II a U Si Es E w E
O
»Danskeren« ndkommer hver Tirsdag og Fredag. Gjrgdags — xldgave. «Vanskeren« kostet kun 8150 pr. Aar-gang. "
Nr. H. Blatt, Nebr» Tirsdag d. 2:3. Mai 1905. 14. Aarg.
- NY Udsigt til Fred
i Chicago.
Derholdtes ny Konferens
mellem »Employerö« og
,.Teamstets« i Aftes
til Midnat.
J flere Dage saa det ud til, at
Mutstkiten i Chicago var saa godt
sont hakt-eh det beroede kun paa hvad
Etspreskompagnierne vilde. Men hos
dem strandede netop ogsaa For-hand
kingeme, idet de etklækede, at de ab
folut ikke vilde tage nogen af Stri
terne tilbagr. Denne Ettlæting op
kpxte Teamsters Union i den Grad, ut
det et Pat- Dage saa ud, som Striken
wilde blive somyet mbd Kraft »og
udviiret, og der var allerede Tale om
at tiltalde Tropper for at holde Or
den.
just-n saa ved et Mode i Aftes mel
lem Repræsentanter for begge Par
ter i Striden synes Stillingsen at
vom bleven for-andrer Ekspres
kompannierne vilde tigtignok ikke vi
ge im deres Erklæking; men de faa
gokt som annulekede den alligeveL
idet re videre erklætede, at de itke dil
de beide nogen »blacklist«, saa om
et EIJcsdlem as Unionen, der havde
været anfaf i et Kompagnis Tjenefte,
sagte Pladg hos et andet Kompagni,
vilksk han faa Arbeitse, saa snatt der
va! en Plads ledig. Denne Entlas
ring snntes noqenlunde tilftedsftil
lende san baade chefitent Shea og
Lowyer Mavet for Arbejdågiverne
spng at der var gode Udsigter til, at
Striken nu vilde blive badet. Saa
ledeg lnder Meddekelfeme til Morgen
i Dag.
Situationen i Osten.
glitt-r lkøresz der intct vivm fsa
strigisitusepladieih Werten fm Land
eller HAV· Tier mrgilebekz for faa
Tage siben oin ftore Begioenheder —
Sammenftpd mellem Flaadserne, Be
lejting af Vladivoitok og ny Kamp
mellem Hærene i Manchuriet· Men
intei videre er hort. Tier siges, at den
russsfte Flaasde hat delt fig, men det
ladet itle til at være bleven til start
med den-Z Bevckgelse nordpaa. — Ja
pan-;- Flaade ved man fremdeles in
tet Didere om.
Mellem de fjentlige Lejre i Man
chimet hat der vcktet en Del Stet
nmrssler og Fotpoftfegtninger, faevlig
pag Russernes venftke Floh men no
get alminbeligt Angteb fra wogen af
Sidekne eller Slag af starre Udstmt
ning hskes der ilte am. Dei hedder
fig, at Japanerm er vel fvrsynede med
baade Proviant og Amsmunition, og
Russetne er ogsaa forbmdtr.
To as de sidste Dages Vigtiglte Be
aivenhsedsn i Forbitpselse mled Kri
gen et masaste, at Czaren hat fendt
Viceadmsikal Bikiless til Vladivostot
aa givet ham Overtommando i Øs
sten over baade Garnisomn t Vladi
voitat og over Fluchen. Og i St.
Psetiersbotg er ’der udnævait et nyt
Ktiasraad mied Storfyrslt Nicholas
Nicholaivitch i Spidsem Dette Raad
steil have Overladelsen af Operatio
nen-e baade til Lands og til Bands,
faa der ingen Konflikt stal blive mel
lem Hær og Flaadr.
Moder-mutet
Ave-tut at tslo· Is- se
»j- skkivoDscistc, nd
s .»- itrkpoiclot Sk Hist-m
"«««-; Kuh-L Pan-s uu 1
H mal-II PublliNng neu-· i
128 sich-h statt-. »
I» «- Pkis 4oc. —
Alls Rechnung-at
Mc- au til-onst
MI- kamt-Uns
ils-ass, com hu often-It Boswplsgot
as holt IW It W »poe
usi Zof.
