i AMMMW
»D«nskeres« sdkommer hvet Cikschg Og Ftedag- Tirsdags-zldgave. »Danskeken« kostet tun two pr. Aas-ganz ’
Nu « g «-,· Blum chr» Tiksdag d. 20. Juni 1905. 14. Aakg.
Den foretiede danske Kirkes
ZlarSmodei Cedar Falls, Ja.
Bed et saadant Mode fremlaldes
der mange Tanler og Forestillinger.
En last og fremragende Missions
mand himme i Modekkirlen fagde cn
Gang, eftet hvad der er fortalt os,
at »de titlelige Forhold i Amerika
netop var Udtryt for, hvordan det
ilke flulde være.« Lad Vere,
at han gerne fta flete Siber set
tunde bave Ret i denne sin Paastand,
saa lommet man under et Mode
som dette dog let til at tænle paa,
hvor velsignet det er med den Fri
hed, vi i dette Land nyber f religiøs
Henseendr. —- Der oves intet Ttyk
paa Samvittighedetnr. Enlyver Be
lendelfes Medlemmer lan famles i
Fred oq Ro og dyrle Gut-, efter fom
Samvittiaheden ttlsiger. Vi lan sam
les, bygge vore Gabst-hasc, ordne as
til Samfund, vedtage og folge vor
egen Forfatning, famles fra nas-: cg
fjetn for i Fallesflab baade at labyri
se herren, fortynde hans Evangelium
og varetaae Kttlens timelige vg«
vetdslige Tatv —- vg alt dette uden
der laws pc mittbe Hindrtng i
Bejen, ja endog under Besiyttelse af
Landets Lin-ve. Dette er velsignedeH
Gabel-. Mann tst vi not sige, atj
det er llttryl for, sont det bot væreszl
Men ljrsokdan sial vi saa fottællej
fra e: Ame-mode, saa det kan give
Laterne tset rette Jndtrnl cf Modeth
Fra een Side set er Vlarzrnodet ja
fortrinszsois Zamfundxti eller Mir
ten-:- Fskttetninasntsode. Mitten bar
sin jotdisle Tilværelse, sog Den lan
ille regte sit Kalb uden at ordne
stg inb under de timelige Haar book
under den er ftillet. Den bestaar jo
ogsaa af et start Tal as enlelte Med
lemtner, ca de fleste af denk Opga
ver maa leises i Fallesslalx Disse
Omstcrsndisfkeder nødvlenb7aaor Firl
lesforretninaerne, sont Alatsmeiket
maa befatte sig med. Men ved Sitzen
af at vcrte Zamfunbets ForretnivaåsJ
msde er Aarsmødet vgan Samfnns
detö ftprste Opbnaaelsegn1ode. Det«
et Kitlens state aarlige Falles-hof
tid. Qm det nu lan lade sig gsre
at meddele lidt fra begge disfe Si
der af Aatsmsdet, del et, hvad vi
stal preve.
Mecs hpjtivexig sinds-O
tjeneste aabnedes Aargmodet i
Nazareth - Kirlen i Cedar Falls
Onsdaa Fotmtddag den 14. Juni.
Ved denne Gudötjeneste forkettede
Sam«funbets Formand for Altetet.F
Mentasheden sang Der-ten Pris gen-;
nem Salmen »Til himlen rælker din;
Mistundhed Gud«, oq Past. Dam-.
siov ptreditede lsaver Spl. 126 som ?
Gut-s Bøtns Glatze, Sorg og haakkl
Denne Ptædlken eller Aabnlngstalet
vll blive at lcese i Aar-beketningen.
Eiter Predilen sang Menlgheden
»Na talker alle Gub.« Esierat
Belsignelsen var lyst fra Altetet,
fluttedes Gudstjenesten med Salmen
»O, starrt-e Miste, Mentgtljedeng
Herre«.
Jdet thmanden erklcesrede Medet
aabnet, mindede han om Notwendig
heden af at ,,-leve i Aanden og gaa
feem i Aanden«.
