V U U III E W Ic U O
»Dosten-« adkommer hoet Cis-das og erdag Girgdagg—ngave. »Das-»mus- kpsikk km- MO p-. m» s
j
Nk. 5(s. Bcaik, Nebr» Tiksdag d. 18.Ju1i 1905. 14. Aang
, Terroristerne paa Spil
igm
Ists-get at snigmytde
Generalguverntren i St.
Petetöbotg.
Dreher Kussen og Dritt-no
Fra St. Petetsborg meldes i Sim
dage:
Terroristetne hat atter været ritt
somme i Byen med det Resultat, at
Politiaarvaagenheden er blesven for
doblet, og Vagter opstillede omtring
alle de fremragende Bygninger. To
Bombefabritter er bleven opdagede det
sidfte Demn, og det msodige Ferse-g poa
at ende Generalguvernsr Mamm
vitch’ Lio flog tun fejl paa et Haar.
Guvetnoten havde just forladt M
Katet ng var gaaet ind pas sit Kon
tor, da en utendt tastede en Bombe,
der etsplokierede paa Toppen af Cou
pöen fVoxmenk «sspl"intkede Korewjet
og dræbte ksaade Kasten og Hestene.
Bombekasxeren forsvandt i Forvir
ringen, wen efterlod nogle Papiker,
ved Oftle nf hvilke man haaber ;t
vpnaa bans Arrestatjon.
Den steckte af de opdagede Bombe
fabrikker ca: i Rast-beben af Jernba
nebngninqemei Departement, og der
var sijult i den 20 fulbt sandige Bom
ber og 50 Ptn Dynamit.
Der funkteå oqfaa i Tusindvis Ets
emplarer cf en Proklamation, sont ov
fIrdtebe »die lonale Rusfeke« til den
22. Juli at fejre ,,B!odbadet«, som
gaves den-.- ksen 20. Januar, ved ,,a:
sptcenge alle Ecldatet og deres Varus
ket i Luften«.
Revolutärnært Manier
Fra Uccthrs lasseg under 153. ds-.:
Social - Zkksrcolntkonistetnez liriasors
ganiiatirn Fuss ndsledi en Proklama
tion, son-. Nimm-, at Dobsdocnmm
sont var ::r:a:t imod Politichef Gene
ralniajor Gm- 3huvaloss, der blev
inigmnrdet Den 11. Juli, var udføxt
af et af Veng Medlennner — paa
Grund as denne Sattavå forte :«.1
grusomxne Ulltivitet i Odesia —- bv:r
Grev Sbnmloss for var Præfelt —
og hans fenete Tilbagevenden til at
tiv reaktionckr Tjeneste eiter den pani
tussisle Tsitiator Trepofs Kalb for at
undektrykke Revolutionen i Mission
Prsollamationen sluttek:
Lad denne Elsetution tjene som ei
glctideligt Signal til Ruslands Mil
lioner, der er i Revolie, og ssotn en
Dsdsllolle for den hendoende Auto
ttati. Lad det minde alle autolratisie
Hunde om national Retfærdighed.
Vil Czaren qlsdieere?
Fra Berlin fortalles i Sondags:
Noget af en Sensation er bleven
vakt het, ved at der gennem diploma
tiste Kredse er mobtaget Efterretnim
get, sotn gaat ub paa, at der wes
statt Ttyl paa Czaren for at faa
ham til at frasige sig Tronen.
Enletejserinben (hans Moder) ek
Ilcetes at vcete Bevcegelsens Leder.
Man hat en Fslelse af, at ocn hans
Majeftckt trat sig tilbage, og en mid
lertidig Regering blev etableret, saa
var det muligt at indfpre Reformer,
som vilde lilfredsstille Falken
Det paastaas efter bedsie Autoritet,
at dersom det ikle var for den per-«
sonlige Stinfyge indenfor bei stotfyrs
stelige Parti, saa vilde denne Plan
vceret gennenthrt for denne Tib.
Man tror het, at saa fnart Frei-s
underhandlingerne er afflsuttede, og
muligvis spr, vil Czaren trække sig
tilbage og wetlade Regeringens Isi
ler i andre beendet-, sont vil admi
nistrere for hans Sonog Atving.