Johan Hoeh dumpme
Uagtet vi itte mindes at have med
Delt noget om Johan Hoch for, saa
bar de flefte af vore Læseke not allt
gevel læst elletz hart om hain. Dagss
pressen hat i længete Tid af og til
indeholbt Medvelelfer om han1. Han
er en as disse Menneftehedens Ub
flnd, som der lntteligvis itte sindcs
mange af.
Han synes at have dkevet det som
en hel Fortetning at gifte velftaaende
Kvinder, nakre dem dekes Penae fra
og saa foksvinde for om tott Tid at
dritte op et andet Sted nndet et an
det Navn og sville famme Rolle over
igen Politiet stnlder ham for nt
have ceatet mindst 40 Kvinder i de
sidfte 1F ) Aar
Men han lcd det itte blive ved at
forlade sine Koner. Han er taldt en
moderne »Blaaftceg«, fort-i man me
ner, han hat stilt flere af de Winde-,
ban tratede, af nised Livet. Sivlte
Fredag blev han i Chicaao dmnt til
Toben fom Konemotden
Den Forbrndelse, for hvilten Hoch
Vil blive l)crngt, var Mordet paa hans
sidfte tendte sinne, Mrsz Marie
"Lt’-.1lctek-.cJ-ech. Hoch havde itle va
ket aist cned denne Winde uden non
le saa Dane, da hun Plndselig bleo
M og bede. Saa stiftede han Be
tendtslab need en Zøster til den afdøff
Pse, satte sia i Besiddelfe af dennes
Penae Da flnede fra Cl)?caao. Ten
ne Taster melote bain faa til Politiet,
Jana-act for at have foraiftet hench
Eis-ster. Eaa beayndte man at spge
efter liam Da fandt ham endelig i
New Port oa braate bam tilbaae til
t5l1i(·aao, krick lun konfronteredes med
flere ai bang foreaivne Konn- Ef
ier læiigere Tidski Forbør blev han
fan, sont faat i Fredaas, dømt
til at ds.
Jnrnen blets fnarcre enig ertd i
ringen tidligere Sag paa Retord i
Coot 6011ntn. J mindre end en nalv
Time var de færbkge. Forste Stem
meaivnina angaaende Hacls Styldizp
Leb var enstemmig. Ved næfte Stem
inegivning stemte 10 for Død og 2
fcsr livsvakiat FcengfeL Ttedie Vo
terina resulterede i, at alle 12 Med
lcmmer af Jurnen stemte for Hochs
Dsd
»Na er det vel alt forbi med Jsohn«,
innmlebeHoch, da Kendelsen oplæftes,
oa Hans Stle var stadfæstet, og da
Ordet D ød lceftes, stitrede han
fortvivlet paa »jurors« og sank af
mægtia tilbaae paa sin Stol. Hochs
Advatat mente, at han vilde anholde
cm nyt Farben Men Hoch, uagtet
ban paaftod sm Ustyldighed i alt
uden Bkgami. mente, det var til in
gen Nntte, og han fotetrat Deden for
livsvartgt Tugthussttaf — blot det
saa lnatt maatte faa Ende. Da han
føetei ttlbage til stn Telle, fløjtede han
en lnstig Melodi.
Osstcer skudt under Øvelferne.
Fra El Reno, Oklahoma, bereites,
at under Felttjenesttvelfekne i Tots
dags, blev sztnant E. L. Chapman
studt i Nyggen og Ijebliktelig drabt
af en Kugle, som menes at viere af
fyket med Villte. Dtabet fandt Steh
i General J. M. Lee af San An
tonius Nckrvcerelse,· som ovewcekede
lManIvreng
Setz Kompagniek Jnfanteri var
engagerede i lobende Kamp tveks over
Brettern og Studdet affyredes af
en af Kompagniet bag ved Chaprnan.
