,
,· -
.-v,-»» ,
«
’-—.x;,s»fnfkeren« udkommer hver Tirsdag og erdag. »Danskeren« kostet tun 81.50 pr. Uargatg ’
Nr. 47. Blaity Nebr» Onsdag d. H. Juni l9()5. 14. Aarg.
Fredsbestræbelserne synes
at kroneS med Held.
Bande Russland og Japan
tager imod Prcefident
Rocfevelts Tiibud.
Japans B.etingelser.
Der nakes endnu nogen Frygt fo:,
at Ruglanb itte mener det ærligt og
Ilootligt med at erklcete sig villig til
at gaa ind paa Fredsundershandlim
ger. Sarlia i Totio er man sen til
at tro pao de rnsfiske Deplomateks
Wirtin-den Det er itte umuligt, at
sde vil se at faa en længere Banden
hvile for at faa saa nieget bedre Lei
lighed til at fortsætte Krigsfotbere
delserne. Zaadan figes der.
Dei er Von næppe fandsnnligt, at
Russlanr, eftek de Erfatinaer, det hat
ajort, ca eiterfom det er ftillet baade
everin Japan, og som Situationen
er hjeniitm oil spille en saadan Rolle.
Tet vcoixr oiit næppe heller faa an
bcnbart at holde Prckfident Nonsevelt
oa United States- fot Nar. Er den
titssific ;Itea,ering sternt for striaens
Fortfamlia iaa man det have sin
Grund i, at den er oesperat over den
tmnkede Etcltbed, og da vil den
satte fia irr-Do Fredsnnderbondlinaer.
At spillc under Devise kan det flet
ittc costs-. Ter siges not, at entelte
Medlemxstk as Kkigspartiet i RUZ
land fis-act at paaoirte Czaren iniod
Præssdrxst JtocfcoelL idet de paaftaat,
at han er javanvenliax Incn nenne
vaajteiie snnesz dog itte at vinke vi
dere Ti::kc. Oderten Rusland eller
Japan tkr renne paa Rooieveltg For
t.rrlial«ser. Tet er Fred ban vil i
Ijientieskek«ciiens on itte fcerlia hock
ken i fIii:-:-,Jn"r«:-, Japans eller de For
enede Ekatski Interesse
J W:i"·:»--Iinion bar man i Mandaggj
niodtaaet »Sie-Hang onl, at Prcrsidem
ten-·- »:sfiec csf aood mill« er formelt
niodtaaet .". urde i Totio cg i Et. Pe
tergbora ji«-d Rein-ringen i Totio et
Forbandiinnerne fort gennem Japan-«
Miniiter : Washington, Totahita,
men kned Ekieaeringen i St. Peters
- bokg er re fort gennem de Forenede
Staterk Jlmbagsadør i St. Peters
borg, von Meyer. Og for den rus
siite Ren-erinnr- Vedkomsmtende er
Eftektetninaen oin dens- Modtagelfe
as chksidentens Tilbnd saaledes kons
Inen or to Veje, baade gennem vor
Repmsentant i St. Petersborg og
gennem Ruslands Repræsentant,
Grev Cassini. i Washington Det heb
der sanledes fta Washington, at
»Præsident Roosevelt nu hat ingen
taldelig Foksikting fra baade Rus
land oa Japan, at de modtager hans
Fotslag oni at begynde Fredsunder-«
handlinger. Ptæsidenten er ligeledes
forsiiret otn begge Regeringers abso
lute Aloor i at gaa ind paa hans
Henstilling.«
Nu itaar det saa ttlbage for de to
Magteks Regeringer at udneevne Be
fuldmakgtigede til at modes og under
handle om Foed og ltgesaa at bestem
me Siedet for saadant Mode. Saa
snari dette er gjort, ventet man, at
der bltver ersten-et Vaabenhvile, holl
tet Vift vil sie om faa Dage. Som
Modested sfot Fvedgunderhandlingers
ne hat veret noevnt Washington,
Paris, Mutden i Manchuriet ellet
Chefoo i Ktna, Hang ellet en ellet
anden af Ssstederne paa voet Lands
Østtyst For Tiiden er der sittst
SandiynligTIed for, at Haag bltver
Stedet.
