Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 30, 1905)
Hudfou Tat-lot (Bed H. J. i »Kr. ngl.«) 1832—1905. Gennem engelste Blade er der kom men Meddelelse om, at J. Hudfon Taylor Lørdag, den s. Juni, dkde i Byen Changsha i den tinesiste Pro vins Hunam Saa er et as de daadrigefte Missio nærliv da afsluttet. Man Undrede sig vel, da den 78 aariae Mand nu i Foraaret for 11te Gang — efter et Bespg i Modetlan det —- git om Bord i en Kinafaren Lg Gud, i hvks lfzvaand han ganste baode overgivet sia oa sit Liv, har dil let, at han just naaede tilbage til den tinessfte Provins — Hunan —- som vel bar occret Genstand for hans niest brændende Bønnen Der har Gud villet, at Grundlag aeren af Kinn - Jndland - Missio nen stulde lange sine Ben. Det Kinn, bot-J Frelfe navnlia blev lagt tungt paa Hudson Tayloks samvittigl)eds feliomme SjceL kom da til at genmme hans Ttørn Med Hndfon Tanlor er Nntidens storite Hedninaemissionær aaaet bott. La over for det Kampevcerk, som kenne Mand bar udrettet, siden han 1. Muts-« 15454 landede i Shangha1, eller siden lmn — i Troens Mod — JLM arnndlaade Kina - Jndlands Missionem maa alle Mennestetanter foritnmsna Han, der bar faat: »Ze, jeg er med eder alle Daae indtil Verdens Ende,« Miglie-ums eaen Herre, der udfender Arbejdere i tin ftork Host, stal have al Æren for, lwad der aennem det nd ksalate tttedftab J. Hndfon Tanlor, den fattiae enaelfte Lage, blev udrettet. Hans Bea, Ninus aandeliae Eli-d ca Krao«, bar oatt Hierte cftek Hierie til Krifti Mednnk for det tarattek prakatiae, men ulntteliae Hedninge solt T then. Hans Blad ,,.Kinas Millioner« bar bestandia mindet den troende Menialsed om den-z vasldiae anldialyed over for de bedenste Mas ser, oa felve Rina - Jndland - Mis fwnen --- arnnbet vaa Tros- og Bon neprineidpet — bar virtet ansporen de paa Kristenbedem famlet Sjakle til Von oa Lsser forn sjasldent sor. Men frem for alt er den i seloe Kina aaaet frem fra Provinz til Provinz ftedse med Liet rettet mod tet Maal: at alle tknesifte Prodinler stnlde saa teilten Mission. 1969 befattes saaledes Ganbtnej og Kianasi, lRM Shansi, Shensi Ia Kanfnh, 1877 Ezechuen, Ytinnan oa Kloei - cholv, 1884 Honan og — i 1898 — endelia oafaa Huna —- alle iammen Provinsfer, bvori K. J. MS Tjenere dar de forste Budbcerere om Frelfen i Jesus Mistw Ten beayndte med 16 Missioncerer —- alle uden Krav paa Lon. —- Den havke i 19053 5307 Missionæret, 191 Tltigsionarhuftruer ca 265 uaifte toindelige Ijiigsionceren llnder den har ,,Zyvstjernen« ar bejdet; ca den indfodte Peæst Hsi stnlder den alt. Ost Tusinder er ble oen døbte til Kristus ved »K. J. M.«s Missionsstationer. 1903 var de votk ne Menighedsmedlemmers Antal 7,774. Undet Botseroproret var det nann lig paa »K. J. M.