Gjrsdags-äldgarle. ,,Danskeren« kostet tun 8150 pr« Aar-gang- ·
Blair, Nebr» Tirsdag d. ti. Juni 1905. 14. Aarg.
s MUJIZEÆM
anzspstn anklc anq
»Vanskeren·« udkommer hver Tirsdag og Fredag.
Nr. 45.
Femte Juni.
J- Gaar var det saa atter 5. Juni,
Damm-Its Grundlovsdag. Kun
med et Par Otd stal vi minde om
denne for vort vdanste Folt faa betyd
ningsfulde Dag.
Den ian vel ikte jævnstilles med
vort Lands 4. Juli. Dei vilde være
baade Synd og Skam at kalde 5.
Juni Tsanmarts eller det dansie Folts
Frihedsi eller Udfhængigkydng.
Tiben sotud i Danmarl bekettiger
det itte. Men dog hat det, 5. Juni
minder am, sittert haft umaadelig
Betndning for Donmark og det dansie
Falk.
En stor Sag fsres itte igennem
paa een Dag. Saaledes heller- ikke
den Sag, 5. Juni minder om, Ub
stedelfen af Danmarts Grundlov.
Men 5. Juni 1849 blev den Dag, da
Kong Frederit den Syvende under
!
!
strev denne Lov. Derfor er det den
Dag, der siden minder om den for
Demnan saa velsignelsesrige Be
givenhet
De gode Folger af denne ny Stutz
forfatning tan ikte let maales eller
met-nex- Men nylig hat en ameritansk
rejsende saat om Damnarh at det er
Eurkmk frefte og mest demokratiste
Land. Der er et sinnt Forbon mel
lem Konqe og Folk. Qg een Ting er
siller —- der er Frihed for alle gode
Krafter til at røre sig, og den Isolie
stilfed. sorn nu raader i Dannrark,
den bar sin naturlige Kilde i Rigets
Grundton
Oversigt over de sidfte 7 Dages
Kkigöbegiveuheder.
ST. Naj. —-— Japanerne under Toao
anarikei den rugfifle Flaade i Rathe
den as Llinoshima, Endøst for Tin
perne i FloreastrcrdeL Zlakiet beqnns
der ort: Gftermiddaam Efter at Nat
ten faer paa, deltog Torpedoflotillcn
j Angriliet Resultatet af Dagens
Inn-»t- 1-ar, at 4 af Rusfernes Krisis
siibe rsar findt i Sant, oq 2 havde
,overairset fig. Admiral Nebogaloss og
2,00s- Russere tages tilfanae. Abstr
ral Voellerfam dræbtei i Udfiqls
iaarnet paa Oslyabna.
28. Maj. —- De japanfle Zkibe for
fslaer thssernes, oq efter en Kamp i
Nat-heben af Liancourt Rock overgiver
4 ruåsiske Krigsssibe sta, eg mindre
Fartøjcr gaar til Bunds. Admiral
Rojestvensly, som er haardt saaret, ta
ges tilfangr. Japanernes Tab i de
2 Daan Kamp er tun S Empedo
baade.
29. Maj. —- Detail-Efierretninger
ne viser, at alle Rusfernes Scagslibe
vg de flefte as dereö Krydsere er enten
gaaede til Bunds eller tagne af Ja
pcmernr. Men 4 fmaa Krydsere og
nogle mindre Hjælpefartsjer ved man
Elle Bested om.
30. Maj. — Den rugsiste Krydslser
Almaz vg en »Destroyer« naar Bla
divostok og bereitet, at 2 japansie
Slagstibe og 2 Krydsere er tabl i
Slagei. Dei russiste totale Tab vlser
sig at date 22 Fatwjen Togo telei
graferer, at den russiske Flaade er nee
sien illlntetgjott. Oyamas Armee
forbeteder sig paa et vældigi Land
flag
31. Maj. — Den russtste Armee i
Manchuriet siges at være i Qprsr paa
Grund af Kalamiteterne paa Land og
Sp. Bitter FIlelse i Rusland lmod
de regerende Klassen En Rat-Mag
nlng i Tsarsto Selo folges af et Rygs
te om, at Czaren vil resignere. Der
holdes 5 elstra Regimenter Soldate
og Polibireferver i Beredssckb i Si.
