V ed«O Ilr n e n
Arbeit-et adler Monden.
Af Niels Kiettegaard
i,,Dst.-Ftt.«
4.
Er nogen »for god« til at arbejde?
—- Abfplut itkel
Det er en tosset Fornemhed, der
sbilder sig ind, at det er finere itte
at beitille noget end at vcere viktsom
vg nnttig, hvor man tan.
Jeg bar dort fortælle folgende
Træl fra den aineritanste Friheds
sei-g «1776——83): En ældre civil
tlædt Herre itod en Dag og saa paa
et Poe Eoldater, som under en Kor
porals Kernmando forgceves arbejde
de pas at faa en Bjaelke i en bestemt
Stillina
Hocrfor hjcelper De ikke til?«
spurgte Tilslueten. henvendt til Be
falingårnanden
»Min Herre, jeg er Kotporal!«
spakede den tiltalte.
»Au, naa faaledes!« udbrød den
anden med et Smil, trat Frolken as
og teg selv fat; efter at Atbejdet var
udfort tilfredsftillende, sagde han
san-. idet ban atter tog Ftakken paa:
»Ja min He. KorporaL stulde De
en unten Gang komme i et lignende
Tilfcelte saa er det naturligvis itke
at 7erlange, at De selv stal tage fat;
men De maa da godt fende Bud ef
ter mig-, og jeg ital være til Tjeneste,
saafremt jea tan: jeg er Deres oberst
tosmmanderende, General Washing
ton.«
Lm Napoleon Btonaparte fortwi
les der. nt han en Dag git til Side
for en Jlrbejdsmanld idet han nd
brrsd: ,,Respekt for Byrden!«
Arbeideren bar nemlig paa en me
get rang Genitand
Frrfarteren Anton Nielsen for
tceller i en nf sine Boger, hvorledes
ban nnder en Reife i Schwektz gjorde
den Lisdaaelse en Dag, at Drageren
som lmn ludde til at bære sit Tøj
fra Erd-innen til Hotellet, var Bnens
Stole«cerer, der fnntez, at han i
Sommers-Hielt lige saa gndt kunde
tjene e: Va: Stilling paa den Mac
de fern aaa og drive og ilte tage fig
noaet for.
Tisfe Dg mangfoldiae liqnende
Tilfxlde Viier, at vittelig forstandisze
og Velnddsitlede Mennesier hat Aa
telfe Fa Lffrbødiahed for Arbejdetsl
» Lob, der er lkge saa gammel i Ver-l
den Tom Menneikene.
Arbeit-set er jo tilmed en Nødven
digbedt bvorledes fkulde Samfundet
beftaa ferndent og var itte Arbejdet,
Vilde det enlelte Mennesles Liv blive
fortvivlet tedeligt, itte at tale om,
at Ledigaang fom betendt giver An
ledning til meaet, der ilte er of det
gede.
Vi maa lcere at fe i Arbejdet no
get endet og mere end en Byrde7 vi
maa komme til Erlendelse af, at det
et deriaennem, vote Evnet udvitles,
vor Villke ftyrles, og vort Liv faar
nagen vielelig Betydning for os selv
saavels som for andre·
Endog de Arbejder, som i Almin
deliglyed henregnes til de smaa og
hverdagsagtige, fottjener at blive set
paa med Agtelsr.
In, det er netop Sagen, vi maa
istge for at faa Agtelse for vor Ger
ning, og det faak vi i samme Grad,
som vi indset, at von Virksosmhed hat
Bærdi —- itle alene for vö selb, men
Maa for det Samfund, som vi til
litter.
Bed et Eftetaarimsde paa en as
W Wolke kunde Kollet-kam ikte
W med üil Forellengem fordi
Thus matte spaöfe Mai-en, at den
hmde viere fandig i rette Tit-; men
Heut wstrde sig med, at hvis hun ikte
M Ilid og Ttosiab udfskte, hvad
jun var fat ttl, suec vilde det faa en
Mtg Jndflydelse paa hele deetg
smgz met- ansdee Ovid: hun havde
Isielfe for sit Arbeit-ex lylm indsaa
’ Wittweanl-, let-v om det Ohne
sm en weget fu«-ever Lied-, ver tend
Heide IS W MS pWIs
M; fe, des-for var hun glqd
P W sue den end m not
i
l
l
Naak man ,,ingen hørek iil«.
