»Juki«-gerett« T
uselvugentlig Nyhedss og Oplygs
Ungöblad for det danste Full ’
i Amerika,
udgioet af
Mlsll LUTkL PUBL. UOUSE,
Maik, Nebr
Wustmisi udgaak hvek Titsdag og Ftedag.
Pri- pr. Vorgang
s II Formel-e States III-O, lldlsudet I 2.00.
Vlcdet betet-s i Forstw
sestilling, Detail-M Idtedfevokandtiug og
Inder angaaende Bladet adtezferw
DANISH LUTkL PUBL. UOUSE
Maik, Nest.
schalt-n U. M. Andekim
Ille Vidtag til «Danstekm«s Judhold:
Ishanvlcngek, Konespondancet oq Amtlek
If euhvek Art, bedes adressekct «
A. M Anderer, Blau-, Nebe.
Istekecl at the Post OtYice It leir. Neb»
II second klss wettet-.
Advektisms Rates msde soof- upim
spplictiti0u,
,,Danskeren«
Ilion iendt til Substribentek, mdtil udtryt
selig Opftgelse modmges ai Udgivecne, og al
Geld er betalt· i Lockenssiemmelse med del
Formel-e Steuers Postlovr. l
Naat Lceieme henvendet sig til Folk. der
Ioemrek i Blut-et, enten for at kpbe hos dem
illa for at fqa Lplysning om del avetterede,
betet de altid ommle, at de lau Umrisse
Immt i dem Blut-. Der vil icm ttl gen
sdis Nym.
I:
Bedcs licmærkct
Paa Grund af, at jeg tænker a:
rejse til dort Kirkesumfundss Aar-J
møde. Vil .,Tanfkeren« rimeligvrk
kun Udgaa een Gang i næfte Ug-:,
formodentlkg OnsdakL Ugen here
jer haaber vi at kunne lade den ur
gaa fnm fækvanlig
R ed.
En Dkøm.
Tet bareg mig for, at i Tremme jeg
laut
forcm mig en brufende Fch jeg faaz
dens Bølger brufte, menå Stormen
sites
g Himlen var fort fom sydende Beg.
Paa fjerne Strandbted jeg stimted et
Evnt
jeg saa en Bjetgtop omglimtet as Lnnl
Jeg bceoed og fkæloed’ for Tordeneni
Etrald
hvis Ekkv lob hult udi cheldetg Hul.
En Stute mod sortladneFlod henfkreD,
med Øjnene vendt mscid Den fjeme
Breb.
Syv kulforie Ravne i Luften ftreq
da lsftede Rossen en leing blng
»Im er jeg ceD Maclet, men fvildt
er min Tib!
Jeg trovfed Gudg Vlanlx Jeq innved’
med Flidz
nu maa jeg gaa bort til den flammen
de Dial.
hvor Sjæle sig krymve i Pine og Kqu
Forspilt, forfpilt er mit evige Bel! —
Hist hvæfer Tragen, han tmver min
Sjcklk
Her staa vi fortabte ved Dpdsflodens
Bred!« —
Da hyled de alle: OSVe — o Ve!«
Brot styred den blege Dsdsengel moD
Land,
haardt flured hans Baad imod Pred
dens Sand.
De arme as Ulve blev jaget om Bord,
og atter Banden paa Dybet udsfoer.
Da var det, som Ulve og Ravne lo.
Den mssrke Himmel blev rsd som
Blod,
en lege vælted den svrte Baad,
sog Staren forsvandt under Sktig og
Graus-.
Axel Mai-few
Er det Fotaudkiug, det
gelber m?
Vef- at tænke tilbage paa, hvad to
Medlmmet af Missetat-TM, Formen
deu vg, Sekvetævem fornylig hat site
Iet augaamde Lebeter as vor indte
Mit-m et Mit Spttgsmaal kom
set M at sica for mig. Dei kunde
fi· up, Iom W set fanden
II ell. W der sttivei M Fort-et for
Wiss-u M km M gelber
HJU A IIIWH i Les-elfen ellet
Cswllew Ost Fässer je net at stut
Oderfot en saadan Tante vil jeg
fige, at jeg ved mig fri. Jeg tkot
siet itte, vi tan faa mere nidlære el
ler dygtigete Mænd i en Missionsbe
stykelse, end svi hat i Kirketaadei.
