—
s-—
Kontra Adventismm
(«Ak P. S. Vig.)
(Fortsat.)
For Adventisterne, der sortceller os som inspireret
Sandhed, at Sondagen er insdstistet as Paoen og Kesset
Konstantin den Storc, vil det oist have saerlig Interesse at
here, at Paa en Synode i Elvira i Spanien i Aaret
306, altsaa samme Aar, som Konstantin blev Reisen
men 15 Aar set han gav sin betendte Loo om Soleng
Tag (321), —- toges folgen-de Beslutning: ,,Personer, som
bor i en By, og sotn paa 8 ester hinanden folgende Son
dage er sraværende fra Foesamlingerne i Kirlem skal miste
Retten til at tomme til Kirle sor det samme Antal us
Epndage«. (Se Wordsworth: A Chnrch History to the
Council os Niæa A. D. 325 — Side 404.)
Som Afslutning paa dette Forhor hos Kirtens ældste
Lærere ester Apostlenes Dage angaaende det soreliggendes
ZporasinaaL bemcerter vi, at enten di spørger Laterne i
List eller Vesi, enten vi sporger rettroende cller vildsarende,
enten vi spørger Enleltmeend eller Zynodet: overalt saar
vi det samme Spar: De Kristne holder itte Sabbatem
nie-n Eøndagen, den ottende Dag, Herrens Dag, den forste
Tag i Ugen. Og dette Vidnesbyrd sinder ingen Modsigelse
i den aamle Kiefe, som itte beherstedes enten as Paven eller
Keileren Og ilte bloi siger de, sont ncevnt, om deles
eaen Tib, men de vidner, at hverten Apostlene eller deres
samtidiae blandt de Kristne holdt den jodiste Sabbat. —
Nu bliver for og Spøkgslnaaleh Hvem slal oi tro, enten
dem, sont haode haft Apostlene til deress Lastere —- ell«.-r
«.Dld."·-entisterne, scm sørst er sremstaaet for noget over en
Mennestealder siden, og som paa saa niange andre Print
ter bar visi, at deres Lære er i Uoverengstemmelse med
Sandlieden7 —- Jngen tan antaae Adventisternes Vidnes:
bnrd i denne Zag, uden at faa baade Stristen og hele den
gamle Kirte iinod sia.
11· Jea stal tillade mia at asstrioe solgende Punk
ter as Dr. Th. Zahne-, ansørte Strist om Sondagen, og
henoiser i Paranteg tkl Sidetallene i den norjte Overscet
telse as hans Bog, saa enhver, der bar Li)st, lan se ester:
1) Sendaaen er en uadskillelig Ejendommelighed ved
det lristne Samsund tSide 19).
2) Mellem sig taldte man Tagen ,,Herrens Dag« »
den 1 Tag i Uaen eller ogaa den 8. Dag, fordi den
sillgte ester Sabbaten, sden 7. Tag i den jødisle Uge. Men
i Omgang med Hedningerne taldte man den for at tale med
dem i deres Sproa undertiden »Solens Dag« l20-—21).
H) J Virteligheden var de Kristnes Hostideligholdelse
as denne Tag endnu meget mere uashaengig as hebenst
Loertm end as den jediste Loo (2I?).
4j »Helliaholdelsen af Sondagen stilles ogsaa liste
ooersor Hostidel igholdelsen as cabbaten sor at advare mod
alle Fristelser til jodisl Væsen og sor at sordre en Lins-:
VandeL sont i hele sit Omsang beerer hos sra Karalteten s
ten triftelige Eøndag og as det nne ved Kristus grundlagt e
Liv« l24).
—’-) »Du holde Zondaaen for en Fortsættelfe as den
fodifte Zahbat eller end-cgsaa at talde den Sabbat er itle
salret noaen as de iørste 5 Aarhundreders Kristne
ind« s24).
fi) «S-ondagen . . var allerede derved taralteriseret
scm en nn Stabnina as det trisieliae Liv, at den var op
taldt estee den Herre, som Joderne paa sine Sabbater
ptejede at sordande tilligemed hans Tilhaengete« (25).
