HEWMMW .
,,Vanskeren« adkonnner hver Tirsdag og Fredag. Yrcd ags - Libanka »Vanstekm« kostet km 8150 N« UMSMH .
«
Nk. 44. Blum Nähr» erdag d. 2. Juni 19()5. 14. Aang
Dei store Søflags Resul
taten
Ruglands Tab starre,
Japans mindre end
man antog.
Russernes Tab: 22 Skibe,
sAbmiralerogZOOOMand
fangne, 5000 Wilan
Japans Tab: ca. 200 Mund
faldne, 3 Torpedobaade
tabte.
Snflnget ved T f u s e r ne eller
Tsulhirna i Koreaftrædet vil fik
kert Jan over i Historien sorn det
ftsrlte ssden Søflaget ved Trafal
gar i 18fk3, hvor Lord Nelfon i
Spidsen for den engelsie Flaade be
sejrede Franlrigs og Spanien-Z fon
nede Flaaber. Altnt det største for
et Hunde-ehe Aar, og det er Da ogsaa
at onfre og hande, at Werd-en itke stal
blive Vidne til et lignende igen de
forfte 100 Aar.
Allen-de i ei Par Tage bar Antnl
let as rse Elibe, Rusfernestabie, ver
ret fa: til 22. Og efter Melding fra
Vlndivcftol er lun Krndseren Alma;
og Japerne Gman Braka Og Teri-«
siatn nnkomne dertEL Alle Rassen
neL «- Zslagslibe miftede de, 6 gil til
Bunde-, on 2 tog Japanerne. Og nf
dereLi Ferydfere synesz jo tun een red
det. Ilt Admiral Nebogatoss, Chefzn
for Den anden Listeriøflnade, var ta
gen til Junge, var stratg llart not,
ligeian at Ad. Vcelleriam var fangen.
Men di Flaadens Dveeftkommanbe
tende, lemiral Rojeftvenitn, ogsaa
var Junge, bet VilDe Russerne ille
indretrsxne, nien nu fiines Dette ogfaa
her-ver over al Tvio!. Han er baade
sonnen Da hnardt innret. Ton er der
Hand Mi, at han lau komme fixi. La,
me? Rojezwensin blev vgl-m flere nf
dank Zinbsoffieerer fangen. !
Jamnerneiz Tab rapporteres fra;
Toki: Inn at være tre Torvedobanch
spuan CI Ofsicerer faldne og 2sil)»
Mond faldne og sanrede this-abkde
Dei ranstaas af den russifke KaptajnJ
fcm lnnbede i Vladivostoi paa Al-;
inm, at to af Japanernes Stagsiibez
sank: inen del er næppe troligt, da;
Tone gentagende har rapporteret, at;
Gans Flaade ingen nckoneocrrdigSluH
de bar tagel.
Tet siges oglaa, at Krndseren Gro
moboi, der har ligget i Havnen vedl
Vladivosivk, og sorn var fejlet syvs
paa for at forenes need Rojeftvenstys
Flaade, er tendt paa en Japansi
Mine og sanken med 800 Mand,
bvoriblandt Admiral Strudeloss me
nes at have vceret. Dette har vk dog
ille sei stadfeestet.
- I v Its-« .
Tsogos sidste Newport
Tokio, 31. Mai, 1 P. M. — Ad
miral Togo meldet, at alle de tagne
Slibe, fom sendtes til Sofern-, er ar
rivekede, og deres Befætninget er
landsattr. Admiral Mstvensty
er indlagt paa Matinehospitalei. Be
retningen ern, at Admiral Enquist
var tagen tsil Fange, viser sigs at
vcere en Fejltagelfe, foraaksaget ved
Mistydning af et traule- Telegtam.
