Yed grnen
Den fondekhuggede Bibel.
Den lille By N. gæfiedes for nogle
Aar fiden cf en Bibelkolporiør. Han
sit at bete Im en Familie der i Sta
den, som ikte ejede nogen Bibel — il
Ie fordi Fattigdom ikke iillod det;
men Monden i Hufet var en saadan
Hader af Kriitendommen, at ban itke
lunde inale Snnei of Guds Ord.
Kolportoren ventede ilie loenge med
at bei-ge denne Familie. Hnn fandt
Husiruen ude i Ganrdsrummet i
Færd med ei hænge cheder op. Un
det Sakntaien, fom Vaafulgte, til
bød ban hende en smuki indbunden
Bibel.
Med ei talnemmeligt Smil i An
sigtet ratte Konen Haanden ud for at
tage Gaben, men drog den pludselig
tilbage Hun kom til at tcenke paa,
hvot det Vilde misbage hendes Mand
om bun tdg imod den.
Koldoktøren begyndte imidleriid It
iale orn Elllenneflets sinke Trang til
guddoninxelig Leitelse i alle Ting og
Bibelens Forikceffelighed netop i saa
Henseende Lg han ialte iaa godt,
at Konen tilssdfj bestemie sig til at ta
ge imed Bogen Netop i det Øjeblil
traadte bendes Mund ind i Gaarden
med en Ltie over Slulderen.
Med ei lnnende Blil mønsirede han
sin Hiistrxn der siod med Bkbelen i
Haanden. Derpaa tilinlie han Kol
portøren rned barst Steinme: »Hvad
er Deres Ærinde, miti Herre?«
Den kriitelige og ærliG Mands
ligefremrne Svar formildede dog den
dvbidfede Huålmnd faa megei, at hnn
boldt 7131 Endenfor HøfligbedensGrwns
ser. Han ixnadte op iil sin Husir:1,
og mer« Order-ex »Vi bar i Fortiden
haft alring lilfcelles, san ital det on
faa were med denne Bog,« tdg BE
belen nd as bendes Haand, lagde den
paa Huqzseklokten og bugede den i to
Dele nsed iir Ilse. Den ene Del nnv
han tilbzse iil ssn Huft ru den anden
sial an T Lommen, og san git ban.
Nogle Tage eftler denne Epifode
var han i Sinnen og fældie Trwer·
J Middagstimem soin han sad og
sfpiste, torn han iil at tænke paa den
fonderlemrnede Bibel. Hnn iog den
ud of Lin-innrem og Läet faldt paa den«
fidfte Side. Han begyndte at læse,
og var inari fordybei i Bereiningen
om den so nrloine Sen. Men nu faldt
dei sig fac« at Historien ilke endle
det, men fes rtsaties i den anden Del
som bans Huittu havde feinen Hans
maatte afkswde Lckpningem hvot den
forlorne Sen siger: ,,Jeg vil fiaa opj
og gan til min Jadet «
Om Aftenen sagde han med paa
iagen Ligegyldighed til sin Kann
»Lad mig faa din Del af den Bibel,
sont Kolportøren gav os forledenDag.
Jeg har liest i min om en Yngling«
foin løb bort fra Hjeminei, men mod
te Modgang og bestemte sig til at
vende tilbage igen. Netop ved dettej
Punkt af Fottcellingen endet nnn
Del, og jeg Instet at vide, vm hanl
nogen Sinde kom hjern, og hvotledes
de gamle tog imod ham.« (
Hans Husitu kunde ved disse Ord
nepspe sijule sin Overrastelfe og Gla
de, men dei lykkedes hende dog, pg
uden at sige et Otd gav hun ham sinJ
Del Tecf Bogen. l
l
l
Moden og
Mond helvkeiletl
IIIIKS M "AchNA" MV WAOST.
