raft, med andre Ord naar Ssqgsdow
men tun er i fsrfte Grad (Stage);
men da denne ungr Mandg blev er
tlætet at vcere t Zdie Grad, var der
ingen Mulsighed for ham at lommez
ind her. De henviste vs saa til et;
andet Hjem — taldt »Agnes Mem-o-«
rial Home« eller »Ihr Phips Home«,
bngget af Milionceten Phips til
Erindring om sin afdøde Hustru Ag
nes. Men først nceste Dags Esset
middag var det muligt at faa Pra
sidenten i Tale. Vi maatte altfaa
finde en Plads for Natten og owe
bie næfte Dag. Sporvognen passe
rer nannte Sanatotium, men da di
fotftod, det var langt ude, begav Di
oå vaa Vej tidligere end antydet. Sa
nntoriet ligger Paa et fmult Højde
drag i Udtanten af Byen med en
tejlig Ildsigt over hele Byen, sinkt-an
iet i det fjerne af de dejlige, sneklcedte
Bierge —- glittiende som Krystal,
naar Solstmalerne cspillede paa
Vjærgknxigenr. On selbe Bngningen
Var npført efter alle Kunstens Reg
let on Hygieinens Krab, og de var i
Befiddelfe cif alt, lyvad Videnstnben
Daa det Linrcmde tan fremvise. Med
mezien Gasstsrihcd og Venlighed blev
Vi nwdtcigne. Mcn da Lægen havde
givrt sin llndersønelse og gav fin Et
tlcrrinxL bled Resultate-R et lultet
H j e n! for den inge. Vi bavde efter
dette itte meziet Mod paa at beim-.
,,Tsse Denvee Home« —- et andet
ftvit og smult Sanatorkuni, og det
iamme Resultat dilde vi naa ved at
Probere det »Jødiste Hospital«, sont
man passeker paaVejen ud til »Pbips
Lsnnte.« Det var Refultatet af et
Var Dages Arbeide i Denver, og der
rsar itte meget Haab eller mange
Krcvfter tilbacoe hos den soge; og
derfor bestemte han og bans Inder sig
til at gaa tilbage, hvokfta de nat
tomne, oq de forlod fannne Aften
Tenven Jea blev tilbage.
Hdad er Aarsagen at ej alle lan faa
Abgang? spprger du. Aarfagen er
del narineft, at de vilde faa for man-—
ne on tomme til at meddele for mange
Tødsfald i dekeg maanedlige Nap
va lidiltet itte vilde være meget an
befalendr. Ved disse Negler undgagr
de stink· DeLsuden hat de itte Enge
:-lejekster til at tage sig af saadanne,
der lan have Pleje Behov. Da den
inge, jeg var med, fereløbiat tunde
bade trcrnqt til saadan Vleje og Me
ticin, spurgte jeg, om de itte beugte
Medicinen ,,Our Medicine is fresh
Llir« —- var Ssvaret. Men da
Tcerinqvatienter naturligvis tun bli:e
angrebct af en Sygdom saavel sont
funderolL faa de hat hygiejnssst Pleje
Behov, er saadant naturligvks ogiaci
tnnttet til Sanatoriet. Betalingen
naa sidstncevnte Sted var ist« agent
ligt og etstra for Medicin, om san
dan behøvedes. Eet af de sfsrste
Sporngmaal er naturligvis: »An
non able to pay your warst-« Men
ngaa rette er betydning-slsft, om man
ej bestaar den anden Prove. Jeg hor
te en meget Ung Mand, der ogsaa
tom til Dender og erfatede, hvad di
erfarede. Han fil dog tilsidst et Telt
at rente i en fattig Kones Baggaard;
der levede saa den tige, unge Mond
—- og døde der,,trods sin Rigdont·
Tette tan være not om de lu lte de
Hieni; ieg vil attet vende mig til
Zanatoriet i Brufh og betegne dei
ried et aabent Hiem, fordi det er
et Barmljjcettighedsfvtetagende og
itle en Pengespeculation, og det for
andrer Sagen.
T ra n gen. At der er Trang for
et faadant, leerer Erfaringen os.