Af
ElisabeihRübner-Petersen
i »K:sind. Bi.«
En 1:ng Mund blev efier ei 3
Ugers kasold udsirevei fra Hofm
ialväx Velbavende og glad følie han
fig, da ban, varmi og godi paaklckdi
nicd lidi Penge i Lommen og Cigak
i Mundem vandrede ud as Patien.
Naar der blot iilsaeiies en Sinule
Luksits, sales Hjaslpen iiie som Al
Innng
Han var bleven ianbvagi Kl. 1
en Nat as Paliiiei, der havde fundei
ham liggende paa Gaden i nogle elen«
singe Pjalier, fuldsicendig bloiiei for
Underiøj.
Senete farialie ban, ai han i 9
Uger havde »spaserei«, hver Nai dre
vei om paa Gaderne, og om Degen
i— naai han iunde lisie sig iil dei
!siddei ag. dasei eller sovei paa en eller
anden Bevættnina, ellets paa Van
Ilene omkring i Byen
I Siden Bnieren beghndie, kavde
Idei værci ham umuligi at faa, Ar
»bejde«. »Men bei var vel iike faa
111n«derligt'« — sagde han selv ——,
I»halvnøgen, som jeg var og iaadan,
«som jeg saa nd. Sulien var iiie saa
siem — ad Kotienirapper sii jeg bei
jmeiie af, bvad jeg iroengie iil —- vcerii
Jvar bei med Renligheden, og saa soni
’jeg fres, iilsidsi kunde jeg iike mete,
Jmine Ben var bovne og iyiie, og jeg
Isaldi om vaa Gaben — men jeg hav
Ide ingen Siedet ondi den Gang.«
« Eiter Jndlæggelsen paa Hospiialsxi
sov han i flere Døgn, blev kun vat
kei iil Maaliidekne, som han form
tede med Ulvebunger. Havde Julien
iiie værei bans vætsie Lidelse, havde
den doa visi værei slem noi.
sasPiialsapbaldsei nsd ban. Var
me, Mad aa en gab Sena! Kun den«
der bar savnei dei, bed, bvad bei er.
Men Tiden gkk hurtig. Nu havde
ban faaei dei sidsie Bad ca dei nne
Tøj paa.
»Jeg bar riaiignol haft dei vat
Dia godi her inde«, sagde han ved
Llfskeden iil anealejersien. »De hat
alle samtnen værei metderlia beim-I
acliae mad mig. Dei er noaei, jea
aldrig ian beiale iilbaae. Lg ali
dei gab-e Tøj!« Han saa benndkende
ned ad sig sein. »Da swdek je, somi
om dci var siøbi am mig. Ja, nu er!
jeg som et andei Mennesie, saabinl
fom jeg er fokei igennem med Mad·
ag Tøjf Nu set jea da ordentlig nd
—- saa Foli iiie bliver bange for
mig. Men lwem sial jeg bog iaiie«
for ali dei?«
,.Jngen, dei er nogei, som Hava
ialei aiver Dem — dei hat ja nnlig
værei Jul.«
»Bei er næiien alisor inegei! Jeg
hat værei i Siidtei — bei ian nat
iiie nyiie at ncegie dei, og er man der,
er dei iiie gadi ai komme ud der-If
igen; men nu er jeg sra dei, ag nu«
sial dei nai blive anderledes.«
»Hvor gaar De nu hen hersta, har.
De Søsienbe eller Slægininae?«
,,Nej jeg hat slei ingen ai hsre iil,
ieg er sra Fsdselssiifielsen.«
,,Men De hat-de bei bog maafie
godt, hvor De blev opdraget?«
»Na ja, jeg havde bei vel ille
versi. Jeg var has en gammel Ka
ne, soin havde Plejebøvn Jeg var
den celdsie og maaiie passe he andre.
Den gamle sagde iii, ai jeg ingen
Ting iuede iil, jeg stulde hellete have
bietet en Pige, men Arbejdei havde
ieg da nvi af, jeg vasiede ag sefede,
ag vuggebe be smaa, andei Lin tend
ie jeg Me.
