xl ed anen
Arbejdet adlct Monden.
Af Niels Kierlegaard.
5.
Det er et Hædersnavn at tnnne kat
des en Dir-Heiden on end-Den der fyslskr
med noqez sont er godt Og gavnligt,
et en thbejder —— uden Henfnn til,
om det e: cn aandelia eller en mere
legemlin Virkfoknbelx tun ofte: fig.
for.
Der er en Zelvfotge· at de, der
har med Hasndeni Oserning at goes,
tun med Kette kalde ssg Llrbejdere;
men det sarnrne Hædersnaon kan vg
saa tilkomme den, der vier fin Tid
og sine Evner til en aandelig Syssei.
Den Lærer, der med FZLV og Dog
tighed Daretager sin Gerning i Sto
len og got alt, hvad der staat i bang
Magt, for at den hatn betroede Ung
dom kan blioe del oplnst —- er ban
itke en Arbeidek7
Den Videnftabsrnand fom gennem
ssin tit rnøjfommelige Gunsten og
Grublen brnder ny Baner faavel i
Aandens fom i Haandens Verden —
er han itle Llrbejder7
Den Fiunftner eller Daten sorn
gennem fin Virlfombed taaer ds nan
delig teilt ocd Haand og ferer Os End
i en Werden af Slønhed Godhed og
Ren-heb —-- c: ban itle ArdejderZ
Den Taler. Tom vederets Vellyd,
Tankenss Kxcrbed og Folelfernes Var
me tænkek Dcre Hjektek i Gled og
begeistrer kä- fsr, bVad der er cedekt
og stort — e: han itke ogfaa en Ar
beider?
Kort sagt, enhver, der tm og plEgp
opfnldenkse kirker i det Kalb, han bar
Evner tiE, er en Arbejder og Fer
tjener Jlrbejderens Herden
Det ene ftal gere:, og de: andet
man ikke 7nrfømmes: Haandens Ar
bejder Its-Ia ikte tro, at tun det, ban
hat med -:: Tere, er ncsget Værd
Qa links ad falfl oilde del Være,
om Aandenijs Ardejder hoomodede skg
af sin Virtfrmbed.
Nef, ni rn:—.«1 lære at refnektere Inder
andre uden Henfnn til Stand Da
Stimme DE maa gere os fortrolkge
med den Junke, at vi ikke kan unwi
re hverandre.
Haandens Arbejder sag Ilandens
Arbejder Its-an mødes i genssdig Ag
telse on Forstaaelfe, hvis Samfun
det stal ukvikle sig fund Da hartnonTsL
Jmidlertid maa vi ingenlunde tro,
at alt er Unret med et dngtigt, so
lidt og ibcerdigt Arbeite; det er stott,
agtvckrdigt oq godtx men vi Menne
ster tranger til to Ben at aaa paa;
at hopve paa et Ben vii i Længden
blive for befværligt.
Dei er godt at kunne arbeidex men
det er itte mindre godt at kunne bede:
Bin og Arbejde stal folges ad.
Bil man nøjes med Arbejdet alene,
da synker Menneskelivet for langt ned;
vil man nøjes med Bsnnen alene og
vrager Arbejdet, bliver det ogsaa
galt.
Det erfarede hin gamle Eneboe:,
som flygtede til fjerne, mennestetom
me Egne i Haab om der at sinde den
Sjælefred, han sukketde efter; ilte
qennem Arbede men gennem Ben
alm- vilde han bygge sit Gabst-Ir
hold op. Votherke lod ham fotftaa,
at wette er kun en haltende Time-rel
se, ligesom det heller itke er Meinu
sen, at vi stal sty andre Mennestrr og
leve votl Liv for oö felsv alene.
