Hudfou Tat-lot
(Bed H. J. i »Kr. ngl.«)
1832—1905.
Gennem engelste Blade er der kom
men Meddelelse om, at J. Hudfon
Taylor Lørdag, den s. Juni, dkde i
Byen Changsha i den tinesiste Pro
vins Hunam
Saa er et as de daadrigefte Missio
nærliv da afsluttet.
Man Undrede sig vel, da den 78
aariae Mand nu i Foraaret for 11te
Gang — efter et Bespg i Modetlan
det —- git om Bord i en Kinafaren
Lg Gud, i hvks lfzvaand han ganste
baode overgivet sia oa sit Liv, har dil
let, at han just naaede tilbage til den
tinessfte Provins — Hunan —- som
vel bar occret Genstand for hans niest
brændende Bønnen
Der har Gud villet, at Grundlag
aeren af Kinn - Jndland - Missio
nen stulde lange sine Ben. Det Kinn,
bot-J Frelfe navnlia blev lagt tungt
paa Hudson Tayloks samvittigl)eds
feliomme SjceL kom da til at genmme
hans Ttørn
Med Hndfon Tanlor er Nntidens
storite Hedninaemissionær aaaet bott.
La over for det Kampevcerk, som
kenne Mand bar udrettet, siden han
1. Muts-« 15454 landede i Shangha1,
eller siden lmn — i Troens Mod —
JLM arnndlaade Kina - Jndlands
Missionem maa alle Mennestetanter
foritnmsna
Han, der bar faat: »Ze, jeg er med
eder alle Daae indtil Verdens Ende,«
Miglie-ums eaen Herre, der udfender
Arbejdere i tin ftork Host, stal have al
Æren for, lwad der aennem det nd
ksalate tttedftab J. Hndfon Tanlor, den
fattiae enaelfte Lage, blev udrettet.
Hans Bea, Ninus aandeliae Eli-d
ca Krao«, bar oatt Hierte cftek Hierie
til Krifti Mednnk for det tarattek
prakatiae, men ulntteliae Hedninge
solt T then. Hans Blad ,,.Kinas
Millioner« bar bestandia mindet den
troende Menialsed om den-z vasldiae
anldialyed over for de bedenste Mas
ser, oa felve Rina - Jndland - Mis
fwnen --- arnnbet vaa Tros- og Bon
neprineidpet — bar virtet ansporen
de paa Kristenbedem famlet Sjakle til
Von oa Lsser forn sjasldent sor.
Men frem for alt er den i seloe
Kina aaaet frem fra Provinz til
Provinz ftedse med Liet rettet mod
tet Maal: at alle tknesifte Prodinler
stnlde saa teilten Mission.
1969 befattes saaledes Ganbtnej
og Kianasi, lRM Shansi, Shensi Ia
Kanfnh, 1877 Ezechuen, Ytinnan oa
Kloei - cholv, 1884 Honan og — i
1898 — endelia oafaa Huna —- alle
iammen Provinsfer, bvori K. J. MS
Tjenere dar de forste Budbcerere om
Frelfen i Jesus Mistw
Ten beayndte med 16 Missioncerer
—- alle uden Krav paa Lon. —- Den
havke i 19053 5307 Missionæret, 191
Tltigsionarhuftruer ca 265 uaifte
toindelige Ijiigsionceren
llnder den har ,,Zyvstjernen« ar
bejdet; ca den indfodte Peæst Hsi
stnlder den alt. Ost Tusinder er ble
oen døbte til Kristus ved »K. J. M.«s
Missionsstationer. 1903 var de votk
ne Menighedsmedlemmers Antal
7,774.
Undet Botseroproret var det nann
lig paa »K. J. M.«s Stationer, en
somt som de laa inde i Landet, at
Hedningerne rasede mod de Kristnr.
Adsiillige Missionceter drcebteö — og
mange indfssdte martredes til Dsdt
Men Gud gav dobbelt Naade — da
der atter dleo Frev. Og der er bleven
starkere Langtel efter Frellr. Der des
bes nu over 1000 hedninget om
Aaret. f
J Morgen stal vi gtve en udfsrlig
Stildring af den martelige Man-its
Liv, som denen t de sidste 50 Aar
fertig sbar beugt i Ktna, og sont nu
—- efter for 11te Gang at veere vendt
til-bage til sit Missionsland —- git
ind ti! Saltbathshvilem
10
Kaid.