Sorn Befukdanægtigese (»pkenipo
lenttaries«') net-ones paa Japans Si-»
de Marqnis Jto, Udewktgssmsiniftetx
Baron Komura og General Yamagasi
ta, og paa Ruslands Side M. Nett
dsoss, dets Ambasssadsr i Pakt-, og
Baron Rosen. Der stol bog not va
re tun to paa hvet Side, og Balget
af Mændene er itte foretaget endnu.
Pariserbladet ,,Eclair« givet efter
sm Korrespondent i St Petetsborg
folgende fom Japans Fredsviltaarx
Rusland tilsitrer Japan en Krisis-»
stadeserstatning paa 8650,000,000. l
Oele Manchuriet gives tilbage tilj
Kan under japanst administratith
Proteltorat. l
Korea stilles under japanst Pro-»
tektokat med japanst Viceroy og mi-’
litær Befcettelse af faadanne Havne,j
sscsm stilles under japanst Administra-.
tison. F
Port Arthur afftaas til Japan.
Ligesaa afftaar Rusland hele den
transmanchursisie Jernbane. -
Den trsanssibetisle Jsernbane aabnes
for international Handel og Omsæt
kling. »
Alle Befcestningeri og omtking
Vladivostot nedlægges. «
Øen Sathalin afftaaes til Japan.
Alle Russernes Kkigsstibe, fom un
der Ktigen blev indespærret i frem
mede Havne, overdrages til Japan. »
Nuslanb man give sit udtrylteligef
Tilfngn om ingen Krigsflaade atl
bolde i Østasien de førfte 25 Aar. !
Japaan Besættselfe af Vlabivoftot
og visse Provinscr langs Ammle
den fom Garanti, indtil Ktigsftasdesss
erstatningen er betalt.
Korrespondenten sigexz at den rus
sifle Nesterina itte er uvillig til at gaa
inb paa disse Bettngelser.
Hvot Didt det passer med digseVei
tinsgelser, lan vi intet sige om. Fra
Lilafhkngton er der ingen Betingelser
offentliqajcrt Japan er paa den ene
Zide ilte bange for at fortfætte Kris
ijcm oq del Immer, at det fuldt ud
tiltommer Ecirherrens Lon. Paa
den anben Side er det, fom oltib,
Ende for Fred for at standse Blodgk
Handeler og andre Krigens Reb
sler. Mm det er itte villigt til offi
cielt at meddele bets Vetingelset for
Fres» for dset er forvisset sm, at
Ausland man Vet alvmligt med
Jrekn
General Linevitch i Klemme
tsleneml Links-Titeln den rnesisle O
Hserqeneral i IjkanchukieL hat itle la
Iret det slcrle pcm flore Ord, sidcn
Thau bleo ophøjet, hverlen naar dct
ngaldl om at lritifere General Ku
ropatlin, eller naar han slulde sige,
spde hnn vilde gere. Han mener let
sal lnnne flaa de japanske Heer. Mm
Hnu ladet del lige godt til, at han
Ifidder flemt i det, for han vel ved af
det, hvis der ille snart bliver Baa
Ihenhvilh
! Fra Tolio meldes der under 12.
jds., at General Linevilches Heer er i
len haabløs Stilling, Hdet den prallist
Italt er omringet as J-apanerne. Om
lReigen fortsætles vil Japans Heer i
Manchuriet vinde en Sejk soarende
ide til Toan paa Spen.
Feltmarfchal Oyana rapporteket,
at han hat drevet Russerne tilbage
-fra sive befæstede Punktes langs med
Changtu-Linien. Dette et Jaspanerneg
Høtstr aggressiive Bevcegelfe siden i
»Matts og tyder utvivlsomt paa et af
gørende Angreb fra Oyamas Side.
J Og fra London meldes samme
iDag:
- Jsplge Daily Telegraphs Korre
’—spondent i Tokio er GennerwlLinevitch
l en slem Klemme i Mvnchuriet.
Korrespondenten siger, at bang
Stilling er pralttsl lalt fortvivleL
Han er omringet af den japanste Ar
me. Forsvrigt flemmer delte Tele
gram med det ovenftaaende.
