E AI
..Yanskeren«
O Woge thyheds og Vplyos
singst-la k vet v ethk
i Amerika,
abgioel af
DANISII LUTlL PUBL. UOUSE.
Blait, Nebr.
pdsnstemst udgaak hoet Tiksdag es Indus
Pris pr. sagt-lag
Ue Intan States I 1.80, Udlaudet i zw
Vlsdet set-les l Jst-stud.
willst-D Vetqliug, Idtesfesotaudriag og »
Inder angaaende Blut-et echt-zieren
l
pAlell LUTkl. PUBL. EOUSL (
Bleir, Nebr. l
schalt-n I M Aal-ersuc.
Ill· Bidtas til «Danstekeu«l Jadhold:
Ahnung-h Lomspondaneet 's Aktiklek
« mhvek Akt, bedei abrufen-et
OLM subtilen, Blum Nebr.
Ortes-ed It the Poet Ofllce It Blut-. Neb»
ss second Ils- mutter
Tdnklislvs Istes sinds III-ov- upon
Oppllcstiom
,,Danfkeren«
Meer feadt til Substklhenlet, ltdtil umk
cech Opsigelfe moving-I ei Udgiveme, sg al
Oclb et betalt, l Ovekensflemmelfs and de
Formel-e Stein-I Postlooe.
Nur Les-me dem-endet stq til Falk, bek
nimmt l Blut-eh knien for at kjbe hos dem
illa for at san Oplysning pm del nett-rede.
sites de altid omtale, at de san symme
smm l dem Mad- Det vil um ttl gea
Isis Nytte .
—
Rettelic.
J Ilarsberetningen Zide 953, Pa
ragraf 8 er Tidsbestemmelfen ude
lud-L Beflutningen flulde lyde: Der
fsom nogen Zubffription ikke er ind
betalt inden 1. Februar for det inde
vætende Zamsundsaar, o.f.v. Tag
eders Bereininger og ret deite.
Tet er flere Trylfejl i Bereiningen,
men de er af mindre Beiydning.
L. Johnfon Sel.
Du er din Bruders Vogter.
Af E. W. Post. Jndfendt eftek
»Daily News« af M. Beck.
»He-or megen Borgetlrig ptøver
Avbejderforeningernes Ledere at im
Landet ind i?« fpurgtes der.
Undertiden prøoer en Mand at
starke, hvad Ehan mener skal blive en
lille Brand, men den naar til leisten
geligt Stof og lebet udenfor hanå
Kontrol. Men han er lige godt an
fvarlig fsor Studen, Jlben gIr.
Colorado havde sin Del af dei·
San Francisco, Omaha, St. Louiä
og Chicago hat gjori bitte Erfarin
get.
Enhver lille By, hvor Arbejderfore
ningen statter en Strike« begynder at
le sig om efjer Bestyttelse for Liv,
Lemmek og Ejendom.
Atbejdetunisonens herstende Aand
synes at forvandle fredelige Borgere
til Dænwnet Ftedstnæglere men
ger man Ncese ad, Lsovene tilfidesceti
tes, og -Opr-r, Anain og begyndende
Borgerkrig tvinges Paa Folket.
Bisse Asskyeligsheder synes at tage
saa vidt om sig, saa det almindelige
Fall tvinges til at rejfe en ltcetk hem
mende Haand for at haandhcrve Lov
og Fred.
Dette er ikle bare en Ovinion men
ei Faltum, Arbejderunionens Hand
linger paatvinger os.
Hvor langi de vilde gaa med disle
Botgerlrigshandlinger, dersom de
sit den Magi, de sogen derom faak
enhver g-Ire fig en Mening efter de
Jagttagelset, hie-n gier.
Ethvett tccnkende Mennesie gyset ved
Tanlen vtn, at enhversombelst Dag
kan bringe Steile, Bald, Misfvrstam
elfe, had pg Modzsdgydelse til Byen,
hvot han bor, eller til hans egen Dir
og iane ham i sit Garn.
EWI Arbejdet frygter for den
Deg, da en Unionsledey bellcdi med
Anfoeitet og hemmellgt sugende Fore
Wdenes W, kan komme og
Wde hatn Lediggang med Udsigt
til Hospital eller Grav, om han Este
adlydet, pg enhver Arbeit-ers hustru
hinter pag Ziel-, men gener for de
AMwa, san es W hul
fogkcn bade W ind i.