csssloc Twäeaf Vorbed, kommst tU
II Kuåskslh It Resultaten-e as kronisk
Rat-nd l Aal-en ellck
Mcllcmoket.1.uktvejcoe
blirek tilstoppcde elf lex-·
tarrlmlske Aksondkingck«
sont standsek de widm
tessie Den- Beste-selten
cmjtil disse- Also-dringet
et- bortlJemet er jagen
Heil-redete mutig-. ldct
indu- Ore laut ikice III-net
sie-wem sonder-las euer
Sprpjtalagx dein kom
mst dct at Gent-exe- og
Log-sittli- lcsa hell-rede
øretkommet knickte end
any tilge. At dei- ek e
sidensäabells Kut- tot
Karat-eh bestie- hvet
m
Fee-Ists Uns-stete- Dse geewsx
- mast sei-« Its- met. o ist-et a
W He Akte-stinken- qi sieg
Tuba-u- o wes-. men- Gmel-mer«
stis ) i set wärener cre«
Mundesswse fok se nein-km
, · MU- hsk Äms fis
, weg-i taki-kund est-stan- del-W
« - . .ssaai ge dies-We
41
Mandsen læste Beketningen til En
de og begyndte forfra igen. Og hau
fortsatte med at lcese til langt ad
paa Ratten. Men itte et Ord ytrede
han til sin Huftku.
Den efterfølgende Dag lagde hun
Meerle til, hvorledes han bennttede
cthvett ledigt Øjeblil til at lese i den
nu sammenføjede Bibel. Om Afte
-nen sagde han pludselig:
»Den Bibel er den bedste Bog, jeg
nogen Sinde hat lætst.«
Han lceste nu dagng i den« og of
de faa Ord, han ytrede, var det ty
deligt at forftaa, at han blev mere og
merk interesseret. En Tag sagte
han:
,,Min Hustru, jeg hat bestemt mig
til at forsoge at leve efter denne Bog.
Den ser ud til at være den bedfte Le
veregeL et Menneste lan snfte sig.« ;
Og han gjorde, som han sagde.»
Fordomsuldshed og Modvillie mod:
Religionen, der udartet sig af en del-»
vis Ovetbevisning om tjlistzvendighe-i
den af den, efterfølges gerne af en
Fotandting til det bedre. Det var
netop denne Monds Erfating. «
,,Follebladet.«
-—-—-·-.-.——
Det hellige Reb. !
:iJ«e.Jeps-n. (
,:J Kirtens Lorsgang for det
bøje Alter, der modes ung og
gammel, Flejl og Pjalter.« (
Jeg bar læste et Sted, jeg busier
itte lcenget book,—jeg hat maasie læst
det many Lieder, —- at indenforj
Kirten ophørte a! ForsseL Der var
alle Mennefter liae. Riae og fattigeJ
JBorsrnatadorer og Tiggere, Profes
jorer og enfoldiae, garnle Koner ---—»
alle var de ligeftillede, naar de starr-«
indenfor Kirkedpren. Vor Her-e ajoej
de lige meget ud af dem alle. Den
ene bavde itte Lov til at se ned paa«
den anden, og den ene tunde itte gere:
Fordring Paa at blive udmaerketx
frem for den anden. V
Som sagt, jea kar treft noaet lia-s
nende et eller andet Zted La jeg tr:r,:
at jea hat hørt en Prasft ukvitle den ·
ne Tanke i en Vræditm s
Men jeg tør itte Idaasiaa det alde «
les afgjort. Min Hutommelse flaar
ofte Klit. Det hænder mig jævnligt, k
at jeg tror at have hørt eller lcefts
noget, fern ikte har været andre Ste-l
ter end i mine egne Tanker, ligefoml
det ogfaa tan sie, at jeg femme Tiber:
nidg ver det for mit eget, seyn jeg fes-r
Aar og Tag tilbage hat læsi eller
hort. s
Ligeledes foretommer det mig, at:
jeg en Gang shar hørt eller lcrst, at
Kristendommen særlig var en Reli-.l
aion for de fattige og de setgende, forE
de ringe og de enfoldige; at de rige
og de mægtige tun rent undtagelseH
vis vilde føle Trang til denne Rest
ligion7 men jeg tager mutigvis seit
Jeg har maaske en Gang haft dettc
Jndfaldz jeg hat en Tid verret over
bevist om dets Sandhed; og nu trot
jeg, at andre ogsaa hat ver-at over
bevist om det samme.
