xl e d Z- r n e n
Evigheds Fro.
Efter Alma Kongell i
»Bl. Bandet«.
Runar Alm elstede sin Hustru in
derlig. dsun var Solen og Goelden
i hanå Hjem — hnn var ham lee
rere end ait andei —- hun var bans
alt, Gud hadde givet harn Born, dg
dem dar nun inderlig glad ved, men
det var næften, som om hon elsiede
dem ifær for deres Modus Skyld
Der dar noget hos hans Hustru,
som Monden itle forftod: »Herlia:
hedenis Hund« boede i hendes Sjæl
og gennemftraalede bele hendes Liv.
Dette knnde Monden ilke forstaa —
men ban faa, at denne »barnlige Tro«
gav hende en Glaede og Fred, som
.Verden ikte kunde give, den ftemte
faa godt med hele hendses Væsen, sog
hun var ham saa indetlig last.
En Tag lom Sorgen til det lot
lelige Hiern. Huftruen blev syg — saa
fyg, at Lægen maatte erllcete, at der
gaves tnapt noget Haab — hun
maattie fnart do. Fortviolet fad
Monden ved Sygelejet. Hun laa der
faa blea Da svag, hang elfkede Hu
stru — døende! Han vilde ille, kun
de itte Iro, at hun skulde rylles dort
fra nam, bort fra de smaa Born,
bort frn denne lyse, slvnne Verden,
men ban maatte tro det — og hans
Sorg var grænseløs —- trostesløs.
Huftknen faa hans Fortvivlelfe.
Hun fan, ban dar nee: ved at bukle
under i sin bitte Sorg. Sagte Unl
lede lnm dank Haand og saa ham
ind i Djnene med et faa underlka
klart Blil. »Elstede«, hvissede bun,
,,førg itte Tom de, der ikke bar Haab!
Jeg stal aaa hjem —- bjem —- og
der modeå di igen . .«
La fnn all hjem, did book der
ilke ftcl være Død mete.
Men Runar Alm faa ud til at
sorge scer de, der ikke bar Haab.
Hans Sorg var bitter, uden Trost.
Han tnndc Elle bnje sig under Sor
gen Is koste Blikket unad. Tsøden
bnvde tilinletgjort al hans kale.
Han tnnde itke tcenke paa et Gensnn.
— Nei, den Tanke var alt for d11nlel,
altfor zwis, altfor fjern . . . Hjemmet
var dledet san mørlt —- pdelagi.
Solen tnktes Elle at lvfe der mete.
Med den bortgangne var al Sol, al
Livets Lnkle gaaet bort for Runar
Alm· Hnn bavde levet, elfket, troet
og baabet blot for dette Lin. Nu
havde Døden tøvet ham alt.
Han fandt ingen Trost bos sine tre
elfleliae Bern. Tvcertimod siar det
ham dnbt i Hjeriet at se disse tre
moderløfe fmaa Havde Gud ille ver
tet haard og ubarmhjertig, som hav
de taget bans tilbedte Huftru fra
ham — hans Byrns Moder? Dy
ster da indessuttjet strengte han sig
inde vaa sit Verelsr. Bocknene lunde
han lnavl udholde at se.
En Aften ud paa Vaaren gik Ru
nat Alm, som han plejede, til Kitte
gaarden, kwor hans leere bvrtgangne
sov sin sidfte Ssøvn Hans celdste
Datter, den lille Eva, fulgte med.
Paa Graden havde han tejft et kost
bart Marmvrlorsz under Navnet
stvd med straalende Guldsttift i den
Wde Stett de Ord: ,,Elstet — fav
net«. Alle Eva havde spurgt, om
eile et af Mamas leerefte Bibelsprog
ßulde tidses ind der; men da havde
Faderen blot rystet paa Hoveden
Elstet — savnet —- et hun som faa.
—- De Ord fagde alt.
Dei var en Aften i Maj. Den
strgenlve Inder stulde tejse dort for
en Tid vg tage lille Eva med. De
flulde tageAfsted med den leere Grav.
