Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 30, 1905)
Vokt Fadeelantu Tone: »Hm-r Balgen latmet th fra So . . .« Med snehvid Dug du er os leer, fotn vg, naar Engen spaettesz vi elfker dig, naat Nagen dræer, naar Stoven farvemaettesx dit dvbe Muld os chring gan, din Kilde tvceger hvj og lav, vott Hieries Land paa JordenL Men bedte end dit bedfte Muld er Folket, som dig ejer, det Folt, der gemmet Slcegters Guld i Mindets dybe eLjer, det Folt, som dog, trodsDøgnets Kin. er Etnrketilden for vori Liv, dort Hiertes Folk paa Jorden! Og er fordi end Storheds Demn, hvor fmeltet hen i Zaun-? end risler Troens Vatmesttpm igennem vore Aar-eh den Tro, at Bsn og Vitke kan siaa Frelfens Korftegn over Land og vætne Folkets Efe. J gamle, gkv de unge Daab af Mindets Helligvandel J unge, swtt de gamles Haab ved Modets Skrift paa Pandel Blev end vi ftærllet, dog vi hat endnu det funde Vingepat, som Haab og Minde namens-. isakarias Nielsen.) Bcdstemo’r. (F:a »Modetsmaalets Sbl.«) Der nndigfte Værelse i første Etag:. hvis Vinduer vender mod Syd, beboä as Bedftemo’t, en Bedftemo’r, som ex hele Hufets Kæledægge. Ja, bvad stal der blive af dem alle. naar Bedfternsz en Gang er dorte? Denne Tanle fo’r ogfaa gennem den ftatelige Mand, fidm med bekymret Mine traadte ind E det hyggelige Vorrede »Henrik«, siger V.edstemo’r til sm icksldste Zen, i bvis Hus den gamle havde et Hiern, »hvocrledse5 hat du det? Hat du Sorgen min SM? Hvad er det?« Og Sonnen, i hvis merke Skæg man allerede skimtede lidt graat, kom mer ncermsere, sætter sig ved Siden 1f Bedftemo’t og letter sit Hiertr. ,,Vcer ikke urolig«. trostede hun dann da ban fortalte hende om sine Bekymringer, ,,saa vansteligt er det alligevel ikte, stvnt Stillingen itke er videte behagelig. Ttv mig — jeg hat hakt det endnu vanfteligerr. Tin Fader var ded, alle seks Born var fmaa, du gik endnu paa Stolen, og dertil kom den ftote Forretning, som jeg maatte klare alene —- din Fade: vilde ikke, at jeg flulde have nogen Formyndet. To »Mortgager« Glev opsagt paa en Gang, og de var ikke smaa. Da var det vansskeligt at stasse Penge. J mange Dage reiste jeg fra den ene til den anden, inden jeg endelig sik Summen. Og jeg hat endnu gode· Vennet, Heant jeg strivet k denne Stand til min gamle Ven Wendt, han vil hjcelpe dig, og han san det. Lad mig nu bare saa viere elene . . . .« fis meikizLiUpsindsIsk III lastkanTeat, Sonn tilde-ekl ver seevnea. skitsek Icanqu til-ists Vette- lastkumenc eki Form as et Lamme Vstteri« com Optik-denn hat Pater-e pas o pom ki- IaHkr ««Ak-tin-.". et sit-! Io- et dete Potkecningsmække og des as dem. l Bett-umfingen sfujevsykdomme pag-tatst cpüoderqe af«Actlm-1'I at riet tkke et Dosen Nsüvettdished for Oper-kluger ellet Brug If Kledjcia sur noceq Form at systlommr. s t c r , Preis-primus ok andre sbnotme cdviekster km fjeknes og Svrekkrige of I synet kam helhretles ved denne nye og met-c hu Issqe Methode. Hvii dettc er et Faun-n hebe-ver sogen at were usuesn euer helt blind. «Actitm" bot- Hkket ptovkt i Huner cel- SfTilfrklde »F bar hcvlrket sldunrlctligo selbst-ziehen