En, der var i Pleje, havbe Kram
peiilfcelde. Hver Gang, dei koni igen,
maaite jeg TM yen til Frelserenö
Kirie og lcegge en Tosee i Kitte
blokken —- saa imde den garnle, at
bei lille Kryb stulde siippez men lige
megei hinlsp wei, stritt jeg mangsm
mer Rai blev kalt-i op og wsiende
af Kulde og Angst kilede as Sieb med
Tasten.
Siden hat jeg bietet i Time-erle
re og til Ste, ja, ogsaa iaget, hvap
der falbi for, Jedequ og Kul
ladninY Mai der var W —- i Bin
iet hat bei nu W reni galt, men
den Tid er me M Leg sendet
ins-gen, verbot pca WO, Mk
sum jeg not M i W, paar jeg auf
set saadan ad, es saa i Morgen Ub
kig stal jeg statt raubt pg its
Acht-«
»M! De W M Mk Tij M
Wirt-? ·
»sa. fees-ste- Ia M its
man hat mer end det, man staat eg
gaat i. Ja, saa Favvel og Tat al
lesammen, og som jeg et mordetljg
glad ved det bele, lan jeg flet ikte
sigh
Saa gik han — ud til Vintetkuk
den og Ensombeden i den ftote By,
men med ftytket Enetgi, nnt Mod
og Hnab for Fremtiden — nnsiulde
bans Liv blive bedte. Hvi - det vil
lntles hum
Men vi —- det hat Slcegtninge sog
Vennet — kcm slet itke dømme o:n,
bvvt fvcett det et ikke at glide, nagt
man »ingen hetet til«.
»W—
Elfter du dit Hiems
Elfter du dit Hiern? — »Hjem,
Hje1n, mit tæte Hjem,« hedet det i
Sau-gen
Hviltet Fotttin, hdillen Lykke at
kave et HiemZ
Hvilken Fted og Hvile for Legeme
og Eitel, bvillen Nydelfe for Eindet,
lwilken Tilfredsftillelse fot HjettetI
Jntet et del siemnete paa Juden
end et lytkeligt Hiern.
Kætlighedens Sol lyset det, og
Haabeth Stjetne tindtet faa klatt
vaa Zorgetnes og Modgangenes
Himmel.
Ægtefællers, Fotceldtes og Born-I
Kætlighedsbaand dannet et Gætde
omtting Hjemmets Tempel og Fut
gaard. hvotovet ingen ftemmed hat
Net til at ttcede Kætliqe Hotndet
og venlige Ord et de ufotgængelige
Blomftet, fsm fvldet Hjemmets At
Hmosfæte med Hngge -og Lykte.
) Faden fom hat vætet botte i Lo
Hlxt af Tagen, ventes faa ivtigt («f
»Mod» og de fmaa: han ilet faa let
nd Hjemmet til, tmkttet ban et trwt
as Atbejdet.
Saasnatt ban bestes vaa Ttappen
lebet de fmaa beim jublende on stot
nkende i Mode: Moder smilet fast
ticnligt, Llftensmaden staat fertig,
oq enbtset vil bjcelpe Fest pag alle
LUtnadeL vat lntteåia tølet bitt-.
ssq itle i sit lille RongetineZ Hans
Hufttu, bang Born et de liebste vaa
Jotdenx Vad et READ-am Ære og
Anseelfe fot dam, sammenlignet med
hnå Hiern, fang-s tæte Huittxt Dg
trank Botnk H
Hvad ban vilde note for ssnek
Vel man han atbejde haatdt vg,
døje ondt mangen Gang, men Ket
lizssbeden til »dem dethjemme« letter
clle Binden ·q,"vet Kraft og Udbols
denbed, Lyft og Mod. Og san ihn
get han:
»Mit Hjem er vel ringe, en Iiden
Vtaa,
men aldtig en tretete Plet jeg kaa
paa bele not siønne Alode.«
Elfter du dit Hjem?
