Kontra AdventiSmen.
(Af P. S. Vig.)
(Fortsat.)
2. Sabbaten en Lovens Institution —- har intei
nied Kristendoinmcn at gere.
1. Dei et itie min Mening her at geniage, hvad jeg
i mit tidligete Strist hat sagt om Sabbaten; thi jeg kan
ille se, at Adventisterne i mindste Maade hat gendrevet,
hvad jeg hat sagt. He. Christian, der heret til de sly
vende Husater, hat ille paa et eneste Punkt lunnet vise,
at jeg har sagt noget, sont et utigtigt i denne Sag. Og
ban hat ilke et enefte virleligt Bevis sor, at de Kristne
estet den Helligaands Udgydelsc enten hat holdt eller
stullet holde Sabbaten Alt, hvad han beviser, om nsoget,
et, at Jaderne stulde holde og holdt den syvende Dag i
Ugen, og at de, der i vore Dage hat jødist Sind og Taute
gang, got det samme. Men det var der ingen, der wid
lede om, saa det behøvede ille at bevisez. — — At tarste
Langlaalen med en Sommer, det mener, at Paastande,
fein tusinde Gange er gendtevne, et det sammt som Bedi
ser, hat jea ingen Lyst til. Jeg anster detimod her at
disk-, at Adventisterne med deres Sabbatsltere er i Mod
itrid, ilte hlot med det ny Testamente, men med den ældste
iristne Ritte, ja hele den triftne Fiitke indiil denne Dag.
2. Dei dar detes Aandssrcrnder, som lotsscestede
Herlialtedens Herre, vor Frelser, Jesus Kristus. Lg
lirorsot ajorde de det? Fordi de ansaa ham sot en Sind-is
lssespctten Hipad rar da Grunden hertil? Jsølge de
edanaelsle Beteininger, Var Beahndelsen heriil den, at han
ilte holdt Sah-baten Saaledes i Jerusalem ved
sein andet Bespg i denne Bv ester sin Daab. Joh.
J, 1 R: »Da detsot sorsulate Jedetne Jesus, og søgie at
flaa ham ihjel. serdi han havde gjott deite paa en Sab
bat« — J o h. fl, 16: »Der-for saade noale as Fariscw
erne: dette Mennesie er itle as Gud, estetdi han ille
holder Sabbaten.«
Allurat den samnie Tale søtet Adveniisterne i vore
Tage imod Jesu Kristi Ritte, sotdi den ille holder den
jsdisle Sabbat. —- Men sont det var i Jerusalem, var det
i Galilcta Se Math. 12, 9—14: Jesus helbredet
cn Mand med en visien Haand paa en Sabbat. ,,Men
Fatiscrerne ail ud oa holdt Raad mod ham, hvorledes de
tunde onitomme ham.« — Tet er aldeles aabenbart, at
Beanndelsen til Jesu Kotgsassielse erstes-, idet han bliver
anset sont en Zahbatsbtnden Og som de sordum tote-»sa
siede Jesus, saalcdeg haaner derei- Aandsstcender nu oni
Tage hang stote litindedaa Da hvsorsotZ Fotdi de iile har
sei cller vil se, at den Hvile, som den jødisle Sabbat var
en Styaae as, den et netop Jesus kommen for at brinae
den arme Eucennesteslctai. De, som sastholdet Slhaaen,
totssctster Virleliaheden.
K Dei var deres Aandssrcrnder, sont stenede Ste
vban til Tede. La hvotsor? De saade: »Dein Men
neste ladet ille as at tale bespottelsae Ord mod dette hel
liae Sted oa mod Laden. Thi di hat høtt ham sige, at
denne Jesus as Nazareth stal sorstnrre deite Sted og for
andre de Stille, sein Moses har overantvordet os«
Ple. Gern. fi, 13———14). —
Det var salsle Vidner, der saade iaaledes, men dei ct
nolsom belendt, at Falflhed er en Blandina as Løgn og
Sandhed Stephanu55, som iendte dei nhe Liv i Jesus
vidsie ogsaa, at alt sandt Liv vil flabe sine egne Former-.