san Iikkek et Upümlerne us dein losrkument pas-. at det » es Artikel at Itot Fortseneste, at de Flver en sulslstkmlix its kkøvr. lje ønsker enhver interesse-et i at III-e ev grundss Untier-segeln OF en per-»u us kkøse sk«Aet1n-." Der set-des Im- Prove kostet-U Bs soc psu 100 sldek- en komplet Ord bos over Syscommeqom fort-Illu- alt mn «·Aetiss" hfas Itsde trok om Juni-Erke Ilke Eclbkedclseh Iom der hat desslklkey ox Ist om sjemes Anna-, sll blivo sendt sulds IMM- ltit ps- Asmodatuk Dem-e Zog but-de Asde- i end-set- Fsmmes Kost-muss Mfls New York se London Eisen-te Asso slstlam Depr. S Bös, 929 Wclout Street, Ists-s clty. Mo. listed-TM Bxevk daan sagte aabnes og hendes Svigerdatter kom mer ind. »An-re Beditemo’r«, begynder hun, idet hun fætter sig, »jeg var gerne kommen ind til dig for; men der bar været saa meget at gøre med Husarbejdet i Dag. Men det er Else. jeg ikle kan faa mine Tanter fra. Dei er denne Doktor Sing, som er cfter hende overalt. Hvor hun gaar og staat, san komme-r han bagefter, det er rent ud iryqteligt.« Bedstemo’r smilede. »Jeg tan Etke fortcenke heim i det, Mille, Elie er en pmgtig Pige«. »Men i Himmelens Navn, hvnd sial det føre til?« Stemmen stælvede af undertrnlt Urv. ,,Hvad forte det til med Henrik vg dig, den Gang J var unge?« Den gamle Dame saa’ skcklmst ud, og den endnu vatre og ungdommelige Zvigerdatter rodrnede og smiledr. »Else er saa nng endnu«, begyndte hun, «nceppe atten Aar —- —« »Hvor gainrnel var du?« spurgte Beditemckr uden at lade sig bringe ud af Fatning. »Aa«, sparede den unge Frue, »jeg var faa meget fornuftigereZ Alt er jo san anderledes: der er itte Alvor i vor Tids unge Piger og —- og det er saa tungt at give sit Barn tkl den førite den bedfte«, fortsatte bun nolende. »Du var ogiaa bare fvtten Aar«, siger Bedftemo’r, ,,og din Moder holdt ogsaa af dig og gav dig bog til den »førfte, den bedfte.« »Ja, nien det var jo min Henrit, fom flulde have mig, Doktoren deri mod — — —« »Er af qod Familie«, trøftede Bed ftemo«r, »Da iezi vidite heller itke, om mine Døtre stulde blive lntkelige, da de niftede sin, eller da Henrit niftede fig med din. Jeg foldede bare mkne Heender on bad: fle din Villie, Herre!« »Du bar Ret. Vediterno’r«, fagde bun, »man ftal bar-e gan til .dig, nant man trcenger til Trost.« Og bun trnklede et bjerteligt Kns paa bendes hvide Haar. »Børnene Lommer nok snart fra Stolen, Bedfterno’r, jeg maa not se efter Maden1« Og hun ganr sin Vef. Nu var der atter stille i Bedftemcsp ders VErelfer, og bun tager sig en lille Lur, til Rassen kommen «Frue!« siger en klar Stemme, »der er jeg med Kassen!" Bedftemo’r var siebltktelig vaagen; gamle Folk sover saa let. » »Tai, Hunne, Tak«, sagde hun ven ligt. Tjenestepigen kom ncermerr. ’ »Frue, her er jeg igen med Penge af rnin Lon; vil Fruen være saa ven lkg at lægge dem til de andre, som·l Fruen hat gemt for mig? Tal, Frue!«'i »S-de Bedftemo’r«, hvisiede en Time fenere den lille, trettenaarige Sonnesøn hende i Øret, «lille Bedin m-o’r, der kommer Cirtus til Byen!« ,,Nej, hvor morfomt det var!