Alt omkring var saa lyst, faa fuldt
af Svlglans. Naturen sie-d i sin
Music Backen-d Frist og mag
tig suste Binden l Turm-, der nys
klebtes web Div, Fuglene sang de
us Fabeldoney ogsaa her i ve Mel
stille have. Hlmlen var saa gen
mmstgtig vlaa, vg Svllyset steaalede
M Grabens Neu Nunar Alm hav
de Mc Die for Rahmens lyse Dejlig
1 Id. Der M msekt i hans Sjcel
pe- vae end-an uven Dank og Sei-I
« EIN-us hin tagt-e en set-ans at
« »Me- M DOMAIN-seh vg Eva
W
UHR FOR PIGER ELLER ORENGE
s eilt-r Des-es Vgl Si mange
imdke Pkæmiesr RlT for sit
Seel e- 24 stic. ksl run- you-Ic
ke Hin-let s Il) ceut pr. stlc
sestui STMM m; Puemiesn vil
is uopltuliteslig Min- Ist-mit
·;. Pkkcmitsltstls ins-d Von-kne
. In Ule liesøitsleensn Si ECANT
— »s RlNG. ZEOJTE Wie-Ali unke
- sinde tlllmt t. Soml llI 2(’t-·.
status-m . Den-le Ring vtslp
ice-r Besgessstkinx i This-ego.
dein-seien
Des-L 62. Konto-I Mis. co., chicsso. M
havde ,,sin føtste Rose« med til Ma
nms Grav.
Faderen satte fig paa Bænlen ed
jGraven og faul ben i sine sorgfulde
Linken mens Pigen ordnede ved
Graden.
Da en god Siund var gaaet, ta
stede Faderen Blillet paa lille Eva,
som bojede Knce ved Graden og grxv
ivrig i Mulden. .
,,.Hvad gør du, mit Barn?« spurgte
han. s
Eva saa op. »Au, see du itle, FckrZ
Jeg lckgger nogle Frø ned her paa!
Graden. Se, hvor mange Frø jeg
bar!« Hun holdt sin lille Haand
frem og viste bam en Mangde smaa
Fro. »Dem saar jeq«, fortsatte hun»
glad, »og siden vokser fo en BlomsiY
op af livekt Fro. — Er det ille saad
— Og jeg faar jo Lov til at Mantel
mine Blomstet het?« — »Jo. mit
sBarn — vore Blomster tilhøret Gra
!ven.«
Det var Sommer, rigtig drivende
Sommer, da Fader og Dotter efteri
endt Reise lom tilbage til Hjeinmet
Te styndte sig strats til Gnaden« vg;
attet fette de did slønne, tostbatej
Blomsier — fra det fjerne Syden.!
Men der omlring Foden af Kotset
var jo en hel liden Blomsterverdenl
Dei var lille Evas Udsæd, fom var
rotset op og slaaet ud i Blomst.
Med straalende Blil foldede Barnet
lsom i Andagt sine Landen »Ac, set
tu, Fo·r! Af hvert eneste as de
smaa Frø er der blevet en Blomst . . .
oq saa vatter! Mo·r maa vist vcete
rigtiq glad ved dein!«
Barnets er faldi som en Lyk
sftraale i den sorgende Monds Sjcrh
Ufer bam var Graden san met-L san
Hlmabløsi ftrwklende —- Døden var
jEnden paa al Glæde, Tilintetgøtel
Hsen nf alt Lio on Livsfcellesftab is
Isor Barnet derimod var del den leere
idøde gaaet bott, men til et livsalfat
»Nein, hvorfra hun saa ned til sine
leere, og der levede Evighedslivei hos
Gud. For et Lys denne Tanle la
ftede over Graveu!
Og for en Trost det gav i Sorgen!
iHvorfsor baode han ikle sei, bvotfok
"l7avde han ilte ogsaa set Evigheds
haab lyse gennem Dødens dystre
Dol, hvvr alt var gaaet tabi for ham
i Msrlel
Batnets Ord genlød i hans Sjæl:
»Af hvert Fr-, smn gemtes i Jotden,
er der blevet en Bloms.« Og Orde
ne fit en dybete Mening· Runar Alm
bøjede sig ned, han gemte Ansigtet
E Hienderne, mon der ille faldt en
Taare fra hans Øje.