Man mener, at Kuglen Var beregnet
for en anden Ofstcer ved Negementet,
men Sag-en behandleö med Fertig
ttgbed i Horcht-varieta. Fortets
Ofsicerer er særiltg tavse angaaende
Affe-ten That-man var tun 30 Aar
gammel vg havde varet Offtcet sideth
1901. j
i
La Follette Sejrherre. i
sVinder Rainpen for Jeru
banelovgivning.
E Nu vil han tage imod
l Senatorposten.
J sidste Uge vandt Wisconsins
Guvsernør La Follette den støkste Sejk
under fin politiste Lobebanr. Sena
tet spasserede nemlig dethernbanelov
forflag, han faa ihcerdigt hat stem
pet for; alle tilstedeværende stemte
for det. Nu vil Gut-ernstem efter
at denne hans Hovedkamp er vundem
refignere, tort efter at Legislaturen
er ajourneret, og blive U. S. Sena
tor.
Udfaldei tom uventet efter en hel
Zugs Debat til sent Aften. Modstan
den san, bei var unyttigt at fortsætte
Kampm og Senator Kreutzer, en af
Qppnsitlionens lebende Ndedlemnier,
foresiog at suspendere Reglekne cg
fiemme over Forstaget. Dei sial jo
cndnu gaa igennem Asfembly, nien
man tvivler itke om, at det jo vil sejre
Det.
Guvernør LaFollette vil benytte
Zummiermaanederne til at holde 100
skliautauaua - Fäusedvag. 4. Jsuti
vil tun stimmen med Win. Bryan tit
lc i Nebraska (5ity.
»Nun Commisssion Bill«s Sejr
fferner al Toivl onl, at La Follette
jo vil modtane «3enatorpoften. Da
Valget overralteg ham, eitler-rede
han« at shan ilte vilde modtage Pet,
før Leniislntmen hnvde genniemsført
en ,,tate commission bill«, der wesent
lin inarede til Fordringerne i sidfte
rcmtblilanfle Statsplatfiorm
Giiverneren hat gjort Jst-minim
Regnlering til Genitand for ei grun
diai Studium, og man mener, at han
vil paairntte den Jernbane Lovgiv
ninkL der vil blive forelagi ncesie Kon
res, fin Pers-Mägden Gsnsvernørens
mefi begejsirede Venner forndsiger, at
ban vil blive Præsident RooseveltJ
Esset-folgen Han bar vceret valqt
iil Guvernør i Wisconsin P- Gange,
og han hat tjcnt ire Terms-net i
Kongressens Underhus.
Brei-Tom Jurycu tagek HviL
lfflerat den Storjum sum Hat Im
dersogt VeefsTrust Forholdene, nu
bar vceret i Session i tre Illaaneder,
(-journekede ten i sidste Uge. Den «7·
Juni flal den alter trckde samtnen,
og san lan Landet vel fnart vente at
yaa Resultatet af dens Undersøgelfer
J illkellemtiden flal saa det gennem
Vidneforhøret vundne Materiale gen
nemgaas i Jsustitsmsinssterens Kon
tor i Washingwm og »Im-leimen
tet« sorberedes.
Jesse H.Lyman, tidligere Formanh
zfor National Packing Co» —- Hec
tot Streychnans, tidligete privat
lconsidentieO Stenografist for« Ar
mout Fc Co. og Gustave Freunds,
tidligere Hovedet for Aetna Trading
Co. sattes under »bonds« for at
sitke detes Nærværelse som Vidncr
under Rettens Julitermin.
Monument for Columbia-.
! Der et i Rome startet en Beim-gel
»sc for at rejse et Monument for
Christ-offer Columbus til den Tib,
400 Aatsdagen for hans Dsd stol»
Ifejres (20. Msaj 1906). !
Man venter, at Batilanet vil nd
siede et Opraab tisl den hele Bucht-senl
om at bidrage til Fondet, saa Monu
mentet maa blive et, der er værdsgt
den stote Ospdager.
Planen er forelagt af Kardinall
Nichelimy, Ertebistsoppen i Tut-in.