« svarede hun og stritkede videre uden at se paa hom, medens et stælmit Smil legede paa hendes Leber. Hun. vidste jo godt, hvad den Lille havde paa Hjertr. »Men nu ital du vel op og leere di ne Lektier!« «Aa, jeg tan dem allerede. Jeg kan ogsaa mit Salmevers.« Og han leeste det pp med en viB Fort, saa Ordene snublede over hinanden. Bedftemckr havde netop taget sen grtnne Silkepung frem og holdt en blank Sitlvmtnt foran hom. «Aa«, jublede Dnngen af Gliede san glemte dog sitte at takke, og som en Stormvind var han ude. »Gott Dag, MMLP En flunk, uns Dame i Speisen dragt traadte ind. Da hun tog SU ret fra Ansigtet, apdagede Bedstemo’r straks, at hendes yngste Dotter, Ad votatens Feue, havde gtcdi. «Men helene da! Greder tm nu tgen«, siser den gamle bebrejdendr. Den unge Dame hulkedee »Mo’r, jeg holder det ttke nd mer« »Hvad?« »Hast btydee sig tlte om mtg —l l l han holder tlle niere af mtg.« »Der shan vist det2« »Fei! han ee mirk og Wart Og da jeg sagde heim det t Saat, er-· kleerede han, at han var tret af at« sidde hjemme pg se mtne search og’ saa gtt han paa Mal-lieu pg lagde ttke en Gang Furt-et til mth i »Und-e han have giert alt dette eben Grundt« · ! : »Sei holder unanst- ines :Fefe«s ubbrtd hun. , Den gamle Dame nttkede. ! »,Ja Helene! Du vil, at han ef tter sit anstrengende Arbcjde stal gan Imed dig i Theatret og paa Konterter, rg naar han fkal bvile sig, saa sidder du og ser ud sont en Martyr, i Ste ldet for at sige ham et venligt Ord. lHelene, du ftal here, hvad der beend te mig, da jeg var ung. Din afdøde Ficke gtl ogfaa tritt og fnamcelt ent krtng, og ban fna’ mig nceppe. Saa dan gil det i fjorten Dage. Nu sittl de der vckre et Bal, som i lang Tid bavde Paeret drøftet i Bnen. Jeg stod nllerede færdig i mtn Baldragt, da ban erllærede, at ban ilke vilde gaa med. Jeg begnndte at grcede og over tnle dam. Og til sidst gav ban efter. » Jesg ser endnu hans blege Ansigt, da ban E Balfalen lcenede sig mod en »Der. Da vi lmn hfem nd paa Nat ten, klagede han over Hovedptne, han sit Feder-, og Lægen erklcrrede, at Zygdommen længe bavde gæret i Legernet, men at den stærte Tempera turforandring i den varme Balfal log derpaa Køreturen i den løltge Nat teluft bavde paaflvndet den Tet var lvalfulde Uger, som fulg te. En dyreløbt Lærdom for mig, pg bviå ban da havde gaaet bott, hav de jea aldrig saaet en glad Time mere.« Fru Helene sad gantle taVs. Om en Stund reiste hun sig. ,,Slal du allerede gan, Varn?« spnrgte den gamle. »Ja«, sagde Helene. »Halt sau« taa bleg nd i Taa Morges, og jeg spurgte ille, bvorledes det stod til med bank. FarveL leere Mo’r!« Den namle nitkede venligt oa sagt-U »Im hnnber, det itke bar noget at betnde.« Lg san var Datteren fotsvunden. » Nu sad Bedftemo·r atter alenc. jDet led mod Akten, og de flittige Hchnder lwilede ooer Stritlestrpnsp ;pen. Zolen at ned oa sendte sme ;Purpurstraaler End i VærelTeL En iTimeitid dmnte Bedstemo’r omt Ifonndne Tage. Endnu hat hnn it!e» tsæth Lus, on lnm sidder fremdeless veds Eiden af Vindnet. Nu lommers en nnn Pine ind og sætter sig hosj bende Da lmisler er om Kerrlighed og ung Lnlte. ,,Bedstemo’r, du tnaa hjaslpe mig«,« beder be frifte Lceben »Jlle sandtJ Vedstemo’r? Hvem stal ellers get-ej det? Du bar ogsaa en Gang vcerctk ung: du ded, hvorledes det er, naar man elfler en Mand. Læg et godt er ind for mig bos Fckr og Mo’r, naar han i Morgen lommer til Fa’r!