Forlængst glernte Ord — Strif
tens Evighedsord — lsd lebende i
hans Jndte: Du Dante, det du
sau, det faat tlle Liv, nden at det
dir — — det saas i Forlrænlelighed,
det opstaar i Uforirwnklighed —
Havde ille hans Huftru uden Ftygt
steget ned i Dsdens Dal, og ind i den
sidste Stand havde et hetligt Entg
hedshaab holdt hende oppeT Var
bun ikle gaaet hje m? Hvilede hun
des Legeme ille i Jorden som et
Fr-, ventende paa Opstandelsenii
Troede han ille — den ssrgende VES
tefælle — paa Sjælens UWighed
— spaa Legemetg Opftandelse —- t
Hulle Aa jo —- nn ttoede pg
saa han. Evighedens haab lysie for
hatn . . . og fta Graden tunde han
nu se op mod Sommerljtmlen — op
mod Guds evtge Himmels hvot
der sille stal væte Dpd ellet Stils
misse mete. . . .
han tog sin Dotter i Favm ,,Tal,
Bam«, sagde han og lyssede hende
smt, »nu ved jeg, at stet som geni
mes t Mulden, ikle forgaar, men p
staar i Herltghed.«
Oste lom Fadet og Dattet til
Graveu, og ofte gennemlæfte de der
Opstandelsenz Evangelium t Klot.
15, M. For et Lys disse Otd
» lastede over Graden — over Dsdenl
J Det blev en im Gliede for lille
jEva, da hun en lett Ttd eftee sau,
Hat Jndstristen pag erlet var ble
";veu sprandrei. ,,Elstet —- serv-sek·
hcvde liegende Kultng tidset tnd
. der. De Orl- gjaldt Siden. Nu var
det Evighedihasbet, ssvm sttaalede
det, vdtalt i Jtsu Ord: »Den- spM
- me m mic, ital leu, om dau end
Mc
iDa Elle Marie vakKonsikmant
(Efter »Follebladet«. Notst).
Else Marie holdt det ille ud len
jgec Det var saa højtideligt ansam
men. Og slige lange Taler, som der
holdles um alt det, som hun gil og
dar paa som noget helligi. Hun smsg
sig nd af Spis feværelset laante Tan
tes lange Kappe og tog sin lille hvide
Hat ned fm Reiten. Hun sprang
næsten nedovekGaden, og over Beden,
forst da hun naaede Landedejen, sotn
drog sig tot og solbelyst frem gennem
en Rcelle as store gamle Træer, sagt
nede hnn sine Stridt. Backen var
lonnnen, Smaablomsterne nillede, og
Grønsvceret var saa gront. Rede ved
Seen ftod der en knosdællet Stubbe.
Den var Else Maries fortrolige Ven;
hos den havde hun siddet san mangen
nnd Etundx til den ilede hun ogsaa
idag. Hun svøbte Kappen godt orn
sig vg satte sig ned. Seen glitrede i
Solslinnet og Fuglene sang.
Else Maries Sind var i Oprsn
Hun lendte sig slusset. Denne Tag,
sorn bun havde ventet sig saa meget
af, var snart forbi -—— men bun var
den samme, med den samme sugende
LcengseL Hvad var da Konsirmatio
nen og den forste AltekgangZ Sini
de hun ilie da saa lende Dnbet es
Krifti Kceriighed, og bvad det dil sige
at leve et lnlleligt Liv i KristuZZ
Else Marie baode vætet en barm
hjertig Samaritan sor mere end en
sattig og syg i Bnen. Hun havde
lckst i Bibelen, at di stulde dcere lig
Jesus og gøre vel og bjælpe. Hun
rilde iekne bline lig ham hell ind i
Hi erterc »den nselvist og sagtmodig g
fli ttig til Glæde for andre Men itte(
tunde bnn det nied den sngende Liesng- j
!
l
i
sel i Brust, sor den aforde bende san
bedrøvet cg mi: forneth
Bare jeg sil riatia Rede pas Je
sus,bc1dde hun sen the tænlt. Jo,
naar jen inne gen til Vliters og nnde
Franz Lekieme on Bind, da man jeg
xel san Tag i ham —- —.
