..Yanskerkn«.
s halvugentlig Nyhedss vg Oplyss
uingsblad for det danste Folk
i A m e ri k a ,
udgivet as
DANISII l-L"l’ll. PUBL. HOU8E,
Blum Nebr.
»Bosheit« udgaok bvet Tirsdag pg Fang
Pkis pr. Aakgang
ldc Istenede States 81.50. Ublqndet 02.00
Blut-et heraus i Fotstud.
Destilling, Betaling, Idtesiesomndting og
Indes angaaenbe Bladet adkessereg:
DAlell LL’«1’H. PUBL. HOUSL
Blatt, Nebr.
siehest-n A. M. Andenen.
Ille Bidtag til ·T—anske:ea«s Jnvhom
Ifbanle11gek, Korrespondancn og Amkler
If mhoek Art, bedes adresseretk
A. M Andersen. Blatt, Nebr.
Innere-il at the Post Otkice It Eli-in Neb«
II second klas marter
Advettisink Rates made know-s uhsm
Ipplicatmm
,,Dan5keren«
Ilion sendt nl Subsikibemer, indttl udtryk
ichs cpsigelfe modmges at Udgiverne, og at
Gold et bereut, i Lvetenssiemmelse med de
Fotenede Statut Posilove.
Naar Ort-ferne henvendet sig til FolL der
Ivetteker i Blut-en enten for at ksbe hog dem
aller for at faa Lptusning om det avertekede,
Icses de altjd nmmle, at de faa Von-risse
Iuntet i dem :-:3:-. Tet vil Iære ctl gen
Idig Nycte.
I-:
Den forenede danste Kirtks
Aarsmøde.
(Fortsc.t fra Eide L)
Grund af, at Der svar indlagt Banne
apparat og tobt en tm Mafkine. —
Fremsiridtet vifte sig Verfor howde
gelig i Forøgelfe af Værdierne. Ten
ne Jndberetning med vedføjet Sta
tus vil komme i Aarsberetningen.
Af Kassererens Rapport fremgit
Let, at der til vore forskelligie Missis
ner i Aarets Løb er indkommet noget
over 811,000.
Rappsotten fra Bomehjemsftmelsen
mevdelte, at begge Hjem for Tidcn
underholder 44 Børn, 24 i Waupara
og 20 i Ell Horn. Paa det sidf1e
Sted havbe der vceret Bestyrerfkifte i
Aar. Den forriqe Bxftyrer bavde re
signeret, og det bavde vors-et meget
vanfkeligt at sinbe en ny.
Hjemmene shasvde det sidfte Aar
haft en Jndtægt af 88,605.27 og en
Udgift af s2,633.19. At Jndtægten
havde været faa stor skyldtes, at Mri
Filipstm Staplekyurft, Nebr» thve
stænket 81,000 til Hjemmene.
Der foretsoges nu Valg af Komite
Nr. 2, og mens Resultatet af nenne
Stemmegivning blev opgjort, oplckstes
Rapporter fra Prætsteenletomiteen og
Ungdomskomiteem
S e s s i o n e n Torsdag Esset
middag aabnedes af Past. L. Weder
sen, C«hicago, med Oplæsning af
Sal. 123 vg Bon. Stolebestyrer Kr.
Anker oplæste Rapport fra Diana
College. Dei hat-de ialt været befugt
af 135 Elever det sidfte Aar.
Efter Oplæsnsingen af fm Rapport
resignerede han som Bestyrer. Men
da vi ille var ncervcerende under den
ne Sessivns Begnndelse, kan vi tun
smeddele disse nøgsnc Fakta, som de
et meddelt os; Rapporten vil jo kom
me i Aarsbetetningen.
Der foretciges saa i dinne Sessum
Balg af flm Komiteer vg af Sam
fuudets Embedsmænd, Seit-tat,
Kassetet og to Duft-L Alle disfe
sidstr Balg var Gewvalg.
Et Par Vilfener. Ved Slutningen
. af Formiddagssessionen Vom der Hil
sen fta W P. h. Mille-: i Gram
ville, Mich. De var omgivet as Bank-,
saa han site kundh komme til Rats
W. Wtsindeksen vestpaa var
W, sum- han sit W senvt
sper- Detwit san m alligevel med
II sW Den enden Wen var
fis sitt-www C. sp. Steh i
W Don havve bestemqu reife
is Diamant og tut-de da site viere
Its, fes-U Ostin holdtes san
., ,M.
