..Y»ansl-teren«, !
it halvugentlig Nyheng og Oplyss
ujngsblad for det dqnste Falk
i A m e ri ta ,
udgivee ai
DAleH LUTXL PUBL. HOU8E.
Bleir, Nebr.
,dcnsteken« udgaar hver Tit-das es Fredag.
Prii pr. Aargang
I se sorenede Statek 81.50, Udlandet I2.00.
Mal-et beratet i For-stud.
sestilling, Betaling, Ideesfesotandting og
indet angaaende Bleibet sdtesserez:
DANISH LUT11. PUBL. XENIle
Blan, Nebr
Iedaktpu A. M. Anverwa.
Ille Bidtag til .Tansteten«s Jndholdt
IfhanvlmgeQ Koteeipondaneet II Immer
If enhver Akt, bedes Massene
A. M Aal-essen Blatt, Nebr.
Ideen-d se the Post Otfice at Blei-. Neb»
ss second Uns-matten
k
Advertisins Rates mode know-I upun
spplicmiutx
,,Danskeren«
ilivek iendt til Substkibentee, indtil udtrnk
felig Lpsjgelie modeageg ai Udgioetne, og al
Oceld et betalt, i Lvetenssiemmelie med de
Forenede Smms Postlovr.
Naak Læsexne benvendek sig til Folc. der
soekteeer i Binden enten for at kpbe hoc-« dem
aller for at faa Lplnsning om det avenerede.
betet de alt-d nmtale, at de faa Avertisses
oentet i dem Vieh. Te: vil vcete ttl gen ;
Ibig None.
F -
,,Vejct og fundet for let«?
Er dem Kredimizsioneng Etext-:
ne? Van. L. Jebnfen ftriver i sit-ne
Nr. If ,,Tfk.«:
,,.medimissionen bar oæret pro
m og rizke ikke gaa. Barnet korr:
väfr for tjdligt ziI Werden cg Var it
ke levekngtjgt«.
Tet er en temmelig assejende Toxn
ever Zeredsmissionem itke sandt?
Forbolder der fiq fauledes med nenne
Llsstsion san kan vi staune videre
Ulejliqbed Men vi, fom elfker Krebs
misissiongtanten vi er ille enine mcd
vor Ven Past. Jvdnfon i bans Tom
Oder den. Terfor maa vi oqfsaa tade
til Lkde imed denne Tom.
Kredsmissinnen er ikke »Dein op
funden for le:«, eller, fom Punkt
Johnfon striver, ,,vrøvet dg- vizde
ikke gaa«. Tet bevises allerede dass
at Samfundet oed Tlarsmødet i WMI
valgte en Komite til at komme med’
Fotstag, »hvorefter de entelte Krebs-e
i den forenede Kirke gives frie Hern
tær til at ordne Kredfens eqet Mis:
sionsarbejde«. Hunde Zamlfundet
Vætet of famme Mening Tom Past.
Johnson, foa havde det itte fatm
faadan en Beflutning dg nedfat en
Komite fom den ncevnte. Lq denne
Komites Medlemmer var Past. L.
Jokmsen, Mr. N. E. Nielsen og un
dertegnede. Tet er forresten sikttet tik
at vække en Smule Forundring, at
Past· Johnsen fom Medlem of
Kredåmissionskomiteen i Etedet for
at anmelde sig fom faadan, da S«:
gen nu er oppe til Drsftelfe, og frem
sætte sine Tanker om Sagen lidt
fyldigt, faa ladet som uvedtommens
de og date i Forbigaaende giver den
Sag, hvis Gennemførelfe han fkulde
give Forsiag til, en affejende Dom.
Hat han glemt. at han er Medlem af
KredsmissionskomiteenZ Men til Sa
gen.
Der hat været gjvtt Fo r f- g den
Kredsemissron i·et Par Krebse, det
et sandt. Og det kan maaste ogsaa
siges med Sandhed, at det ikke vilde
gan. Men de gjoxte erspg kan in
genlunde kalt-es Ptsvr. Fass
gene manglede netop de rette Fortko
sætninger for at kunne blive en Ptpve
M, hoc-than Kredsmission vilde ar
dekdr. De mcuOIede de Fee-abset
ninger, soms des tm fveeliggende For
M vil give Sagen De manglede
Scmfundets Rentenvele Frihed vg
Mleighed El at kade Meis
siønsptæster sog sfotvalte Werts
MMonsmsdlet sog den nidvendige
Organs-seither for Dei-elfen af Mis
sipnen inden foe Messe-h
Jeg var imod, at der sinkt-e dri
pes Kuh-mission uden net-nie For
Wygey men med disse var og
" II W sfsk »Mit-Ihm TM
l—
stelle vix btive bist umydetigt for-ge-!