« Og Bedstemo’k langer sin Haand naa sit Barnebarns Hoved, bendes Tanter flnver endnu en Gang bort til fvundne Dage. Lige saa herligt blotnftrede Roserne, stet i Trtrerne futede paa samme VIII, da hun lode de sin Ven evig Karlighed og Trostab. »Bedsterno’r«, hvislet det igen, »vil du?« Da niltede hun. »Ja, mit Hjettebatn!« »Bedftemo’r, orn vi itte havde dig«, sagde den unge Pige med Jnderlig hed og tnssede den rynlede Haantn Nu sover alle i Huset, bare Bettstr rno’r sidder i sin Seng og hsrer det gamle Ue titl- Hun hat folbet sine Hemden og hendes Aftean er paa hendes Lieber og lommer fra hier-ten For sig selv hat hun ikle jordtste On fler mere, men hun folget alle sine leeres Beje med den varmefte Delta gelsr. At, hvem ved,. alt det gode, sont ltg ger paa en gammel Bedstemo’rg tro faste Vierte. Lyklelig den Slægt, der hat en flig gov, elstelig Bedstecno’t! Veien til Bisdonn Enfold er Vejen til den sande MI dom. Hvad det fattes mange Meutre fter san sageligh er at tage enfoldtgt paa Krtstenlivet sog dets Opgaver. Mange bildet sig saaledes ind, at Kri ftendom og Ketftenliv er en saa ind villet Sag, en Sag saa sammensat, at et alminddlig vplyst Menneste itle tan komme til Klarhed derover, men Dedbltvende smaa svaje htd og dtd, idet man fnart mener at have grebet det, snart atter maa flippe bet for at synke shen t Stusselse og haabhshed Fort-i man tkte tager Ketstendommen enfoldigt not, men get Kunsta, korn met mangen oprlgttg Sie-l tkke til hvtle t den. Dog Krifeendommen er net tlle nogen san tnvviklet Sag, at den twe Milbe viere for be end-Man enteltoJW. san er des den Lad mig udtrytte det lvrt: Kristens idvm er et Favntag mellem Himmel Log Jord, mellem den hellige Gud og »os Eyndere. Fra Guds Side er den Jdette, at ban aabner sin Fadersavn for mia og siger: giv mig dit Hierte og bliv min, og sra min Side er den dette, at jeg i Tillid til denne hans lærlige Jndbydelse snnler ind i hans Favn og lægger mig til Rette ved bans Faderbjertr. Kun paa denne ene Maade ftabes der Kristenliv, og lun van dette Vilkaar leves der Kristenz xlkv vaa Jorden. J Samlenligning hermed er alt andet for intet at regne. Al Kundslab og Ovlysning, al Tren len Da Handlen tommer slet itte i Be tragtning overfor denne dobbelte Be vægelfe. at Gud i Karligbed bøjer sig mod os, og vi Svndere i Tro lcegs get IS ind i bans Fahn. Er dette itle enioldisgt nol? ; Men lige saa enfoldiat er det, at der itun gives eet Navn under Himlen, i lwiltet dette Mode og Favntag mellem Himmel og Jord lan komme i Stand; chi der er ilte Frelse i noget andet »Navn end Jesusnavnet. Han, den storsfasstedh men igen ovstandne Jesus ier den store Midler mellem Himmel og Jord, mellem Gud sog Syndere. Kun ginnem Jesus Kristus sender Gud Jndlmdelse til os sra sit Faden ibjerte om at komme ind i hans Faden bus, og