DR kventser, that dsmt sig selv. —
icontra Adventismen
(AsP.S.Vig.) l
(Fortsat.)
11. Den hellige Strist leerer os altsaa, at der er no-I
get af Mennestet, som lan baade tale, here, sple og taenle
ester den legenilige Ded. Dette noget plejer vi at lalde
Sjcrlen eller Aanden, sont er den usynlige og udødelige
Del as Menneslet, ligesoin Legemet er den synlige, bilde
lige Del as ·det. Naar Adventisterne stger, at hele Menne
stet, og ille blot en Del as det, dør, saa er det fuldtoni
men rigtig. Men det falsle lommer ind, idet de paastaar,
at Døden er det samine soin Livets Ophør, at det hele
Menneste, idet det dor, ophører at vcere til, itke blsot i
denne Verden, inen i det l)ele, at det ille shar nogen Tilvok
relse niere. Dette sidste er saa absolut i Modstrid insedl
den helliae Skris,t at selve Adventisternes halsbrættendei
Forsna paa at tvinge denne Leere ind i Stristen er ct
stceilt Bevig herpaa Vibelen lærer, og vi ined den, at;
Døden er en Stilsmisse as det, soin hører saniinen, forl
Mennesletg Vedlomniende as Legeine og Sjaei. Ester
kenne Slslgniigse er der ingen as digse Dele, soin sorgaar.»
Eelv Leaeinet sorgaar ilte, oin det end opløses i sinew
Bestanddele og indgaar ni) Forbindelser, indtil det i Op
standelsen paa Guds Alinaats Bud slal genoprejses for
at blive paany en Brlia oa Redslab for Aanden eller
Sialen, soin indtil hin Stund bar hast en Forsuiag paa
det, sont ester Opstaiidelsen slal viere dens Tilstand i Edig i
l-·edLT Untat-ed Saaledeg er Bibelens og den sande Kir-i
tes Laie La det er i den Forstand, at vk siger, at Sire
lene ei udodelia at oi nienei, den er til ester Stilsniigsen
fra egemet ca vi lader og ilte noget Øieblil forvirre
af, at Vldrentiiterne ansører som Stotte for dere: Mate »
rialiisine l Time-t. s;, 16: »Han ldet er Gud), sonti
alene bar lldedelialsed«; tl)i det beviser paa inaen Maadej
ket, soui de vil have det tEl Gud alene har Udødeliahed
i da ai sia selv liaesoin han alene bar Livet i sig selv lJoh.
J, Lil. Mennestets lldødeliahed er deriniod asledet,e
en Elabninxiis lldødelinlied, medens Gildg lldødelialsed er
Ziabcreng. — Eafntlig er ,,3-jæleng illdø«deligl)ed« et
iiheldiat tldtiyl for en riatia da liibelst Laste- Dei er
iiheldiatz tl)i det er lun nied Hensnn til den leaemlkge
Ted, at det lan freies-, at Ejælen er udødelia, ille deriincd
nied Hensnn til den aandeliae Dad; thi i den Henseende er
alle chele as Naturen ille blot dødeliae, men døde, sordi
de er stilte sra Livet i Gud Alligevel er det Udtryk for
en riatia Tanle, neinng scr Mennestesjceleng sortsatte on
eviae Tilvaerelsr. Da soin Udtrnl dersor sastkyolder vi
Udtrnltet, sasrlig mod Materialisternes Forncrgtelser.
J anden Forstand er vi itte blot villige til at ncegte Cice
lens Udødelialied, ineii vil endoa betcempe denne Leere sein
salsl oa triftendonissiendsl. Thi lige saa bestemt som di
med Vlielen beendet- den mennesleligk Peksnnä enige Til
rærelse, lige saa bestenit nceater vi, med den samme Bibel,
at nraet Menneste as Naturen bar det eviae Liv, soin er
Samsnnd ined Gild, eller at det i nogen Maade lan faa
Tel deri ved Naturens eane Ida-steh Den, soin leerer
anderledes, føter salsl Leere, l7vein han saa end er. Men t·i
stelner besteint mellein Liv og Tilvcrrelse· Evig Tilvcerelse
har alle Mennesler som Guds Elabninqm men ediat Liv
bar lun de, soni er hans Born ved Trven paa Aristus. —
Men leri bestaar Adventisineng Honedvildsaielse paa dette
Punkt, at den sorvetsler Liv og Tilvcerelse.
