Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 7, 1905)
c xl e d Z r n e n Den jyfkc Hedebonde. Af M : r i e i ,,3øndagsbladet«. Professoren-I Venieoærelje sao paa en Etol .ige ved Deren en gam mel, oesijost Bondemand i grobe, blan, i«-E(::t:neocevede Vabmelsllæder. Kroget :; seroeerbojet sad ban, sorn hvilede en :entnertung Bnrde vna hons lk:kke — ronket og fnret one det eejrflc ne JlnfigL ftridt og skist . Ismene Ekerg nd nnd-er den terskgkxsnede Hei-Ie: Hcenderne var store cy- Erster-, Fingrene krumme ro fsive If Use-leimt Elid: Udfee11d2, Holdnknc J-: Beocegelfe oibnede oin it trælfonkk Llrlse joe uden .-·Jo3le: libon lig Villie eg sejg Kraft lnste ud nf hoert Trak. Klodset oq Quote: to ban fio :1: tnellem de mange moder ne klædte Heeeoftadsfolh fom usual Modizie os. neroose indfandt sig i den navnkiznkige Professors Bemerke relfe. Toren til Konfultajionsoærelfet aabnedes To en Patient traabte nd. »Den Inst-sc laldte Professoren og scr. .::s".sre VI uo ooer de mange Menncfkcr Bemerkt-Den leg sin lade-ne Hur, reiste fi-; sinLig og sagoe oaa bredt Infl: »Te: e: a.« come-ern og haanende gao de ventenre anrss for ham, medens han langfomr ci; tungt stred ooer Guloet og bleo redet ind til Professoren. »So Tar, Professor«, sagde Man den og rette sin stere, bar!eoeArbejds nceve iresn nie-o den lille, soinkle Pro fessor, re: ::oilkaarlig veg et Skridt jilbage o; forbaoset kiggede op og ned »so Den ·:rootfkaarne Bonde. »Zw: Tent ned«, fagoe Profes soren oc- sei-rede paa en Stol. »Ta« «" and eManden og satte fig ,,.L«so«:k se I .er Te?« »Jnger Tng.« »F; one cil Te da? De maa skynde Dem, je For traolt!« »Im-, der er not mulig —- Pro fesforen ri! ellers komme til at folge med mi; Hieni: min Kone er syg!« »Der Inn ieg ikke indlsade mig poox jeg tager a brig nd « »Te: ril olioe, som a sigier!« »De: e: Heg oel noget, jeg bestem mer, stusre jeg tro?« »Nej, set bestemmer a, og a hat beftemr oe:.« »Se, se, se. fe — nej, min gode Mand, Te man henoende Dem til en senden Losgex jeg er ikke indrettei pag at lage eaa Landes« ,,J Geer kentede a vor Doktor, han evnede Enge-n Ting, men fagde, at Professoren var den enefte, som kun be stære Lnoet hort; i Morgen kan hun rede-es, orn Vorherre oil, i Oder morgen er der for silbe. Hun er for ringe til at xejse hertil, derfor maa Profe esse .en med hjern til Vort!« »Hvad er Det, hun fejler?« »Sygdommens Navn kender a sk !e, der er ikke min Sag, blot a faar Professoren med.« »Hvor bot De?« . »Sie Mil Nord-se for Varde.« ’ »Um-des — er De gal, Mand? Det jun der nldeles skke Vare Tale oml« »An er der ogsaa talt not, bei bli tet, sem a siger!« «Aldeleö umuligt —- Forholdene Rlladn der itse.« ,,-Saa vil Professoren komme til It rejse uden Tilladelsen!