Admiral Togo bereitet vgfaa, at
to russiste Hospttalstka sprn fulgle
Rojestwnstys Flaade ind i Korea
Streesdet den 27. Mai, mislwnktes
for ai have overtraadt sang-Konven
tionen, vg, paa Grund af den store
Nsdvendighed af strategist Tryt,
Tor-holde han dem mldlerlldig og tog
dem til Salebo den 28. Maj
Efler heiserens Anvlsnlng Jm
Admlrat Jtp Mstrueeet Togo at labe
Admiral Nespgaloss og andre tut-«
sifte Lfficeret sende Rappott om Sla--l
get og en Lifte over Kasualitetetne
og Fangetne til den russisie Kejfer.
Officekekne af Slagslibene Orel og
Necholai 2. og af Kystforsvaesstibenes
»Admital Aptaxine« og ,,A’t)mirall
Seniavin« flal faa Lov at vende til-«
bage til Rusland paa deres Paroll
Staden, der tilspjedes den japansle
Flaade, siget Togo, var uhetydelig.
Kun tre Torpedobaade tabtes. Jn
gen Zlagsiibe ellet Jagere tabtes.
Japans- Kejset hat udftedt folgen
de Reskript til Admiral Togm
Vor fotenede Flaade mødte Fjen
dens Flaade i Kotea-Sttcedet og ef
ter nogle Dages defpetate Kamp til
intetgjordes denne og fuldføtte en
etsempellos Daad
VI er glade ved, at vi, ved oote
Lsfsicerets og Meniges Loyalitet, har
vætet i Stand til at svaee til vore
sForfaedtes Aand
Om end Reigen blivct langvarig,
lhaaher vi, at De vil vaere loyal og
Happet og opnaa et heldigt Resultat.
J Til Matinen udstedet han folgen
Jde Resttipt:
»Vo: Mai-ine, med den bedlte
Zttateai og den største Tappetheo,
tilintetajotde Fjendens Efkadte sog
loarede til, hvad oi haabede.
Vi fætter ftor Prig paa Deres
alimrende Since-T
En senete Melding paaftaaiz at
Admiral Voelletsam ilke et fangen
aten omtomnien.
Jta Stillingen paa
Landet.
J LnSDagiz læstes folgende Tele
aram fra Et. Petetsbotg:
General Lineoitch Ihm meddelt
lfzaren ooet Telegeafen, at Rygtet om
titejesztoenfth Redetlag hat naaet at
blioe udhtedt blandt Soldatetne, og
Tropperne er i aabent Opror. Gene
ralen sinkt, at Situationen et meget
trittst, Ja han ftngter for slemme Re
inliatet blandt Windftytten ved
Franken. I
Videre meiddeleg det, oasaa over
Et. Petersbotg, at Feltmatfchal
Lnama allekede har sine Heere i Be
oaaelfe og fotetager en almindelig
Feemtntnina Et afgøtende Slag
Ventes derior i Leibet af llgen.
General Linevitch er beredt paa at
optage den sioste Kamp. Han hat
henved 400,0()0 Soldaten detiblandt
to Atmetorp5, som i de sidste Dage et
ankommen fta Nusland Han et
bleven fotstcettet med flere Hundre
de Feltkanonet i Siedet for dem, der
bleo taget under Tilbagetoget sra
Mulden.
De tussifle Autoritetet antager at
Oyama hat 420,000 lampdygtige
Japanete under sin Kommandm Af
disse ee 80,000 Forstcerkninget, sont
han hat modtaget siden Slaget ved
Mulden.
J Lebet af de sidste tre Uger hat
Japanerne sendt Hatafdelingee rundt
i notdsstlig Retning lot at omgaa
Russetneö venstte Flei. Men Ge
neralstaben oentee Ohnmas hie-ded
angreb oeft for Jernsbaneltniew
Man ventet, at Ohama vil sende
den uovetvtndelige General Nogi paa
en Flantebevægelse mod Rusfetnes
venstre Fle for at afstcere den tus
siste Arme al Fotbtndelsse med Bla
dtvostol.
Ruslauds Tal-.
En lille Nottts l »Dann News i
Aftes paastasae, at Ausland i de to
Dages Slag i Koreasteeede tabte
Ktigssttbe til en Vætdi af 865,000,
000-. Ltgelaa smanJ Fseslfllasses
Keigdstlbe, lom seilede under ameri
lanst Flug i det der-wie Slag ved
Santtago, et sanken i se inne-alte
Dybdet i Korea-Streben
lKejser Wilhelm raader Xil Frei-.