«s Stationer, en somt som de laa inde i Landet, at Hedningerne rasede mod de Kristnr. Adsiillige Missionceter drcebteö — og mange indfssdte martredes til Dsdt Men Gud gav dobbelt Naade — da der atter dleo Frev. Og der er bleven starkere Langtel efter Frellr. Der des bes nu over 1000 hedninget om Aaret. f J Morgen stal vi gtve en udfsrlig Stildring af den martelige Man-its Liv, som denen t de sidste 50 Aar fertig sbar beugt i Ktna, og sont nu —- efter for 11te Gang at veere vendt til-bage til sit Missionsland —- git ind ti! Saltbathshvilem 10 Kaid. KinaiJndlandiMissionenS Grund lcgger var itte blsot selv en Bsnnens Lampe, der havde lett at lægge alt i herrens Rand. Men hudson Taylor — band Per ton og Geming, hans Bestennnelfe til Missionsatbefdet netop i Kina — er i Virteltgiheden Svar paa teoende Weines-. · " Vegge hans Foreldee var troende Mennefler. Og omtting 1830 var han- Fadee, Indus-Mission» Tan loe, bieten saa grebet at, h«d han htrte os lcfte om Ktnas Nsd,idt den L J daglig laa ham paa Hjette i hans lBpnner. i Og hetaf udsptang en mcertelig VIII, der minder om de fromme i den gamle Pagts Tidet. Tayloe var for højt til Aar-B, til at han stulde tunne blive Kinamtssisonæt, men han bad da Gud om, hvis der blev stænlet ham en Son, da at give denne Kald og Naadegave til at gaa ud til Kina. Utvivlsomt findes der her en for det sogende Mennesteøje nsvrtlatlig Sammenhceng mellem Fadetens Bøn og Sonnens Dygtiggøtelse — ja, mete: Sonnens mærtelige Erfatinget om, at Bannen er et Middel til at faa udtettet de stote Ting, som selv de yvpetste Mennestetrwtster staat maatesløse over sor, et sittett et Led af den hetliaste Fædteneatv, den, som Herren selv hat givet Udttyt i den undarundeliae Fotjcettelsex »Jen, Herren din Gild, et en nidtæt Gud —- — — mod dem, som elste mia og holde mine Bud, aøt jeg vel i tnsin de Led«. Men om denne Fadetens Bøn ane de Zønnen intet, for han eftet sit føtste Missionssorshold i Kinn tom hiem til Moderlandet. Jtte to Aar eftet, at Tanlor var lseanndt at bede Gnd om en Søn til Fiinas Millionen blev denne, J. Hndson Tanlot, født Ri. Maj 1822 i Batnsley, Yottfbire. Biengen vat soagelig, men den snnde tristelige Opdtaaelse gjotde sittett sit til, at han tom del isten nein. Gn ten tristelia Luft ind aandede ban sta Barndommen, men alliaevel saldt han henitnod Stelss aldet i TvivL detfta i Sløvhed. — Han levede nn paa den tun altsot ansnase Ynalinaesilltenia, at, om der aaoes en Saliahed, var den itte for kam, lxvorfor han liae saa vel tnnde Lage sia fm Del af denne Vetden. s Han tom paa denne Tid samtnen nsed unadommeliqe Stetstitete — og dein sulgte ban. s Men attet findet vi et mætteltgt ;Zvar paa en Ben f Hndson Taylor oplevede nemlig jsit Gennembrivd i stimme Stund, Isont hans Moder paa sme since bad sont bang Frelse Hnn var paa Be soa hos noale Vennet, en Dags Rei se fta Hjemmet, santt alliaevel en iEtund til Lnntammetbnn Samtidia jvat Sonnen i Hjemmet bleven op «taaet af et lille, odbngaeligt Sttift —- oa tamt as Ordet — »Kkisti fuldbtaate Bart« var han kommen til Tro paa den døende Ftelsets Ord: »Bei et fuldbtagt«. »Da stod den Tanle stem: »Naat lksele Værtet er snldbtaat, hele Gekl ·den betalt, hvad blkvet der saa tilba ae for mia at aste?