Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 23, 1905)
-p . JohanneSFalk Roman i to Dele, af O. F. Ewallt (Fortsat). Forste Del. Jdet Alexis Eichstedt smtlende sagde dette, git Oltvia med blussende Kinder og nedslagne Øjne ved hans Side. En spd Fortryllelse greb hende, og dog hasvde hun en Fol elfe a-f, at hun havde givet sig for meget hen; den fangne Fung Fslelse, naar den vil beuge sine Vinger, men f ler Saaten om sin Fod. Saaledes stuttede de sig til det ovrige Selftab, han t’tnilende og med Selvtillid i sit Blit, hun alvorlig, gre ben af modstridende Følelser. Johannes fæstede sit Blit Vaa dem og begreb Sagernes Stilltng, uagtet han ttle vidfte, hvad de bavde talt om. J Eichstedts Blit og i Llivias Aasnn saa han, at Forholdet mellem dem havde ndvitlet sig og var stredet fremad — Traet for Trat fulgte han Spillets Gang som en magtesløs, lidende Til ftuerz men idet -han betragtede Eichstedt, blev han greben af en stna Følelse; han hadede dette sitre Smil under det velplejede Mundstceg disse brune, tloge, spillende Øjne; han hadede den hele Person. Man befluttede stg nu til at tage hjem, men Justtts raaden fsoreslog, at Selstabet stulde tage Plads paa en grøn Vold, itle langt fra Vejen, hvorfra der var en smsil Udsigt over Seen, idet han sagde: »Du er maaste faa god, Johannes! at gaa hen paa Kroen og beftille Vognene herhen, hvis Majoren itte ha: noget at Endoende derimod?« Majoren billigede ganste en Foranstaltning sont spa: rede ham en bespcrrlig Gang og gav Johannes Anvisning om, hvorledes han stulde fortzolde sig, hvts Rasmus frem deles var i rittlregnelig Tilftand. Johannes var velttlfreds med at tsomme et Lcjeblil bott. Da han var gaaet, og man havde sat sig i Grces let, ndbrød Majoren, tdet han tog Hatten af, tørrede Eveden at sin brede Pande eg derpaa viftede sig med Lom n:etertla«det: »Det er dog en fortryllende Udsigt!« »Im jeg overrcette Dem en Vifte?« spurgte Olivia nred et stalmst Einfl, Edet bun boldt et smntt Bregneblad ben Ernod ham. «Tufind Tat, -n1in leere, lille Frøten!« svarede den gansle Heere nied et mildt Blit; men da han havde faaet Bregnebladet, toa ban ogfaa den fmutte lille Haand og fette den aalant til sine Lceber. ,,(ttrønt er altfaa Deres Farve2« fpnrgte han, ,,og jeg tot fra nu af betragte mig som Deres RiddeeZ Ja ja, en sinnt ung Dame maa voate vel paa, hvad hun gnrk" »Sta! jeg have en Ridder,« fvarede Qlivia, «hvot tan jeg saa anste mig nogen bedre, end Major Heins?« »Ab!« udbrød Jnftitsraaden henrytt, Jngeborg Falk smtilte og havde ligefom en Følelse af, at bun blev tredtve Aar angre, men Helga iagttog med blandede Folelser, Wundrinn og Frvat, den tiltrasttende Ynde, Olivia for ftod at leeage i enhver BagateL Kun Alex-is Eichstedt forbleo ligegnldigx hon snntes ganft fotdnbet i sine egne .Tanter, et fiel-beut Tilfcelde bog hom, naar han var i Selstab med andre. Vognene tom, oa paa Butten af Majorens Land dauer sad Rasmus not faa ftrunt og tørte sine sire, men trans Haar var vaadt som en Vandhundäz der hat vceret ude at svpnnne. Majoren undlod itte at sporge Johannes nd oa erfarede, at det var Stovetderen, der bavde behand let Rasmug saa bensiatgmcesssat med toldt Band, at han ncelten var bleven aanste cr·drn. hvillet man stulde troet maatte fkemtaldt en Tatnemmeligtredsnttring mod Elaus Bortm, Inen det forøgede tnn Majorens Veundring for sm KrigktammeraL tlf han fande: »Ja er det itte en Potterg Karl, den Ragmug! Streits ertru iaen og vaa sin Post!