KinaiJndlandiMissionenS Grund
lcgger var itte blsot selv en Bsnnens
Lampe, der havde lett at lægge alt i
herrens Rand.
Men hudson Taylor — band Per
ton og Geming, hans Bestennnelfe
til Missionsatbefdet netop i Kina —
er i Virteltgiheden Svar paa teoende
Weines-. ·
" Vegge hans Foreldee var troende
Mennefler. Og omtting 1830 var
han- Fadee, Indus-Mission» Tan
loe, bieten saa grebet at, h«d han
htrte os lcfte om Ktnas Nsd,idt den
L J
daglig laa ham paa Hjette i hans
lBpnner.
i Og hetaf udsptang en mcertelig
VIII, der minder om de fromme i den
gamle Pagts Tidet. Tayloe var for
højt til Aar-B, til at han stulde tunne
blive Kinamtssisonæt, men han bad
da Gud om, hvis der blev stænlet ham
en Son, da at give denne Kald og
Naadegave til at gaa ud til Kina.
Utvivlsomt findes der her en for
det sogende Mennesteøje nsvrtlatlig
Sammenhceng mellem Fadetens Bøn
og Sonnens Dygtiggøtelse — ja,
mete: Sonnens mærtelige Erfatinget
om, at Bannen er et Middel til at
faa udtettet de stote Ting, som selv
de yvpetste Mennestetrwtster staat
maatesløse over sor, et sittett et Led
af den hetliaste Fædteneatv, den, som
Herren selv hat givet Udttyt i den
undarundeliae Fotjcettelsex »Jen,
Herren din Gild, et en nidtæt Gud
—- — — mod dem, som elste mia og
holde mine Bud, aøt jeg vel i tnsin
de Led«.
Men om denne Fadetens Bøn ane
de Zønnen intet, for han eftet sit
føtste Missionssorshold i Kinn tom
hiem til Moderlandet.
Jtte to Aar eftet, at Tanlor var
lseanndt at bede Gnd om en Søn til
Fiinas Millionen blev denne, J.
Hndson Tanlot, født Ri. Maj 1822
i Batnsley, Yottfbire.
Biengen vat soagelig, men den
snnde tristelige Opdtaaelse gjotde
sittett sit til, at han tom del isten
nein. Gn ten tristelia Luft ind
aandede ban sta Barndommen, men
alliaevel saldt han henitnod Stelss
aldet i TvivL detfta i Sløvhed. —
Han levede nn paa den tun altsot
ansnase Ynalinaesilltenia, at, om der
aaoes en Saliahed, var den itte for
kam, lxvorfor han liae saa vel tnnde
Lage sia fm Del af denne Vetden.
s Han tom paa denne Tid samtnen
nsed unadommeliqe Stetstitete — og
dein sulgte ban.
s Men attet findet vi et mætteltgt
;Zvar paa en Ben
f Hndson Taylor oplevede nemlig
jsit Gennembrivd i stimme Stund,
Isont hans Moder paa sme since bad
sont bang Frelse Hnn var paa Be
soa hos noale Vennet, en Dags Rei
se fta Hjemmet, santt alliaevel en
iEtund til Lnntammetbnn Samtidia
jvat Sonnen i Hjemmet bleven op
«taaet af et lille, odbngaeligt Sttift
—- oa tamt as Ordet — »Kkisti
fuldbtaate Bart« var han kommen til
Tro paa den døende Ftelsets Ord:
»Bei et fuldbtagt«.
»Da stod den Tanle stem: »Naat
lksele Værtet er snldbtaat, hele Gekl
·den betalt, hvad blkvet der saa tilba
ae for mia at aste?« Da atebes jeg
as den ftndefnlde Fotvisning, der
som et Lnn ved den Helliaaand sttaas
lede ind i min Zjæl: at intet andet
stnlde jeg gøte end falde paa mine
Knæ oa modtage min Frelset og hans
Ftelse og ptise Gnd detsot«.