Han dar itle son: Addeniistetne, der vil bade det ni)e Liv i
Kristus sojet lind unstet den gamle Jodedotns Former, oil
have den nye Bin i de gamle Laderslasler. vil have volsne
Fall til at gaa i Børnenes Filtrder. As den Grund stenede
deres Vlandssrcender Siephan til Døde —
4. Andre as deres Aandssrcender sareskrev folgende
Realer sor de setste Kristne as Hedninaerne: »Man bøt
omstasre dem oa besale dem at holde Most Lov« (AP. G.
15, 4,), altsaa ogsaa Sabbatem thi den var jo en Del cs
Male Loo oa lendieg ille blandt Hedningernr. Hvad sag
de Herrens Apostle detiil? Las hetoin Ap. G. 15, 6-—21.
Ter et ilte Tale om, at de Hedningelristne holder Sab
baten ellet noaen anden jødisl Cereinoni. Hvis det nu i
den apostolisle Tid høtte til sand Kristendotn at holde
Sabbat, saa siiilde man ventet det paalagt her. Men der
et itle Tale derorn. Derimod staat der i Vers 21, at Mo
ses ialtsaa itle Aristus) hat sta aamrnel Tid i hver Siad
dem, som ham prædile, og lceses hvet Sabbat i Syna«go
gerne. Det et altsaa Mose Disciple, som holder Sabbai
og samles i Synagogetne. Men disse gatnle Aandssrcen
der as Adventisterne var mete konselvente end Adventistet
ne, thi de vilde have Omstcerelsen med. Hvotsor Adven
tisterne hat ladet »den sate, indset jeg itle.
5. Andre as deteg Aandgsreendet, sotn havde an
narnmet Troen paa Kristus, sagde om den store Hedninge
ap«ostel, Paulus, som Jakob betettede denne: »Men de
hat hsri om dig, at du leerer alle de Jsdey svtn er iblandt
Hedningerne, ai salde sra Moses, oa siget, at de ille stal
otnslcete Bienene, ej heller vawdte estet Skittene« (Ap. G.
21, 21). Hvot tunde saadan Tale komme ud om Paulus,
detsom han, som Adventisietne siger, holdt Sol-baten paa
jpsdisl Vis? Den var jo neiop en as de Stille, sorn Jsdetne
holdt allerstasrkest paa, ligesom Adventisterne jo i vote
Dage get den tsil det stote Bud i vaen.
S. Dei vats Adventisternes Aandsstcendey som
saaede Gisst i de as Paulus stisiede Menigheder i Galatien.
leerte dein at holde Sabbat og de andre jsdisle hsjtidet,
saa vel ssom at lade sig omsleerr. —- Dersom Paulus nu
selv var en Sabbatsholdey som Adventisterne sigey hvots
ledes tunde han da have noget detimodf Doad siget han
das dettili »Men nu, da J sendet Gad, ja, meget mete er
tendte as Eind, hvorledes vender J da atter tilbase til den
svage og sattige BIrnelcerdom, hvoras J atter sorsra vil
ges-e eder til Trællei J taget Bate paa Dage og Maanes
der og Tider og Aar. Jeg skygtet sor edet, at jeg twaasle
hat atdeidet. sotgqves Weder-« Gal. 4, 9—·11). Saale
des dan ingen Sabbatsholdet iale uden ai rnhrde Ig selts
aandelig ta«lt. Den, som trot, at den ene Dag, den ene
Maaned eller Aar i sig selv er mere heMig end de andre,
kendet itle den virielige hellighed og er inde paa en sur-ils
Bes, sont hat stti til det satligstr Drdenslab, Wllei di
see et simttet Ohms-ei pag i den sollelig soulaer ta
tholste Kirte og andre Ssvaermerey f. Ets. Adventistetne.
Det nye Testamente tender itte til, at de Kristne stal holde
den jødisle Sabbat, men advarer endog paa det stærteste
imod dennes Haandhcevere som saadanne, der vtil røve den
sande Kristendorn fra Foll. Se Coll. 2, 16——17.
