..Vansl-teren«
It halvugentlig Nyhedös og Oplyss
uingiblad for dct danste Falk
i A m e ri k a ,
udgivei af
VANISII Ll"l’ll. PUBL. FOUND,
Blatt-, Nebr.
«k-anskenn« udgaar hvee Ining vg Ftedag.
Ptii pr. Aakgang
i de Iorenede Stank 81.50, Udlaadet I Mo.
Bladet detalei i Fokstud.
sestillüw Betaling, Idtesiewtandting og
endet angaaende Bladet adkeifekegz
DAX lsll LUTlL PUBL. IIUIJSIL
Blutk. Nein-.
Redaktsu A. M. Andenetr.
Ille Bidtag til «Tauskeken«s Tendde
Iihandlncgek, Kotkespondancet pg Amste:
si enhver An, dedei adresseret «
A. M Anderien, Blan, Relik.
Inn-teil st the Post Oßice It Bis-it. Nel-»
It second blos alone-.
Advenigiusz Rates made know-I upmi
Ipplicmiom
D a n s k e r e n «
Ilion iendt nl Subfkkibentet, indtil udtwk
selig Lvsigelie modkages ai Udgiverne, og at
Geld er bemit. i Lockenistemmelse nnd de
Forenede Sterns Posilove.
Naak Lceieuie henvendek fig til —F«ll dsk
svettem i Bruder enten for at kpbe has dem
aller iot at faa Lplysning om det avetterede,
dedei de alnd nnuale, at de saa Eli-misse
immer i dem End Tet vil oære nl gen
Idig sinne·
I: .
Hvad ftgck de i medicnek
Alt Kredkmgsion barFremtiden f:r
I E »Den forenede danste Kirte«,
» t tvi V- e: sea ilie en Mcn km den
ftal naa et blive til Virtelighed bed
Aargmødet i Aar, det er io en enden
Sag. Termed faar det gaa, som del
kan. Tet er ilke heldigt, at hverlen
denme eller nogen and-en Sag flal
presses igennern Samfundet bør
fpkft være forderedi paa de Forum
dtinaek, Kredsmissionen vil mebføre.
»Den, der trot, haltet ilke«. Dem-se
Sandhed kan ogsaa anvendes overfor
Kredsmissionen
Men om Kredssniåsionen ikle naar
at blive til Virlelighed ved vort narr
forestaaende Ahtsmvde, faa flal oi
daete tilfreds alligeveL Men der er
to Ting, vi onstet gjort i denne Saa.
Dei ene er, at Sagen maa blkve be
dandlet i Aatsmødet vaa Grundlag
af det nffentliggjorte Forslag, og det
endet — at Aatsmødet vil benftille
til Krediene at drøsfte Sagen paa
Grundlag af famme Udkaft ved deres
Moder til Efteraaret. Tbi bei synes
os, at ille alene Samfundets Repre
fentatipn Ved Aarsmødet men ogsaa
dets Revræsentation ved Krebs-moder
ne burde have et Ord med i Die-stel
sen af en Sag, der ligger dem saa
net, før den dpmmes fom ulevedygtiq
og helf afvises. Om saadan Henftil
ling til Kredsene got-es, saa lan jc
Menighederne i hver Krebs sende
Repræfentanter til Krebs-eng Esset
aarsmsde. Paa denne Maade vrl
rette Bot-kommende —- de, der sial
bete Missionens Byrder —- faa sit
Jndflydelse paa Sagens Afgørelse.
Om Aarsmødet i Aar stiller sig ved
Kredsmissionssagen paa den antyde
de Munde, saa behøvet dens Behand
ling ikle at vptage ret meget af Ams
mspdets kostbare Tit-. Og saa bøk
Kredseneö Fotmænd paalægges ei
indberette til Sasmfundets Formand
one Sagens Forhandling og Usdfald
i hver fm Kredi. Faldet Sagen
saa i Kredsene, faa lad den viere
falden. Saa er di sandige med den;
thi da lan di være temmelig oder-be
Afte ow, at det ilke vil stade at gaa
Ista den. Vinder Kredimiisionen
derimvd wervejende Tililutning i
Mem, saa et dei ille taadeligt at
lade den falde, og fasa kan den mau
D naa at blive realifevei ved nceste
Latini-da
Dei dlkver faa mit stdste Otd l
Mimiistpndsagxn fst Useimsdei.