Fe-.,ved de ftpkkijredfc Og«hvad del
angaar med et faa Kredstmde i alle
Menighedet, do naas det ille heller
under vor nceevetende Kredsindde
ling. Missionsmpder maa her tret
de i Siedet og inmdsetsomme Trangen
til ftsorte Sammenkvmftet i de enlelte
Menighedet. Efter min Taufe dil
de Kredsmsdetne vinde ved at blive
stsrre og faa en praltisi Opgave, et
vitleligt Atbejde, ved Siden af de
mere teoketisle Forhandlinger.
Past. thnsons Fotslag om en
Ttemandslotnite til at lede dort Jn
Idremissionsarsbejde stal jeg ikke nd
Itale mig vkdere om. Han givet jv, saa
irrt jeg ser, ingen anden Grund for
Idette Forslag end bans personlige
lMening, og siønt jeg hat al Agtelse
var den, faa lan den dog ille for
jmig vcere det afgørendr. Han vil
Itdncentkete Ledelfen saa ftætlt forn
smuligi. Vi, som vnder Kredsmis
jsionem vil have Ledelfen lagt i de
jres Hunder, fom dar Abgang lil at
joverfe Matten. og fordelt E Forhold;
Hil, fom Matten er delt —- en Treej
mandsdesmrelse i hver Krebs-. T«ei’
er For-stellen. T
» Tet er nsok hell rilstigL bvad Past.
TJohnfon sigtr Drn Mangel af Mænd
kg Midlet. Tenne Mangel Vil del
Iføleå lwad Flagg- erninsg Vi end
faar. Hverken den ene ellet den alt-J
den Ordning kan afbjælde den. J faa
Henfeende et der vel inlet andet"
lRand end diet zwle Menigdedens
Herre bar givet os: »Weder Westens
Herre, at ban udfender Arbejdere i
sin Heft«. Lg dog staat det for
mig, som Samfundet muligvis kun
ke faa mere udrettet med de samme
Kreftet gennem Kredsmission end
paa nogen anden Munde. Alle de
Kræftet, der sindes rundt onl, delä
maafle ogsaa Læglmftet, lunde lel-"
tere tages i Brug. ng knon det saa
ikle ogfaa blev flere, der sit riqtiz
Øje for Trangen tkl flere Krceflen
faa der blev mere Btn for den Sag.
Og Midlerne! —- jeg stunk-, det er
helt natutligt, at de vilde tilflvde
tigeligere, otn de, der sial bæee Mis
sionens Bytder, hadde denne lidt nase
mere ved« saa de lunde mete erfare
Trangen ogfaa i den Henfeende.
Gud give os, at di maa naa det
bedste Resultat, hvis Slon del san
end lommer nærmesi.
A. M. Andetsen.
Er der nu Udsigt til ytrdk
(spn-«" Hex-III .i«·s-3:·»:!k« XII-Ihr
et Kasten, Tores Lise: Di- ken ruEfiIc
Cur Vcd at gxa unter i Bølzrmxt
En tung Butt, kmn itte Di! give fl .·
oaa (,,ws.r indumnith hjcrlper tii
«: trvtte hmn neb. Hang Ansiat xc
trrttcr en Zlanrsinzi If Fort-Ettele
Jortvirlekfc Hsn fer est-er m
Trvarnnsstiflelfa en Japaner, Der
findet cvcr irr barn soc riet terre,
meaet sauer Da «k«.lip.. Tenne holder
en »Er-Jng, rer bar mai-treuer Lrbet
»Fred« paa Den ene Ende. Zaa fi
qek Japanetem »Noch saa stal jeq
s«
rætte Stanan ud til di·q.