7. J det højeste fremstiller det Sabbaten som andre
Dage, som en Mellemting (et Adiaphoron), det vil siget
som noget, der i sia selv er hverken ondt eller gxodt, men
bliver det ester de Forbindelser, hvori det staar med ind:e
bliver det ester de Forbindelser, hvori det staar med andre
Daas Helligholdelse til noget vcesentligt, s. Ets. til Lende
mærlet paa fand Kristendom saa er Sabbaten ille en
,Mellemtina mere og maa betcempes som et Onde. An
gaaende Sabbaten, som -i og sor sig en Mellemting, se de
lbetendte Ord i Ro m. 14, 5——6: »Ein agter den ene
"Tag sremfor den anden, en anden agter alle Dage lige;
hoer have suld Bished i sit eaet Sind. Hon, som tager
Vare paa Dagem gør det for Herren, og den, som itte ta
aer Vare paa Dagen, gør det for Herren«. Det er ud sra
dette Zone-winkt at Apostelen kan sige: »Da jeg er bleven
Joderne som en Jede, at sea lunde oinde Jeder; dem under
Loven som den. der var under Loven, at jeg tunde oinde
dem, som er under Lob-en o. s. v.« il Kor. 9, 20). — As
den Grund lunde han brnge sde jodiste Stille. Bilde
noaen derimod, som Adventisterne, note Sabbaten til noget
oassentligt, saa lsetnsniper Apostemen det som et Onde. Sc
Gal. it, 9 oa folgende, oa Cell. 2, lt3—17. Lg det er nd
ira sidste Zyncspnntt, at Vi maa betæmpe Adventismen,
ilte sordi vi tror, at Sendaaen er hell-kam i stn selv end
den 7. Tag, eller omvendt, men netop sordi de vil gøre det,
som er uocesentlint, til nonet versentlint — oa deroed stade
baade sia selv og andre. Thi den, der gør noget uvassent
ligt til vasentliat, an aør oasaa det. vcesentliae til note
sentliat, ligesom den, der itte nør det, han stulde, acerne
aør det, han itle stulde. Tette er let at vise for Advents
sternes Vedtonnnensde. Ford« de gør Alderen og Band
mcenaden til nraet Vcesentliat ved Daaben, — hoiltet de
ilte stnlde, da Etristen itte aor det, —- dersor omdøber
de Folh som de itte stnlde, og sorsømmer at døbe deres
imaa Bsørn, lxoillet de stnlde oa burde baade for Bornenek
oa dereS enen Styld —- Qa saaledes helt taennem.
R. Apostelen Paulus tunde altsaa nol finde sig i,
at Jeder, som sorend de blev Kristne, var vant til at holde
Ssabbat paa den syvende Tag, oasaa ajorde det som Krist
ne. Men han satte sig bestemt imod, at Sabbaten eller
noaen anden jødist Ceremtoni stnlde anses for noget vie
sentligt, som Tean Paa sand Kristendom »Da han satte
sig navnlint iniod, at den slulde paatvtinaes Hedningerne,
der blev troende. Jnaen tan lcese Rom. 14, 5——6; Gal.
4, 9——ll og Coll· 2, 1f'k—17, nden at han maa indrømnse,
at hvad jeg her siaer, er riatint Qa as 1 Kot-. M, 1——2:
Ap. G. 20, 7; Joh. Aabenb. 1, 10, sremaaar med al anste
lia Todeliahed at i de hedninnetristne Meninheder hotdt
man ilte Sabbat, men Sondag. Jnaen kan aere Alvor
as at sorstaa disse Steder, uden at ban maa lomme til
denne Slntnina, isrer naar han snmnienlianer dem med
Gol. 2, 1f5——17; Gal. 4, st—11. Dette bliver endnu mere
indlnsende, naar ot lytter til Vidnesbnrdene fra den aamle
Kiste ester Apostlenes Dane, netop paa de samme Erme.
J sit ndmerrtede lille Etrist: ,,Søndaaens Historie sor
nemmelig i den gamle Ritte« snorst Oberscrttelse, Sisde 19)
fiaer Dr. Th. Zahn: ,..Hnrtia maa denne SM, at hefti
deliaholde denne Diaa tdet er sEønd-agen), Have uddredt sig
til hele den hedenst-lristne Kirtex thi de trifteliae Forsattere
fra Bennndelsen as det andet Aarhnndrede (det er ester Aar
100) omtaler den altid som en almindelig tristelig Stil.