Jeglyarmmi,atdenetaffaastrrses
Wag, at den dnrde dttftei og de
W ft« fWgs SM Full-et
d- sca eisiger-L san W jeg, at
E den-M silke desto mindre
M fuldk pg MIin med i
s under den
, Me- in Sagen leid et
Isw W- tu Ums-ekle
M end Itsejdii ellee Sty
TI
! Den svenfksnokste Unions
; Wiesenan
! Tenne Beaidenhed hat jo længI
jftaaet den Taggotdenen som en tru
jcnde 9)l.uligbed Nu er Muligbeden
bleoen til Virlelighed. Og ilke alene
lcegger den san sont andre Beginnt
heder, der griber ind i Nationernes
Blasan Veslag paa den avislæfende
Publikums meærtiomhed; men for
lrort Vedtommende vilde del jo date
unatnrligt on urigtigt, om di ikte in
teresserede os for, hdotledes det gcar
risse oå ncert beslægtede Foll.
Vi lægger Mcerie til, at ioenfke
Blade i dette Land strals drager
Zammenligning mellem den somit
nokfle Unicn on san llnkonen melleni
«3taterne her. Men en inndnn Zank
menligning er blot flillet til at for
dirre Begrebeknr. Tet er jo genesen
de at si;«e, at vedkommende fdenfkc
Zkribenter ikle ded, bdad de flrider1
ons-» nien del er nu jaadan alliaeveL i
Ter nie-es jo mange Eleng Uni:.i.l
Her ung alle Etatetne i llnionen esin
Nation med itke alene faklleå Priepr
sent, men tilline fiele-i- Grundlier
-is.,lle Dienstes- eller chgkoendx Dir-n
l
«:. .»r«: - , .
, ..:,es Helle- .s,«-1--. ’
i
l
j.«-»2:"neo-»1s«s·s.n,
Illek XIV-: est-; Tclwæfen fort sagt
iallesz Re« ring. Alle Eurer i Un:
cnen udwr kzrn eet Folt eet Rige
Der tttke Clesierdnnme f lklz er en
«ioritelli·; Union. inen det bar des
»in-Jan Helle-?- :,lie,1·«s:ri:s.,1, stell-IS Fec
»«-«ss-anE-.T«Ten c. s.d. Anderledeå ntets
illnionen der iiden 1815 bar fund-It
zEted mellem Zoerrig on Eliotgr. Tig
Fse to Lende er to forflelligr. felvftcem
kdine Rigez to Folk med- hver fm
Nrundlov eller Statsiotfatning, fix-et
zisn Rege:ing, spar- og Marineordninxi
Ic. f. v» men med fcrlleå Konse, dir-:
"til bar de io ogfan haft falles Uden
rnsminiiterium og Fedniulatdceken
Tigse Ting maa jage-L med i Bis
tragtning, naar der blider Tale Im
Opløsning af Unionsforbolch
Dersom det ille var ina, bdor tun
de Not-ge faa teile otn nt ftaa famrnen
oq forivake sin Uaihænxsgbed med
VaabenmagtF Tet tat jo stanet jtje
olene i Notges men onsaa i Udlan
ideis Bevidftbed, at Ndme wadete
over en ielvftcendia Vanbenmaat J
det hele to get lan o: ikle ie, at ke:
bJr vcerei andet Baand, der kn! tnnt
tet de to«Folk samtnen, end Konne
zkuier Lg de to oFll lcn fauledee
;ille have noget at stifte oed Ldloåinszq
uf Unionen. Tet et kun Konneknsiet
der taber er Tel of sit Herredøinn:e.
Lg sial der tales om Krie, faa san
Ten itle betragtes anderledes, end
iom del er Kongehufet, der oil dem-it
te den fvenfle Vaabenmant —- om den
dil lade ssg beuge —- til at und-erlag
ge sig Norgr. Det blioer tun en
Konste, der sial undetlcegsge siq et
Land, og mulig han san faa et Fell
lil at hicelpe fig derded.