Odem af os, der faar Trang for sit
eget Vedtommende eller sines, tender
ingen. Terefygen ligger ssom en lu
rende Slange paa vor Bei, og Tu
sinder opdager efter en tort Ttds
Vandrinz at de er btdt. Ja, hvad
siger du; de tan ligesaa godt d- her
hjemme sont rejse der ud og ds. Ja,
der er Tusinder« der aatlig rejier til
Colorado og et stort Procentantal af
dem toin for at d- der; men Tustnder
bltver ogsaa hjulpne Os. ikie sandt,
du« Fckt og Mo'r naar dette Ønste
tominer smn det stdste, dtn Stn eller
Dattet hegen-eh at prsve om der er
haab for dein, da lelv om de stuf
fes, saa vil du alligevel ttke neegte
dem et sidste Dasse, og den Slags sy
ge holder jo fast ved haabet til det
stsdste. Og faar du end ille ser Brug
for det, saa lau du ver-re med at
httelpe andre. Og seld om mange vtl
reife der ud og d- det, saa er« det
dog dedre at d- nielletn kærltge og
venslsige dander end blandt densan
lssle es frenmede — og det er godt
at lind- teiltelts M, km dev Man
id
L 1
Tarv og Trang. Og dei venier
,,Eben-Ezer« at tnnne byde. Jeg be
ssgte CountyeHospitalet i Dem-eh
da jeg var der, var blandt andet vg
faa inde paa Sygestuen for Ter
ringspatiente·r. Dei var vemvdigt at
se saa mange, nnge og blege Ansigier.
Jeg talte med enlelte, men paa mit
Spørgsmaal: Hvor er dit Hieni? eller
dine Slægtninge? var Ssvaret al
inindeligt: »Jeg har ingen«. Ja,
sagde en norst Mand, da jeg ogfaa
ncevnie Venner: »Da jeg Var rast,
bavsde jeg not; men naar man bliver
sug, er del forbi«. Plejen er vift god
not der, men det at tnodiage syge og
basre de døde ud, hører jo iil Dagengz
Arbejde der, saa det gaar jo helt
vanemæssigt, loin alt var i sin ful
de Orden. Ja, det er vel sircengt nol
at de, men bliebe Hander og varme
Ord, tan dog vist lindre lidt. Men de
Venneløse vg hjemløse tager til takle
med Collnin-Hospitalet.
H v o r v i d t. Hvorlangt er man
kommen med Hospitalgsagenkk blider
det til noget med ZanatokieiZ Saa
ledess bar jea heri flere soc-me Jeg
iavde selv innen Befled sin, bvad det
tlirer til, for jea reiste. Men da
bei bele flal cnføreis Ved mindre,
frivillige Bidraa, oq digie bovedsaaei
lia slal samles af Pasior Madsen
fcld, sont bar sin Gernina at ndførei
der sein Prast og dels paa Grund af
Evaabed itle kan rejfe ineaei, faa
siaer dei sia selv, at det miaa taae
Tit-. Toa vifer Bidragsliften, at de
slesie, der bidtil hat Vasret med, har
lmft Hjerte oa Snn for Sagen. OF
dilde alle over hele Linien — i beage
rote Kirtesanifnnd « bare yde for
»ltoldsvis, fom der er ydet af dem,
jSaaen bar værei forelani, da vilde
lder date nol til at faa den første, til-!