Lasaa Hedningerne ajorde snart Betendtstab med den som
en nadstillelig Ejendommelighed ved det kristne Samsund.
Da Plinius-, Kesser-Trasans Ven, omtrina Aar 112
maatte sorhøre talriae Kristne i Bethynien, hvis Preselt
han Var, deriblansdt ogsaa saadanne, som nu sorncentede
sin Kristendotm angav de sidste det som det væsentliae oed
sin sormentlige Statssorbrydelse, at de havde haft den
Ztit at samle sia paa en bestemt Dag, sosrend det blev Inst,
at synge Kristns sin Gnd en Loosang og at sorpliate sig
ved et edeligt Løste til et dvdint Liv, derpaa om Astenen
igen at komme samtnen og holde et enlelt oa ustyldth
Maaltkd.« — com enhver tan se, knr vi her den kristne
Sondern oa den tristne Nadver, ligesom i Ap. G. 20, 7.
4. Jnn atiu s, Bislop i Antiolien, som led Mar
tyrdøden i Rom ca. 107 ester Kristus, idet han blev tastet
for de vilde Dyr, strev paa sin Reise til Rom en Rcelle
Sendebreve til sorstellige Meniaheder, som er bevarede ind
til denne Dag. J et as disse, til Menigheden i Magnesia i
Lilleasien, sinkt han: »Og ester Sabbatens Jagttagelse,
lad enhver Ben as Kristus holde Herrens Dag som en
Fest, Opstandelsens Dag, Dronningen og den vigtigste as
alle Ugens Dage. Stuende sremad ttl den, ertlasrede Pro
seten: ,,Til Enden, til den ottende Dag«, —- paa hvilten
vort Liv slpd frem igen, og Sejren over Døden blev nun
den i Kristus, ham, som Fortabelsens Bern, Frelserens
Fjender, sornagter«. (Se The Antt-Nicene Fathers, Viol. l,
Stde 63). J en dortere Sttktelse, lsvori samme Brev er
opbevaret, hedder det: «Dersom der-for de, som blev op
dragne under den gamle Ttngenes Orden, er tomne i Be
siddelse as et nyt Herab, og itte langer holder Sabbaten,
men holder herrenö Dag, paa hvilten ogsaa vort Liv stød
srem o. s. v» o. s. v.« —
J B.arna«ba5’s Brev, som antages at veere
strevet ester Aar 70, men fsr Aar 100 ester Kristu3, hedder
det i Slutningen as 15. Kapitel: ,,J sorstaar, hvorledes
han taler (det er t Es. 1, 13): Ebers neewaerende Sab
bater er mtg itte behageligq men det, som jeg hat gjort
(netnl-ig), naar seg, givende Heile ttl alle Sing, vil gsre en
Begyndelse pasa den sottende Dag, det er: Begynidelsen paa
en anden Beiden. Dersor holder vi ogsaa den ottende
Dag med Gleede, den Dag, da Jesus opstod tgen sra de
DIR« (Se AnttMteene Futhew Vol. J« Skde 147.)
An mre r ! n t n g. »Den ottende Das-«- er det sammt
som Degen ester Sol-baten, den ssrste Dag.t Ugen An
gaaensde Jortlattngen hetas,« se sahns ins-etc Stristk
Stde 20, Noten. ·· " - t«
ö. Justinus, der lededen ssor stn Tro t Aaret
168 t Rom, stger -t sit Forsvarsstttst stoe de Krtstne sra ca.
Aar 160: »Da paa den Dag, som taldes Smdag CSolenz
Dag), samles alle de, som bot t Weine og spaa Landri
paa et Steh, og Apastlenes Mndestrtstee eile-r Prosetetnes
scietster dltvee Reste, san denne sont Uden Weder- We
e — - -. , « ·« «
,da Lcrseren faar holdt op, undervifer Forstanderen os
mundtlig og opforsdrer os til at efterligne disse gode
Ting o. s. o.« (Se The Anti-Nicene Faster Vol. 1,
Side 18f5.)
