bestemmende for vor Baad. Men det
tunde jo ogsaa decke, at det slet ikle
et muligt at faa Svat paa Spfrgb
maalet, at det blot et stteslnft at üp
stille det, og at det saa dog altid er
en bedte Udvej at »saa noget gjvrt«,.
end gaa og spekulere7 i hvert Fald
maa Daad da veeke at fsorettcetle sor
Ord; det et da soletlatt.
Ja, lad os en Gang roligt «prsve
at stille Apostlens Svar ovetfor de
tre andre til nsjere Sammenligning.
Slønt —- lan der vcete Tale om
SmnnienligningiZ Er Ordet andet!
end en Skygge, en Lustbølge, der fa-l
ter hen og et itte mete? Vi faat se.
Er Tanten nieke end Ordet2 Nei,
det er den ille. Hvad er egentlig
Tauten? Dei er Uret at stille
den i Modsætning til Ordet, da den
dog er en Del deras. Tonlen er det
n fe d t e Ord, Fosteret, som stal bli
Ve til Ord; og ligesoin Fosteret ingen’
Betydning hat i sig selv, men lun
sont en Ijtulighed sor at blive til et
Menneste, sanledes hat Tanten vg
saa tun sin Betydning deri, at den
tan blkve til Ord. Ordet er den fod
te Tante, on lun scm Ord lan Tan
ten viele — ligesom vi omvendt lnn
tan twnte i nwdtntte Ord; bei-at
tnknlc er at tnle »ved sig selv«, med
sig ielrx Alle de Zeite, man tilstrii
rer Trinken, stnldes Orden Ordet er»
Mennestets Adelsmcerte, itte Tanlen.
Tet er Inuligt, at Dyrene —- MyrerH
ne, Bierne, Hunde — kan icenke; nienJ
spkdi de ins nm tate, has de ingen!
caudeiig Vani, ingen Historie; Hi!
siokien er just Beretningen oin Men
nesteaandens Vætst gennem Ordet.«
Jngen Otfindelse stnldes en enlelt
Mand: det et ved at bnage paa, hvad
tidlinere Slægter bar tcentt og erfa
tet on overleveret igennem Ord, at
Elcegten gaar fremad.
Der et mange oin Daxnpinastinen
f. Eli-: ingen Enteltmand hat Akten
for den; nien Zamarbejdet er ilte
icnitidigtz ved Ledets Hjcelp lan
Janies Matt arbejde 7sammen nied
Papin, flsnt de lebet hvet sin Ti·
Men nu overfoe N a t n r l r a f
ten; hvad er Ordet vel der? Jn,
tet ligger i, hvad der blev sagt oben
fcr om Tantens Sejrex i Vitteliai
beden er Menneslet gennein Ordet
Hersler over Naturen.
Det tan vel synee, at Mennestet
intet formaar cvetfok den; men elli
geoel niaa Naturen tjene os. Nenne
stene lan beuge Naturen-: Kræfter til
sine Fort-mal; og naar en Gang i1nel
leni Naturen ligesom reiset sig iniod
deres Herredsinnie, totncner det af, at
Zeiten endnn itte helt et winden
Men vi akbejder paa og er naaet et
godt Etytle frem til at opfylde det
gamle Ord: »Gør Jotden unverda
nig«. «J-okden« er hele Naturen, som
vie-selig er til for Mennestetg Slyld,
saadan at i den Forstand Mennestet
virtelig er »alle Tings Maal«.
Alt niaa tjene os; og som Werden-S
lsbet stkider, slal det nol vise sig, at
Menneslet ved sit mcegtige Okd mete
scg mere stol ovewinde Naturens
Modstand og baandlcegge dens val
dige Amster, saa de blivet lydige
Tjenerr.
Ordet er. stsrre end Keasten, starre
end Tauten; men er Ord mete end
D a a d?
Ja, for Ordet er selv Daub, den
stprste, vi lendek. Og alt, hvasd denne
Verden tummet ass gode og onde
Gerninget, er soe lidet at tegne
mod det gode og onde, sont hat sin
Nod i Oedet. i
Man lan sige om Okdet, at det
er Tausen, der et bleven Keh. Men
hvad er egentlig Oedets Bei-sent
Stal vi sorstaa dets Bitten, maa ni
se at tlake soc det. Lad os beuge det«
Billede, Jesus Burgen da han sor
tlater Lignelsen otn de site Steige
Scdejsord. i
»Scden et Ouds Oed«, stget han.i
M tan da Inn Ordet er en Sied.