Jo merk jeg tcenter over Sagen,
desto mere sikter bliver jeg paa, ci.
den forholder sig faaledes. Thi el
lers bliver det, jeg var Vidne til
mig aldeles ubegribeligt.
Jeg werdende en Kirkeindvielfe i
en af vvse Provinsbyer, — jeg kan
jo for Nesten lige saa gerne sige,
hvad for en Kitte og i hvillen By,
—- det var Klosterkirken i Dorfes-L
Jeg havde et Par Dage i Forvejen
faaet tilsendt et mrmaade fornemt
Wunde Abgangsents, hvorpaa der
stod need elegante Zyper:
Klosterkirkens Jndvielse
den 21. Januar Kl. 10 1894.
Reserveret Plads
for
Ja, Nat-net sindes over Artitlen.
Jeg lcefte i mine Blasde lange An
visninger fea en af Byenz Præster
mu, kyoorkedæ Hejtidnllgsheden vikde
gaa for sitz« Der udkommer site Bla
de i Mens, og de var alle meget
optagne af den forestaaende Irrt-vielse.
Lidt fsr Kl. 10 vikde der udgaa en
Pmeision fra den- Ktrde, der hidtit
haMtvcret eneße. Dem-e Proces
sieer gut-de bringe Kirfms hellige Kar
fta den gamke Liebe over i den ny.
—- stvev den omtalse Prcst t
"· W Ist-du »tll at deltnge Z Pro
« W er Inn M einend-neu
! s sur-W en ndteyxietthndi
, W Pis
F .-l
« Han oplyste endvideke, at de, de
havde modtaget Adgangskort, havd
«Adkomst til en teservetet Plads
Leidens Midtekskib. Andre, som vix
de ovevvære Højtideligheden, siuide
føge ind i Sidestibene.
LE dt for ti begav jeg mig med mi
sAdgangskott i Haanden paa Bej ti
Klosterlirkerk Alle Vegne, hvor Pro.
ce: sionen skulde komme, stod Folk op
stillede i Rader, ligesom naar man «
København venter paa de Kongelige
if Da jeg vilde gaa ind i Kirken, biet
jeg standset af irr-site Poliiibetjente
Jeg viste dem mit legangskokt, og er
smnk, ung Mand i Kiole og hvidt
Stips fette mig op ad Kittegulvet
og aanEste mig buttende min Mai-Z
Jeg satte mig saa langt ind i en
Krog, jeg tande, og sad og saa’ em
kting i Hirten, indtil Processionen
kom.
J begge Sidestibene var der en
mnldrende Trængfel as Mennesier.
Der var allerede overfnldt, og der
blev ftadig ved at komme flere. De
traengte sig paa, mafede og siubbede
og smaaskcendtes imellem Stunden
Midterfkibet laa toligt og hpjtidss
iuldt. Her kam ogfaa siadigt Men
nefker: men de git sindig og haft-Ede
1ia; alle med deres bvibe Abgangs
tort T: Haanden. Og jeg bemerke-da
at der var en bei Stab af kjoleklcedte.
hvidslipfede unge Mcknd, som but
iende anvifte de referverede Pladfer.
Men det var ikie alene i den Maa
de, de Tom paa, at de i Midtersiibet
affondrede sig fra dem i Sidestibei.
Herkerne var alleiammen i Fralle as
boldt boje Hatte i Haanden, og Da
merne var i Siikeijvlen Ube i Si
deftibene saa’s en broaet Blanding af
flidte Overfrakker, falmet Tsj cg
gammelbaas Zjalet.
Teguden senkte jeg de allerfleste af
dem, der iad foran oa ved Siden af
!n·a. Tei var alle Bnens fine Fa
mil« -:-,r alle dem, der havde Penge og
Jndiln reife ; alle EmbedsmændeneF
ieg tendte dem alle. Jeg vendte niig
tin . . . Jo, oafaa baaved — Hoved
ved Hooed —- iad de, alle de, hvis
Jiavne veiede noaet. Jeg blev ganfte
forvitrei. Toa jea ikte feil? Jeg
bavde inan Binde for set disfe Men
nefier i Kitte. Maasse enieltr. Men
dem alle —- Side am Eide —- Bænk
eiier Bank — —. Trømte jeg ittes
Var det ikke Teaieet, jeg fad i? Eller
rat det iike en Konterf, vi var kom
men samtnen for at bote?