? Dei ver W bannt Tor-das Ef
4 im s- eid-d W
HWDC yet-contra
r.« Den er en indre Kraft. Her
anføtte han Ord af Hans Tausen:
,,Troen er en vaeldig Kejserinde, der
dicker kraftig i Sjcelen«.
Pasi. Wederer talte am Troens
udadvenbte Vitksomhed. Den er diri
fom i Heilig-den Dei et naturligi
at elste, naar man tror paa Herren
sag lbians Kerlighsed Denne Troens
Virksomhed i Kætlighesd viser sig saa
d1.a.i at et troende Menneftef spler
Smerte over dem, der endnu levek il
Vantto.
Andre Bxpdre udialie sig ksoti i
vassentlig samme Reining.
Past. J. Pedersen udialie sig nsoget
om den særegne Tro, om few-stetem
Iper, sog anførte Ludvig Harms som»
IEksempeL Og saa anførte han en?
Udtalelfe efter en anden: »st! men
ian du iike lobe, saa gaa, — og kan
du ikie gaa. saa krab, —- og kan but
ikke ktybe, saa lig der og kaab til
Herren am Hjcelp, saa vil han udtcei
ke sin Haand til dig, og da kommen
du op«. Dei var en skpn Stund. ;
A f i e n m ø d et Torsdag Aften
holdtes ogfaa i bei Frie VeV Siinnet
af Maanen og saa en ftor Logic. —
Førft talie Paft Naarup ever Lr
det i 2 Kot ö, 18 fng Alt Vette er
af Gud, fern fotligte as med fig selv
Mo Jesus Kristus, og gav as Forli
gelfens Tjeneste.« Einen talte Past.
Thfsted ud fra AP. Ger. M, 42 flg.,
og Past. Christiansen sluiiede meb at
minde am ei beiydningsfuldt Møde
paa famme Sted for 10 Aar siden, da»
den gamle elfkelige Broder PafiorF
Trandberg var iblandt as og talth
særlig vm Blobets Betndning. Tet;
var i bei hele taget en ston og anlang-!
gelig Aften.
Ftedag Formiddag: Vi;
ftal ikke ineite med Jndledninget. —l
Pastor Heede takie til Begnndelse o-!
ver de fptfie Vers as Profeien Eil
dei äs. Kap. «
Nu var der kommen saa mange
flere, at der var 48 Delegaier cg II
Præsiek til Siebe —- altsaa 103 stem
mebeteitigede Mehlemmer af Modet.
Ved denne Sessiion begunnte Rats
rnpdeis vigtigere Arbejde. Hintsl
havde man kun —- Lpbyggelfesfiun
derne fraregnede — vcesentlig hatt
Jndbeteininger og Rapporter og faa
foretaget en Tel Balg. Nu var Ko:
mite Nr. 1 færdig til at rapporiece
og ftemlcegge Forslag til Drøftelsr.
Den-J førfte Fotslag var en Ratte
Punktes angaaende
Kredsmissionen.
Nu blev der Liv i Diskussionen
Dei forste Punkt i Komiteens For
lflag gii ud paa ikie mindre, end at
Samfimdet opketter ,,en hel seh-stagn
dig gennemfsrt Krebs-anstian Der
spries en virtelig livlig og interessant
Diskussion vtn dette Punkt. Der tak
tes aabent for sog imvd, men ogsaa
med Forstaaelse af, at man paa beg
ge Sidet vilde have Liv i vor indte
Mission. Punktet naaede at llive
affiemi lige spr Middag, —- 56 stem
te for deiie Hovedfotflag i Kredsmiå
sionssagem og 17 stemte inwd
Saa sluiiedes denne Sessivn med
Assyngelfen af Missionssalmen 308.
(Mere.)
Den høietc Kritik nf
Pentateuken.
Af William Green.
H Oveksat af
,Oluf Olsen, Præst i Horsens.
Anmeldelse af F. Stahlfest Møller..