J den Stand var Modetem lanat
«borte, naaet til Visbed om, at Gud
lhavde hatt hendes Bon.
Da Modeten 14 Daae senete tosn
hjein, fortalte Sonnen hende Herde-Z
straalende den stote Nobed. som ban
del vidste, hun havde lcengtes estet i
lange Tidet.
Hun slyngede da sine Arme om
hans Hals, ttyttede ham tcet ind til
sig og sagde — til hans stote Zukun
bring-»Im ved det, min S-øn; jeg
hat alletede si 14 Dage ftydet mig
over denne glade Estettetning, som
dn nu bringet mia«. Og saa for
talte Modeeen Kam-, hvvtledes hun
havde faaet denne Vished.
Senete sit han tilfeeldigviö Op
lysning om, at hanö Spster netop
en Maanedstid fst hans Omvendelse
hat-de begyndt at bede Gud om denne
Naade.
Saaledes havde Heeren da fta
sprst as lagt det tlatt for Hndson
Tayliot, at »den tetfcestdiges Bpn
format-r meget, naat den et alvok«lig«.
Og hvad den unge hndson Taylot
havde set Gud virte ssom Sdat paa
andres Bonnetz gjotde ham sittet
paa, at her laa Bejen og Mtdletne
til bele Fremtidcgetningen
Estet at den sttste Beszttings
Banne havde Gegyndt at stette stg
hat ham, tom en Tid fuld as svcete
Lampe. Han, havde sta Begynsdelsen
stuet t Aanden det hele Taarn, som
stukde spinnt-es- vg fwdet sig det
ovee; men nu ctom de smetteltge Ot
tengAan hvot alt det, sosi varset
uden Betestntng, stulde genviadeg
med suld Bebtdsthed onnpetostntngem
»Jesus alene« blev has-S Sejttmcets
te —- og han kunde saa begynde at
bede Herren om at laare ham til en
Gekning.
J en hpjtidelig Lsnlamrnerstund,
hvor han i særlig Grad følte Guds
Nathed, sit shan lagt alt paa Her
Itens Alter, og nsogen Tid eftet var det
ham tlart, at han stulde forderede sig
til en Missionæris Gerning i Kinn.
Af Medhutits »Kina« sit han den
YOverbevisning at han bedst tunde
vinde frem i Kina, hvis han blev Lee
»ge, og han valgte derfor at studere
JMedicin
JHan var dengang temmelig svag, og
Forældrene turde derfor itke strals
give eftek for hans Ønfle om at lomnse
til Rina. Han kont da til Hul for
der at blive grundigere un-dervift.
Han blev her — fta 1849——51
—- Assiftent hos en Lege-Professor
fom gav thm gcd Anledning til li
Iurgist Uddannelse — en uvurderlig
Hjcklsp for hans Freintidsgerning.
Allerede paa denne Tid gav han nos
agtig en Tiendedel — og ofte merk
—- nf sine Jndtcegter til de fattige.
Alt, hvad lmn af Bogen Klæder on
lign. lunde undvære, stcenlede han
bort on levede selv ydersft tarveligi.
Aldrig bad han noget Mennesie om
Penge til eget Brug, og glemte hans
Foreiatte at betale ham Wagen,
forlangte han dem ilte, fast overbeviit
om, at Gud vilde give l)am, hvad hcm
havde behov til Livets Ophold
Han fortwller selv herom mange
inckrlelige og overraslende Bonhom
ser. J denne Tid dkog ogsaa Haa
»bet om Herrens Genlomft ind i hans
»Sjcel og blev en Kilde til Trosiab i
Helle Forhold, den fande Mande, hont
ipaa Tjenerne schl vente paa dereå
lHerre Godqesrenheden var hans
JBanL og alle sine opsparede Ind
tcegter overguo han tiil denne silre
Bank.