Derer vil jeg ogsaa langt fotettækte
den Orvning, vi hat, for nogen af
de to Btsdres For-sing saa jeg for
min Del vil sige: Faat vi itte Krebs
mission, san lad os viere fti for For
andring.
Nei. det ek »Syftemstifte«, vi —
jeg for min Del i hvert Fald — me
net, der butde foretages. Som jeg
for hat vift, saa et denne vor Mis
sionsmart, der her ek Tale om, sptedt
rundt om i alle vore Krebse. Blot
et Blit paa, hvor Dansietne i Amerika
ifølge sidfte Folttaklling findes, vil
forvisse as om dette. Og om vi saa
tænker os, at der sindes nogle nidlce
re Missionsvenner i hver af vore
Krebse, bvad ligger da ncrrmere, ent
at be faat Lov til ille alene at bebe
for og ofre til en Mission blandt
Lands-wand men cgsaa Frihed til
virlelig at gaa i Arbeitse, med form-es
de Krafter foretage og lebe et Mis
sionsarbejde blandt Landsmænd i
samme Stat ellet Krebs?
Lad mig, mens jeg kar sat, draan
en nnden Junke. jeg bar hørt udtali.
frem. Man et bange for, at en san
dan Kredsfelvftcenrigbed, fom ber kn
ves for Øje meb Krebs-mission sial
indehsolde Tendens tsl Splittelse af»
isamfundet Jeg for min Del trors
ifnarere der mai-satte Vi nma hnite
paa, at her aldeles itke er Tale onf
len Jnddeling efter Retningslinier.
men tun eftet Lokaliteter, og der lan
viit ingen i Kirlens Historie sind-e
Tendener til Splittelfe i lokaleGran
felinier. Nei, den Slags Tendenser
bar intet med Lotalitetsspstgsmaalct
at gere. Tilbsrlig lotal Frihed vg
Selbstcendighed vil dekimvd gnnste
naturligt styrske onderiplelsen og
Brodetbaandet.
Men stal Kredsmisswnen blive le
vedvgtig, saa maa den have Samfun
dets fvrfatningsmcessige Anerkendelse,
og saa Inaa Kredien otganifetes Da
share Art-spat for vor indte Mission
indenfor Krebsens Gransen Og det
med banger det jo faa nsje samtnen,
at Kredsformanden i hvet Krebs
ital date pligtig til at indberette til
Samfundets Aarsmsdse enten deritte
eller — vistnok helft —- igennem Sam
fundets Jemand
A. M. Andersen.
Vot indre Mission.
M Postor L. J o h n f I n.
Nam- jeq iqu taaer til Lrte i
kenne Zag, sag er riet nærmekt for
at bebe mEn garnle Ven, MEDIUM-m
km at rette ma, bvak ban ftren i Nr.
H. Hart Tiger: »Tet er for Reden
fkittet til at ocktte en Zmnle For
1mdring1, at Vosftnr Jobnfon som
Mehle-m af Kredgmigfkonk Komiteew
i Etedet for at anmelbe fic- fkm fas
dan, da Sagen m! er ovpe til Trøfs
telfe, og fremfætte ssne Tantet om
Zagen lidt fvldiat, faa lade-: fvm
uoedtommende sq bat-e i Forbiqaaem
be qiver den Saa, bviå Gentume
relfe ban ftulde give Forflaa til, en
affejende Tom. Hat ban glemt, at
han er Medlem of Kredsmisfmnk
tomiteen?«
Hex-i lkgqer en alvorlig Besiylning.
Nemlig, at jeg itte alene forspmmer
at gøre min Pligt i et mig anbetroet
og fra Samfundet modtaget Oben-,
men endog sager at modarbejde det
—- altsaa staat som Fette-der over
fot Sagen
Nu dette et ikte Smaating for
mig, og jeg maa bebe min gamle
Ven og Broder se efter, om det vir
telig fvrholder sig sagledes. Jeg vil
nsdig tænke, at han med Villie og
Oveklceg vil rette faadanne Bestyld
nTinger mvd mig.
Sandheden er ogsaa den, at min
tære Ven er et helt Aar tot-gester
thi der gives ingen Krebs
migftsonstomttr. (se Ams
betetningen Side 87 og 99). Og
var der en, som jeg var Medlem af,
mpde ieg betragte det som mtn Pltgt
at vente med at bringe Famag, til l
Domiteens Fermate-u spm var Pa
sipt Anderfem lalbte et Mit-, saa vi
tunde bringe Fotflag i Felleisiab.
