»Ur-it Wesens-.
»e- Ialvugeniüg Nyhedss og Dplyss
uiugdblad for det danste Falk
i A m e ri k a ,
upgivet as
DAleU LUTIL PUBL. UOUSB,
Blatt, Nebr.
.Vsusteten« ubgaar ton- Titsdag og Jtedag.
Ptis Ir. Zugang
I di Form-de Samt 81.50, Udlandet Is.00.
Bleibet beratet i Its-stud
sepilling, Betaling, Idtesfuotandting og
Inder augaaende Bleibet nimmt-M
VANISH LUTkL PUBL. ll0U8E,
Blum Nest.
schob-u A. M. Indetsew
Ille Bidkaq til .Dansteteu«s Jndholdx
Ahnung-h Lomfpondancet sg Aktikler
If tubvek Akt, bedes atmsietete
A. M Anderer, Makr. Nebr.
taxes-ed It the Post Osice It Stil-. Nod-.
Is second Us- muten
Advektisins Kote- msde kam-s upon
leicstiom
,,Vanfkeren«
Ixivn iendt til Somit-mich iudtil udtryk
MII vaigelse modtages ai Udgivekm, pg at
Icld n bemit, i Opereuistemmclie med de
Formel-e Statut Postloor.
Neun Las-me henvcndek sig til Falk, ver
unter-r i Binden taten for at kjbe has dem
sln for at iaa Only-ums om heraussieht«
dates de cltid nmtale, at de saa somisfeg
smmt i dem Mad. Det vil san nl gea
Ibig Nytte .
Vote Blade.
De af »Den forenede Kitte« udgiw
nc Vlade er »vore Blade«. Det sy
nes maafte at vaere en ganste sitnpel
cg til Dels unøboendig Oplysning
— og bog tan det maaste være paa
fin Plads at minde om det. Jngen
andre Blade tan erstatte vore Blade
-— for os — vel at merke Jeg feis
sies flet itte til at sige noget Mordel
agtigt otn andre Blade, tvertimod tan
jeg med Glæde indrsmme, at der sin
des mange andre gvde Blade baade
norste og danste, baade littelige og
folkeligez — Men det ligger udenfor
deres fastlige Opgave at bringe Bud
fra vore Menigheder-, vore Ptæster,
vort Arbejde, og der-for tan vi siet
ikte undværevore egne Blade.
Er voee Blade end ilte saa gode og
indholdsrige fom vi maafte tunbe on
fte dem, da ser jeg tun en Maade at
ordne denne Sag paa — at sige dem
af —- nej langtfra; men detimod gie
re dem bebte. Hvem sial gsee de!?
Du og jeg. Lsige for Øjebliltet er det
»De unges Blad«, der stulde hjælpes
til, — at udkvmme to Gange om
Maaneden.
For at dette tan fte saa hurtigt som
muligt, hat vore unge her i Sioux
City befiilt 50 EtspL til en Adresse,
de uddeles faa ved wre Ungdonisms
der. Du menet, det lyder lidt pra
lende saadan at fortcelle alt det gove,
man ger. Maasse; men for det for
sie er det nu ikte alt, vi hat udrettet,
og for det andet lunde det maaste faa
andre til at gsre nsoget si samme Ret
ning, vg det var egentlig det, jeg ger
ne vilde· Kan saa vgfaa oplyse, at
vi ikke hat udtlættet Ideen; men den
er alligevel got-, og flete hat allerede
antaget den. Lad wig heane til,
hvad Pastor L. Pedersen strivee des
angaaende i «De unges Blut-« for
Juli. Naar vi saa faar D. u. B.
gebt paa Fode, «faa tager vi fat paa
de andre. Og husi saa Benner, disfe
,«vore Blau« trængee siadig til Jud
hold, hvert paa sit Omeaade. Redak
tsreene lan itte selv klare alt bette,
ri maa hjaelpe dem, og Öet vil vi vg
sau.
Ætbldtgst
Niels Das-isten
—---.
