«Vanskeren« udkommer hoer Tirsdag og Fredag.
UUJREXE
Yredags - zldgavkn
O
«Danskeren« kostet tun 81.50 pr. Uargcmgt ·
Nr. 5:3.
Blair, Nebr» Frcdag d. 7. Juli 19()5.
14. Aarg.
»...-. .-.«-—-- .- -
- sp» -;.-.-.«.d.·- - m-- .
k
——1
Vil Sverig bruge Ulagt P
Tropf-er mobilisere5.
Kong Ostat vil ikte
ftaffe Norge en Regent.
Fra Stotholm meldes under 4.
ds.: Associated Press et i Stand til
at sige, at der er udstedt Ordre for
den svsenste Hærs Mobiliseking, cg
formodsentlig vil der i Lebet af en
Uge folgt en Plotlamation, der gaar
nd paa det samme.
Qckrens Mobilisering hat til Hen
stgt at stullle give Kraft til det For
siag til Opgøret af Mellemvcerendet
med Ncrge, som den af den svensie
Rigsdag nedsatte Komite sial frem
Xomme met-.
En Repræsentant for Ass. Preis
tilftodeås famme Dag Audiens hos
Kong Oster- J en lckngere Sam
tale ursjalte Kotigen sin Opfattelse as
Situationen og sagde med Eftertryk,
at han awrig vilde tillade nogen af
Hut Immer eller Zonnespnner at
modtape Norges Trone· Da Kongen
omtalfe Norges Forhold, røbede han
dyb Vecskmelfe og udtalte sin hinte
lige Erim over, sum Norge havde be
handlet ha:n, efter at hcm i Z2 Aar
uopbor1äq mode arbejdet for dets
Lytte da Fremqanzx
Rom Egtar bit-oder faa videre,
at M var hans Ret og Pligt som
Konge fcr vegge Rigetz samvittigheds
suldt ct sc ma Not-ges- Bedfte, —
at, near det var hatt; Overbevig
Ring, at det norske Stortbings Be
slutning om eget Ronfulat itte vilde
tjene De Lande, han Var Konge over,
saa var det bang Pligt at nægte den
skn Sapime —
at der rin: Statsraadets Pligt at
Mkfttive band Nægtelfe, —
vilde Not-ge saa alligevel have haft
yet Konsulatvcesem saa kunde det
Isret mmaet ved, at tke paa hinan
Ddttt fetgsende Storthing havde pas
W Lotsen bekam over hans Veto.
Jnterriiewet slutter fanledes:
»Bei Var Norges Grundlov, min
egen Zomoittighed og min Oberbe
visning om, hvad der vilde tjene begge
Rigets Velfærd, der ledebe mig til at
veto Ronsularloven.«
iDate stal være det føtfte Jntetview,
Rvng Ogtar hat tilstedt en Abs-Stor
· ; respondent
Sag mod 1200 Jerubqncr.
-Landbrugsdepattementet i Washing
ton bar trusset alle Forberedelser til
nt indlede 1200 Spgsmaal mod Jem
hanet t Landet, med Paaftcmd om,
at en Bade af 8500 paalcegges hvert
Selftcrb for Overtrckdelfe af den sau
kgldte »Um og tyve Timets Lov."
Heime bestemmer, at Jernbaner, som
yansporterer Live Stock fea en Stat
sitt en anden stal losse, fode, give Band
, g Heile til ethvert Dyr tnden et
Tidsrum af fem Timer, efterat det
Jsat veret paa Jernbanen ikke over
sktte og tyve Timen
Nsckstrn hver eneste Jernbane fta
·Maine ttl Caltfornia blivet medind
Hefattet i Tiltalebeslutningerne. Be
» ptserne mod Jernbanerne er saa star
Este, at detes Advbtater efter Form
nde forhasdlek med Landbrwgömi
After Wilson om frivilltg Vedtagelse
f en Malt paa 8100 for hver Jeru
ane, isdet de famtidig afgiver Initi
Deltg Ertlæring om, at de for Frem
tsden vil overholde Loven.