Uken nu baode hun saaet ekde del
velsiqncde Brrd va« dril te den velsick
nede Kall, nken enddn hadde hnn ilke
snerlet nogei til Jesus. Tet Var en
ist-irr Zinsfelse og Sorg. Jlle en
nnng den Dag, k)ende-i— Mor blev ban
ret til Einlegen-Jedem hnvde hun felt
ten sterleke Sorg. Hun havde denlei
del san sikleri, saa sitlert —- — —.
» Da var der nosqel —- det hcendet
Iimellem sag meget frrunderligt —
Idee lig en Rost hdiflede i hendes Dre:
Se paa Spen. Huster dn del Sngn,
som Ane san ofte fortalte digZ
Seen laa saa stille og blan, men
det var, som Elfe Marie attek harte
Ane sortcelle:
Det var en Uvejrsnat for mange,
mange Aar siden Jngen lan husle
nagen verte. Seen havde faa længe
Iseet paa den blaa Himmel, kivor den
var dalket, særlig om Astenen, naar
Ptjernerne traadte fkem og fmyklede
»den som Diamanter.
»Undetlige slsnne Himmel«, sag
de saa Søen en Kreid. »Jeg Vil eie
dig. Mine Stranddredder kan jeg
vide nd, mit Dyb kan jeg gsre dybere
z— stulde jeg saa ille kunne nea dig,
spukte Hin-mell«
i
i
» Den degyndte at samle sin Kraft,
jdens Betst blev hsiete og sofern
Jvceldigere og dekldigete, mens den pi
islede dem hvide i sit Raseti. Menge
blev Enkex og saderlsse i den Nat,
Bande og Jagter sloges i Skyller.s
Seen var voeldig, det er visi, wen
Himlen nanede den illa Ratten led,
ng des begnndte at lysne i Osten. Da
dlev Ssen tret, og den begtyndte at
bede Vinnnelem den befalede ikke lern
get.
Men den sit intet Sonn Den
sent-de san sme Dsnninger viden one
for at paadyde Stilhed og lagde sig
til Volle, ydmygende sig for den, som
var saa langt there end alt andet.
Den sinke Sorg give-de den stille sont
aldrig fli.
Men se da, den blau Dimmel faa
dydt ned i Stens Bande, helt til
dunds.
,,Jeg er din,« sagde hinnen. »Nun
du -blir stille, da er ieg neet dig og
hps dig.«
Se, deefpr et Stirn stille som et
sovende Baru, om Undene loller den
til Kamp. Den hat htmlen, og da
et den seen-jet«
Else Waise sad og lenkte
Dasmnevnink,steveu sm
Lasset sein-e du« spa- nyu des
kahuuamewssstu
t
Et Mennesle kan ikle faa nogetl
uden at det et glvet ham fka Him
melen. — Og nebenundm
Aldrig du selv til dig Himmelen ri
ver,
du faar den, du faar den« naar stille
du blivert
Hun forftod pludselig noget — for
stod! Hnn foldede Handerne, laue
lde Linene og smilte. Hvem tan for
tlare det, men i de Ordene kom Kri
ftus til bende. Du faar den« naar
stille du bliver.
Ja, stille blev hun, og hun vidste
med et, at hun kjendte Kristus, og at
ban lendte hende. Da Klosterne rin
gede til Aftenfang, niklede hun tIl
Seen zog ilede bjemover. Og da hun
saa lob i Kirken igen, var alt sont nyt
for bende og hun tcentte med Undten
i sin Glckdn nei, at det et saa enteltt
(D. U. T.)
Deroppe sindes ingcn Grave.