Lidt Kommentar
Past. P. H. Miller, Grænvillc,
Mich. hat i »Dansieren« Nr. 57 et
Sttytke »Varagttghed«, nngaaende
bvilket jeg fsler mig tilstyndet til at
kommentete lidt; thi jeg synes, at der
er Punkter i den Artikel, som hviler
paa Missotskaaelse og derfor bebt-ver
lidt Form-ring.
Past. Miller smemt, at Visitator
embedet i Den fou. Kirie er bleven
nedlagt veb sidste Aatsmspr. Jeg hav
de net sagt: var dtt bate; thi jeg hat
itie saa stsnne Tanler om det Em
bede, svm han har; men det er ikte
nedkugL Om de stote Kredse vil bli
ve Aarng stil, at Visitatotgerningen
Trick sit mivssaah et en Sag, jeg
Me« san Esset-; M alle de gamlc
Pesiemmelfevmä Visitatorernet man
sfssspügiets Händ endnu vev Magi;
sw —- hmirvossyldets dem?
««-"-Past. M.'-ttvk,«at« Kndsem er ble·
ven for stote og omW issær Illinois
fKredsy som baade han og jeg tilhsreL
.Ja, Illinois Krebs er i een Henfeeni
de bleer stor, idet den otnfatter Stu-l
»:erne Illinois, Missouri og den Tel
Eaf Michigan, der- ligger oft for Mi
chiganføenx men i en anden Henseew
de er Kredsen tun lille; thi den hat
for næroærende blot 8 Prcester, 17
Menigheder og nogle Missionsstatio-I
ner og 15 a 1600 Sirt-le. Og feri
man paa den praktiste Side df Sagen,l
da er Forandringen af Illinois
Krebs Omraade itle ineget insdgriJ
bende. Staten Missouri horte med til.
Kredsen for, og de Virksomheder, di
fornærværende har i Missouri, new-»
lig i St. Louis, Turedo Parl og Om-!
egn, grænser lige op til Illinois, og
der er vist tun faa cif vore Lands-J
mcend boende i Missouri, saa Maus
sionen der næppe Vil udvide sig syn-?
derligt. Lg Tden Tel of Michigan,
«fom er bleoen lagt til Illinois Krebs
nu, til-heim jo soeben den sydlige
Wisconsin Krebs, og Forfkellen i Bei
lcengden fra Michigan til Wisconsin
eller Illinois lan ikte foille nogen
Rolle i dette Forkwld. — Men selo
om Forandringen for Illinois- Krebs
Vedtommende itke tan kaldes fao stor,
saa er det ogfaa nein Loerbeoisnina,
at det, at Vore Kredfe bled qjort fku
itore ved at flaa et Par Kredfe sam
men, det oil i Fremtiden oiie fig at
klive upraltifk.
Med Henfnn til at sende Mission-S
bidragene da vil det itte blive faa dan
fteligt fom Past. M. mener. Hvod
der tommer ind til Kredsmissionen,
sendes til Krediene Kasierek, og det
bliver hans Sag at iende den Tredies
del, som tilfalder Samfundets Mis
sion, til Zamfundets Kasferer — i
hvert Fald var det den Foritaaelie,
jeg sit cif Aarsmodets Beitemmelfe
om dette F-orhold.
Angaaende Delegationen fra Me
nighederne maa Samfundetk Befterns
melfe derom itte betragteå som en
Lon, en Tvang eller et Ang, der er
bleven lagt paa Meniqhederne, mer:
sorn en delsignet Rettigbed, en Fri
lsedssag, et Strin fremad i Udviti
lingen for Menighederne til at tasie
Del i Samfundets og Kredfens Ar
bejde. Der bliver heller itte tre de
legerede Moder ciarlixn ibkandt os
men lun to, neknlig Samiundeig
Aarsmode og eet af Kredienss anrlige
Moder.
Enldelig vil jeg sige, at Sagen med
Kredsmkåsionens Oprettelse kan itte
betragtes fom en Flugs Ovetrump
ling fra Aarsmodets Side; den hnr
ligget aaben til Trostelfe oq Ovetoej
elie en længere Tib. Der bled drei
den Kredgmiåsion i Nebraska et Pgr
Aar, ogfsiden Aarsmpdet i Eli Horn
i 1908 hat Sagen oceret tastet ind
i Samfundet, og baade ossentliqt on
privat, mundtligt og ftriftligt cr.