Det foreslaag as rejse Monumentet i
Rom l Nækheden af St. Peterskir
ken.
Et smukt Træk as Kong Alfons.«
Kotig« Alfons, der fom betendt et
en enrageret Automiobilift, var for
nogle Dage siden, striver »Bei-l. Lot
Anz.«s Korrespondent i MaTdrid, paa
en Tur over Guadarramas snedæt
tede Pers-sey da han fik Øje paa en
lille Flok pjaltede Mennesler, der
»vatte hans Opmærtfomhed Dei var
Ho Mcend og to K«vinders, af hville
den ene bar et lille Barn paa Armen.
Kongen lod fin Bogn holde og
fpurgtc dem ud om Maulet for deres
Vandring o.s.-v. De fortalte, at de
var Arbejdere fra Santander, der
Vilde til Madrid for at soge Arbejde,
da de ille havde tunnet sinde nsogen
Beslckftigelse i deres Hjemstavn, der
tunde give dem til Livets Ovid-old
De vandtede faa den lange Vej til
Forts, tiggende sig frem fm Lands
lm til Landsbn. De ftatkels Mome
ster, der liaode fuldftcendig lafede
Kleider og Zio, var yderst sokkomnc
as Kulde og Sult og vatte i bøjefte
Grad den unge Monsatts Medliden
bed. Han greb i fin Lomme og gab
Mændene alt, hvad han havde poa
fix-; nf Penge, og faa lod han de to
Ftvinder med deres lille Barn fiette
fiki op i fin Bogn, idet hnn overfcr
Tslteindsoltene ndtalte sin Bsellagelfe
over, at Pladsen forde ham ogs.1a
—t medtane dem.
Ln san qit bei af Ssted ad Madrid
til. llnderoejs delte Kongen sin med
kroqte Aftenkniad med de to Kvinder,
iom itte anede, boem ban var, for
de kom tEl Gua’darran11na, og af Be
foltningens crtbodige Hilienet og
Durraraab erfatede, at de sad vedSii
den cif fklve Sivaniens Hatten Den
ne, Ver l.:e Tioen havde undetholdt
siq vaa det venliqste med dem, spr
kiede nn for Nattely til dem og der-Es
Mænd i den lille BU, og lovede at
lage sig af dem, nanr de lom til Ma
drid. -
Det lille elfloærdiqe Træt bar na
Iiurlixivis nderligere forlyøjetKong Al
onnss i Forvejen ret betydelige Po
! pularitet
s Bombe ekøplodctck i Lonmten.
Den drwberfire. Te blcesez
til Atonier.
i
Fm Tit-Ihm Polen weihe-. at to
Dtektioer i Fredagg satte eftek en
ldacrliq tlcksdt Mand, lwi: vaørsel
Ivatte Mithi- nie. Da de havde for
tfulgt Monden to »blocts:««, snublede
renne og faldt. En Bombe, som kmn
bavde i Lommen, eksploderede og
dræbte bnabe Alt-Juden sein« de to
Detektiver og en fjerde, som stob si
Nærheden Flere blev besudelt sau
»rede.
! Manden var utewdt. Han havde
Ihcktth clillciug puu ossettllige SIC
der i fterc Dage, og Politiet bestrit
tede at undcrspge ham Da Betei
»tiverne nærmede sig Monden, stak
:ban i at lobe og falbt faa med nævnte
Resultat.
De to Detektiver og den ukendte
Mand blev Prattifk talt blcest til
Atsomer. Dele af detes Legemer laa
sttsede omkring paa Gabe og Fort-ov,
og Binduerne i Forretningsbygnin
gerne i Nærheden as Etsplosionen
Fplinttedes.
Bryan paa en Verdiensten-.
Dei kunsdgøres fra Lincoln, at
W-m· I. Bryan vil foretage en nd
strakt Vet'densrejse, og at han vil be
gynde den i en nær Fredtid. Mr.