« Da atebes jeg as den ftndefnlde Fotvisning, der som et Lnn ved den Helliaaand sttaas lede ind i min Zjæl: at intet andet stnlde jeg gøte end falde paa mine Knæ oa modtage min Frelset og hans Ftelse og ptise Gnd detsot«. J den Stand var Modetem lanat «borte, naaet til Visbed om, at Gud lhavde hatt hendes Bon. Da Modeten 14 Daae senete tosn hjein, fortalte Sonnen hende Herde-Z straalende den stote Nobed. som ban del vidste, hun havde lcengtes estet i lange Tidet. Hun slyngede da sine Arme om hans Hals, ttyttede ham tcet ind til sig og sagde — til hans stote Zukun bring-»Im ved det, min S-øn; jeg hat alletede si 14 Dage ftydet mig over denne glade Estettetning, som dn nu bringet mia«. Og saa for talte Modeeen Kam-, hvvtledes hun havde faaet denne Vished. Senete sit han tilfeeldigviö Op lysning om, at hanö Spster netop en Maanedstid fst hans Omvendelse hat-de begyndt at bede Gud om denne Naade. Saaledes havde Heeren da fta sprst as lagt det tlatt for Hndson Tayliot, at »den tetfcestdiges Bpn format-r meget, naat den et alvok«lig«. Og hvad den unge hndson Taylot havde set Gud virte ssom Sdat paa andres Bonnetz gjotde ham sittet paa, at her laa Bejen og Mtdletne til bele Fremtidcgetningen Estet at den sttste Beszttings Banne havde Gegyndt at stette stg hat ham, tom en Tid fuld as svcete Lampe. Han, havde sta Begynsdelsen stuet t Aanden det hele Taarn, som stukde spinnt-es- vg fwdet sig det ovee; men nu ctom de smetteltge Ot tengAan hvot alt det, sosi varset uden Betestntng, stulde genviadeg med suld Bebtdsthed onnpetostntngem »Jesus alene« blev has-S Sejttmcets te —- og han kunde saa begynde at bede Herren om at laare ham til en Gekning. J en hpjtidelig Lsnlamrnerstund, hvor han i særlig Grad følte Guds Nathed, sit shan lagt alt paa Her Itens Alter, og nsogen Tid eftet var det ham tlart, at han stulde forderede sig til en Missionæris Gerning i Kinn. Af Medhutits »Kina« sit han den YOverbevisning at han bedst tunde vinde frem i Kina, hvis han blev Lee »ge, og han valgte derfor at studere JMedicin JHan var dengang temmelig svag, og Forældrene turde derfor itke strals give eftek for hans Ønfle om at lomnse til Rina. Han kont da til Hul for der at blive grundigere un-dervift. Han blev her — fta 1849——51 —- Assiftent hos en Lege-Professor fom gav thm gcd Anledning til li Iurgist Uddannelse — en uvurderlig Hjcklsp for hans Freintidsgerning. Allerede paa denne Tid gav han nos agtig en Tiendedel — og ofte merk —- nf sine Jndtcegter til de fattige. Alt, hvad lmn af Bogen Klæder on lign. lunde undvære, stcenlede han bort on levede selv ydersft tarveligi. Aldrig bad han noget Mennesie om Penge til eget Brug, og glemte hans Foreiatte at betale ham Wagen, forlangte han dem ilte, fast overbeviit om, at Gud vilde give l)am, hvad hcm havde behov til Livets Ophold Han fortwller selv herom mange inckrlelige og overraslende Bonhom ser. J denne Tid dkog ogsaa Haa »bet om Herrens Genlomft ind i hans »Sjcel og blev en Kilde til Trosiab i Helle Forhold, den fande Mande, hont ipaa Tjenerne schl vente paa dereå lHerre Godqesrenheden var hans JBanL og alle sine opsparede Ind tcegter overguo han tiil denne silre Bank. Ved Ziden as sine medicinfte Stu dier fortsatte hcm med Bibelftudiet -—— stadig med sit ftore Mual for Lie. Og hver Gang han af Benge trang ellet lignende Nod tom paa Fina-, følte han det stadigt som Fa dekens vise Forelse, der vilde gis-re hans Tro stærl nol til at lunne fiaa alene uden Venners eller for disle Midlers Stotte ude i Hednin geverdencn Fta 1851 ftudekede han pua et Londonerhospital, og her traf kein paa Missionær Pearfe, iom i Halvtred ferne ftiftede det ,,Kinesifle Evangeli fationsselslab«. Pearfe sit stor Tiltro til den unge Lege, der med saa uegennyttig Ner stelærliqhed besorgt-de sin Gemüt-L og foreflog ham da, at han flulde gaa til Kan som Selskabets første Mig sioncer. 