(Eftet »Kr. ngl.«, Knbenhaan
Dei er sitte saa let, som det maastef
kunde forekomme mange, at bestemme
Bkbellritikkens Stabe i vore Dage.«
Da det mægtige Angreb Tom paa det
gamle Testamente, siom ogsaa nmte
Skrift bestæfiiger sig med, synsteö det
at være et Fremxstridi. Men i Bir
teliglheden var ldet det modsattr. Dei
oft-sie nemlig de starke Angeeb paa
det m) Testamente, sog hvad man deri
gennem egentlig vilde nna stem til,
«Angtebene paa Jesu Kristi Person«
Men hvot vidt man nu end waan i»
den taki-st- Behcmdting as det m, Te-?
statutentes Tetsi af Affsattekfestiden
og Zovfattemes Tromthghsy blev
det M en Damp paa Siedet, ver
gew et saure magett Ubbyttr. Man
mache addrig Ader-, alles-M hen
til Jesu Krissti Person. Bache hans
Liv, W Gerning og handdrd staat
i et san »um-Meldcti, personligt« vgl
endog konktet Forhold til -alle Ti
der, og alt hvad der hat sjcelelig Gyl
dighed, at selv om man lunde mod
bevise hvett ngstav, der var sikevet
derent, beholdt dog Jesu Liv, Ger
ning og Ord deres afgøtende fiele-«
lkge Værd for hvert Mennesles Sam
vittighed Og hvad lan al Kritik
hjælpe, naar den dog ikte toller ved
Livets Sandhed i, bvad Evangeliet
forknnder os.
Vlngrebet var altfaa tnislyllet. Da
var det, Kritillen vendte tilbage til
sit for-sie Kampfelt, nemlig det gamle
Teslatnente. lldsigterne tnaatte her i
alle Maader kaldes bedre. Her er det
nemlig itle del almenmenneslelige, der
trader frem, sont barende Undetlag
for Gudsaabenbarelsen Det er
derimod et scerliat Folls indTviduelle
Nationalitet, oa det endoa et Fall,
der i alt, bvad dets sjæleliae Lin an
aaar, faa aldelek danner noaet ejen
domtneligt for sin» at det snnes at
tunne afgive et Erejl for, hoad der
anaaar Menneflets personliae Lins
rg Zamvittigkedåfdrbold i al Al
Ittindcliabed
Lan-sen for Kritiklen maatte bli
te en debbelt, del-Z at give-, brad det
namle Testamente talte ons« en fsa
kraft klar-alten at enkwer Vlnvendelse
nden for Jodedscrnrnen dermed dar
assist, dexxzs at Vaavife, at alt. bvad
der Var lkjenstand fcr del aamle Te
stamentek Vektandlina iltaynlnnke
lnnde disfaltei Ers. ttjndsaabcnbakels
fette Exandrnnth men ene fom en
lulturel Udvillina
Tet er derpaa at Flritillem navns
lia med Wellltaufen tnen for øvrigt
kned alle ssne dnatiae Da idriae Fan
mand. bar sat al fm Kraft ind.
Hvad bistcrisl er, maa jo bistorisl
kunne mvdes, oa Lvaaven var ilke
at tolle i og for sia, i del mindste i
det ftvrre taaet, ved noaet af det gam
le Testamenteg Jndbold ellet de An
stuelfer, men derimdd ved at lade del
clt dlive Resultat ene as en Kultur
ndoillina ca frenttrcede lun fotn je
disl bistorisl blinden aflræfte del
(kvi»abed5indl)old, det vilde her-de
Tet aamle Testamente sinlde væee
der jødifle Follg nationale Kultur
ra Reläaionehiftorie, men intet vi
rcre. Der udfoldedes faa en ncesten
Anlin anstrengt Vitlsotnhed ened
Ombytnina, Jndfletnina, Fortvlls
nina Ia Fortlarina Kun et maa
ri tilftaa til Kritillens Afte; den dil
de ille overfxsrlnge eller fordanfte no
net.
Lg hvad hat været Biblenå For
svar?
Det samme fra Beanndelfen Ia
tndtil nu. Biflcsv Balle beanndte
med, Biblen forfvarer sig feln Der
trcd staat vi endn11, Da det litterate
Ilrbejde, vi lerved anbefalet Almen
beden, er et acdt Vidnesbntd derow
Firktillen hat haft en mllende Be
tndnina, og alle Bibellæsere er den i
faa Henseende Tal stnldia,.men den
bat aldtig erobret den Stanse, Bi
stov Balle alletede peaede paa.
Dei fyntes ftrals, da den modetne
Kritik begyndte, smn om den gansie
siulde betage alles Sind. Selv de,
ter vilde dcerne orn det gamle Testa
mente, var som vverrumplede og
vidste itke strals, hvoeledes de stulke
mode de mangeattede Jndsigelser.