Kredsmissionen blevet drpftet siden,«
og et Forflag til dens Ortdning hat
veret offentliggjort over eet Aar. Lg
at sidfte Aarsmøde tog Befiemmelse
om Kredsmissionen, det stete ad den
alrnskndelige og naturlige Vef, idxtj
Samfundets Formand omtalteKredTZJ
missionen i sin Jndberetning, og denJ
Komite, som fit med den at gere,l
fremlagde paa Grundlag deraf For-i
slag til Kredsmissionens Oprettelie,j
sog det blev vedtaget i den Form, som;
sindes i Aarsberetningen. l
Og nu, da Kredsmissionen er seitl
iuv i Titus-reisen i vokt SamsundJ
da lad os bede for den, elsie den vg«
beuge den paa bedste Mackdr. Der--l
som den Sag blitver modtagen med»
Forftaaelse, Kerlighed og Osservil-:
lighed, da kan og vil den ved Gudsll
Raade not blive gennemfstt til Bel-»
signelie og Fremgang for Guds Rige
iblandt os. »Varme djertert var-ne
Hintert« var det sidste, Missionær
Bortesen sagde pas Odenne Jord. O’
BrsdreL varme Hiertett varme hier-;
ter! fior dort Folks Falk for levende
Leisten-dem det er, hvad vi behjver.t
Herren tende os an med Glsden fra
det hellige Alter-, saa ..... vi war
dlusse of den Jld, han for Himlen
i
4
i
tendert
Joat Marias Hausen,
Mogo,Jll.
Adonner pas vort Sarnfundsj
Weide: ,,Dan7teren«, 81.50 CarlisJ
udgaat hver Tit-das os Judas;
»Da-Ist lutljerst Mel-klaff- ML
artig, ndgcat tm M; »He tin-;
se- Md Ums-S soc W cdsj
am sue Ums-e- Wanst-stet
sOc emsig, ndgaat M CW I
»Was-Des War 2 sank M:
Ugenzsxw assis. Miit-. MH
Gmeiledenyk fVinlh
J Anledning as Posisoc P. H. Mil
ler’s Udtalelse i »Dansleren« Nr.
57 for Freldag den 21. Juli om Drän
gen og Udgiflerne ved Fotsendelsen
af Missionsbidragene da tillad mig
at fremlomme med et Vinl til Veilch
ning. Det er jo ille nødvendigl, at
Pengene sendes paa den af Pastot
Miller paapegede Monde, sauledes at!
lwer Gang der er en lille Sum atl
sende, der saa sial lobes to »Money-I
Order«s eller »Dtafts« og sendes tr
Breve.
Alle Midletne lau jo sendes til de
kespeltive K«reds-Kasfekeke; de deler
faa Midletne og en Gang om Manne
den sendet de en Trediedel af de ind
lomne Misdler til -Samfunds-Kasfe
men.
Kreds-Kassereten lviteter saa for
alle Bidtag fta hans Krebs, og Sam
fundslasseren lvitener for Bidtagene,
ban fcmr fra hver KredssKasferet.
Derved vil der fpates baade Penge
og Arbejdr.
M. C· JensensEngbolm
Himmel og Helvede.
Foredtag af A r e l M a d se n.
der stal lornme en Tag, som den
Michel Angeln hat ftemftillet paa Pe
tetstitlens Bergge: og det et fotbi
imed Irren paa, at der findes cn
Plads som den Dante med tasdsels
fulbe Tonet hat belunqeti sit »Ju
f'erno'! —- Eaaledes botte jeg for
ytott Tid siben en stemtagenbe ame
tilanst Theoloa thale fig. Og dog,
—- itte hundred-e Strin fta den «selv
famme Prcrdileftol btcrndte et Helde
de, som Danteg, i hele sin World-,
inag der Glimt as Gubs Vredesdom
ovet Eyndere, som Michel Angeln i
sine Inner hat stuet den.