Deti. at Ordets Nat-at et seen Seide
totnets, ligger dets Kraft.
Vi ved alle, at Fee-et stiller sig fra
det blotte Stuf «d"etved, at Oder er
Liv, Spieeteaft, t det. Og der-ved
ee det hol-et nd over de Lode, sont
geldet i den blotte Stofvekden med
den Kraft, seen bot i Stosset.
For Stosfets Nester gelber Lo
ven, at de besinne-, nien ogsaa tun be
ste-an De tan ttte sges. Et Pund
Mel tan give en bestemt Mengde
Anme, ttte det mindste mete. On,
prPantd svee et hestemt Styl. iste
·t.,1nW mete. ,. .
-«. Tit-»Hu heftet Dampmastine tun
ask-» fixeu MI Arbede men aldkig
M. «»,. · l
Men Ftslornet tan blive til mgnge
Gange mere, end det er. vJlte cit«L det
fremjbrinxr Stof; men det« hetster
scver Stoffen tan gssre fis det under
danigt, saa at et Fr- tan bcere ti,
tyve,« jn .l)undtede Gangez hundrede
Fold.
As den Natur et ogsaa OwdeL Dei
er Sckdekorn med Liv, Sspitektaft;
hvor det faldet, kan det spire frem
og bcere mangefold Ftugt — et godt
Ftø gode Frugtet, et daatligt dank
lige.
Derfor et Okdet den stotste Daad,
fordi dets Vitlninger er Were end
noget anbet, vi tender, fordi der nac
ften ingen Gtcense er for, hvor mange
Fold Fkugt det kan bære og bliver ved
at bære Sbceigt efter Slcegt —- san
dan som et Trcr tan blive ved at
sternle os sin Frugt Aar efter Aar,
og der bliver stadig flere, og dog er(
det oprundet af et lklle Fro. Dei er!
sandt, hvad Grundtvig siger on!
Henril Stefiens’ Tale, at den leerte
lsam, hvorledes det levende Ord ber-l
fler som en Konge selV blnndt sinel
Fjender. Der er longelig Myndigsl
hed i Ordet; det var deri Hemmelig
lieden ved en Napoleons forunderlige4
Meint over fine Osngivelscr kgentlig
stot, dette, at ban lunde fortrnlle Men
nefler ved fin Tale, san at de felv mod
deres Villie manttc tjene dam. Og
lyerbjemme shar vi da intet bedke Wid
negbnrd om det lebende Ords Magt
end bele den riqe aandeliqe Vækst,
der udgik fm Tiefsten-ZU levende Tale.
Men lebende maa Okdet vere.
Tet er jo desdærre fanden, at den:
itørfte Pakt af vore Ord ille er det.
Den lange Rcrlle af Udtryl, der i dort
Sprog betexinek det døde, lraftesløie
Ord, snadcknne som: ZnaL Piani,
Prat, Vrøvl o. s. V» vEdner om det;
ligesom dette ersprog: »Loven er
erklin; Holden besværlig«. Men fast
dan er det jo ogfaa med Zcedem der
er fvonne Korn, som i det Ydre see
nd som de gode Korn, men er det ilkez
Zpireevnen mangler.
Men at det er fandan, forandrer
intet ved Ordets Væienx dei er en
End, til godt eller ondt, Ulrudt eller
lnndt Korn.
Biørnion fortckller i »(5n glndi
Glut« om Ziolemefteren Baatd onl
dans Bruder Anders, de, der altid
lhadde fulgtes ad on levet fom gode
Ist-dre, indtil der ved Aultionen ef
ter del-es Inder lotn onde, hidsige Ord
imellem dem. De volsede i deres
Hinter og blcv som et Uigennen1
tmnqeliqt Tjørnelrat, der stilte dem
oq ftrft blev gennembtudt, da Anders
laa paa sit Dsdsleie, og deres Liv var
kleven vdelngt deraf. Saadan tcm de
heftige, vrede Otds Sæd blive; de
udslnnges i et Øjeblils Harme og er
maaste fortrudt, for Klangen er den
døet; men See-den er lagt, on vi tan
Ivek irre fok dens- Vckst »Da-et of
Jiunden sont Stenen af Haanden er
itte langer-e i vor Magt«, stosd der i
en gaknmel Forsltiftx og det Saat,
Ordet duldet-, er langt farligete end
Etenens, for Ordet saurer Hjettet,
og i det lan di ilke se til Bunds.