,,Danileren« udgaak hvek TM
dag og Fredag og kostet lun 81.50
om Acker Prsvenumre sendet stll
pca Fortentwan
DANISU PUIZUSMNO HOUIE
u s-« -
s I I «-I»I- ·--,· n ;
Nansen om Uretten
imod Norge.
Hanfortlarer Grunden
til Striden.
»Zverrig hat brudt et
Lofte«.
Nedenstaaende Artikel, der taster
tlart Lys over Grunden til Unionens
Opløsning, var strevet todt for Stor
thinget ertlcerede Niorge uafhængigt
Bi optager den efter engelst Kilde.
si- -l· si·
Repkæsentanter for Norge bleo i
Mai 1814 enige om en Grundloo,
der udgor Gkundlaget for Norges
nu gceldende Konstitution. Ved denne
Tid var man itte beftemt for Fore:
ning med Soerrig.
Der er Entet hverlen i den norste
eller den svenfke Grundlov, der beercr
Prceg af en Traktat eller Forening.
Alt, hvad der vedtoni de to Lande i
Fallesftaly nedlagdes siden i en ster
lia Tr«altat, Riagattiem svedtaget i
August 18131 Det dar forud af
qjort, at Norae eg Zoerkia ftulde for
enes fom to »frie og uafhænaige Zion-«
aeriger« under een Negent. Rigsat
ten indelmlder ingen Lintale af Kon
fiiler, os( de to Lande er ikte for
nligtede, hoerten leaalt eller moralst,
til at have dem i Fikllesslab. Den
norfte litriindloly der er vedtaget for
Riakattem beleandler lit-oiii1ilspørgs.«s
1naalet, og det dar derfor sittert Hen
sixitein at Norae ftulde have sine egne
Stonfuler. Just for ilnionen traadte
i Kraft, tilfremte den svenfte Konge
den norite tttrundlon Fallesstabei
med Henfnn til Ftoniuler er itte obli
gatorisL men findet fin Zanktion i en
Vestemmelse i Grimdlovem at frem
mede tan tjene sosin Knnsulier, en
«ltratgis:«, natnrliani5, sont er abw
teret i alle Etater. Eoenfte dar der
ior tomretente til at apre Tjeneite
sum norite Fioninlen Men Eltorae
dar aldria givet Llftald paa Reiten til
at ndnasvne iine eqne Fionfnlen Even
fleme paaitaar, at Udnocvnelien IF;
stonfuler er en Diel ai 1.lnionen. Dei-J
te er bediteliat Da bistorifl urigtiat ;
J 80erne beqnndte Zverrig at til-!
eane fig Højtoldgpolktit, inedensj
Norae oedblev at være nceften udeq
liittende et Frihandels - Land. En!
ltonsul blev derfor nødt til enten irr-J
tet at gøte ellee fremme det ene Landsi
Jnteresfer paa det andets Belostning.J
Med en fvenst lldenrigsminister som;
Assærernes Leder hat Betoftningenl
formodentlig været Vorges.
Stemning for scersiilte norste Kon
suler vandt Fremgang i 1885, dat
Sverrig ved en Forandking i sin»
Grundlov opnaaede fuldftændig Kon«
trol af de to Rigers udenlandsie Af-l
fceter. Not-ges Fotspg paa at gen-!
oprette Ligestillethed ledte itke til no
get. Et saerliigt Forsøg i 1891 mis
lyktedes, fordi Sverrig afledte de ind-»
ledende Undethandlinger ved den for-i
argelige Henstilling, at Norge slulde
itte vente at deltage i de udenlandsies
Asscerer. Det bragte Konsum-;
Spsrgsmaalet ind i den aktuelle!
Politik. Alle Partier i Norge foressi
nede sig om at fordre eget Konfulat
En Konnte, der reprcrsenterede beg
ge Lande, forspgte i 1898 at made
Bod paa Spskgsmnalet om baasde
udenlandsie Assæter og Konsulatvce
senet, men den opnaaede ingen Overi
enskomst.
J 1902 blev en lignende Komite
ndncevnt til at tage blot Konfiskat
spørgsmasalet under Otoerveielfe.