jicenlie Hovedbnanina op og begyndel
»Foretagendei. De IF- Acres, som blev;
tobt tTl Sanaioriei, er betalt fotH
’oa det er jo mere end dobbelt sagt
meaet dærd nu. fom da dei blev tøbH
ca endnu tan dei Arbejde, som Pa-:
tficr Madien bar udført Paa Landet,’
Nile venie at faa den Paaflønnelle,
det er vard Men den vil not kom
me ined Tiden. Hvor manae Tusin
sde Las- on Prndeirceen der alleredc
ier planiet, hnfler jeg itle, men det er
kadftilliae Og Paftor Madsen, som
IT tidliaere Tage bar vakrei Gariner,
dar sont faadan bsaade Interesse,
isten on Sans- for, hvotledes dset bar
I
anlaaaes oa lseplantes, for at det tan
Iaae sia godt nd. Han har faaet til
sendi nmnae forstellige Træer, fra
forslelliae Siedet i Samfundet, hvil
ltei er paaslønnelsesvcrrdiaL Jeg med
-braate felv ca. 100 og var med al
Itslaniez man tan ogfaa paa den Maa
ide bidrage til Sagens Fremmr. Ei
Iliori Paris —- jeg tror 85,000 —
Mnrfien er lobt, oa jeg taenler alle
»Na Pladsen ved denne Tib; og disse
er, saa vidt jeg ved, betalte. Og end
-nn fiaar vifi en Del Penge ude, som
!er fubflriberei. Venner, sede dein,
«an fnari J lan; og J, fom ilte endnu
ibar verret med, se paa Sagen, dens
Nødvendiabed og Stokthed og lad
Hierete da Pung være med. Saa
fnart der lunde blive nol til at op
føre en Hovedbygnina, da lunde de
blive i Stand til at modiage flere
singe, idet de da tunde scetie en Del
.Telte op paa Landen Men deitr
ian itle lade sig geke, for der er en
Hovedbngning iil at loge og fpise i,
og i Tilfalde af Storm. Men tun
de de Menigheder, Vaitor Mader ille
endnu bar bespgt, ilte felv lage den
Sag op, famle Pengene og fende dem
iil Kassererem H. C. Kjeldgaatd,
Deth, Colo.? Paftor Madsens
Helbred tillader harn itle at rejse me
get i Osten, og feg synes, man burde
spare ham for at fette Livet paa
SpiL Jeg vilde meget anbefale, at
en eller io af Menighedenz Medlemi
mer togs sig af den Sag; der er Vier
te hoö de flefie for den, onis den bli
ver forfiaaet rei. Jeg ser ilbe Nod
vendigheden af, at Preesten stal paa
tage sig det; han tan anbefale Sagen;
men han har saa nieget at gsre med
Bidrag til Samfundet, at han burde
være fri her. Jeg sagde noget af det
samme til Pastor Malt-sen og lovede
at ansbefale Sagen til Venner og det
te Blads Leser-, naar jeg tom hjein·
Dette hat jeg nu gjort og haaber vg
faa herved at have bilvraget til den
ne store Sagö Forfremmelik Herren
velsigne saa den paasttnnelsesvaetdlge
Gerning, som ones as Pakt-or Madsen
og huftru, og Tat for feierlighedem
vl msdte paa vor lorte Visit.
Kwrlig hilsen til Bladets Lesers
, E. Kvogly
k» ,.i o es .
s
Detle er strevkn scerllgl for »Dan
skeren«, men da selve Sagen angaar
begge de dansie Kirkesamfund, mau
ste ogsaa »Dannevirke« vil vise Sa
gen den Tjeneste, at optage samme.
Maasie jeg senkte meddeler lidt
mere fra Denver og Cripple Creek.
men ikke denne Sag vedrørsendr.
I- .
I
Pastor Krogh har bedet om at
lade nebenstaaende Sang, der bar
staaet at læse i «Føbe«, folge efter
hans Artikel. Red
A strenger-T cry from colorada
tlhs tvuk clifgsth
l’m col(l. l’1n lnmgry anil Mehle-,
1’m y(nnsg, l’m sltsk nnd uualile
'l’() eam my hkesmi.
My erles. rny teurs go Imhesedtxh
Anel in this world l’1n um Ilteosle(l:
shall all hope full klemlk
Wlth heart atul sonl tltecsply humitm.
Wlth luve ot« truth aml All laut-hing
l multl not rest. i
Wilh stul l winden-d the page-s. l
l sie-n«(sh(s.(l thi- wistlum uf aged-« l
l trlecl tny hist-L
The-. liumsl there- jusl before me.
lut hme the- lmin spricle bure mi
Tn tlremp mul the-.
Wilh http-« fin- lll’e-givin;: konnt-eins !
l suughl lhts liir nqu Inountalusx !
»l-» lin« m try. l
ly hmmk iunl l’ri«-«·ls l’m n(.«(-le(-tHl. ?
lly all this wurltl l’m 1«t-je-ct(-tl. ’
My liml Ell-nnd l
l ritlsts tny wire lutul zuul l"»rvent, «
U LonL resmumhesr Thy set-wint.
Gij mo- 'l’hy lau-.
chnstaaendc Tigt er skrevet l
Colorado af Joar Clifgard, en ung
Mund fra Ber Mannng Wid.