Stedets Brust, Past. H. P. Jen
len, bød de fremmede Gester Bel
sommen og udtalte soerltg det »Du
fle, at ,,levende Vandttrømme« (Joh.
7, 37) tnaatte sivde igennem Aal-s
mit-et.
Onsdag Eftermtdsdag be
gyndte saa Fordandltnggmsdei. Det
fix-sie i Orden var at tage Mgneli
se over pthdets stemmeberettthede
Mdlemmer. Der var- ankommen
42 Dei-satte oa 41 Priester. ]
Folgende site Menigheder optoges
»i Samfundet: Mthesda Mienigheiz
Ward Co» N. D» —- Logan Mgh.
Hotvard Co» Nebr» «—- Bethania
»Mgh., Moline, Jll. og Vor Frelsers
zMgh., Fetndale, California. Pasi.
J. M. Hausen bad, anmodet af For
manden, om Herrens Velsignelse over
disfe Menigheden Formanden op
lckfte saa sin Jndberetning til AMI
«modet, et Par Referenter til engelste
»Blade 11dnævntes, og hvad vi talder
Komite Nr. 1 ttil at gennemgaa og
stille Forflag i Anledning af, hvad
Formanden bar henftillet til Aal-s
mødetd valgtes. Endnu før denne
Eegsions Slntning naaede man at
børe Eekretcesrens og StoledireItim
nens Jndberetning.
Alle disfe Jndberetninger vil blive
trylt i Aarsbetetningen, faa vi her
tun flal meddele et ganfle lort Ub
dmg as dem.
Formanden gør i sin Jndberetning
opmcerisom paa, at der gaar en
»Glædestone og en Nidkcethedstone
igennem« Visitatiorernes eller Krebs
fotmcendenes Rapporter til horn. Fra(
ikie faa Siedet meddeles, at Herren»
lægger ftadig dtem til Menigheden,!
sont ladet sig fresse, og fra et Pai
Ktedse meides der om starre aande
licie Bedo-gelten —- J det sidsie Sam
fuiidgaar er der fokefaldet gansle faa
tkrtrfterforflmtelfey hvad Fortnandenl
ser fom et Tean paa, at vokt leere
Kirteiolk »Namida fuldere at for
staa, at de nuddommelige Gover,
Oridet og thramewtente, langt,
lanqt overaaar den mennesielige Beq
gabelig iom af faa mange ved saa’
manqe Lejligbeder bot været set mere
paa end paa Herrenssstaademidler ogs
rige Velsignelfe ved at have dem i sinj
Midn- (
5 nikkek kk i Acmis M bieven
inwide s
Bornestolen vinder i For
staaelse omtring i Mentghedeme. Det
er g-odt; stal Kitken komme paa Fade,
maa der begyndes med Weinens
Saa beretter Fotmanden om Gen-i
hitsenek fka »Den dunst- xiiw i A-!
merita ved dens Fokmand, sra »Den!
fotenede notsie Kitte« ved dennesi
Ineinand, og vokt Udvalgs Fotmand
i Titanias-L Provst F. sei-them hav
dse bedet vor For-stand um at udtale
lfølgendlu »Den sforenede diansie
evangelist - luthersie Kirle i Ameri
ka maa blive de lutherste Princip
per tro, Principperne som Troen og
SkkiftM og at denue Kiste i Ame-;
tita maa vcetle og mere Gudslivet,
sna den maa udfolde et kraftigt Ar-»
beide for Guds Rige og til Herrens!
Me. Fka den yvke Mist-one it- »de.
i Kolbing var han anmsodet om at (
bringe splgende Hilsfent
»Vi Instet, at vvte dere paat
den anden Side Atlantethasvet maaj
sve et velsignet Arbejde til herang;
Ære og Landsmands Frelse der-»
ovre.«
Vsor tndre Mission og Meestestwl
len bot have den fsrfte Plads i vore
Hiertey udtaler Formandem Krebs
missionen kommen vi senete til. »
Om JndianetmisstisonenJ
er der tkke stort at sige. Den hats
gaaet stn jeevne Gung." Mifs Marie
Christensen hat resigneret fra itn
Post, hvad der tuede være mindre
cheldtgh da Jnvianerpigen, som hat
sntdetiet ved vor Stsole i Matt et
Par Mutte, neeppe ril kunne fylde
hendes PladlL Ogsaa Mist Emma
»So-Vollm, fvtftaar vi, hat sluttet jin
Stolegerning dernede. Eintk Von-sen
vtl prøve jammen web stn Mut at
øve en Laegmandgvirtsomhed blandt
Jndianetne.