El helt andet Spprgsmaal et det,
cm det dar heldigt at opløfe Unionen.
Men det er jo heller ikke, hvad Noxge
knssede Det ønfkede tun selvftændth
Udenrigsminiitetkum Og Konsulatdæ
sen. Lg efter hvad Hiftsorien melder
esm de to Folks Fotening under feel
les Range kein di itle fienne ansdet,
end Not-ge hasvde Ret til at gsssce sau
dan Fordking. Og naar Sverrin
blev ved at hcevde, at Notge like kun
faa selvstcendlgt Konsulal uden
dettes Billigelse, og det saa ihrerdigt
vedblev at ncegte Norges Fvelangende
sin Billigelse, saa var del det san-me
som at gsre Norge til et Lytwige un
der Speetig Ligesaa nu, naat
Spertig hævder. at Unionen ikke tun
cpltses, uden bei hinsinken saa et
det atiet en Mænkelse af Reises Li
gesiillelhed Svetrig vil l set hele
tagel gsee des nnmligt for Noege at
handle selvstændigi. Pan den Maa
de et del Kongehnset og den spenfle
Regeting, der hat feemkvunget Op
lpsnknserh og de fast, san rei vi san
se, fer beepe Skykdeu besser-.
M pl hat Ret i Wende Ve
tragtning ef Unmen, del visee fis pg
saa deri, ei Meinigen tun beste-d
i, at bei W Styx-thing allere
be, as Kong Mut like længeve vae
Neuge- Konge Derfpt tun vl heller
Me viere need til at befragte hie not-sie
Magst Handling som XVIII-iso
W M Er der der hat
W et angre, saa staats Hist II
losktekmuethulctsewlw
Krisen.
(Af Axel Madsen.)
Daghimlen sortner,
i Sty det tordnerk
med the Brag!
Og Skæbnens Karte
med Jordens Narre
fltyer frem til Slag.
J Flammesiagler
de Hingste gaa,
mens vildt det hagler
rned Kugler blaa.
Nu Sole starkes,
og Nat udlukkes
af Dybets Hiern;
fort Mulrn tilhyller
vort Blik og trvller
ftum Radsel frem.
Men Ostens sejrer,
med hæse Strig
Dødsengle sia lejrer
paa Dnnger af Lig.
Snart Iorden bckverk
i Skyen svæver
Gab-Z Tommersvcerd.
Med gniftrende Herde
for Herr-eng Plove
Stridshinnffes Heer
med Gnn fremfarer.
J Tordsen hul
nedknnses Heerssarer
under Jldvkanens Hinl.
J Blod de fvømmer,
men Hingstenes Tømmer
til Himlen naar!
Mens rnyrdende Magter
binanden flagter,
Jehova staat
endnu for Stvret
med Almagtsbaand,
og Krkgsubnret
gaar i bang Baand.
LJ Drommes Dromme!
fnart Fredens Stremme
ftal bølge sig.
Frihedsfol Infer,
mens Trældom atyser
blandt raadne Lig.
En renere Verden
Tordnerens Gang
i Fadens Fanden
skal prise med Sang.
Frnd jer ProfeterZ
de Kriggtrvmpeter
Forædling spaar.
Snart Heldeds Latier
forstumrner aster.
Paa Valen gaar
en Sædemand
med vor Herr-es Sirt-;
engang Japan
stal for Gud bsje Kna.
; Dei immer fig at ofte til
’ Guds Rige.
; tin Prcrii var enaang i en sior
Hieb for fin Flim, der maatie repa
:rekeå.