,,Men Sondag er den Dag, paa hoilten vi holder vor
ferlles Forfamling, fordi det er den førfte Dag, paa hvil
ten Gild, efter at have foraarfaget en Forandring i Mørkct
oa Materien, skabte Verden, og paa samme Dag opstod
Jesus, vor Frelfer, fra de Dsøde.« lSamme Sted.) —
J sin Dialog med Jøsden Trypho siger den
samme Justin: »For ogsaa vi vilde iagttage den kodelige
Omfteerelse og Sabbaterne og, tort at sige, alle Festerne,
derfsom vi itlc lendte Grunden, hvorfor de blev eder befa
lede, nemlig paa Grund af eders Overtreedelser og Hjer
terS Forhardelfe . . . . hvorledes lan det ocere, Tryp«ho,
at oi oille itle iagttage de Ceretnonier, sont itte kunde stade
os, —- jeg mener den løsdelige Omskcerelse, Sabbaterne og
Fesierne?«« libid. 2s)8). ,,Endvidere alle de ncevnte ret
fcerdige Mcend, flont de ikle holdt nogen Sabbat, var
relbehaaelige for Gild, oa efter dem Abraham og alle hans
Eftertommere indtil Moses« (ibid. 204). ,,Ligesoin Om
flirsrelsen beanndte med Abrahain oa Eabbaten og -Ofrin
gerne og Festerne nied Moses, og det er bevift, at de blev
daalaate paa Grund af Foltetg Forstscervelse, saaledes var
det nøddendiat at de steilde bade en Ende Ined Ham, som
lled fodt af en zomfrn, af Davids Slægt og Juda Stam
"me« libid glitt
i Jen fer, at Or. ckhriitkan i fin Boa refererer til Ju
Hiting Tialoa nied Trndho Jea dil scrrlig anbefale hain at
! lase dette Strift med Densyn til den aamle Kirles Leere
Tom Ealsbatem -- da han oil finde, at den indeholsder haaid
Jttoit for -abb«.4-1t-fdcrrmere
i» li Ta det er Inia iunuliai i stortlied ai anfore, hvad
sLasrerne i den aamle Feirte siaer om Eondaaen, maa jeg
ino je:- med noale Udt oa.
i T i o n n s i its .-, som var Bistop I Corintb før Aar
il ist« fliider i sit Brev til Meniaheden i Nom: ,,;c Tag hat
iri haft Helliadan, Herrens Baa, oa bar liest eders Brev,
llmillei di oafaa for Fremtiden vil blioe oed at brnge iil
lVor Lpbnaaelse, liaesom oi gor det med det førfte, vi fil,
der har Clemens til Forfatter.« lEnfebs Kirkehistorie,
l Bog, 2k’« KapiteU
A n m er r l n i n a. lerentiiterne vil aerne have
»Heruan Tag« i Joh. Aab. l, 10, til at betyde Sabbaten,
saaledes deres store Teolog Mattefon, hitster jeg. Detie
er imidlertid aldeles unnlligt. »Herrens Tag« lerieekee
»Ja-mem) er i det areeste Spng alikd Beteanelsen for den
iørfte Tag i llaen. Blandt de tabte Strifter af Bifkop
Melito i Zardeås net-ones faaledes af Euieb (4, 26) et
»Im Herr-eng Tan«, det er: Sondaaen
Ten store, af Kirlens rene Leere højt fortjente Bifkop
Jrenasus i Lnon ldød 2(·)2), ssaer angaaende Sabbaten, at
den, iom hele sden jodifke Lon, var innibolfi, at dens Hen
siat rar at leere Mcnneflet at tjene Gud hoer Dag, at den
liaeledes dar tnpifl for det iremtidiae Guds Rige, i hvillsci
den« fom har holdt ved i Gudsfrngt. skal hvkle oa blive del
aatia i Gile Bord. sSe J. A. Hesfen: Eundan its Ori
gin, Historn .L«c. —- London 1880, Page 44.) Han siger:
,,9lbroham, nden metcrrelfe oa Jaattaaelfe af Sabbaten,
troede vaa Gild, oa det bleo regnet ham til Retfcerdighed
soa han bleo laldet Gnds Ven. Teite er et Vidnesbhrd oin
disfe Anordninaerg fmnbolfte oa temporcere Karakter, og
oni deres Udnatiahed til at aøre dem, der holder sig til
dem, sfnldlonme« siamme Sied).