E Y N D staber Heloede,
baade i denne og i den tillotnmenve
Werden. Det er intet Ttornmebillede
tha den motle Middelalder. Det er
Iintet Sandfebedtaa, solltet i en syg
lHjetnn del er et Factum forn enhoet,
Her bar aaben Ljne, tan se og tagt
ltngr. Regen fta Helvede oostiger dag
l"g fta Bordellerne, fta Dritlefalco
netne, fta Dranletens Hjetn, fra
chenaslet, fra Taatmnftalterne, fra
iden elektrifle Stol fra Stafottet, —
Ha fra hvert oantro Mennesles sit-.
En saadan Tale stemmet maaste
zitte rneo vor æsthetisle Imag, men
loot Modbnoeligked for Situationen
rot ilte Virleligbeden til intel. »Jeg
habet Tanlen om Helvede!« — sagdc
en meget tultioeret Dame en Gang til
mig. Dei got jeg med. Jeg ljadet
caflra Stanget og Enoge, men til
Ttods for tnit Hab lryber de alligeoel
rm paa Jotden, og den, der lommet
i Väter-Zug med detes Gifttcendet, er
Doofenå. Guds Onb beoiser ille alen
ne, at et Helvede elfisterer, rnen okt
saa, at det et baade nødvendigt og
tetfcrrvigt, at Gub hat betedt en
saadan Plads. Naar de fotdomte i
Lyset af Domgdagenå glimtende Lyn
set sig selo og detes Synd, Be vil de
modtage den evige Straf sont en ket
fcrtdig Belonning for detes Eins-fes
telse· Det tan itte overrasle. Te!
vilde væte ligefaa urimeligt, om Gud
gav dern en Plads i sin Himmel, fom
det vilde verte, om en dodsdsmt For
btydetsie sit Pladö fiotn Selslabsda
me hosPrersidenten as Ameritas Ftue.
Det er desuden bedroveligt at sige, at
bvis Mennester paa hin Dag vil hand
le i Dvetensftemmelse med, hvad de
gst nu, da vil mange af dem for-e
ttcelle Helvede i Stedet for Himlen
Der er en himmel aaben fot dem her
pa- Jvrden, hvet eneste Dag, men de
ten-ver sig fta den fot at kalte sig i
Syndens Betriebe.
Jeg vat en Aften i Beleg hos cn
Familie, og i et stsnnete hjern hat
jeg allvrig betret. Moderen, to Dotte
vg en Sin, var alle Guds Bstn.
Dersva en anden Sen var, hvad
man maa lalde tyggeslss. han for
beredte sig den lata-me Aften paa at
gaa nd at halt-te Tid og Penge boet
i Drittehuletnr. hans graahaarede
Moder sivd l Deren og prevede paa
en mild, staanssom Maade at holde
hatn ttlbage, og de to We forenelde
betet Donner med heut-et »Mir hos
pil« — hab de. —- »M M lese Tot
dsg, sper for dtg —- vl vtl site alt
lot dsg, alt bvad vl formaay blol du
Ell bltve hjetnmeP Wen han stät sin
gnlnle Ader bott, re- sig fta MU
ne ps tot av. sei-beten fnlgte ham
nd pca Gaben og tot-hebe attet paq
l
) «Tet et forbi kned Trer paa, at
l
s ,
at faa ham til at vewde am, men fil«
tun onde Otd til Tal. Hart gil ud
i Synden og blev sanrnte Aften one-·
sftetet for Slagsmaai. Denne Mand
foretral felv et Helvede med alle dels
Rcedfler, med alt dets Mstle i Sie-!
del for en Himmel af Renhed, Lys og
Rætligslted Jeg lan nceflen ille trenle
mig andet, end at Mennesler, der paa«
den Mawde er optøtste vg genfttidige«
mod Gud, paa Dommens Dag vill
foteirælle Helvede i Sledel for Hirn-!
len. Qg slwad ital man sige demle
Himlen er en betedt Plads for derer-,
te Mennesler, for den, det ille er be-!
ken, vitde Himim buve et Hemde l
l
Nu lunde der spsrges: »Er del
Rel, at lder sindes el Helvede, og lan
Bibelens Helvede fotspates med etbi:·
fte Grunde?« — Folgende Aatsaget
»vil bevise, al del lan.