12. Vi fastholder den mennestelige Persons evige
Tildcrrelse, soidi den helliae Strist ais-r det:
a) J sin Lcrre oin Kristus soin sandt Mennesle. ,
b) J sin Lcrre oin Svnd, Ansvar og Stras.
c) J sin Lcrre om Opstandelsen.
Her er ilte Stedet til udførligt at dvozle ved hvert
enlelt as disse Punkten Dersor tun disse Beinwrtninger.
BlTver Sjcrlen til intet i Der-en, saa blev Kristi Sjcel det
casaa Delte leerer Hi. Mattescn i salaende gudsbespotte
lige Ord: »Vi bar nn tilsticrttelia li- Vist, at Sjcrl bet eaner
Lib, oa at dette Liv ophører ester Toden indtil Opstandel
sen. Stristen vidner slere Gange, at Jesus satte sit Liv
til scr os, oa herpaa grunder vi vort Haab om at han vil
udsri as as Beden. Jesus havde altsaa ille LI-v, medenz
ban laa i Graveu. Dersin han havde Liv, saa satte
han itle sit Liv til for os . . . . Hvornaar sit han da Liv
igenZ Da Faderen oprejste ham sra de Døde · . .« (An
sprte Stiists Side 44——45). —- Jeg loininer her til at
tasnle paa den gamle Polylarp, som holdt sig for Dreinr,
naar han horte en falsl Leere sreinsættr. Her var rig An
ledning dertil. —- Kristus ophtprte altsaa at være til! Og
saa blev lian atter til! Jeg gruer ved at nedslrisve disse
bespattelige Ord. Han, soin er sand Gud —- opshørte at
vcere til —- og saa blev han atter til! Saa har Dpden
altsaa besejret ham, besejret Gudl Saa lunde han jo ille
gaa med sit eget Blod ind i Helligdominen og finde en evig
Forlssning. Saa lunde han jo ille opsylde sit Løste til
Noveren paa Korset; thi han ophørte jo at viere til. Og
thei- biev m da as hat-s Ort-: Jeg ha- Magt tn at
sætte det (det er mit Liv) til og Msagt til at tage det Igen2
Kan da den, soin hat ophsrt at viere til, have Magt ellerz
udsve Magt. Hvorledes lan da Jesus sige: Jeg er Bei-l
en, Sandheden og Li«vet? Der var io en Tid, da han illet
var det. —- Jesu .Forsoning er da tun hiernespinlz Troen j
paa htans Ord er umulig, og hanö Opstandelse tun et;
toint Sluespil Og denne sorseerdelige Leere stulde vere(
en Del as det sid ste Nacdenö Budstabl Det er mig abe
tendt, at en gyseligere Bespottelse nogen Sinde er bleven
udtalt. Sande-Ita, en Leere, der ftrer til laadanne Konse-;
J sm Lake am Styx-den gqak Stricke-u uv fes-, at Mai-I
nestet hat Ante-an t sin Leere oin Strassen gaar Stristen
ud sta, at Gud vil tzsre dette Ansvar goldende mosv Men-.
nestet, daade strals ester Boden for Sscelens Neuem-»
wende, og ester Opstandelsen baade for Sjcls og Legeins
Bei-kommende Men dermed leerer Sirtsten absolut den
menneslellge Personligheds Bedvaren baade t og ester DI
den oa Dommen. Det, som er gaaet ud at Silvestele hat
tue Ansvar. Jdet Adventtsterne tndrimniey at Mennestet
hat Ansvay men tamttdtgt leerer, at«ved Dust-en gaat
Mennestet nd as Blocke-Un strer de belade meningslss
vg astrtstincssig Tale, sein enhver tan se. Og ltge saa
nieningslss er dere- Tale eini- »de sdsdes Mir's sont ht.