Dei er vsst t geb Orden.
At Redskettelfen af en Komtte for
2 Aar stden san stal bevtse, at Kredi
mtsftonen et levedygttg nu kcn fes
« In Me fotsiatd Skdstr XVIII-de
hast-lebe den Sag komm-Its nd
ffslks sc WW VIII-Mqu
IMqu bette- meute, at Mede
i
sionen, med en egen Beftytelse, ille
var levedngtig. Terer mener jeg.
at mine Bemcerlningkr lilte er en
affejende Dom, men i Samilang med
den forenede Rittes Handlemaade.
Men du« take Ven, var ilte med til
Anmut-by og du bar itle vætet rig
tig med i Udvitlingen det sidste Aar,
detfor taler du om Sagt-ten
Vil man ellets, i Siedet for Z.
Mond til at ftnre med Missionen,
have 3 i hver Kreds — Z Gange 11
er Ists — og detie ftore Legeme uden
et Hoden san faar man jo det. Mcn
man faar san tilgive, at jeg —- iiie
tret paa den Ordning. ;
Enkwer bat jd Lov til at bade sin
Men: na Da at udtale den. Ost da
jeg firev mit lTlle Etvlte cm indre
IIJlisfiom var der ille for at dømnxe
noqu eller neigen on jeg var — sit
nei- jeg — Variom i mine lldtalel
setz men tun for at viie at vi, ica
frank det ist !ni«., cirlelin Minder
Klarbed Oper, ban DE Vii Cg ten i
denne Eins-, s; bri: Bette er Inferi
Tet ko. er Tet enc scrniitice at qaa
:arfo:;tt frei-. Jei mrnii cll e Pet
frnlinheder. In bedl Psrfrsx lxrrde sof
tzndret II Lebte-Dei da rn na.:::·:e
Len iti lede mig- i dette L s ixr Bli
skti Laien-, men sen er csqssa VEZ
s, n: Lan ri: re: ie, lsnsd jea tret
n lnr Mit i et «e«?1«""l" TIE
Tet e: So 72rnnderliqt, at
Hi to get-nie Katze, Pein-It Johnsksn
« Lied-»in lomrnen til at
To r u n d re ci- Drer hinanan
Men Pat. Joltnfcn er tillige bleren
ledrøvet. Tet er jea nu it le: thi leg
cnser flet itte dort En: ::nensted frr
farliqt. Jeg er overdeniii Din, «.t
ban itle vil mikt non-et endt, on jen
ril heller itte ham nonet ondt, on des
uten er jeg Oderbevift ons» at vi fon:
Btedre on Venner on Tom Embeds:
bredre er godt eniae km ct dære wed
at fremrne den ftcre Zag, vi strircr
inm, pas bedfte Jlkaade, faa jeg set
langt ftøkre Maria-g til at vcere gla
Yend bedrøvet.
Men det beendet jo, naar man bar
traolt med en Ecto« og man i sin
Travlhed Lober forbi en Brcder, at
man do- lommer til at rende imvd
nam on ftøde ham uden at ville det.
Sande-m fee det jo ud, iom jeg et
Sommer af Eted Vvetfor Past. Jobn:
sen· Jmidlertid tot jeg forfitre bac
de ham on andre Læsere Em, at jeg
flet itte tænlte paa at udslynge Be
ilnldninqet, men lun at udtale niin
Forundrinq, som jeg gjorde.
Men min Forundrknq er jeg ilte
lommen ud over, da jeg antager, at
Post. Jolmfon bar læit, baade hoc-d
Post. J. M. Haufen sitev i Nr. Zit:
»Mon itle den nediatie Komite ftuls
de føle sig forpligtet til at fremlægne
et lldlaft for Kredsmissionen for
det kommende Aarsmøde« o. s.v. —
VS kwad ieg faa efter Hansens Til
flvndelfe sites i Nr. M, hvcr jeg op
fordtede de andre Komttemedlemmer
til at udtale sin. Kun dvis disse to
Artiller et undgoaet Pass. Johnfonz
Opmckrtfomhed, tan jeg komme ud of
min Forundring over hans Forhold.
Men forovrntt hat det jo gtumme
lidt at betnde med vor Forundring i
Forhold til den itote Sag.