« »Was min Gedste Villie form-act kg site at hjeelpe Dem; under al Mlige For-hold vilde det neesten me ugseligt at veere botte en Dag. De fer jo felv, hvor Fell myldrer txl Zeig —- og i denne Tid et jeg Liege ko- den kuösifte Reises-, saa De maa W den Tanke af Vovedet « »Sie-l vi fisc- flaa min Kone Meis« »si tun stge, hvad vi vil —- den . W fpm et for Umg, man man la ’A M, bei er mit Primipl Hub UHR FOR PlGER ELLER DRENGE ctl selten-s Fahr at »Im-ge und-e Pr i mit-r FRlT Ttur itt Hirt-»e- 24 Stk til xnre stunk ltc Jineler s litci ist In-. stie. sinds-Um og Prasmiui xil unptmlrltslis Mir-« somit- — Pskt mitlisie nie-J X un »le « llxisills erteilte-re IIELSGANT RiNG. SEDSTE X est rdi mit-te inde- tilhnili sie-nd tU 2Lts. Si ihn-im l)x nnes Risik- ist-it ke- r Hi g( istring i L dick-geh Hin Jst Dept. 62. Kentoa Mig. co» Ohio-Hm Ill. itror Te, Reiseren vlde fige, oiii jeg reiste min Vej!« »Er ban ing, Keiieren?« l nilkejnt lmed Bodens« »Nej!« »Ein inaa vi as Steti, det er en visj ,Vej. Gaa til Kejieren og fig ham,· at om bans Kone laa Dodsens ital og en tunde biælrie, nien Elle vilde,l da var han at agte iom en Dreck-L mand.« : »Den Kommission tun jeg bitte-! Ilig Dtte patage mig at besorge!« ; »Es-Sau taki a selb. A vil gaa zil zKejseren og sige hom, at vi var unge, ivi to, da vi dral Bryllup tilsainmen; IArmod til Hufe, USieltsed udenom —’ fort Hede paa hver Kant — to Faar,« tre Bistader og fire Fag Hiis — det var vor Rigdom. Lnngen strællede vi til Side, Ahlen hallede vi, Jords monnet vendte vi, Mergel hentede ri et langt Stvtte Bei Täter paa, hoer Dag et Par Hjulbor fulde. — Einda folt lom der t?l, to Piger og tre Knejtx de maatte med, saa snart de rrtede. —- Deres Moder gav dein Lærdonu Arbejde voksede de op i: bun, deres Moder, fvede om os, kinn tartede, bun wandt, hun ftriktede, oxi hun vcrvede. Det, vi ipifte, gab li u n os; det, oi klædte os i, var ben des Viert- — Hun var Doktor, naar Socken lom til Hafe; hun sang Mod i os, naar Nerven bed Lammene, on Haglene lnæltede Rugenx linn vidfte Liie og Rand for alt det, som tun vine Kroppen og tvnge Sind-et. Hun liftede ved i osde og i onde Tider — i Sols og i Nos, i Brngqers oig i Steuers. Forft tsl Arbejde, sidit til Hvile, det var bendrs Lod; ene om al Ting i Hiemningei jævne med mig pas Marien. Hun Plantede Haoe oq Hegn — plejede Folt og passede Fee. — Der var Triviel i alt, bvod hun rorte ded; oor Hede blev til Agerniarl, Mofeii til Eng; i Sandbanlerne staar mandshoie Graner; de to Faar er blevne til to Zneie Hooederx Vi bar fire grundmurede Lernger. Ter, ker Bornene plutlede Multebær, famler vi nu Roer7 hvor vi gravede Klrme, hofter vi nu Havrr. Tante haode hun for atting; venlfg mod trængende, aldrig trakt, aldrig trag; saadan var hun, den KVinde, som Ondet truer med at tage fra os. Tet taii itle hjcelpe; Professoren lan, og Professoren o i l, for nu vil a tale msed Reiferen!« ,,De giver not ille tabt for en Støvregn!« mumlede den gamle Pro fessor veriligt. »Lyngen var seigere at ftrides med end en Professor, lan a tro. — Hun, l sotn ligger og venter paa, at Profes-l soren ital siasse Helsen og Sundhed, gav aldrig tabt, naar det gjaldt Fell eller Kræ — stulde a da komme hjem og sige: »D- du tun, lille Mso’r, Pro fes-Toren hat ikle Tid pg Lyft til ct rejse«. Nei, det maa De vide, og det maa De forstaa, at med s lal De, for Taadaii vil et, og derved bltver det!« Der siod en Taave i Professorens Øje, da han ytredet »De er en brav Mand! Jeg ital gtre, hvad jeg tan. Det et vift bebst, jeg taler med Kejsereiu Korn Kl. fem, saa sial De faa Bested!