« Ved Antomften til Sandbcetgaard viste Fastee Ølle gaard sig i Deren for at taae mod Selstabet, og man saa strats paa bendes stadseltge Ydre, at Justitsraaden Ved et Bud maatte have undeerettet hende om, hvtlte for nemme Gaster hun havde ioente. Hun gjorde et Knits for Majoren, som lottede et Smil fretn paa Alexis Eich stedts Anstat, men Majoren hilfte særdeleg hjeeteltg paa hende, thi «t)an nærede megen Gsodhed for hende, og et lyft og lytteligt Heim-es Sympatt herstede alttd lmellem dem, naar de møsdtes. Alt i Stuerne var paa Stads, og Tebordet t den lille Dagligstue saa meget tndbydende ud. Da Majoken havde spttt saa ttdligt, tevede man ttte lcenge med at tage Plads. og Maaltidet git sin Gang, medens Majoren gav Faster Øllegaard en Beretning ocn Martedet, Justitsraaden un detholdt sin Svtgertnsde og Vtste hende meke Opmeertsvm hed, end han ellers plejede, Kammerjunkeren tun havde Øje og Irre for Oliv-Ta, og Johannes fordybede sig i en Sam tale med helga for at se faa ltdet sont mutigt deeaf. Ju stttgraaden havde dog ogsaa Øje med Eichstedt og Oltvta, og man stulde næsten tro, da han hvistede et Par Ord til Jngeborg Falt, at tde gjaldt dem, tht hun ntttede kind ningsfuldt, og Juftitötaaden felv saae saa vigtig og til-« fredö ud, som som han i Aanden stuede den Lytte og Stor hed, hvilten han habede paa for sin smutle Myndling. Olivlsa lod under Maalttdet en Meing falde, som heudes artige Kavaller stratg beagte ttl almtndeltg Kund stsab, nemltg at hun aldttg havde set saa mange og smutte Nationaldtagtee, seen t Dag paa Brtyde Matted. Et syn ltgt Belbehag udbredte sig over Majorenö Ansigt, tht Na ttonaldragteknes Bedltgeholdelse var hans Kaphest, vg han anvendte hele sin Jndflydelse og Penge ttl sin- at holde dem oppe. Samtalen blev derved aimtndeltg og Majoren sit ttlltge at vtde af sin Ssstetsssm at Festen Olivia ehat-de fslt sig t hsj Grad ttltrutten af Butttternes Glanz sog tobt for hele tt Rtgsdaler Mand, Mtpltnget ogLegetsj. « ! ·«T . « U «Det tan jeg ltde,« udlsesd Majoren, »at De dar gtvet de stattels Kræmmeee Joetjeneftet men shvad vtsl De beuge alt det ttl, for De vtl da dverien pynte Dem selv nie-o de Baand eller lege med LegetsteM »Det et jeg ttte faa vts paa,« smoede Oltvta leende, «jeg holder not af at lege ltdt en Gang ttmllom.« »da, hat« lo Motoren, »d« lunbe tes tMM W Lyst til at gsre Dem Selstab. Hat De alt Stadiet her, maa jeg se det?« ,,·Det staar soppe paa mit Bærelse i en ftor Kurv,« svarede Olidlia isdet hun rejste sig; »men jeg stal strats lade det heute.« De rejste sig nu alle fra Bordet og git ind i Hade stuen, hvor kort efter hele Olivias Marteds - Jndtøb blev taget frem og under megen Munterhed beset. »Jeg vil med Freien Freis Tilladelse gøre et For slag,« sagde Majoren; ,,vi satter os her om det runde Bord og stiller alt dette Martedstram til Auttion. Ind tcrgten, som sorhasabentlig langt oil overstige Jndtøsbs-· prisen, lan den kære lille Frølen ester eget Sinn give tsil de fattige.