Det heder, at Landbtugsmintste
en stal vcere tilbsjelig til at gaa med
pac- en faadan mindelig Ordning
or de mindre graveeende Ttlfceldes
Mdkomtnendq t .Fald han opnaar
Garanttet for, at Loven fremtidig bli
sper overholdt.- J de mere graverende
Ny Strike.
LOOOMedlemmer afWood
work-ers slutler Arbejdet.
De kræver ftørreB.etaling.»
—— l
Union Woodtoorters, anfatte veo
tketten ,,Bar and Office Fixtute« Fa
brikek i Chicago erllærede i Folge
,,3kandinaven« forleden Stelle for
at faa sit For-langende om to
Cents mere i Løn pr. Time fat igen
nem. Arbejdsnedlæggelfen er Resul
tatet af en ReferendumAsstemning af
Unionerneå Medlemmer. Af 2,250
Unsionmænd stemte alle paa 50 nær
paa Spørgsmaalet om Arbejdsnedlæg
gelse, og alle var i For-Mr af Strile.
J over fem Aar hat Atbejdetne i
disfe Fabriker arbejdet unsder »Clofeb
Shop«-Snftemet. For to Aar siden fil
de en Lønsforhøjelfe, faa detes Be
taling blev fka fem og tyve til otte og
tyve Cents pr. Time. De vil nu have
tredkve Cents.
En Rcrlke Konferencer mellem
Unionens Repræsentanter og Athen-s
gioerne« fom tilhører ,,Man..«facturing
Wood Worlcrs Association« forte il
le til nogen LockenslomsL Arbede
giverne lod Llrbejderne vide, at De
maatte lade sig nøje med de Mängel
fer, lworunder de havde arbejdet De
sidfte to Aar. Hvis ilke, vilde Lock
rut blive erllckreL
De of Arbejbsqiverne fremførle
Grunde for Nceglelfen af Kkavet om
lmjere Lon, gaar ud paa, at det alle
kede, sont det nu et, falder haatdt at
lonlurrere meb Byerne rundt om Chi
cago, hoor Arbejdslonnen er mindre.
Folgende er en Lille over de Fabri
k-r, hvor Stelle er erklæret, samt An
tallel af Mccnsd paa Stelle ved hver
Fabrik:
Brunswicls:Balle-Cnllender Com
pany . . . .900
Merle di- Heanm Manufacluring
Consv v.an1) . · . . . . . 200
Chakles Pagfow AL- Son . . . 300
Cshicago Stote and Ofsice Fixture
lsompany . . . . . . . . 25
llnion Sbowcase Comspany . . . 68
A. H. Andrews Fc Co. . . . .200
A. H· Revell Fa Co . . . . . 50
Melchour Bros. Furniture Com
vany . . . . . . . 50
Kinzie Manusacturing Company. 25
L. A. Berler Fc Co. . . . . .50
Lifbrary Bttreau . . . . . . .100
United States Office Furniture
Company . . . . . . . . 50
Tilsammen . . .2013
Et Hundkede og tyve Mand, som
arbejdee for »Liquid Carbone Com
pany« vil sandsynligvis stutte sig til
Streite-tue
Der er al Udsigt til, at dette bliver
en lang og bitter Kamp
Livskampeu et haust-.
Livgtampen et haarb not for alle,
men dobbelt haakd for den, som er
syg og lidende Dr. Petek’s Kuriko
indgyder den snge Haab allerede den
første Dag. Den et ikle en Apoteker
tnedicin. vSkkiv til Dr. Peter Fahr
ney ti Sons Co» 112—-118 So. Ho
yne Ave» Chicago, Jll.
Aboner paa vor Blade: »Dan
steren«, »Danst lutherst Kitkeblad«..
»De Ungeö Blab i Amerika« og
,,B-knebiadet«. !
(
Tikspktvc vic Spgsmaak bkive indic
det i Circuit-Retterne som Stuf-Ger-l
ftatningsspgsmaaL idet Loven ingen
Beftemmelfe indeholder som Ferng
selösstraf ·
Den ncevnte ,.Otte og tyve Inners
Lov« er fra 1873 og sial stadig væte
blevet krcenket af en Mangde Jem-»
.baner.