T) Spørger man nu de sørste Aarhundreders Kristne,
Eondagsideens sorste talende Visdner, om deres særegne
Grunde til at udmastte denne Dag, saa svarer de enstein
mig: »Vi hojtideligholder denne Dag, sordi Kristns paa
renne Dag er opstanden sra de Døde. Sondagen var en
naentlia tilbagevendende Paastesest. Dersor blev den helt
iaennem betragtet soin en Glcedesdag Medens de Kristne
andre Dage plejede at sorrette sin Bøn lncelende, bad man
oni Zondagen tun staaende. Den Herre, ester hvem man
oplaldte Tagen, haode oed sin Lpstandelse givet alle sine
sorlefte Net og Mod til at staa oprejste for sin Gud og
til at glemme den med pristus begravne Synd, hvis Ihn
tommelse lastede dem ned paa Knce de øvrige Dage«
t25——2f3).
s) »Kun paa denne Dag lulminerede Gudstjenesten i
Nydelsen as Nadverem »Heerens Maaltid« hører med til
,.Hertens Dag«. At saste paa denne Dag gjaldt soe upas
sende og senete hen sor Synd« l27).
9) »Naar man lejlighedsvis udmærtede de 10 Bud
som et tort Jndbegreb as hine Guds almindelige Fordrin
ger, saa var Meningen dermed ingenlunde, at disse Bud
stulde viere gyldige sor de Keistne, saaledes som de lyder.
Ogsaa i Detalogen, som i den ovtige Lov, bliver det israel
itisle og sorgængelige adstilt sra det mennestelige og evige.l
Ogsaa Detalogen tiltrcknger en Oversættelse i Kristendon1
mens Verdensssptog, for at den stal tunne viere et sandt
Udtryt sor dette Bud, der sordret Kerlighed til Gud og
Westen. Sabbatsbudet i Scerdeleshed erllæeede de forste
Aarhundredets Kristne princtipielt sok en ester detö nier
meste Oedlyd itte mere bindende Anordning, uagtet de
uden Betæntning ertendte, at Jesus havde opsyildt Sab
batsbudet ester Bogstav og Aand. Ligeoverssor Jsderne
stillede de det enstennnig og hensynsltst paa lige Linie med
Ornstækelseebudet og de ewige Ceremonilove. At disse
Bud ttte var blivende guddommelsige Anordninger, beviste
de deras, at Urtidenö gndstygtige hat-de hast Guds Reisig
nelse uden Helligtholdelse as Sabbatem uden nogen Cerc
monitseneste overhovedet" (36—37).
Jeg antager, at Laterne vil sinde, at diese Uddrag as
en anertendt Teolog og Avtoritet paa dette Omraade, sont
Dr. Zahn et, i nagen Maade stadscestes as de gamle Letere
i Kirtem loin ovensor et ans-et.
12. Vi stal nu se, om det anssrte stumme med den
luthetfte Kirtes Leere. Vi hetwiset til sslgende Punkter
i den augsburgsie Konsedstons 28. Artitteh
»De (det er: de tatholste) ans-ter, at Sakbaten ee
sorandret til Sendagem som det synes tvcerttmod de 10
Bud; og der er heller- intet Euempeh som de got niere
Besen as, end Sabbatens Foransdring. Stor, paasiaak
de, man Riesens Magt verte, naae den tan soitage sea et
as de 10 Bied« (Artittel 28, Punkt 9).
»Saaledes forlyolder det sig med Sondagens, Paasteng,
Pintsens samt lignende Helligdageö Delligholdelse og Kitte
I
l I—
stiktenes Jagttagelse. De, der mener, at Helligholdelsen af
Sandagen i Siedet for Sabbaien er i Kraft af Kittens
Myndighed paabuden som ntdvendig, tager stsorligen fejl.