19. Sept. 18553 git da Hudfon Tnylor om Bord i den lille Kind farer ,,Dumfries«, tog en gribende Afsled med sin Moder, og efter en lang og ofte farefuld Sejlads neue de han 1. Marts 1854 at sætte Fed derne paa tinesifl Grund i Shangbai. Gud havde hørt hans Forældres og bang egen Bon: Han var nu en rif de iaa Herolder, som Kristus havde i Kinn. L , , - Er den kige metc lykkelig end den fattich Te fleste har den Mening, og jeg bar haft den samme; men jeg lmr den ikke nu, thi jeg er blcven over bevift om, at det ikke er Tilfælde; de har Sorger og Bektm1rjngcr, som ikke er mindre end den favi geø,1nen de er af en modsat Art, hvilket blev mig bevisliggjort for en Tel Aar siden ved et Tilfælde, sont jeg aldrig glemmer, grundet paa, at det gav mig en Lærdom, som jeg ikke for havde tendt· Jeg boede dengang paa Landen og det var meget smaat for os. Vi havde denne Sommer maattet holde Bor nene fra Stole, fordi de ingenches der havde at tage paa, fom de kunde vcere bekendt at mode med. Jeg havde arbejdet haardt hele Sommeren paa min lille Farnk, men maatte faelge alt, hvad jeg ho stede,om Efteraaret for at betale paa Geeld, saa vi havde intet at leve af Vinteren igennem; jeg maatte dersor i flere Aar om Winte rentage ind til Byen og sko Heste for at tjene til Opholdet, og dette faldt mig heller itke faa tungt nden denne ene Gang, —- da var det haardt for mig at fort-de Hjemmet, thi min Koue var højt frugtsomme lig, vg i denne Stilling var hun al tid meget svagz og nu maatte hun tage Vare paa Kreatnrerne, og stønt vi ikke havde ret mange af dein, saa var det dog for meget for hende i denne Stilling, og de Born, vi havde hjennne, var for smaa til at knnne hjcelpe hende noget; tnen det oaerste var dog, at jeg maatte forlade Hufet for saa oidt ganske toint for Fedeoarer. Det var mørkt, jinin Ven; Solen var saa oidt gaaet ned, men jeg maatte gaa, der oar intet andet Rand, inen jeg kan sige dig, det var en tnng Gang, ikke fordi jeg havde otte Mil at gaa, det gjorde inig ikke trcet den Gang; men denne Gang var lig Davids-» da han gik op ad Oliebjerget: ioinj han gik, saa grced han og vandede sit Spor nied fine Taarer; og faa gjorde jeg, jeg gik grædende hele Vejein jcg gik niothjen. nien niine Tanker var hjeinine. Jeg kan sige dig, niin Ven, at en iaadan Gang er nkendt for den rige, llan kanikke engang trenke sig noget sligt; inen lian faar saa prooe noget andet, sont ikke er ineget bedre, knn af en anden Art. Jeg koin nn til at ipiie paa et OoteL hoor en rig illiand fra New York ogiaa spifte. Dan opholdt sig der den nieste Tid af Aaret for at aaare ined sine inange Tnsinder, soin her knnde bringe hant langt storre Procenter end i New York, han to·q fra 12 til Is) Procent. Jeg gao nn Agt paa denne Mand, og i Forstningen