Dei bedste et absolut, at vi midt
k set Samfund, vi Alb-ten kan le
- De »et jævnt og muntett, vitksomt
Li- psu IMM
,,Ined Met, som det stabtes, himmel
vendt,
- gent for alt sisnt og statt het
neben,
d de dybe Længsler velbekendt,
lldestgjott of Glanz fta Evigs
Aufs-us mer-wiss
" .- unwand, og raub
· mis- awar
blisver denne got-, som jeg haaber, kan
jeg forlade Stolen og gaa ind i en
Livsftilling.« »Og hvad das« »Da
vil jeg anvende Flid og Samvittig
hedsfuldhed og detved vinde Folks
Velvillie.« »Og bvad da?« »Da vil
jeg blive en nyttig Mond og med Ti
den ftifte Familie og scette Fod un
der eget Bord.« ,,Og hvad da?« Som
Husfar vil jeg opdrage mine Born
saalebes, at der kan blive gode Men
nesier af dem.« »Da kwad da?« »Naat
jea ingen hat at forsprge langen,
kan jeg give mig i Stikhed vg heu
leve en frevelig Asldetdom·« ,,Qg
bvad da?« ,,.f,)Vad da? —- Ja, Mem
kan fv ikke blive her paa Jorden for
bestandig, og det var vel heller file
godt. Da maa jeg vel, som alle an
dre, des-« »Og hvad da?« spurgte
fremdeles den gamle idet han greb
Drengens Hander og holdt dem i sine
og saa ham ind i Øjnene. —- »Mit!
Son, hvad da?«
Den muntre Yngling blev alvorlig·
og hans Øfne fvldies med Innres-,
idet han sagde med sicelvende Stem
me; »Tak, Bedstefar, at du giotde
mig opmcerksosm paa bette! Jeg hav
de nok ikke tænkt faa meget paa, bvad
der dog er Hohes-sagen Men bei-ef
ter vil jeg aldrig gelnrme, at det ct
beftikket Mennesiene engang at ds, og
dereftet er Dommen·« ,
Maatte vi alle leere at spørge og
selv ofte: »de du«-« Udv.
Mandig og kast.
anth M, 44—32.)
Bornene lever i den Forestillinn.
at Livet er det berquste Eventm, der
suldt nd kan ovfnlde de driqstigste
lFsorventningeL Te ded, at Livet ko
stet bin-de Kamv on Stummen nten
de ved oqsan, at det just den-ed fnar
sin euentl iae Værdi.
Zorn bekendt bliver Livet ilte fcr
alle Menr csker Ded at lockre et »Den
tnr. Te sleste bliver esterb«..nd: n
kioge paa, at »n:ed Maade er alking
Ecodt«, at »Ja-eins stal slrtxes cftsxrz
Jlærinn«, on at »Krntken gnar smY
lange til Bands-, at den tonnner knan
steh-s nika Tct vix sige at Likstj
Helligevel er en sagte stresbelin Tinkt
jder fkal bebandles med den stnrste
Vatsomhed, og saa er det enddai
Uundgaaequi. at det bele tilssdst sath
en ret bedeøvelig Afsltttninn.
Votbetre holder mcd Vørnene: as
deres Mund vil dan berede skn Lon
l
l
sang. Han siget som de, at Livet es:
en meaet tosteliq Perle, der just sanel
sin sande Vckrdi. nnar alt andet fest-T
tes i Vove for at vinde den· Hnn an
erkender aldedes itke den met-en Tale
om Forsigtigheden som den stote
KardinaldndF derfor gis det datn jo
saa ilde, at »dem blev regnet blandt
lLJvertrædereC In de, der bedst subti
«te i hans Spor: Stefanus og den
øivrige Martntskare, alle de mange,
der ikke stak deres Lns under en
Skcevpe, men satte det i Lyfestagen,
var i alt Fald itke Forsigtighedens
Räddete
Om dem gjaldt det, at de var festb
te med Helligaand og Kraft. De dil
de intet mindre end »tage Jordenz
Gramser i Eje vg Hedningetne i
Atv«, thi den bantet dristigt paa,
der better godt Budstab. Det handte
adstillige af dem, at de blev udstpdt
af Synsagogetne og behandlet sont
Faar midt iblandt en Flok Ulve.
Men fo vierte det gi! til, des starker-e
straalede den kostelige Perle, og jo
mere de syntes ait tade, des stsrte viste
Seiten sig at viere. Alle deeeg Ho
vedhaat var kalt; alt var taget i Ed
paa ktke at finde dem.