« Forslaaet bleo optaaet med stort Bifald, og man stred til VærleL Leaen dreves iscrr as Majoren med en Vis barnlig Aloor og Joer, sont er Betinaelsen for en hoer Lea, naar den stal lyltes. Justitsraaden blev valat til Vlitttiotiarkus; han lagde en stor Pakt af sin scedvan lige Vcerdighed til Side, Minderne fra hans Ungdomg muntre Dage tom t?l deres Ret og glimtede som Stier-net gennem den Fornemheds Filistertaage, lian i mange Aar havde gaaet indhyllet i; han stilte sig fortræffeligt fra sit Hverv. Jngeborg Fall toa med stor Livlighed Del i Legen, Taster Øllegaard morede sig losteligt, Olivia var glad som et B.arn, og Alexis Eichstedt lod hende i Frev, saa at hendes ungdommelige Lune ilke blev lammet af det raffinerede Kourmagertis Trylleforsmler. Selv Johan nes blev reven med og gav sine smaa Bidrag til en Scene, som oplioedes af sde svundne Tiders hele -hjertelige Lune Eet alvorligt Ansigt var der maaste i Kredsen, Hel gas. Hnn tæntte med et Sut paa sin Ven, der nu sad oore i Stoven i sit ensomme Hjem og tæntte paa hende. . Majoren todte en forstrcetlelig Mcenade Tyr, Trom peter, Stralder og Baand, oa da baade han oa Kammer jnnteren betalte høje Priser, staffede Legen de fattige en itte ubetndelig Almisse. En god Kaae og et Glas Punsch as Faster Llleaaardii allersineste Brugnina stnrtede derpaa de medtaane Lin-k aander. Pnnschen sorleede Majorenå aode Lune, ca da lian tiliidst ved Afiteden ftod sE Forstuen i sin vide blaa Elanalappe, med Hatten i Haandem oa han, idet haan Ijne lnste as Veloillie oa det stive Halsbind bande ontst lsed at holde hanö svære Tobbeltlaae inden de rette Gram ser, i aod anmmeldaak Stil seemlom med en Jndbndelie til Middag ncrste Sendaa Klotlen tre til bele Familien Falt, foretom han Llleaaard Fall at verre et Ideal af Elst» dærdialied ,,"Lla, han er en Engell« udbrød htm, da Gorsterne var tort, hviltet paadrog hende den Bestyldning fra Juge borgs Side, at man stulde se, Øllegaard git hen oa bleo forelslet Paa sine gamle Dage. Justitsraaden var irnidlertid kommen til Besindelie Han sad i Sofaen under sine Forældres Portrcetter oa belærte tilsidst Familien om, at Majoren uncratelia dar en herlig Mand, men meget joevn, altfor liaefrem for sin Stand og -Stillina. Man harte paa ham uden at mod fige ham, da man var temmelia trtrt og snvnia oa saale ides sit Justitsraaden taaet en følelia Herrin over Majoretu ford« denne ved sin Lystiahed havde revet hans eaen Verr diabed af Pindenz men hans Ord fandt lws et Par as de tilftedeoaerende starre Opmærtsomhed, da han derpaa nd talte sin varme Anerkendelse af Kammerjunker Eichstesdts sine og noble Versen ,,.f)an er en Adelsmand!« ndbrød Familiens Hovekn idet dans Blit fckstede sig paa Olivia, »ret en Prydelse for sin Stand! Hoor mnnter oa behagelig var han itte i Akten, oa dog overstred han ille et eneste Øjeblit den rette Granse; den No oa Selobeherstelse, der er over ham, ind ander den størfte Tillid.« Eiter at JustI3t5raaden saaledes davde forsøgt at ai tele sig selv oa de andre med en Dosis Verdensvisdom, bød lian Godnat, og man stiltes. Enten og hendes Ssn vandrede hjem sammen i Taus hed. Johannes tantte med nogen Bitterhed paa, hvor let hans egen Moder bavde gjort «det første Stridt ind i den Tryllekreds, siom Alexis Eichstedt efterhaanden drog om dem alle. Han saa Udgangen paa det Hele, at alle vilde svigte hom, og han komme til at staa ganste alene med sin Mening, og han gjorde sig da Umage for at haabe, at han tog Fejl i sin Dom; men det «faldt ham vansteligt; thi net-on i Asten mindedes han nogle as sin tidlige Una doms mørteste Erindringer, hvorledes Eichstedts