Oprørsskibet Knias
Potemkine.
Stibet fortanger Foru
varer og Kul i Theodosia.
Bilde ellers bombatderc
Byen.
Fra Theodosia Paa Krims Kyft
meldes under 6. ds.: Kniaz PotemlinJ
har foraarsaget stor Ophidfelse het
Oprørerne, som lagde op ud for Hau
nen i Onsdags, gjorde flere Foodrin
ger til Byen og truede med Bombaerl
dering, dersom deres Fordringer itle4
blev imødelommede. ;
Byens Raad blev anmodet om at
komme om Bord, da Sager af Vig
Itighed stulde drøftes. Oprørerne sag
»de til Byraadet, at Slibet maatte ha
«ve Kul og ffødevarer inden 24 Ti
.mer, ellers vilde Bombardementet be
«aynde. Randet forlod Stibet hur
tigt oa gjorde Udvej for alt uden
Kul, hvorasf der ingen var i Byen.
Boramefteren anmodedes ogsaa om
»at meddele Byens Foll en Proklami
tion, der fordrer Kriaens Slutning.
» Hundreder af Byens Jndbyggere er
flyede of Slræt for det lovede Bom
bardement Arbejderne var i hjerte
lig Sympati med Oprørerne og»vilde,
at de sittlde have, hvad sde forlangte.l
Situationen meget
alvorlig. i
Fra St. Petersbora lasset vi fol
aende, oasaa af, fi. dg.: Stabschef
Admiral Wirenus iundgor, at Vice-»
admiral Chunchnin har fuld Juris-l
dittion i Sagen angaaende Rebelfli
bet Kniaz Potemline. Der er wodu
aet officiel Underretning om, at Sti-,
det bar forladt Theodosia. s
»Zituationen er alvorlig«, sagdes
Admiral Wirenits. »Skibet er itke i»
Befætnkngens Maat, men det Ttyresi
af en Revolutionstomite, som gil omI
Bord paa Stibet i Odessa De vil
sbetragtes som Jnsurgenter, at vom-J
me efter Tonen, der gaar iaennem dets
Manifest, de has udstedt. i
»Im antager, de vil fordre at blisl
de betragtede fom lriasførende, viden
de at deres Liv er forbrudt. J Lo-.
vens Lier er de Sorøvere. Dei for-I
ste, der er nødvendiat, er at fætte ers
Elsemoel overfor Befætningen na,
aenopreite Orden.«
For et Par Dage siden lod det, fo!11«l
en Torpedo-Flotille, bemandet medi
frivillige, allerede var sat ud for atl
sinde Oprørsflibet og bore det i
Scenlz men endnu er dette faa da ikle.
lytledes.
Anaaaende Fredsudsigi
terne hedder det fra St. Peters
borg, at Russland hat givet Japan
nkt et Bevis for, at det vil Frev, ved
at Nutte Msobiliseringen baade i St.
Petersborg og andre Distritter. Til
trods for Situationen indenlands
vilde Rusland ilke have taget et san
dant Sltidt, dersom det tcenkte paa
at fortfætte Krigem
Ruslansd hat formelt ladet Prass
dent Roofevelt forstaa, at det pnsker
varig Frei-, ved itte alene at udnævne
Befuldmægtigebe med fulb Myndig
hed til at flutte Fred, men tillige Ved
at vife sin Villigbed til at hæve Fjendti
lighedernr. Diet hat af Stoltheds
Henlnn undgaaet ligefrem at bebe Ja
pan om Vaabenhvile, men det bar
faa Paa ovenomtalte Maade ladet
forstaa, at det er, hvad det snsker.
Low Excursion Rates to chau
tauqua Asscmbly at Beatkite,
Nol)k.. via thi- Nurt.li-Wesstem Lilie-» —
Exenrsion link-its will he solcl July sltli
to lstlk incltisivp, limited to Isetnm uns
til July l9tli, incl. Apply to Agents
»(’.liicago G Nortllswestom lk«y.