! 1) Del er telfætdigl at stille del
onde fra del gode! — Jeg hat for-(
staael, at der i del grcrile Nn Teilst-T
menle findes tte Ord, der er oversatle
med Helvede. El af dem er H a de Sk
der simpellhen belyder de dsdes Rige.
et Stets, hvor baade gode og onde sin
ch. Dei andel Otd et T a r l a tu s,
brillel i Oldlidens Mylhologi bew
det den møtle Undetvetden. Ensløndt
de aanile Hedninger log fejl i mange
Tina, havde de dog Rel, naar de tro
ede, at de onde ved Doden blev henial
i en Møtlets Verden. Delle bevifet,
at Gud hat fal et Stempel, med Hen
inn lil sin Villie, paa alle Menneflers
Vevidsthed. Alle, baade barbatifle
oa civilifetede, trot, at hvad de me
net er galt, fortjenet Straf, hvad der
et Ret, Belvnning. Del ttedie Ord,
tdet et ovetsat med Helvede, er Ge
he n n a, der hat faael detle Navn ef
ler den Hinnoms DaL der laa nckt
ved Jerusalem, hvot alt Sslam og Af
Ifald blev lailet ud og opbtændi. Paa
sen hvet Tib, baade ved Dag og ved
Flat, lunde der fta denne Dal fes op
iligende Rog, og Jesus bruget den
Ist-m et Symbol paa del Sled — ,,hvor
kLrnien ille døer, og hvot Jlden ille
udslulle3.« Nu blinet del saa Spørgs
maalel, om del er nsdvendigt for en
Vn at have en Plads i Ligbed med
Hinnoms Tal, hvot Slatn og As-:
falsd lan blive btagt, ellet flal del blire
liagrnde paa Gaderne ellet opbevatexsi
·Ftceldere, saa Luflen derved lan blivew
fyldt med Pest og Ded? Der et ille«
Ilo Meninger om den Sag blandl cisY
viliietede Fall. Detfot et hvet eneql
»lte Etatnbotte et Argument for Hei-J
vede. Dem, loni itle vil tnodtage Li-;
Vet i Gud, Vkl blive aandeligt Aissald
for eller ienete, og del et natutligl,»
at iaadanne maa til et fætegent Ort-H
holdsiled I
En Kirlegaatd er en Nsdvendigbeds
De dpde Legemet lan ille verte, hvor
de lebende fcetdes. En Families ene-:
ite lille Born var henssovel Soni en
anden Rizpah, ftod Mosderen ved sil;
Batns Lia og vilde ille lillade, a!’
nogen rette det. Eilet en Uges Forler
maalte hendes Mand fjerne hende nied»
Magl fot al faa Liget bott. At litt-Jl
ve beholdt del vilde ille have gjorh
den døde noget godt, del vilde have(
vætel en Fotbtydelfe intod de leiten-«l
de. Hver enefte Rittegaard er cl«l
Argument for Helvede. En aandeltg
dsd Sjcl er i samtne Tilitand, fom
et dedl Legerne; den er moralsl for-:
taadnel og bringet med sig Syndene
dsdelige Pest. Hvis den nægler at·
modtage Livet, maa iden n-dvendigvis«
finde sig i at dele Opholdsled med sinel
aandelig dpde Staldbrsdte, i den
evige Forraadnelsr.
2) Del er retfeerdigt at sttasse«
Synd. Dei er, fom vi ser, anlagetl
over hele Vetden. Der er en natutligl
Straf for Synd, og en anden, der et«
grundet paa en positiv Besteinntelie.l
Synden strasser sig tell-, medens Ov
kighkdeu Im Net tic at sikqsse ver-J
naar den udvltler sig til thbtydelfr.l
En Mand dteeber en anden, og del«
naturbige Resultat bliver, at han rnaai
dsje straellelige Samvillighedölvaler.