Saadan er der tnangfoldige Slags
onde Ord, sont Ulrudtsfrøet er mang
foldigt i Sammenligning med Sec
den; der et Bagtalelsens Ord, der
flyver let som Tidsel- eller Løvetands
fran der er den tvetydige, slibrige
Tale, der sont Svampen i Hveden
genneintkænger Hiertet med sit giftige
chkd og tun bærek raadne Frugter.
! E» stibkig Historie san besmitte et
lMennefles Fantasi og blive Begyns
kelsesaarsagen til et nedbrudt Liv.
Tek er dem, der mener, at man ded
den Art Tale faar Anseelfe som et!
tit:igt Hoved, sotdi der ofte blivei
leet deraf5 men det et en flem Fejls
tagelfe. Den Lattek er ilte den sun
de, Iforftistendu den hat ogsaa en
ganslle anden Klang; den vidner tun
om Faniasienö Utenhed. Derfok man
vi passe paa, hvad di felv liefer, og
hvad vi ladet and-te f. Ets. dot
Bsen lese; for det et nu engang
laadan, at i de ledlge Timey naat
Fantasien ille er sysselsat med no
get alvotligt, duller oftest de nrene
Billeder frem i Sjælen (detfor er »Le-,
diggang Fandens Dovedpude«), os
lom sagt lan Sjælelivet foegiftes
gennem en tandem- uten Fantoli
J Modictning til de onde Ord
We Fenster er det fta de gvde
Ord Livets Gliede« og Belsignelse
udfprtnget.« -
Dei et We blpti seitdem, fom der
staat l Sausen: »O leerer Ord gsek
Die-let Was-pdt«zsnien besser intet
HVetdm det U- hiertet faa W.
Det ersah-dem, vi als-MS taltled
der. Dei er paa dem, Livets IIka
·beror. J det hole er det jo slet ittei
de store Ting, baade Glæder ogSiorH
ger, der bestemtner vort Liv, men net
op de smaa.
Ei tcertiat Okd tan raste Glanz o
der hele Dagen, give os Kraft til at?
her-re det tunge og gøre det lyse dobJ
lielt ’lyft, oa dog regnet vi det niem
ske for intet, lægaer slet ikke Mærte
til det.
i
Men den Tag ftal komme, da di
slal erfare Ordenes Betydning, den
Dag, da di ,,stal aøre Regnsiab for
bvert Ord«. Efter vore Ord flal vi
komme5, ilte efter Gerningerne.
J det hete, sixvad aør vi vel af Ger
ninaer, onde eller gode? De onde
Gerninger, Forbrndelser, begaar ni
almindeliae »ftikkeliae« Folt jo itle,
un dore gode Gerninaer — ja, de fur
slaar net ikte langt, det er versentlia
i er, Vi smider. Lsa naat en Gana
Reanstabet slal andres op, stal det not
tise fig, at alle Gewinnen baade nn
de oa Hinde, fokslaar tun lidet nivd
eretg Virlnknaer.
Eaa nmatiat er altsaa Ordet, sssnl
l
di tender det her i den saldne Ver
den. at det er den størfte Kraft. La
riea det er itte det Ord, den
fattiae lekennesfteord der var i Be
anndelfen, der var lth Gnd oa irre
hind. Tet er tun en rinae Afalaisis
deraf. Tet ftore Procenttal af ins-e
Erd er de tdninie, indholdsløfe, cis
de, da af Reiten er der liae saa its-.
aen ond Zde foin add. Ja, er der
eaentlia noaen i fnld Forstand and
Zerd? Hat Vi noaet rent og aodt, i
er sont noaet sont helft andet Sied?
M bar det ilte: felv vor bedste Tale
ei foaa oa niat i Zammenligning nied
ket, den sittlde verre.