M. Witte inne- st vcre Mai-dein
Efter at det var bleven vel betendt,
at Ministetprcsident M. Witte var
valgt i Stedet for Mukaviess som spr
fte Mund blandt Ruslands Bei-rosen
tanter paa Ftedstpnferencen, sttlledez
hans Valg atter for et Pat Dage
Jsiden i TvivL Men det synes nu ba
jte at have været en Avisand. Unde:
Iden 16. ds. meldes fra St. Peters
jborg, at Mitte famme Dag tilbtagte
wen Time hos den amerikanste Ambas
ksadsr Meyer og talte om den foreftaas
ende Fredstonference. J Gaar stulde
han have endnu en Konference med
Czaren og betefter afrejfe over Pa
ris til Washington. J Dag er han
sandsynligvis i Paris-.
Man menet, at M. Witte bringet!
et personligt Budstab fra Czaren til
»Prcesi«dent Roosevelt. ;
j Ei Brod i Paris hat-de publisekct
tMr. Wittes foregtvne Jnstruktioner,
Imen dette ertlæres for upaalideligt,og
Her er ingen uden Czaren, M. Witte,
lldenriggminister Lamsdors og M.
Harwig, som ektlcerer dein-, der ten
rer Jndkoldei. Det dætter over 20
Liber,
»Nova Bremva« indeholdt i Gnak
folgen-de Udtalelfe: »Na-stand tun tun
gaa ind paa en Frev, ver vil lade
Stejsekrigets Værdighed og vitale Jn
tetegser 11beftaarede. Refultatet hat
Betydning for hele Europa. Vore
Befuldmægtigede maa bufte, at de maa
forfoare itte alene Ruslanb men alle
tautnsifte Nationer, og de vil sinbe
moratft Ztøtte i Paris, Berlin, Wa:
fbington on maner end-m i London«.
En Vetetan dId.
Fra Boiie, JDaho, rneldes i Guar,
at General W. W. Blaclmar, Chef
Lominandor for ,,The Grund Army of
the Repnblic«, Døde der i Sondags ef
ter G Dageg Jldebefindende.
Den lu. DE. aktiverede General
Vlactmar, ledfanet of ssn Husiru, i
Boife for at visitere Grund Akan
Pofier igennem Nokdveften. Han fol
te sig ikle vel, Da han lom det. Sis
«den blev han stadig daatligere, men
Hefter hans Hufirus Øsnfle holdtes hans
Tilstcmd fljult for Offentligheden.
Hans Legeme bliver balsameret og
sendt til Bofton for Vegravelse.
General Blaclmar var født i Bri
stol, Pennsylvanien, den 25. Juli
1841. Da Krisen ndbrød, lod han
sig indstrive i 15. Pennsylvania Kava
leri Regina-vix seneke blev han forenei
med 1. Welt Virginia.
lHccn ijente med fremragende Brig
tighed gennem Reigen, og ved Five
Forls blev han af General Custer i
Felten fotftemcnet til Kaptajns Rang.
Ved »Gtand Akmy«s sidste Leitmipde
blev han valgt til Kommtan Han
vil blive efterfulgt af John R. King
af Washington, D. C» som er sen.
Vier-Kommandsr.
Blackmat var vellendt i Omaha,
da han havde bespgi Vyen flere Gan
ge. Han og Dommer Lee Eftelle var
gode personlige Rennen
Nebraska Statöudftilling.
Denne sial holdes fta den 1. til 8.
September.
Der gereö flore Forberedelfer for
at gøre Udftillingen til en Succes —
faaledes for state Afdelinger af Din
flue.
Blandt mcrrlelige Trcel ved denne
Udstilling lcm nævnes, at der vil blive
en Stoledag med Stoleudstilling. Det
flal være den G. September, og del
henflilles lil Stoleembedsmænd i Sta
len ille at lade Stolerne begynde i
Aar for 11. September-, saa baade
Lærere og Disciple lau faa Anledning
til at se Udftillingem som l sig selv
vil viere en stor ,,osbject lessson" (Gen
stands-Leltie).