J et Brndftntte, som er odbevarei af hans tabte «Skrif
ter, siaer han: »Den Stil, ille at boje Knie om «Sønsdagen,
er et Symbol Paa Opitandelfen, ved kivklien vi, ved Krifti
Naade blev friajorte fra Synden oa Toben, som er dsødet
af ham. Tenne Stil stannner fra Aooftlenes Tid, soni
den ialiae Jrencelis, Martm oa Biflop i Lyon, erklærer i
sit Strift om Paasten, i hoiltet han ogsaa omtaler Pintsen,
paa bvillen Fest vi heller ilke bøjer Knec, fordi den er ai
liae Vetndnkna med en Herrens- Taa, af sde Grunde, som
allerede er anførte anaaaende den« lAntiNicene Fathers.
Vol. 1, Side Reis-M Ten samnie Jreneeusji siaert ,,Myfte
riet om Herrens Opftandelie maa ille fejres paa noan
anden Daa end Herren-Z- Tag, oa paa den Daa alene sial
vi fejre Paaflefeften« lse Hessens anferte Strift, Side 45).
For at tunne forstaa de sidftanforte Ord maa man huer
at der baade for oa paa Jrencrus s Tid Var Strid i Kir
ken om, naa hvil llen Tag den aarliae Jhukomrnelse af Her
rens Opitandelfe stillde holdes. Derimod bar der aldrig i
Kirten verret Strid om, hoillen Dag i Ugen de Kriftne
stulde holde heilig. Derom Inder det enftemtnige Vidness
byrd liae fra Apostlenes Daae: den forfte Dag i Ugen,
Herrens Dan, Sondagen.
7. Clemens af Alexandria (død 202), Origenes's
Leerer, siaer om dem, som mener, at Guds Hvile paa den
syvende Tag efter Verdens Stabelse er at tage bogstavelig:
»Gud tan itte blive træt eller lisde eller mangle . . . . Geld-S
Hvile bestaar derfor ille, fom nogle antager, i, at han
ophorte at virlr. For, da han er god, vilde han, dersom
hsan ophsrte at gøre godt, sog-san ophøre need at være Gut-,
hvillet det er Hellsigbtøde endog at sige«. (Anti-Nicene
Fathers, Vol. 2, Side 512—13.) Angaaende Herrens
Dag siger han: »Han (det er den sande Gnoftiker) holder
Herrens Dag, opfyldende Befalingen i Overensstemmelse
med Evangeliet, saa han giver Aftald paa ondt S«indelag,
og antager Gnsoftikerens Sindelag, idet han i sig ser for
herliger Herrens Ovstandelse« (ibid. 545).
Hans bersmte DifeipeL Origenes (dsd 254), siger orn
Herrens Dag, at dens Herlighed fremsfor Sabbatens er an
tydet ved Mannaencu, som blev givet Jsraeliterne paa denne
Dag, medens den holdtes tilbage paa Sabbaten. Videre
siger han, at et af Max-lerne vaa den sande Kristen er, at
han holder Herr-eng Dag. Med Henfyn til Sol-baten siger
han, at Oden er fnbigangen sont noget, der er Genstcmd
for Pligt —- ligesom altseerlig Mist er forældet, Wut
dens typiste Lærdomme vedvarer. Gesieys emssrte Sktift,
Side 48). slsJ sin Bog mdd Celfus Maysp 22, 8. Bog) siger
han: »vi seid plejer at lagttage visit Dage, iotn f «.Eks
Heraus Dag, Beredelseuts Dag, Witz Pintse .- . . .-« -
8. Jdet vi nu get-at sfra Osten til Besten, fra den greest
talende Kirke til den leisesteij di faa itke mindre-klare
thnesbyrd at hsre inwd, est-de Kristne stulde holde Sab
baten, og for, at sde helligholdt Sein-vagen M tager fstst
Irrtum-an (d-sd 220), fom vi alt tidligere bar nekvnt som
en Modstander af Parnedaaben J sit Strift »Ah-'s Js
deine« (2. Kapitel) siger han: »Endelig,« lad harn, sont
paastaar, at Sabbaten stal endnu holdes som en Balsamv
til Frelse, og Omslarelsen paa den ottende Dug paa Grund
ass Trudselen om Døden, — lad ham leere os, at retscerdige
Moensd i den sorbigangne Tid holdt Sabbaten eller jagt
tog Omstærelsen — og blev saaledes ,,Guds Venner«. For
dersom Omstærelse renser et Menneste, hvssorsor, da Gud
stabte Adam uomsskaarem —- omskar han ham ikke ester.