Peter-barg til at lnuse ethvert mu
ligt Udbrud·. Den russiste Presse er
indigneret over Rederlagene paa Land
og St og tret-per Reform. Detailler
fra Lampen i Koreastrædet Wer, at
des var et fwgtellgt Stag.
1. Juni. — Czaren siges at have
understrevet en sOrdre til at fammetp
kalde en Folteforsamling, der sial af
gøre, om Krigen flal fortfættes, eller
der slal sluttes Fred. Et Rygte i St.
Petersborg stger, at Czaren har be
gaaet Selvtnord Krydseren Jsum
ruds Kommandsr meldet, at han hat
sprengt sit Farth i Vladtmir Bay
den SO. Maj. Der sendes udfsrlige
Beketninger fra specielle og Presse
agenter om det fbore Ssslag; tre rus
sisle Sdisbe siges at have landet ved
Hamada. Rojestvensiy, som ligger
paa Marinehospitalet i Sasebo, siges
at være i en trittst Tilstand. Japa
nernes Kasualiteter i Spsiaget er tun
527, hvoraf 118 Ossicerer og Mens
ge drehte.
2. Juni. — Prcesident Rossevelt
scrckter sig i Bevcrgelse for Fred, idet
han holder Konference med den ragst
sle Ambassadør. England kundgsr.
at det vil forny sin Traktat med Ja
pan. Dette Land insifterer paa Krigs
skades - Erstatning og vil maaske
erobre Øen Sakhalien. Der gør stg
en Følelse gældende i St. Peters
bor·a, at Admiral Nebogatoff Hør sin
des fom Forrcrder. Der aøres gen
nem hele Rusland stærk Fordring paa
Fredsunderhandlinger. Der sales om
at onfore et vældigt Fyrtaarn paa
Mino-Den til Minde om Togos
Zeit. Krydferen Jwales Kommandør
melder, at han fkød Temtchug i Sænk
den 27. Maj.
Japaner-ne got Nat af Rassen
nes Nur-part
Tmto, Is.Juni « Et Telegram fra
Mahnunwa som rapporterer Befest
ninnen paa Krydseken Almaz som si
send-Z, at de san J japansie Krigsslibe
funke, on Als-lass Kommandør fom
finendch at Inn Personlig bevidnede
Eckntnknaen af en japansi Krndser,
bar fremtaldt ftor Moro i ossicielle
strebte ber og andre Steder.
tFt htltedlem saf Marineftabet bar
,,fnaaested«, at Russerne sonnodentlig
san ntssiste Stibe synle, og i deres
Forvirrinq hat de taget dem for ja
t««·tnsse Zithe.
lldenriggdepartementet og Maxim
trntoket ftadfcefter begge, at tun 3
Iokpedobaade tabtes i Slaget.
Et Punkt iNebogntoffs Favstn
St. Petergborg, s. Juni. — Den
Meddelelse fra Tolio, at Ammunttio
nen om Bord Paa Kontteadmital
Nebogatosss Sltb var opbtugt, da han
overgav sig, modtages med nogen Til
ftedsstillelse, da det var en af Om
ftændighederne, hvorunder, ifølge rus
sisse Marineregler, en Kommandst et
tilladt at -overgive sig. Andre Be
tingelsek et, naar Befætningen paa et
Fartsj er saaledes kendt ned, at den
;ille ek i Stand til at detjene Sltbet
Yog detö Kanonet, og naak Sltbet er
’nedbtckndt til Vandslillet og er fer
digt til at synle.
) the desto mindre vedbliver man l
15JJtntkinektedse at vceke af den Mentng,
at Vandsoentilerne stulde have vceret
Haabnedtz vg Stibene scenkede. Nyct
Hter om Myttert paa Stibene bltver
ved at holde sig, men Admiralttetet vtl
ttkte tndrsmme, at det hat modtaget
;noget, der san tjene ttl at stadfæste
jdtgfe Rygter. Det tndtstnmeg dvg,
iat Rojestvensty var nsdt til at lade
tnogle flyde paa Grund af Myttert, da
lde laa ved Madagastats Kysi.