Angaaende Japanmissionen
skal vi tun nævne en Henstillinge som
vi anser fsor meget betimelig — »om
.itte et ncermete Samarbejde tunde
komme i Stand mellem os og det
danste Ydremissionsselstcrb sog dets
Arbejde i Kina«.
Utahmissionen giver ingen
opmuntnende Resultater endnu, men
det var heller itle at vente. Dog er
det allerede meget, at der er vakt sto:
Interesse derhjemme for at wodur
bejde Mormionismen. Et Par Stri
velser fra Danmarl om denne Mis
sion vil sormsodentlig blive ossentlig
gjort i Aarsberetningen.
Angaaende Jmmigrantmis
sionen stemsøres væsentlig de
samme Tanter, som nylig hat staaet
at lckse i »Dst.« sta Past. Kjæt
Selretcerens Jndberftningl
vifer Resultaterne 154 Menighedek
— en Forøgelse as 4 det sidste Aar
55 Missions- og Prcedikepladser —·
een ssere end Aaret forud. Sjceleani
tallet er 16,971.
As Stoledirettionens Jndberetning
Deo Direktionens Formand Past. Js
J. Kildsig stal vi blot sremhæve Om
talen as den nye Fløjbygning, der
med Varmeapparat —og Jnventar bar
kostet ca. P12000 Stoledirettionen i
Forbindelse med Kirternadet har ef- l
ter Samsundets Bemyndigelse taldet·
Past .- C Gritseth O,dense ·
t
mark, der var 05 anbefalet as vort
lldvalg, til teologist Lærer.
Der henstilledes til Aarsmøoet at
give teologiste Studenter fri Unber
-visning og tage under alvorlig Oder
vejelse, hvorledes vi tan faa sleke
Priesteemnen
Formiddagg - Sessionerne begyn-«
der med en Morgenandagt paa en
halv Time-z Tib. Torsdag Moran
ledtes Morgenandagten as Pastor H.
Nielsen fra Neola, Iowa. Han talte
ud fra ordet Matth. 4, 17: »Ori
render eder, thi Himmeriges Rige er
tommet eder nær«. At omvende sig
er altsaa at tsomme ind i det Guds
Rige, som ved Jesus er lommet os
new-. Men for at komme -ind i Guds
Rige maa vi blive det omvendte as,
hvad vi er siom Naturmennester. Ved
ilte, hvorsor mange Mennester han
Strckt for Ordet ,,omvender eder«;
thi det er et godt Ord. Det er giodt,
vi maa vende os til Guds Rige og
komme ind i det. Men ligesom Gud
ved, hvad han Vil, naar han tommet
os ncer med sit Rige, saa maa vi
sogsaa vide, hvad vi vil oversor Guds
Rige. Hvor Jesus begyndte, der maa
vi ogsaa begynde.
Formanden aabnede Joche-nd
lsngekne med at minde om det tendte
Formaningssord: ,,Jngen taadden
Tale udgaa-af edets Mund, men
soadan Tale, som et til Opbyggelse«.
Forstanderen for Trin.
Seminar» Pros. P. S. Vig, oplæste
sm Rapport sra den teol. Asdeltng
sved vor Stiele. Der van noget kred
staaende ved denne Rappott, idet den
«oplyste, at der det sidste Aar tun hav
de veret 5 Studenter, 8 regelmæssi
ge og 2 Privatister, i Teologtlassem
Dersor benstillede Forstandeten det
sogsaa til alvorltg Overvejelse, hvad
der lau gøres for at vcetke Lyst blandtl
vore unge Kristne ttl Pmstegernim
gen. Han og Past. Anker havde
hsulpet hinanden, saa godt de lande,
med at give Undervisntng i denne
Klasse.
