UUJREOE
Frkdags — ngavcn
«D«"stm"« kostet Um 81.50 pr. Aas-gang- ·’
Nr. M.
BlaiL Nebr» Frcdag d. 23. Juni 1905.
14. Aarg.
Stillingen i Norge.
Storthinget sparer Kong
Ostar.
Sverrigs Rigsdag trie
dersammen.
Stillingen i Norge et endnu, sont
man maatte vente, noget urolig. Det
norste Stotthing hat sendt Kong
Ostak et Svat, der roh- dyb Ag
telse for den gamle Konge men en li
glesaa bestemt Vedholden, ved hvad
der er stet. J Slkivelsen hedder det
bl. a.: —
,,Storthinget anertender helt nd
Detes Majestæts vanstelige Stilling
vg bar itle et Øjeblil betvivlet, at
Derses Majestcets Asgsrelse er i O
Verensstemmelse med, hivad Deres
Majesickt hat anset sont Kronens Ret
og Pligt. Paa samtne Tid snster
Stotthinget at rette en Appel til
Teres Jliujestcet, Rigsdagen og det
svensle Folt i den Hensigt at bidrage
sit til en fredelig Genneinssrelse as
Unsoneng Qpløsning og Bevarelse cis
Venstatet og Samsølelsen mellem
Halb-enc- to Folt.« Stotthinget herv
det, at »hvad der er htendt og maatte
hænde i Norge indeholder intet uden
den neflergivelige Fast-holden nf Nor
ges tonstitutionelle Rettigheder.«
Ved den svenste Rigsdags Acad
ning i Onsdags forelagde Regeringen
en long-clin Propositinn angaaende
Svekring Holdning til »det norsle
Spprgk:nnal«. Jsplge de bedste Kil
der sit Propositivnen ud paa, at
Sverrig itte bøt anerkende det notste
Storthings ensidige Opløsning nf
Unionen. Men Regeringen henstillek
til Rigsdagen at bemnndige den til at
indlede Fothandlinger med Norge i
den Hensiqt at etablere en Basis sor
Opløsning, om hvilten begge Lande
tun bline enige, cki ixialedes, at det
venstabelige Forhold mellein de to
Lande lan blivc vedligeboldt
Bande Kong lear og Statsmi-:
nistet Ramstedt er optmadt til Gunst
sor, at der bot sindeis en skedelig
Lssning as Krisen. Jdet Statt-Mi
nisteren srenilagde Regeringens For
slag til Løsning as Vanstelighederne
i Rigsdagem betonede han, at det
ilte var i Svekrigs Interesse at ty
til Tvangssorholdsregler. Han an
besalede dersor et notst - svenst Fal
lesudvalg, hvis Opgave det stuldc
viere at enes om gensivige seemtidige
Garantier for begge Rigers Belscerd.
Der er altsaa lyse Udsigter til en
stedelkg Løsning. Der hat not i den
soenfle konserveiive Presse llydt RI
ster om Tvang ovetsok Nokge; men se
degge Rigers Regeringet stemt for en
sredelig Lssning. saa er der godt
Haab sm, at en saadan naas.
erdsfothandlingcmes og
Krigeus Gang.
Mr meldes fra Moscow under 21..
ds» at der den W» al-tsaa i Dag
sksal holdes et stort Bonnernsde under
aaben Himmel for at bebe om Sejr
for de russisie Vaaben.
Tet er let forftaaxigt, at uagtet
Forberedelserne til Fadsundethand
lingeme gaar detes Gang fremad,
faa er Spændingen paa selve Krigs
fluepladsen saa stor om nogen Sinde.
Not siaes begge de fjendtlige Magtek
at vklle afvende det truende Slag i
Manchuriet7 men meget beror jo paa
Stillingen ved den Tit-, Grundvillaa
tene for Fred fthe protocol) unverken
nes. Kan Japan vedblive at holde O
vertaget, saa vil det have let ved at gen
nemføkc sine Fort-ringen Modsat vit
de Rusland jo tunne vente Modera
tsivn, om det kunde vinde en Stilling,
saa det havde Udsigt M Seit. Jmid
lerttd er Udsigterne som tidligete, at
Japan er ovenpaa. Følgende Tele
gram er modtaget i Tolio fra Ja
panernes Hovedkvariek i Manchuriet:
J Retningen as Weiyuanpaomen
hat vor Ztyrle besat Lienhwachieh
den 18. Juni uden videre Modstand.