Lad os like glemme, at vore Fædte
i Gudg Menigshed er »en Heliestare«,
for hvem Nidtcerhedem Jlden fra
Hinlen, Glckden over den dyte Stat,
der indlsser alle et Mennestehjeries
tabke Vendieh var det fstst!. De
Innkne hat ingen Pladz i Guds Rige.
Men den Anat-, der ved Ordet hat
siabt Nidkærhedens Jld i saa mangt
et kolsdt Mennesiebtyst, er ille alene
Kraft-enz, han er tillige Bist-ones
Aandz Otd fern Besindighed og Saal
M hat allid staaet k htj Kurs ho
Kriftt Fell, mn end den zustand,
som Awlen anbefalet samtnen med
Mdtethedem et af en anden Art end
den kloge og forsigttge Verdens Borg
mesietdyd, der i Birkeligheden tun et
Wim- besteht-«
, Dei et Monds Kristne anset for
klsgi Use at bygge paa os ser eller
M W M W Mark flal ve
ke tut-, og enhvn Wink-is i dort
get sine Venner i Kotint, hvilke stem
me Folget det hat haft for dem at
de hat bygget paa deres eget: Kiv
og Tvebragt, Forgudelse af menne
sielige Navne og Laetdomme m. m.
Dei er ogfaa klagt, som Jesus selv
sopfsatdter sine Venner til, at være
klar over, bvad Kristenlivet ftemfor
alt betyder: en Korsfcesstrlse af Ko
kets Begcetinger. Dei vil altsaa
Lsige: naar der i Verden handeg os
det, der gar bktterlig ondt: Staffel
ser, Neberlag, Haan el l., at vi da
Ihm føger ind til vor Mester med de
blødende Saat. »Bei steter og det
stkatntner, hvnd synbig Viflie btød«.
Gaar vi da og klynket og klaget over
den onde Ver-dem saa læter vi aldtig
Fadeenes berlige Kampfang:
Vori Kors det er vori Vaaben·
og adelige Skjold.
Og del var saadanne tlyntende
Kristne, der i Evangeliet betegnes med
de raadne Fisi, der stal lastes ud i
Bodens Motte?
Osg vi agter det for en stor Klag
ssab at omgaas Tingene her i Ver-I
den som de, dek ikke hat der-s Lief
deri. Jseg blev en Gang saa indetlig
glad ved at høre en grunbtvigst Prcestj
nævne ,»Far, Verden, far del! feg«
kehes ved lcengek at vcere din Træ1«(
som Kingos vpperfte Salmr. Thi
Grundtvig hat Ret: bruge Ver
den, det sial vi; intet mennesteligt
bar vceke os fremmedz den Maade,
hvotpaa vi handler med det allektin
gesie, som vi faar mellem Hander —
et Begier koldi Band -—-, skal indf--1
res i EvighedstegnsiabeL Dei var
inaen Kunst vaa pietkstist Bis at
fly fta det hele som noaet uvedkoms
mende. Men derjende et det en megei
stot Kunst at lunne siae det »ret Far
vel i Livets Brn Da Livets Kvæld«.
Klogt er Det altid at kunne stelne
den meget kosteliae Perle fra alle an
kre Von-biet Dei Klarfyn hat Di
je faake langt fra as Nackurem Thi
Italien er ssjult for Verdens vife ng
ferftandige.
V o r Klogssab lægger ikke — sont
Verdens —- en Dæmpet paa Minerv
bedem den for-get den tvættimod,
idet den stadig baler as i Frallestø
det for at holde os inde »Hetten5
Hus alle dort Livs Dage« og saa
forsvrigt med godt Mod Tcenwe es
igennern alt, om faa en Saal stulte
renne, thi
da er Livet ej faa svcett,
Dis-den ille heller.
Ole Andersem i »Ist F!t..««
«3eg dor, mcn frygtck ist«-«
»Im sad«, faa foriæller en geist
:ig, ,,en Llfxen i mit Studerevckrelse.
da jeg sit Bud cm, m en gammel
from Mond as iUcenigheden laa for
Toben oq ønfkede at tale med mig.