Meu Same-ungdequ einsetzen-:
ler llle Laden, lhi han har ille alene
syntdel inwd tin egen Sterl, men vg-;
hta begaaet en Forbrydelse i Stolen
Synden er sin egen Neniesis, og i den
er Guds Vrede over Uretfcrdtghedenl
nat-erwarten Lammets Vrede, der erl
forfeerdeligere end en LIves. Den bli-1
ded Vrede imod del raa, den gsodesl
imod del gtulornme, den tene og ty-·
sies imod Ulysthed, den sandes itnadI
Büschel-, den lcrisiges imod dad, denl
Helltges inwd Synd, Lylets tinvd
Mit —- Ssqvqu ek Lamme-ej
Mede, og del seh-ver ikle at blive
Heute-geh at der er noget fortawellgt
srsuds Btede for en Synder al fing
te. Gud et lngen moralll Svclltng,
l
l
(
»Tr
der tilladex Fort-endete at edelaegge
hans retfckkdige Regeting. Fortyndel
fen om en laadan stillelig Fantoli-:
gud hat længe not fnldt Helvede med
Lite. Og bog, Gud behsver itte at
gtibe insd paa anden Maade, end blct
ked at beflntte sine tro Underfatterd
cg lndige Bstns Jntektesfer, Synden
overladt til sig selv, flaber Helvedc.
»Ondsiab!« —- siget Einias —
,,-btcendet fom en Jld!« — Milton si
get i sit »tabte Paradis«:
«It is Nin that- lioats tlie elungeom
horrible on all sidos rounell ns one grent
komm-e claim-. yet from those- klomm
no liglm bnt rathe-r dukkness visit-les«
Naar vi betragter Lignelfen om
den kige Mond og Lafatus, vil vi fe,
at der i Pinens Jld et Flammen faa
som: Mindets, Foreftillingens, Sam-«
menligningens og ·Samvittighedens.«
»Spi! tom ihul« —- Mindet er two-»
deligt! det vil gaa med til Helvede
og fokfcerde Zjælen med Masse-: af
forismte Pligter og Ftelieanledniw (
gek. Den tige Mund bruger Ordett I
»derfor«, lwiltet difet es at Fore
ftillingen er ndødeli·a: den ledet for
at vcktdfætte Mindets SandhederJ
Han beder endvidere Abrabam sende
Lafarus til sine fem Brodre, for at
de ved dennes Tilbagelomft fra de
døde, flulde omvende fig. Tette vifer
es, at Zammenligningen er udødelig:
den aaar med til Helvede for at Puste
til LUtindets og Foreftillingens Flam
men Hvek enefte Linie i Lignelsen,
dass-er Vidnesbyrd om, at Samml
tigbeden lever for evigt: den vil paa
Fortabelsens Sted vedblive at slaa
sine Ravnetlser i Hierin-ne —- Man
tan godt, om man innes, bortlafte al
le Tanler om en bogftavelig Jld, det
Vil itle fotmindste Lidelserne det
mindste. Jeg tror siltert, at der fin
des Mennefler i denne Vetden, der
lider iaa frngteligt af en ond Sam
vittiahed, i Mindets, Foreftillingens
cg Sammenligninaens Flammen at
tet vilde bringe dem Lindting, om de
tunde stille dekes Handet i en glo
ende Ovn og beænde dem af. De
Flammen der brcender Zielen, er he
dere end den Jld, der fottærer Lege
met. —- Den flotite Dinter Vollot,