"Maa føje frgeltensäg
Uenigshed i,den fvensskc
Komitr.
ning.
Kejser Vilhelms Hold- l
l
Ei speciett Teregkam af15. ds. sca!
Stolbolm til »Dann News«, Chicagos
berettek: ;
Svertigs Oplsøsningsfoksiag, Inn
nu er under Udarbejdelfe, vil eftets sit
Jndhold blive et Ultimatum, efter
hvad Kaptajn Baumgarten siger, som
i øvre Hus indførte Forstaget om at
bevilge 100,000,()00 Kroner (ca. MS
000,000) til Benyttelse i Tilfældet.
Kaptajnen hat ledt et indsiydelses
tigt Patti i Kampen imod de to Lan
des Adftillelfe. ,,Naar Rigsdagen
hat taget Bestemmelfe om Oplssnins
gens Vetingelsek«, sagde Kantajnm
»faa vil de repræfentcre et ureducep
ligt Minimum, set fta den nationale
Æres SnnspuntL Afflag vil ikke gi
ve os andet Alternativ end Krig.
Nigsdagen er besiemt paa. at Krian
ille sial efterlade noqen Plet paa
Everrias Etiold. Med Undtagelfe
nf Zocialifterne indtaqer hele Landet
denn-.- Holdning. Konaen vil itke fættc
sig imod, naar Nationens Faftholden
derved er anbenban
»Eoerria kan stille 100,0s)0 Sold-»t
ter i Matten en Uge efter, at der er
ertlæret Fir5,1, ca Norzae tan tun stille
4Z,s)s««s. Lg efter fmnme Ratio vil
Everrin were overlegen kelt igennem.«
!
i Fra Ztotholm hedder det stimme
Dag:
Der raader bitter Uoverensstemmel
sie inden den af Rigsdagen nedsatte
Specialtomite til Bebandling af den
unionelle steife. stomiteen hat sure
løbig ovqivet at blive enig om en Fæl
lesindttillinq og bar delt fig E Grup
ver. Komiteen antages til Zlut at
ville iamle iig i en Majoritet og est
Minoritet med bver iit Fotslag. Re
sultatet antagess at ville foreligge i
Slntningen af næfte Uge·
Aviferne opfotdter indttængende
Komiteens Medletnmer til at arbejde
isig samtnen til Enighed, saa Evekrig
sitte i denne alvorliqe Keife ftal vise
Werden et splidagtigt Folk og en ind
lbyrdes uenig Rigsdag.
l Fotslaget om at udfcette Saqens
lBehandling til efter Hostens Rigsdag
icalg taber Grund Reiten alle vil
have en Afgørelse straff-. steiget-ar
tiet optrwdet i det sidfte med mindre
Paagaaenhed. Men derfom Sverrig
blivek tilfagt tan Stotte, antages det,
at det uforfonlige Element i Rigsda
gen atter dil vinde i Styrte.
Hensigten nied de bebudede tysie
Flaadedemonstrationee i Stifters-en et
et Myftetium for alle. Mange siger,
at den tyste Reiter under Venstabets
Maske alene Instek eftetteytlelig at la
de Bei-den forftaa, at det nu er ham,
sont et ,,-Boss« i Wurf-en
Fra Kobenhavm
Prins Carls gode Chan
c e t. J Mode af Regeringens Medlem
mer den 14. Juli vifte det sig, at
Statscaaderne alle som en fympatise
rede med Tanlen om at faa Prins
Carl af Danmark valgt til norst Kon
qe, detfom Kong Oscar og andre in
lteresserede Regeringer vil acceptere
Flam. Kong Christian og Kongehusets
øvrige Medlemmek er ligeledes gan
,stigt stemt for Planen.
Fra Berlin:
En noget forfkellig For
llarin·a. Jnden enkelte behinder
rettede Kredfe erklakrer man, at Kei
sek Vilhelms og hans Esiadrses Bespg
i Sverrig er siet for at demonsttere
til Gunst for en monarkist Regerings
form l Norge. Keileren faa vkl sont
andre Monarker er rystet over Kong
Anstalt og næfte Præsidents
Landidat
Ptæsidenten vil ikte nd
pegefinEszftetmand.