Hast var Student vedNurmalskolen
i Platterville og blev angreben as
Brystsygen noglc fcm Uger for, han
skulde graduere. Det lykkcdes ham
at komme til Culokado — men der
var ingen, fom tog sig as ham eller
hjalp ham til Rette. J Formlo
lclsc satte han sig hen og skrev
ovenstaaende sympatetiske Ver-Z og
sendte sine Venuer hjemme. Han
dode kort efter. Leere Læserl det
kan gaa din Son, Datter, Sessel-,
Bruder eller Næsle paa fammc
Mande.
—-.-O-.-———
Gobblestones.
iliy is’.x«r-i·i«.xi.xxo)
U.
Un lhsiittingshoisg nisiir liknnlisrs town.
Ä kmght ot· gooiiiy i««n-in;:·
Lus- in "tln- cslokiet os his own"
ln uit itinhs gosstssnrinu
«·()h l«oi·(l of Luni-P hii praxi-r ros«
««"l«hou soc-Ist my s-«nntr)··» tust-it
Uf« u resilt«liiptioii from its sum-»
iiy somo ils-Ananian ils-Hi
Thon (li(i"Sl not hhsss us on this iitshl
UT Los-. whisrss link dies-L
Äml not Nin-n upxt I«I"im«k«. UtloYs Ihn-M
Un llisiith ol« Tun was inwi:
Hut stiii — wheer nrimsiss sili hin-·- Mi.
Thon to u hettor Uns
Ust shomsii this world that this inh« mle
Uh. show it now again!
l isomo Hirt-ist to ihm-. my UoilF
l fexir thi- Viiizin Mark-.
My Iihsii for shoiskinxx ilonlki «i" hiomi
»Wohlf! timitlly Iiiis(«;u«i-y.
lhit hiooil or ist-Zith. l-)- These-. oh Luni
’ls hnt u tnm of iii«(«
li· i«iz:iit(-·-Iisi)« we- griisss th·« Hin-ni,
Thon sunctitips onr Krite
..tn(l Lin-, mi- griioo to mnherstiinii
My mission in this mutter.
Wiss-n (h-r-ir(l«.-i hossit sit-on through the
vRhuil csonstornation gesittet-. Humi
l koiir it"li he ii bitter cnp —
To tin-in it giv« nn- will,
hiermit it ist«-we this ytsonnsn nn.
Amt thon ht- with the-m Stiii."
Thus- sonkht the« bravo Nie-is Ihm-sen
To strmigtiien hi- intesntion,
To strikis for l-iherty iiguiin
ln spito ok comprehonsion
Uk remni us a Hishi-h ohnri
Who djii but vent his Kru(ig(-,
For iosing in s suit of Ums
Whoro Gomktl sitt us ital-Ja
llo cuhs his nophew, youngsvisn Trost.
Ami hhls him sit-d for tmvoL
'l’o spy upon the-, hostihi host,
lts tat-thesi to unmvoL
»Bist-h Wolly Dem-s you isompkuyy
llis homj and swokd im- trne —
Buch guakd the other bat-h to me
For lieu-ei- wokk to do."
Moden-mutet
Ave-tut It til-. lsse
og Erhob-ask ad
akbstot It stsukd
Aal-ot. km un i
out-h kaut-Uns Mit
128 sitt-k, müh
D Pkis Oc. «
Alls Kost-Moses
deuts- an tussmlt
Dust-d Pule
llonsq m hu- W Mplskot
of WIUW It M M
Ut- Ist
« ;
»Mi-,-- s» UFOYW «
»
L
Hvordan ital man faa Penge«
til Guds Riges Sag ?
Penge stal man jo have, for at
Guds Riaet i blandt os lan ophol
des og dets Grcense udvides; men
hvorledeg man slal for dem- det, er
’der not delte Meninger om.
Jea erindrer at have hørt om en
Mand, der, da han laa for D»ø!den,
laldte sin Søn til fig, og som et fid
ste Raad sagde til ham: ,,Min Søn,
erhoerv dig Penge, men gør det ærs
liat; dog flaf dig Penge.« Denne
Regel tror jeg ille, at vi som Guds
Born lan følge helt nd uden at lide
Zjæleslade.
