Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 30, 1905)
..xlanfheren«, it halvugenllig Nyhedss og Oplygs uinggblad for det danske Folk i A m e ri k a , - udgivet af DUISH LUTkL PUBL. UOUSE, Bleir, Nebr. «dansteken« ndgaat hvek Titsdag og Judas Pkis pr· Aal-gnug Ist Jorenedc States I 1.50, Udlaadet 0200 Blabet beratet i Forstud. seßilling, Betaliag, Idtcgseiotandring vg Indes angaaende Bladet adkeslekes: VAleII LUTkL PUBL. UOUSB. Blair, Nebr Redaktsn A. M. Aal-ersah Ille Bivtag til .Danstekm«s Juvholdc Ifbandlmger. Lomspondanect og Aktillek If enhoer An, liebes adresfetets A. M Andersen, Blum Wehr Interecl at the Post Osslce It Blutk, Neh» ss second kla- matten Asvektisiac Rates III-de know- upon Ipplicaliom ,,Danskeren« Ilioet fendt til Substribenlet, indtil udtryks tells Ovsigelse modtageg at Udgivetae, og al l Geld er bemlt, i Lonensfiemmelle med de Forenede Steuers Postloor. ; Naak Leser-te heuvmdet sig til FolL der spekteret i Vladet, enten lot at kpr hos dem( aller for at faa Lplyzning om del avettetede, sites de altjd nmtale, at de faa Unwisse scntkt i dem Blut-. Det vil sak- ttl gen Idlg Nym. I: Gave til vore Bstnehjem. Vi erfarer til vor store Glæde, at voke Bornehjem fra Mts. Fillipsen Stablehurst, Nebr. hat modtaget den betydelige Gave af 81,000. Vor indte Mission. As Pastor L. Johnsen. Der hat sværet strevet meget on: denne Sag i de sidfte Pa: Aar, og of Det, der bar været slrevet, er der to Ting, man snnes at blive enige em. Dei fsørste er, at Migfmnen her bjemme blandt vore Landsmcrnd cr Samfundets oigtigste Arbejde, og ct Samfundets Etsistens beror paa den ne Mission. Dette Syn er ganfle sil kett tet og i fuld Samtlang met Guds Ord cg Jesu Mission-Iwa linq (Act. 1, 8). Det anbet, man synes at blive me re og mere eniqe om, er, at der ber sie en Forandring i Ledelfen af indre Mission. Men just hvordan den sial ledes, eller en Plan, fom tan gennem forts, snnes ingen at være klar over. Krebs-mission hat været prøvet rg vilde itke gan· Barnet lom vift for tidlig til Verden og var ille levedng-s tiqL Der hat faa været sagt: »Sla-:1 to Kredise kommen, saa be bliver stor re, saa gaar det.« Maole for san vidt del gælder Missionsbidraqene, men hvad med KredsmsødernU — Ktedsene blev «delte, fordi Lfrene ved disse Moder itke kunde dcekke Pur stetnes Reifeudgiftet. og fordi de mindre Menigheder aldrig lunde fna et Krebs-know og bette Zitidt var vist ret. Men forandrer vi det igen til, hvad det var, Vil det næxwe frem me Missionssansem da jo en Del of Prwsterne masa blive hjemrne· Og hvad faa mdd Kystkredsene, hvordan siulde de klare sig? Msuden som Ten form Kitkes Formand siger i sin Jndberetning sidste Aar «et det nctppe tænkeligt, at elleve Missionsbe styrelser i vori lille Samfund kunde ster Kur-sen tet uden Sammenst-«d!