Yed Zrnen
Doktor Mate.
»Danst ,Folletidende«.
En ung, smuk Dame stod ved Te
lefonen. Hun sluttede Samtalen med
nogle heftige Ord og tingede af. Sau
git hun ind til Moderen og sagde
yderft ophidset:
,Nej, Mt er dog for galt. For at
dcere sitler i min Sag, ringede jeg
endnu en Gang til Modemagasinet,
vg lan du tænte dig, Mama, de spa
tede, at det var meget usitlekt, onc
jeg kunde faa min Kostume i rette
Tib. Teres dygtigste Syerfte er ble
ven syg. Man hat sendt Tøjet hjcm
til bende. et Sted ude i Forftaden.
Og der fkal jeg nu tage ud for at
prpvei Hvad syneg du, LIJtama?«
«Ja, mit Bam, det er ledeligt. J
dit Sted vilde jeg tage en af de andre
Kjoler paa til Ballet«.
»Nej, Mama, aldrig. Enten faat
jeg den dejlige, guldbroderede Bal
tjole paa —- eller jeg blsiver hjetnme«.
»Og din Kætefte?«
Den unge Dame trat paa Still
drenr.
,,Aa, ban hat i den fidste Tid tun
gjoet Livet sukt for mig. Det er jo
ganfke uforklarligt tned alle disse sy
ge. Ogsaa den afftyelige Fattig
ptatsis. den tunde han da vel holde
op med, nu da han —«
»Snart fkal ver-te vva Svigerspn.
mener du, ilke sandt? Nei, mit
Bam det maa du finde Dig i. En
Mund hat visse Egenstaber; det lan
du se hos din egen Fa’t«.
»Men jeg findet mig itke i det;
tsonimer aldesig til at sinde rnig i det
Mama. Jeg lunde le Mals op i
Ansigtet, naar han udvitler sine over
sperndte Jdeer for mig. Men han
tager iejl. Jeg ladet mig ikle out-ven
de. Jeg bliver den, jeg er'«.
Hendes new-se Fing-re spuderrev
en Rose, der stod i et Blomsterglas.
Pludselig sit hun en Jde og ringede
paa Tjeneren.
,,Vognen«, fagde hun til hom.
»Men Baru, toter du ud, hvad sial
jeg da sige til Muls, hvis han koni
mer?«
»Han! Han er altfor optaget til
et komme her hen for i Aften. vae
dan ftulde han faa Tid til at hilse
paa sin Fovlovede, nwae nvgen af
hans Vasierloner holten ellee en Ga
dedteng Var slaaet sm Ncese til
Blods?«
Hendes smutte Ansigt fit et habe
fuldt Udtryt.
»Fort-eh Mama", raubte hun og
sit nd af Osten. Hun fteg strals til
Vogt-is og rullede bott. Moderen saa’
eftet bendr.
,,Stattels Mats«, mumlede hun,
»Don vil faa sit at dsje med hende.
Endnu glssr Kerligheden ham blind,
Inn hvad sial det blive til seneke?
pan ventet alt af sin Tilbedtet Al,
vi hat sdelagt det forteelede Born
ded vor Eftetgivenhed. Og nu er det
forsent at rette paa det«. l
hun sijulte Ansigiet i sme hien
Jmidlettid havde Sind-a fundet
Siedet, hwt Syetsten beede. Vog
Ien holdt. Den elegante nnge Das-ne
Ieg nd, lkftede titligt pp i fm Kjole
Solstik
Odelagve futvstanvig min
Bewer.
somit- hotve pp nnd at drei »
vite i to Aar. s
« Dr. Inei- Rerviue sterbe
mis stets Men.