ntisznndte jeg hain niesten hatt-I Lykke og store Fortrin for mig: nien ienere koin jeg paa andre Tan ler. Jeg gao Agt paa, at naar oi ont Aftenen havde spift »Snpper«, on vi sad derinde, at saa lcenge der! dar nogen, lian knnde tale nied, loar lian tilsyneladende glad — lian Yoar nieget fnaksoni og venlig i sin ETale —, inen snart gik de alle nd i Myein og lJan og jeg blev alene til klinge; han tnrde ikke gaa nd oin Aftenem fordi han var bange for, .at nogen sinlde overfalde han« og jeg liaode ikke noget at gaa efter, iPenge haode jeg ingen af, og jeg var tillige træt og trcengte til Hvile Han iad altid paa to Stole, jeg «knnde godt hjcelpe inig nted een, knien vi var jo ogfaa to forskelliae sPerioner Men jeg lagde Meerke "til, at faa snart han var alene, fad zhan i dybe Tanker og fnkkede saa debt Gang efter Gang. Hoad inon du snkker for? tænkte jeg. Men jeg «knnde ikke ret fatte det, for jeg hav lde givet Agt paa hain i nogle Af «tener. Jeg lagde endoidere Meerke «til, at naar han gik til Zeugs-, Efnlgte Hotelvcerten nied hani, han khavde sit Rannner lige over for ·init, og da haode han nied sig to «d)ii-voloere, og der var dobbelte ITore for hanc- siannner, den t)der iste laaiede Hoteloærten, og den in Sderste laaiede han selv. Ta jeq «blev opincerkioin paa alt dette, gik zdet op for mig, at han oar ikke be Idre ftillet end jeg, men endnn langt "vcerre; og jo mere jeg nn tcenkte lover denne Sag, des inere klart blev det for niig, at jeg var langt niere lt)kkelig i niin Fattigdoin end han i sin Rigdoin, og jeg prisede og takkede virkelig Gnd for, at jeg ikke var i halt-s Sted Mine Tan ker gik over begge oorcs Stilling: han snkkede over sine Penge, fordi han havde for mange af dein og kunde ikke faa dein iat nd alle og trcekke Reuter af dein; og jeg suc kede, fordi jeg ingen havde· Her kunde ikte blive nogen synderlig Forstel, thi han drog sine Snk lige saa bybt, som jeg drog inine. Ve oæggrunden til dem var velfor stellig, inen de gjorde lige ondt; en Byrde er en Bindi-, en Sæk med Penge er lige saa tnng at beere fom en Saek med Sand, naar Vaegten er ens. Bi gik til et og samine Bord og spiste af samine Mad; her var ingen anden ForsteL end at jeg havde langt bedre Appetit end han; han var vel fri for at arbejde, og jeg maatte arbejde haardt, men han var mere troet oin Aftenen, end jeg var, thi jeg kunde hvile paa een Stol, men han skulde have to, her havde han heller intet Fortrin; jeg turde gaa Ud, naar jeg vilde, og hvor jeg vilde, uden nogen Frygt, men han vovede sig slet ikke ud om Aftenen, og om Dagen stulde han altid have en eller to med fig; deri havde jeg Fortrin. Men tænksaa, den solle StalleL naar han sknlde til Sen-N med to Nevoloere til sme Sovekammerater og lt ge der t Frygt for, at nogen sku de bryde fra Den form danske Kirkes 9. Aarsmøde i cedar Falls, la» l4.-—20. Juni 1905 er kærdig om kaa Dage. lndsend Bestilling i Tide. Pkis 150. Fkimærker modtages DANISH LUTH PUBL. HOUSE. BLAIR, NEBR. r « THE-III - "-LIDGC«G SE- JLHLPF IWOJF I- HLN LYSE CUDYHB (TIIE I«AIR (;0D) TM g O U den h( k( mlte lurfattcr lez u U u«t u E, sont h n F skre H t dcn ht mmte ug m« gtt mlhrt tltis Brig »Be« HurM v h: Hugu1 »Den lz sc Uml« h; mdh r um M( xi( us Erulsring II Hf Spanien. Den er 307 Sitler ng kostet-. Hut in(1h..6«c«. UÄXISU I«l"l’ll. I'l,"131«. 