! Han qil IEL ers ri; Mond ::
Tisch om Vidrasm ·«...1nben nav kwn
en itot Einn, men Denkste fiq deser
til fine tre Zonner oa spukqte: ,,Nu,
J unne, Mk giver J til del gcde
Vari?«
Ten ældite fande: »Im qiver alt,
hvab jeg hat i min Penqeiaske,« den
anden icmdet »Im giver Halvdelen
usi, hdats jeg har,« og ten tredie sagt-c
»Jeg giver intet.«
Omttent 20 Aar efter lom Præsten
igen til samme By — knn hovde El
ge glemt Historien —- og sputgte ef
ter Familien og erfor, at Fadeten
for længe siden var dad, den ældfie
af Spunekne en af de rigests Folk,
»den anden en velhavende Mond og
»den ttedie ejebe iniet men levede as
sine Brsdres Rande. (»Bymiss.«)
Mariyten i Si. Andtetvs.
Ei Billede fra den stotste Kiste i
»det W. Blutbann-ehe 93 Sitten Ny
HUdgasve pas voti Forli-g J Osmflag
i20 Gent-. Inde 40 Genu.
» Fami- tit Sacgs
i Oder-man og Howard countries, Nebraska.
J bei hauste Seine-nein ved Odem-, Howurv
ico» hakiefl flere gebe Famu. tat ved den
sauste sitt-, H Mit im Bist-L J Gher
amn Co. med Lcup City, Hei-nd og Litok
field hat jeq mange gebe thme til Priset ira
M og US op til 036 pk sen-.
Rom og le! Nu er det den bei-sie Tit at
fe, hvad Lasset et vord.
s Ill- dem, jeg folgte Land til, et gebt for
jusien Rom og bei-g dem ellet stkis til mig
Jst Abram-IF . .
I. s. Ists-J
let om Livsfotsittlna.
fAf Haralo Westetgaatd, ProfessorJ
Til naste Aar vil man i England
tunne fejre et ejenvomtneligt Jubilce
tim.
Iet er da 200 Aar siden. at des
torste egentlige Livsfotsilringsfelsiab
— Amicable —- saa Lyfet.
Lidet stillde man dengan ane, at
Livsfotsitringsvasenet stulde faa en
saadan lampemeesssig Vatft·, soin det
.har faaet i vore Dage: alene de en
Hpelfte Livsfotsstrinasselstaber hat en
EPrcemiekndtagt af 600 Millionet Kr.
aarlia, oa samtidig arbejdes der i
alle civiliferede Lande med febetagtig
Idee daa det samme Omraade.
( EsserHVVedet tan man del sige, at
vor Tid lever under Forsitringsvce
terms Team i alle Grene af Forsc
1in,7soæsenet er der frregaaet en atra
·lia llditling, som tommer alle Zank
vfnndszsllaisfer til adde.
! T: « an i det lsde Aatbnndrede
«t:- f : aa Li wascer eina, stod des -
«nc V rtssmlted for de flelte chennefter
f:«« Zwei andet end Hasarkfpil
t
: .L.:;: irr-satte fcmle sia frem; noai
.in:".-.7«:nke Flendftab til Chancerne
for Lic- oa Tod havde man i te; ferst
«c7:e:!.7:nden indltestedc Sei-dringen
der ofte tnnde være bitte nol.
thfaa i vore Tone er man vel be
stankia lkenoiit til at mode ssa frem,
mir det act-Idee om at taae en an
Jena-se op, fault-dei- som det er Til
saslket med Jnoaliditetiforsitring mkd
Tab ved briftende Erlwewsevne
riimol den viatialte af L·vsforfitrin
pens- Fremtitisopaaven men der er
daa nu den state For-stel, at man bar
et btedt Grundlaa at ftaa paa for
bele den oasfentliae Tel af Form
ninaåoirlfomteden medens man den«-·
aana paa alle Punttet ait i Blinde.
Livtzfoksitringsvidenftaben bar ef
terhaanden faaet itte alene ei scekdeles
fin! Apparat as matematifte Form;er,
men ddad der er endnu viatiaere, en
Fnlde af ftatiftiftMateriale, som man
itte ftulde have dtømt om for noaie
faa Elceatled fiden.
Grundtanlen i Livsfoxsitrinaen It
liae saa simdel ca liae saa fund som
i al Fcrsitrina overhrredet. »
En Mand, hvis Hus ned bei-enden
sitt e maalle vaere fuldftændig ode:
Zagt, lwis ban ilte inod et lille Proz
ssiiebelob var blersen optaget i et
Brandforsitkingsfelstab. Naar Ta
Eset fordeleå paa bele den state Krebs
.-.l Brandforsitringens Medlemmer.