Er De sandt- Sovet De geht? Cis-I Of pp Id
Ivileh Inst og ststlf Er Ost-« Ums set II IIIM
Ovlö jtkr. da las des splscsbr. It Mid- tote
Read- er bin-et hell-redet
Ist mslc Iak flden its leg W, W III-di
—- Iavet es habt-d- ses usw U sit-m
i OW II ped- I dessem-les- Oss state Mo II
set-, Ig eher t· Ins Libelset sum II W III
Weg-muss g Ilyne ad pas mit sic- tsIa for It
hist M skesier. IN M Uslp M Mus
lbs II sammt-dictu- qute met Its-tut sei
is Morde-illa W IS mit-bei II W met
fiteu fotlardetlgt. Stil koste ieq im Mk mu. Ve
Iisdßc Siavsbweselse sen-m Mde til Vor-den Jst
Ist Udm spannt-s tlc It II e .Illes’
Imvfar. » In ITFIhl lsfce samt-de
F—
og ttivpede paa Taafpidsetne over
Gaatdens fugtige, splede Sten. Tit
Musiklæteten git hun to Gange om
llgen, op ad hundrede Ttapvettin;
men det var Matmotttappet, belagte
med Mattet og med fotgyldt Rek
vcetk ved Sidetnr. Hvot "kunde en
Svetske fordre, at en Dame stulde gaa
op ad dssfe modbydelige Ttapvet,
boot vcemmelige Kollendunsfet lige
ftem tog Pusten fta en?
Endelig vat hun dog oppe. Tie
neten bankede paa en Dot, hvotha
det ftod: ,,Ftu Rudolf«. «
En liden Pige luklede op og fig
gede nysgettig paa de to fremmede.
»Mama et lidt bedte nu«, hvistede
Batnet; ,,men bun hat svek bele Nat
len, fotdi Atbejdet gaat saa lang
somt for hende. Vcet faa god at gaa
ind.«
Ftølen Linda styndte sig ind i
Stuen, hvot en Kvinde sad og syc
de. De flittige, magte Fingte ttak
luaflctdelig de gyldne Ttaade ud og
ind over det koskbate Tof, det laa i
et Btus ovet hendes Stad
»Det et kommet en ftemmed Da
me«, sagde den lille Pige. »Mode
ten tettede sig med Msjr.
»Goddag, Ftu Rudolf«, sagde Lin
da, ,,jeg et den Dame, der hat bestilt
Kostumet. Det et mig meget ubeha
geligt, hvis jeg itle faat det til tetje
Tib. Jeg hat ilke taget i Betænl
ning at tote den lange Tut og krab
le op ad de sølede Ttappet fot felo
at forvisse mig om, at jeg muligvis
kunde ptøve, mens jeg et het. Jeg
havde ganfle vift foteftillet mkg delte
noget andetledes", sluttede hun, me
dens hendes Blik søgte tundt i den
faltige Stue.
»Detes Dtagt sial snatt vcete fert
dig«, fvatede Syetsien. »Selv om
Smcettetne sial blive endnu vætte.
jeg flal nok hcknge i. Jeg hat altid
haft Qtd fot at vcete punltlig; men
denne heftigeSygdvm, som ogsaa hat
angtebet mine Øjne, bat sinlet mig
slemt«. "
»Mama hat haft Js vaa Hovedet
bele sidfte Nat, og Lægen hat fttcengt
fotbudt hende at atbejde, men hun
got del alligevel«, llagede Batnet med
Taatet i Øjnenr.
Ftølen Linda høtte det ille. Hun
faa’ paa de flittige Fingte, det svede
Stkng paa Sting med febetagtig
Haft
«Mt flal ille komme an paa nogle
Kronet ekstta«, fottsaite Lind-.t,
,,tnen Kloklen fyv i Aften maa alt
væte fætdigt·«
! »Klollen sov? Ak, Ist-ken, det et
lumuligtc
Ftøken Linda bøjede sig ned over
den halvfætdige Kjole. !
»Meget utegelmcksstge Sting«,
sagde hun, »og jeg hat glcedet mig
faa meget til den Dtagt«.
Det lød sont en undetttylt Hullem
»De vilde maaste ovettasle Detesl
Fotlovede ved at have den ny Kjole
paa?« fputgte Ftu Rudolf.
»Saadanne Bemcetlninget stobe
det jeg mig; de hetet ikte hjetnme
het«, lsd det kolde Svat. »Jeg maa
derimod anbefale Dem at anstrenge
Dem til det ydetste, da De ellets kan
miste Detes Plads ved Etablissemen
tet«.
«Men Linda!« hstte man pludselig
en alvotlig Stemnte bag dem.
En hpj, ung Mund ttaadte tasit
imellem de to winden
Festen Linda fo’t samtnen.
»Makg, du het?«
Ogsaa Syetsten blev fotsttceklet.