lun i Trer paa Jesus Kri Iitus omslyttes vi fra Dødens til Li rets Land, saa vi faar Barneret og tslivarende Barnesind til at tage Li vet op i Gud Faders Hug, her i Ti den og bis-set i Evkgheden. Jnaen stommek til Faderen uden ved Sen nen: ban er det ene sornødne for os. Han i mig oa jeg i ham, saa ejer jea Kriitenlivet, Livet i Gud. Ja, er dette ikte ensoldiat not? Gud give vs da ud as et enfoldigt Hierte at sige til Herren: Jeg værr vil, o, Jesus mild! hvor du mia helft vil have. Jeg lutler ind i Sjæl og Sind dia, Herre min, med al dinNaadegave. Lg vil saa nogen indvende og sige: Ja, men det er jo netop det vanslelige for II at vide, hoor Jesus vil have os; hvem lan vel vide det, netop der om lan der vor-re saa mange forslelli ge Meninger. Vi svarer saa: nej, der bor slet itte vcere nogen Uenighed run, hvor Herren vkl have os. Saa sandt som han er Sandheden, Vejen og Livet, saa vil han ogsaa have os der, hvor han selv er. Men hvor er tan da sele Der hvor hans Ord ly der til Frelse sor Syndere, der maa han, Frelseren, selv vcere. E r det te itte ensoldigt nol? Men da Frelseren er den samme i Gaar og i Tag som sor Aarhundreder siden, cg da Frelseren er den ene og samme for alle Mennester, saa maa hans Frelserord ogsaa lyde ens til alle Ti der og under alle Himmelegnr. Men bans Menighed lender tun to Steder, lwor hans Ord lyder ens til alle Syndere, der seger ham som Frelser, og det er ved hans Bad og ved hans Bord. Der vil han have os. Ved Dauben taler han det Ord, hvorved han opretter Naadepagten med Syri dere; der er han ser til Siede, og der vil han made os som Frelser. Og msder vi ham itte personlig der, saa lommer vi itle, hvor han helst vil have os. Men mtder vi ham i Tillid til Ordet, han der taler til os, da lommer vi der, hvor han helst vil have-os, thi der indpodes vi som Kvisie Paa ham, det sande thtrce, og da lægger han os med det samme som Born tnd i den Fadeearm, hvori ban selv hviler3 og mindre tan ttte gsre det. Og saa staat da dette ttlbage, at han maa bevare os paa dette gode Sied, bedare ps i levende Samsund med sig. Og her Iender hans Hyrdes troslad ingen Gransen Ædrig bli ver den gode hyrde tret as at vogte os paa Pagtens Livögrundx aldeig vil han svigte os, naae vi i Fristel sens Stand strider med den onde Fjendez nei! ,,for os gaat, med os staar, selten dog som alt format-M Altid vil dan lede os udenom Foru gelserne, naar vt deder hum derent; altid er han at finde, naar vi tyngesde as Sorg og Mvdgang vtl betro os ttl hamz salttd vil han wage over oi t de for vort M og Blod gode Dage, for at di tlle slal bot-mode os eller synke ned t Verdslighed og Letsindigs hedz atter og atter er han rede til at WFENWOT Os. c P. IKIESS Miste-l Jupi er den cui-sie skandiuaviste Lasgmnstalt i Amerika sont gjor Belmndling af kkouifke og private Sugdommc til spiciclt Faa og dummle Incd noiske oq danfte Naht-mer paa dckcs cgct Zpkog. Privatc og nervoie Sipgdomme « fonmrsagede nf lluqdonwlllnstudigludu, ltunturligc Bauer med alli dems furfwrdcljgc Folger, saafmn -lupvclfc, Tab af Livvkmfh Uskikkkt M Forrctnitm, Nyrc- on Vlkkrcfsmdmnnw, smm Nyg o. s. v, behude jun-tim, o:11spm-Js111dt, billigt og i dnbcftc Tanshcd mcd itle Da Wultdcligs TUccdu·11m«, speciclt preparcrct for lwcr Patient. Mcdjcincr scndrst Von-alt Ungdoimncns Raadgivcr, t«1!1·.