Trilioet Udgiften nceften umcettelia for
Ten entelte·
Noget ttlfvarende galder i Lin-Isar
sstringen Jntet Menneste hat Bteo
vaa at leVe lange. han lan blkve taldt
dort, hvad Øjeblit det stal vere, fra
Hatten og Bern, og jo nagte han er,
naae han dot, desto fnarere et bang
eftekladte udsatte for at lide Nod.
Men naar et ftort Antal Menne
ller flaat sig samtnen for i Falles
ftab at date Bat-den, vil den enlelte
med et forholdsvis lille Offer lunite
lietrygge sig mod denne Fare.
Der et noget faate tiltalende ved
rette at den ene saaledes tommer den
anden til Hjaelp, og den, der ten-der
ind i en Livsfoksittingsanftalt, tan
aore det med Bevidstheden om faule
des at komme til at tjene Brot-ersta
bets Tante.
Det lan selvfslgelig itte undgaas,
at dette tilflstes noget ved det for-ret
ningsmcessige, der nsdvendigvts maa
tnytte sig til denne Virtsomhed naar
den stal drives i starre Stil og tun
naae den dtivest stsrte Stil, lan der
ppnaas tllsttcetteltg Betryggelse, tun
da lan de »store Tals Lon« komme
til at viele.
Men paa Banden af alt Fee-sit
ringgsvaefen ltgget dog sotn ans-et
noget samfundsettfh der tkte der o
verfei.
Jra sparmeriste Krisine tan man
af og til here det andefalet (laaledei
i stdste Nummer as ,,Kleteklolten«)
ttte at forsitre Ka.
Man böser stn Tro ned at taste alt
paa Betten og overlade bam at de
siytte sig mod Jldsvaade da W.
Paar man faathmcttehar
endladt at Wh- lta oa wette dar
endet-It de san-Oe Beamter ttl Wis
siocihfotmaal kan man let-interesse
glaeW paa det gode Resultat der ee
Esset et ja oataa en Sei-oblag at
Frei am WI as W nip
, mm Ethik »w
hvad man saaleres iparek, tan i AH
teneå Leb votse op til noget ret lac-i
tndeligt j
I Men lige over for denne Vinding4
staat Faken for ved en Brand at bli
ch fuldftcentvig odelagj.
l Da vil man itte alene date nde
af Stand til at oer noget til Mi
Jsionsfokmaah men maasse oafaa kom
me til at ligge andre til Vorde.
i Og naak man ved en simpel For-—
«anftaltning som at gaa ind i et For
litringsselstab tnn undgaa dette, tan
man næsten betegne det som at drive
Spot med Gud at lade viere at for
sitre sig.
Stønt Livsforsitringssvæfenet her
hiemme i Lobet of de sidste Tiaat hat
faaet aodt Fiodfceite, tførst ved
«Stntsanftalten for Livsforsitrinn«,
senere ved »Hafnia«s og »Danmart«5
Virtfombed rg i de sidite Aar ved en
Rætte nne Livsforsittingsfelsiaber,
for itke nt tale om fnrftellkge frem
rnede Zelitnber, er der endnu over
rsrdentlig nieset at ndrette herhjemnte
J England feler enlwer det sum
fin Wint. samtipin nied at hnn satt
ter Vo, at tenne en tmgienke Lins
forfitrinzn nmn vil i Renten viere til
l·-.-je14.,7. til at lsetrante det som en
xrdertin Letfindinlkcd ilte at foretage
et iscdont Etribt Ubniften til Lins
foesitringen bliver et knefaa notwen
Tint Le? i Eltexvnftabet iom Hnglejen
ng Stern-me
l
Tette er itte pan langt nær trwnnt
ind i Beriditheden i Danxncitt.