Man sagte at paavise den vilkaar
lige og ubeftemmelige .ermgangs
m-aade, Krititlen nckften aldeles kri
tilløst anvendte. Men lidt efter likdt
tckbte det ovetvceldende Jndttyk sig.
Det ovenncevnte Bart et en velgs
tende og klar Redegsrelse for, besor
ledes sBiblen fotsvaret sig felv. Der
laldes nogle femme-de hjælpetww
per til. Det er Biblen selv og dens
entelte Bogen der i ukunstlet Sim
spelhed gsv naturng Rede for baade
Plan, Sammenshæng Matbesfestid
vg Anlag. Alt Wut-les paa en
jævn og praktist Maadr. Og dog
fremtommem der nye og dygtige
Synswmkter. f. GU. hvor der sales
one set-en og de forstellige Steder.
W Laden onnales og Behandlei i
Moses-gerne Men det gms paa- en
Man toltg sog stille M, at det
sagte fast Lov M at see sig felv
see-wende ved esen MWgt
M san navnllg Welle schief-sin
gen pg hele den W VI If beste
Zweibe, Mk W Plan
sc We MS M W
og uinigt, at de opftmdue
Modsiselset full-et as sig selb. Des
dee hat Mai Wesen sog-nie
des t M Ub, M few M Judex-M
at W, sp- at teile sag Magd
ee W M en me W ein«
m »F exc- eg a, ·- em des-M
si- ikeze m sW
det gudsaabenbatede og det rent ji
distnationale. De holdes godt ude fka
hinandem og shvor de net-des, blivet
det Shmvittighbdsfotholdet baade
til Gud og Nestern Lyset faldee over.
End ikte, hvor den jsdstsle Camoni
lev belyses, faat vt Spec as en jødtst
Religivnshistvrie, men derimod be
ftemt et Falk med en egen Nationali
tet og flatpt udviklet Samvittighed,
til bvem Gud detfor tun tale, og
hvem han bete-or sin Lov-og sine For
jættelser.
Ethvert For-sog paa at lave en
Kulturudvitling man falde mat til
Jvtden under Pnavlklningen af et
saa uklnafttgt Folh »so-m Jodernes
netop vat, i Gudsaabenbatingens
eigeste Tid baade under Moses og
Dommetne, for at ncevne det.
Vi lan sammenfatte alt, hsvad vi
gerne vil udtale om denne Bog, i den
ene Bemætkning: Den ladet Biblcn
fetfvare sig selv med en saadan Ro
og Stilshed, at man faar det bestem
teste Jndtryk af, at den magter alle
de Anat-eh der hidtil et gjort paa
den« Den ladet sig ikle lolle til en
»Sa!n:nenblanding af det guddommes
ylige og det jøsdifte, hvonved den tun
Yvilde sorvirre det Jndttyl, den vit
gelte vaa Smnvittighederne.
le Lplnsning for dem, der itte er
cbjemnte i Bibelltitillen og dens for
ftelline Etandpunltek, gennemgaar
Bogen diese pasa en praktisl og llur
Monde, men lan selvfølgelig ille for
lene dem en Interesse, de itle hat.
Vi stal ilke indlade os videre paa
Bogens Enleltheder, men lun anbe
fole den paa det bedste, udtalte vor
Tat til Oens Oderscetter og onste den
Lnlle til at fredlyfe manges Sind,
som Bibellritillen hat foruroliget.
Rcut Flag!
Zin! bat Tit heift dct ten-: Fins
Lver bin Gerning Nat on Tag
Fugu meb Jesuk fein Bannermckrtc
Der fcm en ftraalende (.5Vinbed;-tætte
Bann iin Vej til toldeftc Hjekte
H
g hat Tu tun langfcnxt bcqnnst
nt steife
Flog-ex fein-. pro-set i Ztokmen tnejsi«.«,
Da ital Tu oide naar tl Tons dct
slnoer
Med Jequ soxn Emrnxand rq den
fom lsyder ;
Nærrnere Gut-, Bennen fm stvder l
In links-am Flanet er Ftendemasrle
Pan dem, der i lend Da i Sandhedf
virte,
Lisilelæt bliver for Tig en Borgkni
Trn Zeit-H Var Den, fom stutled Jl
Sorgen
sittbgfkeben lnser fra Vanftemorgen
Ja Flaqet til Ton-:- for Jnlenat,
Flag, for vor lære Paafteftat,
Flaget til Tons for Pintfetid,
Flnget til Tons for bang Frelser Id.