- tqj « I. : h k« ’.-«: LFIICIC wimme Unhede Evas-impos- III-ums Zlcmo Tand-name oq den-s Folget o. s. v , tm tin-de lasse as cum-n- Imq Mond Team-o frii i listimlks cmilim til nun-tin iom vaa et Pompe- ·Itkt i Vms sent-» fm Atmos- sit N. ROSENSERG CO» 80 Bearhorn st» D 9 :cchA(30,. ILL føre os ud paa Fredenö Grcsgange Iog til Glædens Kilder. tun at vi vil here og folge hans Rost. Men for tbliver jeg paa disie Grwsgange, hvor der gror ncerende Urt for Trom, Haabet og Kætlighedslivet, da leerer jeg, som Dagene gaar, bedee vg bedre ;at tunne sige: »Jeg lukter ind i Sjcel og Sind dig, Heere min, med al din !Naadegave«. i Ja, Herren under os al sin Naade; Jnen stal vi faa den i saa rig en »Fylde, som det er ham muligt at Ystctnie os den her paa Jorden, da jmaa vi perfonlig mode ham paa det ’andet heilige Sted, hvor han satte sin Menighed Stcevne for at tale Ful sens Ord til den, ved hans Nat-ver botd. Der, hvor hans Qrd lyder: »(ed mit st og dtit mit Blod, og "hvor han giver os Gaver, der fvarer til Ordene, der opfyldes det i dybesie Betydning paa os: ,,Jeg lutter ind i Sjcel dig, Heere min, med al din Nandegave«. Dei-for vil Herren saa inderlig gerne have og som Gester ved sit Nadvetbord,faa tit vi tan mode der som ydmyge Syndere, der foler hier telig Teang til, trods ol vor Definit telse, at blive lagt endnu fuidere til Rette ved vor bimmelsie Faders Hierin Og til disse, Herren vil go re dette. stet ban ved sit udødelige Nod cg Blod trceder i aandslegeinlig Fotbindelse med os, gaar han jo o ver i os, vcevet sit Væsen samtnen med vort, sænier sit eget Evighedslio knbere ned i os og vinder sanledes Stiktelse i os. Deer elster han es altid tætiere og tryggere ind i den Faderfavm hvor han selv hvkler. Ja. red Nadverbordet, der favnesHimmel og Jord, den hellige Gud og Stint-« ten saa inderlig som intet andet Sted paa Jorden. Der faar vi en himmelsi Forsmag paa, hvad vi stal opleve, naae Maulet er naaet, og vi et tomne til det store Glædens Hjem herovens til, hvot de ftore tre deroppe slal smelie samtnen med alle frelste Syri dere i et evigt Favntag, som er et nied Saligheden. — Sau spsrgcr jeg: er alt dette ikte enfoldigt not? Gud siyrke os da i Enfold, som er Vejen til Viödotm at vi maa vces re der, hvor Jesus helft vil have os; saa sial vi not finde Vejen banet for es til Liv og Salighed, saa Vi fri modig tan sige til os selv og til hverq andre: ,,Derfor kun fremad i Jesu( Tenno vppcriige Kqu ·LUh-bicin fpnnrsccssruuvlmsnuanP.-x1»;2-.Tcl ck 9.’ciksjc«111,xih-MV1«-.x5t·iks-p!li«tsws1’qs pulver. Ehunt den er freunder ill lavot end Tlnsrfordg Wust Truuqut, fom er en bunmtsdurmud alle Maue onder hosz Mrmufkry lsssicddcr dcsn sammt Egesnftub nl ut snsmme For dviclfcm vxsvirllc ?.n fluuc Lisrssr Vg lsgne do inkijuer Jukivustc hob Rukrg og Ihnka J sn sr ownsqu ljg tcllsivit og vukksr sun g(1ms.li,zt, at itreaturcr vuxjrr og muss vcd at saa en Tosis Mars-n en o-«1nn·c-m(-2..1:,;. Tit-n litten-r Evnukulckxs oq Hur Svimnes 5.