Jeg ilede straks til hans Bolig og
fandt ham i stor Sjcelensd liggende i
Zeugen.
,,Marie!« sagde den gamle til sin
Hustru, ,,giv Præsien en Stol og lad
os væte alene et Øjeblik!«
Sau fnatt Konen havde lukket Do
ren bag sta, saa den syge paa mig
med matte Øjne og sagde: »He. Pa
stoe, jeg dst — og — er bange!«
Jeg begyndte straks at stemholde
Striftens traftigsie Fotjwitelser og
Trostentb; men han afbrsd mig og
sagde: »Im dette ved jeg allerwe;
men Ordene giver mig nu ingen
Trost, skønt jeg af gansie Hjette ttor
derpaa.«
Jeg sog Bibeken, som laa paa Bot
det og flog den 22. Salme op.
»Hender De den?« spurgte jeg.
»Hm jeg sendet Iden? Jeg hat
vel last den Tusinde Gange.«
»Og dog indeholder den Salme
et Verö, som De endnu ikie hat
liest!«
Jeg lceste detpaa tydeligt vg lang
somt: »Den jeg end sial vandre i
Dtdsstyggens Dol, frygter jeg klle
for ondt, khi du et ved mig, diu Kæp
og din Stad, de trsstet ewigl«
»De hat ins-selng saa vedblev jeg,
«i Dei-es Liv koste set, hvoedan tun
ge, msrke Skyer lagde sig over Bier
get og Daten og for tori Tid stjultel
Soleni LUS; hat dikse Siyer nagen
Gang forstrækket Dem?«
»New-alles mig!« udbrsd han nee
sten gnaven; »nej, ieg ee en gammel
Soldat, som hat gjvrt hele Berges
ktigen med; aldtig hat noget kunmt
finstre-M mig.«
»Es-r hat de nogen Ande, war
en M Halte Men, M, at den
its-sum Mde W tit Syst-, mei
F— .
lett den var udsiutt og for stedse for
. fvunden?«
Den syge saa sporgende paa mig,
sog et Forsianelfens Glimt siøj oder
hans blege Takt
,,Ja«, fortfatte jeg, »Dødsstygger
jne fljuler for kort Tid Naadens Sol
ffor Dem, og dog lyser den disselig
Ibag Dem. Men det er bate en Sky,
fden vkl drage bott, og naak den er
»forbi, vil De se de evige Boliger i de
»res Herlighed.«
H Ten gamle Mand sijulte Ansigtet i
sine stælvende Hænder og tav en
Stund. Derpaa sagde han, ligesom
hen for sig:
»Rigtig! Jeg has vift lcest dette
ketlige Vers tusinde Gange, tcenkt
over det — og hat dog ikte fotsiaaet
det. Bange? Hvorfot da bange for
Sinan«
Dekpaa vendte han sig til mig
vg udbrød med foruncoeklkg krhftig
Stemme: »Men nu forstaar jeg det.
Døden er tun en Skygge —- og Jesus
er bog den; en Sfyggtz som snart vil
vckre forbi. O, nejk jeg frngtet ikke
mere — fnart kommer Solen til
Syne!« I
Bed Midnat døde Mandenx han.
havde ikke talt et Qtd mete, men lig-;
get med fast soldede beenden s
Da feg ved Begravelsen saa hamj
ligge i Kisten, var det angsifulde
thek forsvnndet fra bang blege An
sigt og dnb Fted og Mark-ed var nd
btedt over det.
Tit Advatfcl mod at lrve Una?
gnmlr Erfaringcr. !
T » T- · « UII ." :::D, Ton: en
»in-f I« « "" I» Fskixnkskspkkj T: l.
III-IRS If Herren-:- ZUTFIIHV VI
.I.I«’"t. III-. soffs-:- CIT Ber-«tn;7!’!