bar i sin Bog ,,Tl)e Coukfe of Time«
givet en BefleivelfU denne Zag dekJ
lan bringe et Mennefle til at gyfe; «
dan figer nemlig: T
«Thmngh all that sinngem- nf unsa
Clinq like-, l saw most miserahlo Miit-es
walk.l)umlng contlmml’y. Fest iman
sinnt-il. innen-r winning yet ssmlurlng
still; tlying Imrfsettmlly, yet never slisaell
— some- wandeked lonely in tlses ils-seist
ils-mess. send sonies in tell ssncmmtek tier
cely met, with cursiss luutlJunl blast-lie
mies. that made the clseosk »k ilarknesssj
)8«e!" l
Jeg ved at et faadant Heldede eisi
iterer, thi jeg hat vceret det! Jeg hat
set Mcend og Kvindet paa denneJord,
i uafbrudt Brand, dog ufortætede; -—
for evigt odelæggende sig ielv, dog
udhcldende det hete; ftadig beende,
dog ikle dødel — Dei et blot en an
ren Maade at fortlate det bundløle
Tnb paa, hvowm Bibelen taler. —
Beitandig faldende uden at naa Bun
den, bestandig fyntende Paa den mo
ralile Stigex blivende vaene og vier
te, og rog aldrig værre, end at det
tan blive endnu ftygteligerel — Evig
Udartningl —- -—— Sjcelen, med sin
uendelige Lptaaelfesevne for godt og
ondt, vcklget det ande, og udvilles i
Djævelstab aennem Evighedets nen
delige Evighed Frygtelige utænleli
e Tante, fom vi dog hat Bevifet for
Zinene for, hver enefte Dag. i- En
vittig Flab, iputgte en Gang en gam
mel Priest, hvorledes man vilde biete
sig ad med at anstaffe alle de Kul,
fom sdet behsvedes i det oetodolfe Hel
vede? — »Der er en ncem Sagt« —
fvarede Priestem ,,lyver Mund brin
get sme egne Kult«
Nu bar jeg met-net to Grunde, der
fokfvarer Bibelens helvede paa et
ethift Basis; jeg stal nu blot neevne en
ttedie: Det et ketfceedigt at have en
befiemt ordnet Straf for Sand! —
Dette Princkp hat fundet Pladg i
hart enefte civilifetet Lands Lovr.
Evig Straf vil naturligvis folge paa
evig Synd. Det er natutllgt at
flutte sig til, at naat Menneftek ttte
vil forttyde i denne Bei-den, hvor de
et omgivne af badde godt og ondt,
faa vil de da flet ille gne det i en
Venden hope alle deres Omgtvelfer er
ende. En Feder vil da sitte prive
paa at foebedre fin vlldfatne Sen
Ved at fende hmn til en Byi vætfte
Sstuetetvatterl Naac foenufttge Fell
vil vadste sig teue, fpetugee de da ts
te spaa Heut-et i en Mit-dinng —
Gnd get for enhvevi denne Bett-ein
alt hvad uendeltg Muskel-» Vtsdom
og Beide can give fee et Mennefk
der hat frit Balg; men hvis et Men
nesle voriger Synd i Stedet for Ret
særdighed, da lan uendelig Rettig
hed, Visdom og Kraft tlte sei det sra
Helvedr. Ovis en Mond vælger Dsd
i Stetdet for Liv, da maa han under
laste sig den Proces, sont det dsde
man undergaa for at det lebende lan
blive bedaret fra Ferraadnslsr.