11()l·SE, 131«UR, NI«IBR. HEFT-krick --—«-7- pkc f; III -;"’-«T7:—·E:» L ;:. :.F:-L HEXE-III ME« HEFT-IT ..... DWAQ J ind og draebe l)ain. L, elendige »J.l2enneske, hvad er et saadantLiv vcerdTJ Jntet; det er ligt en Ule eller Nævs Liv. Her bavde jeg det sture Fortrin, at jeg tnrde ligge for aalJen Tur,11de.11 nogenFrygt, og fove ganske roligt nden Revolver. Men det allersturste Fortrin havde jeg deri, at jeg knnde dende tnig til Gnd ined alle inine Bekymrin ger Men hour vilde denne Stat kel gaa hcn med sinc? Han fik bære dein felv. Jeg kan sige dig, min Ven, at dette var en god Lærdom for inig; ieg har ikke siden den Tid misnndt nogen sin Illigdonr Begge Ting, baade Rigdokn og Fattigduni brin ger sine Lnder nied fig. Men diese knnde godt afvcergess for en Rristen og bliue til Goder og Bel signelser, hvisbeggeDeleblev mod taget sont fra Herrens Haand og anvendt i det rette Øjeined, det, ioin lisnd lJar besteint det til. Thi Gud finder ikke Vehag i, at nogle af hansz Vorn ikal have en stor Lvertlod til at skaane dem for Li vets Trængsler, inedens andre af hans Born skal fnkke under Pyr den af Mangel paa det. sont andre har til Lverflod Vi er alle een Faderø Vern, og lJan vil ikke, at nugen af deni skal lide Mangel og andre have til Oderflod for dere3. egen Skyld Men Grunden, hvor for han nddeler det saa forskelligt, er, at det sknlde blive til større Bel signelse for osZ alle; tlii dersoin vi nn alle fik lige ineget, da knnde den ene ikke gøre vel imod den anden, den ene trcengte ikke til den andens .Lchelp, og de var saaledes uafhæw gige af hinanden; der kunde da ikke blioe noget tlærlighedssbaand som bandt dein tiliainmen, ikke nogen virkelig Endrcegtighed, thi den ene ftod langt over den anden og be tragtede sig iom den, der stod højest hosz Gnd, idet gan var betroet det mein-. Men i det, at Gnd giver nogle Lverilod og lader andre fattes3, er et Tegn paa Gnds store Kcerligljed til od soin hans Born, blot vi alle kunde fatte det; tlii hans Plan er,at denne hans stcerlighed sknlde bevir ke en forogetztcerlighed blandthans Born og binde dein tættere sam men i dette Baand, saa dette kunde igen blive et Kendetegn paa, at de er hans Børn. Naar denne Oder flod blev annammet og brngt i det Ljeined, hvortil Gud har fkænket den, vil den bringe stor Velsignelse ilzlandt hans Børn saa vel for den rige som for den fattige; den, fom har Overfloden, nyder Velsignelse af at uddele den og afhjælpe sine Brødres Trang; og den, som mod tager, nyder ikke mindre Velsignelse i, at hans Trang bliver afhjulpen, og dette binder dem tilsammen med et Kærlighedsbaand, som ikte let brifter, og det bringer demiEn drægtighed med hinanden i Lod prisning til Gut-, som faar Æren for det alt. Heraf kan du se, min Ven, at Guds Plan med denforskellige Ub deling er grundet paa Kcerlighed, til vor egen store Velsignelse, naar det kun blev annammet og brugt paa den rette Mgade. Menfor medelst Misbrug deraf, og fordi det ikke bliver annammet fra Gud paa den rette Maade som noget, der ikke er deres eget, men kun noget, der er dem betroet til Udde ling, Lan denne Uddeling, som er dem betroet til Velsignelse, blive dem til en Forbandelse og virkelig JEG linn stolz-e Deren B,i(in(10m eller Forschung uden Hensyn til, hvor der er. Ejmnlmnnn- »k- Fur. ,-7 -.