Jtte mindft nie-Idee dette maaite
Landleioltninnem hvrr de Hummel
tsans Llftcegtgforheld mange Steder
red Livgfvriitringpsielftaberneg Met
lexntomft med Fordel tunde afløses
nf Liveentek, og hvor en passende
Livgforsstrinn lnnde hjcelpe Familien
til at blive ved en Gaard, naak Fa
milkefadeten gaar bott, og der stal
ftifteg mellem Bernene. »
J de fleste Lande bar man spgt utj
regnlere kele Livsforsittingsvæseneti
ked Lovnivninn, eg dette er ogsaa stet;
berslijemme ved Loven of 29. Mart-IF
1904, der indfører en tet indgriben
be Konttol med Liosfotsitringåseb
stoben
J indevrkrende Aar er fvm EuppleH
ment bertil vedtaget en Lov om Tit-;
inn med Begravelfeåtosser. (
At en inndan Konttol itte er dort-«
ils-din, linger i, at Livsforsitkings-l
beregninqerne gemmer en Rælte ef
Faldnrulser for den, der ilte bar del.
iiornødne Fotndfætningen l
Sekt, at 1000 Mænd i 20 Aar-ist
Alderen vilde enes om ved hvert ind-;
treedendse Dpdsfald nt styde JOHN
Str. samtnen. I
Da der i denne Alter tun dør nie-!
get faa, vilde bver entelt Deltaget i«
Beqyndellen tnnne nsjes med at gi
ve nogle faa Kenner nd vm Aaret,
n:en effekhaanden som Aarene stri
der, vilde der treeves flere og fleke
Penge as hver Deltaget, og til sidft
vilde anrden manste blive gonste u-«
overtommelig.
Det er Livsforsittingsberegningens«
Lipgave at udjcevne dette, sauledes atd
man fordeler bis-se Udgiftet ensakteq
over Aarene, idet man altiaa fra Be-«
gyndelsen ovsamler en Kapital, htm
med man møder et kommende Aatö
starre Udgifter.
En bevidst eller nbevidst Fejltagel
te ved disie Beregntnger tan bltve
ydeeft faelig, og det btede Publilum
savner Forudsctninget til at lieb-m
me, hvoevidt det paagceldende For
sitringöselstab atbejder med den sor
nsdne Fovsigtighed.
Undertiden trostee man sig med, at
et saadant Slstab stadig hat Tilgang
af unge, som hjælper med til at hol
de Udgtfterne nede paa et lavt Punkt
- Dette var Titfcellvet med det nu
Ists-de »Standtnatit’te Brudeudstyrss
zfotsittingcselstab«, der vil viere i’
mange Mennelters Eritis-sing
Det blomstvede ttl en Tit-, taltet
viere de mange qodteoende Wenn-Mer«
som- sttjmmede ttl, men da Tilltdenz
hsrte pp, var det nde med Sense-bete
Meist-when og en Wanst-e Alta
gere blev bitttert wisse-oh
Mange- Begravelfestassee er liet
qaaet paalignende Mache. Det man
derive sigei at viere i Wust-As
Interesse »Ist der ved den mutej
M et vpsettet et Gemeingude
epi- Opgsu set es at km Any-it
nnd LMMMnglspmpeden ogi
eftet Devise Ohne yde den fern-due
est-w in sew des-«- wie-!
Lidt Reisebestkivclsk og
Rejscindttyt fra (5olotado.
lVed Past. (5. Krole Wnnelsbnw ItaJ
Der er nceppe nagen Etat i Uni
onen, sont er Genstand for saa tat
rigt et Vesøg as Lystrejsende, sont
Staren Colorado. Det er scerligt
det deslige og behagelige Klima,
den storslaaede og lsenrioendererg
natur, som lokker saa nmnge did.