Striften har ophceoet Sahdaten, idet den laerer, at alle
masæiste Ceremonier, esterdi at Evangeliet er aabenbaret,
tan bortfalde. Men da det var nøsdvendigt at fastscette en
bestemi Dag, for at Follet iunde vide, naar de stulde
komme sammen, saa har Kirten dertil bestemt Sandagem
som ogsaa af den Grund synes at viere bleven foretrutten,
for at man kunde have et Eisempel paa lristelig Frihed
cg vide, at hverien Sahbaiens eller nogen anden Tags
Helligholdelse er nødvendig. Lin Lovens Fovandriiig,
oni den nye Lovs Stille, om Sabbatens Forlceggelse har
der været fort scrlsomme Disputationer, hville alle hid
rører fra den falste Formening, at Kirken maatte have
en Tyrlelse i Lkahed med den levithsie, og at Kristus har
overdraget Apnitlene og Bistopperne at udtcrnte ny Ecke
monier, som stiilde vcere nødoendigte til Salighed.
Disse Vildssarelser har indsnegei sig i
Kirten paa en Tid, da Troens Retfcerdig
hed iite bleo fremstillet ined tilstræiie
lig K l a r he d. Nogle paastaar, at Zondagens Hel
liaholdelse vel ilte er en anddonnnelig Anordning, inen
doa liaeiom en gnddommelig Anordnina7 de giver For
strifter anaaaende Helliadage, hvorvidt det Paa dem er
tilladt at arhejde Hvad er saadanne Paastande andet
cnd Simrer for Eainvittial)ederne?« annti 19 og 20).
Den, sont vil sannnenliane digse Puntter med den
gancle Mitte-; Lasre anaaaende denne Eim, oil vift finde,
at her er aod Oderenssiennnelse Vi holder Eile Zøndag,
sordi Eondaaen i fia selo er helliaere end andre Dane,
nien vi anr det for Herrens og hang- ers Ethik-, nden
hoilte di er ulyttelige for Tid oa Eoialxed Og vi holder
Zondaa, fordi vi har Fliet oa Frihed dertil i Firsistiis.
Vi holder ikle Eøiidaa, fordi Loven toinger os dertil —
den lan i det hojeste toinge osis til at lade være at arbejdix,
men sordi den er Herreng Opstandelsegdaa, og uden banH
Opstandelse dilde di endnn Vcrre i vore Eynder, — altsaa
ille oære Kristne.
13. Jeg ser, at Or. Christian er gaaet udenom Ad
ventisternes Paaitand, at Baden og siejser Konstantin hnr
indstistet Eøiidagen. Dis-se Løgne inaa formodentlig nu
vare bleven saa store, at selo Adventisterne stainmer sia
ded dem. Men naar Hr. Christian aniører et Eitat nf
Bistoh siirimeluniz der starr: »Bei er itte Apostlene, ittc
de forstc Kristne, itle heller Oldlirkens Concilier, der har
Paatrhlt Zondaaen Sabliatens Navn og Stempel, incn
det er Middelaldereng stirte og stolastsiske Lære« (Side IX-)
og saa fixier: »Bistop Gnimelund derimod paastaar, at
itte 9lpoftlene, itle de sørite Kristne helligholdt Solida
gen, nien at Iondagen sotn Zabhat slhldeg ,,Middelalde
rens Kitte«, Paoelirten sin Oprindelfe. Den luthersle Vi
stop er enia med Adventisierne ker« lsamme Sied) —- saa
er det sidste en saa aabenhar Usandl)ed, at enhver tan
se det. Hvad iiaer da Bistoppen?
l) ,,?li iile Aposilene har paatryit Sondagen Sab
bateng Navn oa Etempel«. Men han siaer itie, at Apost:
lene itle har holdt Zondagen hellig7 thi det tan man not
gøre nden at betragte Zendaaen soin en jødist Sah-bat.