Der ncevnes ogfaa en anden By 20
Mil vest for ovenncevnte, hvor Ja
panetne dkev Fjenden tilbage paa
Vsejen til Kirin. Noget almindeligt
Slag melder Telegrammet ilke om,
men Russerne hat vceret nsdt til at
falde tilbage paa deves Hovedstilling
flere Siedet paa dereö venstte eller
øsike Fløj. Meldinger fra General
Linevilch til Czaren stemmer llke just
med, hvad der sberettes fta Tsolio; men
de modsiger det heller ille, faa Ub
sigtekne er ilke lyfe for Rassen-te
Jmidlertid siges den russifke Am
bassadøt i Paris, M. Nelidoss, nu
for bestemt at være udncevnt som een
Befuldmcegtiget til at handle om
Frev, og 1. Aug. sial væte sat som
Tagen for Fredslonferencens Sam
mentrædelse i Washington.
Døde af Solstik.
Frn Pittgbitrg, Pa. meldes den 21.
ti. at 20 Mennefter er døde af Sol
stii Tagen forud, og 13 blev over
rcrldede as Bannen. For flere nf
disfe er der ille stokt Hnab om Lip.
Ten overotdentlige Hebt-, siom be
nyndte i Zøndags, havde vedvaret til
Tirsdags Afterr, og der var ingen
lldsiqi til Forandring.
Genitexn Mandag Nat sanl Ter
mometeret ilke lnvere end til 78 Gra
rer, san det var vansleligt at kunne
Tode. Dei giotde sit til, at Falk var
daarliq flillet iEl at imodstaa den
intensc Hede Tirsdag Hen paa Ef
termiddngen drog en let Regnbyge hen
csver Bnen, men den fnnies at note
Jst-den end inere nudboldelig. Blandi
de L« Personen der døde, var fire
Zisasdlsørn Te fleite andre Oer var
LUlcmtester i en fremflteden «Jllder.
Erstarren, 5 leil fra Mitgler
lifemfønfeszs fnnme Tag nf Zinbrnkn
»Wind-E Run« fteg 20 Fod i Lob-It sxf
L« Minuten J sit Løb rev den Broer,
Bunninner on anden Ejendom med
fig. Flere malte flygte for at redde
Livet.
Loomiø og Bauten
Endelig er Afgørelsen af Wellent
Jvckrendet mellem assislekende Uden
Erigsminister Lcomis og Minnistek
Bomen naaet. Præsidenten hat sendt
Arigsminister Taft en «Sltivelfe,
HHvoki han gaar strengt frem mod Mi
lnistet Von-sen Enden af del hele er
im!idlertid, saa ret vi forstaar, at in
gen af dem er lendt styldig i Svig.
Men dei var jo Loomis, der var be
flyldt for, at han havde modiaget en
Slags Siilpenge af Asfall Kompag
niet, og denne Bestyldning en han
frisendt for, og Bowen er derimod
lendt styldig i uhæderligt Inhalt-,
sidet han hat gjort sig Flid for at faa
ILoomis s«vættet. Han er detfor kendt
ustitket til at fortfcette i diplomatist
iTjenesih medens meis kan vente
jat blive fonfremmet Han har dog
Hfaaet en Paamandelse om, at en Di
zplsomat maa afholde sig fra al Spe
zkulation, som staat i Fotbindelfe
inied den Tjenefte, han staat i. Bowen
føler sig imidlertid fotncermei og hat
itaget til Genmæle mod Ptasidentens
og Minister Tafts Kendelfe, men det
kommer han formedentlig ikke langt
med.
Abt-net paa vor Blade: »Dan
sieren«, »Daan luthetst Kirkeblad«,
«De Unges Blad i Amerika« vg
»B«nebladet«.
»Danfleeen« udguat Ijvet Titl
das oq Judas og kostet tun 8150
om Aas-et Peivemmwe sendet seit
m Formgendr.
Verdens hurtigste Tog
af Sporet.