»Bei-sie Oh Doktor«, sagde hun,
»jeg bavde ikke lenkt, at De endnu en
Gang vikde gste Dem den Ulejlighed
at komme hethen. Blive nu blot ille
vted, fotdi jeg hat sat wig til at at
bejdr. Jeg shat det dedu, stsnt
Smettetne et ikke hell ophstte —
men Fortsan —« «
»Es-g Ijedlillellg des Arbejde bott«,»
fagde Lesen alvotligt. »Am Oel-J
beed, ja maaste Dete- Liv, et vel tue-T
ke km euv iden damage Dass-end
sont ital have den, klavet sig sttkettå
'
H »Du et M - Ist-missi- WITH
YW hats M M- »Ist kk M«
vie-»k- Iet tw- pss i stieg-. z
?
j
»Ist-km FtskekW jamtebe den
stattels Kvinde.
»Kommet du, Maks?« spurgte
Linda, der allerede stod ude paa Gan
gen.
»Va: saa god at gaa fstst, Linde,
jeg kommer sttaks«.
Tjeneren sprang foran hende ned
ad Treppen og aabnede Vogndstem
Nogle Minuttet senere kom Lcegen og
tog Plads ved Siden af hende i Bog
nen.
Linda var i en ejendommelig Sinds
stemning. Foratgelse og Ttods gjo:
de hende tavs. Heller ikke den unge
Læge fagde et Ord, sad blot og stir
vrede frem for fig
»Det var et underligt Tref«, be
gyndte hun enbelig, »at du kom, net
op medens jeg var der oppe; du maa
fotmodentlig have høtt —«
»Jeg saa’ bin Vogn holde udenfor
Hufet og sprang op ad Trappen i
sHaab om at finde Dig i Fætd med at
trøste eller hjcelpe den syge — jeg hat
je kalt til Dig om hende. Men bril
ten fotfærdelig Skusselse ventede mig!
Hvilke haatde, ubakmhjertige Ord,
jeg maatte hac! Jeg ttoede, jeg
drømte. Denne kolde, spottende Kvins
de, var det min elstede, min leende
Linde-, -i hvis Hierte ieg mente at ha
ve fundet Livets bedsie SkatM Hvor
dybt maa jeg ikke beklagt mit Livs
ftstsie Misgreb. Hvor pludselig er
bog min Lykkes Sol gaaef net-«
Vognen holdt. Han hjalp hende
ud og levsagede hende op ad Trappen
til Hoveddprm
»Kommet du vaa Vallet i Aften2«
sputgte hun hurtigt.
»Paa Masieballet? Nei, Linda,
for mig er Mast-toben alletede farbi.
Forstaat du ille endnu, at Masken
faldt fra dit Ansigt i den syges fut
tige Hiern? FarveL Linda, Fatvel for
besiandig!«
Virkcligyedens Tale.
.:an1p, fom er i suld Gang over alt,
Hbvor Mennester ftrider for. at bevake
Isindetss Lytte og Glæde til Trsods
lfu: Livetg metkftelsek med Regn og
Sind og haatdse Binde.
Lan denne llafhængighedskamp nu
i Grunden lnttesZ Eller maa vi itle
helleke opgive den paa Forhaand?
,,Livet« er jo bog itte noaet isoleket,»
itke en Tng for fia uden for de an
bre Ting: men det bestaat af selve
Dis-se TM Lg man ten ine tateJ
Im en Tina, som er til uken ssne Be «
franbdele —— kan itte tale om en Knick
udm Etafi sg Brud. Ti: Nov tun-·
de man tale om en Kniv uden Skaftl
ellet uden Blas, skønt det maa tat-l
les tvivlsomt, om det saa et en Knir.
Men en Ting, som mangler alle sinc
Beftanddele feller dog de væfentliaftell
af dem), er en Uting. H
Det, vi kalder Livet, bestaar as enl
bel Mengde Ting: Sundhed og Skyr-il
ke, Hus og Hjem, vote Medsmennesiers
gesagt-ed og Agiasc o. s. v» o. s. kJ
Kan der nu gEves en Livets Lykte,
fom beste-an naar disse Ting fav
nes?
