it
ke store. Hveden styders Als og ser
gosdt uidz dog er Stilken paa sine
Siedet fovvoktset, da en sveer Varme
fulgte paa et rigt Nedbøy og man er
bange for, at Sreden kan lægge fig;
men Farmerne trot, at den not rei
fer fig igen.
Engene bugner asf Gutes, og der vil
blive Oder-sind af HI.
J Maniboba tror man, at Hveden
Ispaa de flefte Steder ikke vil give
jminsdre end 25 Bushels pr. Acke, hvil
ket betyder en samlet Avling paa 80
Millioner Bufhels. En stor Arbede
siyrke vil behøsves under Jndhøstnim
gen, Tom maa begynde i Fsrftningen
af September. 30- til 40,000 Mand
maa kommer der-op.
Et rsdt Flag.
Et rødt Flag er et Tegn paa Fare
den gansie Verden over; men Naturen
har en anden Slags Faresignaler. —
Hududsset, Mut-heb og andre Symp
tomer taler lige faa tydeligt fom des
røde Flag. De vidner om, at Blo
det er 11rent. Dr. Peter’s Kurifo
renser Livsvcedsien sikkert og wirk
fsomt. Den saslges blot af specielle
Agenter. Skriv til Dr. Peter Fahr
ney F: Storns Co» 11,2—118 So.
Hoyne Ave., Chicagv, Jll. »i.
« 'A«
lne. Endnu lever her i Byen to gam
le Kvinder, som hat siddet paa Sko
lcbamk med den afdøde, og hvem hun
i mange Aar stadig hat staaet i For
bindelse med og taget sig af.
Hunde dansie Folk her i Byen Vidst,
at Frn Marie Rasch, der i begge Vo
rc sidfte Krige hat øvet saa meget
godt mod de danfke Soldater, vildc
der ntvivlsomt have samlet sig en stsor
Starr for saaledes at hylde den Dane
kvinde, som af vor gamle Konge hav
de msoidtaget Gusldmedaillen for sin
opofrende Virksosmhkd Nu foregsit
den før saa virkfomme Kvindes Jor
defckrd i ftvr Stil-bed. Mscekkeligt not,
at hun siulde ftedes til Hvile paa sin
Fødebys Kirkegaard netop Paa Freve
riciadagen, Mindedagen for tappet
Fædvelandskærlighod.
Skast. — Afdød Bein-am —
Atter er en af Veteranerne fra Tre
aarskrigen gaaet hort, idet gamle
Jens Jener Peter-sen i Skast er ble
ven begravet paa Slkasst Kirkegaard.
Giamle Petersen, ssonn var 8125 Aar
gammeL er spdt i Scusi og hat i 5
Aar været Dunst Soldat, detaf de 3
i Krigem Han stod hos de Aarhus
Dragoner, og blandt andet hat han
været med i Fægtningetne ved Kol
ding og Nsrre Suche. Peterer ble
ikke faakei. Den gamle var tet til
Pas, naar han kunde forteelle om sine
Oplevelser i Treaarsktigen Han ef
teriadet sig sin Hustuh Tom er 80
Aar gammel. Dei stal endnu hemm
kes, at gamle Peterer alttd ved Val
gene bar gjort ssins Pligi og visi, thi
ken Stamme han billyjrtk «