L) ,,«L!lt itte de forste Kriftne har paa tryli Sondaaen
Sabbatens Navn og Stempel« —- soni Bistop Grimelund
siaer, er vist not; thi de hetender med en Mund: Vi holder
iitte Zabliat — det gør tun Joderne ———, men di holder
isendaa La det samme er Tilfældet med Oldtidens
Concilier.
Z) Dei er sorst langt ned i Tiden, at Zondagen faar
Zabhaiensz Navnz dei sier i Pavetirten, som jo samtnen
lslander Lov oa Evangelium. Men naar Hr. Christian
heraf vil nolede, at det er denne lRitte, som har indstiftei
Sondaaen —- oa tilmed vil have Biitov Grimelunds Ort
til at stadsasste denne Løgn, da mangler jeg Ord, starrte
nol til at hetegne en saadan Fremganggmaade. —- J hvert
Fald bnrde han scrtte et siort U fioran Titlen paa sin Boa
,,Sandhedens Gensvar«. Han har derived leveret et nyt
Ver-is paa, at Adventismen er en Religion, som tun kan
opholdes og sorsvareg ved For-drejelser af Sandheden, Til
snigelser og andre Rcevesireger. —
Tsog, jeg maa vist undslhlde Manden; thi han tan
vistnot itte lase indenad, og det, han lceser, ser han gen
nem Adveniisinens Briller, saa han f. Ets. tror, at en
hver, der siger, at Sondagen ilte er en jødisk Sabbat, er
Adventist eller holder med dem. —- Han lan itle lcese
indenad, siger jeg. Bevisc »Pastor Vig siger, at Sen
dagens Helligholdelse er besalet af Apostlene og den farste
Kitte« lSide 29). Hvad har jeg da sagt? »Bei hat
Apostlene og den første Kirte ved dere s E t s e m pel'·
(se min Bog Side 40).
Videre siger Hr. Christian: »Den luthersle Bislop
derimod fortceller os, at i det nh Testamente staar der iiie
set Ord om at helligholsde Siondagen« (-San-dhedens Gen
sivar, Side 29).
L Den luiherste Biftop er Dr. Stat-R-rdam. Hvad
jsiger han da? »N a a r v g hv or det er blevet Stlit at
shelligholde den forste Dag- i Ugen, foriceller det ny Testa
,»meute intet om . . . . Saht-at betegnek i det uy Testament
asldrig andet end Lord-agen, den shvende Dag« (Side 29).
i Da jeg for Øjeblittet ikte har Bereiningen om det
;tirlelige Mode i Kobenharm 1887 ved Haandem tan ieg
iiiie lontrollere dette Citat af Hr. Christian. Men enhver
itan fe, at det, Bistoppen siger, og saa det, dr. Christian
udleder deraf, passer samtnen sorn en tnhttei Næve til et
svcaat Die. Thi Bin-w sie-idem nagt-: irr-, at del nye
;Testamente fortceller os, at det er blevet Stil at heilig
;holde den ssrste Dag i Ugen —- som ht. Christian lader
»ham sige s-— men han stgser tun, at det nye Testamente
»foriceller oö itte, n a a r sog h v o r det er blevet Stif, altsaa
iden bestemte Tid og det bestemte Sied, da denne Slit
optiom, — hvillet er noget ganite andet. Dersom Bislop
Rtrdam havde sagt, ihr-ad dr. Christian gerne vilde have
harn til at sige, vilde han nemslig ionrsrne i flem Mindsigelse
med sig selv; thi i sine Nioter til det nhe Testamente si
ger han til J o h. 2 0, 2 6 : »Altsaa atter paa en Sondaa
Herren helligede »sin Dag« ved sit gentagne Komme". Og
til Ap. Ger. 20, 7, siger han: »At Lukas fremholder den
ftaste Dag, viser, at Sindagen allerede dengang var ble
den helligsdag for de Krisine«. Jst. 1 Kor. 16, 2. Og
til Joh. Aaben-b. 1, 10, siger han: «Oerrens Dag« det er:
ISIndagem Ap. Ger. 20, 7. —- · ’ «
—s
Og nu vil Hin Christian have os til at tro, at denne
Mand leerer, at der »i det nye Testamente ikke staat et
Ord om at helligholde SondagenU — Sandelsig, en
saadan Herre kan vist omtrent bevise, hvad det stulde
væsrel Bevisersne bliver naturligvis derefter. — Men det
maa staa fortvivlet ilde til med Adventisternes Sabbats
lære, siden de stal have den Stags Personer til at for
svare den, ·og med den Slags Midler. Jeg vil give Or.