Sent en stsn Sommetdag, stri
vek en gudftygtig Mand, ttaadte jeg
ind paa en stille Kitkegaatd, hvot jeg
nylig bavde gemt Stjbbytten af en
læt Ven. Alt omtring mig var saa
ftedeligt: hele Naturen stod klebt i
Hsjtidsflrud, og Fuglene opsendte
sin Lov og Pris til Herligheden Hec
re. Men jeg havhe i benne Stund
tun liben Zands for alt bette. Stot:n,
Regn, Torden og Mørle havde været
met-e overensstemmende med min
Sinvsftemning. Jeg tastede mig ned
paa Jorden og grwd heftigt. Jeg
Ved itte faa nøje, bvor lcknge jeg for
blev i denne Stilling, men flere Mi
nuttet maatte væke hengaaede, da en
lille lnslottet Pige nckrmede sig mig.
Hun faa deltagende paa mig og sagde
derefter sagte, mendes hun saa opab:
«Te:oppe sindes ingen Grave.«
Der laa noget i Batnets Rost ng
Blit, som mægtiqt tTltalte mig. Mine
Øjne vendtes uviltaarligt nmd de
blaa Ztyeh mendens mine Tantet
git endnu længere. Evangeliets man
gc berlige Forjckttelfer raubt mig
loa lifligt i Einde og bleve lau silre
»Ja dvrebare for mig, at de ganske op
lkykdle mi» Ziel, s« jeg iilsidst kuns
de tntte ng vtise Gad, lotdi han hav
de taget min Ven til sig og faaledes
alletede sot ham i Besiddelfe as al
den Salighed, hvorefter jeg i Trer
rentebr. — Naar der siden er kommet
en Følelfe af Tomhed og Fokladthed
over mig, saa hat jeg ofte mindet mig
serv om den link Piges Div, der hie-I
mig til saa megen Trost og Opmun
tring: Deroppe sindes ingen Grave.«
—,», ,--—- ---«.—
Tag dtg Ttd
til boet Morgen at bebe Gud be
dare Vig fra det onde og benntte dig
til sin Ære under Danens Lob;
til at lcese nogle Vers af Guds
Ord bver Morgen;
til at Være fornsjet, —- et tilfreds
Ztnil ng et muntert Ord vil falde
fotn en Solftraale paa de Hinter,
som du mngaas;
til at være heilig, —- et venligt:
,.Tal!«. »Om De Infterl« ellet
,,Undstylb!« et ingen Fornedrelse nf
ens Vetdighed;
til at være taaltnvdig med Born;
Taalmodighed og Benlighed vil aab
ne en Vej for god Jndflydelse over
nceften hviktet som helft Zorn;
til at viere opsmceerlsom ovetfot de
gamle; refpelter de grau haue, selo
om de ttoner en Tiggers Himb;
til at tænte paa noget andet end
Fern-Helfe, Klædet og Ferse-Weltg
hed; at forgude Legemet paa Bei-oft
n-ing as Forspmnielighed med og
Fortkpbting af Sjælen et en stvt
Fett
til at vclge bin Omgangstreds med
Omhux der et andre og højete Hen
lyn at tage end til det ydve Ub
seende, naar der stal vcelges Rennen
til at tænle dig om, for du siger
det Ord ellet striver det Beet-, som
vil saure en andens Fslelset;
til at gsre de smaa Ting; vcet itle
faa optaget as Tanten om at udtette
nsdget stott, at de smaa Pligter over
fes og lades ugjvrte7
til at asslutte Degen med Bin og
takke Gab for hans Rande, og anbe
trv dig i hans Batettegt for Nattenx
til — fremfor alt — at være en
Gut-D Mund eller Kvtndez sptld tkte
de sbedste Aar as bit Lin i Satans
Tjeneste for san ttlsbft at tilbtyde
IGsud en vætbtlss Aldetdom
f
sssssALTER-BILLEDERM-s
Jeg mater Anetbklledet for bekendte U
therske mrker over hele Landen Mit Arbede
udmaskker sig oed tro Wengivelse of de hellige
Begivenheder, umagtig Tegning og korrekt
Koloicring. Jst-g er uddasmek ved de bebste
amertfanste Jusnuuionkr og bat studeket bi
belst Kunst ved de størfle enropwiske Kuqu
gallerter. 20 Aal-D Erfakinsp Hintdtedek
as Vidncgbtnd im bekendte luthnfke ’1’-1critet
og Arguan Rinielige Print-. Licio ei
ter Katalog.