Toruado i Texas.
Menge Mennefker drcebte.
Megen Ejendom ødelagt.
En speciel Melding fra Nacona til
»The News«, Dallas, Tex. af 5. ds.
med-d-eler:
En Tornado og Tordsenstorm pas
serede nogle faa Mil vest og syd her
for i Eftermiddags, drcebte 14 Men
uesier, faarede mange andre og øde
lagde mange Hufe.
Baptist- og M-et-odist-Kirkerne Wel
cher tog betydelig Stadt-. Metodiftkir
ten i Montague figes at være ødelagt,
Courthufet bestadiget, ligefaa flere
Ritter der. Et Stolths Paa Lan
det feks Mil syd derfor blcestes helt
rwi. Der faldt Hagel saa store som
Hønsceg og flog mange Bindusruder il
"Stytker. Beretninger indløber fremsj
deles· Antallet af døde og faarede
vil sormodentlig naa op til 60. (
Fra Montague berettes der om 9
dode Desnden ogsaa derfra om ern-d
bre Folger af Stormen. Den varede»
i omkring 30 Minuten Kreaturers
dræbtes i Hundredvis af Stormen.
LIlntallet af faurede kendes ikke. l
ngaa fra Fort Worth meldes der«
Um Stormen, og i denne Meldinal
fixer det, at Antallet af døde formoYl
benilig vil naa 40. Heldigvis, sigesj
der, gis Stormen meftendels Wen-;
om Zmaabnerne i Countyet, men den»
fjtfakkede saadan fremad paa sin Vej,
at den ødelagde en hel Dei Farmejew
dom. ;
Da Kejfcr Vilhclin glemte de
militære Fokmalitetctu
»Dann Telegrant)«"g BerlinerkorreY
spondent fortckller en panfte fornøjeliq
lille Historie fra den tn te Kronpkins
Brnllup.
Tet var den Afterr, da den worden-,
dc stronprinsegse Gecilie ankom til di:
kcnqelige Slot i Berlin. Da Gaja-;
tareten med Keiferinden og bendes
fremtidige Evigerdatter tørte ind iI
Paladfets Guard, ftod Kronprinsenz
med sit Gardetomvanni opmarcbereH
fom ÆreåvanL
Pan Tmppen ftod Fiejfer Wilhelm,
og nu bændte det ganste mærtværdige.;
at han — sittert for førfte Gang i sit
Liv — glemte de militære Forntali«j
teter. Da han ratte den unge Prin-·
fesfe Haanden for at hjcelpe hende ud,
flog hun Armen om Halfen pas sin
Ssvigerfader, der blev faa glad over
dette umiddelbare Udflag af Hengi
venhed, at han i Stormfkridt fette
bende op ad Treppen og ind i Stut
tet — ganfke glemmende Kronprinfen
og sdennes Pligtet fom Chef for Æ-’
resvagtem
»Bei var nydeligt«, fagde Kron-.
Prinö Vilhelm til den nærmefte Osts
cer, »der gik Hans Majeftcet med min
Brud; hvad stal jeg nu getri«
Der gik nogle Minutter, og da hve:·
ten Kejferen eller Prinfesfen vifte sig,
gav Kammeraterne lecnde Kronprät
"fen det Raad at folge efter dem ind
i Slottet.
,,Efter dem! Nei, faamcend om
jeg gør«, fvarede Kronprinfem «De
tan jo dog ingenting, naar jeg ikke er
med. Det er jo alliqeoel mig, der sial
giftes med Prinfesfm Desudeu er
en Ordre en Otdre. Jeg sit Befalina
tsl at varadere med dette Kompagni
for hende og maa blive, til hun kom
1ner.«
Kronprinfen blev attfaa ftaaende
vaa fin Post.· Men omsider bsev Kej
set-en underreitet om Sagernes Stil
ling. Han morede sig kosteligt over
den og førte derpaa Prinfesfen og
Keiferinden ud paa Slottets Balsam
hwrfka de faa duckt-Ende den obli
gatvrtste Patademarch.