A. M. Andersen.
!
)
)
Keinem-um
!
J Anledning af den store ltiftelige
Brettele der i denne Tid foregaat i
Kristignia siriver den betendte nvtste
Digter Aene Garbvtg folgende i
»Politilen«:
Midt under den politisie Beveegelle
her i Notge, maaste endog i en vis
Summenan med den, er der ogsaa
opstaaet en Beveegelse as religiss Att.
En sauste bemerktelfesværdig Be
ide-gele som, denne Gang i en By, i
selbe hovedstadem hat gtebet ftcerlt
om sig. Dei et en chpecdttant,
som optteeder, en hjemvendt notst
Unitritaney sont hedder Ubert Lun
dez dem synet at have noget as han
Itielsen hause- Aansd over fig. san
liessen lom demse, Besten pas tri
lteltgt Liv og befqttet fis lkle ene
Leegpkedlkantetnes smanlige Sole
Jlluminatipner. san gis t del hele
tlke li Des-mild Det et Vudet om
Mitglied tll Gud og Men, han
Isan
JOI Mu, sole den stetige notice
pyrle- Mhevlk spiettsie Statt
Utse,; It Plai- fot dem- Mand.
Ja, istsjkaalmetsne M for hem
vi·«M M TM fu, It slml endvg
stsl BRUNO-MERM
damentale Spstgsnmal om Baruc
daaben. Dtn witomvæltende Begi
renhed sindet ganste roligt Sied:
Legptceditanten talet i Kristiania
Kikker. Begyndet man svitkeltig at
husie paa, at Jesus og Apostlene it
le var Teologer2 —- Det virler for
utoligende, omtrent som naak man
pludselig leiser i Avisen om tefotmas
torisse Tendenfet inden den rometsie
Kurie.
Man kan vel i det hele taget sige,
at det er Symptomet, fom tydet paa,
at Reformationens Wand ikte et
helf hendpd· Ja. her og der hsregs
RIstry som minder om Dssberens:
hcm lommet —- stal Messias genoss
staa?
Jer Kristendom er meget langt
fra at være bleven Virtelighed. Sa
tan berstet nogenlunde absolut. Med
Magter oq Herredsmmer og Hof
djævle. Tet energisie Brederhad,l
hvotmed Fels vckbnee sig mod FOU—
og Klasfek mod Klassen verlier Tun-I
reft Foreftillingen am et sig ncermendel
Rngnarot Men med den tiltagendej
Haablosbed volfer Længflerne. Knn
der tæntes en Tib, da Broderlxodet·
ARE-fes af Vrodetlighed? Tet Zvøkgs-«i
maal dar im.
Arne Garborg.
Il- dk sit
; Ja, book Kalt-e den nnere forder
delige Literaturs Repræfentanter
»ve! tunne afbolde siq fro at give de
ktes Befnv med i Bcdømmelfen af
Fden ftcerte aandelige Beoægelse, der«
zgtiber saa Vidt om sig i Not-ges END-s
inwme Men det er underligt, at
jHr. Garborg ssal benntte Lejlkgheden·
’til at give »Dogmatilken« Og »Jed
logetne« et Rap, paa famme Tid fomj
han jo indrømmer, at Lægprckditan-’
ten Albert Lande og »selve den stren
ge paulinsi - luthersi - pietisie Stets-»
tiefe« kommer godt ud af det. MenJ
det snnes at være en sær Tilfredsftibs
lelfe for bam at faa Lov at btuge enl
Leegpmditant som Svsbe Paa detl
og dem, han bande. Bilde Garborg»
og hans Tigesindede i Not-ge og Don-J
mark blot tage lige saa godt imId
Albert Lundes Vitksomhed, som TeoJ
jlogerne got, boad vklde der da ikte
lsieS »O f US Red.
llddmg af lte gode Bkevr.
l
Esterfolaenbe llddraa as nvales
Breoe indfenrer jea til ,,Tanfleren«»
i Hand om, at Lægninaen af dkm’
red Gude Naake Vil lunne brinae
Wann Ia (!Slæde. Ta de er flteone
famfle privat, ubelader jea Navne ca
Tse allerflefte Etedgbeteanelfer.
Venlia Hiler til Læfelredfen.
J. M. Han sen,
Chicaao, Jll·
1. ;
Fl» Tantnarl, Is. Mai Mpr l
koste Ven og Broder. !