Konserencei Tsarskoe
«
Heim
St. Peteksborg, 1. Juni. —- Med
telelfer, fom er modtagne fra Ver
lin i Dag, vil vide, at Kejser Wil
helm hat sendt et urgerende Telegkam
.ti( Czaren og tilstynder hakn til at
flutte Fred med Japanmm
Efter Telegrammet sfulgte et langt
autografist Brev fra den tyste Her
sier om sammt Sag. J Brevet pin
tetes Grund-ene, hvorfor Rusland
bør opgisve Kam-pen.
Med det samme san det meddeles.
at der den 81. Maj holdtes en Kon
ference i det kejserlige Palads Isar
stoe Selo af Czaren og hans Mini
stre, men intet er offcntliggjort om
deres Forhandlinger. Da Ministtene
returnerede til St. Petctsburg, var
de meget tavfe og indesluttede. Prins
Obolensiy,·som famme Dag havde
Audieng has Cz"aren, fandt ham me
get bxfiemt paa, at Krigen skukde fort
fættes. Rypter vil bog svide, at
Spørgsmaalet om Krigens Fortsæv
telfe var det førfte, der behandlech,
og at der bkagtes stærke Argumentet
for Frev, bl. a. et Telegram fkaGen
eral Linevitch
Japaan Munde-Doktrin
Fra Totso Ineddselesz under 1. Jn
ni, at Japan fpetnlerer paa en Mon
we Doktrin for Iftafien Medenå
Der allerede i nagen Tid har vairet
Tale onr den Ting, saa distnteres den«
un efter Odelceagelfen af den russisle
Flaade ret livlia. Det kan efter bed
ste Autoritct meddelesJ, at en tejferlig
stonnnigsimk bestaaende af de ckldre;
Etatgmænd, Cheferne for Militasvs
ftabene da noale af de ftcerteste ··J.ltænl)J
i siejserdøinntet, allerede er i ArbejdeY
nied at forninlere Planet for Tok
trinen Da Mether for dens stund-«
anrelsr.
Det paastaas, at der intet Stridt
vil blive gjort, for Fredsbetinaelsen
ne nied Rngland er ordnedc. Men d.1,
paastaas der, bar Japan E Zinde at
indtage samme Stillina i Forhold til
østre oa sydøstre Asien, soni United
States indtager i Forholsd til Nord
og Zydamerika.
De veftlige Magters bestaaende
Rettiaheder vil blive refpetterede,
men ingen europceifk eller ameritanft
Magt stal siden lunne erhverve Ter
ritorium i Asien.
Man mener, at Frankrig vil koni
me til at føle Virlningen af den nye
Doktrin, og at der itle Vil hengaa
lang Tib, efter at den russiste Heer i
Mianchuriet er overvunden, for den
vit blive anvendt i Forhold til Frank
rig.
Franlrig vil biive taldt til Regu
stab for dets Rettisitation af Gran
sen mellem det indo - tinesiske Besid
delser og det linesiste KeiserdønUnT
Der er bitter Fslelse i Japan imod
Frantrig, thi for det japanste Øje
ser det ud, som Frantrig har handlet
fom Russlanlds alllierede under Ihele
Krigen
Japan fsler sig sitter paa, at det
snart vil have en Flaade, der vil va
re start not til at hcevde enhver Stil
ling, det maatte indtage i Østasien.
og en Styrke, der vil overgaa andre
Magters med Undtagelse af Eng
lands og United States’.
Man aner dog ingen Nanstelighe
der. De Fokenede Staters Stilling
paa Philippinerne vil ikke blive an
grebet. Japan har tngen teritoriel
Ambition at tilfredgstille, og i den
fredeltge Handels-kamp, som th spl
ge Krisen, vtl det tkle benytte sig af
andre Fordele end dem, vet naturltg
besidder.