Ved Ziden as sine medicinfte Stu
dier fortsatte hcm med Bibelftudiet
-—— stadig med sit ftore Mual for
Lie. Og hver Gang han af Benge
trang ellet lignende Nod tom paa
Fina-, følte han det stadigt som Fa
dekens vise Forelse, der vilde gis-re
hans Tro stærl nol til at lunne
fiaa alene uden Venners eller for
disle Midlers Stotte ude i Hednin
geverdencn
Fta 1851 ftudekede han pua et
Londonerhospital, og her traf kein paa
Missionær Pearfe, iom i Halvtred
ferne ftiftede det ,,Kinesifle Evangeli
fationsselslab«.
Pearfe sit stor Tiltro til den unge
Lege, der med saa uegennyttig Ner
stelærliqhed besorgt-de sin Gemüt-L
og foreflog ham da, at han flulde gaa
til Kan som Selskabets første Mig
sioncer.
19. Sept. 18553 git da Hudfon
Tnylor om Bord i den lille Kind
farer ,,Dumfries«, tog en gribende
Afsled med sin Moder, og efter en
lang og ofte farefuld Sejlads neue
de han 1. Marts 1854 at sætte Fed
derne paa tinesifl Grund i Shangbai.
Gud havde hørt hans Forældres og
bang egen Bon: Han var nu en rif
de iaa Herolder, som Kristus havde
i Kinn.
L , , -
Er den kige metc lykkelig
end den fattich
Te fleste har den Mening, og jeg
bar haft den samme; men jeg lmr
den ikke nu, thi jeg er blcven over
bevift om, at det ikke er Tilfælde;
de har Sorger og Bektm1rjngcr,
som ikke er mindre end den favi
geø,1nen de er af en modsat Art,
hvilket blev mig bevisliggjort for
en Tel Aar siden ved et Tilfælde,
sont jeg aldrig glemmer, grundet
paa, at det gav mig en Lærdom,
som jeg ikke for havde tendt· Jeg
boede dengang paa Landen og det
var meget smaat for os. Vi havde
denne Sommer maattet holde Bor
nene fra Stole, fordi de ingenches
der havde at tage paa, fom de
kunde vcere bekendt at mode med.
Jeg havde arbejdet haardt hele
Sommeren paa min lille Farnk,
men maatte faelge alt, hvad jeg ho
stede,om Efteraaret for at betale
paa Geeld, saa vi havde intet at
leve af Vinteren igennem; jeg
maatte dersor i flere Aar om Winte
rentage ind til Byen og sko Heste
for at tjene til Opholdet, og dette
faldt mig heller itke faa tungt nden
denne ene Gang, —- da var det
haardt for mig at fort-de Hjemmet,
thi min Koue var højt frugtsomme
lig, vg i denne Stilling var hun al
tid meget svagz og nu maatte hun
tage Vare paa Kreatnrerne, og
stønt vi ikke havde ret mange af
dein, saa var det dog for meget for
hende i denne Stilling, og de Born,
vi havde hjennne, var for smaa til
at knnne hjcelpe hende noget; tnen
det oaerste var dog, at jeg maatte
forlade Hufet for saa oidt ganske
toint for Fedeoarer. Det var mørkt,
jinin Ven; Solen var saa oidt gaaet
ned, men jeg maatte gaa, der oar
intet andet Rand, inen jeg kan sige
dig, det var en tnng Gang, ikke
fordi jeg havde otte Mil at gaa, det
gjorde inig ikke trcet den Gang;
men denne Gang var lig Davids-»
da han gik op ad Oliebjerget: ioinj
han gik, saa grced han og vandede
sit Spor nied fine Taarer; og faa
gjorde jeg, jeg gik grædende hele
Vejein jcg gik niothjen. nien niine
Tanker var hjeinine. Jeg kan sige
dig, niin Ven, at en iaadan Gang
er nkendt for den rige, llan kanikke
engang trenke sig noget sligt; inen
lian faar saa prooe noget andet,
sont ikke er ineget bedre, knn af en
anden Art. Jeg koin nn til at
ipiie paa et OoteL hoor en rig
illiand fra New York ogiaa spifte.