« Bondemcmden gis og msdte igen til den aftalte Tit-. «Naa, ja«, sagde Professoren, »saa tager jeg nied; Miseren havde intet derimod, da jeg hevde meddelt ham Sagen« ,,Det vtdste a vel«, sag-de Banden; »weißer ved not, shvad som stiller stei« Med Aftentoget rejfte Professoren nied den vadmellleedte Bande over paa den Mte hebe. — Operationen lykkedesx Ketten tom sig og er eudmt si- Mand en trso hjælpey faa vidt Urbejdsetmen streitet til. Ou- thtersfteuerue, paar Jlden Bitt-set i M, sidder de to gamle l ,,Ligger nogen at ban: og strides J Ventefalen hos Tandlcegen. (R. G tt r l a n d i »Follebladet«. Det er aldtig bebaaeligt at gaa til1 Lagen og allettnindst til Tandlcrgen,l da det altttindeliadis er forbundetl nted en fttterteltg Operation. Dertil tottttner oasaa en pinlig Vetttetid, stets tnan bliver indladt. Ennet af del tnanae iLdelsesfæller bidrager heller! ille til Sindets Ontnuntr-ing. Eftets foraædes at bade forspgt alle Orts-; taad tttaatte oglaa jeg Vandre VeienI til Tandlæaen, og da ieg ilte bavdei tneldt tnig en Tag i Formen, metal te jeg vente lænae, for tnin Tut kom. oa jeg bar-de god Tid til nett tnere at betraate de tilftedeværende Patienten Zorn en. der ilte var attJ meldt, blev jeg fett ind i den andert» Ventefal til dem, sont indlades stdst, ctn Læaen overbovedet faat Tid til! at tage imod dem· En gantmel vat dka Jede, der talte ttted noale Tros fæller i en belærende Tone, tiltrals fta tnin Opmcrrlfotnbed Jeg sattUl mig bett til detn oa harte paa Sanktl kalen. Den gamke ftentktoldt fol-( aende: ,,Verden et et start Engehus,’ den lidende Mennellekted maa derindJ enhver bar stn Reanina at betale for eller senere, enltvers Tut tnaa totnU me, tkti at leve er at lide. Men deri« liaaer oalaa en Trost for den enlelte,’ som Talmud siaer: »Manges Lidelfers er allerede balv Trost for den enlelte·« En ung Mand ryftede paa Habe-» det: ,,Tette er Tumbed«, mente’ han; »er da mine Lidelfer mindre-! srnettetulde fordi mine Medmenttse71 sler ogfaa lider7 Jea mener detl modthtr. Llllerede »Er-net af de man-· ge Lidellesfæller gar mine egne LI-! dellet laa meaet tttnaere. Kunde jegl aavne mine Ijlledrttenttefker med mine »Lidelt·er, faa vilde jea bæte dem let-l tete: nten netop deri liager det tret-l -fteklafe, at den ene inge itte tan« Walde den andert: vi et alle benvifte itil Lasaett Da maa vente, indtil ban lan tazae itnod os, oa selv da gaar det ille as ttden Ztnerter. Hoar blioer fza Trosten af?« ,,Te hat Ret, lære Ven,« fagde jeg. »Nun faadanne Lidelfer hat knioralft Værd og tan taales, fotn tje jner os og andre til Frelte Snnd og tLidelse derer samtnen eiter at Znnden ztom ind i Werden Ta di ttu alle cr onndere (Sal. 14, St, laa tnaa vi ag llaa alle lide, uden at en lidende tan pltjælpe den anden (3al. 49, 8—9). kVi ttcenaer alle til Sagen. Mett in lgen jordifl Lage tan lide i dort Sie-d; iban lan tun forordne Midler Uden at caatantere for Resultatet. Men bel Ibrede lan Herren alene, sont bar sagt: »»Jeg er Herren, din Lage-« Gud fte -Lov, vi bar en Lage, der tilgiver alle !Vore Synder Da lceger alle vore Brett en Hetre, der redder oafaa fra Dødenx tlti hatt er Gudtnettnestet, var for jcettede Konge Messias, fcm lalder og loller: »Vendet eder til mig, og dok der stellte, alle Jordens Ender! Thi jeg er Gud og ingen nderrnere.