« iEn Missionsbestyrelse bestaaendel af de elleve Kredsformænd og Sam-; fundets Formand, baade med og udenT Lægmcend sotn Medlemmet, hat der; vætet Tale otn. Der hat ogfaa ve tet sagt, at den Mastine blev for tung pg sen, sog del er vist sandt wol. Dei vilde ogsaa være cnsbetydende med at lægge hele Missionen i Forum-den hændet. Sackan en Wlse vilde jo elietö have Ovetblik over og Lend stab til Missionsnmrlem hvis man meins-, at bei et, hmä der mungler.z Mien dette et ikle Maus-len. Kitte-; kaut-et for-staat nogenlunde Trangen paa de fvtstellige Siebe-, men di hat manglet Meud og Mit-let for It W den« Kunde vi fga M, de rette Meist-, sog Mivlet saa holder op, men den« iom bliver ved, selv om Vi stal tage sat, saa det gsr ondt. Jeg ved ilte, om mine Tantet duer noget, men eet ved jeg, vi smaa over veje, for vi befluttet, ellers bærer vi os ad i Aar, ssom ved kidste Ratsins de: fatter en Beflutning, fom ilke tan gennemføres. Derstr et det godt at beker Tantet i Brodetlighed, for vi tommek til Aatsmpde oa stal handle. Min Tante er, at til at styre Mis sionen behpves et Legeme, der baade hat Magt og Myndighed samt tan handle hurtigt og bog med Oder-ves else og Vesindighed. Een Mond er til Tiber bedre end mange; thi mangen gvd Sag er ble ven drcebt ved Drsftelse og Dejanir ligtkkeden Men een Mand tør itte paa tage sig hele Ansvaret for denne via tige Gerning. Han heb-ver nogle faa til at kaadfere sig med-, saa Le tielsen lan blive alsidig og besindig. Detfor tænter jeg paa en Mis sionsbestytelse af 3 nidtære, varm-; hiertede og besindige Mond, der faarl hele Ledelfen af JndtemissicnsatbeH tset og det hele og fulbe Anivar over; for Samfundet. j Her er et Forslag tIl Ovetveielfet Aarsmødet vælger en Missio-nsb: »styrelfe paa 3 Medlemmer lhvis For lmand fkal være Misfkonsfuperintew Fideny til at varetage Dkn forenede Wanfte Kitles indte Mission. Denne LBeftyrelfe bemyndiges til at kalde og anscette Missionsptcrstet og Missio nærer paa Jndtemissionsmarten, ai Præfter og Lægmænd ttlhmnde Den forenede danste Ritte; at otdne med Præsteforflyttelfer, bestyte Missions kassens Midler, og i det hele lede alt vedrsrende vor indte Mission. Alle Bidtag til Missionen sendes som hidtil til Samfundets Kasserer. Præstefotflyttelset maa lægges i Be stytelsens Haand for ille at lonflil tere med Fotmanden. Jeg ved not, at dette Fotssag tra ver Konsftitutionsforandting. hvis det sial bruges vedvarendr. Men jeg set intet i Bejen fot at antage det som en midlertidig Ordning for et Aar, bvis vi enes mn det paa Aarsmssdetz fynes vi saa Vm det, kan vi jo gsre Ort-win gen permanent og forandre vote Love efter det. Thi at begynde med Kon stitutionsfvrandringer, sa a læ n g e vi itle er helt klar over, bvad vi rasten og bvad vi lan gennemfsre, er vilt adel digt. Lad os gaa varfomt og sittekt frem, saa vi ille tommer i Ufste, og lad os fremfor alt lade os lebe af Herren. Han vil visse Es VIej og Maade til at tjene ham paa. — Bkev til «Tanfkerkn«. Wvlbach Nebr» 2—4. szlaj Wiss-. Zlønt det ille e! ,,Tanfkeren«5 Princip at optnge fremmede Fore ningers prtggmaal, saa lan jeg bog » lle anbetend bebe om Plads i »Dan Ifleren«, da brav jeq bar at sige, vg: faa Vedrører kien lutberfle Kiste i Amerika. Den 20. Maj holdi Tsansl Bruder famfund af Wolbach, Nebr» sin Stif telsesfeft, og i den Anledning sil de en» bansl Præst fra Wis. til at komme og iale for deres Sag, og de kunde vist ille have faaet noaen bebte. Men nu vil jeg spsrge dig, Or. Præst — fom jeg vil kalde big, indtil du kom mer stem og siger mig dii Navn -—: hvotdan ist du vove at lsfte D. B. S. saa højt? og paia samme Tid satte den tut-herst- Kikke sqa roth Du? sagt-e, ai D. B. S. gjotde ei Arbejde. sokn tillom vor Kitte. Du sagde, ai efietsom D. B. S. gil fremad, vilde den luihersle Kirke gaa tilbage og maaste komme til at staa tvn1. J Siedet for ai hjcelpe Fell, saa sisvte den dem bott. Vil du nu, He. Priest, sige mig, om du wogen Sinde hat ve ret til en Fest spr, fom den de havde i Wolbachs Hvordan san du sige, at Dei var Kitkens Pligts . Slal jeg sige dig, hvotdan en Ind bydelse til D. B. S. lydet? Ver er den: Mille-then ellerbenDag; vi stal have Duns, vg du kan faa alt bei Ol, du Mr. hont- vil laut-an en Fest give An ledning til? sial jeg sige dig deck Lad os sige, du hat maasle en Stil m en Alt-et as Ist-is Aar, som hat fowlldei sig Wil. Don set, hope dan andre lagen del ene Glas efiet dei endet; hqn bar en Kam-v nnd siq fett-; Ort gpde sigm du Mal ilkez meu W ligm et Ma- er like Mk . Jukichasiisilfelbevilt den Onde seite. Ved du nu, hvok han maaste gaak hen og taget det 2. og Z. Glas? Jeg ved det ikke. l Hvis det et, hvad du mente, var Kirkens Arbejde, saa siger jeg: priset væte den Dag, da Kitken staat tot-H Hwtdan indbyder Kitken til Fest-ill Den siget: Kvm hcn til os den elletl den Dag, og vi vil glæde os mekd hin-; anden i Herren; men der er ingen Dans og Spiritus. I Hwilten as disfe to Fester et nu« den bedste for din Søsn eller Dotier? 1 Lad os nu hpke bin Mening, He.l Prceft, hvis du et Ptcrft; men det trot( jeg itke, du er, men derimod en cisv rem, der sigek: blot jeg faar min Be taling, faa vil jeg tale for enhveri Sag. ( Sack til Slut vil jeg sige: Neste Gang, du stal tale for D. B. SJ saa lad Kirer viere «·. Frev. s Nu kunde jeq understrive »en Oel-s tager«: men det vil jeg ikke. Du sial wide, hvem jeg er, for en enden Gangs Sknld. 4 Venligsi, Niels ’Jenf-.sn. Stkøbelig, dog steckt-. »Skrødelig, dog stærk« er Titlen paa en lille Bog, som er udkommet paa vokt Forlagshus i Blain Bogen svarer cht til sit Naan thi den vifer siegende, hvot ledes Gut-s Kraft fuldkommes i Stroheligbed saaledes at der af den smge, ftygtsomme Karl til-idee- en dirielig Heli. Tilmed er den sit-even paa et saa let sorstaaeligt Sptng, at et Batn med Lethed kan lese den med Udbytte; og paa den anden Si de er den saa indhvldsrig, at den not sial give den ælidte noget at tænke vaa — og jeg kan tilføje — noget at bede am. Jeg vilde gerne med disse Liniek anbefale ovennewnte Bog til alle, faavel celdre fom yngre, sauvel let-De .fom ulærde ,,Skrøbelig, dog Merk« faas i Da nisd Luth. Publ. Hause, Blait, Ne braska, og kostet inddunden 25 Caris » J. A Latsen, H Cufhing, Nebe. Nøntgchtmalernr. -Tere521nvendelfeimoder ne Krckfibehandling. Dei er i Aar 10 Aar siden, at den infke Fnsiier Wilhelm Konrad Nons aem denaang Professor i Räubers-. med ei Zlaa erobrede sia ren mesi alimrende Werdenglserømmelfe ver Opdaaelsen af de faataldte X-Ziraas Zer. Stønt den edokeaørende Med delelfe om Ztraalerne feist fremtcm ii December 1895, fcjrcr man allere :de nu dereå 10 Aars Jubilæum del« en Reuigen Konares, der i Forbindels fe med en Udfiillina E disfe Das-e afholdes i Berlin, cg