Christian start (Stde TM thi det, fom er gaaet ud at
Tilværelse, tan netop ikte sove. Søvn sorudscetter Til
verelse, bevidst Tilvcerelsr. Og idet Stristen leerer, at
alle, baade retsærdige og uretsærdige, stal opsfaa, sprud
sætter den, at Mennesket er til, ogsaa i og ester Dødenz
thi det, som er gaaet ud as Tilv«æ-relse, kan itke opstaa.
Desangaaende henviser jeg til mit Skrist: »Om og imod
Adoentismen« — og stal itke her komme videre ind derpaa.
13. Til min Forbavselse opdager jeg, at Hr. Chri
stian itke tan lcese indenad i en Bog —- eller ogsaa gaar
han ud paa at stitte Folt Blaar i Øjnene med sm Leer
dom, —- en as Adventisternes scedvanbige Kneb.
J sin Bog, Side 18———19, siger han, at Artitlen om
»Sjcelens Udødelighsed« i Kirleletsiton for Norden er as
Bistop Fr· Nielsen i Aalborg, —- hviltet er en aabenbar
Usandhed. Nævnte Artittel i Kirkeletsilon for Norden,
1. Bind, Side 285——87, handler om »Beviserne for Sire
lens Udodelighed« og er strevet as nu asdode Professor
Frederit Petersen i Kristiania, Norge, Ihr-is Marte staat
under Artitlen. — Men det Vcerste er, at ncevnte Artitkel,
som Hr. Christian har gjort noale Udplut as, der passede
i hans Kram, i Virieligheden siaer det modsatte as, hvad
han vil have os til at tro, at den siger. Den begyndcr
med at sige: »Menneskene har lige sra Veayndelsen Vaeret
aanste umiddelbart overbeviste om, at de aldrig Vil ophøke
at vcere til. Denne Overbevisnkng er et instinktin Udtryt
for Menneskeadelen, der stiller Mennesket sra al laoere
Stabnina. Og saa stcert har denne Overbeoisning ch
ret, at ilte enaana Doden har tunnet tilintetaøre den;
oa dog har ingen tunnet undgaa Doden, on heller ikke er
nogen Sinde nogen vendt tilbaae sra Doden og har kun
net sortaslle, at vi, trods Dieb-Im dog lever. Men med
hvilten Ret holder man sast paa en Overbevisning, som
i den Grad svnes at have stendsaernfnaerne iniod fig?
Her er Aarsaaem ljsvorsor man shar søat ester Beviser ka
Zjælens Udodeliahed Tet lan heller itle nagtesy at det
er Menneskelivetg hnjeste Interessen der her er med i
Spillet Det tommcr aansie as si·q selo, at jeg handle-r og
oderhooedet indretter mia aansle sorstelliat liaeooersor mine
Medmennesler oa i Livet i det hele, enten jea tror, at med
Døden ophører jeg at vcere til, eller at jeg, trods Døden.
vedbliver at Dir-re til og blot gaar over E en anden Form
sor Tilvcrrelsen. Spørgsmaalet er dersor heller itke extent
lig om Sjcrlens lldodeliqhed, men om Menneslets Udøde
lighed Og naar det i den almindeliae Kultur har saaet
denne Form, saa tommer det deras, at Sjcrlen har vceret
den Dei as Mennesket, hviH Usoracengelighed man havde
lettest ved at sastholde.