letsindige Tale havde taltet Fristelsens Gnist ind i hans eget Hinte, og loni han end ustadt fra dette Venstab, da var det disse lig itle Fristerens .Fortjeneste. Kunde han nu tro, at et Liv. der var beayndt saa flet, vaa den fort-satte Bane gen nem den state Verdens Forlyftelser sog ved et sleraarigt Od hold i Fristelsernes Brendpuntt. Paris, var blevet renset og soraedlet? Han sultede, og hans Moder vensdte Hovedet om mod hom. »Eichftedt,« sagde him, »Vat- forandret sig meget til sin Fordel. FItst i Dag har jeg ret talt med hamz han er bleven en hofft indtagende og elstvcrrdsig Mand.« ,,Altsaa ingen Vindbøjtel?« spurgte Johannes, idet han smilte bittert. Jngeborg Falk trat blot paa Stuldrene; derpaa sag de hun: »Du stulde sornye dit Venstab med ham. Maaile andrer sdet dig, naar du tcenler paa vor Samtale i Gaar Aftes, at jeg «apfordrer dig dertil; men jeg indser, at jeg i mere end en Henseende hat taget feil. Der er intet andet at gedre, Johannes, end at finde sig i det Uundgaaelige. Deri stiller den sande Visdom, at man gsr gode Miner til slet Spil, og Ritter sig i Omsteendighederne, selv om de er lidet lystelige.« I »Du hat givet mig et glimrensde Etsemspel i Ästen Moder! Du forstaar sandelig at — stille digl Dei flal vise fig, om jeg kan flagte dig paa.« J den lyse Sommeraftens Stær saa Johannes, at hans Moder rsdmede; ban bar-de irrentet hende, men han var t en altfor mtrl Stemntng til at tage sig det mer. ’ »Jeg tan not tcenle mig, worledes det vil gaa,« sagde hun; »du gaar nu hen og bliver melankolst sog stranten liege soni dtn Fader var, og fordttrer mtg Livet.« J »Den-e sdet dog egentltg er underltgt,« sparede hanJ »at irre stere Mennester bltver tunastndige, end der Hort Hvillen Susm af Sond, Smetie, Daarstab, Skusselfe sindes der dog itke paa denne ftatkels Jord!'« »Snat!« ,,Livet er et Mut-led; en Sieh en Heft, en Fløjte, det er itke andet end Markedskram Et Ægtesiab er en Handel; Farbroder hat tradlt med at soelge sin Mynd ling i denne Tidz halvfjersdstndstyoe Tusiend Daler mod Atveretten til et Stamshus — brüllant Handel! M maa jo alle klappe i Hænderne og raabe B.ravo!« »Den fulefte Skinsyge taler nd of Dig!« »Se, Moder, hvor roligt den stjerneklare Himmel hvcelvet stg over os! Der bot han, som er stcer«k, vis, god, nforanderlig den samme. O, hvilken Trost at vide, at i Hans Øjne er en Sjæl sandelig ikke Markedsktsamz det er Ien Trost — osfte den eneste!« » De Var nu oed Hjemet, og Johannes blev staaende, idet han saa op mod Stjemerne. »Kom, lad os gaa in«d!« sagde hans Moder i en ntaalmodig Tone, »det er koldi·« Det var det; men hendes Stemme havde en haard Klang og robede en Kulde i hendes eget Hjekte, mod hvil ten Natievindens Pust var for lEntet at regne. ! 5. Kapitel. Et Samvittighedstpergsmaai. steldsborg er et smult Herrescede, ftønt hverten cer ocerdigt ved stor Ælde, eller anfeligt Ved soære Murmas sek. Det blev bngget af Majorens Bedftefader, General Seins, i en Art Renaissance-Stil, et sirlkgt lillse Sslot ’paa to Etager med hoide Mute og blaat Tag, Vinduerne kcmgivne af en stnagfuld Jndfatniing og Taget paa en fmut Munde begrwnfet af et mutet Rcelvcert, prydet med Vase-. Midt pna Tngkyggen hæver sin et lille Spir med en for nnldt Flei, den samme, Olioia havde set glimte i Ästen solen, da hun roede med Johannes poa Seen. Staldbyg ningerne on Vognstnrene