Thi naar Wud stabte TUTennestet i
sit Billede og indblceste det sin Lins
aande, da stabte han det not med
letulialxeden til at faa et Ord sont
han«-.- eget, eet, lwor Ordet ille er
lana Tid oin at biete Fruat, men
ltdot det staber, hvad det ncevner, er,
lwad «det lttder idem La saaledee
var jo Dasaa bang tsnbaarne, den eint
efte, der bar set Gnd oa hat tunnett
aabenbare ham for os. Men dennej
kutnlialted forspildte vi ved Faldet.i
La ret beset maa Vi tolle vor Eta
bek, at «l)an itte lod og beholde Ok
tet i ltele fin Vasldex for hvordan Vil
de det vel vcere gaaet os, oin alle vo
re ubesindiae Ord havde vceret Ger
nina med det samme? De got disse
lia Stabe not endda.
Nei, det dar en Giidg Rande, Jt
dort er lilev svcettet. Men dermed
er itte sagt, at det stal blive ved at
tscere saadan. Tvasrtimsod vi stal en
Gang naa at staa Maal med det,
Gnd tecntte med os. Vi stal bltve
fnldtomne, som han er det, oasaa i
Henfeende til at tnnne eje Da taale at
eje det tongelige Ord.
Tet er Frelseng Maul, og dersor
sendte Gud i Tideng Fylde det Ord,
der var i Begyndelsen, han, hviss Ord
var Guds Ord med Almagtens Stein
pel. Han viste os, hvordan vort Ord
stulde være, og han lodede at stcente
es det. Og da Jesus for til Him
mels, blev han dog tilbage i sin Me
nighed — i Ordet, i det bot han
iblandt os. Ja, idet bot han i en
ltver af os. Det er den gode Sced,
nedlagt i Daaben i dort Bryst. Og
naar det spirer frem og trives, lock
let det Utrndtet derinde.
Det er nu en Gang vor Hemi
Maade: han luger ilte de onde Vert
ster op, for derbe-d tunde Sei-den tage
Stude; men han ladet sit Ord, Li
vets Ord, Votfe Utrudtet over Hode
det eg holder det derved i Ave. Og
faa tommer en Dag den stote HøftJ
da Sæden santes i Lade; da entbran
des Resten af Klinten, den Sced, han
ilte hat saaet, og da et Maalet naai
et, da hat Guds-Ordet sejket, saa er
vokt Otd helligt og tent vg mcegtigt,
fom det var bestemt til at være fkai
Begyndelsfem Guds Ord, Rigets Ord,
et blevet vott Ord, og Gud et alt i
alle.
Modus-mutet
"« Ofcbslsiislqlsu
« J« .
ä,---- okW,a-I—
absieht st sit-uns
- Ansst. VIII aut
’ visit-IMqu
128 sltlstz will-.
. M Pale
sie-«- soss hu W satte-phyt
Oi IIle « It cis-o M
llss IV sak- « - NO
DANISH Fee-F Houssjss
BLAer me ·
sPEBBLES
(co-tinaed.)
Vill.
The Execution.
Untside the walle, on the edge of the
preoipieee, plented
Pirmly in strata of challc is the stake
in an alter ot« woo(i,
illaced on this is the (’.rone in an up
right positiorn
iield to the stake with iron chains
eircled eronnd. !
Metzger tresses ot· white is shown ronmh
the sapljmx entwinecL i
llolding the head in position for pro-!
longetl access of air,
Pia-sing the midday Sun that the col
nmn of smoke
Might the better he viewed and dreaded
hy cnlprit,
While its origin shoots from h-low1)ain
past pain,
A humnn (-res(«c-,nt stancls engerly weit
ing the jndgment,
Wilh-h .iustico, tienniererl hy similer
die-roy. Hin-s treo exhihitiou
And ont trom it thorn-hush susross the
Ums-n two oyes !
Are unxiously Hatt hing —- alternate-U »
Quemhed in t· ius mnl llashing ujth
tirev
Whil« two ein-H are ulcsrtt(«-ut(sh the
(leiith-(«ltitnt of u soul.
«(iontiul(«. hin-hintr
lluler ot« i«i;.khtningv
Nin. Moon atntl Sturz
Tle wurclers ore --—
They will hear with-As
l have the-e SprnstL
While the-)y were wann-hing
Jiy distsds from ist«-cr
l
l
Leril me thine enr now
Ere in tliy jin-genos
Aiwstruck my Sonl shall
in silentse Indes-e
Leutl my tormentors -
To a (l(s(truction i
sitrpussing nny !
in anguish sind woes.
lhirk is their riet-ils. Simse
Wioked their nim is,
seliksmnlation
Horn-its thisir (-areer.