Men naae jea saa vendie mia mok
Sideskidenes ?lnsiater. kande jeg fe.
ai jeg var E Ritte. Riatignok vidiiis
jeg itke Tllavn fis et enefte af dem, men
jeg havke set dem iibliaete i den gam
le Kitte. Jeg havde findet paa Mk
samtnen med dem, cg vi var gaaet
Ud og ind ad Rittederen samtnen.
Jeg fortællet alt dette saa einsten
deligi, fordi det horer iaa inderfia
iammen med »dei hellige Reb«.
Da jeg havde sibdet lidt, dreiede ai
le Hovedet sig ned mvd Indgangzs
voren, Kirkebeijentene siillede sig i
Positur, og Processionen kom. Fskst
Bisioppen og Kikieministeren . . .
faa Bargmesteren og en Præsi . .
en lana Rcekke Prcesier, alle i Otnai
. · Bnraadsmedlemmee . . . nogie
Embedsmænb i Unifotm . . . En sta
telig, imponerende Stare, sont tang
somi og med Myndighed bevcegede sig
ap ad Kitkegulvei.
Alle i Midtekstibet reiste sig pp fpt
rigtig at se dem. J Sidestibene trengs
te Falk Paa. Enkelte fvang fig pp paa
Stole-te Rogle Kvindet siendisL
OF imens sang et Kot:
Gjr Deren h-j- gtk Poeten vib,
den Ætens Konge tommet hüt
Da Gudstjenesien m hegt-ist, saa«
jeg, at der var komme Pladser i nee
fien alle Midterstibets Stecke. Den«
jeg sah-i, tunde magekig rinnt-te en
ire—fite til.
Udenfot stod der et sammelt, hind
haatet Ægtepar. Jeg Lande se paa
.dem, at de var trætie af at staa, og
»jeg tog fat i States-ten fee at lallt
den op og byde Pfad-.
Men saa Wer den gamle Kot-e
»Det san ille jewe, herre, De kan
ikke faa den op.«
»Rej«, gentager Maus-en »De tat
ikte faa den op.«
Jeg ruftee og tivee i Dstenx mer
»der et et echt andet usyniigt Baand
sont W Deus-ten M Mc gaa pp
»Der er wisset et Hieb fee, Dekret«
Miste den winke M.
»Ja, pereettufietetwfoe«
sei-take Mai-dem
I
J
: Reh op langs alle Stolestaderne, saa
- Darene Etke kunde lukles op.
Jeg sagte i alle mine Lommet efter
: en stritt-, men kunde ingen finde. Jeg
spurgte hviskende den gamle Mand,
om han ikte bavde en Kniv. Han saaI
: forttrcelket op paa mig: ,.Nej, hvad
" ftulde den hjcelpe?« Qg den gamle
: dtone ryltede i Manden, saa’ misbil
- liqende paa mig og sagde: »Nej Fa’r!
: Tet
maa du iklel Det
itteS . . .«
Jeg satte mig neb, og mens Ind
vielfeshøjttdeltgheden gil videre, kun
de jeg ktte faa dette Reb as mine Tan
ter.
Jeg ved itte, hvordan det faldt mig
ind, men jeg sad og ledte i min Hu
tommelse efter et Ord, jeg havde
Hort for mange Aar siden; og ende
tia fandt jeg det: »Da foruden alt
dette er imellern os og eder et stort
Evalg befæftet —- -——" Snakl Her
er jo intet Svælgx her er tun et us
feligt Reb. Og bare man havde en
Knien ttulde jeg snart faa den Hin
dring fjetnet. Bag efter vtlde jeg saa
melde mig til Politiet, saa stulde det
interessere mig. ja, det stulde vcere
mig en Hieriesag at se, hvor stor
·.I.7tnltten vilde blide.