Tette Billet-e vifer sanfte trckffenbe
Situationen forTiden, bvod Epørgåi
macht orn Fred anstand
Bette SvørgsmaaL efter at de
sidste, for Rusland saa ydmygsw
de, ncesten knusende, Begivenheder
hat fundet Etsty drøftes fætliq i
Mufhkngton Men de to fjenbtlige
Magters Repræsentantets Udtalelfer
giver itte den bebst-L Udsigt til sinds
slutning. Gtev Cassini. den ruf-si
sse Ambassadsr, menet, at der al
drtg tan væte Tate om at slutte Fted
efter et faa tnusende Nederlag Ja
spans Minishz Tatahita, siget, at
Begeringen om Fcked maa komme fra
Ausland, og indtil det stet, maa Ja
pan fortsatte Krigem Og det paa
.staa8, at Ezaren selv albeles tkte vil
hste Tucke om Frevssflutnth
Men dekmed et det ille afgjott, at
det ingen Uvsigt er til Frev. Lat)
Rudsetne nu sandte sig; Maske de
: kunde komme paa, at de helle-te maa
: bide i det sure W.
Streit eftet det velvige Redu
lag ved Mathem ja allerede eftet
Port Urshurs Fast-, san det mesten
ad, sont der stulde komme Indian
derhandltnget t Gang. W saa var
det, hat-bei som Seit og Was-»spi
gende Mast paa Stett Anser
vp»hoz Rusfeinck Qg that-de Mes
seh-U ils-Etat- etw. W
m- hat gtvri bet- vg Ists-II
1
bepe om Fred Miit svm Udfaldet
via-, saa ek det lasbegkihetigy si
Fredsforsiaget maakomme fra Rus
land, om der flal bltve noset af det.
Rigtigniot er Rusland næppe saa
ilde stille-t, Jst-m Japan dilde have vat
tet, om dets Ssmagt var bleven knot
tet.’ Thi Rusland hat jo endnu
Landfsorbindelsen over den Sibettste
Jernsbanr.
Men det eneste Balg, Rusland nu
hat, det er mellem Fred eller ogsaa
Krig i en ubestemmelig lang Frem
tid Til Søs ptpver Rusland det
nasppe mere for flete Aar. Om lort
Tid vil Japans Flaade væte starkere
end nagen Sinde far. De to Stag
siibe, det tog fra Russerne i dette
Slag, og maasie lige saa mange el
ler flete fka Port Arthuty naat de
faar dem sat i Stand —- det get en
gansle betydelig-Fotandring i de to
Falls Sol-nagt Og faa alle dem,
Rusferne hat maattet efterlade paa
Havets Bund! Nej — Kamp med
Japan paa Seen, det tan der aldrig
Være Tanle om for mange Aar, og
«tet er tvivlsomt. om Russland na
aen Sinde blioek jasvuksmdia n«d
Japan paa Seen. i
La faa paa Landet? Eftet bvad«
ker hidtil er flet, er det vel Elle umn
liat. hverlen at Jananerne lan ind
taae Vladivostol, ellet at de lan gaa
besten am den russifle Arme og af
slcere den Jetnbaneforbindelfen
Kort saat — med den uforstyrede
Maah Japan nu hat Paa Spen, og
med den valldiae Landlrias-Styrke,
det raader over, da lan Rusferne
nckppe scette Haab til en Fotlcengelse
af Krigen Der et i Tag ingen an
den Udsigt, end Japan lan holde ud
liae saa lasnae fom Rusland ja at
Japan vil vinde lænkwe jo starre
Termn Deti. i felve ForbaldeL
fer vi Udftgt til Fred — ttods Cza
tens Tusker
Irren er Dis: neiget, Tom eilwett
reinrntende ".I.Ilenneile elfter. eren
er en z od- Ok. Velssanei Tinax men
ktn tu n cqing b. irse en farlia Ting
ern cen itte kliver beugt rei, eller
nnar den tommee alt fcr tvtt til
HEng Tersom Erden faar ferne
!«le1r-5,an den note e: Hjem til et
,7ænniel icr Bornene,1om selaende
iFtEenwel dil vifr.
For et Var Au- siden tom n
Tinmp til vkri Hui oq bad om no
qct n fviie, som lmn onsna sit V ks
.1: foørne lidt itndi vi at han var
konst, on VI ban ftnlde fortlare os«
brorledeZ lian ver r tkmmen i en fna
Un Etillinz1,fortolie ban: .
»Im er kommen fra Fiebentmkns
Jeg baut-e el got-: Hiern. Min Fo
ter var Rohmand on ønftede, at jeg
cgfna stillde blive det: men han holdt
en saa ualmindeliq streng Orden
kaade i Forretningen og hjemme i
Hufet, og del famme var Tilfældet
med min Moder. Vi havde ingen
Tan uden Orden, on det blev miq
uudholdeligt. Jeq les da dort. torn
med et Sstib og rejfle til Amerika.