Folt stal snalke Politik. Mange
hat meget travlt med, hvem der stal
blive næfte republitanste Prcesident
KandidaL Først gcettede man paa
Minister Taft, nu paa Minister
Rout. At Tanlen faldt paa Taft,
det tom vel af, at førft blev han —
efter at have holdt flere Tillidsposter
— udnævnt til Krigsminister efter E
lihu Rout. Og da Udenrigsniinifter
Hay saa blev svag og maatte have Fe
rie, saa blev ogsaa Vennes Portefeuille
batn midlertidig betroet· Desuden har
Taft jo ftillet fig helt paa Prwsiden
tens Side i Spørgsmaalet om Jem
banelonttol, saa vel fokn han i den
senere de lar holdt flere Taler ved
Lejliabeder i ægte Roofeveltfl Aand.
Det var Vel naturligt not, at Tanken
faldt paa ham.
Jmidlertid bavde ban ogsaa Rina
ler blandt FolL Ved de Kup, foin
Guvernør La Follette fpillede i
sin Stat, blev han i manges Øjne
Mandem der sinkt-e vaere Roofevelts
Eiter-folget i det hvide Has.
Men hoad der er absolut urigtigt,
biet er, at man har- villet tillckgge
HPraciidenten Fingerpeg i sine UdnasV
Jnelser. the faa fiiart var Udenrigs
Intinifter Han ded, oa Ertrigsmknifter
Hith uvnceont til bans Efterfølgec,
for man mente, a: Prassibenten pegte
raa bam fom sån Eftekfølger. Den
bele Sag er for Reiten belt latterligx
tbi Ijiinifterpofterne plejer slet ikte at
vcere Trappetrin, ad bvilke en Mand
Iftiger op 111 Præsidentftolen.
Walter Wellman hat nu ogfaa ta
aet Iet Zpøkggmaal op til Drøftelfe.
Han fiaer, foruDen meget anbet:
Prcefident Rooievelt oil itte gøre
det allerrinaefte for at nævne fin Ef
terinand. Han Vil overlade Valaet
af den neeer rezniblitanste Præfident
Fianbidat til Pakt-et. Al Tale oiis.,
fa: Pkcesidenten vil vrøve Vaa at aøre
Ixafi enkk Rost til Pkcksivent i 1908,
er lien i Bester For denne Paastand
hat jea den højeft mulige Autoritet
—- Praesident Rooievelts egne Ord.
Ta en Ven for faa Tage siden hil
fte paa bam i Zagamore Hill, brøfte
de ban, bvad ban laldte taabelige
Rygter, at han ftulle ville gore Taft
eller Root til sin Efterfølaer. Forst
bavdse Avis - Enatterne travlt med
Tast, saa med Rout. En Avis git
endog saa langt som at paaftaa, at
det var en Betingelfe for Roots Mod
tagelfe af Ministerpoften, at Nonse
velt flulde ftøtte hans Noniination
1908.
Præsidenten lo af disfe Nygter vg
bemcerkede, at han haabede, at enhvee,
fom lendte dam, vilde vide, at han
ikte var i Stand til at dittere det re
publikansle Parti, hvem det ital nomi
nete til at være hans Efterfsølger. —
Hvad Notninsationen i 1908 angaar,
da er det et aabent Spørgsmaab
Præsident Roofevelt vil ,,teep hands
off«.
Angaaende Roots Udncevnelse op
lyfes, at han sttaks sagde ja til Rav
sevelts Anmodning. Prcesidenten hav
—
»
Ost-arg uoekemonielke Fortabelsse af
sin norfke Krone, book man set en
Kræntelse af det monartisie Princip.
Under Mødet med Kong Oscar i
Gefle stal Keiferen have gjort sit Uber
ste for at bevæge Konan til enten at
lade et Medlem af Hufet Bernadotte
blive valgt til norst Konge ellek tillade,
at Prins Carl af Danmart blivcr
·valgt· Den danste Prins fnnes for
Øjebliktet at bave de bedste Chancen
En tepublitanfk Statsform i Norge
antager man i al Falk-, at Keifer Vil
belm vilde se paa med ublandet Mis
hag»
Speaker Henderson lam.