Gunsz Jredk
. Jea anlaaet, at J oa sen
mde i falleg Glckde over Guds ftp-J
«:.: Gerninaer baade i Amerika, Eng
lianry Holland, thge, ja da for san
seist oafaa i Dort lære gamle Tan
l»:;kk, serv om chktketsen cum itte
er naael Vor stoke Hovedftad, dvillet
NudL Foll langes efter og beder on1.
Ten gamle Forjættelse: »Den, fom
leder, han faar", staat jo fremdelesli
fom et Taarn iblandt os; dersom ni
Hier paa Herren og haaber paa haus«
LI.lkiflundhed, flal vi itte blive bestem
strebe.
J Afles var jeg samtnen med en
Kand. B., der flal reife til Grsnland
scm Ptcest. han hat nylig vcekel l
England en tte Maanedets Tid cg
fsrta le, al udenfot London, lwakl
han boede, holdt de Missivnsuge, og
800 Mennesiek blev omvendle, og han
fpjede til: »Ur pradiles ille
bedte i England end i Danmarh
men jeg trot, der dedeö Hedre«.
s Hei i vski Hjem set del i det pas-I
sentlige ud, sont da du var her sidsl;
tun celdeö vi fo, og de gtaa haat
lllter frem, blol vl under alt maa
msodnes mere ag mete for himlem
saa gaat det jo i den rette Retningx
for o- at synet hat den leere Falles
Imegen ije med al faa sit Billelhel
fretn has os.
Kcelig hilsen fta dkn Brodes
s. n.
2.
G.P»Danmatk,16.zebr. 1905.
Karte sen og W! s
.J Mandagt begtavede
jetzt- Its-sen d» Leierinde ved G.
Stole. O, mensdet var en Gleede
ved hendes Bnlgans. Jeg hat al-»
dtts sei et Messe-sele- teisefctdlgtz
iom hun var. Der var Hjemlcengiel l
i lyndes Sjæl, slet ilte nogen syge- !
lig, men en cegte tristelig. Hun var 1
saa vis paa, at hun gis hjkM M !
Herren, hvor der var saare meget be
dre. Jeg siget: gid mit Endeligt vor- .
de fom hendesl Vi vil komme til at .
savne hende. Hun holdt hver anden ?
Zondag Bernegudsstjeneste i Mis
siongbuset og bar-de god Jndsiydelsse
paa mange: men vi siger: Gud ste
Lod! nu er hun bjemme hos Herren.
Eiter Begravelsen i Mandags tog
jeg til V» hvor jeg om Aftenen talte
i Mistionsbuset, der dar studende.
fuldt, om: »du og din Sjcr1«. Tint
dag ten 14. tog jeg til B., og om
Ylftenen talte jeg i G. Mission-Zwis,
book der var en ca. 400 Mennester,
rin: »Jer Kristi Guds Spns Blodz«
renser os fra al Znnd«. Der var en.
Piqe, iom blev stcettt sieben eg tom
i aldorlig Zondenød Bogefter talte
jeg leenge med hende. «Mon Jesu«
Kriiei Vldd vgsaa er for mig«, fagde
limi, »e, fig mig, er det ogfaa for«
irrig?« —— ,,Ja, inndeliq er det«,s
fand-: jen: »det naslder blot om at lJ:»
de its-! wirkte i det, det er ten Lndisg
led, iom Gud trceder«. —— »L, ja«,i
finde lum, »nn ftal det Vcrre Llldor«.;
Lq fest trot, det blider Alver; jeg»
tan ikte tscnte miq andet.
L, liwr det er et vceldigt Erd det
te: Jefu Krifti Gudå Eøns Blod
renfer rs fra al Stint-. Den ftørite"
Einid tun oftdættes i det, on den
niincsiie Znnd ital nitvckiies i dei,;
der er itte Frelie i noget andet. Deri
stinner Lvs nd fm dette Ord, det«
THE der ital dasre ncrrt, naar Mor-«
tet tommer. I
i
i
Kære Ven! Hver del ddq er gott,
at v: ded, at Jer Blod er not fcri
os. Der var en ivenit Miesioncrr —·
odre blandt Gallofoltet i Attila —,
Arrhening hed han, som von sitr
DødEleje sagde til en of de faa Krist-.
ne, der dar, en of rem, ban havde
l·esbt: »Ein mig, Diesian er Jeini
Krifti Blod not for miq?« —- »L,t
ja, trete Herre, sande Lnesimus, Jesu;
Kriiti Blcd er not for dick, det er not
for alle.« —- ,,Ja, ja«, iaqde den des-l
ende Mond med Zmil om Mundr!