hvortil selve Ge-; beimeraih Røntgen, der nu er Tini-J fes-for i München, hat tilsagt sin Nat-! værelsr. ! Professor Røntaen havde sikteri iike for 10 Aar frden noan Anelie om den Betydning, hang Opdagelse ienere stqu faa for Lægevidenfka ben, om han end straks var klar over dens Rartevidde i andre Henseender, og det varede da ogsaa en rum Tib, inden man naaede til virkelige Re sultater as nogle as de mange Forspa, man efterhaatkden anstillede med de gaadefulde Straaler. Nogei af det, man fsvst blev klarl wer, var Betydningen af Reuigen-« straalerne i Diagnostittens Tjeneste, d. v. s. til Erkendelse af Abnormiieter» i det menneskelige Legeme, og lange! vatede det itke, spread Nummme gtafetingen var godt paa Veje til at etobre sig den Madö, den nu indiageri i ngevidewstgbem eftet at dens Dei-H nik et undetgaaet saa stvre FotbedtinY ger. Nu trives Kirutgien ille det Sted i den civiliserede Verder hvor ikke dens Udtvere tager Mutgenfotm gtasiet med paa Baad, naar det gel det at konstatete Abnormiteier i ;Mlesystemet, Spulsier og Sten -dannelset, finde Fremmedlegemer ff. cis. indttæugte Projektiler ved »Statleer-) o s. v. ; M senere ben gis Muts-astron letne over fta at væve blos et iudirekte Hiebpemiddec i Lægeus bound til vg soa at blive et dir-tie, idet dei fandt Amendelse som W Man san Mc kabavfes wet, at de Mundeser Ataaley med betet Ev ne M at tren- itte blos Mk ind i, rnen helt igennem det menneftelige1 Legeme, var egnede til at vcette For haabninger orn at tunne gøte Nytte og sinde Anvendelse vgsaa i Sys domsbehandlingen Og da man saa tilmed snatt Miede den Erfaring, at Straalerne ved Paavirkning af den normale hud var i Stad til at frem talde ejendommelige Forandringer i renne, tom man hurtigt ind paa at. gore en Raette forstellkge HudsngdsomJ me til Genstand for Forspg med del micrttelige Straaler. ! Den Virtntng, Røntgenfttaalerne fremtalder paa Hutten, tan lignes ved en Forbrænding, men i Modsaetninsjj til den, der fremtommer ved alminde-; lia Vatmevirtning, Dptrasder Rom-; qenforbrændingen itte i umiddelbar Tilslntnina til Befttaalinaen, men. derirnod førit efter nogen Tids For leb, i hvilten Huden beoarer sit nor-I male lldseende. Der tommer da Kloe i Hadern its-m førft blider let millian senere mør"terod, lisat med Blcerer en Eirdet for Einem-r- Tenne Hub lsctasnkelfe tan være af starre eller mindre .c)eftix1he«d, af tortere eller lern stsre Variabets, alt efter Bettraalins -««n:i Etnrte og Jndiniretg Modtage: li,1!;ed. Tet fttnee, som om blsonde Mennefter er mere modtagelige end merke. Lrn Rontgenstraalernes Evne til at freintnlde ejenidommtelige Forandrins aer i Huden hersler der- altfaa ingen Tviol Mere divergerende er Menin gerne om et andet SpørgsmaaL der vaa Forbaand maa interessiere, naar det gcrlder om Straalerneg Anden delse som Laaemiddel: reres Forhold overfor Balterier. Her ladet det imid: lertid til, at de flefte Forftere er eniae oin at fralende Ztraalerne større bat teriedrcebende Evne. Jtte des mindre forelaa der allere »dc tidlia (18.97) Beretninaer om Lu rsnatilsælde, som var belbredte «ved Røntgenstraaler paa en særdeles fmul Maade med verne, glatte Ar, men det rarede bog