pcia den ene Side, Forvalterbo litten on Ferraadshusene paa den anden danner ligesokn to Fløje til Hsovedbnnningem med hvilten de er forbundne oed en halornnd Mur, prndet med Vater ligefom Tagets Alton. Avlsgaarden ligger for sig poa den anden Side af Vejen, som adstiller den fra Hovedbygningen. Von Hovesdbynntngen ligner Haven, der paa et jcevnt Jordzmon strælter sig lige til Lyststosdem hvor Landet tin-ver fig, og hvor man har en smul Udfigt tilbage til Elottet Umiddelbart formt dette havde Majoren anlagt. itte en Grønning, men et ftort Blomsterparti, fta hoilket ndstromniede en beratende Vellugt, og her fandtes hans iioe Samling af Roten Majoren var en stor Blsomsterelster og en ivrig Gart ner, men itie nogen varm Ven af den engselste Haoetunst, fom dengang besiyndte at komme i Mode. Han sandt disse oidtstratte Grønninner ensformige og tedfommelige for Ysjet og plejede at siqe, at en Stroekning idumt Græss med en lille Klat Blornster hist og her itte knnde erstatte en ordentlig Flora, ligesom Hcvejiorden derved gil tabt for Frugtaolen Rosenflotet prangede og duftede i Julisolens Straaler den Sendan Middag, da Majoren ventede sine Gcester fra Sandbcetgaard Selv var hsan i en festlig Stemningz thi var det end itte nogen Begioenhed for ham at have Gcester ved sit Bord, saa horte det dog ilte til Reglen for en Pedersvend, sont ham, at indbyde Damer, hvilket fjcelden stete, undtngen ncmr hans Seiten Alexis’s Moder, Kammerherteinde Eichstedt med sin Familie gæftede Kele borg. Dog hnvde han formsodentlig en særlig Grund til i Dag at ocere saa opreani. Lin halv Time for Middag ftod han i suld Puds niidt i Rosentoarteret og san saa glasd nd soin et B·arn. Min intellem fine Blomfter var han nltid i sit allerbedste Lune, og da engang en af hnns Venner ytrede sin For undring over, at den døde Natur paa den Maade kunde vcere et gammelt fornuftigt Menneste til Selftab, gav han folgende ejendoinmelige Fortlaring: »Tai stitter det netop, at Blomftetne er tavse; te siger tnig aldrig imod. Deres Stønhed og Duft fornøjer mig; jeg taler med dem, thi de er mine Bern, paa hvem jeg hat anvendt megen Tid og thu, men vi lommer aldrig op at strendes.« Majoren tog sig prægttigt ud, som han stod der i sine sorte Stadsklæder med den ene Haand fnld af Roser og en Aniv i den anden. Det var hans Hensigt at pryde Damernes Kuverter ved Bsordet, hver med en B.utet, o derfor satte hatt sig nu paa en Bænt i Ncerheden og ga Fig til at dele sin Rosenhsst i site Parier; men en af tettekne tom dog tilsidft til langt at sovergaa de and Stsnhed, thi midt i den prangede et Eksemplar dengang sna yndede Rose, Deonningen af Danma sxdkt Den kmmle Hem- faa ind i dennc « san boldt i Hmmdkm Densan lmn i dnbe erne mep Derei- frifke Hjlksd Da den-s ds· dar-: et tspenkmy eller spaoede om Ren bunt frka Ins-krist, men blomstre for de um«-, Ziem, en Wtkih fom s l f l iDorn, Oq tm bhiNil spracng ha bet snntcik nu n bestean Ete Ilrsvinkx lEichstrdts Tom som saa levende havde optaget hans Miorbroders Sins, men dog var de af en ganste anden Art, ikke ncer saa blkb og lylkelige. Den unges Hierte var celdre, end den gamles, og det havsde vel ikke, sae- lcenge hsan tun-de erindrc, banket as saa ten og blid en Følelse ssom den« hvorrned Majorety idet hnn saa paa den smutle Butet, udbrød: hun siac have den, det søde Barnl Det Var Strassen