Bryans Opgave med denne Rejse er
at studere Kommnnaleje og Jernbane
problemer i fremmede Lande. Han
vil tage Familien med sig. Endog
hans gifte Datter, Mrs. Leavitt,
staT folge smed paa Turen for hendes
Helbreds Ssktjltn Duven menes at
vtlle tage et Ams- og maafke leengetr.l
Et Barn som Morden
HHun vilde stjcele Baruc
vogne"n, og saa var
,,baby«eniBejen.
Fra Toronto, Onl. fortcelles spl
genire førgelige Historie:
En 13 Aar gammel Pige, Jose
phine Catr, har betendt sig siyldjg i
Mordet paa Wiilliarn Murray, et ni
Msaanseders gammelt Bam. Det paa
slaas, at Plgen var kommet i Vane
med at ftjcele Barnevogne, mens Mk
tsrene var i Butitlerne at gøre Jud
tøb. Politiet havde fundet flere afl
disse, som var folgt til Naboer. Sib-z
sie Fredag gik Josephine til «the de-!
partment store«, men fandt en »du-«
by« E hin-er Vogn i Fronten af Sstsoret
Saa udføgte hun den Vogn, der saa
dedft nd,og hvori Murmy-Bsarnet nur«
og satte af Sted med den. Hun tog
Vorn-et til Stoven i Nærheden af
hendes Hjem, klædte det af og kastede
del over en Brink og sauledes benim
de dets Tod. Senere anbragte han«
Barnelegemet under en lille Bro og’
brcendte dets Klcksden Næste Dagl
meldte bun, at hun havde «opdaget«s
Biarnsets Lig under Broen. M-istan-i
ten faldt imidlerttd straks paa PH
gen, og da hun blev bieslyldt, gik hun’
til Bekendelfe. Pigen paaftaay nt
liun bar undfanaet Ideen vm at due-J
be Bamet ved at se et Teaterstnkke op-»
føtt. «
Man man grue ved at se et saa
ungt Born saa langt henne paa For-»
bryderbanen. Og tænl sau, om Tea-l
tret er medskyldigtl I
l
Im Vestindicn
Fira Christian-sind Et. Croix,
strineg den 17. April til Ritz. Bur.
bl. a. følgende:
Ved et etstraordincert Møde af St.
Greif Rolonialraad den 1s). ds. var
But-nett« for ket nye Finonsaar til
1. Behttndlinq. Tet tom derunder
til en tet starp ernetszlkng mellem
foltevatgt JJLedlem Proturator Sta
tenmnn cg tongedalgt Medlem Pa
stor Ytnzmard angaaende den dunste
lntterfte tiirteg Stilling herab-e. J
Ytkodsætning til. hvad liavde fundet
Eted i St. Thomas Kolonialraad,
hvor ·det frei flere Sider blev heevdet
med Styrle, at den lutherske Kirke
nn burde nyde kraftig Støtte ogsaa
of nationale »Denme blev der af
Prokuratorstakemann rettet en stærk
Kritik imod en Bevilling af 150 Dol
lars paa Budgetteh som i Løbet af
de sidste 4 a 5 Aar hat vceret ovført
der sont et Tilslud til Ehriftians
steds luthersle Kirke til Hjælp til
Bygningers Vedligeboldellse. Baade
sru Gjuvertiententets Side og af Past.
Nygaard blev det hævdet, at denne
Kirke hat en i Folge Ksolionialloven
hjsemlet Ret til Støtte af det offent
lige, og at dens Stilling og særslige
Gerning herude maatte gøre det na
turligt og rimeligt, at den paakaldte
og sit en saadan Støtte, om end der
nu ogsaa ventedes betydeningsfuld
Hjcelp fra Modetlandets Kitte. »
Gryendc Dag. 4
As Mathikda Maaing. 256 Sk
der i Omflag. En hist-Dritt Roman
fra Revolutions Krigen i de Fore
nede Stater. Denne Bog er ikle faa
svcer at leese men passende naar
noget let ønst-es. Still-ringen passer
med det historisie fra den Tid og er
strevet i et godt Spnog — fcengflen
de og interessant.
Bogen lsoster 60 c. i Omslag.