Yiisltl me the i’oresight,
That l may scatter
Qeetls that shall hear them
l)reatls and tiespuin
lixtrken - yss slootnotl —
To the tieep rolling
Ut« tho ullarm drum-z
For in tlns nor-th
lieur ye thi- irre-it hell’s
"i’hun(l(-.rin;:: « inom——hoom"
Thnds ot the nxes —
il issinix of swortls ?
ils-mal of iiolstein
Guartl Msll the immnge
likmging i gold links
Un your still« neelc s—
dteel shall sever
Yours. nor your Friscr«s,
Not while this treu-ijm
! Tour hreast does l)k-(it-,(-l(."
«1·Jnongh- -tire up!" thi- order sharp and
qui(·k
l«J.-(-;q-e(l the (’·)11nt —- streiightway it
(«hurre(l sti(-l(
is kanns-d into name-. und then to tlriesl
eruslIWUod in the pyre it is applied.
it catclies well und trat-ichs « eraelcle
— cratkk
Admonishes the (-reseent. to tall hack:
ln awe this weits, with ears astmin for
sonnd
Of the lirst modn, ensryone is bound
Must soon issue from tortured soul
and hoch-»
Euch thinking his ilesires not qnite so
hloo(1y,
And iudging ot· Zorne other’s Shim- in
this.
l«’orgetting he stootl hy und made it his.
Still, all wes please-d at their fortunes
i turn
Permitting them to see a live Witeh
but-n.
»Am! inward satistaction stirred many
Who pers()nnally helcl account with
··(imnny."
A dozen damsels grinsest teilt-d to catch
A wies-z eyes. just hecause a wretch —
- A ehnmherrnaid — to «(,’-renny" had re
souree
For potent love tsharms in the dally
course
0k like at begehen-z with Salve end hiser
0ld «Granny" many a koul eilment slew,
And those relievedlkelt reliekonee more
By icnowing that their ohligations score
No more to their henevolenee should
plea
in shokt —- all relished the Autodate,
sure one, who stroined his sieht to out.
the smoite,
Which shrouded her who had his hear-t
awoke
To truer keellngs then more thonght ok
selt
lt’s over —- a Iigh — e resoive —e sen
terms-:
«Northwards my one to lend a hand to
Vengeacee."
mac- oi ekse quu Kanten-tun
»Dan1!eteu«»·ttdsaat"«hvet THI
bss og Und-des koste-T tun M
om Amt Wie sendet seit
m Fett-W
onus-h spähn-mu- how-«
Just-. liess-.
.·...«.«En ny Række salmebøge
For at tilfredsstille de Dom ønsker sæklig Ave og elegante
Salmehoger hat vi faaet indhunden Specielt i meget sinnlic
ke og holdhake Bind et Pakti as salmebøger. De et- de meet
elegante og tineste Salmebøger fort pas Lageki Amerika.
Alle diese salmehøger er med rødt under Guldsnit, run
de Hjørner, med et Tillæg Og l)eggeTekstræl-tker, i sort Læs
der unthgen andet er nævnt, ug med to Mærkebaand. De,
som lim- set dem ønsker at eje dem, de er sag dejlige at man
frjstes til at lægge den gamle til side ug liebe en ny.
Nin-n paatrykkes ikke diese tine salmebøger da det vil
vansyne Bindi-L
Læs nedenstaacnde Beskrivelser og bemærk lT’t·iserne.
Opgiv Rogstav eller Nummer ved lndsendelsen af
Bestillinger.
NR. l Is
Nopperet fransk Chagrän bøjeligt
L(c.-derbind. Ordet Salmebog i Guid
paa Ryggen, med sspeciel Heengssek
Forsirinq over Ryggen og paa For
og Bagsiden, med 4 ganske smaa Kurs
paa begge Sider og en sin Linie ons
kring Kanten. — Pris: 82.20.
NR. l l4
Amerikansk Sælsiind, bøjeligt Lee
derbind. Ordet Salmeboig paa Ryg
og Side i Guld, et sint Kots i det ne
derste Hjørne paa Forsiden i Guld
Fosiring, et lille Kots i en Rosette
pna Rygqem og et Baand rundt om
Bindet. — Pris: s2.20·
NR. l 16 A
Gkat syst Kalvcskindslcedcr. Ordet
Salmeboq paa Ryggen og fomeden
paa Forsiden Et fint Kors med Dru
er i symbolst Forsiring i Guld og
blankt i det øverste Hjørne, en sin Li
nie omkring Kanten, bøjeligt Bind
Pris: 82.60.