Ton snnes det, som om der baade
er Præfier og Meniaheder, der har
taaet fia Mandens Rand til Hierte
ori- itle tager det saa nøje med, hont
ledesJ man faar Penae, blot man faar
dem, og faa trøfter man sig sagtens
med, at det er en and Saa, man vil
l·-ruae Pennense til, da siadfcefter i
«;irat(:«i-:« den jesnitifte Lærescetnina:
,,.-")enfiaten helliner lljiidlet.«
Der forekonnner jo mange Udgifter
i en Menialied hdillet bevirler, at
snan fcr sin om efter, bdor man skal
faa Penae fra til at dakle dem med.
Man opdaaer da fnart. at de fleste
Fall bar dcn Zlaas Paa Haanden, en
stere, en anden frei-re
Ternaft ldinmer da ganfle natur
liat det nafte Snørgsmaal frem:
lkvorledes slal di bære as ad for at faa
dem fat7 Habe dein, det tnaa di;
tlii lituds Riae maa opholdes idlandt
rsx Prafter slal lede, da Kirlen stxtl
repareres, det vilde date ønsleligt at
faa et Orgel sat ind og en Klolle
bangt op i Kirlen o. m. ni» og faa
lommer manae til noaet lianende,
fartdinlet Resultat, som Tyven, der af
Dommeren blev spurgt, hvorfor han
ftfal, og Evaret lod: »Jeg stammede
mia ved at tigge, derfor stjal jea«.
Man holder neinlig ille af at gaa
omlrina til Foll og bede dem give no
aet faadant rent nd til Vedlommende
Saa. At det lsan hjcelpe at bede
Gud orn det, der irrenan til i hans
eaet Rige, den Tanle innes at ligae
aler fjern fra dem.
Man fristeg til at tro, at de har
famme Menina om Gud, som Manden
der hjemme hadde om Kannen, da han
bled spnrgt, worfor han ikke gil til
denne oa lsad om Hjaslp til at betale
fine Flatte, fvarede han: »Aal7,
Kongen lan hverlen aøre ondt eller
nodt.« Han flkftede dng Tanlc i saa
Henseende: tdi tort Tid efter blev han
taldt op til Ronaen oa først grundint
aennemprnalet af dennes Livaarde,
hvorefter Kotigen gav ham 80 Daler
til at lobe sin Ko tilbaae for og andre
80 til at betale sine Skatte med, idet
ban fande: »Na hat du erfaret, at
Konaen han baade kan aøre ondt og
godt, husl det til en anden Gang!«
Maatte oaisaa de ftifte Menina om
Gnd, som hufer saa nværdige Tanker
am ham.
Da man altfaa ille holder af at
bebe eller itle trot, at man lan faa
de nødvendige Penae loni hvis ab
solute Nøsdvendiabed der somme Ti
der lan nares Tvivl) paa den Maa
de, saa hktter man paa Kunster, der
mangen Gang ille er meget bedre end
Tnsvens, inne-J det mig. Jeg har i
hvert Fald aldria været glad ved
disie Runfter at ltasse Penae til Veje
paa til Guds Sagen
Det forelommer mig, at det er det
samme, fom Jsrael gjorde i den gam
lc Paats Dage, naar de havde tabt
Troen paa den sande Gild. faa sagte
de Hian has de hedensle Falk og
deres Guder.
Nu lonimers di saa til det Sied,
hvor Tampen brænder, og feg vilde
gerne hasve den Jld flullet; thi ellers
er jeg bange, at hele Nigningen gaar·
dp i Luer til ubodelsig Stade for
Kirlesiibets Sejlatdä Jeg tror nent
lig, at »man lan sogfaa lobe Guld
for dyrt", nemlig sved Ost-, der et
mere vcerd —- Mennestesjæle.
En af disse nye Opfmdelser (nye
lalder jeg dem; thi jeg findet dem
hverlen anerkendt i Bibelen eller i
Kirlens Historie) at stasse Penge til
Veje paa, er, for at begynide ved den
tykke Ende, at afholde Gilder med
Dril og Dans for at famle Penge til
Priesan Linn o. a. m» som jeg ver-,
hat vceret beugt somme Steder, dog
ikte i den forenede Ksirlr. Saadanne
Penge anser jeg for mere besudlede
end Roclefellerz Penge.