Jeg bar dsjet meget«, reltede han;
,,men saa bar jeg min fri Villie; her
er ingen Prittenhed.«
Statlen var qaaet fra Orden lil
Uorden i en forfcerdelig Grad, ja til
Forvirring. Nu sov han — en Nat
under nahen Himmel en anden i et
Stur, undettiden i en Stov. En
Dag sit han noget at spife, en anden
intet. Pfaltet og fodsaar og yntelig
saa han u«d. Han havde smutte
Tret, davde sittert veret en smut
Yngling, fsrend han fvrlod sit hiern.
Men det er itte blot i Hjemmet, at
der tun blive for lidt eller for me
gen Orden; det tan ogsaa blive i en
Mensghed sog et Samfund Som et
hjem bliver et uhyggeligt Sted uden
Orden, saa bliver en Menighed (i
det mindste her til Lands) itte dedrr.
Men. sont for megen Orden tan for
dæwe hjemmeti Gliede og Geben
saa tun den ogsaa fvtdærve Livet i
en Meinst-ed Bi tan se Ettempler
paa det saa tidl at Fett san gaa fra
Klotan og vele Wigheder
til andre Pladser, hvot der Me er
«andet end Uorden og Waan
Mist-deute her ask-beider jo som
scdvanlig under tden Konssttinttvm
fom Lan-det- Lstwe get updvendigz
e lt for mang- Mensche
tutionen ligget som
,sg lgNi alt for- mange, hvor
M fas- dreie Ig es Wamnetiomm
sen des tun godt weg-ists den Zinsz.
spm um inv- W m Lkv
In den in w. Mk
Orden.
l
l
r —
f —-s
: Da jeg hat haft lin Ekfaring i
Degge Dele, vilde jeg gerne advate
shvet eneste Menighed t vott Samfund
tin-IT hverlen at gste det ene ellet det
andet; thi en Menighed med en gosd
Konstitution tan godt komme i Unsr
detn uden at hverken Konstitutionen
eller Guds Ord bliver taget frem som
noget til at rette stg efter, men blot
Flertallet, som for Nesten ille ved,
om der er en Konstitution eller ej,
langt mindre, hvad der staat i den.
vg da er det jo itte at andres over,
om der kommet Uvrden og Form
ting ind i saadan en Menighed.
Men paa den anden Stde tan
Konstitutionen gvdt blive til en
Slags Spotte
Det tales og strives meget om at
faa Verltelie i vore Menigheder og ·.
Samfnndet. Men med Vcellelse
folget gerne lidt Uorden, og da lan
jso let en Menighed træde hindrende
i Vejen med sin Orden, sine Besten
1nelser, fern er gjort i Overensftem
melfe med Konstitutionen Tillige
klaaesjs ter over, at der bar vckret
Verttelie fomme Sieben men den
bat ittc haft den pnfkede Varigled
Tkt tunbe vist tcentes, at der er ble
ren for megen Orden paa saadanne
Sieben faa Ledenen hat tvalt Livet,
inden det er kommen til et rigtiq
holdbart Stude.
Jea tasnter, at vi trcenger til en
Del aode Rand i denne Sag, om no
gen bar dem, for at itte vore Wenig
heder eller vort Eamfund ftal stpde
sig paa disse Statt-, saa vi enten bli
tser Lovlose eller Lotræller.
Der er en unberlig Magt i en
streng Orten. Det bar jeg market,
naar jea hat belegt Hufe, her Or
den on Tannelfe tilligemed Høflighcd
fad heit. Tet var, svm om man nir
ften ilte turde gaa paa det pæne
Gulv, endcg Husfoltene ftvb færdikse
til at ftstte en for itke at falde, cg
naar man flulde scette sig i en Stol,
saa var det, fom om baade Arme oc;
Ben var i Vejen for en. og stulde man
spife, var det itte bedre. Benene tun
de man da faa.under Bordet; men
Armene, ja der var tun lidt at bruge
dem til, da Hufets Foll rattte og
gjorde alt; men endftsnt der var lun
lin at bruge dem til, blot at tage
Moden fra Bordet op til Munden.
var det, sorn om de itte kunde gsre
det uden Misgreb, og tillige som om
Munden ilke vilde eller tunde tage
mod selv den bedfte Mad. Saa man
tan være glad, hver Gang man flap
godt fra et faadant Hjem uden at
asre alt for ftor Forstyrrelsr.