« lEf.« 45, 22). »Kommet hkd til mig, al-«» le, sont arbejde Da er belvcerede, vg· ieg vit give edek Hvitet Mater-. 11,l 28). Dette er Messias - Jesus, sont ltar givet os denne Forfrlting: »Saa« lige er de, sont sorge; Itzt de stnlle husvales.« hatt er den underfulde Lage, otn hvsetn Profeten Elaias sigetr »Sande lig, vore Sygdotnme hat han taget paa sig, og vare Piner hat han haa ret. . . . Han er saaret for vote Overtmdelser, tnuft for vore Mis getntngerx Strassen laa paa dam, fotat vi stulde have Frev, ag ved hans Saat hat vi faaet Liegedotm Bi for alle vild fom Faun vi vendte es hder til sitt Bei; men betten lod al le vore Mtögerntnger tarnnte hat« Es. ös, H). Forundvet spurgte de: »Von hat Efajas sagt dette?« »Dekl« fagde jeg, tdet jeg trat en ltlle hebratst Bibel op af Lommen kg flog pp Efajai ös. Den gamle saa i Bogen. »Al, fauledes«, sagde han, »Kapttel 53 — saa langt et jeg aldrig kommen. De falle Kapttlet laste jeg vistnol som Beeng; men Osaka- er en vanstrltg Bog, sont er ganfte uforstaaeltg uden Kommentavet.« »Da-e J « last dens« spurgte hatt de andre. De ist-siehe be mestende med havedei. En ung Mant sagde: »Im hat vlsttwk last den; men der er tkke Tale m Malta-X -- »Hm-n enden taler da Profeten her emsi« spuqu jeg. »Dein lau vtde MI« spat-ehe han; «»M« Gebt-in met asi- Wt. g- W ’I kalder Kriitus7 men det tror vi imid lertid itte." »Men Esajas3,« fagde jeg, »wir dog en Jede og ialet her fom den jodisie Nationsz Repræsen tant! Har Te for alvorlig overvejet den EaaI« »Der er fordudt at arunde derpaa. Man tan blive forrntt deroed,« mente nan. Rang Taoid,« sagde jeg, ,,nia.1 i bvert Fald have døimt ander ledeiz om Gnds Ord. da ban betendm ,,.Herrens Lov er fuldkonimen, den vederkvasger Sjælenx Herren-J Vio nesisbnrd er irofait, det gør den enfol diae Vie: Herrens Befalinger er ret te, de alæder Hiertet, Herrens Bud er rent, det oplyfer Øjnene« o.f.v. (Sal. 19, 8—11): og De frngier for, at De Ved at grunde paa Guds er vil blkve forrytt!« »Ja. Kong David havde »Ruach bakodeich« («den Helligaandl: men di kan itke forstaa Bibelenx det er en Bea, fom er forsealet med svv SegL indtil Profeten Elias tonimer igen," niente den anden. »Taler da Gud, forat man ikle ital foritaa dam? Eller forai man stal blive forrnktZ Er den Helligaand forjastiet tun til David og ikke til alle, som med troende Hierte deder derom? Las Joel Z, 1——2, hvor der speiset tes en Udgydelie as den Helligaand ever alt Kad, over itor og lille, gam mel og ung. O, J Brsdte as Js rael! Hoorfor foraater J Gile Ord? Hoorior lceser J itte den hellsde Slrift, iom Gud har betroet ederZ En »Gemara« let Bind af Talmud) findet man ofte i et jodiit Hus; men fjcelden findet man en ,,Tanach« fdet hehr-risse Gammelteftamente), og selv den, som læser Bibelen, læier den jo iile uden Kommentater, der tun for drejer ca iotdunlker Guds