Formanden si Direktionen sot Da
ntsh Luth. Publ. Hause, Pa
stor Amstle oplæste Jndberetning
angwaende denne Saimfundetd Virt
somhed. Den hat-de attet i Aar gjort
sbetydelig Fremgang. Men Gelden
var kkte keduoeret ret meget paa
(Fortsætte.s paa Stde 2.)
Om den svensk-norske
Situation.
Firigspartiet i Svertig.
agiteter for Overfald.
Akbejderne vil Fred.
»Slandinasven« indeholdet den 19.
Juni folgende angaende det svensk
norste Spargsmaak
Stockholm, 17de Juni. — En
Del Svenslere præditer nu aabent
Krig msod Morge. Dei er den videst:
aaaende Højrepresse, de saakaldte
»Norslcetar-Blade«, som her gaar i
Zpidsen og tildels førek et meget
reagende og ubeherslet Eprog om
Idorge og særlig Norges Storthing
og Regering. Disse lrigsgale Spen
sler gaar saa langt som« til at taje
-om, itle alene at Svexiae bør win
ge Normændene paany ind i den op
løste Union, men de undser sig ikke
for at flaa paa, at Sverige bør jage
en Del af det nordlige Norge som
»Erstatning«.
Samiidig øves der fria visse ind
ssydelsesriae Kredse i Førstetiamsmcr
et gansse startt Pres paa Ksongen og
Konaehuset for at formaa dette til
at indtaae en fiendtlia Holdning mod
Atome Men da Forstelammeret it
te alene kan paaføre Norge Krig,
xmslder det um at diude Zwite inden
Bei sbenste Vlndetiammen Derfor
er der sat i Gang dettes Medlemmer,
scerlia blandt de mere lonservative
Reptcksentanter as dei gamle Landt
mannasParti. der staat Adelen ca
Godsejernke i Forstetammer gsanske
nar, baade politist og socialt seet.
Der e: dcg fremdeles Udsigt til,
at Andetlammer ved Rigsdsagens
Sammentrckder den Bote Juni vil
indtage en fredsvenlig Holdning og
niodsaette sig et Overgreb paa Nor
ge. Hvks det imidlcrtid stulde lot-.
les Krigspartiet at drive Opshidsebz
sen. saa langt, at det almindelige
Fell blev arebet deraf, et det ikte
gsodt at vide, om Andettammer vile
eller lunde staa imod.
Hidtil er der blandt Befoltningens
brede Lag ingen Stemning for U
fred. Scrrlig er Atbejdettlassen umt
kelig i sin Modstand mod et Oder
sald paa Name. J Gaar Afies hav
de det socialdemokratiste Parti ar
rangeret Demonstraisoner af Fabrik
arbejdere og andre Arbejdere til
Gunst for en frevelig Ordning af de
mellem Norge oa Zverige opstaaede
Vansieliaheder paa Grundlag as en
uaftortet og betiiikielsesfri Anerken
delse af de i Notar fuldbyrdede
Kendsgekninaer.
Ti Tusinde Arbejdere gis i Pto
cession gennem Byens Gader, de
monstrekende for Fted med Norge og
Anerkendelse as Not-ges Selvstcendig
hed. Mønstergvldig Ro og Orden
herstedr.
Fra Svenster i Amerika indilø
ber daglig Telearainmer, især til de
ssvensle Arbejderqs« n«isationer, hvori
udtales, at man nie maa tcenke paa
Ftedsbrud med Niorge, men akceptere
Nsotges Udtraeden as Unionen som
et Fattum, selsv om man beklager
Unionens Op"løsning. Disse sindi
ge Nester hat meget bidraget til at
hindre Krigspartiet fra at vinde Øre
Glandt Fallletö beede Lag. Ogsaa
de nvrsske Ameristanseres Hvldsning
om hvilken man hat modtaget nd
sørlige telegrasiste Bereininger, hat
bidraget til, at Follets Masse ser
rolige paa Begisvenhederme i Norge,
end man næsten lunde vente.