Her maa man sige som Manden
han Rande klagit sig M Priestern
at han var saa saftig, for-di Kvnen
var faa streng ved ham (i Virtelig
heben var han forfalden), og Ptæsten
bavde sagt: »Man blivet sdsa ille sat
tig, for-di Ksnen er streng«. —- Da
svarede Manden med des mest sissigt
tkosiyldige Blit: »Ref, man stu’tte
synes det, He. Pastor, man fkujttei
synez det — nun nd — e -—- li’«
gpdt, He. PasiIth
Nef, man ssulde ille fynes det, at
1lafhængighedanwew kunhe Ewka
saa Livet leves med Sang og Giebe,
vavr dets Bestandsele mangier —
saa Mennestene er lykkelige midt i U
lykken. — Man stulde Elle synes det.
Men her er det det meet-selige, at
Birkeligiheden siger os, at dets
alligevel ladet sig ane, og atter fdet
metkelige, at Birkeligheden latet va
af dette er Kristendommens underli
ge Gm. Dg «Mishedeus Tale
Im ieg sivt Respekt for, vg des hatt
»ve! de sieste i Stunden; M et ver
tun fu«-, de- nse- spm nu winke-Ä
zder kom til at udtrykke sig fanledeze
T»Jeg bencgtee Fakta«. J
Virtellghebens Tale lybet saadam
Der Jud en Jene paa 60 Aar; siden
Hi 28. Use has-de hun met bunt-et
as Wies, sg i de stbsiv 15 Aar havde
heubeisruvgstmevcretubeaf
Stand M at M Wi, og Mag-»
neue M sub-s III i Wandeln Det-l
M M W M- sc Mi sitt-.
W ss w W M M
, Der tæmpes en Uafhængighedå
L 1
sin Haand op til Net; saa havde hun
en lille Pind i haanden, og paa den
var der hængt et Tptkloede, saa hun
kunde torre Øjnene lädt. Og ende
lig: hun var fattig. — Jkte sandt,
hun var da u«lyktelig? Og saa hat
jeg sjælden truffet noget Mennefke saa
lvktelig og glad som hun. Og naar
jeg borte hende takke og prise Gud i
ensoldige lldtryk, saa betød det mere
for mkg end den lækdeste Teologs
dnbsindigste Tale.
Men ogsaa mere end den lærdeste
Filosofs Forncegtelse af Guds Magt
oin Vcert Den minder mig om den
Mand, der paastod, at Band ikke
kunde lobe op ad, og sont — da man
»viste bam et Springvand —- sagde:
»Ja. ieg set det not, men jeg tror
det itke«.
For det et jo virkelig sandt,
at Trine Pet Bceveks var lyllelig
.-midt i Ulykken —- Jeg ved iste, om
en »videnstabe1ig« Fovelæsning om
Jsperioder ellet »Artetnes Oprindel
se« eller Goethes ,,«faust« kunde have
vitket det samme; men jeg ved, at
den gamle Krisfentro virtelig hat nd
ssrt rette Kunstsiykkr.
Der kunde jo rigtignok siges, at
.he«sdes Lykke hvilede paa en Jndbild
cnix.g, som ikke kunde bestaa for Vi
ldensiabens kritisie DomsWL —- Naa,
Ja, der var ogsaa en Gang en Mand,
«dek sogte en berstnt lasgevidensiabelig
onfessor. Professoren erklcerede
isaadan og saadan: han kunde leve 3
Maanedet. Dei var Monden jo ille
ridere fotnsjet med, og dersor søgte
ban andet Steds hen og blev kukereL
Ved Lejligshed gik han op til Profes
soren for at meddele ham det. Men
sProfessoren saa ud over Brillerne oa
,sagde: »Bei hjælpev Dem altsamsmen
linked min gode Mand; videnskabelig
Halt er De ded.« —- Jeg iænIer Me,
;han brod sig ret meaet om det, naar
»ban virkelig gik sund og tasi omkting.
Lg jeg tænket Me, Träne Pet VE
vers brvdet sig ret meget om, at hun
«videnskabelig talt er ulnktelig«,
naar lnm virkelig sslet den kigeste
Lytte.
Virteligbeden takers med Myndig
hed.