Zorn var og var-er til evig Tid
Jan Franc-ich i Juni Ums-«
Emil Sprenfen
«- - «
) Lvenstaaenre Vers et vi anmodet
sont at optage ,,E uforanbret Stillu
;te«. Red.
l
Fritænterne og Vattelicn.
De engelste Vettelset hat gjort et
Dybt Jndttyt paa »moderne« Aander,
striver »Kr. Dagbl.«. Med Undren
hat disse fet, at Krittendommen er i
Stand til — uden synlige Aal-sagen
uden forudgaaende Jan-erneuen som
tnnde lade ane den kommende Can
delige Revolution —- at betage Tusim
Oder sog atter Tusinder, som levede helt
Juden for den.
De engeer Fritcenlere — Stuntt
Millz og Verliert Spencers Disctple
J— spgk secvfscgeng at fokucm Vat
Itelsens Natur, Krcfter og Magt tent
Mannen-agi- psyckscpgisk pg com-no
nisttst. Men det er paafa»ldende, saa
mange Kunster de man sinde paa for
at ftsmflasse Not anstatt-dis- For
standsisortlartngen .
Mere merkellgt et det, at wogte af
dem, der Mc vtl bist sts for Guds
Acad-I og Guts Ort-I stets- ths
mkbyrd i Wurm wenn at stulle
We W Mlsm paa fri
tæuietst Grund: biet de faat Zagt
Viellessesmewbem wen-et de at fette
en Mit Beiseite i M J
den Grad blinde-staat de altsaa over
for Muhm- Magt og Met- Evan
gelium, at de trot, en Dumcuttetmi
ellet We eudda en Sptdtdokgets
Fritcenslerietö Jde vil tunne stabe
»Bækdelfe«, blpt der benyttes den sam
me »Metode" som ved de nuværende
religisse Befiel-sen
Saaledes striver Dr. StantonCoit
i Tidössiriftet »Ethics««, at, hvad man
trænger til, er en fritæntersk Zing
sner-Smith (den belendte Zigpjner
Vettelsespmdikant i England).
! »Hvad den etiste Bevægelse men
ger til, er en Zig-jnet-S«Inith, frem
gaaet as den« Den burde have Hun
drede af den KaliberC
; ,,Lad os faa sat en ettst Væltelse i
Gang. Lad os holde Moder med det
«ene Maul: at gøre Mennesier gode
sog gode Mennesler bedre. Lad dette
«Maal blive det bestemtnende for Mo
dernes Karalter, Orden og Aand.
ELad os saa sige til de Mænd og Kvin
der, fom i deres Hierter begærer fra
nu af at lebe et retfærdigt og fuld
lomment Liv, at de maa staa frem
:og sige det. Lad os faa sige til dem,
«,,fom elsler«, at de med et offentliat
soflagt Løfte stal ,,overgive sig« til
Ikenne Gern-Ing.
! Lad os derncrst fremholde, at den
Fcnefte Vej til at bevore, styrle og se
helt pan denne Overgtdelse, er — forst
cg fremmest — at forenes i et organi
feret Samfund med andre, der er be
sjaslede of den samme Ide.
Saadanne Moder maa fckrlig prek
qcs af deiie Program: At de tilftedes
jrsærende, som elster det rette, kaldes
Tfrem til at aflægge Bidnesbyrd her
ioxn og at saadanne Personer bliver
optagne som Medlemmer af det etifle
ISamfund. Men der er andre Pro
grampunlter, som ilke maa savneS.
Der stal scaledes synges hymnet til
Retfærdighedens Pris —- Hymnerjom
ikke indeholdet det mindfte Otd eller
endog blot smager af en Tro paa
foknuststridige Teotier ellet Laube
grebek, svm viger uden for del Om
raade, der betet menmsteligt Kon
ttolmmkle.
Vi ejer faadanne Hymncr —- her
lige sosm »Salmerne«, de store Dig
tek-Prsofetets Lyrit. Vi ejer lige faa
ypperlige Melodier, der striver sig fra
lige faa store Musikeres Hemden Lad
os ligesom Wales’ Nitsch-Stank
lære baade Orb og Tonek i den Grad,
at de maa btyde sig Vej sra vore
Hjerier. —
SomBngeregn fta Sommer-Esther,
fom - aarer fra Øjnene pipler«.