« En anden Maade at samle Penge
sind paa til forstellige Ting i Menigi
bed vg Kitke (f. Els. et Orgel, en
Rechts-yet Mit-elfen at de saec
I J
taldte ,,Parties«, af hvilke der er et
Utal, saafiom: Ballet, ercream, Tea,
Cosse o. fl. Parties, som jeg ikke vil
fpilde Tiden med at bestrive, da de
er almindelig lendt, om sille inden for
alle Menigheder saa dog ude i Verden.
Kun dette: at det pasfer som Re
gel paa dem, hvad der siges i 2 Mos.
22, 6, om Jstaels Berns Højtid ved
Guldkalvem ,,«"’fvllet satte sig ned til
at cede og dritte og stod op at lege«.
Det gjorde itke Sagen bedte, at A
ron taldte den ,,Herrens Højtid« og
ofrede Brændoffer og fremførte Tat
c«fre; thi Herren fandt ikke Behag
deri. Han siger nemlig til Moses:
»det Fall hat bandlet fordærveligt«,
og han svilde have fortæret dem med
sin brændende Brede, om ikke Moses
havde fiillet sig i Gabet for dem.
Saaledes tror jeg heller ikte, at disse
Parties bliver ret meget mere behage
liae for Gud, om det ikke snarere gør
det vcerre, at Præiten gaar med og
scetter Sealet paa dem: ,,Hetrens
Party« og ofrer noale Ord paa Bim
nens Brandosseralter sog frembcerer
Tatsiaelse, fordi Teltagerne har Vie
ret san dyatige til at cede og dritte,
ca der derved er kommen mange
Penae i Kassen. Jeg ved nemlig, at
Der er alvorlige Guds Bern, som har
lidt Sjælefkade Ved at lade sig drage
med ind i denne tilsyneladende usiyl
Diae Party-Hvirvel, hvorved Gile
Folk hat gjort et Kncefald for de
oerdsliae Mennesfers Guldtal«v.
Penae kan man faa paa nannte
lthaade, oa det uden Knur fra de y
dendes Side, da man her liistigt for
binder det for Kød og Blod behageli
ae med det ubehageliae, Pengeudgift
til Fordel for det, man ellers itle
krnder sia noget om.
Saadanne, som sætter liden eller
inan Pris paa de aandelige Goder,
innes da ogsaa, at de paa nævnte
Maade faar noget for deres Penge, I
som er noget vcerd, baade Morskab og
Bugfvld. Dei er fo noget, det gam
lc Menneske forstaar at vcerdscette,
felv om man bliver syg deraf bagef
ter.
Er der saa nogen, der faar lidt
Zamvittighedsbebrejdelfer bagefter,
ever at det dog not ikte gik saa grund
lristeligt til ved dette eller hint Par
t1), som det stulde, saa har man det
rate Plaster at lægge paa den sau
iede sSsamvittighed, som sial trækle
ket onde ud af den« at det var jo for
at fremmse Guds Riges Sag, at man
spifte og dral. Præstem som nu tun
iaa sin Lan eller et nyt Surpriseparty
ca Kirleklokken, som nu snart vil la
de sin Rast here, Vil not gøre den
ftete Stabe god ixim —- Mvn de
kan? Dei fotelommer mig, at den
Præst, som bifalder eller scetter sig i
Epider for sligt, maa tabe nsoget af
fjn aandelige Myndighed sog Kraft, og
Kirkeklotken, si Siedet for at kalde til
Andaat og Gudstjeneste, vil kalde til»
Party og synge ud: ,,Æd og drit«
ad og drit! Sjov og Grin, Sjov ogf
Grin« Mon itke Qrgelets Toner;
til genialde i Erindringen det Æde-:
og Drittegilde, hvorved de Penge
indivin, for hville det liebtes? Jus
synes at kunde here Genllangen of
Aruns Orv til Moses: »Jeg tastede
Gulvet i Jlden, og faa kom denne
Kalv ud«, i denne Ordlydt Vi spifte
og dral, og saa tom denne Klole
eller dette Orgel ud.
Der tunde naevnes endnu flere
Maader af famsme Skusse at faa
Penge ind paa, faasvm Teaterfore
stillinger, Koncerter, Lotteri o. l.