.«")::11 XCVI :·."k"k«..sli" »Im-I Her II
·«2: srskislir Los-» sei-» TU knxn best
D !-:::«:7:: Iser ans-nie Ijxlmd
··:s.«d: »zum kuns- rs Tcr i chjenf
Lin-ic- ksx Effe, ke! er noqet nscd
-)« i
—. . . «T- . .v - -
: s- Yes-.- T.«-«·3:se-l!c. »
I
.:"-- Bdkrrkexse ndfsmd In
»k!
·« «- fwxqp f q O-«- «
»l, »-- ke» er .« -
is U- «
st
«
«
grnk Dis» pUcnfene Iser ckkt bksle diij
Is·«:.!ncke III-Zweife. rt Heft-.- bcr er,
. fund der er till«-.:Je«, DIEde Inn«
Este luer nssxke Papirftumpet l
Ia knn raubte, lnkvt zxrædxsnde, den
7·«kke1-:- zankrr!e:»-Jl.1,ntin velsignedes
« Klebelfek Umfene bar asdt min Oel-T
" sxtede Ovlevelfe!«
Tet er godt at mindes alle Herren-T
Felqeminqen Men de! er ikke godt
17 Jede paa dem alene. Man san bli
faa ownqu af en !r«1.ke!ig Forth
.:: man bliver forthdret i at leve
.II:1!iden. Naar Herren got ftcre Ists-J«
irrsoo os, er det ilke Tuns Mening, cit«
ri sial ftandfe der. Tet er tun en Op
:r:1ntrin·q til at gaa fremad i den sam
rne Tro, faa ligger der endnn størtc
Tinq og venter vaa os. Herrens Ker:
kiqhed oq Magt er en Flod, der sta
:-i-J nassen
Gud sendet fnatt nogle smaa Mus
til at æde vore veksignede Ovlevelset
fra Fortiden, detsom de er blevne es
en Felde, hvot vi sidder og nydek
Jortiden og tilnted maasie endogsaa
nr.der os selv mer« end vi nydet Guds
Godbed, sf Siedet for at sitide frem
til »Hm Gerninger«. f,,Bytn.«)
E
!
I
!
i
Mødre.
MWWI Wisc- lsr. OUIU III-U
Muh- ssrn bade cease-L Der sit-ei tu sonstw
tioael Ists-is dessem oq leg Ial mid- ioet et III-II
ama M en cukell httnwehehsndbuz ists hell-redete
In Bat- II Iang- andres.
Mas· c. Zur-mess
801 U. Notte Dime. los
MllY UUUUR
cannot-I m wann
lier bruaek hin
WATKIN8·
STANDAID
REMEDIES.
Spuk Lege-renam
dufk sonnen ska -
von melsmnfce Las ·,Æ
WEIDåItflIksizIVst « e amo mer
dul. klvk ck f
its-pl. of Mantos-ZU Weg-man
»du-leg-« og I e eq. emine
road M- alle Anwaan bespieg
ae er o D r, « H
TZOJFLYVSEMUI die-L o .
07 Ubeny si» Witten-· Etat-·
WLÅ
Tag
Winc of Cardui
Hjcmmcu
Lmkt Te nf nagen Elias-onl
Har Linken cum huutct lldkcttc .'
Bilde Te Mc licilktc nudnknitc
Tcm Bekundung Dicmmcs
zi« Hirn 1,.1.i.«-1":?«:: »Hu 1«I nxxs .t
d r Nr ji«-M Lynks IV n Uc« nu
:«lms1k)-!sn H Mr f1:«. « — k.:: ist
im L tu lusnhs kif j«11:.«;:1: ji«
disnwc nun Z :.1«: tluti zkskssx J;
AjsHisnultcxa ,c- :1s«)111:« L .- Esmis
1»-:-h2-P, ’ To aus« Js -:-»1H-»:,
dir-Ihm .« Ds1·1ll:!- .- «-"-.k-xu-.zr
Jst-Weil l?"-1I.lli;:01!