Dan opholdt sig der den nieste Tid
af Aaret for at aaare ined sine
inange Tnsinder, soin her knnde
bringe hant langt storre Procenter
end i New York, han to·q fra 12 til
Is) Procent. Jeg gao nn Agt paa
denne Mand, og i Forstningen
ntisznndte jeg hain niesten hatt-I
Lykke og store Fortrin for mig:
nien ienere koin jeg paa andre Tan
ler. Jeg gao Agt paa, at naar oi
ont Aftenen havde spift »Snpper«,
on vi sad derinde, at saa lcenge der!
dar nogen, lian knnde tale nied,
loar lian tilsyneladende glad — lian
Yoar nieget fnaksoni og venlig i sin
ETale —, inen snart gik de alle nd i
Myein og lJan og jeg blev alene til
klinge; han tnrde ikke gaa nd oin
Aftenem fordi han var bange for,
.at nogen sinlde overfalde han« og
jeg liaode ikke noget at gaa efter,
iPenge haode jeg ingen af, og jeg
var tillige træt og trcengte til Hvile
Han iad altid paa to Stole, jeg
«knnde godt hjcelpe inig nted een,
knien vi var jo ogfaa to forskelliae
sPerioner Men jeg lagde Meerke
"til, at faa snart han var alene, fad
zhan i dybe Tanker og fnkkede saa
debt Gang efter Gang. Hoad inon
du snkker for? tænkte jeg. Men jeg
«knnde ikke ret fatte det, for jeg hav
lde givet Agt paa hain i nogle Af
«tener. Jeg lagde endoidere Meerke
«til, at naar han gik til Zeugs-,
Efnlgte Hotelvcerten nied hani, han
khavde sit Rannner lige over for
·init, og da haode han nied sig to
«d)ii-voloere, og der var dobbelte
ITore for hanc- siannner, den t)der
iste laaiede Hoteloærten, og den in
Sderste laaiede han selv. Ta jeq
«blev opincerkioin paa alt dette, gik
zdet op for mig, at han oar ikke be
Idre ftillet end jeg, men endnn langt
"vcerre; og jo mere jeg nn tcenkte
lover denne Sag, des inere klart
blev det for niig, at jeg var langt
niere lt)kkelig i niin Fattigdoin end
han i sin Rigdoin, og jeg prisede
og takkede virkelig Gnd for, at jeg
ikke var i halt-s Sted Mine Tan
ker gik over begge oorcs Stilling:
han snkkede over sine Penge, fordi
han havde for mange af dein og
kunde ikke faa dein iat nd alle og
trcekke Reuter af dein; og jeg suc
kede, fordi jeg ingen havde· Her
kunde ikte blive nogen synderlig
Forstel, thi han drog sine Snk lige
saa bybt, som jeg drog inine. Ve
oæggrunden til dem var velfor
stellig, inen de gjorde lige ondt; en
Byrde er en Bindi-, en Sæk med
Penge er lige saa tnng at beere fom
en Saek med Sand, naar Vaegten
er ens. Bi gik til et og samine
Bord og spiste af samine Mad; her
var ingen anden ForsteL end at jeg
havde langt bedre Appetit end han;
han var vel fri for at arbejde, og
jeg maatte arbejde haardt, men
han var mere troet oin Aftenen, end
jeg var, thi jeg kunde hvile paa een
Stol, men han skulde have to, her
havde han heller intet Fortrin; jeg
turde gaa Ud, naar jeg vilde, og
hvor jeg vilde, uden nogen Frygt,
men han vovede sig slet ikke ud om
Aftenen, og om Dagen stulde han
altid have en eller to med fig; deri
havde jeg Fortrin. Men tænksaa,
den solle StalleL naar han sknlde
til Sen-N med to Nevoloere til sme
Sovekammerater og lt ge der t
Frygt for, at nogen sku de bryde
fra Den form danske Kirkes 9. Aarsmøde
i cedar Falls, la» l4.-—20. Juni 1905
er kærdig om kaa Dage. lndsend Bestilling i Tide.
Pkis 150. Fkimærker modtages
DANISH LUTH PUBL. HOUSE. BLAIR, NEBR.
r « THE-III - "-LIDGC«G SE- JLHLPF IWOJF
I- HLN LYSE CUDYHB
(TIIE I«AIR (;0D)
TM g
O U den h( k( mlte lurfattcr lez u U u«t u E, sont h n
F skre H t dcn ht mmte ug m« gtt mlhrt tltis Brig »Be« HurM v
h: Hugu1 »Den lz sc Uml« h; mdh r um M( xi( us Erulsring
II Hf Spanien. Den er 307 Sitler ng kostet-. Hut in(1h..6«c«.