Stemningen i Nov-ge
Kristiania, 17. Juni. — Som et
nyt Bevis paa Nsordmændenes vier
dige Holdning og absolute Mangel
paa Uvillie mod wona Mcar ellet
det svensfe Foll kan ncevnek, at Nor
Frq Krigdfkucpladsem
Russexne onkr"ånget.
Tokiv, 17de Juni. —- General Li
nevitch med hele sin Arme er fuld
stcendig omringet. Den japanste Ar
me har trukket en Ciktul rundt ham i
et Hundrede Mils Længde og mel
ker sig fsor hver Dag nærmere sam
men, idet den sbevceger stg endnu
hurtigere end Japanerne gjorde un
der Forberedelserne til Slaget ved
Mulden.
Den russifke Ønerftbefalende staat
»foran det stopfte 31aa,« Krigen endnu
ihar set, sog bcm oij Ins-Je det —- der
zem hersker der ber itte den aller-rin
ngste Tote-L
TSlag ventes før Freden.
f London, 17. Juni. — Den Vis
äheb, Man nu praktifk talt hat for, at
Fredsforhandlinger 'ikke kan blive
indledet for om en Maaneds Tib,
har ledet til den O«verbevisning, at
et nyt Slag tillands vil blive nd
.tcempet i dette Mellemrum.
J Henhold til »Dain Telegsrsaph«s
«Tjentsin - Korrespsonldent har Ja
panerne allerede indledet en fremryk
tende Bevcegelfe, tiltrods for, at det
nu er den regnfuldesie Aatstid
Den japanfke Militcerksorrespom
dent til ,,Morning Pos« siger, at
Rnsfernes Opgivelfe af sine Still’in
get ved —Om-ofo visit-, at det har Ink
tedes General Kawamuvas »Arme
fra Jalu«, tiltrods for de store na
turlige Hindringer i disfe Fjeldegne,
at naa frem itide til- at famvirle med
de Neige japanfte Hancfdelingen
Vigtige Beairsenlsseoer as den ftørste
Rcelkesvidde ferelman
Fottceller om Elag.
Et Telegram fra Tokio, dateret
19. Juni, fottcrller om en Træfnkng
i Fredags, i hvilken Japanetne ind
tog Liao Yang, Wo Peng og Sa
mien Cheng.
Angaaende Mandtab siges, at
Japaner-ne havde 30 døde og 185
faarede. Rusfeknes Tab vides ikke,
men det er uden Tvivl meget stort.
ges Storthing og Regering sendte
lslratulationer til Kong Oscar i An
ledning af bans Sonneføn Arveprins
Gustav Adolfs Formæling med
Prknfegse Margaret af Eonnaught.
Til det unge Fyrstrpar blev ligeledes
sendt Lykønstninqer, ligesom Flaget
var bejft paa offentlige og private
Bnaninger overalt i Niorge
Dei hele Folk er befjcklct af Lin
ftet om at kunne heb-are et gth og
bierteligi Fsotlbold mellem Norge og
Sverigr. Dersom dette ikke kakes,
vil del styldes ikie Norge, men U
fredgkræfter i det andet Land·
En Mængde Telegvammer indlø
ber fka Normænd i Amerika. De
udvandrede Nokmænds faske fordre
landsie Holdning er Folket en Kilde
»til baade Stall-heb sog Tilllidskfulw
Hed. Man haaber overalt, at De
IForenede Statet ivil blivse den spr
lsie Stormagt til at anerkende dei nye
Sstyre i Norge og dets bonsulcere og
diplomatier Udsendinger til Udlan
det.
Udenrigsminister Løvlanb overiog
sit nye Departement den 15de Juni.
Udenrigsstyret gil øjeblikkelig i Gang
Hined sine .Forreininger, ssom nu le
’des paa osrbinær Maade. En Hen
vendelse til Magterne kan venies
uden Ophold.