Christian et ærligt Rand: At han herefter aldrig forsøger
pasa at faa lutherste Bisiopper til sine Jabrødre; tkyi da
iommer han i farligt Selsiab, ssom vi har set. Han kan
dog formodentlig ikte se det.
14. Vi hat gennem dette sidste faaet en Smule
Jndblit i Adventistpræditanters Ærlighed i Omgang med
andres Ord og i deres Bevismaade. Dog, lwsor kunde
man vente andet? Som vi har fet, sidder Adventisterne
med hele deres Lære udenfor Striften, udenfor Historien,
som slaar dem i Ansigtet paa hvert Punkt. Hoorledes
tan de da vazre ærlige? Hsvorledes tan den Slags Trag-er
bcrre gode Frugter? Med hele deres Lære fidder de, fom
Luther siger, paa Abetattens Hale, og den bevæger fig
fom betendt, temmelig livligt. Men der vil vi saa lade
Dem fidde, indtil Videre angaaende dette Punkt.
IV. Udventisternc er at regne blandt Vor Tids
Kristusforagtere.
l. Det dil maasle ferekomnie mange cerliae og en
fdldiksse Mennefter af AdventifterneI Enmfund, at jeq
Lied denne min Paastand aor baade dem on deres Samfund
llret, ja heilig Uret. Jz111idlertid hat jeg vel overvejet, hvsid
jeki fixier, og jea troster tnig til at lnnne benise det. Jeg
taler her om Adventifterne som Vlddentistey det Vil siae:
som Personen i lJVille den falsle Leere er bleven til Kød
on Blod, deride ikte sem saadanne, der endnu i Enfol
diahed har bevaret deres Bornelasrdom oa den frelsende
Zandhed, som deti blev dem meddeltz thi saadanne er
ilte egentlig Adventister uden af Navn. — J enhver falst
Leere maa der jo vcere nogen 3«andl)ed; thi Falstheden
alene kan itte lede. Den maa aliid leve af Sandl)eden.
Men der er den uhyre Faee ved at ftaa i et falftlcerende
Zamfund, at man lever af Vildfarelfen, — eg saa gaar
man fortabt. Af Sandheden alene tan man leve, selv
om den faa ogfaa er blandet med meqen Vildfarelse. Men
af Vildfarelfe alene lan innen Sjcel leve.
2. leventisterne er Judaifter, ille Jeder, men its-disk
sindede. De dil, at Kristendonnnen lun stal voere som en
ny Lap Pan et gammelt Felædebom nemlia Jiidaismens.
»Ja Judaismen er en erileeret Fjende af Kristendomnien.