Ords llare enfoldiae Betydningk Ligeioin en, der ejer en stor Etat, then hat iniite«v Nealem bruger en frlft ist-ekle for at arkne Deren til Jen, faa aer J ve: Kommentar-eint Men Nöglen tTl det aamle Testaine«.te isnder man tun bas Messias - Jesus. Moer eg Prdieierne bar peat daa barn, og i hatn er alle Gude Forjættelier Ja oa Amen! Han et og bliver JstaelsTrsit oa Jstaels Forli-fer; han taldes Je sus-, dei er Ftelier; tbi ban vil frelfe sit Fell ira deres Snnder.« Da jeg n:certede, at de blev nrolige, sagde jeg: Tillad mig, leere Bei-dre, at læfe ei Bibeliied til for eder, et Sied, soin ftildrere Jstaels aandelige Tilstand.« Jeg leite Eiiajas 29. 10—14 Og fDukate: »Er det itle, iorn om Esajas endnu levede midt iblandt os? Men den samme Profet viier as ogiaa ei Fremtidsbillede af Israel i det sam me Kapitel, Vers 18 og 19: »Og Daa den Tag stulle de døve here Bo aens Ord, og ud fra Mulm og Meile ftnlle blindes Zine ie, og de iagttno riae stulle glade fia end mere i Her ren, og de faitige blandt Menneftene flulle frnde sig i Jstaels hellige!« Tette er dort Haab og Vor Trost for Israel. Det profetsste Otd snnies at have ajort Jndtrnl vaa dein; de faa spor-l aende paa hverandre. »Brødre, tag« eder i Agt!« streg den gamle. »Dennel Mand er en »Meschurned« sen fra falden); jeg siger eder, at han er en Missionckr, dei- vil afvende oB fra vore Fædtes Tro. Man maa ille indlade sigi Samiale ined et saadant Menneste!« »Jeg er vistnot Missionec, det er, en Missions Udfending, og jeg hat det Kald at bringe mine Brvdte cf Israel dette glade B.udstab: Dem-en der eder og tret paa MessiaD-Jesus, der er kommen til Beiden for ai gsre Syndere salige! Sein et Fredens Sendebud Inster feg at bede eder: »Ladet eder forlige med Gud!« Men denne Opgave er site iet; thi dort Falk hat dezværte aldrig villet here Sandhedem de sande Profeter hat al tid meet Genitand for Forfslgelfe. Jeg er itte paatrtengendez men det er nein Pligt ved enhvet Anledning aabent at betende min Tro paa Mes sias Jesus, Guds Sin, for Jsder og Kristne, og at pege paa Frelsent Bei. Qtn J nu vil antage mit Vidnesbyrd eller iste, det afhcenger af eder, leere Bradrr. Jeg vil ikte bebyrde eder med Spergsmaalz men tillad mig tun endnu at Mc nogle Ord af den hellige Sie-ist« Jeg les-te Ezetiel 2, 8—5. De hsete paa mig og tap. Da den gaaele vilde spare its-geh var den iidste af de indmeldte Patiente elspederet, og Taten Vom til mig. Derined var vor Samtale tilendr. En ung Mand bad sont min Adresse, og fes fes-kalte ham i farbige-unde, hope ice ped- Oe Mi- W des-M I— I «..· s Den folgende Dag indfandt han sig Jbos mig, ledsaget af en Ven, vg bad ’om en SamtaLr. Guds Ord havde vog eftetladt en Brand i Samvittig heben, Dg en spgende Sjccl drager den anden med sig. Nu er der allerede fle re, som kommer regelmæssig, og med disse hat jeg oplevet mange amerik ge Timet under Undervisning Vgl Bon. Stot er deres Fotundring veds Læsningen af de profetisfe Baget i det gamle Tesiamente. »Tcenk, san danne Statte indehojdet disse BsgeL og vi vidste det it1e!