Jeg vil nu itle prsve paa at an
vende det paa Menighedslivet, men
csverlade det til Leserne. Jeg for
min Del elster et Hjem, hvor haa
de Forældre. Btrn og Venner tan
bevæge sig trit —- og det samme i
Menighed og Samfund.
A. C. Miller,
Falmoutb, Me.
,,3 Begyndelien var Order-C
szls Køjstolefoxsmkscex Ll T. Teig
qoard, Ein-, i »Va-qteren« ,
J Goetheg »Fauft" er der en Eis-T
ne, hvoki vi set Tiqtetii Hielt Jlle i!
si: Studerei.mmser en silxiq Aste-mi-«
me med det nne Testament foran sm.
ch hat floaet op Um Johannes
spYvangelietS forste Vers-Z oq oil vreve
at omsætte dem i si: Moderzmaat
Men allerede den fsrftc Linse vridet
ham Vansielighed.
»Der sitevet staat: »Im fsrsi af
O r d e t vat«.
Her alt jeg strmdse maa og Este Schr.
Saa hsjt kan da umuligt Ordet
fettesx
urigttg er min Tydning og maa
retteö.
Om ellets ret mig Aanden hjælpe vi!,
der strevet staat- ,,Fra first var
T a n t e n til«.
Ved denne Ispkste Linie maa vi hvilc,
at itke Pennen stal sig overile.
Hat alt sit Ophav da fra Taufe-n
thi?
Der stupde staa: »Im first as var
- der such
Dog alt imedens disse Otd jeg
Erim-,
jeg filet grant, at derbed ej jeg bliver.
Nu hjælpet Aanden mig! Nu ved
w Rand-F
og strivkr ttygt: »F
z» KE
Iisse Linier »Im-stetige. J
FauMllelsen vil net-he fremstille
den-» spsktwh - Mermise
cmm ven, ver i . . »Hm sig wide as
i Iososososososososososo
IOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIOIC IOIOIOIOIOIOIOIOI
Fountain
Pen . ..
Vi lmr lusngosogt nt skzssscs on gml Nimm-Im l«»»
til en timele Fris. Yj trur vi ltar upnnmst dont- j
1·,)ia montl Pol ut P( m .
l)(-mn- Funntnjn l'c-n ssr gurxsntisrpt all l)i:i—
muml l'«int Pesn («(),· 102 lsukmnn St. N·«w
anlc ("it)·. ng linn sentlps til (l(-m. »in den ililiis
esr lilfrt«(lsstilltsn(lc. faul at kxolns j stmsrcs l’.-Irti·-r
kkm vi Smlgc (l(-nm,- Nimm-in l'e-n sur Mü-, srji til.
sondL an Garantistschlesl nn-(lf»lgesr linsr l'«-n. Yi
South-r disn i csn .l«JSk(« unsil Ätsvjpninxk «;«x«l9ill«r".
DANIsn LuTnEkAN putzusmNo noUsE.
BLAIR. NEBK.
llmnnsl«««t1ntuinl’(-nlmr«nllKurulHuhl l’-—n.
MIOICIOIOIOIOIOIOM
Frimsrrkosr mutlmgps Him lkpmliugn
Sesntl sur ile«nm- Founmin l’·-n tin-il ilH Hunnnn
« llunikz lixpmlitiun us llpkslillingsst l«Zn ljllss
VIOIOIOIMIOIOIOIOIOI IIMOIOIMOIOIOIOIW
T l«««rtj(sne-k(t(s Ins-n ssn stur Ums-t-»Iin:1 xosnx»—.
OIOIOICOIOIOIOI SIOIOIOIOICIOIOIIIOIOIOIOIHI DIE-so .
OI
riet 1ake,men bestandig hin-: r n kdsd t:
text-Hex sog Tigteren hat jo Ret i, cts
der er en saadan Etræben i III-er ;
Wenneffebmsk i
Men bvad er det bøjef1e,De2 Herste»
ji Verden. l
Tot er det Zwanme Gesange-;
Hinen sonter paa med sit frevan ensi
’7-Il:-iae: J Begnndelfen Var Orten
Thi det, der dar i Begnndelsekh des,
lboorved alt nndet er blevet ti!, on
fsvori der dar fin Tilvcrrelfe, det mJ.:
ije nesdvendigris være det Borste Ter
III-ges ogfaa rent nd: ,,L:det var bri
Gnd, on Ledet va r Gnd«; ,,Gnd«
Her : etbvert Menneskes Mund lld
ernttet fcr det bøjeste, bnn ded.