Der findes nemlig, siden sitistendommens Fremkomst, in
nen fand Jødedom niere. Den sande Jededom liager forud
for Kriftendommen. (5-fter Kriftendommens Fremkomst
findes tun Judaigme, falst Jededoim Og hvori beftaar
da den falske Jededst eller Judaismens Deri, at den
vkl hvile paa en Grund, fom ille finde-s niere· Den vil
holde paa Pr.ofetier, der forlaknast er o-pf1)ldte, og den Vil
holde paa Team som forlcenast er afløste af den Virtelig
lied, fmn de lienvisie til. La fom Folge deraf forkaster den
Leisten-, Jesus stristh sum Gtids Son, Verdens Frelfe:,
Sandkedem Vejen oa Livet. Dette er Judaismens Lende
mærte. —
3. Nu Bedifet for, at Adsventismen er Judaisnie,
falsk Jededonn Adventisterne har en Deut-. Men hvad
er Dauben ifølge deres egen Laste? Et Tenn, et Symbol
eller Sindbillede. Dermed viser de jo felv hen til det
gamle Testamentes Tib, til Styagernes, Forbklledernes og
Zindbillederneg Tid. Deres Daab er et Tenn, ligesom
Omslckrelfen var et Tean i siedet, som stulde betegne den
Hiertets Nenl)ed, fom intet Menneste tan skasse sig selv,
men som alene han, der er hellin og ren, tan skcrnle, og ssom
l)an slænler Stmdere i den kristne Daub, der itte afbilder,
men steenker Stinderneg Forladelfe til hver den, som trot.
Taaben slænter, og Troen modtager Syndernes Forladelsp
Men da der ilte finde-s nogen fand Jodedom mete, men
lnn Jndaigme, som vil fastholde Billedet i Virtelighedens
Sied, saa er Adventsisternee Daab væsentlig judaifiisk.
Oa sont Gendaab er den Foragt for den kniftne Daab,
altsaa Foragt for Kriftus; thi den sande Daab, Dauben
i Band sog den treeniae Guds Navn, er Kristi Jndst·iftelfe,
og den, der foragter Jndstiftelsen, foragter Jndstifteren.
Altsaa er Adventifterne med dereg Daabslcere og Gen
daabspralsis at regne for Kristusforagtere. Lad dem
lcenge not felv paastaa det modsatte, —- deres Gerninger
taler højete end deres Ord.
4. Adventifterne har noget, de lalder den hellige
Nadver. Men hvad er den, ifølge deres egen Leere-? Ct
Erindringsmaaltid, ihvor de ·faar n-oget, der betyder Jefu
Legeme og Blod, men Herrens Legeme og Blod faar de
altsaa, ifølge deres egen Leere, itle. Jeg sial ikke her nd
brede mig videre over dette, men lun sige, at ogsaa med
deres Nadverlære viser de altsaa tilbage til Skyggernes,
Fotbilledernes og Sindbilledernes Tid, fsom forloengst er
forgangen, siden Virtelighedeth ssom er den Heere Jesus
Krittel-T er kommen. Jeg vil itle sige, at det, de kalder
deees Nadver, ligner det gamle Paastemaaltid; thi det gør
den ille engang. J det gamle Maaltid tunde med Rette
figes: Dette st betegnet Krifti Legeme, som skal ben
gives engang, vg: Dette Blod betegner Krifti B-bod, som
stal udgydes engang; thi st lan betegsne et Legeme, men
hvorledes tan Brod gøee det? Og Blod af et Dye kan
betegne Blod af et Mennesle, men hvoeledes kan Bin gøre
det? Vi forladee denne Tegnlcete og sp-tgek: Hvad sigerw
l
Kristus, den hellige Nsadvers Jndstisterle Han fegen Det
er mit Legeme, det er mit Blod —- og det er os not. ;
Men hOad gør Adventisterne ved dem, som ttors disse?
Denkens Ord, fom de lyderZ De udler og forthaaneti
dem. Men den, som forhaaner en andstiftelsse as herren,
fothaaner Jndstifteren. Altsaa ogsaa ifslge deres Rad
sverlæve er Adventisterne at tegne blandt doee Duges
Kristustfoeagterr.