NR. I IS B
Summe Bind som 116a, lidt for
skellig Forsiring. — Pris: 82.60.
NR. l l7
Denne Ssalmebog er indbunden ef
ter det almindelig kendte engem-ame
rikanske Monster ,,devinity circut
binding«, Overfaldsbind, et Baand
omkring, los Ryg. ankisk Chagrin.
Særdeles ftærk og ssolidt indbunden,
med Ordet Salmebog i Guld paa
Rnggen, forsiret Linie paa Bindet og
foret med Leder, saa det er bøjeligt
og stcerkt. —- Pris: 82.50.
NR. lls
Fint mat tyst bøjeligt Kalvestinds
bind, Ordet Salmebog i Guld paa»
iRnggen og Forsiden, et fint Kors med!
YGuld og blank Forsiring foroven Paa;
jForsidem en sin Linie somkring Kan-.
ten, og Guld-Forsiring indvendig paa
IKanten af Bindet. — Nrist 83.25.
NR· 129 A
J sint tyst Marokko, polfttet Bind,
med Ordet sSalmebog i Guid paa
Ryggen vg Fotfwen, samt en sin
Blomst i blank Forsiving paa Forst
den og Linier paa Rysmety en sin Li
nie tundt med Kanten. Pris 82.80.
NR. l29 B
Den siamme Bbg i samme Bind,
med materde »dark wine color«,«
Læ’der, iog forsiellig Forsiting. 82.80.
NR. Ist
J novperet Læderbinsd, fransi Cha
grin, -.polstret Bind, Ordet Salmesbog
i Guld Paa Ryg og Side, forgyldt og
blank Forsiring i det øverste Hjøtne
paa Forsiden og paa Ryggen. 82.40.
NR. l32
J ftort-nopperet Lcederbind, ame
rikaan Scelstind, pvlstret Bind. Or
det Salmebog i Guld paa Rnaaen, et
lille fint Kors paa Forsiden, en bred
fin blank Forsiring fotoven og form
den Paa Bagsiden. —- Pris: 82.40.
NR. l34 A
Fint lat Kalvesiindsbind, polstret
Bind. ed Ordet Salmebog iGuld
paa Ryggen, et sint lille Korg iGuld
paa Forsiden, sine Hist-net paa For
siden med Blind- og Gukdtryk. s2.75.
· NR. l34 S
Samme Bind med fsvtsiellige Min
stre i Blindtrnt — Pris: 82·75.
NR lss A
Fint persist Kalvesiindsbind, pol
ftret Bind, Ordet Salmebog paa
Rvggen og Forsiden, samt en sin sym
bolsk Blomster-Forsirina i det svetste
Hjørne paa Fotsiden. Guldfotsiring
omkring Kanten indvendiq pasa Bin
det, fom giver bei Bindet sint Udse
ende. — Pris: 83.50.
NR. ISS S
Summe Bind med lidt forstelligt
Guid vg blank Fotfiring. Ps.50.
Saa bar vi endnu Saltnebøger, der langtovergaarde even
fms wen-nun Diese vil give den Største Overraslcelse, da de
lmrcr til sjældenheder pag Bogbinderlcunstens 0inraade.
Vi lmr knn eet Kind af« hver sings, bøjeligt og polstret. De
er alle med todt under Guldsnit, runde Hjørner. et Tillæg
ug her-Ae Tekstrækker. i en km foret Æske, med Kantfoksi
ring i Guld par-I den indvendige Læderkant af Bindet. og
metl to hvide silke-Mærkehaand med Kvaster. — De sælges
efter liugstav—N1nner.
Kun en knrt lzcskrivelse kan her gives af disse- elegante(
Salmebøgetu
Säumeme A
J sint psoleret Kalvesiindsbind, —
Kuløren falder i brune Forder, spejl
blank, Kulører i dotierende harmonisk
Smag og fin Afpudsning. Pris: i
bøjeliqt Bind 52807 i polftret Bino
84.00.