» Jndensor Aabenbaringstroens Oltidssorm lal. TesU
er der itte Tale om nogen chrlens lldodelicttsed J Tiden
»sor Fangenslabet er Forestsllinaerne om Tilsianden ester
Doden meaet uklare oa ubestemte. Det hele Mennesle sc
rer ned i Sheol og sører der en Skhagetilocrrelse J Ti
den ester Fanqenskabet er det heller itke chelens Udøde
fischen som bliver det almindelige, men Forestillinaen om
det hele Menneskes Opstandelse as Graden. Dette kjænger
soistnot sammen med den Ztnrte, hvori Forestillinaerne om
Gnd levede hos Aabenbaringstroens Bcerere. Der var en
Tillid til Guds Magt, trods al Bodens KendsaerninFL
som ilte lod Aabenbannassoltets Tro blive staaenoe ved
Menneskets Sonderlemmelse i Sjæl oa Leaeme. Heller ikte
lstod Sjaelen, losrevet sra Legemet, sor Jsroeliten som Men
nestets egentlige Versen — Jesus ooertager og stadsæster
Troen Paa det hele Mennesles Usorgcengelinhed gennem
Ten Ovstandelse sra de dode. Karalteristist er Begrnndelsen
ji Martus 12, 27: »Gud er itte dødes, men leoendes«.
»Es-at Mennestet altsaa en saadan Verrdi. at Gud kalder si-]
jhans Gub, saa ligaer heri Bergen sor hans Udødelial)ed.
itldødelighedstroen er qrundlagt paa GudstroerL Ander
Revis tranges itte, eller rettere, hvor Troen paa Guts er
»levende, irr-enges itle Bevis.« —- Vi lan itte her ansore den
;t;ele lange Artittel, der paa det bestemtesie slaar Material
Hismen liae i Ansigtet. Men det ansørie er nsok til at oise,
yat Hr. Christian j sin Anførelse as nævnte Virtittel har
stemplet sig seiv som den, der sarer med Usandhed Men
idet hanger sammen med, at han hnlder en Lcrre, der nor
lGud til et Menneske —- oa Mennestet til et Dyr.
14. Som Afslutning paa dette Punkt stal feg tillade
mig at afstrive folgende as en lutherst Teolog her i Land-et,
nemlig Professor, Dr. teol. R. F. Weidner i Chicaao.
J sin Fortoltning til 1. Peters Brev, Side 165 i Noten,
»siger han: »De, som hylder, hvad man talder Læren om
;betinget Udsdelighed eller Annihilatianisinen ldet er Til
»intetgørelseslæren), paastaar, at Mennesket er ikte as Na
lturen udodeligh men at Udodelighed er Firisii Gabe til
de troende, og at der-for de troende alene opnaar udsdeliat
sLiv eller uophørlig Tilvaerelse, og at alle ikte-troende Flivcr
Htilintetgjorte Tilhængerne as denne Anstuelse (Olshausen,
;Nitzsch, Rothe o. s. V. blandt tyske Teologer, Locke, Cole
ridge, Wetts, Whately, Date as Birmingham, Ebro. Wshite
og andre i England) er langtsra enige angaaende Tiden
sor denne Tilintetgørekse, idet nogle paastaar, at den ittes
troende gaar ud as Tilvcerelsen ved Dudem medens andre
antager, at de ugudeliges Tilintetgørelse sinder Sted i
Dommen. Sandt er det. som vor Frelser leerte CJVhs 17,
3), at det evige Liv, Udødelighed i hojeste og suldkomneste
Betydning, kun kan nydes as dem, der aandeligt tender Gud
og tror paa Kristu5, — «det er en Naadens Gabe, som
alene de hellige har Del i, —- men uendelig Tilværelse til
lceggeö paa mangsoldige Steder -i Skrtsten Synderen og
den ugudelige, saa vel som dem, der er evig frelste ved
Trom. Jntet uden absolut Udsdelighed sog uendelig Til
vcerelse sor de ende, saa vel som sor de retssærdige kan
rettelig sortlare saa alvorlige Ertlceringer som Math
25, 41——46; Mark. B, 29; 9, 48; Joh· B, 86; ö, 28—29;
Rom. 2, 7—-9; 2 Theös 1, 9; Juda 7; Aabenb. 14, 11.;