Hvis Dr. Stanton Coits Jde via
ker Anklang, kan man altsaa vente
a? se Selpretfærdigheden scette sig
bked og glad til Sæde i een Sal,
mens Syndere i en anden Sol flos
ies om Syndeknes Foklabelse i Je
sus Kristus.
Coits Jde er egenflig as famme
Natur fom den fvitcenkersie Zvndagss
stoleite —- udspkungen af en bemmelig
Angst for, at Kristus sial vinde for
ftor Magt —- endda i vore oplysie
Dage.
Dei er imiblertid forgæves med al
le beres Anstrengelset for at vnnte
dekes Faitigdom med laante FfeL
Staat der itke: »Herren ler, Her
ten spottet dem«? Det staat netov
i af de ,,Salmer«, som Dr. Coit vil
bade erstattet med en Hymne H den
fpidsbsrgerlige Pænhed.
fw
WWMMWWIWWWMM
Mlkommen etc-—
Mod StrOIIIIneII.
II. c. Israel-. III-stop.
Denne Iominlige Vog deI med enesIacIeIIde GruIIdighed, Muth-b og Moor
behandlec oc- I Tit-s III-II bIctIIdeIIde kIIIelIge SpsIgsInaaL Nyrakionalismm ud
im et crgIe luthitsk Standpunkt, bsk nbioluc lases as enhver IkoeIIde Mund vg
Kuinvr.
Fokfakkemi stkiun selvi III Zuwid- ,Ieg hat sites-et for Menisbedm III
Iot Theologekne euer ketteke iok Iheologeme kun, for Iqa oidk vgsaa be hsm III-d
til MeIIIgheden«.
Mod III-mann« er delt i folgende Bis-III: NelIgIoII og KIIsIeIIdomz Moml
og LIv I Wut-; T eII IIye FoIIyIIdeIse Zorfets Erd; Jesus of Nazaret; Troen ocI
VII-elimian Zpkrdt FægIIIIIIg.
Den Iokequgende IIye U gaoe et tkykI paa gobt Papik Ined smukke og Iydkhg
daane Typu, iIIdeholdst 226 ckcaosidet. Gobt inbbundnh P,s. stock
Svar.
If I. Z. Heuch. siskdp.
En Jouiæmlse as ,Mod SIIoIIIIIIeII«. JIIdeIIIdeII lig »Mot- Stummen-«
Pkis 85 com-.
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE.
But-D NEM.
CAOWWW
j
Z
WWMMWFNWCHO »Es-Oz- NOT
TOIOWWHOW
.- MGOGWWGWWWH
I
Portællinger og .-agaer.
III H. k. LSIOUL
Dette udnncrlchlc Yxcrk i trc snmlinger ;IIIb-.l.tlcs I. Inm
Forstc Sumlines 3528 Siclcr koste-r Ade-» «Inc1cIIs;IIII1iII--.
Sidctx 5()c. trulic §:IIIII·In,-,-. 288 Sälen »Hu o» hoch «.·!-I
31.40. lIIIlbIIIIIchIi Papbind med Solid R) Iz· Kuh Ilkn. . .-I
den er udsulgt.
Dank-III ballt. IDIIIIL III-use,
Bl(1jr. zqcljlsp
?
H
L
HEXE-«
Ttkoaswkns vwnm »
Ny Umw- 1 den mesi omhyggelige og ndgwakeude Lvexfsrikelie.
Temu vekdmstuusnue Vog, surebk over bete Jokdkloden c hundreds Ernste-liege Sprog bst
nur«-es I »der Hjem ZM chaosider i imagfuldt Bind.
Iris 70 Seins.
Pragtudaave af En PilegrimS Vandring
nnd iokklakenve säumt-sinniger as Nev. Robert Maguike, D. T«, samt Form-mep- Lev
nedsbeshiuelie. Mkd 13031111snatmney kegnede as Vamakd og andre. 538 Stdn.
Jnvbunoen t Hhimngsbjnd 02.50. J hel Mokocko og Muhan sit-äu
DARlsll LU’1’H. PUBL. HOUSE, III-Alk. NBBR
T» »o» fes-»u- «» »Es F,,,Z—
Sælgei i Danish Publishing Dense, Blatt, Nebr.
"W Mut-www
« I "Seud--- Tit Damian-L
, ,,Yansl-teren« »Dann-Irren«
M sahn, Mode-, Brod-h Cjstm Ica, 02.00 satlig - irit Micndt to Gange
. seuinde elle- Clagtninqe i Don-umk. Its-umg.
l VWWWOWWW