»Te: er not, det er not!« I
Hermed slutter jeg. Gud velsiqne
Tern i Teres Hjetn on i Deres Ger-I
ning. Hils Deres Huftru. Lad inisgz
ftrats døre let fra Dem.
Med tcerlig Hiter er jeg
TereS i Herren lenqivne
n. n.
t
D
U
C. F» 22. Mai 19s-5.
Flære i· n!
Jen Vilde faa gerne have, at du«
ilulde tonnne tned til Aaråsntødek tomI
og faa saa Inange af dine Venners
nied, iom du paa nagen Munde tan. I
Vi ital have Ungdomsmode hver«
Eftermiddag under Modet i vor egen"
Hirte, og vi vil gerne have mange
nied os.
Vi bar lceft om et ftort Antal Men-»
nefter, fom er bleven omvendte andre«
Eteder, og vi er nkgle her, som for
en Tid hat bedet om, at Herren dil
de fente os en velsignet Etylregn cf’
Naade under Aarsmødet, og at Guds
Aanr nvaa blide givet enhver i et
stort Maul, at al Kulde og Ligegyl-« «
dighed maa fly, og de troende sat
tes i Brand for Herren, og at man- .
ge af dem, fom endnu itte har over- -
givet sig til Jesus, maa blive besei
tede af hom. O, tilde det itte vare
herligt at vlive Bidne til mget sau- i
·dant, sog hvilten M, orn nogte .»
af os tunve gsre lidt for at tjene vor ·
trete Frelset ved at redde nvgle for -
hans Kongetige. Jeg set fremad med
ftor Fordentning til Modeh og det er «
sotn lunde jeg hste det Raab lyde k
fra mange Munde: hvad ital jeg gsre ,
for at blive saligt i
Jeg hat ltge dort det velsrgnede ·
Rad-b lyde, svm jeg ingen Sinde fst
hat hsrt det, li de stdste sels Uger i
North Dakota-, idet otntring 70 unge
Mennestek tom usd fta Vantwen for
at stille sig paa herrenö Side og tomi l
tne til at eje han- Feed. O, du stuls 1
ttse have htt, hvilte Lovpritninger (
og hville Jaktesalmer. der lsd sen l
l
t
dem til Verren- Æw Dei hele ftete
paa en tte Ugers Ub, men fleve hat
dog svtetet urollge for dete- Sjcls ·i
Frelse l tangere Tit-; men tun san -
havde last Mute til det. Og fes j
er iint- undetlls til M its at its-Hi
tequa, atnkple aftensth
pas Stolen var mesm de sftste M (
atxtge Z« still-chemi- (
r est-juc- Ilevxsszn M en i
g Itan and-e pasiiw Maus l
der t faadnnne Zins sein ttse hund- 1
Huds Belbehag. Da han ksom paa
Stolen, fortaitede han al Religisssp
et, og det dar alene efter nsegen O
ierialeife, di sit harn til at goo med
:il Kitte; og jeg havde en haakd
stamp med ham flere Ganae, fordi
mn itte engang vilde forliolde sig to
ig under vor Opbyggelfe paa Sto
en. Men saa midt paa Vinteren
Ilev hans Samvittigbed vatt, og han
eate Herren alvorligt aenriem flere
.lger: men intet Naadens Les tunde
iaa hang« chri. og han iaa Dom og
ntet andet end Tom strevet imod sig.