Nu vil jeg itle nægte Muligheden
af, at det kan gaa anstændigt til ved
nogle af disse pengetislvejebringxnde
Metoder, og at et Guvs Barn i en
kelte Tilfcelve kan deltage i dem uden
at live Sjaelestadex men den kristelige
Aanb maa silkert Være meget stcerk
Paa de Sicher, hvor entelte af dem
kan bruges, dersom Herren stal kun
ne vcere glad med dem. Mange af
bis-se tnaa dsog sikkert absolut for-kasteg
som uvaerdige Midler til Guds Ri
ges Fremme.
Dog, hvad sial man i det hele ta
aet have den Slags Kunster for? —
Hvorfok ikle gaa lige til Menighedens
Hoved oa Herre, hvem alt Guldet
Da Sølvet hører til og »Dyrene paa
Bieraene i Tusindtal«. Ja, »Jorden
on al dens Fnlde«? Mon han ikke
baaiie kan oa vil give os, hvad ni
beliøver til hans eget Riges DriftZ
Jo, siltert baade kan og vil han, thi
sparede han ikke sin egen Sen, hvor
meaet mere vil han da give os de
Tina, sorn er af langt ringere Vcerv.
Det hsar ban da ogsaa bevist mange
Gange i de svnndne Dage af hans Ri
aes Historie paa Jord, idet han hat
bejet Hierterne san, at faa snart hans
Kirke laldte i sin Herres Navn paa de
timelige Midler, da er Gaverne strom
mede ind i Overflod.
Hvorfor da ikke have Tro til Gut-;
lage ham Paa hans Ord-: »Beder, og
J stal faa«; »saette ham Stolen for
Døren« , fom Luther siger. Sige til
ham: »Dein og Kvnge, dit Rige
traenger til Penge, for at det kan nd
føre dine Befalinger. Dei-for maa
du give os dem, ellers kommer Vi til
at nedlcegge Arbejdet.« Mange Gan
ge hellere det end ty til disfe hjemme
la-vede, tvivlsvmme Knnster, hvorvver
alvorlige Guds Børn bebt-ves.
Jeg haaber nu, at Redaktøren vil
optage disse Linien og at der er dyg
tiaere Hænder, der vil tage Pennen f
denne Sag; thi jeg hat lagt Mærle
til, at der er Guds Bern, og det af
de meft alvorlige, som gaar med et
aabeni Saat i lLijertet for den Sags
Stylv Muligvis de lunde læge5,
ved at Guds Ords Lystur blev an
vendt paa denne Sag. «
Det give Herren!
En Borger i Guds Rige
q- gs se
Det var vift ellets bedie, om en
Mand satte sit Navn under et Pro
dukt som ovenstaaendr. Men da
Kritiilen iile er givet personlig Adres
se, vil vi ikke vrage den for Ankonysmk
tetens Sknltk Hvad der strives om,
er nok vcekd at tage under alvorlig
Overvejelse. R e d.
E Tis- sosf kaput-AK m »se, FÆÆ
Ho Ihm-: ro sm- Au wem-»M- smriwms »so-c nie-.
worum -:-·«·»" » « ««««: sokm Jst-.- Ntw schli
Swlgps i Danish Publishing House, Blase, Nebr.
M MWMIMM Eis-L -.l». Mr Js- L LL scALM Anwde
Paar be ønsker
Bog- og
Iob-crvlming
sonsessscsasprövos
r
Vi udfører al slitgs Trzskning tilfredsstillendez net
og pæntArbejth lese-fes hurtigt til rimelige Prisctx
VlslTKORT. Ell-LETTER. REGNINGER.
sKRlVEPAPlR. KONVOLUTER.
PRlsLlsTER. KATALOGER. PLAKATER.
PAMFLETTER. PROGRAMMER. .
BOg-Arbcj(le pita Engelsl( saavel som Danslt er
vor speci;iilitet. Ovcrslng gives grad-.
LLE
BOGBINDEIUET -«
utlfører alt til Faget lienhøremle paa kokt Var-del
og til rimeligc Fristen snmgfulde og solide Bincl f
levercs
DANlSH LUTH. PUBL. HOU5E, f
own. neu
L ’ As «"I«« KIND- MUMM I-’-».- 4 Ussz tut WEL: «ZI;WJWM«MOW1MMOM
TH
r-«
. J l
- . .. .,..- «,-«..·-.«.»----q--9---------------i(---s------·-s-ss-ot,ssv
IWWWW . » H
J-» »