5. Og som det er med deres Daab og Nadver, at
de er i Slægt med den falste Jededom —- thi der sindes
jo ingen anden nu —, sauledes er det med deres Sabbats
lcete og Sabbatöpralsis. Der sindes Dingen i Bei-den
uden Jsudaister, fvm holder Sabbat, det vil sige: Tilheewä
gete af den falste Jededom Gaa fra Land til Lands, fra
By til By, ·og du vil tun finde Judaister, som holder Sah-!
bat, den syvende Dag, flønt denne Dag i Birkelighedent
tun tan holdes, estet Lovens Bestemmetset, i det Land·
som Gud gav sit Felt, men sont det hat mistet sot sm Bau
toos og Kristussotagts Sskyld. —- Sasbbaten er et »Tegu«
—- og dette Tegn er ospsyldt i Jesus Kristus. Jngen lau
lasse det nye Testamente uden at se det, og ingen kan lese
den lristne Kirtes Historie uden at se, at de Kristne hat
troet det sva de. tidligste Dage og handlet i Overensstetn
melse dermed. Adventisterne holder Sabbat paa sammt
Dag som andre Judaistet. De mener, at de get det i
Kristi Tro, og de ensoldige iblandt dem gør det vistnok.
Men det oil vise sig inden lange, at enten kommer de til
at lade Sabbaten fare eller ogsaa ham, der er Sabbatens
Herre, sotdi han er dens Opsylder. —- Jeg sigev, at det
Vil vise sig inden lange, og jeg ved det. Der hat sør været
Folk, der vilde holde baade paa Sabbaten og Kristus.
Men de delte sig snart i to Dele: Ebionitterne
lod Kristus sare og beholdt Sa«bbaten, men R a f a t æe r
ne lod Sabbaten fare og beholdt Kristus, idet de fotenede
sig med den store Ritte, den almindelige Kitte, den sande
tatholsle Kitte. Saaledeg lydet Historiens Vidnesbhtd.
Og det vil ste igen«, thi ingen kan paa samme Tid sastholde
Tegnet som noget vcesentligt —- og tillige ham, der er Op
syldelsen as Tegnet. Heller itke i den Henseende er der
noget nht under Solen. Baade Sandheden og Vildsarel
sen hat sine Konsekventser — og de vil komme, de kan Elle
udeblive. Judaiginen vil dgsaa Vise sig at vcete Judaisme
nu otn Dage.
6. Og den hat dist« sia soin saadan ogsaa btandt Ad
oentistetne. Thi de soregiver ikke blot, at de holder Sab
baten, men de sorhaaner den kristne Sendag — da alle, som«
holder den. Deres inspirerede Prosetinde hat io betegnet
alle saadanne som brerende »Dyrets MErke«. Te trot, at
de Viset Gud en Dhrkelse ved at arbejde om lZiondagem
og at de dermed er med til at aflcegge Vidnesbytd for den
sande Religion. Selv om en Adventist er saa doden, at
ban ikke gider tlø sig de andre Dage om Uaen, — am
Sinndagen skal han nok vcere i Virlsomhed, —- indtil hatt
blider afkølet, og saa tidt ladet baade Sabbat og Kristus
sare. Nu del, di indrømmer, at Søndagen i sog sor sig
ikke er helliaere end andre Dage, og vi indtømmer, at dei
ilke i og for sig er Synd at holde den syvende Dag hellig.
Men den syvende Dag og Sendagen er ikte blot to Dage,
men den shvende Dag er forbunden med Jodedominem og
Søndagen med Kristendommen. Det ved Adventistetne
meget vel —- as egen Etsaring for den syvende Dags Bed
tommendc. Og de ved ogsaa meget del, at vi Kristne itte
holder Sendag for enten at behage Paven eller Djæ«velen,
men for at samles om Kristus i hans Ord og Sakratnsentet.
Sendagen er ssor den Kristne en Bekendelse as hanH Tro.
Ten, derfor, som sorhaaner Søndagen, som indtil nu et
den store Missionsdag i Verden, saa vi trygt kan sige, at
med Søndagen vil Kristendommen sotsvinde as dort Land,
en saadan sorhaaner Kr’istus i hans Bekendere.