20, 10. Der er aldeles ingen Grundpon i Bibeken sor
Locken mn de ugudeliges Tilintetgsrelsr. Denne Leere er
en vild Spekulation as den sokvendte For-iust, som ttte
engang er i Stand ttil at staa Prpve sor en sund Filvsost.'«
Jdet jeg as ganste Hierte understriver Dr. Wetdnes’s Ord,
sial ieg stutte min Bedpmmelse as Adventtsterneg Leere
om Mennestet, Dsden og Ospstandelsem
E. Adventtsternei salske coere om Sabbaten.
1. En as mine Naboer sagde til mtg sprleden, at
dovedarttklerne i Adventksmen er Artiklen oms Sack-baten
og soc Artttlen om Mit-stet. J shvert Fall-, sagde han«
er det, hdad man mest hører Tale om iblandt dem. Om
det nu er saadan, lader jeg staa hen for Flaestets Web-kom
mende. Jeg tun-de voere tilhøjelig til at mene, at Floestet
er Adsventiisternes Atilleshæl De maa helst ikte spise
det; thi det er ilte blot usundt, men Svinet er et urent
Dhr. Men sede Svin —- og soelge Svin til Dagens hvi
este Pris maa de not, stønt chevelen i sin Tid for i Svts
nene, og masaste gør det endnu. Og de maa ogsaa not
give Tiende til Adventismens Opholdelse og Udbredelse
— as deres Soinepenge. Og det lnnde maaste vcere en
Undersøgelse værd, hvad Adventismen vilde vcere, hvis
sdet itte var for — Sninene og Flæstei. Ester min ringe
lMening, er Svinene, trods deres Urenhed, i Stand til
lfuldt ud at staa Maal med Adventismens Leere, naar den
.skal bedømmes ester Guds Ord. Og saa vidt jeg tan se,
er Flcrst en meget sundere Kost end Ad«dentismen. Men
Smag og Behag er ·sorstellig. Men at sælge det til sin
Næste til Dagens hnjeste Pris, som man seld tror er
usundt og urent og djcedelst, — er meaet vcerre end det
dcerste Svineri. — Jeg er end-og tilbøjelig til at antage,
at Or. Christians Bog er baade strevet og trytt — for
Svinepenge. — Det dcere nu, som det vil.
2. Jnden jeg her gaar ncermere ind paa Adventis
mens salske Leere om Sabbaten, dære det mig tilladt at
ansøre folgende Ord as Dr. R. F. Weidner (Teological
Enchclodckdia R» Em: »Den luthersle Kirte nregter at
sannnenblande Herrens Dag med den jødisle Sabbat, —
ilte at den vil hade noget mindre end Sabbatem men
sordi den oil have noaet meget niere. Ligesom Kristus
er en Fl)pperstepraest, men itle nogen jadist Ypsperstepræst,
Fiaaledesz er HerrenI Tag de Kriftnes Sabbat, som Luther1
Flalder den, Etle Joderneg Sabbat. Vi tan liae saa lidtl
innre den jødiste Eabbat en Passende Dag til lristeligl
lsindgtjenesta som di tunde finde det jødiske Tempel ngJ
dete- Ztitte et pagsende Zted at holde tristelig GudstjeJ
neste paa.« —
Tet er en Hodedscrtnina i den luthersle Kirteg Op-s
sattelse, at Sondagen er inaen jødist Sabbat, men hoileri
paa en sra Eabbaten helt sorstellia Grundvold; tlJi nie-;
den-J Sabbaten ihører til Looen, hører Sonsdaaen tsilj
Evangelieh Dette stadftesfter oasaa f. Ets. Bskskop Grim-l
lundg Ord, som Hin Christian ansører (Side 28). Det:
samme er Tilsceldet med Bistop Resrdam lSide 29). Derii
er jea suldkommen enig med dem. Og ligesaa med Pa-l
sior Fr. Heldeg lsamIme Sted). t
Isl. Naar saa Adventisterne oa med dem flere luther-"
sle Teologer lcerer, at Sabbaten blev indstistet ved Ver
dens Stabelse, oa vil bevise dette ud sra 1 Mos. 2, 2———3,
saa siaer de noget, som bedisligt itle staar i Skristen,
men som endoa har Striften imod sig. Og naar man
cndoa vil have Luther til at stadsaeste denne falske An
sluel«se, saa saar man hans eane bestemte Ord imiod sig.