I
I
t
Jurysystemet
Taft har meget at udsættc
paa Landets Retsdæsen.
Lovene maa forandres.
Krigsminister Tast, der engang var
Dommer i Cincinnati, O., holdt for
leden en Tale til den graduerende
Klasse fra den juridiste Afdeling ved
Yale University i New Haven, Conn.
Af Referatet hidsaettes: »J alle vore
Stater smaaste der er en eller to Und
tagelser) gennemføres sStraffelovene
paa en Maade, som er til Skam og
Skcendfel for Vor Civilifation.« Det
te begrundede han nærmere ved at si
ge: »Von Jurysystem betragtes som
en faadan Helligsdom, at Statslegks
laturerne stadig har øget Juryernes
Maat og for-mindsten D-ommerens.
At præsidere forn Dommer over en
Jury er has os det famme sorn at
Være Moderator (Ordstyrer) i en re
liaiøs Forsamling. Forbryderens For
svarere stoler paa, at Dommeren er
maatesløs, oa de frembringer en stor
dramatifk Vixkning ved at harpe Paa
ubetndeliae Enkeltheder, som om de
skulde date Hovedsagem oa hele Ju
tnsalen fnldes med en Taage, som
Dommeren er ude af Stand til at
fprede. Under den bvvnotifke Jndfl1)
drlfe, sont Forsvaret udøver, ledes de
edfvorne til at give en Kendelse, de
ikke vil staa ved som voksne Mand,
naar de tommer tkl sia felv igen, efter
at Sagen er afgjort
»Da kvad er Folgen? Siden 1885
er der i de Fokenede Stater begaaetl
1K1,031 Mord og Manddrab, og tun
2,286' Hængninger bar fundet Sied.
J 1885 Var Antallet af Mord 1,808.
J 1904 ftea det til 8,482. J 1885
blev 108 ftraffede med Dødm J
1004 116. Denne forbavsende Stig
nina i Antallet af Mord og Mand
drab nden en tilsoarende i Straf af
flører hele Ztillinaen blandt os.
l
»Den Flrceftfkade, fom ariber om
sia i Zamfrmdglegemet, tan tun kurs
res ded en Forandrina i Vore Lode.
Gnten maa Ilppelretten i kriminell-e
Saaer affkaffes fom i England, hvor
det i toivlsomme Tilfcrlde overlades
tEl Vonaadningsmnndigbeden at rette
paa Fejltagelfem eller, hois Appel
maa tillades, faa bør den Bestemmel
se ftaa i Loven, at inan Underrets
dom tan omftodes, uden der er be
aaaet Fejl, som aabenbart vilde have
frembraat en anden Kendelse. J 99
af 100 Tilfcrlde vilde da vore Unda
retsdonnne staa.
«Dernæft bot Dommeren ved Lov
faa fin gamle Myndighed til at give
Juryen Raad, fortlare og udrede fcr
den Sagens Sarnmenhæng og bringe
Lys tilbage. Endvidere bør det nd
trnllelig forbydes Baade Staten og
antlagede at gsre Jndvendinger mod
Valg af Jurymænd. Mindst en Fjer
dedel af de Justitsmord, som nu for
øves, vilde da undgaas, og den sink
dige vilide faa sin Dom.
,,Vort Land er kommet i Vanry ved
de mange Lynchinger, fom findet Sted
baade i Nord og Syd, -og man for
llarer de «siræklelige Grufomheder,
som begaaes af sammenstimlede Fol
kestarer, ved at pege paa, at den hat
sin Grund i noget andet end den, at
Retten ikle faar sin Gange. Man an
fører Etsempler paa, at Lynchinger
foretages, selv om Folkiefvcermen er
vis paa, at vedtommensde vil faa sin
fortjente Straf, saa det ilke tan nyckte
at forbedre Lovene og Rettergangen.