Tisfx Idomms u ..--i Nat
l)x-l!«r;-ds-"; I:-’::k« Us "k sp
kck )t11:·,!s.i.:1 U ;1 tin-Ei Ut
szmss is -:i«:.::1-nr:1f' s
Horn-n :’«s.«h.1!!«5.-17: J U sum
LIkvsant INFJU di hspisd ,s-:
Mdk U !o--:k-r--D-«di bis- ! U
skls r it rls ) l?··nn-::1-:’.I(’ Ech
M Il! T. . .- - ist-Ost tun ertcr
PKM Ul « s ! « ’
q.:-».
«
n MTehn
-:I:c-lcn;xc:1s:1k1:. thxc
HIUEM" · «
see »F .»;sp«»··. « »
hövbecl og
Kamer belvreclet
wem-um Ison sti N « nuiv »Im-mer.
III- of1uulelskls1cuf lu- . kommt-! UI
Iut Lunis-Rub, es l(es««21!:.n-.«n(s Jt inmisk
Hist-irrt ! ll.-.Is-«:1 tjlirs
XliIemszs 1.«.
»
Isijst !.I««-1)1-« :« .«:! » i
( UUC
t.::3.kJ--(.·U—-,v«:71,,.:-«I,
—’ sL si· -·!«I«—
st. ixs r.- l’- "..«t s-( Eva-,
!
Is. ·.I ·I,—-( «X«—s-«s!s.v. J- r
-: ·" .-«(«s-«(I ir
««sc-:v--"«vsI-:’. sti-(!.-lj
i.-.. «2.-- Jt «.-x U itl
usw« ,)-·Ts;- Luk- Euch
K .7:««-1?. k-- ·.·.-- — Lvests
lmjz wil l«!-1,ss:: s C «-.« Hs :I. lunls.-«7»«!1-sz.,
sum H. Dis-· i A. »n« ·-,.- Mut xs n-« «1-«»
UHLJJHILHU RJFLJII I-I«·, .-«ss-’« ds, Iskuf (1««
Izsxsurliulsh At—«n-I·..s,’-.71-..kkm X-- «1-ni
n- m THE-Hm ,- «,: In—s.-1. ftp-« s» tll m. s:,ir
A«1·I-«1[«,:·d 1;. sf i »Es« ! II« HisvstM Ost-:
Os:«;-nt«1s-I-I·.-r m«1m..-1« l--v«-:o-»«1n-!«te,
. s «·· km u:.·1).«2c,
..I s «t« txsrnslt
. us -.(1.::«.- ukishxss
) ( r llt s. ni« bis-ris
s!«-I(11.ts .«« - il its As (:n·. Ac
tmn h- 27 fis-de. - usw i n A « ,lIn-n’)«111«4.-;uit
I( J- -(.-,---1.-.s--,--r I- -r«« :·:-«- «» «--i.«1·
T«-cli(«!«in»1uesk«.- Linn-urt;
rnlk drfj Ä
Hei-cis lus
k-iui, Su. n --’I.-- it r»
its LUUIUIL A .;.1 p» n-1··4 »Hu-syst 1-.s.s!
Ppnes Muh- UT is mn lisrsssTtZlesZte Yl
k::«r Hum! l-» c-«.: I----!-»1«I- l«-· «j-«-f !«k "0·3-«
k«—i-I—s. Pl IKKJ «!.— !««I Dis-s ldiisnsmcnv
(-t-1)!--.I—-" ists. " N- -.-.’ Y sl zulsl J. isj
(I«-n IIIHTJL .’.—.--«. t..1«,-f «·.·.-V LI, Eis-U.
KOCH-un szrn «, L um«-« Lug-, Mu
chlig
La Mit-de sokauledigede Hiern
simdotm
Netmäsitet og daaklig Fordojelfr.
Mino Venner ch. at Hcakt Ente
teddcde mig.