J sin tldlceaaelse as 1 Mosebog (St. Louis Udgave, Si
de Kl) siger han nemliax »J Martus 2, 27, siger Kristus,
at Eabbaten bled til for Menneslets Skyld, oa ikte Men
nestet for Sabbatens Skyld Men M oses tier
helt stille om Mennesket, oa siger itke,
at Sabbaten er befalet Menneskei; men
ret siaer han, at Gud hat delsianet Eabbaten og hellkget
den.« —- ffor Resten stulde Adventisterne mindst as alt
anføre Luther som deres Talsmand her saa lidt som ved
dereH Gendaab, — thi han er dem en ubehagelig Kamme
rat. — Zom et lille Bevis berpaa skalsjea her ans-Te
hvad «han siaer om sin Tids Sabbatarier· J sin Udlæg
gelse af 1· Mosebog (l·, Side 1009) siger han: ,,J Oster
rig og Merhren stal der, herer jeg, endnu den Dag i Dag
finde-, Zoll, som holder fast paa Jodedom, Sabbat og
Omslcrrelse. Naar nu saadanne Folt trcesser paa andre,
som ille er del lievandrede i Guds Ord, kan de i Sandhcd
anrette stor Stade.« Og i sannne Bsog Side 878 siger
han: »J vor Tid er der i Mæhren fundet et taabeliai
Patti as Mennesler, der lalder sig Sabbatarier, og scm
soregiver, at man slal efter jødisk Sced og Stil holde
Sabbat; og maaste dil de i sm Tid paa lignende Maade
trcenge paa med Onistærelse. Om saadanne taabelige oa
stadeliae Aander ded, Gud verre lovet, vor Kirke, i hv:l
ten Guds Ord lyder oq prædites, intet; Inen paa de Ste
der, hvor arusomme og tyrannisle Ihrster itte vil taale
Evangeliet, er der suldt as den Zlags. Ulcerde og taabe
liae Mennester lader det ene Ord ldet er evig), som Mr
ses her bruger, søre sig vild oa taae sig tilsange, som om
Jtderne sittlde beholde del-es Ceremonier og Gudstjeneste
i Evighed, — og siger, at man as den Grund ille skulde
have asstassct Sabbaten, Ornstcerelsen og andre Ceremos
nier, men man stal oderholde dem.« — Jeg antager, at
Adsventisterne vil vcere mkg talnemrnelige for at have gjort
dem opmcesrtsom paa disse deres gamle og mere tonsekvente
Slcegtninae, der ille blsot holdt paa -Sa-bbaten, men vg
saa paa Omsfcerelsm Og jeg antager, at de anførte
Ord as Luther har betaget dem Lysten til at have ham til
Selslabsbrosden Skulde de onste svider Bested om, hvad
Luther siger om den Stags Aander, lan det uden Banste
lighed staffes tilsvejr.
l. Blev Sabbatsbudet givet i ParadiSP
Jeg stal nu vise, at deres Paastsand om Sahbaten
Jndstistelse for Mennester allerede ved Stabelsem
a) hviler paa en salst Udlæggelsse asf 1. Mos. 2, H;
b) at den strider mod Skristenö bestemte Udsagn;
e) at den har Stristens Tavshed imod fig; —- og
d) at den hviler paa en salssk Opsattelse as 1. Mo
sebog.
a. D e r e s L ae re om Sabbatens Jnsdsstistelse ved
Verdens Stabelse hviler paa en salst Udlceggelse as 1.
Mosebog 2, 2—3. Der staat, som belendt, at Gud her
ten hvtilede paa den shvende Dag —- og at han velsignede
og helltgede den. Men Adventisterne udloegger disse Ord,
saa de komme-: til at sige, at Gusd Herren helligede hve r
sydende Dag sra da as og i al Evighed. Men dette
er en vttterltg Fordanslning as Stristen, en Tilssijelse,
som er aldeles ushjemlet. Den shvende Dag ester Verdens
Stabelse er een Dag og tun en Dag —- og ilke stere. Oder
syvende Dag ester Verdens Stabelse er noget gansle an
det, som Adventisterne og Meningssceller selv hat fabri
teret. Det staat detfor for deres — og tlke for Stets
tens Regntng. Dette er imidlertid langtfra Abt-enti
sternes eneste Tilssjelse paa og til dette Steh. De gaar
ud fra fsom en given Sag, at den fyvende Dag efter Vet
ldens Stabelse var en Lordag, den samme Dag i Ugen, sont
de fsoregiver at holde hellig. Atter en af deres egne Op
findelser, som der ikte staar en Stavelfe om i Siriften!