Bombe eftcr Altonfo.
Paris, 1. Juni. — Ved Mit-trats
tid i Onsdags blev der gjmt et For
føg paa at dræbe Kong Alfonsso og
Præsident Lou«bbt, medens de tørte
samtnen fra en Gala-Opvisning.
Da de tom ncer til Grund Opera
hus, tastedes der en Bonnbe efter det
fyrftelige Køretøj. Stumsper af Beim
ben faarede fern Mnnestu, dræbte
eller lemlæstede flere Kavaleriheste »f
en Estorte, fom ledsagede Kotetøjet
og siog Øjet ud paa et Barn.
Som ved et Miratel undgik Kon
gen og Prcesidenten at blive stadet.
En Markt-, fom antoges for at
have kostet Bomben, arresteredes tit
llige med to an«dre, der antoges at
chere hans Kammeraten En af de
jtre er tun 14 Aar.
Paul Morton — Bonaparte.
Om kort Tid —- der siges til 1.
Juli — trækler Paul Morton sig til
bagte fra SckiMingen Tom Mariae
minister. Han stal faa ovettage Pras
sidentskabet over New York Subway
System med den konne Løn« of 350,
nos) om Aaret.
Som hans Efterfslger hat Pres
sxdenten udncevnt Charles J. Bona
parte af Baltimore. Dienne Udnaev
nelse vatte ftor Forbavsselse blandt
Ptcesidentens Raadgivere, da Bona
partes Navn aldrig havde voceret
nævnt i Forbindelse med denne Sag.
Men nu er man kommen under Vejr
med, at Bonaparte i længere Tid hat
vætet Præsidkntens fortrolige Ven,
og at han ofte hat taget ham paa
Naad i ossentlige Anliggender. Detl
skal fauledes Vckre efter hans ogj
Holtnes ffxnrabs Rand, Præsidenten
Log fat vaa at underføge Postfvind
lerierne.
Fra Baltimore fottcklles orn Bona
patte: Medens bcm ptcesiderede i et
Reform League Beftnrelsesmøde, vi
sjes der ham et Telegram om hans
Udnævnelse til IJkarineministeL pg
han erilæred-e, at han msodtog Ub
ncevnelfen. »Der er ilke mere at sige«,
tilføjede han, »end at jeg vil pro-de at
gøre min Pligt og efterlade en tillids
Vcktdig Retord.«
Robert W. Furuas dsd.
Robert W. Fiirna5, tioligere Gu
vernør af Nebraska, Vode i Lindcll
Hotel i Lincoln, Nebraska, um Af
tenen Kl. 1«.5« den l. Juni.
Robert W. Junius Bigrasi er
ganske interessant Her nogle Trakt.
Tidligere Guvenør R. W. Junius-,
Pi-oner. Journalist, Former og Hor
tikulturist, var fodt den 5. Maj 1824.
17 Aar gammel begyndte han som
Typograf - Lærling. J Trykteriet
sit han al sin Uddannelse med Und
iagelse af et Aar i ,,Common School«.
23 Aar gammel kobte han Troy
Times, Ohio, et «Whig« Blad. Dei
udgav han i 5 Aar. Saa var han i
Jeknbane- og siden Asfurance-For
retning. 1856, den 6. April, ksom
han til Nebraska med 18 Cents i
Lotnmen. Allerede i Juni samme Aar
sit han et Blad i Gang i Brownsville,
Neb» ,,Nlebraska Wdoeriisier". Og
shan forstod at averiere Nebraska og
fynge dens Pris gennem sit Blut-, saa
han trat Folk hertii.
Under Borgetlrigen blev han »com
missioncd« som Oberst og organisc
rede en indist Brigade paa tre Re
gimenter. Efter Krigen kom han til
bage til Nebraska, hvor han siden har
beklcedt mange betyde«lig·e Stillinget.
J 1873 blev han valgt iil Gover
nør. Da hans Termin var ude, nirg
tede han at modtage Genvalg. Han
var met af det.