at han havde shndet, dersom Omslærelsen renser? J hvert
Fald, idet Gnd satte ham i Paradis, bestemte han en nom
staaren til at være Kolonist i Paradiset. Derfor, estetsom
Gud srembragte Adam uonistaaren, og uden at han holdt
noaen Sabbat, saaledes bragte og hans Esterlommere s.
Ets. Abel, Guid Oste, uden at viere otnslaaren og uden at
holde Sabbat, og behagede Gud ..... Ogsaa N-oah, nom
staaren, ja sog uden at holde Sabbat, befriedes as Gud
for Shndfloden. Thi oasaa Enok, den mest retfcerdige
Mand, nomstaaren og uden at holde Sabbat, overførte
Gud fra denne Verden, nden at han sørst smagte D«ø«-den,
for at han, der Var en Kandidnt til det evige Liv, tunde
Vise os, der lever nu, at vi ogsaa kan behage Gud uden at
basre Moselovens Bhrde ...... Men Abraham, siger du.
var omstaaren. Ja, men han behagede Gud før Omskcerels
sen, og heller ilte han holdt Sahbaten .
J samnie Bsoas 4. Kapitel siaer han: »Heras sølger,
at liaesom Asskasselsen as den løsdelige Omskcerelse og den
gamle Loh er hevist at vcere fuldbyrdet til sine bestemte
Tider, saaledes er ngsaa Jagtiaaelsen af Sabbaten bevsist
tun at have Vceret aceldende til en Tid.«
J sin Voa »Hm L)lfaudsdnrtelsen«, 14. Kapitel, siger
han: »Das oL idet er Kristne), for hvem Sahhater er
fremmede, saavel som Nnmaaner oa Fester, hvori Gnd tidi
liaere sandt Behaa . . . « Videre: ,,Jkke Herrens Dag,
itte Pintsen, om de end tensdte deni vilde de dele med os;
thi de frhgter sor, at det stulde se ud, som om de Var
Kristne«. —- J sin Apoloai. 1i3. Kapitel, siger han: »Lige
ledes, dersoni vi brnger Søndaaen til Glæde, visselkg as
en hel anden Grund end Soldyrielsen, da hat di nogen
Liahed med dem as eder, som hrnaer Saturn-s Dag («det et
«Lørdaa) til Lediagang og Lutsus, slønt ogsaa de gaar
lanat sra de jødiste Stifte, som de tilvisse er uvidende om.«
J sit sStrist »De Corona«, Z. Kapitel, siger han: »Vi
anser Fasten eller Knælen under Gudstjenesten Paa Herrens
Dag for ulovlig«. J sit Strift »Om Bsønnen« siger han:
»Men vi burde, som vi har leert det, paa Herrens Opstan
delsesdag itke blot voate os for at lncexle, men for enhver
Stillina .scette vore Fortetninger til Side, at di itle
stal aive chevelen Rum« l28 Kapitel)
J det hele lan det ikke nolsom anbesales Adventisterne
at studere Tertullian angaaende Sabbatsspprgsmaalet —
Hans Discipel, Martnren, Bistop Chprian i Carthago
tdød 258), siger i Anlednina as, at Daaben er traadt i Om
stcerelsens Sied: ,,Thi med Henshn til Jagttagelsen as
den ottende Dag ved den jødiste Omslcerelse i Kødet, da
var deri sorud indstistet et Sakramente i Slygge og Brug·
men da Kristus tom, blev sdet opshldt i Sandhed. Thi
da den ottende Dag, det er: den sørste Dag efter Sab
baien, var den, paa hvilken Kristus skulde opstsaa og leben
degøre os og give os Omstoerelsen i Aanden, — saa gil
den ottende Dag, det er: den sørste Dag ester Sabbatem
sea Herrens Tag — sorud i et Billesde« (Cyprians 58.