Tyve Mennester drehte,
mange saarede.
I
I
I
I Nylig hat man læst stolte Beut
ninger om Verdens hurtigste Tog,
»The Twentieth Century Limited",
der tilbagelcegger Afstanden mellem
Chicago og New York i 18 Timer.
Sa .om i Gaar den søtgelige Mel
ding, at samme Tog et forulyltet ved
Mentor, Ohi-,o 20 Mennester er darb
te i Ulytten og mange er desuden
faatede. Motgenbladene tunde itte
give rigtig sesim Aftenbladene med
delek folgende:
Dei ,,Retord-slaaende« Tog, paa
Ich til New Y-okt, roh i en sahen
»switch« og styrtede med frygtelig
Hurtighed ind i Qplagshufet nogie
Hat-i Hundrede Fod derfra. J et Øie
iblit Var det vckldige Lotomativ oi
alle Vognene Paa en nær forvandlede
Ttil Vrag, i hviltet mange Mennester
llaa tnuste og Snefe faarede. Dette
Tug, fom nylig var sat paa et 18 Ti
merss Løb lmellem Chicago og New
Yort), pilede af Sted med en Fort If
70 Mil i Dimen, da Ulytten stete.
Vraget antcendtes ftrats, saa Red
ningsarbejdet i høj Grad vanskelig
Hierbei-. Jldens Optomst styldteå en
Etsplosion i Dele of Lotomotivet.
De faarede fortes til Cleveland.
Tre af de undtomne
fortceller. Tre af de undlonuie
fra lllntten tom til Chicago i Gast
Morges Kl. 7.50. Den ene af dein,
(F.olvin, var flemt qennemkystei.
chale fhaken up). En anden, KeuhL
fortceller, at han blundede, da Umk
ien stete, men valtes ved Stødet og
tobte fttals derpaa Bevidstheden. Da
lian atter tom til sig selv, var hcm
udenfor Wonnen, lwor Redningsar
beibet Var i Fremgang. Hans ver
imtliqe Bestadigelfc var et Saat paa
Armen. Videre fortælles der itte.
Flsdeseparatoren paa Formen.
Zeparatoren er tonnnet ud blandt
Farmerne, itte paa et flygtigt Beson,
men for at blive blandt dem. Ton
hat bevift sin Brugbarhed paa Far
men, og Vi ønskek at indprente vore
Læfere, der hat Kvægbescetninger, nt
let er en absolut Nødvendighed at
benytte sig af den Fordel, fom Farin
Zeparatoren byder. J mange Til
fcrlde vkilde det være fordelagtigt at
fælge en Ko og lobe en Separator.
hellere end at undvcere en saadan. Bi
kender Tilfwlde med Fannere, som
bar fra 5—10 Køer, at Anstasselscn
af en Separator hat forbedret Ub
byttet lige saa meget, fom Anstaffel
sen af en Ko vilde gøte det, og det
maa etindres, at denne Profitforø
gelse vedbliver, saa lange Separatko
ten er i Brug. Man maaite betale
for Regt sg Foder til den ekstra Ko
Men Separatoren ssabet Profit og
kostet intet at holde.
Nogle Farcnere foretecekker at feel
ge dekes Flvde til Mejeriet, anspdte
ønsier at kcerne den hjemme. Meini
mcend, der holder udsøgte Vater,
Fløde eller Sinon hat leert at ind
se, at de kan ikke opnaa ellee vedblive
at faa de højeste Prisen uden at de
anstaffer en Separabotz thi kun det
ved kan de faa de sinefte Vater.
Endvidere Tan man ved Separa
toren beholde den vcerdifulde Stum
metmcelk i hjemmet ’i dens bedste Til
stand og sfodre den til Kalve eller
Sbin, medens den endnu er vaem og
feist Mange Farmere maa nu und
vcere Prositen ved dette Biprodukt
fra Besætningen, for ikke at ncevne,
at de paadrager sig en hel Masse U
.behageligheder ved, at de fodter Dy
lrene med den sure Blanding af Stum
Imetnmlh Tom de. Zprer med stg hjem
fra Mejekiet. Vi tan ikte andet end
tilraade vore Lcesere"at købe en Flo
deseparator.