DampfktbsiNotiten
»Helltg Olav«, Scan·dina
vian - American Ltntens 10,000
Kristtanösand med 688 Passageter
og ventes t Netv York den 12. Juni.
»Untted States« af Stan
dlnavtan - American Ltnte arvtvews
de t Cshtristtandfand den s. Juni.
Alle vel. A. Mariens-n öl- Eo.
Guv. Ha Follette igen.
Jntet af Vigtighed flal
lades ugjoki.
Wxisvonsins Legislatur for 1905
hat i det mindfte sat en Reiord —
Længden af sin Sessiom Den et al
lerede 8 Dage foran den tidligere Re
lord for Sessionslængde, og der et
god Udsigt til, at den vil sidde to
Uger endnu, for den er færdig til at
flatte. Naak Treppet omsider falder,
vil Legislatuten have vcetet i Session
næften et halvt Aar.
Hvad end Sessivnens Lcengde mon
ne blive, saa mener Guvernør La
Follette, at Lovgiverne ikle stal leg
ge noget til Side, der er af Vigtig
bed. J et Budslab sidste Uge lod han
fokstaa, at dersom Lovgiverne und
lod at opfylde deres Plng vilde de
blide sammenlaldt til Elstkafession.
Budflabet ukgerede Gennemsprelsen af
Assamblymand Jrvines Forslag, ssom
vkl afvcerge, at Vidner i Jernbanesas
get sial lunne nægte at svare paa
SpørgsmaaL begrundet paa, at de
lunde blive betragtede ssom Forbryde
re. Billen bestemmer for saadannes
Beslyttelse, at intet Vidne sial kunnc
sagsøges for Oplysninger, han maatte
give i Sagen hvor han er tilkaldt
isom Vidne, uden for sfalsl Ed.
Guvernørens Ledelle viser sig vg
faa i, som Adminiftrationens Ledere
i beqqe Huse ved at holde deres Mænd
i Linie, saa de er sikre Vna at have et
tilftrcelkeligt Antol Medlemmek time
de i hvert Hus til at passere ethvert
Forflag, der maatte komme for mod
Sessionens Slutning. Naak Admi
niftrationens Mænd er ved Haandem
sfaa er Modftcmden nødt til at holde
lract sine Medlemmer, da der er mange
3,,bills«, som de hat læmspet imod, og
som lan blive laldt frem og sat igen
-nem imod Slutningem om de ille er
paa deres Post. Af den Grund er
:det rimeligt, at Legislaturen vil steile
«en anden Relord — i Anlallet af
!Medlemmern’e, siom bar fvaret ved
iNavneopraabet endog ned til Sessiog
Inens sidste Dag.
Japansk Gave til Prafidcnt
Roofevelt.
Washington, Z. Juni. — Prckfident
Roosevelt modwg i Dag to japamc
Mag og et gammelt »Samurai«
Svæsrd Gaven overraktes ham cui
Tr. D. B. Schnader, en Missionær
tilhørende den hollandst - reforimerte
Aitke i Japan, paa Byen Sendais
Vegne. Den var et Udtryl for, at de
fætter Pris paa dette Lands Missio
ncerers kristelige Jndflydelse i Japan.
Jordfkælv i Japan.
z
v -omiommer, og mange
kommer til Stadei
Hiroshima -Provinsen.
Guvetmvten i Hiroschima - Pro
viner telcgkaferer til Tolio under B.
Juni, at et Jottsiælr fandt Stcd der
Dagen fortw, hvokunbec s Mennester
blev dkæbt, 79 blev saaust, og M Hu
fe blev sodelagt i Hitoschima og Ujina.
Meddelelserne fta andre tamte Di
strikter er ufuldstændige, men det nn
tages, at Tabet af Mennesieliv og
Ødelceggelse asf Ejendom hat væket
fsorholdgvis ringe
Jotdskælvets for-sie SM) sdelagde
Telegvafsystemet, hvilket — fotuden at
umuliggsre Kommunikattvnen med de
as Jordstælvet ramte Distriltet —- af
brjd Fotbindelsen mellem Tokio og
det vestre Japan og den Ivtige Del
af Bett-tm hvsilket gav Jndtryt af,
at der var stet en eller anden forfær
delig Ulykkes,
Anti-Maikin-Pattiet i
Phtladelphia.