Brev — Anti-Nicene Father, Vol. 5, Page 354).
9. Vi ril here endnu slere Rost-er sra det Z. Aar-hun
dred-e angaaende denne Sag. Victorinus, Bkstop i
Pettan lSteiermart), som led Marthrdøden Aar 303 siger
i sin Bog »On1 Verdens Stabelse« (Anti- -Nicene Fathers,
Vol. 7, Side 342·): ,, Og lad Forberedelsens Dag ldet er:
til Herrens Dag) vcere en streng Fastedag, paa det vi ils-e
stal anses at hol de nagen Sabhat med Joderne, hvilket
(Sabbat) Kristus selv, Sabbatens Herre, siger om ved hanc
Profeter, at »hans Sjeel hader«(Esaj.1,13—-14),h«vil
ten Sabbat han afstassede i sit Legeme. Han havde selv
tidligere besalet Moses, at Omstcerelsen maatte ilte udscet
tes over den ottende Dag, skønt denne Dag ofte indtraf
Paa Sabbaten, som vi findet slkevet i Evangelket (Joh.
T, 22) o. s. v., so. s. v.« —- Peter, Bislop as Alexandria
der oasaa døde som Martnr ved Aar 300, sigee: »Bi hol
der Herrens Dag som en Glcedens Dag, paa Grund as
ha1n, som paa denne Dag opstod sra de Dsøde« (se Hesseys
ansørte Strist, Side 49)
J et gamnielt shrist Dolument sra det Z. Aarhundr;s
de, med Tittel: »Apostlenes Leere«, siges: »Apostlene be
stemte endvidere: Pan den første Dag i Ugen stal der vaete
Gudstjeneste og Læsning as de hellige Strister og Nadsvere
(Osser); thi paa den sørste Dag i Ugen opstod vor Herre
fra de dødes Sted, og paa den søsrste Dag i Ugen opstsod
han til Verden, og paa den føtste Dag i Ugen opsteg han iil
Himlen, og paa »den sørste Dag i Ugen vil han tilsidst kom
me med Himlens Engle« (Anti-Nicene Fathers, Bol. -8,
Side 668).
10. Vi thar nn hørt mange Nester fra den rette-vent
Kirte i 2. og Z. Aarhundrede efter Kristus. Lad as nu.
sor en Gangs Slhld here, hvad en as de gamle Hætetilere
shar at sige om de Ting, vi her behandler. Vi giver Ordet
til den ssyriste Gnostiler Bardesanes, som levede i det Z.
Aarhundredes anden Halvdel og stod i th Anseelse ved
Fyrstehosset i Edessa som en glimrende Taler og Salmes
dsigter. J sit Strist: ,,Bogen oms de forskellige Landes
Love« siger han: »Alle Jtderne, som mvdtog Loven gen
nem Moses, omstcerer deres Drengesbsrn paa den ottende
Dag . . . . Paa en usd as Ugens 7 Dage stand-see de og deres
Born med alt Arbeit-e sra al Byggen vg fra alle Reisen
og med at lebe og sælge, heller ille dreebet de et Dyr paa
Sabbatsdagem eller tænder Jld eller sorvalter Reiten;
og der findes itle en as dem, som Skæbnen tsvinger, enien
til at sste Retstrcette paa Sabbaten vg vinde eller tabe sit
Sag, eller rive ned eller bygge oip eller gtae nagen ns Dr
Ting, som gestes as alle de Maine-steh som ille harM
Losvenx .« Osm de Krisine derjean state han«
hvad slal vi sige one di Kristnes nye Unre, seen Mut Yes
sit Komme plantedel ethivert Land og enhvee Sauf III
se, hvor vi end findes, nacktes-Pol alleseskter dedsatnme M
Kristi Navn —- og laldes Kristnr. Paa en Dag, den sttstr
i Ugen, samleö vi med hverandre, og paa Lasset-eigene af
holder vi as fra Ist-X (Anti-Ricene seitheri, Vol s
Side 738.) —- - » · ' IUZWJI i.
t; : W,