Naar man vil vælge sin Separa
tor, er det af stmste Vigtighed, at
man lcegger Mærte til, at alle dens
arbejdende Dele er af bedste Fabri
kat. En billig Separaior vil, Ege
som andre billige Apparates, give
slet Tjeneste. En vel forarsbejdet Ma
stine vil i Løbet af faa Aar spare,
hvad den kostet over de gamle Stum
niemedodek ved den For-gele den
foraarfager i Produktionen, og den
ne Profit vedvarer, lcenge efter at Mo
siinen hat betalt for sig selv, ja. i
Vinkeligheden faa laenge Separato
ren etsisterer. Man maa forvisfe
fig om, at det er en Masiine, der
fkummer rent. Dei er af Vigtighed
at forvisse sig om, at det er et paa
lideligt Firma, der hat lasvet Masti
nen. Vermont Farm Ma
chine Co» Bellows Falls-, Vt.,
zder fabrikerer den berømte United
YStates Cream Separator, som holder
kVerdensirekorden for Renskusnning,
zsbar en 30 Aaks Erfaring at støtte
lsia til i Fabrikationen af Separatm
«rer. Enhver af vore Lcesere kan fra
»dem faa en smuk lille Biog »The
»Dairy«, der indehsolder meget beerdi
ifulde Vink til enhver Farmer, der
Ihordek Matten-en Skkiv et Poskkokt
stEl dem for at faa Bogen.
Skudfafte Klædcr.
, Pokitict i Cbicngo gjorde for en
Tid siDen en Rætte Eksperimenter
»mei) et Zlagsz Tøj tilvirtet i Ublaw
det, hoiltet sagdeg at vckre skudfaft.
s PrøVerne udvistc, at en Kugle fy
«rct af en ,,1arge calibre« Revolvec
pan temntsIJ ncert Huld iike kunbe
1z:ennemtrcrtme Tøjet.
i Folk i Almindelighed er imidlertib
itke interesseret i fanbnnt Tøj, uden
det fkulde Være i Firinstid Hvad Vi
«er more interessserede E, er vort Oel
sbred; og om du ønfker at gøre bit
Legeme »fkudfast« imod Sygbom,
Efmrke bit Enftem on renfe dit Blon,
Fdn brqu Dr. Peter Kuriko, det«
konle tidsprøsvede UrtemiddeL Tet
kan fang bos fpecielle Aqenter eller
jkirette fra Laboratoriei. Abt-essen
iTr. Peter 75al)rnen, 112—114 So.
YHovne Ave» Cbicnqo, Jll.
I -- » —
»Dansieten« udgaat to Gange vm
Ugen. 81.50 aatlig. Print-An fri:
Teddys Knop. En Historie om en
rast Dreng. Af Amy C. Fenste.
Oveksat fta Engelst af H. J. F.
C. Mathiasen. Jndb. 40c.
Teltmissionen med Bidrag af Dr.
med. Fri. Marie Helft, Frk. Molk
ke, Lic. theol. H. Ussing, Valdby,
Lege Joh. Brodersen, Lyngby. 28
Sidet. J Omslag 15c.
To Julefortcellinger. Af A. Bol
mer. 40 Sideh J Omslag 10c.
Tte Julefortællinger. 84 Sider. J
Omstag 10c.
Tre Juleaftener. Af A. Bolhmat,
Fokfatteten til Prcestegaarden I
Hakzen og Præstegaarden i Jn
dien o. s. v. 239 Sider. J Osm
siag 60c. Jndb. 90c.
Under Faderhaand. Konsitmationi
gave af W- Petersen. 64 Sider.
J Omstag 10c. Jnvb. Böc.
Ved Afrikas Floder. Af Annie R.
B.utler, overfat af Chr. Strickes-,
Lege
Vilsh. Becks Evindringet fra mit Liv
Godt indbunden 81.00.
Vor Frei-. Af M. von O. En Nu
—tidsfortælling. Autoriseret Oder
sættelfe beforget ved N. P. Mad
sen. 639 Sider. Gabst subb.
— 82.00, i Omslag S1.60.
DANlSH PUBL. HOU8E.
111«u1c. Meine
Den foren. danske Kirkes
Aarsmøde.