»Den tidligere Statsrnand
er et Bra.g.
TKiIden » et Saat, han sit
iKrigem
Det benttes fra Dusbuque, Jowa,
Oberst B. Hendersonö Hiern, at han
foreftiller sig at leve sine Dage paa
Krigsmarten om igen. Han set sig
,omgiven af Setretcerer, og som en af
INationens Øversie udsteder han sine
IOrdren Han hat formodentlig itte
langt til Gravim
Han beder om sin Sabel og doe
Her i Fantasien ved Bedtifterne paa
Stagmarten for 40 Aar siden. Den
Mand, fom har ofret den bedfte Tid
af sit Liv i Landets Tjenefte sont
Soldat, Ztatsmand og Taler, er nu
Iet ynteligt Vrag af, tyvad han tidligere
bar været. Piarasis (Lammelse af
Mustlerne) hat sat sit Merke paa
darn, og Lægerne ertlcerer hans Til
stand haabløs. »
For itte længe siden var han
,,3peater of the House« i Kongressen
og ftod i Jndflydelse i Landet tun til
bage for Prcesidenten. Nu er han tun
en Skygge af sig setv. Hemmelighe
den i, at Henderfon traf sig tilbage
fra »Speakership«et i Kongressen og
i det hele taget fra det offentlige Liv
er endelig bleven tendi, en Svaghed i
Hiernen, som bar nedlagt ham efter
Aars heltemodig Lidelse, der hidrørte
fra et Saat, han fik i Borgerkrigen.
Slaaet ved Corinth. hvor han mod
tog det Saar, der hat tastet Skygge
over fiel-e hans efterfølgende Liv, er
den Begivenhed, der ligger øverst i
bans Tanker, der nu er forftyrrede,
faa alt Haab om Helbredelfe maa op
gives. Det var ved Corinth-, at O
berst Henderson, den Gang Kaptajn
Ved et Joma Regiment, fit et Saat i
Fodem hviltet resulterede i den ene
Amputation efter den anden, indtil
Læaeme tilfidst havde fkklt ham v·ed
næften hele det ene Ben.
Tidligere i de sidfte Aar har Hen
derfkn været nogenlundc vcd Samling,
saa han tnnde tale fornuftigt. Men
siden han for ca. 3 Uaer siden blev
angreben af ,,Paralysis«, er han fra
Samling, og han kan næppe gaa over
Gulvet.
Hele Dubuque siges at sorge, og det
er jo itte underligt.
Japanerne Herrer paa Sakhalin.
London »Da«:ly Mail«s Korrespon
dent i Halodatsm Japan, melder under
Daka Dato, at Japanerne har prak
tisi talt fuldført Besættelfen af Sa
llksalin og holder paa at ordne Rege
ring.
,,Standakd«s Shanghai Korrespon
dent figer, at Japanerne hat landet
Jernbanemateriale paa Øen til 125
Mil Bank, og 3,000 »coolies7' et land
sat til at arbejde paa Anlceggelse af
Bauen.
Forgiftet af Revolutionifter.
»The officiel Messenger« bereitet-,
ifølge Telegram fra St. Petersborg i
Gaar, at et Antal Jernbanearbejdere
ved Tiflis hat vceret Genstand for et
Forspg paa Forgiftning, fordti de hav
de msobsat sig Revolutionisternes Jn
triger.
Bladet siger, at der var komntet
lArsenilk i Kedlen, som Arbejderne la
vede deres Te i. Mange af Mcende
ne blev fyge og døde siden.
de itke ventet bet, men blev meget
glad, da Root ftraks log imod Tilbu
bet. Man mener, Root indfaa Nod
vendigheden af hans Tjeneste efter
Hans Død, og at ban straks sagde ja,
tager man som Udtrvl for hans op
højede Sind og Tænlemaade.
l
Var-rein
Fra Chicago bereites det i Gaar,
at det var den hedefte Dag i Aar.