Nu Himlenl —- det er ille svcert at
overbevise Mennester om, at den eisi
sterer, og dog er dek udenfok Bibelen
slere Beviser sot et Helvede end en
Himmel. Synden er mere i Udvitling
end Retfcekdighedem Hvis man tcel
let Ordene i en ftor Ordbog, da vil
man se, at der er et langt starre Tal
das dem der betegner det unde, end
paa dem der beteaner det qode Las
de daglige Aviser. De fleste af de sto
re fede Overslrifter fortceller om et
Helde paa Jorden, og doq qaar stat
lels Mennesler oa bildet sia selv ind,
at de med en lille Smule ·3lillelig
bed, lan fortjene sig felv Himletn
De forlanaer endogsaa, at Gild, sor
di han slabte dem, ital taae dern til
Himlen. enftondt de hat til Oenfxgt at
slæbe et Uretfcerdiglekens Heldede
med sia der ind. Fornleniirende at
Himlen er en beredt Plads for be
redte Mennefler, forlanaer d: af Gud
del umuliae, at gsre dekr- lnlleliae
paa et Stets, hvor de ille er Deredte til
at leve. Te nceater at nrodtaqe Li
vet,menfor1an·aer Livetk Glceder7
de vil Elle blide helliae men Irre-ver
Hellighedeng Lon. Te next-let at
forlige sia med Guld, oa tror dog at
lnnne leve i Hakmoni med Ham; de
dil ille lade Himlen komme til sin,
men Gud slal alligevel tnge dem til
Himlen. Alle deres Forljngender
gaar ud paa dette, at Gnd maa ingen
Forslel gøre paa Lys oa Marte, Syst
tom og Sundhed, Død og Lin, Anat
li og Lod, Ritteaaarden og Gemme-h
Moddingen og Haben; men de maa
hasse, at det gode stal ftillee fra det
onde! Saadan er Tanlen jJ i ethvert
aodt Hjem, thi del slulde vakre en
shellkg Plads hvor Renbed oa Fred var
de raadende Magnet-, adstilt fra den
øvrige larmende Verden. Jesus lalder
Himlen sin Faders Hug, on mon
Faderen vil have sit Hus soelagt ved
at aabne det for hele Universets Otto
flabs Lammet er den himmelsie
Stads Lyk, og der er ingen ond,
sortcrrende Brand i del Lpr Gabel
ne ete as Guld, Portene as Verler,
Mittene of Jaspis, da Grundooldene
as cedle Stene. Alt dette antnder at
tet onde er udelullet. —- ,,Men uden
for ere Hundene, Troldtarlenz, Ster
levnerne, Manddraberne, 83l7gxtdsdyr
terne og hver den, sotn elster og ever
Lsgn!« —- ,,Det slal ingen indgaa
sein over Uretsasrdighed!« — Troslab
ssal belonnes, det lrcever site-del Ret
scetdighed Det vilde ille vckre retfcer-:
digt, at de Gader vi har rkkodtaget as
Gub, bleve belønnede, men derimod
Maaden hverpoa de bliver brugt.
Lignelfen om de betroede Talenter
sorllarer den Sag. Derfor er enlwer
ansvarlig for de Gover, Gud har gi
det hom, baade de store, og de fmaa.
Himlen her da hisset er Lonnen for
Trostab. Mindet, Foreseillingem
Sammenlianingen og Zan:oittighe
den, disfe Sjælens udødelige Evner,
rensede ved Jesu Blod, og beherstede
af Livet i Gud, vil bringe en Himmel
med sig nu, og i Fremtiden, og den
ne Himmel vil vedblide sordi Trren
vedbliver. Naar en bar været tro i
denne Verden, hvor der sindes baade
dndt og godt, da er det naturligt, at
han ogsaa vil viere tro i Faderens
betö, hvor alt er idel gvdt Evig Tro
stab betyder evig Belsnning,« og dog
slal det huslez og bemærteö, at vor
Twslab sra ssrst ashang as Gut-S
Trostab, og at Lsnm er en Naadei
len. Frelsen er udelutlende Rande,
— Linnen er givet for Gerningerne.
Gud giver os ved sin Aand Livet i
Jesus Kristus, men den sorn vil din
de Kronen maa bunpel
Jeg tænler mig, at der maaste er
Forsslel paa Ltnnen hisset, ensltnt
der er tngen Forstel paa Feelsen. Et
Mennesle er srelst helt ellee sletsttle
feelst. Livet gir, at der er Forslel paa
et ng og et Menneste, men der et
ogsaa Forslel paa Ltvet t Nie-messen
Jesu Kristt Fortieneste gse at vi korn
mer i Vtmlem men Syllens Maul l
Vlinlen asheenger as vor Troste-b her-,
M Twstaben Wer vor Glases
evne. »He-at hager-er findt-den men
tlle alle as samme- System« s-—
Enhver«vtl bltve saa ltylleltstm hatt
paa nagen Mand- tan blies-« Inen neg
le vtl absolut vcere lyllellseee end
andre-END WWMI Ci« DIMIGM
sont vt Var den t Andacht-sen set U,