Han var Formand for baade Agn
dyrkningS-, -Havedyrkninsgö- og hi
storiste Selstaber. Gebt gjort af en
»printer boy«.
Alvorlig Krise i Norge· l
Kong Oskar nægter at
underskrive
Konsulatloven.
Statsraadet indgiver
sin Affkedsansøgning.
Ksongen styldes for at
trænke Forfatningen.
lEfter »Skand.«)
Kristiania, 29de Maj. — J Sterns
yraad i Dag har Ministeriet Michel
lscns farntlige Medlemmer atter ind
Jgivet dcres Affledsanspgninger.
Det er den almindelige Antagelfe
»her, at dersom Konan vedblivende
vcegrer fig ved at sanEonexe Kowsu
lotlovem vil Unionens Opløsnings
dlive Folgen Jntet tyder dog endnu
paa, at Sverige for den Sags Skyld;
Dir stkide tik Anvendelse af Dauben-i
inagt, fkønt Norge er fuldt beredt og-»
saa paa en saadan Udgang paa Kri
sen.
Da Kongen i Statsraad i Lordags
medd-elie, at lan ikke agtede at sank
tirsnere Loven, indleverede de tilftede
værende Etnisraader med Statsmi
niftren i Spidien deres Afftedsanføg
ninger, som de forlangte 121«jel)likkeligl
"behandlet, idet ingrn qlf dem Vildel
vcere i Stand til at undertegne Ren-l
neng Sanktionsnægtele, som de an-.
faa siadelig for Riget. De fan"dt, er-l
tlærede de, iike at kunne forfvareFor
kastelfe af Konfulatloven, sorn enftem
mig var vedtaget af Storthinget vgl»
enftemmig krævedes af det norsle Folks
og af Landets Regeting. En san-i
i
dan Fremfærd vilde efter deres Me
ning itke alene vcere firidende mod
Nornes Jnteresfer, men var en Frem-;
ganqsmaade frn Kongens Side, scm
de fandt ftridende mod Norges For
fatning og al konstitutionel Praksis.
Rongens Holdninq til Fionulailois
ven tom for mange som en stor Oder-«
rasseler Man blinde til det sidsie han«-:
bet, at den gamle Fionge vilde vigeY
tilbane for nt fkabe en Krise, shvori«
Kongemaqten ikke gcdt kan undqaa
at blive den tabcnde Pan Hver en
telt nf Miniftrene iilraadede ind
triennende Kongen en Betænkning,
l:vori han siuttede sig til Kronprin
sens bekendte Forhandlingsforslag :1f
LI. April og etllærede, at Spørgs
maulet alene kunde løfes gennem
Underhandling med Esverige Han
tilføjede, at han ikke kunde give Kon
fulatloren sit Bifnld, fordi det be
staaende konfulære Fcellesfkab mellem
Landene alene lunde opløses ved
gensidig Overenskomst.
Det bestaaende Fasllesskab var, et
llærede han, istandbragt ved Resolu
tion i samtnensat Statskaad og kun
de alene opløfes paa samme Maade.
Han sluttede med at sige, at hans
Koerlsiahed til begge Folk gjorde det
umuligt for ham at sanktionere Lo
Ven.
Statsskaiadetne prostdftlevede kraf
tig og erllærede, at Kongens Udtalel
set ikke alene indeholdt en .Forlaftel
se af et stætkt og ensstemmigt Kvav
fra det norsie Folk, men afgivne som
de var paa Trods miod den norfle Re
gerings Rand og uden Støtte hos
en enieste Normand, indeholdt de et
Brud paaKonftitutionen og enKrcen
kelse af Norges konstitutivnelle Ret
tigheder, dets Uafhcengighed og Su
verwnitet og kunde alene lede til U
nionens Oplsøsning. Intet Medlem
af den norste Regering, erklcerede de,
kunde understrisve en saadan Afgsreb
se ssom af Kongen Mudet uden fra
famme Stand at have fotraadt og
msistet sit Fcedreland.