M M for Stellen,
Ie- W pfi- Uviu-, og den
Muses ofte af
de det og betafFRegningen For, hvad
Krig Hit- rned Z holde Bag
TCIUJU tkcz . e
ikenes IIIger rastter langt for
den almindeltge Borger. Der kom
mek f. Ets. en Sttite i Bygningsz
get. Jernbanerne maa asstedige en
Del af deres Mand, fordi der er min
dre Tømmer, Kalt, Staat, Sten etc»
at fragte. Der maa afsiedigez Begn
nmend, Arbejsdete i Staat- og Kul
miner, ,,lutnbekmen«, Teglbrcendere,
Grubearbejdere, Stenhuggere, Masti
nister, Glartneftere, og Snese af an
dre Haandværtere fratages deres Ar
bejde og Levebrted, og der bringes
Hungersnød over usiyldige Mond,
Kvinder og Birn. Saa siger Benge
manden: ,,det er for besværligt og
tostbart at bttgge, naar man stal have
Spettatkel med alle disse »Un·wns«.
»Man hat itte fsr gjott op med en,
spr en anden er vaa Strite, vg al
den Plage og Tab og de mange Vi
dervaerdigheder gsr Livet til en Pyr
de«, saa beholder ban sine Penge ude
paa Rente. Hundteder as Millio
ner, sont var rede for Foltet, er paa
den Maade bleven holdt tilbage Te
sidfte to Aar.
En Dags Arbejde tabt,
’altid tabt.
Vi maa se Virteligheden liget An
sigtet, naar vi vil raade Bod paaTil
standen.
Vi Atbejdsgiverne itte
fer, at
standfer Industrien, ftener Sporvogit
ne ellek lober dem af Sporet, auth
ber og rnvder Motormeknd og Kon
duttsrer, angtiber Arbejdeke, lukter
Fabritter sog htndrer almindelige
Folt fra at nyde detes alminckdelige
Privilegier vg drive deres Ists-rings
veje. ArbejdertruftLederne tiltager
sig ser Retten til disse Ttng og un
dertrykker saaledes Folkei.
Saadanne Handlinger udfpres of
tc tvertimod Arbejderunionernes fre
delige Flertals Ønsier. Ubetvemme
lighed, Tab af Penge, Ejendotn eller
Lpnningev er siemt not, men hvasd der
rsrer ved Hjettesttengen, og hvad der
rojfer Mandsmodet i Mennettet til
heftig Protest, det er, at der lægges
Haandjern paa vore ameritanfte Bor
gerbrpdre og underlcegger dem
Unionsledernes Slaveri, eller de an
gribes og mordes, naar de prsver at
fottjene eerligt Levebrsd for dem selo,
Huftru og Born. Gode Autoritetet
Paastaar, at fra 70 tkl 90 Procent af
Chicago Teamsterne itte snstede -:.t
strite. De var til·freds met deres
Arbejde og Lsnninger. Men en Leder
eller to med en Vis Hensigt bag Toret
»ordrede« Striken, vg, sont en af
Teamfterne siger, »hvad tunde Man
dene gsres Deksom vi blev ved vort
Arbejde, vilde vi itte naa til State
Street, fsr en Psbelhob vtlde raabe:
»scab«, og Teglftensbrotter og Sten
vilde flyvr. Det heIdder enten at ad
lyde eller gaa til Hospitalet eller
werte-« (Mere.)
Lidt fra Nybyggcrlivct
i Albetta, Canada
Af J. C. Gundefem
(Fottsat.)
Rybnggerlivet fører mange Beim-r
ligheder og Genvordigheder med sig,
naar man gaar ud som Civilifativ
neng Grscemfepofter, hvad enten det er
paa Praktie eller i Sinnen, man val
get sit Hjem. Tet maa man være en
Smule beredt paa, for man gaar ind
til det; thi ellers bliver man stussct.