Medlemmerne af denne Komite blev
entge om at det var multgt at have
færstilte Konsuler. Denne Overengk
tomst blev tatisiceret i begge Lande og
undertegnet asf Kongen i 1908.
Sperrtg giorde imidlertid intet
Sttidt til at faa Beflutningen sat
i Kraft, og endelkg fremssatte det en
Esel Del Betingelser, der var mähe
tydende med Brud af Overenst«onk
sten. J Virlelighedien git Svesrrig
tilbage paa sit forpligtende Ord.
Bi hat gentaigetrde distuteret
Zpørgsmaalet med Sverrig, men al
le disse Underhandlinger hat itke
fort til noget Resultat.
Historien hat lært os fm Lettiie.
Vi hat forføgt alle mulige Mauder
til en.Afgørelse; der er intet Valg
levnet os. Vi maa selv se til, at
vor Ret i denne vor egen Assære
bliver respetteret.
«- « I·
Alt op til Bat-o tyder paa, at
Norge aldrig gør det Sltidt, det dar
taget, tilbaqe. Follet er enigt, og der
bedes for Sag-en fra Landets Proc
ditest«ole. Jmidlertid synes det at
holde haardt med at faa Nsorges
Zelvstændighed werten-di hos andre
Magter. Dei er Agtelfsen for den cer
værdige Kong Ostar, der holder Re
geringerne t?lbage. Der udtales Haab
Din, at Kong Oskar maafte giver Of
ter og ladet en Prins af Kongehu
set blive Konge i Vorge. Dei vilde
falde bebst i de europceisie Muster-H
Imag
Godt Nyt fm Not-ge.
Mr. J. Bernhard Thom, af Nr.
:::2 Tii1sjde Gabe, Minnekipoli5,
.«iinn., fdrrwllek o:n, hdorledes lian
Nod-e ten Glasde at overbringe en
Velsianelie til sin gamle Fader i det
fierne Morge. Han slriver under
Taro af den Ren Februar, 19ls):«·), til
Tr. Peter Folirnen i Chicagoz ,,Min
Inder leder mia at onerbringe Dem
bang dnkse Paafkønnelse af Deres Kn
:ilv. Her var nieget qu on nde nf
Stand til a: note ndgct sont helft
Arbeit-e Lan led af Giat og cl:
mindelig III-nahen enfkønt ban, op
ikl den Td da ban blev fng bavde
rakret en uiædoanlia fiærk Mand.
Oan raadspnrale en Vellendi Profes
sor, i Forbindelfe med Familie-lagen
men blev nackter, i Etedet for bebte,
under deres Bebaiidlinn.
Jeg iililrev Fader om Teres Kn
rilo oa fortalte liany at Finriko inn
re fass lins Teres Aaent i Romas-.
Han iendte eiter en Forfnning, ieg
rsed ikle befiemt bvormegei, men jeg
boten at lan i Løbet af ti Uaer var
sulditændia belbredei.«
Dr. Peter-? Kuriko tuterer de
Enge da bringet Haab oa Hiælp til
alle Evaae oa Lidende, Verden over.
Sovesygen. — Et Nil-rauh
Dei engelfke Kirtemissionsselsiabs
Afdeling for Lagemission holdt for
nogle Tage siden sit Aarsmøde i
London. Ved denne Lejlighed talte
bl. a. J. Howard Cook, som just er
kommen hjem paa Bespg fra Uganda.
Dr· Cool lagde Selskabet ftcerkt paa
Sinde, at der er steigende Tuang til
at faa forinndt Evangeliet blansdt
Hedningerne i Ug-anda, mens Tid er.
Hvet Maaned døsr der nemlig 100,
000 af den mcerielsige epidemifke So
vesyge, vistnok en Art Meningitis.
Epidemie-n breder sig med bver
Dag.
J en lille Landsbiy — knap 18
engelske Mil fra Hovedstaden Mengo
hat der tidligere boet 60 Uganda
Familien Nu er der kun et Par fal
tige og sygelige Familier iilbage.
Sovefygen gaar softe i sit senere
Stadium over til et Raseri - Gal
sisab, saa at de syge øver de ftygtelig
ste Mord· J Menao Hospital er der
nu Plads til 113 fyge — mien der er
tun 2 Sygeplejersier til dem alle·
Abonet paa vor Blade: »Dan
steren«, ,,Danst lutherst Kirkeblad«,
,,De Unges Blad i Amerika« og
«Børnebladet«. ,
Den stsrste Mund fiden »Abe«
Lincoln.