Da Statsraaderne havde indgivet
der-es AfstedsanlspgninY opllclstr Kong
Odems et Sdar, hvorl han udtalte,«at
han ik modtage Aus-Min
gerne " ar nahen-hart, at in
gen-a Regering for Tiden
runde bl annet. Ministrene nirg
tede imidlertid at tage Ansøgningers
ne til«bage.
Ministrene hav·de i Forvejen heu
stkllet til Kongen at udscette sin As
gørelse, indtil den samlede Regering
lunde have en Konserence; menK-on
gen havde ertlaeret sig ude af Stand
til at esterlomme dette Ønste Jngen
Prototol over Forhandlingerne blev
ist«-an ivet Ministkene samtkige neg
ltede at understrive en saadan, vgl-kon
gens Sanktionsncegtelse er detfor
tonstitutionelt set at betragte som ikke
elsisterentde
Den norske Presse erklærer uden
Undtagelse, at Kongens Afgsøtelse vi
ser, atMorge ikke lcengiere hat en Su
vercen, som er villig til at sølge Fol
tets Raadz men denne Kendsgerning
viil bringe dset nor-sie Folk til at slutte
sig endnu inderligere og sastere sam
msen i sit enstemmige Krasv paa Re
spekt sor sine grundlovsmxcessige Ret
tigheder.
Store Menneskemasser var i Lor
dags samlet udenfor Jsustitsdeparte
mentets Bygning, hvor Statsmink
ster Mich-elfen opkxoldt sig. Statsmi
nisteren søgte at komme uv gennem
en Baader, men han blev opdaget, og
Masserne bragte ham sin mest begej
strede Hnldefi. ,
Ztatsministeren bar zhtenstillet til
Befollninaen at iagttage absolut Ro
og ilke tillake Demonstrationer as no
slet Elllgs.
London, 29de Maj. — »Dain Te
learapthjs Korrespondent i Købem
bavn melder, at Normændense er
harme fordi Kong Oscar ncegtede nt
reife tilsiristiania for at boldeStats
raad der i Anlednkng af Konsulatlo
ven.
Der gaar Nygter om Krig, og det
lieder, at fvenste Tropper samles i
Vermland.
Er andet Nyate vil Dire, at Kron
piinsem som vil være tilstede ved den
tnste KronprinSZ Bryllup i Berlin,
Vil vrøve at saa Tnslland og England
til at øve Tryk paa Ringe
Kotigen staat ved sit.
diristianim 29de Maj- — Stats
minister Michelsen hat modtaget fol
gende Telegram fra Kong Oscar:
»Mei) Hettsyn til den norsle Re
gerings Udtalelser baade i Ministe
rieth Afsledgansøgning og mundtlig
i Statsraadet den 27. Maj, efterat
jeg havde ncegtet at sanktionere Kon
sulatlovsen, vil jeg paa det bestemteste
protestere mod de ved disse Anlednin
get faldne U’dta'lelser mod miig og
min Holdning. Jeg sastholdet alt,
jeg udtalte i Statsradtet oin mine
konstitutionelle Prærogativer, »og jeg
sorlanger, at Statsministeren offent
liggør dette saa snart som muligt.«
R. J. Holms Danmarlshistokie
er en i sit Slags fottrinlig Bog, der
ved sin klare og anstuelige Fremstil
ling as de væsentligste Personer og
Begivenheder giver os en interessant
LVersigt sover Fcedrelandets Historie.
inogen burde findes i ethvett danst
Hjem, ogsaa her i UdflytterlaIWeL
Den gamle vil ved Laesning as den
opsrisle ttltalende Minder, den unge
vil leere noget gavnltgt.
stlge dens Plan synes den mig
at voere dobbelt Krug-bar t vore Bor
nestoler, idet den kan benyttez baade
som Lcese- og Lærebog.
R. J. Holms Danmarksshistorie en
trylt med latinske Typer paa
udmcerlet godt Papir ogs faaö i Da
nish Luth. WI. Howse, Blatt, Ne
braska, til en Pris- af 81.00, Iodt
indbunden. - —