Men enhver forftandig Mand, fom
bar tcenlt over Sagen, ved meget
godt, at hvis enhver, som har begaaet
en Forbrydelse, straks blev arresteret
og dømt, vilde ingen Folkesværm sam
le sig for at lynche vedkommende. Jn
tet uden en gennetngsrkbende Forum
dring i Gennemfsørelsen af voreStraf
Sidste Nyt.
Erihu Rost udenrigs
minister. k
Det har før vceret omtalt i Dag
bladene, at tidligere Krigsminister
Root skulde blive Hays Efterfølget
fom Udenrigsrninister. Til Morgen i
Dag siges det for bestemt, at Press
denten hat tilbudt ham Skillingem og
at Root hat modtaget den.
8 s III
Over London melsdes fra »Daily
Mail«s Korrefspondent i Odesfa, at
Kniaz Potemkine bombarderer Theo
dosia, at Byen er i Brand, og Garni
sonens Soldater befatter sig med
Plyndring. Nok en Torpedobaad si
ges at have fluttet sig til Oprøtetne.
For Reften er mange oilde Rygter i
Omlob.
Mitchell fanden skyldig.
Johin H. MitchelL Forenede Staters
Senator, som i en Termin af 4 Aar
har repræfenteret Oregon i Kongres
sens øverste Kammer, og som i en
Fjerdedels Aarhundrede har voeret en
Leder i Statens politiske og legale
Krebse, bleo Ratten til 4. Juli
af en Jury dømt fkyldig i de enorme
Landsvindlcrier i Besten. Sagen hav
be i længere Tid sat manges Sind i
Bevceggelfe, og det med den forbundne
Svindleri anses fom et af de merke
ligste ,,graft« Skandaler i Landets
Historie.
Den særlige Anklage mod Senator
Mitchell, bvorpaa han blev d«osmt
,,fknlsdig« var, at han »praktisserede for
de Forenede Staters Regerings De
partement mod Vederlag, medens han
bekltedte Embedet fom Forenede Sta
ters Senator.«
Katolicidmcn i den franfkc
chublik.
Deputerettammeret har, efter hvad
der meldes fra Paris under 5. Jul:,
med 241 Stemmer mod 238 vedtaget
lrcie Loven om Adftillelfe af Kirte
og Stat i Frankrig. Udfaldet hil
sedeg af Regeringens Tilhcengere som
en ftor Seit for Ministeriet Rouvier
og dets radikale FlertaL
Lovens Behandling hat optaget ch
sten bele Kammerets Tid siden 22de
Mart-T Lovens Modstandere gjorde
alle tcrnkelige Hindringer og fremfatte
ikte mindre end 250 Tillægs- og HEN
dringssforsiag fom alle blev fortaftet.
Det System, som ved Loven er
sejet ud af Verden, ffriver sig fra
1801, da Napoleon I. indgik det be
ksendte Konkordat med Paven. Ved
Konkordatet blev Katolicismen aner
kendt fom Sitatsreligion i Frankrige.
Geistligheden blev betalt af Sie-gerin
gen, som igen havde den øverste Kon
trol med Kirkens Anliggender.
Det almindelige Princip i det nve
System gaar nd paa, at Republikken
anerkender fukd Troesfrihed og ga
ranterer fri Religions-øvelse. Ranu
blitken fkal hverken anerkewde eller be
tale til nagen bestemt religiøs Ret
ning, men yder gejstlig Betjening ved
Universiteter, Hospitalet og Afyler.
Kirkernes Ejendomme bliver stillet
under civil, ikke gefstlig Admtnksira
tion. Alle Bekendelfer betaler deteö
egne Prcester og underhofder deres
egne kirkelige Institutionen
»Dansteten« udgaar hver Tit
dag og Fredag og kostet tun UZO
om Aaret. Provenumre sendet sitt
fselove vil sætte en Stopper for Lem
chinget i de Forenede Stater og
borttage fra os en Skmnplet, fom en
hver Fcedrelandsven maa rodme over.«
«Dec. Pfi. «
s;
?
?
Ei
skk
HA
—-«-’-::-«;.s;-...»-·:--i.—.:s :..- « - -—
ges