. »Lg de kan ej heller fare over
til os . . Det var et Brudstylte cf
det aatnle er, fom atter dukkede
ca. Men det var jo rent galt. Det
Dassede flet ille her. Dei harte jo
ksjemme i Evangeliet om den rige
Mand. Det var mellem Himmel og
Oel-Jede, at der var et faadant Svcrla.
Men her i Guds Hug, her var alle
tiae. Her ajaldt det Hiertets Ydmykp
bed og Ejalens Trost efter Naadens
Vald. — Pensge, Titler, baje Hatte
Ia rastende Zittetjoler — hvad bad
de det at lsetnde her?
. . . Tet maatte vcere en Festtaaelfe
med det Reb. Tet var en eller anden
tndftrcentet Kirtebetjent, smn bavde
anbraat det. Saa snart Prcksterne
t.:-.1’ det, vilde det blide taget dort
tTller blot de, der fad i MikterftilseL
s·.-.:’ det, vilke de redme og reife fta
l·urtä; Ia tax det fierneL
. . . Pludselig trm jeg ·«. Tanter
Im, at fea ltadde set feil. Jeg maatte
lmce set feil Det var jo itte i stir
ter, man spaerrede af med Neb. J
Stirkerne var der ilte førfte Partei og
andet Partet og Galleri for de for
ftellige Klassen J Kirlerne der sad
man bittrer til halten sine og for
nemme ved Eiden af fattiaez der kal
te Futen sin Vaslertone Salmebvgem
om tmn dildse se med og fynge med.
Mcla Du
Nei, i Teatret og i Cirlus —- der
oar tine Pladfer og simple Pladfer,
men i Riesen itke . . · »
Jeg rejsie mig atra-, bøjede rnig ud’
civer Stolen og saec« . . . Jo, Rebst;
var der. Sangs op med alle Donne(
var det spazndt, et nat, solet Reb.
Mens jeg stod og ludede nd overz
Der-en, var der en, sam berorte minj
Skuldr. Jeg faa’ ap. Det var dens
garnle Mand fra far. »Lad nu det
Tanter fare«, bvistede han. »Natu!
"Rebet er der, hat vi stke Lov til at»
s
tsre det.« Bag harn stad hans Kone
cg faa’ atvorlig og advarende paa!
mig. !
Jeg satte mig atter net-.
—- casa derer jeg Bispen indvie
Kiesen. Han fortynder med hsi og
lydeltg Stemme. at han tret-vier den
til et Gads Hug. Lan assondrer
Kirken fra alt vanhelligt. Al Bett-S
lighed vare fjern fraden . . .
Da han udtalte disfe Ord, for der
en Gytesn igennern mig: Nebetl Fjern
Nebett Standg harrt, han ved ikke,
bvad hart ger! For Guds Skyld!
Jndvt ille Rebetl
Me- Gudstjetesten sit frn ftøtte
Gang, og da den sidsste Salme var
sung-t, og vt forlvd Kiefern faa alle
Mennester glade og oplivede ad. Og
der var ingen, som talte om Met,
Kttkens helltge, indviede Reb.
Jeg hat tæntt over Sagen baade
i Saat og i Dag; og jeg er trat og
kaetumlet af dtsfe Tanter.
Jeg for-staat Me, at det var upd
vendtgt at anbtinge dette afstyeltge
Reb. Kunde man tue have siktet de
kndbudte Plads paa en mindre for
argelig Maades
! Leg forstaar endnn mindre, at
Nebet tlle blev kjernet, efter at Gabs
tienesteu var begnadi. M Stabe
tue-de Stlketjplerne have taget as at
komme t amlddelbar Ver-sing med de
z gamle Sialers
Da jeg foesiaae allermtndst, at de
fertig tndbudte blev deut, der staat
W i Stattellaningew Rad hat
Skatteltgntnaeu need Kettteatmn at
met
stdet ved fes-at her sang ie
stillen IZIIIIII Iie TiIIuII III Iig ogIIIIII
J(-q AsmIcsr frit ps. Poch abide-enden IIDIZHI Its
Icosilning III nIlc RI III«!- ri stpicu IIIIII He III-»Es «II«1«
IIIILI llj sum-L Cur s)·-,; Summa S;««--.?IIII»- l- I- v II
stthh fI«"«,.« NIIFIZ FI- Jkisx mal-Is
oIn mit CAN TUTTI-In 1 IIJIII erts rIswki I««—« Ins I III II
Ins-I- II«I-.-U LEIgI,-Ixjes1p. XII-( L--—I«-t eile-I- iIIIII II I««I
spuk- dkL og IIIIS 1 III Ia —1-«tl«.r (· !- Iv III :II I« -II- «..