DIIUSII Publishinxk Hinw
: : Blatt-. NOT-»I
P.S. Mukebode asf samme For
fatter factes for 50c.
Boecne og Transwals nye
Forfatning.
Transvaal har faaet en ny For
fatning, der i sine Hovedtræk er nd
tastet af den engelske Koloniministet
Lyttelton. Da Chamberlain som
Zioloniminister og Lytteltons For
gænger var paa en Rundrejfe i Syd
afrika for ved Selvsyn at leere For
holdene der at tende, udtalte han, at
fuldt Selvstyre vari det endeligeMaal,
imod hvilket der stulde arbejsdes, men
at det ilke gik an øjeblikkelig at slaa
over dertil, sog den af Efterfølgeren
givne Fovfatning er dsa heller ingen
helt fri, men en dog niogenlunde pas
sende Odergang til virkeligt Selb
styre, saaledes som dette findes i de
store, i Virkeligheden saa godt som
ganste frie, engelstie Kolonier Canada
og Australien.
Den nye lovgivende Forsamling i
Transvaal stal nemlig bestaa af Ge
neralguvernøren (,,Lieutenant - Go
Vernsor«), asf fra 6 til 10 officiellse el
ler af den britiske Rigsregering valgs
te Medlemmer og ensdelig af fra 30
til 35 almtndelig valgte M-edlemmer.
Pan denne Maade vil den britiste
Krone gennem Generalguvernøren og
de of den selv valate Medlemmer kun
nc øve en passende Kontrol med, at
Bsoerne ilie straks politist og kommu
nalt tuldkafter alle de Institutionen
fom Englanderne er -Enteresferede i ot
opretk-olde, after i Krigen iat have
ofret faa ftore Strømine asf Penge og
B.lod.
Det kan viftnol fra engelfk Side
ca dels for udeniforstaaensde se ud,
sont Forfatningen er mere imøde
kommende, end man paa Forhaand
tin-de have ventet. Men fra Boernes
Eide set det atrdierledes ud, og det er
jo naturligt nol. Boernes Misnøje
med Forsfatninaen bar faaet et sank-s
let Udtrnl ved, at den fra Krigen
berøxnte General Botha gennem derrs
politifte Organisation »Het Voll«
lFolkeU har udfendt en Oversættel
se af ffden ny Fokfatning med Rand
noter.
Bothas og andre ForeresKrav lsom
Schalk Burgen Wolmerans, Smuts
oa General Beyser) gaar ud paa, at
Enalcenderne stal vise Afrikanerne
Tillid ved at give dem fuldftcendigt
Selvftyke. O
Bothas oa de andre Foreres Mis
noje gælder ilke faa meget Judole
tallet mellem de kronievalgte og de ov
rige Medlemmer i den lovgivende
Forsamling, men meqet mere dette,
at der er adfkillige Ting, fom ikle er
bleven uniderlagt denne Forsarmiling
at træffe Bestemmelse o-m. Hertil
bører saa vigtige Sager fiom Beric
lingsretten over de til Raadigshed
stiaiaende Pengemsidler. Denne Rel er
forbeholdt Kronen, og naegtes lan
tset stie, at en faataldt lovgivende
Forsamling, der ikle hat finianciel
«Bestemmel«sesret, er noget asf en Hum
bug - Forfamling. Jntet Under
der-for, at Boerne et misfoknøjede.
(Uddrag af »Fotwarld«s Art. i
»Kr. Dbl.«)
Bombckastning i Tyrkiet.
Ti drcebt og flere saarede.
Fra Monastir, Tyrkiet meldes den
19. ds.: En Bombe eksploberedes her
i Dag Morges, hvorved ti Mennesiet
dræbtes, og flere saaredes.
Den største Ophibselfe eksisteret
ihn-, og der ers foretaget flete Amste
jioner. Den ioprørsie Scktuafison hat
antaget en alvorligere Karakter, ·og
Autoriteterne nsødes muligvis til at
sende Tropper for at kvæle Opstans
den.
Der er Sawdfynlighed for, at strte "
af de saarede vil do. Befollningew
er grundigt rystet.