Zpøtgsmaalet et vigtigt, og stil
les ille uden Grund. Der sind-s
Mund, som ikte snnes at trives i
Hiernmei. De hat saa meget at be
stille ude as Hufet; de fotftaat It
møde med saa mange Undsiyldnin
get, fotdi de siælden et ellet kan væte
Ofen-me Husituen maa vcete alene
med de smaa, som i Fadet set en
Slags Mellemting mellem en frem
med og Hufets Herre. Det et, sont
ocn de itle sfslet sig rigtig hjemmc
naat han kvmmer. Men saasnatt
han et gaaet, san fslet de sig attet
frie
Husttuen splet dtybt Sei-net af
Mandens Kætlighed til Hier-met
Ensom man hun atbejde bele Degen
igennem, ensom maa hnn væte de
lange Mienen »Jeder et ikte hieni
me«, er det sædvanlige Sm, naak
nagen spItget eftet hendes Mand.
Bienene et itke vante til, at Fadeten
btydet·sig videte om dem, og naat
han en entelt Gang »fotglemtnet sig
fett-« sqa meget, at han leget med
dem, soa andres de over, hvad det
san viere t Beer med dam. Seedvanw
ltg set de ham en Stand ved AftensO
bot-det, men saa sptser han maaste
med den ene hqand og holder en
Apis i den enden, ellet han hat et
spat-auf hast«-C at han tkke hat
Jkd til at stge et Otd til Mem,
neppe til at omtale for sin hast«-,
hvoe hün sial heu.
Stallelz smaa Bern, som ppvokser
ck et saadant hieni!
’ Stakieli Wu, der hat fasset en
Ists-mer« foms vel er dygttg, irdene
ltg es Weileltz meu Helden ellet
Orts hat wogen Ttd at ofre heade,
som hatt lot-ed at eMe t Not-sang
k- M its-M- assen Isd at
d- fmocs h- dss lcuges eltet
IstW « Wiss-ists De
et i Sandhed at beklage, faadanne
Husituer og Born.
Monden bør der-for ikle glemme,
at ogsaa han er ansvarlig for Mem
met og for Bornenes O«Pdragelse, for
Familiens Glæde vg Hygge. Han
bør ligesaavel som Hustruen beflitte
sig paa at være til Glæde og Gavn
for sine korre.
Nach Huftruen vpofrer saa megen
Overbckrenhed vg; Kerligbed, siulde
da Monden til Lsn herfor ville over
lade bende og be smaa til sig selv,
blot fordrende. at bun flal have Hu
fet i Orden, Bornene rene og Moden
ifckrdig naar han lommer hieni?
’ En Mands enefte Pligt mod hans
Familie er ille blot at forførge den.
En Mund bsr elsie sit Hieni, ·ophvlde
sig i det faa meget sont muligt, være
en Sol, en Beil-vitele en Glckde for
lsit Hiern: leve faaledes, at han er
clstet, ventet og savnet i Hjemmet.
»Fllbl.«
—— -- ——-·Os--———-—
Sten paa Sten.
Nicoline Bech.
Sten paa Sten, saa rejses Muren,
er den nol san hsj og lang,
Strin for Slridt, saa naa’r du
Maalet,
er del end saa jung en Gang.
Dryp paa Dryp, saa hules Stenen,
er den end som Jernet banrd. —
Kan du vente, sial du holte. .
selv om du med Taaret saa’r.
Dag for Dag fuldendes Lobet,
hjem til Herlighed det gaar,
mere nær du Livets Krone
set i Morgen end i Guar.
,Mere nær du Herrens Glæde
Her med hvert et Klolleslag,
zkan i Tro du Tiden bie,
sial du flue Seitens Dag.
—— » — -- Hok- » ——-—
Et Sucfnug.
Te: fneede. Heft cis-e fra tom
Fnuagene intende, fmaa da store, let
te on void-e Te feilede nted Binden
de dgnfede da l«-ot«dede, snurrede
rnnkt, ftødte ntdd dderandxe ca stil-«
tei jagt-» det var Leg ds« Fryd alt51
samtnen. «
ZUken da de beanndte at flimte den
tustte Jord nedennnder, faa var det
fes-It med Lea-am det lslev til Alvort
p; neg. Jeg vix til de hpje Find-et
sachte ncnle. Aa, lad mig faa mit
Oft-m i den stille Stov ellek vaa de
its-re Zletter eller daa det vide Hat-J
Tarsen dilde til de ftore BML Teq
Nr bange for Znadfet, for de rul
letkde Hle ca de manae trarnpende
Fedder. Sack inderliat dad de Vin
d-n, at de mantte bljve fri for at
tcrnkne der.