itte lange, inden man fra de fleite Sider indrømmede Fin fens Lysbehandling Forttinet, fee-r .lig efter at denne fidfte er undergaaet HVe ftore tetniste Forbedrinaet. I Foruden Lupus har man med mere jeller mindre Held behandlet en Rætte andre Hudfygdomme med Rontgeik ftraaler, faasom Zoampesngdomme, tKaerulsten »Mbdermcerler-«, Stal tethed o.s.v· Ztørst Interesse tnvtter der fig dog i enhver Henfeende til Behandlingen as de ondartede Nydannelser, Kraft fvulsterne, og Paa dette Omraade hat Rontgenstraalerne ganfte afgjort en rneget betndelia Beerdi. Æren for at have offentliggjort det forste med Held behandleke Tilfælde af Kræft tiltommer den svenfte Lage Mannus lljtøller, der i December 1899 demonstrerede sin Patient i Stockholm Det drejede sig am Hub træft i Ansiatet, oa snart duttede deri nu en Meengde Meddelelser op fra alle Lande, hvor man berettede otn he le Retter af Tilsælde as Hudtrceft,; der var helbredte ved Rsøntgenstraaler,! faaledes at den engelfte Komitee fort Kraftforslning tunde samle i alt 216l Tilfælde, af hvilte 141 lo: 65 pCt.)« var helbredte, medens der i 20—40«J pCt. af Tilfckldene optraadte TilbaJ geteilt-. l Naturligsvis maatte man naa del gnnstigfte Resultater ved Behandlitks gen af Hudlrceften, den ganste over-« fladtste og af Straalerne letpaavir-: kelige Kræstform Allerede mindrel tilftedsstillende lyder Beretningerne om Straalernes Virkning overfori Kraftlidelsey der havde deres Seede’ paa Lieber og Junge, i Ltvmoderen og ligsnende Sltnrlxindet, som dog vg saa stulde veete nogenlnnde let til gcngelsige for Behandlingenz men vg saa her vtl man dog i adsttllige Til-( feelde thave set Sonlsterne strtetnpel ind og asstsdes med smalte, glatte Ak, ltgesom man meget ofte opnaaede«. atstandse Blsdntnget fra Nydannel ferne og faa de dem ledsagende Since-» ter til ot holde op. ! hoc-d nu de dybete ltgwde Kraft svuksiet angaay stulde man fo paa Fothoand here ttlbsjeltg til at tro, Iat der tkte var stoee That-ver for at paasvttte dem med Rentgmsiwalerne, holt »Holt-Title Vttlntng, sont vt hat set, veesentltg tnbfltcnket sig ttl Du den. Jlle des mindre lan man imids leetld lese oin adMlltge ganstigt for ltbesde Tilfælbe as Mk Usan Kreestdonnekler, og bitte Beeetntnget Ade-tret vel at mer-le fra Fotfattete, hüt- Pmltdeltghed, man Me san dra ge l( W. Dei-dreier Its her om man i Wer pg anve- mnkvtz iet tilgcengelige Stehn-, hvok man op naaede gansle forblpssende Resultaten Et Par tnfle Kirurger meddeler sau ledes, for blot at tage et ElsempeL am en Patient, der lhavde en Myst lrceft med Aflceggere i begge Arachn let, og fom efter Dort Tids Rentgem behandling lunde udstrives befriet for ethvert Spoe as sin Svul«st, lwis traf agtige Natur var fuldftaendig paali deliat lonstateket gennem milroslopisi Unheil-gelte as smaa fra Svulsten u«dstaarne Stytler. En tysl Fokster, der hat gjort meget indgaaende Stu dier over Røntgenstraalernes anfly delse paa Cellerne i normal Hub og Zslimbinder, hat vist, at Straalerne vkrlede hcemmende paaNndannelsen af Epithelceller (Overfladeceller). Naar ban belyste Hubsaar hog Mennester og Kaniner, viste det sia, at Dahin gen med Overfladeceller knied andre Orts »Helningen« af Zaaret) gil lanat vanfleligere for sia paa de be lnltc end vaa de ille belyste Siedet af Saat-ene. Hernied stemmer det jo netop ganste aodt, at Røntgenftraaler ne virer hienimende paa Vælfter af faadanne lrcrftagiiae Nydannelser. bvis Væv et opbyggede af Epithelcel ler· Naar Bereiningerne melder om en Tel Helxsredelser af state Kraftfvnk fter i Spiferør, Mavesckl, Tarmen oa andre 11nderlkvsorganer, maa man sillert stille sig ydekft steptisl, og man tan her itte friaare sig fra Mistanlen cni, at Syabommen hat vceret feil aatigt ertendt, at det i Virteligheden ille har drejet fig om Krceftfvulfier i diese Tilfcelde. Vlvstillig mere sangvinfl hat man Vistnol Lsosv til at nagte overfor Rent aenbehandlingen as en bestemt Kraft farm, Saktometne. Her bar man ille blot fremmede paalidelige Berei ninaer at ftptte sia til, ifølge hvilte saadanne Zvulster er fuldftaendig foundne efter forbavsende tort Tids Vehandling, men ogsaa herhjemme bar man opnaaet avermaade gunstige Refultater i lignende Tilfceldr. En enaelfl Kirura der raader over en be tydelig Erfaring paa bet Felt, mener sig bekettiget til at udtale, at Rent genstraalerne u«døvek en liasmmende Virlning paa alle Arter af onbaetede Svulster, gansle særlia dsog paa Sar lsomerne. Denne Virlning lan i man ge Tilfælde af endog langt fremstred ne og innrerable Svulfter have fuld standig Forfvinben as Svnllter til Folge. Hoorvidt der i Virteligheden foteligger en Helbredelse, eller om den ne, felv hvot Zvulsten er helt for svun'den, tun er tilsyneladende, tot ban dog itle udtale sig om. Te fleste er vel nu am Stunder eniae med den engelsle Rirutg i diese Udtalelser. Der er ingen Tvivl am, at Virtningen af Rentgenstraaletne paa stræft lan vcere overraslende ged, ca at Zvulfter lan svinde fuldstasn digt under Behandlingen med dieses Men ncegtes tan det ille, at Tilbage-’ fald er meget ·hryppige, at ObfervaJ tionstiden for de ,,helbredede« Til-; fcelde endnu er for lott til en sitlerj cg paalidelig Dom, og at Nentgewi straaletnes Vielefelt væsentlig er ind slranlet til visse Arter af Kraft og» vie-se oversiadisie Lotalisatkoner.J Straalebehandlingen udelukter iltej Kirnrgens Assiltance, men tagerk tvcertimod helft fin Tilflugt til denH idet man ofteft vil sage fsrft at «fjer-i ne saa meget som muligt af en fore-I liggende Svulst med Kniven, indenF man paabegynidet Rentgenbchandlimä gen, der saa at sige stal scette KronenT ipaa Kieutgens Værl ved at sdelceggei de Mæfttinn der er undgaaet hanc Univ. ; En Ting er vistnot alle absiolut ent ge am: at man i overordentlig mange Inst-ide, chvok man in· apum Hei-l bredelse af en Ktæsisvulst, bog vtn-. tet den betydntngpfulde For-del far; sin Patient, at man stasser ham af nied tilltedeveetende Senetter. RIntgenstraaletneö ovenfar berst te Evne til at Walde husbetcens delse lan i mange Tllfcklde voll-e sto te Ulemper, for ttle at tale m, at den liat met-sitt stumefvangee Filgee for »fo: Felt, ver presse-Welt hat givet illa If mel- Sttaalerne langen Tit tgennem. Indtrcdende catdbetcndeli se tan voll-e, at man pfte maa afbtys de Mai-Messen end-g helt maa op give ven. For at eaade Vod paa saadanne Ulenepee hat