Mrs II C. »Im-T Ils( W S St. M::smnae, Iowa.
k! » sum-M Musik-m as M. E. Hirten t den Iel of
Sinn-r- Jduu R zi-(- »du Gurt-e gav nsiq et als-»Im
Iu «k«se -- »das-m g du uqu Form-»Hu bvilm
thing n im « icq est hisrteskiqcsnm Im Seo as
Erwid- - »O stecxsme og Kramp- l Mufttetne. Im
nmwue You-Heim Orgmtaxdte standen-L Jst-He of
Lambecs sog :—-r.rnr---nve Zweitens-few Jeq Its siqh
bvad icq steh-r hoc san arme Bennec — at Dr. Mut-f
denkt Eure ymw miss. san alle visit ubehageltqe Lamp
tomek foxivandr Mot- flckke Smettek hat tes alt-fis
sauber noqet tm Dr. Mucksakaals Uml, ogieq
troc. m Netve and Livek Mlls u en Ihm-Un plans
III-diesm
»Jok Esu siev kamt-O Viert-sonder- ( It Im Its-.
I to Maus-ever sit ban nassen lagen Stdn, d- vi be
gyadkk at gn» vom Ve. Mun« years can im Seen-e
and Liver Will-h og uu er hast fund vg Mik· dem hat
entzog behaart en Loginssvekischse og et nnd denn
vaa Iphmppinernr. Je- Itl ruf-Ie, at De Mutes
staman Ptlls ukmvllomt bat vom et Col-e soc mig.
Jeq hsr hyppiqe yet-MI- ss umso sosedpme oq bat
aldris tin-It unser disk ins liaan djslp pq sah Its
Umstqu Mu- Allce Most-, Busch-, Mo.
Use speist-keck Iclqn og summte- dea fststr Fla
sie as Dr. ice-« Leqemtvlek Skkio euer fki Bog v
Iinvssim oq bx sttciygdvmme.
III-leg Di« Mit-« Ist-Teil Is- Ilkhsky sa
csf as lett- etcllussssillteh
out ussei samt-onst sum.
cplai tust De mum, vad sen
stät-, Blaue ellet mel·
sh- soktlsIr. such sonn
Cstl stinktan List-.
slssssv sucht Ass» Utdmpollq Its
»Danskeren« udgaat hver Titl
bag og Frevag og kostet tun 81.50
o«m Aaret. Prsvetmmre sendet Hi
m Forwa
F
Sand Glæde.
J »en Tib, da Tro: livet paany op
:-aagnede, indfandt en Yngling stg
bog en i kristeliqe Kredfe bøjt anfet
Mand, fom for mange var en Fader
strifm-.«» og lede hog ham gerne
sac. sit Troegsliv ftnrteL leingen
du«-Ihm bam meget venlig og nahen-:
»Im til a blioe tet lcknge hos fu
Vcd Llffteden spumte den unge
Als-and kam-: »Hvoraf lau det bog
koman at im maatte blive saalænge
ho-: Tem, swnt Te bar mindre Tib
end andre ozx besahen faar saa man
ge Besøz17'«
leinaen um tmm endnu Haw
ren og schde »Der komme-r viftnok
manqe Krisme kil mic« oq jeg bebover
ifke at fare Landet iqennem for at
sinde Guds Bem, men de, som hidi
111 er komm, bar altid været bebte
vcbe oq hat ladet Hovebet Menge fom
et Ein, i dig derimod bar jeg fundet
en qlad Kriftem derfcr tuude fes ikke
fende dig fra nqu. Nu signe dig Gut
oq bei-are i dig den ungdommelige
Hjlckde i den Helliqaand!«
sTANDSLS ffle
hell-mic- vskigt veci
DIE. Ici.lNE«S OREAT
NERVE NEUGESA
m.1cn?1-thn« sit wrskc Ia Na- d on-: 1 :
»mqu euer nd Luu Achan Hng isq
, 2 00 «1!ro.e.’claftk-’-m.
Bang Kur· its-« has-— cxrtsnssem kmdnm tm alle Nek
ventsctcdek, ZW- m.1ns.:s-.-, Ei Vuus Tuns Ekuuhssd
IFITHHLZ Grunde-: HTL
Dk Z·H»ksjne»k·d»923 ANY Wisse-phi
GUNARD LIMEN
Unmut-en not-.