Prig for Prcesident Roofevelt paa
Grund af hans heldige Diplomati
indtager atter den første Plads i Lon
dons Morgenblade, strives der den
13. ds.
»The Morning Post« karalterifc
rer Roosevelts Held til at fsaa Frei-Z
underhandlinger i Stand baade som
en perfonlig Og en national Triumf
og ertlærer, at ingen anden Mand
vilde have svovet at «fosrsøge, hvad
Prwsirent Roosevelt hat opnaaet. J
ket Bladet fortsætter, siger det:
,,Jngen and-en Pmsidsent scden
Abraham Lincoln hat saaledes for
maaet at gøre Jndtryk paa Europa
og Affen og vinde deresAgtelse. Hans
Zucces medgiver Anerkendelse den
smoralfke Stsilling, Amerika hol-der 1
international Politik.
»Ihr Daily Cronicle« kalder det
en herlig (splendid) Begyndelse paa
Præfidentens Beftsemmelse om af for
følge en ,,Verdens Politik, medens
Tsailn Telegraph siger:
»Pessimisterne glemmer at tage
Prcksident Roosevelts Stilling med i
Betraatning. Han er den sidste Mand
E Verden, der Vilde lade sig gøre .til
Nar, on enhver Fornærmelse imod
ham af hvilken fom helft« af de krigs
forende Magter vilde vcere den mest
letsastsdiae vg uforklatlige Daarskab.
Fonwriat er det ikke alene den en
zrelste Besse, der priser Præsibent
Zisicofevelh for hvad han bar gjort
Hiil Fredens Opretielfe, men det er saa
Bat siae hele den civiliserede Verden.
FEt Blad aør den Bemærkning, at det
inæsse han bør tage fat paa. er Stri
Iken i Chicaga
En lovcndc Opfindelse.
I
l
s
i llnder renne Liveksttrift Ineddseler
,,,Lic-D Ganan at Dr Hanfteen, der
,er«.uek1a«ae vev Norqes Landbrugs
flestoiiu efxer vidtl øftiae Forng har
oxinndct et Præparat af en Lavart,
Escin afaiver et iærdeles righoldigt
Nærinzisiiioß naar de mindre for-desje
Iliae Etaiier er udftilte eiter Spän
dscreni Y.!2"etodse· Tr. Hanfteen bar
aiiftillei en R tte Fiorsøaf fom viier
at en Arbejdgmand til fuld Ernærsi ng
ihkn nøjes med 200 Gram pr. Dag
If Det nye Stof, foruden 120 Gram
Brod.
Personer, iom itte hat strengt le
gemligt Arbejde, kan nøjes med min
dre — ja, faa langt ned som 100
Gram pr. Dag.
Arbeitssmandens Portion beregnes
til tun 11 Øre — hvortil der pi.
Daa tommer Brødportionen til ca.
1 Tre. Et Menneske skal altfaa til
Nod tunne leve af for ca. 12 Lire
om Tagen.
Dei nyeNccringsftof stal være gan
ske velfmagende, og minder i Smag
nm Inittebønner. Dets væfenstligs
fte Jndhold er Kullwdratey Fedtstof
fer og lidt Æggehvide. Der bsr ta
ges lidt Æggeihvidenceving ved Si
den af.
Den Lasvart hvoraf Prepavatet
danncs, find-es i stsore Mcengder i
Norge og i andre Fjeldlande — net
op saadanne, shvor Korn ikke trivcs
videte godt.
Dollarkongen.
l De bar alle bøjet sig for ham, Kon
aet oq Statsmænd, Kunstnere, Poli
tikerue Børfers og Bankers Herrer
Overalt, hoor Picrpont Morgan kom
frem paa sin Reise i Europa i Aar,
fandt han alle Døre aabne og hak
-kende Mænd ved hver en Dor, stri
ver dei sies«vigfke lead »Mo
dersmaalet« om den bekendte Ameri
taner· Glansen fra alt hans Guld
blærrder og hypnsotiferer alle. Men
der er dog Folk, der forbavses over,
at den ogfaa hat blændet saa jcevn m
Mand, som man paastaar, at Pa
sven er»
Pius den 10de har msodtaget Piet
pont Morgan, der er Protestant, i
Vatitanet og hat givet ham sammt
Modtagelse som den, han giver Kon
ger og Fiejfere, der bessger ham.