Kredsmissionen (fortsat).
Bed Sesstonens Aabning Fredag
Efterniiddag vil vi saerlig nceone en
flerftemmig Sang af en Del Præster.
Vi vil faa fsor søvrigt slaa denne
Eftermiddags sog følgende Aftens
Sessioner sammen, da Kredsmissiv
nen var Genstand for Forhandling i
begge disse Sessioner.
Jndbetetningslomiteens U«dkast til
Ordning af Kredsmisfionen steinw
de i alt vcesentligt med det her i
Bladet tidligere offentliggjorte Udk'aft.
Punkterne deri angik Kredsinddelin
gen, Kredfenes Organisation for at
lunne arbejde, deres Pligtet, Rettig
heder, Opgaver og Ansvar. Sokn
Enteltheder af Interesse lan nævne5,
At der vedtoge5, ,,at en Tredjedel a"f
alle Missionsbidrag gaar til Sam
fnndets falles Jndremissisons Kasse
med Undtagelse af private Gaver og
specielle Substripttisoner«. Hvor en
entelt Krebs itte lan magte Missio
nen inden fine egne Grænfer, træder
Samfundet hjalpende til. Folgende
Kredginddeling blev vedtaget: En
Nebraftakreds nied Tilbeihør, en Jo
tvatreds, en LI.ltinnesotatre«ds, en Wis
consinkreds og en Jllinoiskreds, —
deguden en Atlantickreds og en Pati
filkreds og en Nord Dakotakreds.
Zamfundets Formand stulde udncev
ne de førsste Kredsbestyrelse:.
Dermed var saa de nødvendige
Stridt taget til en selvstcendig, gen
nemfigrt Kredsmissions Begyndelse.
Maa denne ny Ordning af dort Jn
dremissisonsarbejde faa ved Guds
Velsianelfe blive til fand Gavn ng
Frernkne for Guds Riges Udbredelfe
og Befceftelse blandt vort Fiolk.
Lørdag Morgen talte Pastor
Carl M. Olsen ved Aabningen nd
fra de to smaa Lignelfer i Matth.
Js. Rat-. om Statten og Perlen.
Der peges paa en Handel, som neb
vendig maa gutes. Vi maa ikle
handle faalede5, at vi Vinder Vet
den, men taaer Stade paa vor Sjcei.
De ftore Værdier, ber tænkes paa, er
Znndernee Forladelse, Liv og Salig
l)ed. Eiaadanne Værdier faar vi,
naar vi handler med Herren. Stat
ten er vel stjult — »vort Liv er stjult
i Kristus med Gud« — den vil sieges,
og vi maa scelge alt for at faa den,
men den er dette vcerd.
Ved denne Session forhandledes
der forst om vor Jndianermissison og
Jmmia»rantm«iission. —- Angaaende
den føkste blev der talt en Del og
derpaa befluttet at opfordre Miss
Marie Christensen til at tage sin Re
sianation tilbage, og faa vilde man
prøve at beuge Mifs Paine sokn ben
des Medhjælper. Det var den for
nemfte Beflutning angaaende denne
Mission.
Aarsniødet udtalte sin Anerkendel
se af vore Jmmigrantpræsters ihm
dige Arbejde. Pastor Kjærs Hen
ftilling om at ansætte en kvindelig
Vejleder for anmigranter paa Ellis
Øen blev drøftet, og denne Prof
telfe endte med, at det blev paalagt
Kirteraadet nckrmere at undersøge
den Saa, og det bemyndigedes til at
handle i den, iom det fandt dette
tjenligt og i alle Maader f»orfvar
ligt.
Nu havde Komite Nr. 2 en Del at
rapportere. J Anledning af dens
Rapport udtalte Mødet sin Til«freds
hed med, som Stoledireltionen i For
btndelse med Kirkeraadet efter et tid
ligere Matsmødes Besiutntng havde
1faaet Fakultetet ved Stolen ordnet.
J sum-me Forbindelse passerede
Aarsmødet en Beflutning, hvort det
bsd vor tillommende Læret, S. C.
Erikfen, og haus« Huftru veltommen
til Amerika og ønstede dem Guds
Belsignelfe iblandt os.