» Men Faust er itte ene Im itte at
»knnne nøjeg med det enfoldine Evan
jJelieord Lq det merktelige ved dette
FEted i Tiatet er nu dette, at her erl
nmlet alt det Der for Alvok kani
Pia-te TATe om at ssaa sia til Ro met
vom Evar paa Zvørggmaalet mnI
»der sterer i Verden«, naar man itte
»kan knae mod Evangeliets Even-.
; Thi qanske disk sek vi Mennefkek,
Rot lwem « efter Avoftlens er —
Bnaen et Gnd, oa Tom Etaatet enei
efter ket jordiste; men de føaer ikke
nlvorligt ester det besesse, og der ers
ingen, der for Alvot knn llaa sig tin
No med· at det lade jokdiste er det. z
Men der er mange, fom med Fauftj
vil f(ge: »Im fskft var Tanten
tIl'«. Tanken er naturliavis Men
nefteianten — vi tendet innen an
"den: oa er den ikte oafna meanan
Hvad bar Mennesietanken ikke f.s:-I.
nmaet? Hvilke Seite vinder den iksÅ
te daalia? Ten gar Lnnet til fm lv
diae Buddman den udforfket Tu
betg Hernmeliaheder, den fdinger sip
tstistia nd i Himmelrnmm ist« fjemsste
Sane, beregner Modernes Bauen
vejer dem, maalek dem, fsger ZU
boilie Stoffes der findes paa den-»F
Ja, felv sine enne Ins-Ue V:«- esse
sporer den, og hvor et dens Gran-TM
Den vil ende med at laeace al Vet
ten for sin Fed, drage alt snd under
sit Herredpmmr. Saadan er der
mange, der mener, alle dem. der M
der ,,Udvitlingens" Lfräanssn
elsex bestandig vil kMsennessItcnfek
gaa fremad: en Gang vil den naa
at herfke over a!t og da ri! Fuh
kommenheden vor e naneL
Menneftetanlen — og det vil sige
Mennesiet selv — er Gar-, det ststste
i Vetdenx Mennestrt et alle Tings
MaaL det enesie, der er.
Men der et andre, der siget: »Im
fstst af var der Kraft«. Kruste-n
—- det et fett-sagt Naturttaften,
den, der staat ovekfot og ligesom be
sjasiek Stpssctz de evike Lou, dek
fattek alt i Bevogelse og usd af Be
veegelse, berstet over Dsd vg Liv.
See vi det itte Dag for Dag, Aar
for Aar? Splvatmen taldet hvektx
Ioraar Millioner af Lin frem; Bin-s
tettulden lægget dem attet i Gravenu
Mennestet selv et Stof, der besjæles
as Naturttcftekz hieriet pnmper
Blodet om i Unterne, vg vi levetz
Vierteilt-get hsvee op, og vi dir. dvav
er et Menneste ovetfot Natur-end
vceldige Its-stets tun sont et Fang
at regne; straften er des W i Bet
den, straften et Gad, og der er tagen
,anden. book mange bar ille hyldet
s den Leere, Vor mange Wder den
Me den Das f Dogf «
Ei Dog eisernen-sue vc,- sann-:
EIng »Na sptst U M M III-«
(
»F et hole Mit »Im-Mi
er MS W stät M
»Hian der fselsee has-»Im Wild-f
,Mr, lau helles, lydee
len s III-Musen
EIIIlIIII Flltll storiIrtchs
M 1 D s 0 ltl M E R -
EXKURSIUNER
tue-ei des-I san-Ie- hausten-like
cllWlI LlNlE
Etsblerct over 64 Ast-.
ASIOID PAssAcc OVSK lesleflEfc
5 IIISEI 7 TIIEI, 23 IM
lll XlIaIuliIIIIIieII c llugis S TIIIIIsr.
Ists a lus- te- sue- I Oel Isosesnulsnlo Hort Ill
UVERPOOL oc sksfloltetwktd
Ost pragtlutsls llohdeltilieue Osmpsltls
cAMPANlA,
620 Poet sing so. 000 Unten-»du
Atgaartka NEW YORK Ldraag s Juni.