Hm III IIsst IcIIn Izu-te- ---I- I- ()-IISs«-IIL I--’-·(’«--II—- IIII
Ists-I !I»«-«I ·»« ·- III-li- ,
(··.·«’!l III-c UI III-It Inn-Ists «--I«"f I fu«-IS fu«-« I-«,
J- II Ir(I«t ik "«- III sahs· II-- sI I«««u:x--r·ls«nn l s I
pIIcIIIIiItfsc1I17«««-—II«I.IIIII lIsII-«I’«.«s
«««.1 ;'«I- ,;k--IIII- s» .·«I,s(»«-z- II.-I1- II II«II I·’«-:«-s:II—
III-’—«- sII N« IIIH II» I III ( :I s·«.-!’.-««-z- II« -.«Is«
disI-’I«I I ksgxksn c IIf III-»Ah III LIIYsIIsIIJ IsII
1-’,.«- I-«!I::— I-.I.I:I-IsII. TI iIIzz III III m o ’«- HCI-«
I’I.«III-.I· (11««I- Ii:II Ue IIII I««.I »Im-ca
-1-·1 s II I « IKII Irimz i I « « t-’.I«-r X(s«SI.«I-I- II III
· II I-I-II sur-: I(,g1 IlI«r i«!1isIlIxIIIsrLIIIsssssIIIIlck
In««vI««I- III Rsnss «--« TIIIII·)I- III-r VIII IUH
I·'.I VII-IS M sUMMEKs Rotte »Im-.- Ins-:
f r l I III« « Im« L I Tumult-I ImIIcchI IIII -.-cII- cI
I. .«- » k, »I« e·— --«I--I««I
TII III-Inn smm III-v VIII-so III »He III- II I« kn Hi ! .;«I kit-.:»»III IIsI’sn--I«-r Und-.- III-VI
c . - I«lI· .
:I««—— :IsI.«III-«. « k« ;:»« I«--— III-» II .-r. lsst xxl Juni-Hi I iI l’
I « «»«- . .»- ««. «« » « v-« «I.- ;-I »N» .«I II I .II «!1c :-II In. IIIIeIiirIIII«I«c. IIUthli I;c1
:.«« III(« -:.t’«« T :«!ItI-III -INI!’-I
sicut- l I- IIII li« II I. »Hu I .- IIsII i-«: «I III chUsIcJ ««»’!« I« III-INij E k««-3"«ISI1U"»
» I -E»" «I«I!« l, Itzt- III I«i »I- :II nnd tun-le III isIkIIIIle :«II- .I» liiIs I « I «
IIIheIlIk sinke-»et- slfe sum-like silsimmII I- II »I. ·,si ’I«- ’-.:;n«’. .·«I«- »s
I I’
I ...»·--«· Du VIIIIOIIILWH III« dlkshL liltsslIIllpucssx ums-.
II« I- ,- ! ssIs «’.«IIII- III-III III II«—-s-4 XII
--1I .I-; »I« IIIstwh L--I. III
71 IIIOTJTI I«I:II«- 1’«I»81Jiwsr
..«III’-; «-.:«.-«! -« IIjsst
:-I«’. " I«.«I-Z.— ,I«.;«IX·1«J
MRs IVT SUMMZ RS g, SOX D., NOTRS DAML, INDIANAs
Den samt-, ver-mit Eimer-usw«
N. ROsENBERG co»
DI. C. P. fRIESE MsdocslsupL
er den cnefte skandinnujskc ngchstalt i Amerika
Iom gjør BIlIaIIdIIIIg of kkoniste og private
Sygdomme III speciclt Fag og brevvcxlrr med
norer og daIIsIe Paticutcr paa dckes egct Spros.