LErlige og duelige Em
bedsmcend skal vælges.
Der er en underlig Opvaagnen i po-!
litist Henseende flere Siedet i vortl
Land. Foltets fordre god Rege
ring (»good Govetnment« er LI
senet) i Landet, i Staten og i de en
kelte Kommunet. Mastinolitik
sial udryddes og gode, cerlige og due
lige Embedsmænd sial indsættesi
de foksiellige Embeder. Dei er Kra
vet. Og en hel Rcekke Mir-nd med
Præsident Roosesvelt i Spidsen er
traadt si Stranlen for notwendige
Reformer paa forstellige Omraader.
Den sidfte, vi heuledte Opmcetkson1
heden paa, var Mayor Weaver i Phi
ladelphia. Men han er ikle den enefte
og itte den første til at træde i Stran-»
ten for Reform af Phckladelphias Bo-:
ftyrelfe. Der bestaar en Organisa
tion, der er iendt fom de 705 Komike.
Den hat sat sig det Maal at faa»
Philadelphias tokrupte Byadmini
stration keformereL Det er den, der
fremfor Mayor Weaver hat kcempet
jmod »Gas-Leafen«. Den 4. ds.
udftedie nævnte Reformkosmites Ets
etutivkomite en Erklæring, en Plat
for-m, hvorpaa de vil ftaa i Fremti
dens politifke Kampagne. »
Teres Opgave, siger de, er at ar
dejde for en gcd Stnrelse af Bnen
ved Folket og for Folkei.
De vil til den Ende akbejde for at
faa cerlige, duelige og desinteresserede
"Mænd valgt ind i de forsiellige Em
beder. Og de vil arbejde for Opret
holdelsen af Byens gamle, gode
,,Charter«. fom Mastinen er ved at
ville spraner san det ikke længere
bliver Bsorgmesteren men ,,the Conn
c?l«, der sial shave Magt til at ind
fcette og safsætte Direktorer for de
forskellige Departemenier for den of
fenilige Sitteer og offentlige Ar
bejder. Politiet maa ikke vcere inte
resserede i Politik. Og tilsidst er
klætet Komiteem
Den staat itte for »municipal«
eller privat Ejendomsret, ikke for
fri Sold eller Guld-Standard, So
cialisme eller Aristokraii. Told eller
Frihandel eller noget fom helft andet
uden ærligc Embedsmcend, redelige
Valg og en ,,squake «deal« for alle.
Det engelske Bibelsclfkab
er vel not Verdens største Vorwis
onstalt. For tort Tid siden afholdtes
dets aarlige Generalforsamling under
Forsæde af Marqui’en af Northamp
ton i Excterhallen i London, og ved
denne Lejlig·k,ied ncevnedes der Tal,
angivende Omsætningen og Irrt-totg
ten ved Udgaverne, der vilde faa en
hver Forlægger til at gulne af Mis
undelse.
Ganste bist flattede det forlpbne
Aar, som alle de sidste 7 Aar med et
Deficit, men det betød, efter Selte
tærens Udsagn, intet, da Selstabets
Pengeflab er fyldt til —Overflo«d.
Hvad angaar Selsiabets Arbejde i
de sidstlebne Aar tan det meddeleg, at
Bibelen er bleven «oversat i yderligere
12 Sprog, saa den i Sijeblitiet fsorei
sindes oversat paa 800 forflellige
Siprsog ellet Mundarter. 857,000
Bibler, er der blevet folgt ellek bott
stænlet i Fior, saa Bibelselstabet i
alt hat bortstænket, med et rundt Tal
192 Millioner Bibler. 850,000 Bib
ler i de respektive Sprog er blevet
stænkede til tussiste og japansle, for
trinsvis saure-de Soldaten
Med bette Resultat for Øje virker
Desicit ikte umiddelbart siræmmendr.