August Klagftad, Knustnet,
Markt-me- Wie-.
KIND-kön
Det wildes-te mcst velsmgktsnde o
tunc-»Je-()l.siotnlm·e.si.Summen-stan
Maus-g Nimm-. Anhesnlcstastusimtet
Abs-oh Pisa-tu tm Fosemimsslolk
Du enesle MARle Juni ikke or beru
somit-. tun-r 15 Akt Iokssemll til slle
Smust in Lande-L Ug i Mk- Tini-Adel
Hin-! d« u liedste Satissamiou Sulkle
Agemt s i)n-ik(«- skfiv til
III-II clTY IIZI. c0.. siche- III
O Iman at amaqe Ase-mit for en
n e meget sotbkdm Nsdvesdigbrvcnv
tim, sont anwendng 1 hvm eneste
stem. Salan mequ Iet. Gode Bett-musik. Gab
Forli-um« Skrkvstrake.
J. s. Ziegler ös co»
Depr. c, 325 Deaeboen si» chicagm M
PHEMW Wils Uk Hll WURLD
For st. M Inst-nd « o. s. v.
cis-l Amme ss Iml Onli- Ikc
su umw
I suxzq
nah-II
itan
know
cMsM straft-wagt heb Monds Inn cdieano lsps
sue as peb Dame-Unanstka Udstsllinqen i cmahs
JWU besit- o bsuigsse paaudcnqe U.S. Stamm-d
Bergk, d» et laue ( Mana- smm e Ausflu- Los-Fortse
» m wdpleiqtessznt Untat-»g, tttin m. I. Im.
cklIcAOO scALE cOUPANY.
UT. NO 290 Jus-on slö , chsugo. l«
Zäflek, les IIIII ino TillIIIII III Iig ng alle!
ch DOH- k frik pk P--szt, til-klug ask-II. tin-«- II III
Lostning Iil :II.c K« iIIslk r i I« ulcn nun «-««1II»« IIsIII l
ling i lljemmec sur s)-«,:«!««Innuk. SI-«««chlc sur v ist
Rjün, ci·«-«-«»s»nesi es- JIMF p-» iJ«.’.!I«-«i»«!«"«..-r Hyixszssssm s»
om mit eget Tilssltle. 1 kim knrprc edu- « IV i »F »U
mct uclca Lägeleclp. Dtst kassr ein-I- IIIIcI nt fur—
sökse det. og bvislth bedankt- eilcr til at t-«:I Luc.
san Iil III-I III-II koste Als-r omIrcIIt tun-Osm- um
Ug« u Dei III Ikkc hin-Im (-II« r l Ul· ra- AU« Nr.
Jskhmsdtt Ikke III Sol-! IIIHI VIII-wer «1« Inn- I « I
pIImIiun ftit sur 10 Dagu II« ImiIslIIIIg l« I h« . III
dskslk .-mle oknn c ()slIIIs1)-«lI-Ir«II-s«nun
tIIt Les n NHUHRUIII s VII ()II«I’I. III-qui !« I II «
RiIIrrIkri Rzgsin cUcr Mino-II III II) ist«-IS l r
J-«l -c lrssIIIg Rxgrsidsn Jung Eil III I-«- » III-.
Muan TsIIIhuI Ultsk Um De II.II l« I »v: H Ia
zllIiJc H si) Isismnilnmz I 1 «« Ic kllssr NHIJxIliL
Inn-»J« I( n. sonnt- «I:II. « Hi I- fis-lich cllt r .·—nI« r:
In. um«-»I- luz R· IIicIssI Tut-Ists tut-t- VIIII I V- « n
Ihm-Inst MUS. M SUMMEKS Notteljsme.lI-II1.,
lut- irI lljomnn km JIIIIIIJU fluruIIrn III: .g «c! «- ck
Mk Inc ht lksnsls Ic- tlcs r- « «l.