Private og ncrvose Sngdomme
fomars ngcdc af IIngdoIIsts-Ub«sindighcder, unatutligc Bauer med alle dcwz
fmfærdelige Folget-, Iaasom Slnppclic, Tab af Livøkmst, uskikket III
Fortentin Nyres og Blærefngdommc, Ivaq Ryg o. s. v., behandlks .
IIIIrIiIII, oInsorgstIldt, billigt og i dybkstr Tallshcd IIch sitre og pnalidclige
Mcdimmz specielt ptkpakctet for hvcr sWian Mkdicincr sendeszs ovcmlL
Ungdommeus Raadgichz
en III -.:« «:·-;"I««» Vi-: 1s:.: I- EIN-r« «»s::t-.II.r:«-r VII-»- Omqu
linIkdet« Elias-Imka- IImime SICH-« Thal-minnt ng
del-es Folger o. f. v., oa tun-de Ist ro as kam-» IIIIq
Wand. SIIIIIIO Ins I IoIIIaIkI cInIIIm III »Im-It
IoIII pas et Vom-»Ist clItk i Brev Impu- fm Adresse III
N. ROSLNSERG CO» 80 Dem-how sk» 0 9 :cIIIcA60, lLl..
I IICH- ECZEMA CURED
I IKKE NOLZET !-I III C JRLIIL ALT.1«««·»-I-«- I- -I«I.. t-»--III-Iks
l «»..- »s« - h» »k- ««.-,«IIIY I««--.»z.-.. -» -«II««-s.-««»I.«’.. I-« II..I« «..- . « ,
EURLCALUL h(-Z'I-"MA CURLN --r«I·-I t-—«- ««-.- I.s- »i·-«-.·I-I « ,..—.««--« —.« III
::IIIII.- in ..-««II-s IIIIiI «.- IsitIx ksIIIst v-I«III-«I S -,-’-«I« I II.1-I-«lI«-I ·«’-.«I z- II-: ssk »Is
--sIIII i:«li-t«I-t--k ssx -I- « ·I««-· «s-s-«-I««« fl II—III-I(-I M X ««III««-ks)·I-I »III «I« "— I s--«k.« :;--;«—,«-II-«II·
« sPILD IKKE I« sp— I«!«! »L; I's«II-.:·- p-« «I(III-«I-sr IIIlf . II» HOI ;I«.—«-.«I« I-.I«-I Izu-It
I Hmv -2.--.I«—s :--— «-.«— r -.-.s «»—« -«II«- kusiioukok kczIEIwI Cu«. I- st -.«: I «»:«-II»
»Hu-tun -I: Ins-Is- v· « s. I- IIin- I ItiI Nilssr III ÄIHIIIIIHIII I I’I-.— I-«— ;- I.—I. «- --;.: HIJtL
LIU IkxF IIIIsI I -I --I Inst II« Iils PIL. s ljst Ann-« I« I- siII si-»I I-- ««IIItI« Zugs
KALOI III-L -,I,,« I« xsl « -«« « ItkII -IIz.-I I.III: In,:. Uns I,·--sI-.II«I. ’-II( »I»—.
IMZ EUIIEKAIIII PfMFUI c().. II07 HERR-N ZIRIZEL MEDIUM-IN N. I.
ZIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIO IOIOIOIOIOIOIOIOI
IOIOIOIOIOIOIOIOIOIOICIOICIOIOIOIOIOIOICIOIOIOIO
WOIMOI WOIDIOIOIOIOIOIOIOIO
Fountain
Pen . ..
Xs«f1l.«11'1«s11gs« hisgfslt4k711«l(-tsllYHJFisuutujanU
tilrn1"iIIn-Ijle«ris. Yi triir Yi hzcr Hist-sinkt ·l(-tt«- i
«I )j«1110n(l J.)«()jnl l’(-n.