UÄXISU I«l"l’ll. I'l,"131«. 11()l·SE, 131«UR, NI«IBR.
HEFT-krick
--—«-7- pkc f; III -;"’-«T7:—·E:» L ;:. :.F:-L HEXE-III ME« HEFT-IT ..... DWAQ J
ind og draebe l)ain. L, elendige
»J.l2enneske, hvad er et saadantLiv
vcerdTJ Jntet; det er ligt en Ule
eller Nævs Liv. Her bavde jeg det
sture Fortrin, at jeg tnrde ligge for
aalJen Tur,11de.11 nogenFrygt, og
fove ganske roligt nden Revolver.
Men det allersturste Fortrin havde
jeg deri, at jeg knnde dende tnig
til Gnd ined alle inine Bekymrin
ger Men hour vilde denne Stat
kel gaa hcn med sinc? Han fik
bære dein felv.
Jeg kan sige dig, min Ven, at
dette var en god Lærdom for inig;
ieg har ikke siden den Tid misnndt
nogen sin Illigdonr Begge Ting,
baade Rigdokn og Fattigduni brin
ger sine Lnder nied fig. Men
diese knnde godt afvcergess for en
Rristen og bliue til Goder og Bel
signelser, hvisbeggeDeleblev mod
taget sont fra Herrens Haand og
anvendt i det rette Øjeined, det,
ioin lisnd lJar besteint det til. Thi
Gud finder ikke Vehag i, at nogle
af hansz Vorn ikal have en stor
Lvertlod til at skaane dem for Li
vets Trængsler, inedens andre af
hans Born skal fnkke under Pyr
den af Mangel paa det. sont andre
har til Lverflod Vi er alle een
Faderø Vern, og lJan vil ikke, at
nugen af deni skal lide Mangel og
andre have til Oderflod for dere3.
egen Skyld Men Grunden, hvor
for han nddeler det saa forskelligt,
er, at det sknlde blive til større Bel
signelse for osZ alle; tlii dersoin vi
nn alle fik lige ineget, da knnde den
ene ikke gøre vel imod den anden,
den ene trcengte ikke til den andens
.Lchelp, og de var saaledes uafhæw
gige af hinanden; der kunde da ikke
blioe noget tlærlighedssbaand som
bandt dein tiliainmen, ikke nogen
virkelig Endrcegtighed, thi den ene
ftod langt over den anden og be
tragtede sig iom den, der stod højest
hosz Gnd, idet gan var betroet det
mein-.
Men i det, at Gnd giver nogle
Lverilod og lader andre fattes3, er
et Tegn paa Gnds store Kcerligljed
til od soin hans Born, blot vi alle
kunde fatte det; tlii hans Plan er,at
denne hans stcerlighed sknlde bevir
ke en forogetztcerlighed blandthans
Born og binde dein tættere sam
men i dette Baand, saa dette kunde
igen blive et Kendetegn paa, at de
er hans Børn. Naar denne Oder
flod blev annammet og brngt i det
Ljeined, hvortil Gud har fkænket
den, vil den bringe stor Velsignelse
ilzlandt hans Børn saa vel for den
rige som for den fattige; den, fom
har Overfloden, nyder Velsignelse
af at uddele den og afhjælpe sine
Brødres Trang; og den, som mod
tager, nyder ikke mindre Velsignelse
i, at hans Trang bliver afhjulpen,
og dette binder dem tilsammen med
et Kærlighedsbaand, som ikte let
brifter, og det bringer demiEn
drægtighed med hinanden i Lod
prisning til Gut-, som faar Æren
for det alt.
Heraf kan du se, min Ven, at
Guds Plan med denforskellige Ub
deling er grundet paa Kcerlighed,
til vor egen store Velsignelse, naar
det kun blev annammet og brugt
paa den rette Mgade. Menfor
medelst Misbrug deraf, og fordi
det ikke bliver annammet fra Gud
paa den rette Maade som noget,
der ikke er deres eget, men kun
noget, der er dem betroet til Udde
ling, Lan denne Uddeling, som er
dem betroet til Velsignelse, blive
dem til en Forbandelse og virkelig
JEG linn stolz-e Deren
B,i(in(10m eller Forschung
uden Hensyn til, hvor der er.