Vi har nu haft flere ualmindelig var
rne Dage, og det synes, sokn heden
har veret almindelig over hele Lan
det.
J New York har der for flete Dage
siden været flere Dsdsfald fra Sol
stil.
J Cshicago var der si Sendags som
en hel Udvandring til Parkerne og til
Spen. Termotneteret viste 93. Alle
Fartøjer ioges i Brug. Det siges, at
der formodentlig var 25,000, fotn tog
Sejltur til forskellige ,,resorts«.
Men sogsaa i Europa synes Varmen
at voere gaaet højt sprst i Maaneden.
Der skrives fra Berlin den 5. Juli:
En gansle tropisk Varme har i for
rige Uge gjort sig ubehagelig bemerk
ket i store Dele af Mellem - Europa.
For Eksempel i Berlin. J Fredags
troede man, den der havde naaet sit
.Højdepunkt, og saa steg den alligevel
yderligere i Lørdags. Medens Mid
·d·eltem«peraturen Fredag var 27 Gra
der Celsius, vifte Termometeret alle
rede Lørdag Kl. 7 Morgen 24,6 Gra
der, Kl. UZ Formiddag 80,4 og 2
Timer senere i Solen 46 Grader Cel
sius (ca. 114 af vore Grader).
Alle, der maatie færdes paa Gade"
ne, føgte saa snart og tidt som mu
ligt at krybe i Skyggen og tage sig en
Forfrisknina i Drilkehallerne og Ka
feerne, der havde rivende Afscetning
Jpaa alle Slags kølende Sagen Selv
»iklgelig forefaldt der flere Tilfcelde af
IHedeslag og S—olftik. En scerlig far
Ilig Vsirkning havde Bannen paa Ar
sbejdsvogns - Kusfene, idet de under
)Jndflydelse af Heden og den langsom
Ime Kørfels søvndysfende Vuggen efz
Hierhaanden slumrede ind paa dere;
HKøretøjeL saa Heftene maatte passe sig
»selv — bvilket naturligvis befværlig
iajorde Færdselen i høj Grad· For
Reiten havde ogfaa Heftene meget ondt
ved at klare sig i den tropifke Varn1e.
-Mange af dem faldt om — paa en
HDag alene 4" —, og færlig Omni
zbustrafikken led stærkt derunder. Psaa
en Linie kunde der kun køres med en
af otte Omnibusser, da man mangle
de Heile til de øvrigr.
J en Kupe i Jltoget mellem Kasfel
og Hannover blev en Dame rarnt af
Iet Hjerteslag. »s
) J Breslau var Temperaturen i de
jføkste Dage af forrige Uge 30, i
Torsdags og Fredags 31 og i Ler
dags 33 Grader Celsius i Skyggen,
og paa den meieorologifke Centrum-1
tion i Zürich konstaterede man i Ler
dags Middags 35 Grader Celsius i
Skyggen (ca. 95 af vove Grader), den
højesie Temperatur, man hat naaet
.der siden Juli 1881. Osver hele
Schwein har der for vorigt i de sidfte
Dage herstei en lignende ualmindelig
høj Temperatur — og det famme mel
des fra Wien for Østrigs Bedkotm
mende.
Vlbonner paa vort Eamfunks
Blavet »Danskeren«, 81.50 aarlig.
udgaar bver Tirsbag og Fredag;
»Dansk lutherfk Kirteblad«, 81.00
aarlig, udgaat hver Onsdagx ,,De un
ges Blad i Amerika«, 50c. aarlig, un
qaar hver Maunedp »Børnebladet",
JO( aarlikL ndkmar ksver Søndag.
Moder-wankt.
Cvolso l It Ue, lass
og Erhob-ask usi
akbojdet It slsutü
« « - Anstat. Pas- nu t
— - «- F . - owin Mit-mu- nea
128 stehn-. meld.
IS- Prls 4oc. U
Alls Bostullagok
Me- na til-such
Dust-d kaut-hin
k1(--uss. com hu- ovomsst Restes-list
os hole kokMupn It M W
Luss Kos.