OLUIIINIL cs LUCINIIH
dobbklipkapelledk. Wo ch taugt-; :10,sm0 hist-In
ost- « o- s: gut-It
535 - oh laKh 14«500 Effekt-stet
III-gut o- - Ich-ts
doblsklwkovellesr. 600 sind lang-, U,l."-01su.
Tot n t, dohbklwkapellede Tampssib
OIKO II« 676 sich Laufs, 21,000 III.
CARMIlezsundek Bysataq),076 sic
lans. 21.000 IM. In- clnmn vtevet nnd Inst-inst
5 Guten- Linusas Mind
Da e, 7 Time-«- 23 Mira-steh
k. c. WM Mc. ng Deo-vom s Randoiph chlcsss
til-I Lokal-Amme- overalh
Ziter-xilalerier - -
og andre Kunnnmlmen iom Pol-traktier,
Blomster samt L:111dskabs- og Maria
Smm oft-» uknsn Imuh og billigt. Veh
s1e og finme nnwuncoe sorve1, findt
(5k!o(5,o.1 met-mirs mnous be-nn(1es. : -
Demutan nnirimqw 11v-(1.T-«mm-,m til-DU
tmcnnmek ow. H. JENSE N.
52.Unm·1wsy.c »in-til Blum-. Uns-s
HleTöDe
list —nn-lt--!s« nie-St vtslssningsntlp vix
lus- »Ja-« -1-»--mI:i-.i-— Guts-unsr- — :- m
Ihn-»F Umriss- .an’--ss.sJ«-k;(!s. :n«E--1
zsf l.:;:-x. H skkss sag Finsnnnzpssslk
lass-usw«- M·III««! iisni :’,.’-,v-c.- L
nsntiss lis-.««7 g« fu«- - « 71 H
Inst m Lin-ask ssg " "
tun di n Iw! n- »d
Agtnkn ·--1-Lc — »Aus-!
sm- cnY sausen
es(-.:-1e
.
. Unko, Vi
Tyvende Aarhundredes
Merry Co Round
Kol- (-« N·-»)«-«u—lc«unt1. Inst »k- »- intls
bringt-mis- ls·»kr--t«ink:. Vj »Amt«-irr Blute
Authnnilnstlpn lehnt-nn- )l·-« ) -t m Nun-It
Hohn-r ku« use-He sit-n »Is- lngrn vix-« iisl
nirknnisk liygtighestl Inn-nn- fur He sinn
dsktk Skrns Hirt surlilkitmnlss l"ikkul:s«kek
su( Frist-Or Nil-w- ärtte schul. Aslnwsksz
Armitagestierschell co»
North Tonawanda, N. Y.
Standinavifke
Mænd og
Kvinder onst-s
:i! at sehe os ovmqe cis-M for Itssoeadiqbidltmls
let, ver tun folgsc nunm- Ooage M Ist-me III-il t.
Ins-etwa M Saum-det, qov kyoktsmefte oq Isdis e
ilt-Ingele ele sont kundi.
Stett me m- ovek 100 vEt «
' ! km Imn pa sideke Orts-immer mitn
s. I. sum-, Vrasidenr.
des-L II- Ivrt Wams-, III.
mIts-to wes
csll OLISIWS
TKADII KARL
Vssrdikulcle sahst-.
swamlscslnc. Amor Mr pas umwun- c
Issssi Jus sum-et Zwisc- tu
I· I u O l s s d «
No. 97 Wust Asth Atti-oh Finstan N. I.
VIII-I Isc
km Otto-s a Salve er ntlmsrkst list Muth-sum
sie-Her. gnmle unr. Hexen-m sitz-»Hm «. ins-it Iw
s vorn-sog fkoutblx alle um«-o du uyscslssmy«·-.
Amt-»M- Ahowkot at sen-je int- (ll-,- M inge
sum-g.
skll Sahn-n com ins-ander A- mnts Ninus-they
fll vt sont-le sahen tm.
dir-. Otto-k- Linn-many
It on sikksk tut tot stimmten-um svulnc Fad
sst. etc-· hin-amon- Smlcu tw- Fru olms til-I
shcc OI vt vu und- Cot tu dem.