Da bøjede den aamle sit gtaa1
Hooed og saade dem, at det var itte’
darn, der ledte deres Befe.
De hat-de alle en Gang for, nogle
cndog flere Gange, besagt den merke·
Jord, faa de tendte Farerne dernede.
—s— Men midt imellem dem flsj en
ftdr Sneftjerne, sum ingen Uro fol
te: den vat kommen hsjeke oppe fra
end de andre og hat-de aldrig for ver-«
ret vaa Jorden. Den Engftedes itke
for den merke Jord, for den vidste
intet okn den, lyttede heller itle til de
andres Uro, thi den dat helt aptaget
as den Tause, at den var sendt ned
gennetn Himmelrummet for at gste
en Kulighedsgekning, for at blive
til Belsignelse. Hvor den stulde ben.
betymtede den flie. Binden ledte den,
og Binden blev selv ledet af dam, sont
sendet alle de smaa Snefnug tit
Jorden.
Den lukdede Vogn tullede hen ad
Gaben. Grossereten sad tilbagelcenei
mod hyndetnr. hans ene Arm em
sluttede med Varipmched lille Svend
ved hans Side. Svend hat været
syg i lang Tid, men t Dag er det
bedre, detfot hat han og Fa’k nu
tset Byen tundt. Spend hat meet
helt optaget af alt det kenne og mor
sonnne, de et kstt fotbt — alt det
flennne og grimme er helt undgaaett
han- Bnrnebltt. han hat leet vgt
talt, ltge ttl han nu tret krybee tnd
til Fa’t.
»Se! Se, Fckrt Nu begyndee det
vtst at sue-« Det ltlle blege Anstat
var attet wrigt ttylket mod Juden.
Nu standtedebogsnen udenfoe Gros
seeerens elegautte selig Passiv-ten
aadnedei, sog Gepsseteten begyndte at
lsfte Sveud nd.
»Se Fckrl det et neesten helt hvtdt.«
IDen ltlle saa heaerylt nedad og apad
Iläoget er i Wcien.
Tuns fullle onqiocr bet, bit llbsrmdr Visst du
TUOUlmmiJ du sktc vib. bvud bit u, um lnmd ksu lnsi
mun, nun du 1s1l ntzxm jml 911I1c,omduiotiogu
Dr. pctcr’
Kuriko,
disk Mule lesksmst UnrmithL km inMdeer Inm, snm Wes vjl mun
dth got-L ccnunjkr3«kimt,nm(uh(1s ji«-!«-::s«!. :«n tun Mc mlu Im
must wd nt lnmks sum Juwlnhnnci Wir-H. Aprhundhsj tun us spcunjkr
Rgcnlkr cllcr kan ulmjdst Im ,’mls11(imtut.
DR. PSTER FAHRNEY.
Ins-« so. Hoyne Ave. ctich00. lLL.
Den san-le, deromte chcanstalt
N.-RosEo-thnc co.,
O-.c P smkkk M-mc-is»,-»sk«
er den enefte skundinavjslc Læqmnftalt i Amerika
sont gjnr Behandlung af kroniskc vg private
Eygdommc til suecicle Fug og brcvocxlcr mcd
norske og daner Patienter paa dctcö cgkt Zptog.
Private og nervoie Sipgdomme
somnrsugcde as llngdomstchsindjghcdcr, lnmtutlige Basler Incd alle der-H
sorfasrdchge Folger, saasom Stoppelfe, Tab af Livokrast, ufkikkct M
Forrrtninm Nyre- ou Vlærciygdommc, ivaq qu o. s. v., behaule
hurtiat, ontsorqsfuldt, billigt og i dybefte Taushcd mcd fikre og paaltdrliqe
Bärin-nich specielt preparcret for hvcr Patient. Mediciucr scndes von-att.