Stusselsen tan for nsoglesVedtommem
te blive stot not alligevel. Men paa
den anden Sidse Hat Nybyggetlivet
noget fængslende og tiltrcektende ved
sig, isæt for yngre Folt med en god
Billie og et Par starke sendet til
at tage fat med. For mig i al Fald
hat det noget fangslende ved fig. Hex
hat man gab Btug for al den Birke
lyst, Udholdenhed og TaalmobigheH
som hemn hat givet en, men ogsaa
beste et et Bund, som tan fortges.
her maa man begynde at opbygge et
hjem fta Grunden af. hat man
Lyst til at plane — hvad de flefte jo
mere ellet mindre hat —, saa tanl
man, hvad hie-n. Ejendom og Bedrift
angaar, plans af dienend Lysts blos
man ille glemmet, at Lykten og Bel
sigmtsen immer fxa Hemi. at ,,al
gvd Gove- og alasukdkmnmsii Gabe Or
W og W nes fta Las-ins
Wiss
"--s. qHHtzzxi Stets-, at m
IF « iek It WIP III
taki n be Legeme her etmm et
Degen-, sonstwi
m m- ai wes-M ct hinkam-J
Kultur, Dei tager « det kostet«
Arhejde os· Uldholdeiv dz idet nvan
maa lmpe sig frem- -Skridt for
Strizdt men saa dil man ogsaa høste
Udbntte sog Glcde af sit Arbeide.
Jeg har ialt lidt om, hvad vi hats
heroppe; det funde vel ogfaa var-e paa
stn Plads at tale lidt om, hvad pi
ilke har. For det forsie saa hat oi
ingen Vejviseke hunde, heitres jo vic-!
de være meget susteligt, da Landet er
meget vildsomt for den fremmede De
fiprre og mindre Sbvpariier, som»
idelig afvekfler med stsrre og mindre
Græsiletter, entelftaaende Træer og
B.usle, ger, at man let forvilder fig.
Hufene er smaa og ofte flet ille syn
lige i nvgen lang Afftand. Her er
ingen Bejvisere af den Grund, at da
de fsrste af vore Folk lom herud. var
her heller ingen Beje. Bejene gaar
i hvad Netning iom helft, ofte paa
Steder, hvor de slet iike siulde gaa,
idet man fra fsrfi af har lavei sig Bej
med Øksen i Haare-den hvor man let
test kunde komme frem. Dei hat dvg
maasle været en Siusielfe for nogle
at sinde Bejene saa Primitive. Hat man
foreftillet sig, at en god farhar Bej
— o:n ikle en Landevej — gil forhi
ens Homestead, Vg man saa kommer
og sinder hverlen Bei eller Sti, saa
lan det not fle, at man flaar Handa
ne fammen af Forundring og siger:
»Nu hat jeg aldria lendt Magen!«—
Men hvor ligger Fejlen? Efier min
Menina liager Fejlen i den forkerte
Opfattelse, man er kommen med. Hvor
tunde det vcere anderledes i ei Land,
hvor tun Jndianerne oa Slovens hil
de Dyr fandedes i de soundne Tiber.
Indianerne hat — faa vidi mig be
icndt — ikie været saerdeles dygtige
til at anlcegge Beje, de taaler i ali
lFald ingen Sammenligning medOld
tidens Romere. Dog sindes der Jn
dianer-3tier ellet Beje paa sine Sic
der heroppe, saaledes gaar der en
aammel Jndianer - Vej sra Calgary,
den ncrften 200 Mil lange Sircekning
ned til Edmunton. Dei meste Jngr
niørarhejde, der her er udrettet i for
dums Tib, er usdfsrt af Bævetne.
Her sieder man idelig paa Demniw
aer, iom disse martelige Dyr har
opfert, for at opdæmme Banden —
Disfe Dæmninger tjener os underst
den til Bej eller Sii paa Siedet-, hour
man ellerö ille kunde komme tsrfodet
sever. Der har sitleri her engang
meet mange Bæveriolonier; men nu
er de i ol Fald her paa Egnen udryd
tet af Jndianerne for lange sisden. Vi
stal nol inden rei lcenge faa gode Beje.
Der anvendes hvert Aar alle de Pen
ae, sorn de enkelte Distrilter raader
ever, til at anlagge Beje i de Linien
hvor de as Regeringen er udftullen.
Al den Stat, der hidtil er opircevet,
baade as Homesiead- og Speiulantss
Land, er lun Bei-stat. Sidste Aar var
Bejslatten for en Kvartseciion Land
her i Distriliet 83.20, i Aar er den
M.80; men Farmeren kan selv have
Anledning til at arbejde Bengene af,
om han vil.