I)s-nni- Futtntnjn l«s«u rr guts-tmer Hi Hin
muncl l'«i«t l«i-n ("«» 1UZ lsuknmn St. Nisu
Tisrk («it)". usx Lisn k-(««(I·—— til (l«-t«. »in dcsn ikk(«
tsr Hund«-iHirt-des le nt knkns isten-fis I«;»·1i«-r
kim si :-;t-l;.:t- Juni-- Haus«-in I«(-n fis-« Nin frjt til
Hcsnslt litt Hurnntimsihlssl misslsulzxssr two-r l't-11. Yi
Honitissr cis-n i (-« Jst-lic- nnstl Änvikning »g..l««illesr".
DAlefl LUTHERAN PUBLISHINO HOUSE
ZLAIR. NEBK.
hist-ne- l««s-nntaiu l'(—nls;cr4-1114 Kunst Unlil l««-II.
Frinssprkcsr nimltngsss sinnt lssstulich
Sisml sur Junius l««(«111tisin l'(-n inml Jest Unsinn-.
llurtig IZHiHlitiun uf chstilliugssh lsn li11·«
l·««rtje-tn-st(s tin-n csn htur ()tts.-;t-tnjng cum-s
WWOIMOIOIOIOIOIOIOIOIOIW
A»
A.
for Eftettiden tommer i Klostettik
ken, vil jeg altiv lunne fole dette Reb
siynze sig om alle Midtstibetå Stole
stadcr. Og few om jeg itte tun-je
Idet, nil jeg vibr, at det er der.
Og jeg vil sidde med en brændenbe
Tring til at siære det over, at rive
bet i Stumm og Stykter.
Gkit Vidnesbyrd.)
IKU Obst-N«s
III-His- UAII.
Vsskdifulde sah-C.
Vkakssnvlsnink Amor llclt pms llnneillujs o
Iusg pas sum-»t- Suelgui hu
I· is a 0 l s o ss -
No. 97 Wust Weh Ftr(«ct, Zusaan N. J.
III-s Ist-.
cku Mit-M s Halm er network-c sm- bkmdsastx
hlylitmy gumle sur, cczenm, Miso-me, samt txt-y
s vomerog trostbik alle andre Im fasiommcu
Amt-is Mo Auweh-tat sonde- fok ils-; sog tust
sum-I
111 sahn-n som tust-endet 25 com- Minute-steh
711 vl sond- Ssjven tm
Ukm Cis-sk- Linn-mont.
Or sn til-ko- kuk lot stumm-man svulss Forl
tlst. etc-« Ungern-at Sirt-o- hss Its-u Ost-on hlsl
sinds DIE-C WUMMMMOIL
äh- z
se De bete-O med
Mord Genua-! Miska
I- II Ost-I hoc-« et U
M Wohl-s ps- sc St
ss. —Wsddamudo l ski
— Why-sum
Dido-VI II- Me et Sab
Wssssss « s cont- tms (
Ist-stossw- pivu huvs m
— MMMIIIUI
—
-k--s-.-aco.«pm-u. ,·
fu«-spu- pp
thevxklalerier - ·
F andre Innsnnalmey ioat Born-tm,
lomstek samt Londsssbs- oq Math
Scenek oft-» udfpn imstkt og hungr. Beb
sie og Erter um«-Hause Rom-L Uubs
Gold-w og preputed canqu- bcctyttrs. - ·
sesttllmgpx mootageg paa ngmnget til Il
tckmmmu our-. H. JENsEN«
ZU- Umsilwsy. Dionen Muts-. los-.
PBEMW ZWES Uk Illl Wllth
km n-, Ist-. Inst-m- Isl o. s. v
-1 k; sur-kut- oq Its-l seist Its
III
s- YIF
s- . »l-"
:7 Z-«
:-·’-· Z«
.'. I
s ist«
ask
. )
csiieces irrer-tunc Ins-« Ismhs q» g W »
quema res tranes istmssmu Udtkumthl lex-»Es
MMQ berste ok billig .e wankan- U.5« Cun- »
Is- -, der u lose- . Menge numk e Armut for am
nt t Institute-Ins mit-los, Hist-tin m. s. M
cMcAOO scALE chPAIM
vz Uc- 206 Jus-o- slth chkssm is·