Men Colorado er ikke alene Gen
stand sor de Lyftrejsendess Befug,
nei! der er Tnsinder, der aarlig
kommer til denne Stat for alt andet
end Lyst Te kommt-r der t Haab
om at genoinde Heil-redet og for
længe Lioet, men Haadet er sotn
oftcst sont en vingestaskket Ingl. —
lTe maa sige Fader oa Moder far
vel, og andre Venner, det er jo i
Almindeliglsed nnge Mennesker —
del er knn lidt, der laler for, at de
noan Linde kan lslioe t Ztand til
at komme tildage og taac Lolsold i
dereszs Hsemstaon igen sur destani
dia, oa i maanoldiae Titkaside resse
de dernd sor at denleoe due-J sidste
Tage der. Odem er de? Tet er
Twrinaszpatienter. sont ostest nnae
Menncsket. Naar de n-.1.n-Lioel-:
dlomftrende Illder on 1:(en-:1«, at de
sfal til at plnsle lsilasdengs dsiusek.
saa opdaaer de. at denn«4 Enqdozne
Mist er i deresd Makel-. Orgel-ne
med der-es Videnskad oa Mediciner
staat wagte-Stola der et knn eet
Oaad —et tort og let nnmmoa
fordi Colorada har dene, saar den
ne Etat mere end noan anden Ve
so·q af diese soge. Lg sot at komme
nogle as oore egne i Mode er det,
at Pastor J. Madsen. Brusts. Colo»
lsar sat sig i Zoidsen sois at saa op
fort et Ennatorinm i Brusd nn
derstottet lsooedsaaelig as de to dan
ske Kirkesamsnnd lJer i Landen Og
min Hensigt med dennF Artikel er
ikke at bestrive Coloradosz skonne
Natur og Seocerdiglieder, men
scerlig at heult-de Lonnertsombe
den paa dette Foretaaende, om seg
deroed knnde bidrage til at vcekke
Interessen tidt, og for deree Bed
tommende, som alle-rede har oist
stor og nceonevcerdig Interesse, at
give lidt Lplysning om, lworvidt
Foretagendet er fremskkedet, da seg
selo nylig lsar besagt Vrnsls og hast
lidt Ersaring om Nodoendiqlseden
as et Sanatorinns, lmor oi knnne
komme oore egne lidt i Mede. Her
oar en ung Mand, sont oasaa blev
angreben as Treu-soge, og i Haab
om at kunne blioe hjnlpen oed Co
loradoe tilima sagde han Hjemmet
oq sin nnge Huftrn sar oel den Ade
Maj. Hans Fader og seg ledsagede
l)atn. Vestetnmelseestedet var el
lero ,,:.)onng Moses Christian AS
sociation Health Farm«, Tenver,
men paa min Tilskyndelse standsede
vi en Tag i Vrnsh for at overoeje,
om det ikte vilde viere lige saa hel
digt at sorblioe der, da Pastor
Madsen haode lovet at tage mod
den fyge Mand, om lsan var til
freds med den Pleje, de oare s
Stand til at byde. Men da den
unge Mand var opsat paa at kom
me til den skonne »Healtl) Farin« i
Denver, forlod vi Brush igen næste
Morgen og ankom til Denver ved
Middagstio Det forste, jeg sit
lldt Erfaring om ved Denver, var
Lnkkede Hi ent.
Fra Mennester, der hat tott Syn
og sneevte Grændser. fotdi oeres Jn
tetesse naar itke langt nd over, hvad
der et til Fordel for dem selv, vil
man mode den Jndvending —- naat
man taler Sanitoriumsagen i Bettle
--— hvotfor befatte sig med sligtz der
er jp hofpitaler vg Sanasorier
nol; lad dem der faar Trang det
sot, gaa dek. Min Evfaring tunde
maasise over-Wie om Advent-ishr
den. Y. M. C. As heallshfarm er
beliggende 5 a 6 Mit uden for Dom
Denn-U det et en stot sum-l Frost
fakm. Eflek hvad der dlev mig for
ta1t, er der ea. 200 Selte, hvor Pa
tientetne vol-other sta, og en hat-ed
bygnsing, hvor der loges og spises.
2 Lag-er er lnyttede isl dette Foreias
sende, men de bot i M derived
M git first til Y. M. C. Du habet
bygning i Denvet og fandl nd, at
Lægerne havde dere- sdontot et andet
Sted i Byen og var tun at« saa i Tale
risse Tiber paa Dasein Dei er nein
lig fanden, at ingen can komme ind
paa Sanatoriet uden first at date
»auf-ersetzt as dets Liege, og da kun,
Hnaae Lesen ettlærey at der er et «
inw- .-ge,-.«x, w est-g- a- seit-,