Ost saadanne Folk er Adventisterne. De maa ogsaa
as den Grund hentegnes til vor Tids Kristussoragtere. —
De er med til, sammen med de øvrige Judaister, ugudelige
og stasaldne Kristne, at udslette det store Mætke, som Kri
stus har sat i Tiden: den lristne Sendag Kan de ket
lcenae blive ved dermed — og saa sastholde Trer paa.
KristusZ Tro det, hsvem der lan og vil, jeg ttot det itke.
; 7. Og Judaismen viser sig iblandt dem ogsaa paa
anden Mande. Jeg skal ·ikke her komme ind paa deres
sSspiselove sog Sundhedsregler. Men jeg stal kun gøre op
maerlsom paa, at indtil denne Dag trot Judaismens Til
Ihængerh at de er de eneste, sorn bliver salige hos Gud
sDe betragter de Kristne som Hedninger, stafaldne o. s. v.
sDet samme moder os hos Adventisterne. Hos deteg Put
ster er det maaste mere skjult, men hsos ensoldige Tilhængere
as Adventismen møder man atter og atter den Tale: Ad
ventistetine er de enesie, som bliver stelst«e. Og i deteö
Profetiet møder man atter da attet den samme Tankegang,
lot Sabbatsholderne er Føtstegtøden for Gud og Lamsmet,
Guds udvalgte lille State, o. s. v., o. s. v. Dette et i suld
oa god Overensstetnmelse med Judaismen, som bygger
paa sin egen Retsatdighed og lceset det gamle Testamente
med et Bind for Øjnene. Men Vi ved as Guds Ord, at
Judaismens Tilhcrngere er sorhcerdede. « «
8. Og Judaismen er en erklceret Fjende as Friheden.«
Det maa den jo vcere, da den ikte er as Sandhed. Ad
ventisterne er tilsyneladende Vceldige Talsmænd for Fri
heden, Tolerancen so. s. v. Ja, saaledes set det ud. Men
det er kun et Stin. Den, sotn ikke et as Sandhed, kart
heller itke elsle den sande Frihed —- eller unde andre den
Og Adventismsens Leere er ikke as Sandhed, dersot kender
de heller ikke den sande Ftihed eller kan være dens Tals-.
mænd. Den Aand, som et raadende i Adventismen, vil,
om den saar «M·agten, knuse al Ftihed i Verden, netop fordi
den ilke et as Sandhed. sSaa lcenge Adventisterne er i
Oppositi-on, vil de tale Frihedens Sag. Men ifplge detes
Leere vil de, om de sit Magten, knuse al Mvdstand med
kødelige Vaaben. Man stal lede længe, ind-en man findet
en Seit, der et mere intsolerant end deres. Dei-for et detl
store Pavetirke en Tivangskirke, svrdi den hat studt den
evangeliste Sandhed sra sig. Og Pavetitkens tvrigfte
Stettetx Jesuitterne, er ioeeldige Ftihedsmænds, indtil de
ysaar Magten, saa herer Ftiheden ap for alle andre end
»dem «selv. Det tan ilke være andetledes, sotdi de ikke ten
det Sandheden. Men den, der er en Fjende as Sand
Iheden og Friheden, er en Fjende as Kristusz thi han er
sbaade Standheden cog Ftiheden, og han et deteö eneste
Veerge i Tid og Evighed. At nu f. Ets. ht. Christian
vovet at ssende et saadant Stytte Mästmast, som han har
sltevet, nd i Verden under Titlen »Sandhedens Gensvat«,
—- og at et saadant Sktsist er publiceret paa Adventisteknes
Betostninsg, er et Bevis paa, hsvilten Karligshed den Scags
Folk hat baade til Sandheden —- og Friheden. Og sac
dan er det for Resten med hele detes Literatur.
III-Ekel s. . Wen-is i«
i I