»Danstmn« udgaar to Gange out
Ugen. 81.50 aarltz Bude-Nu fett.
DANlSH PUBL. HOUsE
sit-Ane. Nlmre
Fra Krigen.
Tre russite Krydserei
Manila Hann.
Admiral Tag-o beseger
Admiral Rojestvensky.
Tre af de savnede russiske Friste
re, Oleg, Aurora iog Jemtchug, an
kom i Lordags til Manila. De hav
de reddet sig bort fra Slaget i Korea
strcedet og tom Under K-ontrseadmi
ral Euquifts Ledelse til Manila. Der
har saa siden vceret fort Forhandlin
ger med Riegeringen i Washington
em, hvad dev stal gøres ved dem.
Ad Euquift sagde, at de var usødng
tige og vilde have Lov at istandsceiies
dem i Matan Hann, men siden hat
en amerikanfk Kommission, udncesdnt
af Admiral Train, undersøgt Sti
bene og erklazrer, at det vil tage GO:
Dage at iftandsæiie Oleg, 80 Dagej
for Aurora og 7Dage for Jemtchug. !
Dei ser saaledes ud til, at de bliver
nødt til at afvcebne sog blive liggende
der, indtil Krigen fluiter.
Fulgt af vor Admiral Train og
den franfke Konful beføgie Admiral
Euquiit Giivernør Wtright i Stdn
dags. Om Søkampen fagde han,
Japanernes Angreb kom saa pludse
lig og voldfomt, at den Afdeling
Krydsere, ban kommanderede, bled
suldftcendig ,,overwhelmed«.
Hans Slibe sagte at naa Vladi
vdstok, men var spaa samme Tid be
lavet paa Kamp med Japanerne, og
de kæmpede saa haardi, som de kun
de. Admiral Euquift siger, at de led
ftørst Stade, da Japanerne skød paa
5 Mils Afstand.
Prins Poteaten var blandt de sau
rede, fom bragtes paa Hospitalet i
Manila. Antallet af des-de paa dis
se Slibe er TI. Mange saarede cr
ombord, og amerikanfte Lager hieri
per til at passe dem.
Admiral Tcgo bar ifølge Melding
jra Totio af 5. Juni besagt Rojes
tvenftn paa Marinebofpitalet. Han
vrifte Rusfernes iapre Kasmp imod
hans Flaade og udtalte de Haab, at
den rusfifte Admiral fnart maatte
komme fig, faa han iunde reife tilbage
til Russland. Rojestvenskn var dybt
Yrørt oa fagde, at dei lettede Smerter
Hover hans Nederlag at leere Sejrher
Erernes høfe Kur-after at kende.
! Admiral Yamamdto, Flaademini
»fteren i Toti«o, hat sendt en Masse
)Blomster til Rojestvensiys Bærelfe i
i
i
i
Safebo, ledsaget af et Brev, der nd
taler Respekt for Admiralen og Sym
pati med ham -i hans lidende Til
stand. Der er sogsaa fendi et Brev
til de andre faarede Ruzfem hvori
der udtales Sympati og Haab om, at
de fnart maa komme fig.
)Verdens mest bersmte Trykkeri.
Dei morrkeligfte Trykkeri i Verden
er ,,Oxford University Press«. Om
cndstønt det med g-od Grund laldes
det celdfte Trylkeri i Verden, overgaar
det dog de nyeste Tryklerier i smult
og fuldkomment Arbejde. Dette Trist
leri ftammer fra Aaret 1478. J de
førsie Hundrede Aar udgav det ilke
mere end 100 forslellige Bis-gern J de
sidste 50 Aar er Antallet af de Varr
ler. det har udgivet, steget til 8,000.
Oa herl er ikle Viblet medregnede, af
hville det nu hverck Aar trykker en
Million
Sammen med »det longelige Tryls
leri«, Firmaet Ente og Spottigwood
samt Unkversitetet i Cambridge hat
det Cneretten i England til at itylle
Bibelem Denne Sarrettighed stam
mer fra Aar-et 1632 og havde til
Hensigt at forelwgge daaklige Udgas
ver af Blbelem Herved er Bibelen
den billigste saa Oel som den bedst
trylte Bog i Verden·
Bibelen tryltes her i 71 forstelltge
Udgaver. fra ftore Bibler til Brug paa
Prcedileftolen til meget smaa Somme
bibler trylte paa meget tyndt Papir.