Ungdommens Raadgivcr,
c!:.:si«s-11’.;nc!!1·1H- Pshrv :·::·!«I« III: VII-«- Hemmt
ltmhtdek, ÆgIciIavkh nimmt Flugs Bimbo-ums oq
set-es Folget o. f. v., on Ins-de lMco af cum-et sum
Mund. Tende- Mt i sorimlei kmflaa lii cum-no
spm vom et Votum-i euer i Arn- Ienoek fm Ahn-sie til
N. ROSENBERG cO., 80 Dearbom st» D 9 :c«ch(30, lLL
F Mc Most Possen-AK m »sc, FÆÆ
Mo sr »Es so swr Au- stritt-esti- Immwms »An- nie-·
wenns cAMDIN N..s. 203 JOHN sT.. Ntw von-—
Easlqeii i Danish Publishing Heusc, Bleir, Nebr.
Jeg kurcrer Mænd!!!
As sorvtlve kuecreve.
Mitte methodet er de sikkelte vidcnfkabcn cudnn kjcuver.
VIII Wsinllset Co- knsr II aak l7.1k tun-et at lss lmnvle privat-, nur«-Te
konnte Usqdontrnts. Im lur usqu tin-n- lsrumlw as nteknlnm sm- m
lwesnivnmk Im arise-r old-H sm muslscdxnj alt hours Irg fee-»l« lti r til do
Umi- nkx heller ille damage-r W mlg ulicllskedklljze jngdcsnsmc Eli must-! sum
unserm-lex Im mlu beman stammen-r tm en fuldlomlkg oq vlsdratende
hellste-selig ox Inn bonum-r » »Im.
Uns- snv, lsm lccck as dkftkctltcliac selan al ungdmuelnntsc.-. Un
jeg luld nd gcknurretlr til bellst-ist«
III-nd over 40, der txt-user sle lluxlkckllet l altes-»an llm H sum-e
Ildsmnng m veduarmde Blutes-gliman armme nuck m til-»k
nzjdsmmls tls1nn.njgme, klekvelmeeilse, manc- sfl evermawnlme, llenlmklmlessh
v del-, oziitsnlmeoe tierllek o alle hadlxsgksoxumr litten-s lumcq oq vek1..:re«e.
. N - c bi e k v e I ! Jeq Padu- alkm.1 law us 1slqtiz1sdlns5lst.«--s os s» . -:
stem. Ill alle nnne valtenlet ist«-et teq few, zicksoillla, riq wo dem Nil i-. .- q
ok- deki Wcskkckks loq ovqlvee alt-qu lll ea- nvedlnimmenvr. ltwad de n1t·1«t-eln;knlq. J mln last-i ri
- · mg er alle de nsdveud qe mev cmkk lnkidecmnedr og tsl » ssg selts. Urm. .. :,
TM sum VI enkstr str".m«" a! mlne recemet vllr tlllaveve paa den mu- Inaadc. Mchuuu lkurce Joc
vlflk lockst-list I III-nis. m» um«
Læs min sidste udgitme bog! Sendcs fri »Es-z
Ov« lugvomme LICan for met-nd. Demxe bog ludlmldee mmne illnssmtlomsr oq er si? hu pur-fu«
flsk lsuqde gumzv oq smqu itsm lldet as Eva-»edl- hcrfler ellek lvlqenns as mtgeomsulsk ignthkry ne: —
vc.imme, blwsomlstmnm time uq hlasrentqdummr. Teil lseilrlvet how-ledig Te lan luldmrncslm tun-c- Tem
pelv l Tcm Un mem og wen at vastke klugen ium helft ewme
Ikl IMUUIICUML I 1 m r k. Ums-zi- :» 41-.:1·.« Luxu- :,;- l« l » s»
Komm-: cult- ls0ll. «- Tembotn Ti. Lckecqsk».1:«s:rsJ-.J- I»:m.- c m, Arm- :s
Or. Pol-L erstfclt s- Co»
40 Dearbom St., lc 7, cchA00, ILL.
ten brede Gabe, Der var ved at bliie
tlckot i det retteste hvide
»Amt« lioidt, since du? —
Morgen er det altsammen sott igen
— det tøek endnu.«
Ter tom et alvorligt, bedrovet
Blit i de klare Barneojm stend
tatte Haanden uv og sangede en
Sneftjerne, en ftot hvid en, der var
kommen hsj:, hsjt oppe fra, en, der
intet vidfte om Jordens Eunoe-. Bar
net sprte den til Munden og tysfede
den, og Stietnen blev til en klar
Draabe paa Barnets Leber — den
naaede itte Snavset.