·.· ketningcrnfsub-Stag ««...!-s)--s- , . f - Saslgcsslmsiigs tisr kon ««»c.« ., k« txsnt Bist-Hing I isnlnsksk »J·««; Pakt at Fisnszii ilis Sm · ter. Vent ikkss Skriv illa-zog IstciixU lnml De hin- iit piuslgis sinnt npksivkuntzml Fries ul samme A. P. TONE WlL80N, Its» REAL ESTATE sPEClALlST, TOPEKA :: KANSAS. Skanditmvifte Mænd og Kvinder ønfkes ;t( at fclqe on oviacie Ordret for Nivvendlghedhktiss !i-k, der Inn folg-s manqe Ga e til lata-ne Familie knekemn til cmmaven god « oktjeneste og stadtq se Yæstigelle bete Ante-! sandt, lEntzwei-then over toudetOmys » nss or ne csvtt oa vi ere mager i nd s. I. Ortsith Brief-denn Devi. lös. Fort Warme. Ind. is-: i-« : Plage, der kan gute dem Livet iurt. Lg idet de holder fast paa dette sotn der-IS eget, maa den fattige lidc og sukke derunder; saa Oder fl odcn bliver til en Forbandelse for ham ogfaa og gar hans Liv bittert. Her ser vi, hvad Misbrngen af Overfloden kan udrette baade for den, som hat« den, og for den, som fette-T Men dette er ika alt; den ne Miserq udretter noget, som er endnn vcerre: den døder og drceber Kcerligljeden og overskærer det Baand, som sknlde binde Menne skcne tilsammen i Vroderkcerlighed· Hvurtedes kan en fattig Broder,, sum er stedt i Nod og Trang; satte nogen virkelig Broderkærlighed til den, som liar Lverflod og kcnder hanss Trang, men undladcr at lijcklpc l)am; dette cr unaturligt. Tcrfor hedder det og i Skriftem »Tcriom nogcn har deunc Verdens Godszi og scr sin Bruder lider Man gel, og lmn lukker sit Hier-te for Llj am, livorlcdesz kan Gudg hin-rüg hed bo i l)a1n!« det er umuligt, Venncr; thi Gud ved nok, huad han figer. « Jeg bar nu gennemgaaet dette Emne, ikke for at sigte hen til no gen som helft Person, men for at yfrcmholde Sandheden, som den i Virkelighcden er og er fremlioldti Striften, og som Erfaringen stud fæfter den; og det vil være velfor os alle, baade rige og fattige, at tage denne Sandhed til Hierte for at komme til en ret Lpfattelse af Grunden, hvorfor Gud har uddelt dettc timelige Gods saa forskelligt til sine Børm saa det maa komme baade den rige vg den fattige til gede, og Guds Navn maa blive æret. Alt Guds Raad er viiftog bestemt for hans Born-S timelige og aandeliqe Bel. Men det lan misbruges saaledeö, at det kan blive til deres Stade soerligt ved at forvende det til egen Fordeli dette Liv, som dog kun varer en ganste kort Stund. Rigdommen har sine store Van skeligheder, saa vel fom Fattigdom men har sine. Men den sidste har d og den Fordel, at den drager o naermere til Gud, medens Rigdom men i de allerfleste Tilfcelde dragek dem (de eige) bott fra Gut-, faa de gaar op i sig selv, da de ilte fsler l den Trang til ham, som den fattige har, thi han er stedse afhcengig af Gud; og han har den store FordeL at han er givet mange Forjoettelsey men for den rige, fotn fokladevsig Mai-name Side-8«.)