Ejmnlmnnn- »k- Fur.
,-7 -.·.· ketningcrnfsub-Stag
««...!-s)--s- , .
f - Saslgcsslmsiigs tisr kon
««»c.« ., k« txsnt Bist-Hing I isnlnsksk
»J·««; Pakt at Fisnszii ilis Sm
· ter. Vent ikkss Skriv
illa-zog IstciixU lnml
De hin- iit piuslgis sinnt
npksivkuntzml Fries ul
samme
A. P. TONE WlL80N, Its»
REAL ESTATE sPEClALlST,
TOPEKA :: KANSAS.
Skanditmvifte
Mænd og
Kvinder ønfkes
;t( at fclqe on oviacie Ordret for Nivvendlghedhktiss
!i-k, der Inn folg-s manqe Ga e til lata-ne Familie
knekemn til cmmaven god « oktjeneste og stadtq se
Yæstigelle bete Ante-! sandt,
lEntzwei-then over toudetOmys » nss
or ne csvtt oa vi ere mager i nd
s. I. Ortsith Brief-denn
Devi. lös. Fort Warme. Ind.
is-:
i-« :
Plage, der kan gute dem Livet iurt.
Lg idet de holder fast paa dette
sotn der-IS eget, maa den fattige
lidc og sukke derunder; saa Oder
fl odcn bliver til en Forbandelse for
ham ogfaa og gar hans Liv bittert.
Her ser vi, hvad Misbrngen af
Overfloden kan udrette baade for
den, som hat« den, og for den, som
fette-T Men dette er ika alt; den
ne Miserq udretter noget, som er
endnn vcerre: den døder og drceber
Kcerligljeden og overskærer det
Baand, som sknlde binde Menne
skcne tilsammen i Vroderkcerlighed·
Hvurtedes kan en fattig Broder,,
sum er stedt i Nod og Trang; satte
nogen virkelig Broderkærlighed til
den, som liar Lverflod og kcnder
hanss Trang, men undladcr at
lijcklpc l)am; dette cr unaturligt.
Tcrfor hedder det og i Skriftem
»Tcriom nogcn har deunc Verdens
Godszi og scr sin Bruder lider Man
gel, og lmn lukker sit Hier-te for
Llj am, livorlcdesz kan Gudg hin-rüg
hed bo i l)a1n!« det er umuligt,
Venncr; thi Gud ved nok, huad han
figer. «
Jeg bar nu gennemgaaet dette
Emne, ikke for at sigte hen til no
gen som helft Person, men for at
yfrcmholde Sandheden, som den i
Virkelighcden er og er fremlioldti
Striften, og som Erfaringen stud
fæfter den; og det vil være velfor
os alle, baade rige og fattige, at
tage denne Sandhed til Hierte for
at komme til en ret Lpfattelse af
Grunden, hvorfor Gud har uddelt
dettc timelige Gods saa forskelligt
til sine Børm saa det maa komme
baade den rige vg den fattige til
gede, og Guds Navn maa blive
æret. Alt Guds Raad er viiftog
bestemt for hans Born-S timelige
og aandeliqe Bel. Men det lan
misbruges saaledeö, at det kan
blive til deres Stade soerligt ved at
forvende det til egen Fordeli dette
Liv, som dog kun varer en ganste
kort Stund.
Rigdommen har sine store Van
skeligheder, saa vel fom Fattigdom
men har sine. Men den sidste har
d og den Fordel, at den drager o
naermere til Gud, medens Rigdom
men i de allerfleste Tilfcelde dragek
dem (de eige) bott fra Gut-, faa de
gaar op i sig selv, da de ilte fsler
l den Trang til ham, som den fattige
har, thi han er stedse afhcengig af
Gud; og han har den store FordeL
at han er givet mange Forjoettelsey
men for den rige, fotn fokladevsig
Mai-name Side-8«.)