K. B je r r e
i »Danss Folketid.«
L
— —- CO
»L)ekte, frels 1nig!«
Pafwr Burnham fortællen
tfn Tag tom en Mond i ftor Sim
lenod tl mig. »M, Pastet, hvad stal
,’eq» oøke3« sagde han; »mine Synder
Diaaer irig Nat m Tag: jeg fcmr in
kien Re. De maa bebe for mig· Jeg
Im vcrret en qruelig ftor EyndeL Er
:-et mutigt, at Gud vil forlade en
Tom stot Spuk-eh som jeg er?«
For denn-e Mond pasfede Evange
liet om Naade for Kristi Stnld. Jeg
kalte længe med ham om Gut-Z Kret
Tiqlsed og Frelse i Kriftus. Saa bad
jeg med hom. Og da jeg sluttede
Bsnnem opfotdrede jeg ham til selv
It bede.
»Ak, Pastok, jeg san itte bede«,
fagde han.
»Sig dette til GUV«, fagde jeg«
,,ban baade Lan og vil lere Dem at
bebe-«
,,Det tør jeg ittr. Jeg hat itte
bedet hele mit Liv«, sagde han igen,
»jeg san ille lcese nogen Bsn heller-,
jeg hat aldrig gjott saadant f««.
»Min Ven«, sagde jeg, »jeg bad
Dem itte om at lcese en Bon, jeg
cpfotdrede Dem til at bede. Og
dette et en stot ForsteL Da Peter var
ved at synie, hat«-de han ikte Tid til
at lese nagen Btn, men med en syn
!ende Monds hele Alvor bad han:
»Heru, frels mig!«
Da jeg nævnede bis-se OW, git
der et Lys op for denne belymvede
Sieb Og han raubte i Angst:
»Der-ce, ftels mig! herre,
ftels mig !«
Streits eftet siget han med taarei
fyldte Øjnu »Den-e Jesus, jeg vfl tro
paa dsg, komme, hvad der vit«
Det var et gribende Dies-lit, da
denne ulykkeltge Synder vovede helt
at koste sig i Jesu Fulsetannr.
san saa paa mig web et glædess
ftvoalende Mik,
Og men- Taatetne kom hqm t Ol
nene, sagde han- »Nu et alt hel, ht.
Pastott Jesus hat frelst mtn Stel;
jeg et lykkeligk
Dei et Use sjckdent at hsve Fett
Pan-staa, at de tue tqn bede.
dvot besthtt Lav nagen af
vitse M komme t Mcts
Ray-g dehnt Mc sma webt-for at
fbei-e m cis-w Leb M W
—
i Havsnsd, og de Vil alle iunne strige
stkl Redningsbaaden, sosm de set i det
;fjerne. Lad dem komme i Jlds«vaa
ide, og de kan midt i den tykke og
tvælende Røg taabe til andre oin
Hjælp. Lad dem hungre, og de Vil
tnnne bebe om Mad. Og saa stulde
man ikte tunne bede, til hom, som
bog ser mere til Hjektetrangen end til
OrdeneI Man springen naax man er
i legemlig Nob, at tolle denne endog
iblandt Folh hvis Sprog man itte
sticht eller enbog slet itte sotstaar —
Jsaadan bar mange stibbtudne Menne
iiler gjort —- og saa slulde man itle
kund-e bebe til lmm, soni sorstant alle
scm gobt, name den nandelige Nod
kmvek det· Besnnderligil
CO
Bktkliii iikkiliilexkiist
Bi hat modiaget mange gode vtlltge
Bygey som itte et opfsrt i vort Kata
log. Summe feiges til nevfat Pkis
saalamge Oplaget vater. Priserne et
netto, og Vogerne sendes portosrit, til
Oplaget er udsvlgt, i den Orden. sotr
Bestillingerne indlsber. Striv met
det samme, inden det et sot sent.
UBsgetne bestilles efter Nummer.
14.-"« Gamle i Gaatde, as Jens
Etyttr. Form-klingen indeholdet
en Trætfugl Tet er Tidsaanden,
Krvbflvtter. 182 Sider i Ornslag.
Pris nedsat fra 90c. til 40c.
145. Vennet af de ttistelige For-entn
get for unge Mcknd. Ildarbejdet paa
Grundlag of Bistop K. Krummas
chers »Lebensbilder« med entelte
andre Tilsøjelser as cand. theol. H.
L. Lotsen. 100 Süden Nedsatsm
40c. til 15c.