Tn IIIICIIUL fltpm hilf halfst VII IX IIns --1«1 «I«- e« II «- I « -«I Rin« sum drum-dot- "I«i-1.s III-UT
« I- « .·-I« kks lul 1 « « r unsre-Jn. INng III I II« J I«««I krIIsI191«rlI«s,-«,«H,«-PIHr 1Is I I las-ans ssI : t sr V « s
k( I s » sk- Isg — ;-«s«: «--I« n Dim- Ost-um« 1—i« II III in heimlic- NI "1111:I1«1c I·Ir«I1II11I-. ULDIUII «.; c:
-1)I.Ll til-« L« U k- —IIIt-(III zIs .II hkuz sc MHIH
sI Int- I Guts IIIVPV k III j( I- h· IIIIsc Islis r til velkpkchnrhc Rrimhstmlskq esse-II Sm« h «I
« k- — -·«7 M UT bis-»O I--1:J. m: sum nuin III-III- Iicl innmthsmhis I.«1-«-I- «
» IIs ". if Ilrkeliis lass-»e- sllc szIIOlcc Tun-Im · I -« ssr Cm -1s«'« -Ixs«»·I«-z »g-- II .
.--I -: «7 K« m I«« tm: I:«—Lc.1)et dunkjk . I MIIIILI UIIIH »k. dum« IWIITI lIl Ut: - s I( n « j- : -«k
·’I! s«—l ! Tig- Ihr-I
II« § Ist-V l« 1 » lITNUOLTL KrIIIp PJI , «—I:Iix««—-r: «f--«,»- Isi! IIisrwzd Ins-Hecke- I)s-:n· III II- sm- Isi
« « ·1—..-sI;«I-,««I -««« ««:I »I·I;I««I »Ist-J ’t-M««I:«I«I«II I l"II«!(llII"-.·-’si« « II
« I « «1I«I'« - .(«.« « ·1I- »Ist « IP hqu LVom-I ...« III-s-,-«-II1«I·j-«Ikk-« ·
MRs M SUMI «I·.RS· BOX D., NOTRL DAME. INDIANA
H « EUREKML
chHsEcZEMA cURED.
IKKE N()GET. ihr-Hi C« «P·k"«F. ALT»1«»«-«n-1»«s-’k'-«sz-1»Lqustsuiflsplsj
I«s«f«,«.Ks«,sunJinsxsnsl1».Il.-s« -— «n;s«l·«sn-l««l-«—k-«s«II.:—!· — « s
E,U.t: OALUL ils-LI- MA (-URLN --r««-«"! ««s !«« l·.:-«««! ss « »Hu .- s nl
hinsipr III-»Ah --. :..!s!—I--n-1-,s l«·»1--I««--«lss.-s- I- plus-« l « isl - I«-I sl -.1-. it - ,- mäs
.-s-h;l »in « x-!.--1s. i-- «1s --41c.il--««01-«. "lu—1n·l- s;1f’-.«h»-—lsz-sj«m·!- -—k r» · "« «—sl;--tl.
SPDLD lKKh l)« -- «- fmä HH l'--«.:(« Hm Kins-1-s-«H". l«- gis- .. ,—«.’H- «» is «...!(,
dkius -n:,s»-— M «- --n« r via 1 « »st-- kunch OL kakMt Lun- 1-- 1 Hi but-ru
lenrnsk tin-:-v sH H ·-·-1·--««Ils---I«-1 Ade-s ist« Äs;:sttps--«I«-I. l’«- 1)-—s1«.-) ssss »z- Ei »Is.
Hoska sin«1«-rs11-·-·-- nuner 1ili-PIL1 s« i-» -X(1»-s«sl-«l-·» i«kit«-11I»«nnh« Zuge·
KALOL PU- SU-« U! ksris ««s;--I-lilcks-;i,: l.m-1s:n.z. Pns ;,-«:I-:s:-l. st« »Ist-.
THE EUUFKAtUL LIMka c«.. ll97 BUsklfst STREET. BRUNO-VI N. Y.
VII-g THE-WEI-, Eck- -I; is ;- -,-.-« .--:ngx-UOW-TFLÆ Fig-GLI
.. .