« udtaabte en cel: dte Jede. Ta vi nylig talte om vort Mode hos Tandlcegem fagbe en, soml dengang bavde taget Del si Samtalem «"Jcc, Nsden forek os til Gub; ogsan en Vandring til Tandlægen kan føkez os til Gub, sont hat forjættet: ,,Se,1 jeg lcegget Forbinding og Lcegedom paa dem og lager dem, og jeg vil lade dem se en Overflod af Fred og Pyg hed.« CJeremias 33, 6). Maa det syge Jstael snari vende sig til den rette Lege med denne Bom» «Lckg mig, Herre, faa bliver jeg legtU Ftels mig, faa blivet jeg frelst! Thi? du e: min Lovsang.« (Jekm. 17, 14).’ Wl Ums-H Meso- um Lag-k, Nema- e Inn-umwitt, Mk as tlikto List m lem entlqu - Gib-eh via avget amerikaan sitt-Im Usle uaok Te stklveh bvad Tom s passe-, Plane ellet Orgel. - sh- sokthm satte tiequ cui-l Russlan Mgk , stss sso sit-sollst Ast-» Utahospollh Illus Standimwiste Mænd og Kvinder onfkes M at sehe og opmqe c-: due Vor Nsdvkndigbedssksb ek, but tm falqu nque Gange til sammt Familie Ins-most tll cmmuc I a sd zortienche vg fiqu sk« Icstigelfe bel- sum mum, tm messen cvir 100 Wt or ne Its-et » s vers cvlvsmugn tumm O Ic. IIINIID »1-rms dsnk dess. III. Fort War-ne Inh. HvtDTöDJ Dest Hin-Inte- mtsct veshmngsndes ne fu«-wh-Olhnmlnusi Handwerk-sent Mollugllmnsp Anliehlsst»Hm-mitk ni Leu-In hinter »F Furetningsisdk DH one-su- blnnul Hirn jkke » her-u Knab-. tin-u H Aar s--s-s«n-IH11IHE Hinter in I mutet »F i a11k"lj1!.-’.-Ik.-I kncl d- n M Jst-· s its-L- Iujjim Hunde As entwichnlcry Hm IIILLI clTY IIII co» nlscloh II »p- -..-..«- WJLWO as des nl nindclin fnrxapkomminkk i Hdnnenn lzmrmisr if fm man Jlud dstiolskkertukdh s.1«1mx U MED By ——----———— VU bit Vli tunc ( inmi, tm Nisus-( »«-,».«««.«’. Dr. pctcr’5 Kuriko bar ikkk fin Our i nt rcnsc Hrdct Dq tmqu m) ERNka Tm bar vwrrt i mex i must Nimmt-c .«««11- mnqis uns at l«s:«1i. den-J Zwer utrssr s sx sinnt Tm indidsolru H:1«:, s m ist-« M imm- rrsI cusit »in-Ha itsc Lussitlnckucsn chtcr. ’tl m ji Heu :1m«1lis.1s.ciukkn Ihm 1:1 DR. PETER FAHRNEY tust-.- so. Hoyne Ave. cttch(j0. lLl.. EUREKALUL chHsEcZEMA cURED. lKKE NOCET« ·1-«r ri! CURERE ALT· ins-n s-n«·«1-(s(is-Ilx'--·-»,-t. l-i-:«.:t-n--1"sld ins-r »Es-Ams.sun«kr-ss.s—ni-! l«.«s.1Uz»-.-- pn nk l.(s«01--u l-«l-·!(- Und-( k- - Sz« - tun-UT EURECALOL ECZFMA CUREN »Ich-l I«--.X«ns- Lusg ist«-H l .-;««-:Us««-—t til hunjkut II-!s1ns«,;ti:i-1—I;sn-1iz; sinkt-» end-risi- Sx mlssm i ll:.-1·«l1·-- Epu s-. 1-«I --r Ist-— sulul Juni-»Hin u— -z« I· sic;«-l««t--1·«.T«—:n-!-(kusknlnsmssynl»intlisssl«-i!1-"s«iI--!»;h-«(1. stLOlKKE I)---·o«-"l’1-1«Ul««-n;.:·- pun «1cunsr--- 5111". lsss «,.« s usw-Ue s.«r-:,,»1t. Hikjv punk- hl ».- Hex-r v-» ist-»mu- EUREKAi 0L ECZEMA Cum-. Inst x il Lkminq llistukåen Ins-n- uusrlsssx ist-kult- esncl sich-r til Argumeme l«s.-— k--»—U-.s.i1. sm »k- sie-L Uc) Ost-F Ins-losst1ws-«mrturk.1-1--PILE8. lie- AJH »sich-Iw- «! -1«-ssl»-m«1u.- kuns. KALOL PlLE cukik vil give OjHilikltestig l.s«-1cinzz. chss k----tI.-«sj(1. ’s«(«’i«m-. THE EUREKALUL REFUij CO» 1197 BEleEN STREEL BR()UKLYN, N· Y. LPO TM UWTY Erk- -»:.;—-« s- —-x«nys;:-D—. WMVY Ase-; «s Do UWANTA get rask ou kakelig? «« f 1)0 UWANTA gest k1;1:«1!u—j. —·r.-I;«I«-n-1k.-Ø1ms.wosrk lljernc.1jv »-« liq og smiisx.: Ding? 1)--k.