146. Om Stabningen, med et Tillæg
om den hellige Sttift, as Dr. Clang
Harnis, Sogneprcest i KieL Pac
Danst udgivet as Laut-its Christian
Ditlev Westergaard, Sognepmst til
St. Hang Kirte i Odense. 182 Si
det. Nedsat fra 40c. til 15c.
147. Fangen paa St. Michel. For
tælling as Mad. Eng. Bei-stet
Med et Billede as St. Michel. 265
Sider. Nedsat sra 3140 til 40c.
148 Engene og del-es Pasning. As
A. H. Andersen, Landinspettsr. 32
Sider. Nedsat fra 15c. til 8e.
149. Jeder og Kristnr. En Oversceti
telse af Rabbinet Lichtensteins Bog
Jødedom og Kristendom. Med en
indledende Ashandling as H. E.
Menling, Sognepmsi. 92 Sidet.
Nedsat sta 50c. til 25c.
150. Til Overvejelse, i Anledning as
Pros. Høssdings Bog om S. Kitte
gaard, as N. Teisen. 33 Sidet.
Nedsat fra 20c. til 10c.
153. Ssmandsliv. Gode Nand,hen
tede fka Livets Kilde, til Opmuns
tring og Beiledning sot unge og
gamle Spmcend. Estek Dr. Reh
hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137
Sidek. Nedsat fta 50c. til 20c.
155. Nye Digtninget, as Christian
Winther. 290 Sidet. Nedsat sra
81.60 til 50c.
157. C. H. Spukgeons Liv og Ger
ning ester «The Lise and Labouts
os Pastot C. H. Spurgeon«, as
Past. R.Shindlek ved C.Schlegel.
Med For-nd af Past. Grove Ras
mussem Nedsat sta soc til Böc.
159. Tubettulosen has Kvægei. Bi
drag til dens Bekmnpelse og Be
grængning. As S. P. N.Andetsen,
Dyrlqur. Anbesalet as Bestytelsen
for Fyens Stiftgpatxn Selstab.
28 Stdn-. Nedsat sra 15c. til 5c.
1.60. Kvttfattet Gmingglæte fot
den praktiste Landsmand, af F.
Kramp. 32 Stdn Nedsat sta
16c. til öc.
161. Hsjstoleliv i Ttevserne og seneke
Aar. Manddomsmindet as Anton
NielseIL 171 Stdn. Redsat ska
80k. til sör.
162. Filososiste Ovemjelser. Min
dre Afhandlinget as N. Teiser.
85 Stder. Nedsat fta Oc. til Ve.
166. 200 Mem-en Sammensatte
og Udgivne as Kot-Werten has
bestyterindr. 112 Sitten Mai
fta 40c. tiil 15c.
Isc. Uganda, et leistnet Land i
hiertet as Asttta, as A. E. L
GwvoRasmussem 96 Sider. Nev
sat fta soc. til 25c.
1«67. En Ausgang Ptædiierner i Ud-.
last as Riels Lindbetg. 108 Sitten
Nedsat fra säc. til Be.
168. Leb Mtvspmmerttb. Holle
livibillede i site handlinset as Pe
vet U. Mille-c. 208 Ader. Reh-l
set sea 81.00 ttl soe.
NO. Tile i Motiven. Et Fore
dtah DIU i Wie dm DO. Iptil
M, As Lic. M Ic. C. Ppulsl
l— I
I H
sen, Stets-presst 34 Sider. Red
fat fta 14c til 10c.
171. Om Ligbmnding. Et Fore
drag, holdt i Odenfe den 25. Jan
uar 1898, af Hakald Stein, Bistop
over Fyens Stift. Sælges til bed
fte for fattige Siolebørns Befpiss
ning. 28 Sider. Nedsat fra 20c.
til 8c.
172. Laura Kieler: Silhouettet.
Hi E. Nedfat fra 75c. til 25c.
173. J Aarenes Lle Digte af Ma
thilde Levetzau. Med Forord af
Pastor Wilh. Beck. 58 Sitten Neb
scit fra 80c· til 15c. .
174. Til min Son, den unge Stu
dent. Med Forord af Biflop H.
Stein. 45 Sim. Nedsat im 25c.
til 10c.
175. Tænbernes Frenibrud og Stifte
populasrt ftemftillet af Dr med. E.
Engeler. 48 Sider. Nedfat fka
20c. til 10c.