Palmean B
X fint poieret fraan ,,levant« Kal
veskindsbind, Kuløren af Lædetei fal
der i mørlegrønne Farver. Pris:
i beseligt Bind 84.20: i polfiret
Bind 84.40.
solicit-bog c
J fint blødt »undresied« Kidskind,
Læderet falder i lysegrønne Forder,
,,Nile Green«. — Pris: i bøjeligt
Bind s4.00.
salinehojx D ·
Fint poleret Kalvesiindsbind, franst
»levant« Lckder. Kuløren falder i
spejlblanie brune miodulekede Farben
Pris: i bøjeligi Bind 84.80; i pol
stret Bind 85.00.
salmebojx E
Lig B, men i lysebrune moduierede
Farver, ,,ian«, soq spejlblank poleret
Lceder. Pris: i bsjeligt Bind s4.20;
i polsiret Bind M.40.
salinebojx F
J ægie fort Chaqrin, med Spende
!fotsirinq og io Guldstjerner paa For
iog Bagsiden Pris: i bpjeligt Bind
’84. 00; i polstret Bind 84..20
salmebog G
J det sineste regte fort Chagrin, med
fint Silieforsais i hvidt. Pris: i
bsjeligt Binb 34.;40 i polstret
Bind M.60.
salmebog H
J stott- noppetet sint Laderbind,
Alasia Sælstind, solidi Udseende og
siærkt indbunden. Pris: 8380; i
poistrei Bind s4..00
salmehog l
Lig H, men lisdt forfkelligt udstyret
Bind. Pris: i btieligi Bind ss.;80
ipolstret Bind 84..00
salmcbog J
J det sinesie market-di Russian
Kalvestind, spejlblanl polerei Lebet.
Pris: i bsjeligt Binv 84.;00 i pol
sitet Bånd MAX —
salmcbog K
Samme som J, men i spri. -is.:.
gifeligj Bind 34.500 ipvlstret inb
Salmhqg [- . « ;
J Wer-di Russian Kalvestinv,
»wine color". Pris: i bøjeligt Bind
RAE i polstrei Bind s4.10.
Zahne-bog- M
Lig L, men fort Lceden Pris: i
bøfeliqt Bind 33.90; i polstret Bind
84.10.
Salinchog N
J fint præparerei »undresfed«
Kidsiind, ,,motelt", blødt Lsæder, men
sicrrii. Farbe mørkegrøn eller »oli
ve«. Pris: i bøfeiigt Bind 84.00; i
volstret Bind s4.20.
saltnebojx 0
Lig N, men i rosenrød Forde, »old
rose color«. Pris: i bøjeligt Bind
Jst-ON i polstret Bind 84.20.
Salmebog P
Lig A, men Farverne falder i for
siellige røde Kuh-ten Pris: i bsjeligc
Bind S-·?.80; i polftret Bind M.00.
Salmebog
Lig A og P, men Fatverne falder i
møriegraat og fort. Pris: i bsjkligi
Biud 83.80; i psotsmt Biuv s4.00.
salmebog R
Jndbunden i sjcelden ejendomsmelig
fakvei Kalvestind, efterlignende gam
melt Kobbek i Farve og Udfeende.
Pris: i bøjeligt Bind 83.80; i pol
siret Bind s4.00.
salmebog s
Kalvestind, delikat chocoladebrun
Forde. Pris: i bsjeligt Binb Is·80;
i polstret Bind s4.00.
salmebog T
J mørkebrun farvei Kisdsiind, sittl
den mai Wulst-. —- Ptist i spie-list
Bind 33307 i polsiret Bind sc.00.
sqlmebog U
J Kalvestind, imat Farbe estet
ihimmelblaa, med et sint Gukdipts o
Lillie i Guld. Pris: i ineligt Bin
84.80; i pvlstret Bind 85.00.
sslmedos W
Lyfebtunt ægie æ tistiKtokodili
lelceder, med sin Poliur. Pris: i
bsjeligt Binb N.00; i polstret
Bind N.50. .
salmebos x
J »und-es ed« Kidstind, speciell
vg Funstneri tillavet, i famkke og
delikt-te Farvetoner, l e pg nist
le, megei Hishi øg ssim de M
.lig Plys i Usdseeuu M: PR: «
II
l, salmehos V -« —
Lig X, men polstret Bind, Um
Danish Luth. Publ. Haus-, Blatt-; Nebs