-u H- Eis-w stsse Tit-S samtnen meet sed Hi brudte Furdojelses- »k- AcnkrrmkzOrganen UWANTA er den eneste Pkæparaticu pas Mark-sm! 1 l)-i;x, vom med Held kurerer Forstoppelse og M« see-, Leser-, lnrlw-lsie-- ou Ny«»m-;:«s»»»us tillkgcmed Eheumskisrncn Den lavcy direkte-« as ji«-If »Ist-n for Inst-kunst- efter at den i stets Aar has eksperimcnteret 111·-«1(1--11.-.Bruq. M It IT g UWANTA er uden Lige i den medium-schreien iDug hu- nysniknnc S QSBTFLLDHPSLB sygclommr. Tusinder as 1ssvs3ns1s- Viduek kat- Ifgjfe Viclacsbytd om den- belbreclemjo Kraft »He Euenssahen — —--- ls UWANTA g- t rat-k. In send two for ea stok Ma ske. 6 klasker sur 85 ()U. »z; hle Mutes-eh Den lille Bog. »The- Rckad tu Heslth". der folget grati- tue-l bvek Flute, give- acjcke Oplysajsger. Adresse: IJISD V sz WI. sPElJWlsIs leIllllILBkaxlles Mujn88. lM c. spät-äs- Tstifx sk- 93473412273 M THE-Cz O Eig- —.:.:- : -- GM SKE H DEN LYSE CU D Z (TIIE FMR Con) g As den helæmlte Furfuttcr Miw XVALLMTH sum hat« skrcnst den hemmte ojx mcgct udhrultet liug »Ist-n Hur-c Bogen »Den lysc Gu(l« lmntller Um Mexjnm Emhring as spanien. Den er 307 Sider ng kostet-, sint imm» ist«-. DAXlsH l«l’T1-l. l'l’lsl«. Il()l,"Sl«J, BLA1R, XI«JBR. L Hvorfor lide i stilhed? s- si ee uns-m- uss eure i Dei-s berste ne. Jeg kam hell-rede Dem. IMn sperlalitet set over 20 nat bar met-et at behaadle private, nett-sie donisteiygdommr. As hat optisqu beaae brauche of medlclnen fon- m Unmut-futu- Jeq evlgek old-is tm sank-heben l alt bvad les freut-other tll di Akt-P ellerl te weniger eq mig uhelbkedellse i zdommr. ca palleut iosa q- a etli- taln behend ins flatanteket ieq es anstme oq pedvaeeave selbe-helfe without-rat et ank. Uuse , sus, Iom ltoet as de sitt-stetige Istqu at uuqdomiyader. san ies fuld ud Ismene-m m hell-keh- « III-d over 40, der kteudee line Max-ste- l ownede lau ieg kuteke III-Meridqu reimt-ende- scsslnsunmtf much-ob nvte- oq viere yKdommr. kenn-meine, ausnimmt-. sause- oq evekiv vom-ne, hemottboivm y der, opivnltnede tseeslee of alle hudsygdomme kuteke linmf oq ordnen-»se » » ist-bä- iar vier15 III-F Fidei- aldn Hage- Äti Hang-d be ges-e as eins-Js ea · e e m ne a tea et r ver eq e v, e on q, as paa eces equ pro pr. vab Muts-M og opglver alvtlg til ea over-kommen e, hvad e mevdelek mi . J mla beim-ich Uns er slle de asdvesdi e medlklaek ludbetegaede oq nllek H sen-, vers-usw« c n Des time is enefle statt-s ub mmumu-mk«· schneeig-Zepter hltetl avede paa den rette numbe. Med et ieaveo voek Læs min sidste udgivne bog! Sendes frs M cvek fosdomme fette-we for mond. Den-e bog Indholdet mouqe illustrattonek oq er rl vaa rund-into- taad ok locatiquaste o singe, iomliver of Ivæktede weiter ellee tslqekne qi aussen-suspe- tighev, net-wie Irg. stam, b odsokei mag. umse- o huereinqvommr. Den bestritte- hvotledei e san Iulv nett-ist kukeke Dem lv l Dem eqk htem pq alten a wette Wen sont helft Magd II konsultstism T i m e r : Eva-me 10-·4 e. m. Etat-ag- 10- 1 e m. sinn- Imie Cos, 40 Des-bec- Ii. asdage og Leu-ask m M. n e. m. Arm-»er Yr. Bot-L Meøtfelt s- Go» 40 Des-vom st., lc 7, clslchcc, 11.1..