Alting er her i sin Borden. Cont
mson School har vi heller itke endnn.
Bornene hat altsaa hidtil hast Ferie.
hoad engelsi Stole angaar. Stole
kan di imidleriid faa, saa snart di
har der sorordnede Antal siolepligtige
Bsrrn nemlig 12. Dette Tal har vi
nu langt overgaaet paa Grund af den
store Jndvandring sidsie Fort-an En
Komiie har nu arbejdet meld at udstiii
le Stoledistrilt og indfende Aus-g
ning. Endvidere hhr vi ogsfaa Lov
til at komme med Forsiag om, hvils
Fiel Navn vi runde Inste, Distriitet
istulde bar-. W.)
Begejstting.
Hat du nogentiw vatet begeistret,
rigtig begejstret og gennemvarmet,
saa Hieriet btændte i dig, og du mast
te sog stulde give det Udtryk, maatte
og siulde communitere det til dine
Omgivelset. Der gives vel næppe et
voksent Menneste, svm ikte til en el
ler anden Tid hat betet og er begei
Tstret for unget; der er jo nu sum altid
jfaa meget af fsotstellig Att, som san
Hatte Mennesiets Filelfet i Betst-gel
jsh og der kan væte Tiber, da man
»ftler sig meget lille som Menneste be
Httagieh naat man lægget Markt til,
hvad det ek, Fern stemkalbet Besei
sitingem Ax«erinbter sauledes et
Optog paa « usinder af Mem-flet
overmaade begefstrede, hurraraabende
drqge edit sit elegantJM, lyvori
few ngtæzmperen W,Simnwns.
Ja, yea» ers-» Eis-um . Ave-! ds
.maskg"e csz msn san se a txt-ist« For
tetåknszmend me M Mit-M o
-
W
det en »Baseball-game«, at de betet
sig ad ssom Stole-Menge Hvis man
nu dilde sporge: solt-er denen-Begri
ftting sig. saa lunde det jo not se ud.
Jom om den tun datede i Ojebliktet;
»men i Bitteligheden varet den ded.
Hdis man dtl lægge lidt Mærle der
til, saa dil man snart fe, at det er
Begejftting, der dtidet Mennestet; et
det Forlystelser, sont setter det i Be
mgelse, jsa da er det haatdt at sidde
stille, hvis der er nvget paa Zierde et
ellet andet Sted. Er det Begej
stting oder den Magt, fotn Penge og
Nigdom gidet, ja faa er det haardt
at holde sig rolig, hdor der en Doktor
ellet et Hundrede at tjene; eller er det
Musik, Kunst eller noget af de ædlete
Ting, sont begejstrer, faa lan man jo
sc et Menneste gaa laaledes op i dette,
ct det glemmer alt andet.
Zorn ganste ung dat jeg meget be
gejfttet for Musik, og jeg tunde nie-l
get godt gaa en danst Mil for at here
»Militcerrnusikien spille en Time; dg
Jeg er itle fti for Fotttnllelfen endnu,
naar jeg betet Strengene spillr.
Z Nu læret Ordbogen os, at Begej
lstring er odhedet Jndbildning theated
Jrnagination), og detfor flal den, som
den gamle tdniste Squire siger i en
af Mts. Humphtey-Wards Bogen
holdes nede. Den unge Ptæst er be
gejsttet for sit Arbejde, for hdad han
stal faa udrettet idlandt sit Folt, men
lmn faar en Spand koldt Band oder
Hodedet, da den gamle siget: hold Be
gejittingen nede, min unge Ven, hold
den nede nn. Han holdt den nebe,
indtit han hadnede i en Sump, inthl
han lom til den Oderbevisning, at i
Stedet for det himmelsendte Budslaky
sdm han hadde faaet at bringe, saa
lunde han sige som Bjsrnsom »Dort
Godtfolt gaar, det et Guds Veje«.