Trylningen af Bibelen er i og for
sig selv et stort Foretagende.
Al mulig Flid ansvendes paa at
faa Bibelen trykt om muligt uden
Trykfejl. Oxford Bibel er derfor bist
den enefte Bog, som det loster mere at
rette Trylfejl i end at scette. Paa hver
ny Udgave loeses der itke mindre end
tyve Gange Korrektur, det vil sige,
hver Udgave af Bibelen leefes igennem
inve Gange for at sinde mulige Tent
fejl, for den endelig udgives. Enhver,
sont siden opdager en Trykfejl, om
det saa bare er et udeladt eller feil
stillet Bogstav, faar en Guinea (20
Kroner«). Men Udgaverne er saa usi
agtigt trylte, at man itke paa mange
Aar har udbetalt mere end fem Gui
neas for Smaafejl.
Universitetstrylteriet i Oxford hat
ogsaa den ftørste Rigdom paa Typer
til Brug i fosrslellige Spr-og, baade
celdre og nyere. Den kan trykke Bi
belen i alle civiliserede Ssprog og i de
flesle uciviliserede. Ncesten alle disse
Sprog traevef sækegne Typer. Un
dertiden fordres ti forstellige Typer
til at danne et enefte Bogstav i det
syrifte Sprog. ..
Trylleriet udmærler sig ogfaa ved
det Papir, det bruger· Det Papir,
som bruges i Bibelen, er isaer meget
godi. Man har ofte prøvet at efter·lig
ne det tnnde faakaldte Jndiapapir,
som dette Trykleri bruger til at trykke
Bibelen paa, men det har hidtil ikte
Wieder Detle Papir er meget tyndt
og dog ille gennemsigtigt, saa Bibe
len blies-er ilte tung og stor og dog me
get let at lasse.
Tnmleplads for moderne Dunkeln
«Ck)ivago Record Herald« har
faaet den ejendommelige Jde at af
satte en Side i dets Spndagsudgave
til for Publikum at drøfte Dagens
oiatiae Sporgsmaal i. Under Order
slriften »Tumleplads for moderne
Tanker« lThe Battle Ground of Mo
dern Thought) gives der Offentlig
lieben Lejlighed til en fund Drøftelse
af alle Problemer, fom lcegger Be
flag paa det amerikansle Folts Inte
resse. Dygtige Penneførere fresmfcet
ter deres Anstuelsev oin Ting, siom
ilke almindelig behandles i Dagss
pressen, og Record Heralds Lcesere
indbydes almindelig til at deltage i
Diskussionen De rimeligfte, de traf
tkgste og de mest originale Bidrag pub
liceres. De folgende er nogle af de
Emner, der shar vceret drøftede, siden
denne A·fdeling blesv oprettet:
«Js Blacllifting Within til the
Law?«
,,Trusts and the Proper Måay to
Regulate Them.«
»Great Peril That Befets Pagan
C«lyina.«
,,Liqu«or Trade and Jtö Evil Con
sequences.«
»An Free Boots Wanted i Pub
lic Schools?«
»Jn»hum«anity to Antmals.«
»New Struggles for the Regro.«
»The World Herold« fralægger sig
alt Anfvar for de Lærdomme, der
forsv-ares, de Teorier, der fremscesttel
eller de Lage"midler, der anbefales·.
Dei forbeholder sig tun Reiten til at
overholde Orden, til at holde Bitter
hed sog Peofonlighed ude og se ttl, at
god Tone og Aabenhed laralteriseret
Diskussionen
Mark!
J Dag begynder »vor danste
Ferieslole Eber t Blatt med
Stud. teol. Ed. Andersen fom Leerer.
Stolen holdes som spr t« en af »Weil
School«s Lsolaler.
Alle danlte Born t By og Omegn
indbydes oenligst ttl at komme og
drage Nytte If denne Stolesemtng.