—? —. Tut tun-txt Hund-to ltsra oq lu« ;«1" L«ii-In«-s11ks til ut l kzxsxe AM. Tit-. h- :«« r »ich-»k-« Jl bcbrsiktdsnlk H Jsxxsthsiist Uns Ew stc-, spianka »Er-Hinuan H samt Arl«-t:«i:-kyr Istund til at umer merk Aklmcie i Furmld til drn Mdee Fabi- dc saur. Tut tukssHtvsr Tut ug Fxærirw nyt Mo. Exil-Un- Former burde provi- d(-n. Ton kostet III Ccntg Kunden og gir ti Gange san skor Form-L —- . Pitp«l-i:k..,U-1«( ,2’-ck Maus NUM. Jeq hat I 1.oz4--csTiol-umke1 suec proz-eg oq Essai-me- pxu fr( Ins-» nimmt-n .qu hat drum um«-c J «Zlokt just-. « tue-Um un spc Teu- tok non m nui s ser. O. e. dass-It Navn, saa gaar det og hjemad tim ge.« Korn HelligaanN led os i Enfol digshed hen til Jesus som vor erlse:; tnyt os fastete til ham med Troens og Kæklighedens Baand, at vi mete og meke blivet eet med hom, saa vott Liv maa bære den stotilaaede og dog enfoldige Jndstrift: »han i sos og vi iham!« Amen! J. F. i »Danst Folketidende«. Arbcjdekiang. P.Laukitsen. Saklsomt bruser Livetö Bølger over Verdens Val. Stote Atbejdshaene følger Tidens Kampsignal Hænder tnyttes, Mustler fpændes under Kamp for Brod, Hadets rede Luer tcendes under Sult og Dad, Hadets tøde Liter tcrndes under Sult og Savn og Tod« Tanmarts kristne Arbejdsslare stasvner from til Baad. Tiden støtfte Samfundsfare lrwver ftøtfte Raad. Vi i Herrens Navn vil bane Vej for Retfcerds Bud, folde Karliahedens Fane midt i Lampen Ud, folde Kastlighedens Fane medigt min i Lampen ad. Vi vil stytte dem, der stkider, lcrmper haatdt for Brod, løfte tærligt dem, der lidet under Tidens Nod, trakve Ret for hver, der segnet i den tunge Strid, og for den, der trofaft hegnet Erlig Arbejdsid, og for den, der trofast hegnet fand og Etlig Avbejdsis. Broderlætligbed forener os i fælles Aand, Llrbejdsgiver, Arbejdstjenet staat nu Haand i Haand. Dei er Tidens ftote Taute, leiterige Raad: Falles Frugten er, Vi sanke, falles er vor Daad, fælles Frugten er, vi sanke, jaklles er vor Akbejdsdaad. Jngen ssge blot sit Eget —- ogsaa Ncestens Sag. Jngen Sinde Kkavet sveget blot for usselt Nag. Sluttet iammen, Hofe, Ringe, ital til Slægtens Gavn Tidens Hful vi dristigt svinge frem i Reifede Nava, Tidens Hle vi driftigt svinge frem i Gudö og Retfendö Nava. Naat vi kalter Liveti Terning under Tro og Bon, signe stal da Gud vor Gerning, kkone den med LIA, give oö at staa i Tiden med alt Godt t Pagt og at være midt i Striden« Fadens Famvagt, og at vceke mtdt i Striden Fredenz starke Fanevagt. —.R Strøbelig, bog stark. Denne gribende lille Fortælling fta Bornenes Berden er ille alene sætdeles velsiikket til at sve god og lristelig Jndsiydelse blandt de smaa, men et famtidig ogsaa ansporende for Latere og Opdtagere til at se Wtydningen af at studeke de Bstns Komiker og Livsforhold, de hat med at gete. Enchvek Sønbagsstvlelæter burde lese Bogen, og enhver Familie eje den. «Slrsbelig, dsog statt-t« faas i Danifh Luth. Publ. Hause, Blatt, Nebr» og kostet 25 Tents, pænt indbunden.