«United States«, Straubi
navian - American Lines Damper,
er afgaaet fka Christianösand, Rot
ge, med 652 Passagerer, og Ventes
til New York den 26. Juni.
s »Oscar 2.« Scandinavian-Ame
»rican Lines Damm, ankam til Chri
»stians«sand, Norge, den 17. Juni.
I Alt ver. .
Washington valgt for
Fredsmødet
Derom forenses Rusland
og Japan.
Vaabehvile ventes med
detførste.
Endelig faldt Valget paa de For
enede Staters Hovedstad som Stedeh
hvor Foedsunderhandlingerne mellem
Japan og Rusland stal fores. De
krigsforende er bleoen enige som at
«vælge Washington, og det blev be
kendtgjort af Prcesident Roosevett
den 15. ds. Dette Skridt vsil blioe
fulgt af Vedtagelsen af en Protoko(
eller sorekpbige Foedssbetingelsier og
derpaa folgende Erklcering af Baa
benhvile, Naiar Czaren af Russland
og Mikadoen af Japan faar udncevnt
Befuldmaegtigede til at undethandle
om .Fred, vil Prkescdent Roosedelt
som den centrale Pers-on i Ftedsbe
vcegelsen trcede til Side, og de to
Nationer ftal prøve ser at opgøre
deres Mellemocerende Uden Mellem
mand.
Balget af Washington blev of
fentliggjort ester en Konserence mel
lem Prcesidenten og den japanske
Minister Takahira, i hoilken denne
IneddeltePrcesidenten, at Japan var
ufrasvigetig imod at mode Rusland
i nogen som helft europceisk Horn-d
stad.
Kundgorelsen tom i folgende Form,
offentliggjort af Sekretckr Loebk »Da
de to Regeringer itke var i Stand
til at enes, hverken om Chefoo eller
Paris, foreslog Præsidenkcn Hang;
men begge Regeringer hat nu anme
ret om, at Washington Inaa blive
oalgt som Modestedet, og Pisa-Men
ten har folgelig formelt underrettet
de to Regeringer om, at Washington
vil blive dalgt.
Sekretcer Loeb got saa den Be
mcertning at hvis de Befuldmcegts
gede, naar de kommer sammen, fin
der Washington for vorm, Vil de
maaste trække sIg tilbaae til en Som
merresort længere nord paa.
Man mener ikke, det vil vare man
ge Dage, for« en Fredsprotokol b'liver
understrevet, men det maa ske, for
der kan erklaeres Vaabenhvile.
Med det samrne kan det være vaetd
at meddele et Telegram af 15. ds.
sra St. Petersborg.
Storfyrst Alexis, den hoje Admi
ral, der er Czarens Onkel, og Ad
miral Aoellan, Hooedpersonen i det
russisfte deirakitetsdepartemenh
bar resigneret. Begge er bleven notd
somt angrebne af Pressen ogs Offent
ligheden som ansvarlige for Ødelceg
gelsen asf den russiste Flaade paa
Grund af lcenge fortsat Misbrug
J- en Missionsfkole i
Kina finde-s der Elever «fra 9 til«
35 Aar gamle. Ofte besøger baade
Fader og Søn i Fællesskab Stolen og
kappes om, ·hvem der ksommer til at
sidde oveka Andenlæreren ved
denne Stole var forst for nylig kom
men vertil. En Tag lagde han«
Mcerke til, at der savnedes en Dreng.
Han spurgte om Grunden vertil, og
der udspandt sig følgende Samtale
paa Kinefistr
Drenqem »Undstyld, Herre, Lihoy
vak er ikke rast.« -
Lærerem ,,Hsvad fejler han«-« »
Drengem ,,.L7ans Fadev bankese
ham ·i Aftes, og i Dag er han satt
daarlig, at han ikke kan komme !
Skola«
Lceretem »Soa maa han have
gjort noget mieget siemt, naar hark
har fortjent en saa haard Tugtelsc.
Hvad hat han gjort?«
Drengem »Undskyld, herre, hatt
lo, da De i Gaar spryglede haus,
Fader.« - «
. B