178. Om Kendfiab til Vildtets Spot
Foredtag ved den føtfte nordiste
Jogt og Fferltæudftilling af C
Betnet-Schilden-Holften, Hofjckgek2
mester. 39 Sitten Nedfat fra 35c
til 1.5c.
181. 12 Taler for Børm Samlede
af.Sita Lind. 56 Sidek. Nedfat
fra 20c. til 8c.
182. Den gejltlige Dad. En Fortcels
ling fta den latholfle Ptæfteftand
af Emil Markt-ot. Authotifetet
Overfættelfe af A.Kierulf. 271 Si
der. Nedfat fra s1.35 til 50c.
186. Fta det brede Lag. Forml
linger og Stildringer, af Peder R.
Msller. 196 Sider i Ort-Lag.
Nedfat fta 81.00 til 50c.
187. Luthets Vennet· Kirlehistorii
fie Nutids-Slizzer, fra Pest-vai
land og Elsafs af Paftok Fr. Ny
gaard. 437 Sider i Omflag. Neb
fat fra 81.60 til 50c.
188. Predilenet holdte i Hofpitalets
og St. Knuds Kiste i Odenfe af
Lndvig Helveg, Dr. theol. og phil.
Met- Fotfatterens Billede. 412
, Sidek. Nedfat fra 81.90 til 5i)c.
I189 Om Forfsgene paa at grund
s lægge en religionslss Schelme.
! Ei Foredrag af N. Teilen, Adjunlt
ved Odenfe Kathedralstolr. 43 Si
dek i Omflag. Nedfat Boc. til 20c.
191. De ti But-. Kkiftelige Fore
dtag fra »Vethe3«oa" af J. Scheus
boe, Svgneptckft ved Gatnifons
Kiste. 244 Sidet i Omflag. Red
j ssi fka s1.20 til 85c.
i
i
i
192. Hans Adolf Brotfon og hans
Brsdrr. »Bei rate Klsverblav fta
Randtup«. Livöslildringet og Bi
dtag til et Tidsbillede ved John
Haufen, Sognepræst for Gislev os
Ellested 312 Sidek i Omslag.
Nedfat fra 81.60 til 75c.
196 Marcus - Evangeliets Op
fattelfe af Herrens Liv. Fremftillet
i Gruntrckt af A. Andetfen, Segm
ptceft. 310 Sider i Omflag. Nedfat
fra 81.40 til 80c.
197. En lille Huspoftille met) Predi
! lenet til alle Kitteaatets Son- og
i Feftdage af Laut-is R. J. Balslev,
) Kapellan i haarglev paa Fyen og
l hol-n Haufen, Sognepmft i Viby
paa Fyen. 298 Sider i Omflag.
Nedfat fra 90c. til 50c.
198. ALLE Femti fets fmaa Verl,
meft i religiss Raub, ved Aarets og
Liveis Fest- vg Mindedage, af —N.
Med et Fotord af Paftot Wilhelm
Beck. 32 Stdn-, elegant indbunden.
» Nedfat fea Soc. til 25c.
199. De Apoltysisle Evangelier til
’ Ny Teftamente med en Eftetflæt.
Ovetfat af herni. G. Gregetfen,
Sogneptceft. 184 Sider, i Omilaz
Redfat fra 8130 til 40c., tndbuns
den 80c.
200. Verdenzhiftotiste Smaafttiftet.
Af S. B· Thrige, Professor ved K
benhavns Universitet. Jndhom
Fransie Dronninger. — Dei nye
Grælenlanlvs Historie. —- Italiens
og Setbiens Historie. — Nederlins
denes hist-prie. 142 Sitte-g i Om
flag· Nedfat fra 82.40 til 80c.
M. Jolle-Æventyr. Samlede og
udgtvne af Klavs Berater. 186
Sidey i Omflag. Niedfat fta Oc.
til 40c.
M. Dei lttsielige Liv fremftillet i
8 Preditenet og eeu Vielfestale,
holt-te over de foeefttevwe We
fra 4——10 Sindag eftet Tttnttas
tis. Af F. Zelt-eg. Nevfat fra 40
til 15c.
M. Billet-et af Nordens Distorir.
Alb Ftedetil Bat-few 294 Stil-eh
äoedmllcg III-M ils-I Imo ttl
Mit Publishing Hause,
Blatt-, Nebr
ist-,