?- Do uwANTA get kask ou kakesigsx
· Du UWUNTA List klar HsssL —·r.m1«-n-1t30;nc.shssrk Hjerne. Hv
hg o-( nimm-»- Chme Dis Im n »Es-.- n.1·»- itque Thus samtnen meet acds
brudte Furdojelsey »j: .«1«·«- n.t-rnn.kzorgiincr·
UWANTA
er den eneste Præparatnzn pas Mathem-i 1 Das-, sou- med sie-M kuserer
Forstrippelse oq »Es fee-, Les-ek-, l,1(«-s-lsle- oxs strpmzskslomuns
ttlhgemcd Käsuniakisnuz Den law-» direkte as »Hu 7·-!-.(.-n ftor
Institute-! efter at den i sichs Aar hsir ekspsnmcntercs ist«-(l«1·nslinu:.
UWANTA el- uslcn Lige i tlcn mediunskevckden ihn-; sur nymittvntc
sygdokome. Taktik-der as lovcndc Vidner Las sigive Viktor-dka om
denn hell-rasende Kraf- og Egcnnkuncn
—- —— -- If UWANTA gsst kahl-. us send Il.00 tot ou stok kla
« äxsc i
M II Ocsxxxckxxg äjss
El
ske. 6 Maske-r for 85 ou. u« Mu· konkret- Dca ljlle Bog. »The- Road tu J]
Heim-IN der folget grati- med hver Flut-, givek aojcre Oplysmagck. «
Adresse : Es
C
LIMITE
le Mill. spklllhllsls lIslllUlLBkaxllgs Mai-Ies. Iowa ,
vorfor lide i ftilhed?
sue se ee its-met« uns esse i Om- Ieuu ur.
Jeg kan hell-rede Dem.
Pkm werte-Hm foe ovec Mast tm- viecet at beim-We private, nett-sie o
cxomice iuqvommc »Im hoc apiaqu beane brauche as mebmnen its-» m
lwssluojunh Im svlgek aldkig M mahnt-den i alt lyvav seg ieemhnlmse fil di
Sog; of Pellex site vortragen-Zeig mig uhetbredelsqe sagt-online En parte-u sum
aa ee a tek im msz behend taki gammecek Im ea iulbtomlig oq veduatende
helbcedelie o nm hoaoeae ee sm.
Unse sus- iom um as de stecktelige Mark af augdomsfqnver. tun
ies iulv nd gienomene tll helbcev.
Icnd over 40, der heade- fine Insekt-reitet l ostaqende, san teq sum-e
Ildftcadsg oq vedvaeendc htssssesifinluf, ansehend nmes oq via-re
quommh teumatsotne, newesmetteh sum-es og sonstigem-um« demutsvoll-ist«
II det, ovivalmede treuer ok alle budfusbvmme sure-es hum oq vedvasesssr.
D ff c I v s t Je ever old-m sag-r as solang-d bekomp- ai m - »
stenh II alle mine passen ee steivek seq elv, gerionlim oq paa dekes equ into-;
pr. Wohl« Weitkelb og ppqivee qldelq M en uvedkommende, pvad e meddelee mir J Inlu bebend
» lmq er alle de ussvendi e mediemer lndbekeqaetie og til-et e Ielv,veesui-lm,
tssslfräsåsäsnisssäsu stlmlne cseen-tec- blic II avede paa den tem- maadr. Met- c Itee iendeö out-e
' e e ver ea
Læs mkn sidste udgivne bog! Sendes frit M
cvee made-same iwkeque for intend. Denne bog lndlwldee man-se illufteqtiosser oq er ei vaa nennst-nic- esmd
vt MADE Mike v smgtqiom liock as Ivcetkede mem- ellee sslqerue as ungdomsufu i Wink-, neu-die ing
omme b ovfut i minq, nun-: o? blaskeiugdomme. Den beckkivet two-lebet Te Lan Iuldfmudtqt sum-e tem
Ielv l sei-es eqe mein og aven a valle nagen sont helft onst-n
- cI IVMUUAUML I t m e : ; svecdaqe 10—4 e. m. Linde-ge 10 -l is m.
unn- que s06, 40 Dem-vorn It. cum-ge oq txt-dass- uuu « e. m. Ahn-Im
Dr. Bot-L Meøtfelt Z- Go»
40 Dein-been st., lc 7, ckUcAch lLL.