J Siedet for en Religion, sendt fta
sHimmel til Jord, faa bled det til en
Religion, sendt fra Mennesiet til
Gud. Dette dar Lonnen for at hol
de Begejfttingen nede, den, han som
enhver Kristen fslte og var i Begyn
lhellen gennemildnet af; thi hat Vet
densmenneflet deres, hootaf de er be
ijælet, saa Hat di, fom dil dcrte ikke
alene Rriftne af Navn men ogiaa cf
Gar-m det meget mete, og da gælder
det fandelig o1n, at vor Begejstting
lan date ded ej blot en staltet Stand
i Mag, men hele Lidets ttadle Tag.
Paulus-Z Begejftting begynsdte, da
tan saa Jesus. Den endte — ja endte
den? Den som hat ttoet og i Tre,
Haab og Kwtlighed fuldentdt Lebet,
ban stal jo synge Lammets Pris e
nindelig. Den, sont dil ind i Himlen.
maa bringe den med fig.
Hat di haft et persontigt Mode
med Jesus Kristus, hat di splt hans
frtlsende Kætligheds Magt, hat di
red daglig Samfund med ham selt,
tmad han et for dot Styld, da vil
dot Begejstring for ham itte formind
stesx »den dil blide ftstre og stotte,
ret dil blive mindre af os og mete af
dam. Vidnesbytdet om ham og hans
Kætlighed vil altid date sotn wagen
de Manna for dor Sjcelz hans Nat-n
cil rote vore Hjettet sont intet andet
Nadn.
Ved et Mode i U. M. K. F. i Chr
cago, hdor en betendt Preditant fta
London talte, sagde han bl. andet:
De latet edet om Maanen, dm Stier
netne, om Solen og deres Bedægelser,
om Systespeare og andre Lys i Li
teratur-en, men de glemmer at tale til
edet om Jesus Kristug og ham tots
fcstet. s-— Ptceditanten dar en ældre
Mond med et fint udtrdtsfuldt An
sigt. Da shan havde udtalt Ordene,
dan sang dem ud, saa de tungede l
Hallen, da lsd der en haatidtladpen
gennetn den med næsten date Meend o
rersyldte Sal, sont jeg knadt hat htrt
Mage til. For megetl siget du maas
ste; men det, at Lyden as Iesu Nadn
tan fylde en Stute alvotltge tausen
de Mænd med saa stot Bengtng,
varmet DtettM og Leser, otn du al
drig hat detet degefftret for Jesa
Nadn og Ære, saa ded Guid dtse dtg
Its-m vg- hvsd hast Im glvtt for vtg.
faa bltvet du det og fottryder det al-.
dttg t al Mal-ed.
U Klyver.
Abonnet paa vott Samfunds
Blut-u ,,Dansteren", 81.50 aatlig,
udgaar hvet Tiksdag og Frei-am
»Da-ist lutherst Kirseblad«, 81.00
aailig, udgaat hver Onödag; »De un
ge « Blad i Amerika«, soc. autllg, nd
gazr hvet Maamä7 »BI-rnebladet«,
50q’ aatlig, udgaat hver Simdag
,Dansteren« udgaat 2 Gange om
U . 31.50 catlig. PwtzesNr. fris.
« « « « " t
Dauft Foltesamfunstqssandzi
Udsvalg. -
J den totte Tib, ovennaevnte Ub
valg hat bestaaet, hat det vist sig, at(
et faadant tan date nyttigt. Men
fot at væte til M maa U have(
Materiale at vix-le nnd og det hat.
det endnu itte tet tatst af.
Udvalget anmodet wetfot danste
Kredse —- hvot det »Unfles Ttlflyti
ning af Landsmænd — otn at senbe
det Oplysninget. Diöse stal helst
væte saa indgaaenbe fom muligt og
otnfatte alle stedlige Fotholv af Be
tydning baade paa det materielle og
det fociale Otntaade.
Øttfteltgt et det, om hvet thbs i
alle Fald vtl opgive Abt-essen paa
en paalidelig Person verstehs, til
hvem det tan henvises, naat det af
nsogen begetes direkte Fotbindelse
med Ktedsen. Et Pat Siedet hat
man alt fotftauet dette og hanc-let i
Henhold vertil. Der maa bog siktett
tsckte flete Stedet, hvot man -n«ltet, at
stete Dunste stal fltjtte til.