En anden Beflutning af Brind
ning for Stolen Var, at teolsogiste
Studenter herester nyder fri Unver
oisning. Denne Beslutning turde
maaste i det mindste rydde en Hin
dring af Vejen for mindre bemidlede
unge Mennester, sorn føler Aandens
Kalb til Arbejdet i Herrens Vin
gaard.
Ogsaa Lørdag Efterrniddagsses
sion optoges væsentkig af For-hand
linger i Anledning af Kom. Nr. 23
Rapport vedrvrende Stolen. Past.
Anker havde ved sin Resignation nd
talt, at han haode vceret glad ved at
arbejde ved Stolen de 6 Aar, han
havde vceret der; nu var han ogsaa
glad ved at trcette sig tilbage. Rats
mødet udtalte sin Tat til Pastor An
ter for det trofaste Arbejde han hav
de nedlagt ved Stolen. Der satte
des andreBeslutninger, som har min
dre Interesse for Offentligheden
Omtale af Sendagen gemmer oi
til siden. Endnu Mandag Formid
dag lforhandledes der Sager vedrø
rende Stolen. Aarsmødet opfordre
de Stolens fafte Laerere til at virte
frir Stolen ud over Samsundct,
navnlig i Sommerferien. De sittl
de ogfaa saerlig virte for at finde
Præsteemner blandt troende unge
Mcend baade indenfor Samfundet
rg biemme i Modertkrken Ved den
ne Session foretoqes der flere Valg
—- Medlemmer af Tirettionerne for
Stolen og Vor Forlagsforretning
samt as Børnehjemsbestyrelsen Re
dattøreme for »I: l. Kirkeblad« pg
»Vørnebladet« genvalgtes.
Mandact Efiermiddag var bestemt
til Forhandling anaaaende Arbejdet
blandt de unge. Past. Th. Beet ind
ledede med nogle Ord nd tm Salmen
23 om Herren sont vor Hyrde. Hyrde
mantte ogsaa de unge viere under,
det gjaldt saa om at stille sig under
den rette.
Der blev faa gjort opmcerbsom paa
og betonet, at de unge er Kirtens
Fremtidshaab, eller dette Haab maa
tnntteg til vor Ungdom. Terer
aialdt det om at faa dem bevarede i
Eamfundet med Herren og faa de
rildfarende fort tilbage til dette
Sanifund og at faa dem med i Kir
ten-s Arbejde. Fra Formens Side set
drejede denne Forhandling stg ellers
niest om det Spørgsinasab oin vi
burde oprette en fcelles Organisation
Ined en central Beslnrelse blandt de
unge, eller man ftulde fortsætte Ar
kejdet, som man paa ethvert Sted
fandt det bedst uden saadan Organi
sation. Men den dybe Undertone
gennem Forhandlingten var dog at
faa de unge med baade i Menigheden
og i lebende Samfund med Herren
— med eller uden fcelles Organisa
tion. Resultatet, man tom til, blev,
at vi endnu foreløbig aribejder uden
nogen fælles Organisation. Det blev
betonet, at 4vi itte maatte faa for me
get Nsyt at etsperimentere med ad en
Gang. Nu hasvde vi ved dette Mir-de
bessuttet—- at sætte Kredsmission i
Gang, og det var bedst at faa den
godt i Gang, for di gik ind paa an
dre nye Bemer.
Mandag Aften Tyoldt Prof. Vig
et :IJiissionsforedrag. Det var i hpj
Grad interessant; men det var tun
lidt af det, vi sit fæstet til Papi
ret. Mon ilte Vig selv tunde have
Lyst til at offentliggøre det.
Tiil Udaanaspuntt havde Fore
dragztxclderen oalgt den store Mis
sionsbefaling cller, fom han mente,
den our-de taldeg, »den store Arbede
befaling«, Mk. 28, 19 flg. Jesus
hat al Magi, og denne Mngt vil
han bruge til at frelse — til at stel
se alle Folt og Slægter. Det er den
rette Universaligme, der er udtalt i
dette Ord: Al Msagt —- alle Folt —
alle Dage. Baade i Mtedgzang og
Modgang svil Herren voere med sine
i Missizongarkejdet Vi veje for og
(Fortsoetteg paa Stde 4.)«