Hans Stillinn dar ved at blioe for
7ærdelig, oa di beanndte at biioe rena
"teli·ae for, at di Inanfte itte baode
Trentlaat Guds Bei for tum paa den
cette Mande. Men faJ end-elin en
tlften, da T. lmvde holdt En sidfte
Tale for os- ester et tm Beson, rei
"er den nnae Mand fia o.", tomnier
xævende hen for Alterrinjeix og fut
cer dnbt: »Herre! jea lxrst efter
it dlide din; frelss mia ist«-: :«:·E ellers
naa jea dn.« T. ist ·r:« inderlig
Bis-n for den unae Ahn-;- ZZIL et
un maatte tomme til et Js-: tilnds
Jud, fern dan laengtes e7:)-:·. Men
rfter Bann-In endnn irri-: L;«5. ?l.-.,
iaa betnnret da cenaitelås Ze- tiletu
h «·Ui’. l5. cken nnaik «.Us-«.x:.:.z Jlaisin
Jer rster Wenn-In itte itssz IT alad,
iren merkt cy- tunat, eixdxa Der-: end
sioaen Zinde fer. Jes nis, :»: :I.Itød«rt
:nr slnttet, licnimod M» :.-. irzi anden
inq Mond tom mia i Dies-e da de
Eendte, ui nn ljaode li.«i 5...it Fred
kned Nut. Jeg bad hakt: c:r« at aaa
sned mia. M. fad frm fort-Esset part
en Bænt red Eiden i Mir-en: flese
Ildre stristne laode Illskrese ianslet
sin om hatn og talte tckrliat :"ed non-«
Vi tom hen i Logik-used Ia dcn
Zendag Aften var tun di rke ksjemmez
alle de andre Eledek dar gxaet yjexn
it bei-ge dereg Foraeldre IF- Verm-r
Ier paa lfanetu dct dar tr: Gudj
Born, og det dar dift a:dt, It di tun
Iar faa ved den Lejlkabed. Bi fang
Ia vi bad jammern M. exkl-trete at
san aldria dilde lcegae sizi til at so
Ie, for han farftod, at der var en
Frelfer for hain ogfna. lBreoetsZ lld
srnt her er noaet duntle: men jen for
ndoer, at ioranstaaende er »I.Ic’enin
ten.) Da tom det tritteiiae Lieblit
sil. 1 den Nat: bang Hjekte greb
Troen; han tunde nn fortwfte fig til
Budk berliae Forjcrttelfer.
Da Etoten bcgyntdte n1ssite Tag,
naatte M. døje en Del Z;sot, inden
Saft-er S. ca jea tom ; nren tun sag
te, at det gao ham mere Jrimodikp
Lied til at betende oa tale med de
mae Miend om det, sont fnldte bang
Eitel. Lg da den anden otnvendte
inne Mand tom til, bjalo de finan
ken med at overbeoife Te andre Ele
rer om, at deres Stillinn vzr yderst
7arlia. Da di tom til Stolen bin
Nandag Morgen, var de unae Mcknd
en varni Forhandlina anaaaende
Zier-les Frelie; det refulterede i, at
Ii sad ned samtnen og teilte Ansiat
il Ansigt om Zagen paa en hjertelig
Naade, oa de forstellige udialte sig.
Jabent i dette Forbold Ter var to
Fritæntere paa Stolen, o; de vor
neget Eigerligex men det baode in
xen Jndflndelfe vaa de onsvendtr.
Den samtne Mandag Llften tom
Vit. H» soin bot i Stolens Narrhed,
ust fsr Undervisningen sluttede, og
ndbsd alle, baade Lærere og Elever,
il at tornme hen til hans Hjem sam
ne Aften for, sont han sagde, at vi
kunde holde en almindelig Gurt-es
«eft, fotdi to fortabie Faat var fund
Ie. De klesie af os fulgte Jndbytdeb
"en, og vi havde en opbyggelig Aften
ned Sang vg Bon, og Fslgerne biet-,
It to andre af de unge Mænd bad
Buds Btrn oni at bede for dem, at
de maatte finde Frelsens Vei. Af
enen efter var der bestemt en Af
tedifeft for en ung Pige, fom stulde
wisse efter at have væket bog os am
Binteren paa Stolen; hendes hieni,
innstulde til, laa i Minnesota; ad
tillige af os havde ttte saa megen
syst til at gaa til novnte Samt-ten
!onist, nien vi git og dont heller ttte
il at fortryde det; vi sit en hierielig
Sei-mich i Gang om Onds Rige og
kpm ttt at bede samtnen. Da tonl
Ien unge Pkge, sont stutde reise. be
kyndte den Aften at W Miste-L
dun spillede dejligtz og heut-es Hader
dar til Siede. han« Gnstru bar
uft M, og nu var ban kommen ist
It M WANT AM
I- km m Mk W W I
m ans-h- Misssn W
Ist sen-gest Uns-Und Ia Inn
iad Man vtn ni« iasö Pladf ded
p Wsoasptse en tigttg liviig"Me
Medizi- Wisppupe ists-m e