for en Ungdom, tilsbragt i Letsinv dighed og Ined raa Nydeslse og for en Manddom, der var «hengaaet under blaserende Forlystelser, at Hiertets bedste Streng Var rustei. Den gav ingen ren Klang nu, da et Tsslbøjelighed as en dnbere Art med sin stcerke Haand gres i den. Han forundredes selv osver det Jndtryk, Olivin linode gjort paa horn; der Var en vcektende Alvor deri, sont slrasnnnede lJam op ns haan Dante Tryghed og voldte hank ler. Hnn havst lcest det i Olivias straalende Blit, at hnn nat en højhsertet Kdinde, i Stand til at gribes as en dnb Lidettstad. men at hun ogsna hørte til de Kvinder, hvii Følelser nmn ilte nstrosset lener med. Han gcrttede sin Morbroderg Tuske, ja badde endogsaa den gatnle mistænkt for, at hin hunde lnldt lJam fra Paris blot for at føre ham stimmen med Lllnin Frei og formaa ham til at indtrcede i Ægtestnndem on ban maatte da indrømme, at hans Mor l·-roder ikke hnvde vist nonen slet Smag, thi han havde tun set san Piger, der i natnrlig Skønhed og Ynde lunde maale sig med hende, der nu dnglig siortryllede harn niere. Gud Amor snntes nltsna virkelig for Alvor at Ville holde sit Jndtog i hans Hier-te men han fandt det ikle agbent og smyllet som et Tempel, men vanhelliget og Jnsdgangen be lemret af prosane Forhindringer. Hunde lsnn virkelig her i denne Afkrog fundet Maa let? Ztulde han, der ltavde undgaaet saa mange speku lerende Mødres on qiftelnstne nnge Damers Snarer, nu her blive fangen af en naiv ung Pige, der bog, hvor sägt l)nn end Var udstnret as Naturen, maatte gennemgaa en lnnn Stole, inden lncn blev til det, han ansan for Idea let nf en Dame? Bilde lntn ikle plage ham nied, hvad hatt betrnntede sont sinnaline Fordrinner paa Ømhed vg sinds lsornerlig husliq Lnlle on i Tidens Løb blive ham en V1)1·de«-.' Hond vilde lmns lustige Venner og sornemme Veninder sine til, at det blev Enden for hom, der saa ofte havde qjort Nat nf Ægtestnnden og benyttet sit Ungkarle liv smn en VekseL der i det nendelige kunsde fornyes Uden nonen Sinde nt sorfalde til BetalingZ Ton, ligeonerfor det nnegtige TribunaL Verden, vilde een Onistæsndiqhed frikende hcnn —- Olivias unselige For mne; den vejede incre, end Fødsel, iscer naar hendes Sten lied sog Elslvcerdlfghesd blev lagt med i Vcegtskaalen. Hat oraqede inenlunde den smntke Kapital, hun Vilde bringe ham, thi dertil var han ikke rigelig nok aslagt, og han Fordrinner til Livet var itte smaa; men paa den anden Side var det vist not, at han ilke vilde bekvemmet sig til alene for Pennenes Sknld at cegte en Dame, der ikte be hagede hom. Det tiltnlte bans despotiste Karakter, at Olivia stod »under b-am, hvad Fødsel og Slcegtstabsforbindelser angik; ihun vilde føle sig hævet ved ham, se op til hom, og h tavde inqen Slcrqtninge, der knnde falde ham til Be Hang Betrnntninner blev plndseligt afbrudte at han herte Justitsrandens Vogn rulle ind i Han ringede paa sin Tjener og gjorde i en For lette, sidet han tcenkte, nt det jo ikke var nød at jage en afgørende Beflutning. Han vil M Vil sich fvrfsasttc den Leg mcb et ’1Lix10l)jerlc, ftm nn cukmnq par blc kcstotnrrrc mr Nr Nr Equisnm unNrOrdnct Rolle i tun-J omf jliq ret, Dm hsn Da han V QHZ Te! Dikrsc trasntet kund-: lmft impm Blut-F plkslslpkjku Ozx menan TM nichfo rlqipct .T"-jsbli«c, i Mille I incxjursn ji Wen Da Epfnlf kn« Arn-ishr Ocrrsc fm baskqaarkn Stcmnil nrlnmt usari VII-.