Han nojedes ikke med at msodtage ham
i privat Audi-ens. Han tog imod ham
og ledfagebe ham selv rundt i hele
Vatikanet og viste Vom alle dets u
vurderlige Skatte. Han lod Karos
nal Merry del Vasl vife ham det
sixtinste Kapel, ihan lsod det berøsmte
Kot af mandlige Sopraner synge, han
viste ham Petersksirkens Reltkvcer, og
overalt, hvor Pierpont Morgen kom
frem, afgav den Lunelige Livgarde
Æresvagi.
Den mægtige Dollackange forifæts
ter fin Triumfrejse Jorden runvL
Han hat vcesret i Audiens has Kung
Edvard, Kejfer Bilhelm og Præsident
Loubet. Kongen af Jtalien hat talt
med ham, budt ham til Taffet og gi
vet harn Storkorset af St. Mauri
tius Ordenen. Nu hat Paven gis-et
bam en glimrende Modtagelse, og
Sultanen vil give kam en lignenbe i
næfie Uer Hvad siger Amerikane
ren ikke: en Dollar er intet, men Dol
lar’en er alt. Og Or. Pierpont Mor
aan bar jo nogle Skibsladninget
Dollars at raade over.
Jcrnbauc paa Pl)ilippinetne.
Det melch fra Washington, at
ssirigsdelrartenxentet bar udftedt en
lJnfordrina til at give Anbud paa
EBnaninq af 115712 Mil Jernbane paa
Liljilidpineme Bette fler ifolgie Kon
areskfens Leslutning her-Ein i Februar.
Beim-elfen paa Plrilippinerne bar
jdnatnget frg at beskytte Bauen, lsaade
Einen-Z den bringe-T og efterat den er
bnaaeL miod Laldronen ansursxfenter
Da Oderfaldsinasnd af alle Slagå.
LHII llalo Procent af Bruttoindtægten
ital tililntie den philippinsle Regering
snin Statter. De Forenede Etat-er
Hinunter-er en Renie til Aktieholderne
isna itte mindre end fire Procent i
de forste 20 Aar.
Sinn Borsiere af de Forenede Sta
ter indbndeg til at give Anlnld paa
Bnqning af Bauen Der vil blive
xsijort Skridt til Købet af den Bank
stræknina, fom nu er i Drift fra M«1
nila til Tagupsam bvis Selskabct
vil fælge de npaa rimelige Bilkaar.
Hurtigtogets fsrste Tur.
»Pennfylvania Spec«ial«, det be
budede nye 18 Timers Tog melletn
Chicagso og New York, forlod Shim
go den 11. ds. Kl. 2.46 om Efter
middagen og lom til Pittsburg nceste
Dags Morgen Kl. 1.05. Det havde
Tat en ny Rekord for Hurtigched
Paa een Strækning var Togets
Hurtighed 27 Mil i 19 Minuten
En Del af Vejen kørtes der med en
Hurtighed as 103 Mil i Timen, og
det paastaas, at man endda ikke beug
lte Lokomotivet til hele dets Kapasitet.
Paa Togets J-omfr11tur- var flere af
lPennsylvania Banens og andre Ba
lners Embedsmoensd omibord samt
Reprcesentanter for Pressen og m
ZDel andre Gcefter.
) Kommune-Socialisme.
Londons Bykaad hat besiuttet at
opkøbe alle Sporvejslinierne i Nord
London, til Trods for at der er 4
lAar tilbage af Koncessionstidem Tit
lOprøbee saa ver som til Spoij
lnettets Udvidelse vil der bltve an
«»vendt over 50 Millioner Dollar3.
) Grunden til Besiutningen er net
mest at føge i den over for de offens
lige Jnteresser hensynslsse Maade,
bviorvasa Sporvejststlskabserne anleg
ger Driften ·" «
l