Der er meget Istørre Rimelighed for, at det var en Sondag
den sprstr Dag i Ugen, hvilket er faare let at vife. Den
Dag, som var den fyvende Dag for Gut-, var nemlig den
forste Dag, da Mennesiet, som var siabt paa den sjette
Dag, faa Guds Sol stige op over Jorden og vidne om
Skabereng Magt vog Heriighed. Og nu staat der jo stre
vet, at hvad Menneslet kaldte Dyrene, det blev deres Nav
ne, hsvorfor da fette sogsaa Dagene? Hat Adam derfoe
soverhovedet holdt Hviledag, saa har han bevisligt holdt
den paa den forste Dag i sin Uge. Det overlader jeg
imidlertid Adventifterne at udregne. —- Det er mit Haab,
at de for Fremtiden vil holde inde med deres falfte Paa
ftand, at Gud ved Skabelfen indftiftede hver syvende Dag
til sSabbat for Mennesket.
b. sThi denne Paastand har itke blot 1. Mofebog
2, 2—8, imod fig, men er helt ud striftstridig Som
bekendt, hævder Adventisterne med tilfynelasdende stot
Styrke, at Sabbatsbudet er en Del, en meget vigtig Del
af Guds uforanderlige Lov, der er lige faa esvig som han
felv. Godt og vel. Men nu sspørger vi: Naar blev da de
10 Vud givne, flrevne Paa Stentavler? Var det ved Ver
dens Stabelse2 Nei, siger Paulus: »Dette vil jeg Tige
den Pagt, fom forud er ftadfcestet af Gud om Kristus,
tan Loven, som blev given fire Hundrede og tredivc Aar
dereiter, ikke rl)kfe, at den ftulde gsøre Forjcettelfen til
«ntet« (Galat. Z, 17). Har nn Adveniisterne Ret i, ai
Sabbatsbudet blev givet allerede i Paradiset, for Sim
den kom ind i Verden, faa maa vi korrigere Apostelen og
fiae som saa:D11 tager feil, Paulus, det var tun en Del
af Loven, fom blev givet 430 Aar efter Abrahsam, nemlig
de 9 Bud, det ene lilev nemlig givet i Paradis, for baade
Syndefaldet og Forjcrttelsen om en Frelser blev givet!-—
Dette bliver aabenvart en flein Streg i Regningen, ja
faa slem, at hele Avsostelen Argument falder til Jordan
For Adventifterne betyder dette vist tun lidet, blot Sab
baten bliver ftaaende Vi holder os imidlertid til Aposte
len. Han Tiger-: 80 Aar efter Abraham blev Sabbats
bndet givet, det vil sige: henved 2500 efter Verdens Ska
belse, hvilket bliver en slem Streg i Adventifternes Reg
ning. —
c. Deres Anfkuelse om Sabbatens Jndftiftelfe i
Paradis har ikke vlot1 Mosebog2 ,,2——3 og Gal 8,17,
beftemt imod fig, men hele den heWige Strifts Tavshed
om at noget Menneske hat holdt Sabbat for efter Ub
gangen af Ægypten, henved 2500 Aar efter Verdens
Stabelse Tavshed alene er intet gyldigt Bevis for ellet
imod en Sag i al Almindelighed; men sammen med andre
er den scerlig i en Sag af denne Art, af stor Vægt —
Og Striften ved, fom sagt, intet om, at enten Adam,
Enol, Noah, Abraham Jsak, Jakob eller nogen af de
gamle troende Fædre shar holdt Sabbaten, men deriniod
not, at de blev salige ved Trer paa harn, der stulde kom
me (fe Hebt 11 Kapitel) Hvorfor2 Svar: De havde
Forjcettelien om den kommende Frelser, men de tendte itke
til noget Sabbatstd —- Og hvorfor ikke? Staat-: fordi
et saadant førft blev givet lcenge efter deres Tiid. — Dette
er en anden, meget slem Streg i Adventisternes Regning
— og dem er der flere af -
d. Ncevnte deres Paaftand hviler, endelig, paa en
falst Opfattelfe af 1. Mofebog For at vise dette, vil jeg
f«ille en Række Spørgsmaal, som jeg vil føge at besvare:
t 1) Førft fpørger jeg: Af hvem er 1. Mosebog stre
lvetZ —- S«var: Af Moses
I 2) Naar levede han? —- Svar: Ca. 2500 Aar efter
Verdens Siabelfe Da er altsaa ogfaa Beretningen i
1. Mosebog 1 og 2. Kapitel nedstrevet.
I Z) Er de Ting, soin bereites i disse Kapitler, af
den Art, at noget Mennefke lunde vide dem uden speciel
Aadenbaring? —- Svar: Nei, færlig da ikte, hvad Gud
gjorde, før Menneftet blev stavt, og det blev jo stabt paa
den sjette Dag.
I 4) Der staat i 1 Mosebog 2, 2, at Gud hvilede paa
Iden syvende Dag; kunde noget Menneste vide det uden
»fpeciel AabenbaringZ —- Svar: Viftnok ikke.
5) Hvem blev da denne specielle Aabenbaring givet
til, enten Adam eller Moses? — Ssvar: Vi ved intet onl.
Iat den blev givet til Ad-,am men derimod not, at den blev
sgivet til Moses.
I 6) Det er altfaa muligt, at Adam slet ikke har vidst.
jat Gnsd hvilede paa den fvvende Dag? — Svart Jfølge
»-Sagens Natur tunde han ikle vide det uden fpeciel Aabens
Ibaring — og Bibelen ved intet oin, at en faadan er ham
Jgivet. Tet bliver endog meft sandsynligt, at det ikte er
Esset; thi hvorfor brugte Gud ellers ikke Sabbatsbudet
fom Prøve paa Menneskets Lydighed, i Siedet for Kund
siasbens Træ? —- Med andre Ord: Slriften bereitet ow
stcendeligt, hvad Gud befalede Adam men den ved intet
em, at Gud befalede Adam at holde Sabbat.
i 7) Naar blev da den specielle Aabenbaring om Gudz
Hvile paa den syvende Dag givet Moses? —- Svar: Sack
vidt vi kan fe, itle for han var paa Bierget hoö Gud de
40 Dage og Natter, efter Lovgivningen paa Sinaj, sont
der bereites om i 2. Mosebog 24. Kapitel.
8) Altsaa er i Birkeligheden Sabbatöbudet strevet af
GUId paa den ene af de to Stentavler, for Moses hat
nedsirevet Bereiningen i 1. Mosebog 2, Hi — Spar
Derom tan der ifolge Striften ikke viere nogen Tvivl.
9) Kan da sikte Ordene i 1. Moseng 2, 3: »Og Guf
svelsignede Iden syvende Diag og helligede den; thi paa den
hvilede han «fra al sin Gerning, som Gud havde stabt vg
gjort«, —- voere tagne fra Guds specielle Aabenbaring i
Sabbatsskudet paa SinaR — Stur- Det synes at vcere
god Grund til at antage det.
10) Jeg hae hidtil gaaet nd fra fom en given Sas.
at Adam sog de andre ganile Fædre havde en Bibel, sont
de tunde læfe i, Tigesvm vi? -- Svar: Adventtsterne sy
nes at have en lignende AnWelse, og detpaa shnes derei
Paaftand om Sabbatens Jndstiftelse i ParaMfet at hvtlez
men det er ikke Bibelens Styld; thi den beretteo intet
derorn.
GussetteU