For dansie Mennestet, sont unstet
at flytte, vil Udvalget alttd væte teve
til paa Anmodning at give de Oplys
ninqet, det set sig i Stand til, ellet
ogfaa benvise til en ellet anden vedet
hckftig Person. Udvalget vil i det
hele taget gste sig Umage sot at
bjælpe Danste med at komme til
Stehn-, hvot tret et Betingelset fot at
tunne faas et Hjetnsted under For
lwld og i Omgivelset spatende til
Vedtommendes ftemscttte Lasten
I Alle Skkivetsek in udvarget abset
fetes til:
A. H. Jutgens,
2210 Btoadway,
Mensotninee, Mich.
Boget til nediatte Pmer.
Vi hat modtaget mange gove ptllige
Weges-, fom itle et opfstt i vort Kata
log. Summe scelges til neosat Pris.
saalænge Qplaget vater. Prisetse et
netto, og Bogerne fendeö pottofkit, til
Oplaget er udsolgt, i den Orden, som
Bestillingetne indlsber. Sttiv mei
det samme, inben det er for sent.
c7Bsgetne bestilles eftek Nummer.
233· Vor Hettes Jesu Ktifti Gen
lomst.« Bibellcesninger over Mat
thæus Evangelium, Kapitel 24,
holdte i Adventstiden 1887 as G
Gstzche, Sognepmst i Ftedeticia.
69 Sidet, i Omflog. Nedsat fta
30c. til 20c.
286. Danmatl, Preugsen og Purga
fredens Paragtaf 5. Af Vilhelni
Bittedal Sider, iOmslag.
Nedsat fra 15c. til 8c.
240. Hvotledes flulle vi opdrage vore
Born? Letfattelig Opdtagelsegvej
ledning, udatbejdet as »En Krebs
of Latete«. 68 Sider, i Omslag.
Nedsat fta 20c. til 10c.
243. J Sommerferien. Lystspil i
fire Alter, as Wilh. Malling. 182
Sider i Omslag. Nedsat fta 75c.
til 40c.
245. Nutids Spstgömaal og et Styii
le af det Dunste Foltg Levnetslslx
En follelig Julegaoe til Vennet i
Norden, fta Vilhelm Birledai. 259
Sider i Omflag. Nedsat fra 81.15
til 25c.
247. Danmaris Stigm, Falb og be
gyndende Rejsning i Midaldeten.
En follelig Julegave til Vennet l
Not-den« fka Vilhelm BitUsL M
Siber i Durst-H Redlat fta 81.20
til 25c.
248. OvergangsiTitlen l Danmaek
fra Midalbet til Nyautstid. Eil
foltelig Julegave til Vennek i Not
den fta Wilhelm Birledol 308 Si
det t Omslag. Nedsat fis 81.20 til
25 sent-.
Us. Særligt og Alment. En fol
telig· Julegave til Beimet i Norden
fta Wilhelm Qikledat 284 Sidet
t Wag. Redlqt fta sLW til
25 Genu.
252. Bibellcesutng i Hjemmet 1.
Bind, over Pauli Breve til Rom
metne, ved N. L. Balsletz Segm
ptæst i Pontia-. 88 Sidet t Om
llag. Nedsat fm 40c. til 15e.
253. Bibelleesning i diemmet 2.
Bind, over Apostlenes Gewinst-,
ved R. -. Voller-. 124 Stdn i
Omllag Redsat fra soc. til säc
254. Bibellcsuiug i W Z.
Bind, ved U. L. III-led, set
Pauli Brev til Galaietne og Pault
Vkev til Melchisedek l Mi.
80 Sidet i Quillt-H Msut fee
40c. til ist
255. Mitten selb. Jollchststolens
Vanebtydee, of Feedetit Ward
· 2. 20 Aars Hsjsloleviftsomheb
« med ni Billeder. 300 Stder i Om
slag. Peis nedsat sva 81.40 til
50 CentQ
256. Dansle Komponister. Fire
Stildringer, as Carl Throne. 282
Sidet i Olslag. Redsat fra 81.00
Cl so M.
M. De Kristues mdelige Preesth
dsmsmr. Afhandlsing sor den Tu
logisle Dottorgrad, ved Univers-ite
tetö 400-aatige Fest, as P. Mad
sen Professor i Teologi. 195 Si
der i Omslag. Nedsat fka 81.50
til 50 Cents.