Men Svend undrede sig vvet, at
Fa’r stod saa lange og saa saa under
ligt cklvokligt paa dank mens han
bjalp ham as kaertlcederne Han
tunde jo heller ille trenke sig til de
underlige Tanker, der fyldte Faden
mens han stod der.
,Fa’r syntes paa en Gang, at lille
Swend var fvm et Snefnug, der vat
faldet ned Paa hans Livsvej, og han
synteö, at den Bej var meget meget
for fnavset for det stere, hvide Sue
fnug. Og det kom ham sor, som om
nogen snatt svilde tage Svend ved
Haanben og Isfte ham hsjt, hsjt pp,
at han itte stulde smudses til pas den
msete Bei.
Om Aftenen Var der stot Fest hos
Gewiesnen-, der blev drullet, spit
let, vanset og spsgt. —- Fa't havde
glemt alle underlige Tonset.
f Mien oppe k Barnetamtet, hvor
iSvend sov trygt, der dvcelede en lys
Simelsr.
»Im endnu, du lille,« hofftede
den tmt og sit-g over BRUNO-wen
»Weil snatt et dtn Mission endi, saa
deutet jeg vig M bestichtan Laut-,
hvot du ital vandee Pan Me, hvibe
Rief
Thcdsnrds Vtms Tsnuxxhtxk brdre
ist«an m u: ringan r-l). le ;«(:-«1«1o.,1
« hutoks L--x;«sn1s-1 sinkt Hm n. « « un
dcn ’."-""d1m1. Tk n isr ulttd I« rdt I ltl
i u.1.:kutnnhsn:-e Lunrigc zu tut-. sc
End-Ur, sotu UWUH mrinsrkssx t rn
hocx Fannlnsp just-Don tm MU Fort-m
elka (s«c1m«ane, syurijsh Uc, Uhu-. is, ze
vg kllckuvspunn
L t)«-tji.«1i«3 Wust Tmnqlst rr ds-! an
rrh««nm«-, ufulduns SJirgmntsdssl nuid
Muox ,ch«-r- og Nurpondpt TO« ck
« seer muo P!.:,;;x«. sum cum-J gjuk txt
nuxucnrngt at hstncs Totcuuscs Im
er ltgcjua an nqu for Lusm imn sur
Voxmn En Tun-— at dontus V.!c’.«k«u";n
om Tag-n vtl suazt Zu src tut vix-me
Ttlfkrloc as Ilrt Frass-« Li. os-, Mutw
pclIc, vg brin.1««r sti-.11«L!mrii«kq, hoc-Z
den lung Ifulgr B. tue-anscs-ncn«kn.
Tumult-, J l l . ums im Wen-.
Thkdsmdo V urf lunrst!x1rtf«1n«31u1-,--k.
m vot Familie xs H-, W ij!-· !. «i : .»-: es im
d--I(. Naak numl af u C.«!i-:Is.1d«n.«1.1.u
han ea Doico,oqi:s-icn1»:v I ums k-- » .-1 1 .f!
Wen. M Var usw«-l In iuqe ihn-»k- hik Use-»r
.tklp, mkn tlutn us n« tue Akt In thtdi
kaughh J c a O« B il c« k.
Forlistg en Bisse Bluts T1a:1»;!)l lmg Hnn
beleumunrn oq tnu lmn Wi- lk it cru, tm Iciov
Ei Uemz nl k- enn »Hu Mm use Q« ,Lit«u
tauoow, is Wes-sc, op; r- Pall- vil bll iutm
med Vom-m
sTANDSLs IIle
hell-codes vskigt nd
l l DR. KLINES OREAT
NEKVE KESTOKEK.
Inqen Infald est» Oststetaq. t!mads"mi.is »k
fonlig ellkk ved Brett Behandhng ng
s- 0 wide-Flusse Ink.
Bari Mit-. Mk bau- In- lskeltq thtdtisu for al« Nek
veiil sum-, Stock Mann-e, SI, Bis-is Tau-, Ztsa hed
Unkosten-· Mut-met l 7t.
D, Haku-Hexchen AkthhiMxtkm