IUEIIIII THE-ZWE
Atgaak tra 80810N. Tiksclag. S luni.
del III-Its neue-. III mai Dann-Its
us"l' s 5 foei ltn «
I I·.500 dies ele»
Algaartura NEW YORK. Las-dag. sc limi
Dot kiämqootors. W. nyq
vohvoltskrus Damen-w
cAROdlIA
070 spontan-. st. Mfomk Ie- .-000Is Im
T I sc I V D
»gut« tra NEW YORK,Tiksel-Ig. II Juni.
Skeetel Rotte-e.
Ille cum-es Unten- Tampmbe er use
set sub sann-l Sydeus Its-blos Telcsuh
llsetsss et stilis- sl0, Ycumns Halten-, »
sausen-es out-nd·
Speeielle Belvemmeliqhedek for ltdle Klasse.
Ort-sie sah-net paa Sand-Inn wo 2 -4 43
Senat i lIveI Galoanltekede Jemtenqi for III ede IIIed
patent Spring Bunde og thde Maoratxen VII der, vak
Ine Immer, etc
dasteht-rann Rand Egellc Vanrtukspe m Mad
leI, Seide Dank-kleben Lade UI II We Unter og
let-even etc lcwer Kaum
stot- saderutu o tmIItke Vlftcsekmmek Ined
uindstkchtel III-matt a vatmt oI loldt VIIID
Iveeielle späht-tm stim- III IIIHI I I-- ·ck lwee
Itdel ing. te et udstukede cIIeMO IW -:1 IaIIIe ma
bo nt svlantole Vordem verkle- II ed T :Ie, Bot
ce ans Zekvtte vg alt sonI toIdkes tIl II s III reinsan
Inst-kennte spukt-O Iallsrtm eII vaIe
ta te oq rknqtskes at KomvaIIIels Ihn-:
ekle-set Ins. I IIIIIdslmIItIt Olvacu IIrl og Mk
IllvexllnIL lekveket fIIe GaIIIII daqllg
To Ousuuadevladih en vaa M aabne tret
for VIIIII I InIIIlt Veit og eII ltvk Plads pas cveks
hattet heftmtet mod Reqn oII Wind
Isflevektelfh statt oII dekvemmelcqt
ca Bat-n sie time-, elegant III-»wer oq med
et hattest Hita- tok Ieeoie Klasse Baziagems
udelutlende them-Helle
vie-mit Sud over-It es perfect sein«-Ihm
For alle andre cplysninset henoenv Tem til sure
Lokal Pl enter elle( til
f. C. I MIC, Use-, postdoensssneialph. Miler
Goethe hu heri vift fi«1 f:::: Bam
as sin Iid, den Iationalftsstex men
di Inaa itte tro, at del Ltlot er VIII
tationalistisle Tids Lesen «lI-:j, den
’.Ilan:», ke! var san fee-I«:r-xIeIIr-e i
ten, dør aldriax tli det ist Det na
tnrliae Mennefteg Aand FIrifaseI
aanden, Eelvtetfærdialjedeng Plaud
La den bar itte altid sasI Hielt et
Udttyk som i en Faust. Nei, den
flade Nationaligme, den alIIIinDelige,
er den, det siget som saa: Hoad stal
di btyde vort Here-d med at finde det
ftøtste? Lad es blot arbejde hveI i
sit, gote vor Pligt, saa godt vi for
maaI;; hvem lan da fordre mete af
os? Lylles det ilte altid — nu vel,
ksvem lan aaa i Rette med ag? Hvem
er vel bedIe?
Og at vi alle stulle gaa til Grun
de, det et dog for meningsllssL
Oehlensschläger hat givet det Udtkyt
paa Vers i »St. Hans Aftens Spil«;
Linedanfeken stgm
— Og spotget St. Pedek saa: »Mod
hat du gjort?«
Saa spatet jeg Sei-weiterem »Bei
ikke store;
men hvad hat de andre Bengkek da
gjokt?«
Ja, der et mange, mange, dek le
Lser paa dette ligesom Faust og stet
Elle lasng Maske til. at dette Svak
«»·’:- file et noget Sm. US Wer
Idet: Ovad Zer det lsjesies lan del
IIlle mytte at spare: St at faa noget
Igfott; det, det gelber at faa at vide,
es III netop, for hveIn eller hvad di
stal akbejde, i hviö Tjeneste, o«·g Spa
tet paa det Spirgsmaal maa bllve