261. Om Betydningen og Sansyn
lighedsbevis sor Kristendommens
Sandhed, as N. Teisen. 54 Sider
; i Omslag. Nedsat sra 30e. til 15c.
»M. Romettitteng hooedvildsarelser.
En Haanvbog sor Lægsoll as G.
Schepelern, Sognepmst. 450 Si
dek i Omslag. Nedsat sra s 1.80
til loc.
M. Det babylonisle Fangensiab.
bibelsie Fotedrag as B. Ges
sche, Sogneprcest i Freoekicia. 140
Sider i Omslag. Nedsat sra 56
c· til 25 c.
26·7. Den nytestamentlige Texts Hi
storie i lortsattet Freiristilling. As
H. V. Sthyr, Pros. theol. 129
Sider i Omslag. Nedsat fta 70 c.
til 50 c.
268. Danehnsset og dets Plads i
Danmarts Statssorsatning. As
Anna Hudr. 244 Sider i Omslag.
Redsat sra 81.20 til 50c.
269. Embedets og Menighedens Sam
virten i det tirlelige Arbejde. As
P. Madsen, Professor i Theologi
en. 92 Sider. Nedsat sra 60 c. til
25 c.
270. Under Cromwell og Carl den
Anden. As Fors. til »Fr-: Luthers
Liv«, Optegnelser as Familien
Schönberg-Costa 248 Sider i
smutt Bind med Gulotrvt. Nedsat
sta 82.50 til s1.00.
271. Billeder as Nordens Historie.
As Frederit Barsod. 296 Sider i
meget smutt tomponeret Bind med
Guldttyt. Nedsat sra 81.80 til
75 e. «
272. Kirlelige Lejlighedssltifter. As
Dr. h. O. C. Laub, Bistop over
Biborg Stift. Udgivne til Minde
om den asdsde Forsatter as G.
Schepelern, Sogneprcest veo Trink
tatis Kitte. 296 Sider i Omslag.
Nedsat sra 81.50 til 50c.
273. Ajsge Byes historie, samlet ester
trytte og uttytte Kilder. As An
ders Petersen, Lerer i Ball-by.
440 Sider i Omslag. Nevsat sra
8240 til 75 c.
274. De avignonste Pavekä For-hold
til DanrnarL As L. J. Moltesen.
246 Sidet i Omslag. Nedsat sra
81.28 til 65 c.
275. Lysglimt i Tusmsrte Uodras
as N. F. S. Grunotvigs, Streu
Kitlegaatds og Nasmuå Nielsens
Slrister. Udgivne as Jakobe
242 Sidet i Omslag. Neosat ska
81.00 til 40 c.
277. Cn Pilegrimsscerd i de: hellige
Land. As C. henrit Scharling,
Professor i Theologi. Med et
Kort over Jerusalem og 31 As
bildninger. 412 store Sider i Om
slag. Nedsat sra 82.70 til 81.50.
278. De hellige Bjerge. En Dtgts
cylus as Karl Getos ved G. Sche
pelern. 76 Sider i meget sinnst
totnponeret Bind med Guldtryt og
Gnldsnii. Nebst-: sra 80c. til Säc.
279. Nordeustitldg Reise omtting
Asien og Europa. Populcert stem
stillet as A. horgaatv ester baut
Dogbjgen 356 Sider i Omslag.
Nedsat sra ssLO til 81.50.
280. Sort. En Bestrivelse as Klost
ret, Atademtet, Kirscm Læteanstals
ten og Sor- mermeste Omegn.
Med Dort og taltige i Telsten inv
satte Afbildninget og oplysende
Tapler. As Th. hausen, sh. Ad
suntt. 108 Stdet i Omslag. Nev
sat sta 80 e. til 40 c.
282 Fra Bibenstabeus Bett-en: De
Punktes Kultur t Vittasettdew
As J. J. A. Warst-oh 42 Stdn i
Omstag. Redsat sra 40 c. til W e.
I. soegerlise case. Seerltg
LIWUD Melsornstdeutset
Gib-IM. As R. Meist-w 96
CJOUsL NOT-Unwe. tsl40e.
Usfssw ide sme sper.
Med etlist Wut paa den tit
ty widm- Lte. theol. 98 Sider t
Wag. Rckdsat ska 60 c. til 25 e.
Ists- III-.