man spat fleve forscelttge Uhu-te. M langes nu at the den Oel af Patienternes hatt-, fein il ke net-pp heimste-, med Miit-laden der Mc ttlladet Sirt-Cletus at tren lge taennenn Nacht-es hat man son strueret Apparates-, der tilladek LE gen at afmaale npjagiigt den Siyrke, Msiraalingen stal have i hveti entelt Tilfcelde, med andre Otd at »dosete« Rsngtenstraaietnr. Og endelig hat man i den allerseneste Tid opfundet et nyt Apparat, her en Skive med ei bestemt kemist Stof er anbragt paa det fttaalefkembtingende Rot. Detie ISwf ev fra fstst as grpni, men anta ger efiet nogen Tids Forli-b under Jndflydelse af Routgenstraalekne en brun Farbe, og dette er Tegn til Lec )·a,en, at han stai whsre med Besinn lingen, hvis han vil undgaa Hudbe liændelfen Thi neiop den samme sVitkning, som faar Sckiven til at for andre Farbe, et det ogsaa, der frem Halder Hudbetændelsernr. l Dis-Te og lignende Asppatatet vil lsikkert vcere at se paa den omtalie Ub Istilling, der i disfe Dage aflwldes i zBerlikh og spm omfatier alle Frem Istridi vedrskende Routgenstraaletnr. Routgens Opdagelse bat allerede i det første Tiaak af fm Levetid frem taldt Revolution paa manqe Linn-an ker. Hvem ded, hvilte Mulixibedey »der er forbeholdi de vidunvetlkge Fimalet i dei nckfte Mannian Dr. J. i »ngl.«, Kbl1. Den lillc Søfugl. »Den lille ZøfngF er Navnet paa en lillsx Bog, sent nytig er udtommen Paa Danifh cutbenn Publifhing Honses Forlcg i Block-. Det er en jævn gov, Title Fettnet ling, alvorlig tristelig, udets sagte Forsøg Paa at fremstille Omvendelser i de ydekste Enkelthedek. Personen ;ne er afgjokt helt med Jesus, enten tdet er de fattige Fisieke eller den span tste Adelsfamilie, ellet det er de risse Engelssmænd. Der er Spænding not til Jnteressens Vedligeholdelse, men intet ovetspcende Der et dygs tige Mennestet, men ingen Overmen nesier. Jngen Kærefteriet. i Bogen tan læses af ethvert danfti ;læsende tolvaars Born, hvorfor den er meget at anbefale som Gave af Forckldre eller svm Sondagsstoleptv mie. Men den hat god Unvetholds ning for baade unge og gamle. Bogen er sint indbunden, hat 142 Sider vg er i et lille Format, Prisen ;et 40 Cents. Den faas i Danish Luth Publ. Hause Bleir, Nebr. j A. P Hausen, Bostom Mass. Kvittctinger. Til trængende Studenten Tid'ligere tvitteret for . . . . . 8300 Fra Bethesda Menighs Kvin deforening, Moorhead, Ja. . 85.00 Jalt . . . 88·00 Med Tat modtaget. P. S. V Z g· »Dansteten« ndgaat hver Tisi das vg Fudag og tostet tun 81.50 otn Acker Privenumte sendet fett paa Forlaugendr. Danisb Publishing Arn-se Blatt-. Nein-. 2 E ; 0maha. Z W Eneste Jembane med Deb beltspot mellem Missouri fioden og Cbicago. Direkte Linie til st. Paul og Minneupolis. Direkte Linie til BlankUills. s. Dak. Eneste Linie til Zone-weh ; s D.. Rosebucl Indien Re· 2 servatiom 3 Gennemgaaendesovevogne IT til 0malm, bvot der ved PZ Union station holdes direkte L Forbiuciolee for Afgang til Z chieugo os andre Punkt-et i I Osten-. P; Ingen Forsinltelser. 7 latet Togslcifte. F Nortbwcstern bele Vejeu. ? Ängaaendc Frisch Kort og E-« Icøreplkm man De hevvencie FI Dem til nærmeste Agevt eller «·«. slusive til F-« John A. Kahn, F, A. G. F. s- P. A» Z