1
(
Kontra Adventismen i;
(Af P. S. Big.)
(Fortsat.)
Z. As Punkt Z og 4 stemgaar, at AdventH
sterne mener, at fordi Sonnen er fodt af Faderen, derfor
er han yngre end Foderen og Faderen forud for horn.
Med andre Ord: Vi moder her det gamsle tætterste Stag
ord: »Der var engana, da Sonnen itte -var«, som har
spillet en stor Rolle i Kirtens Historie. Her er vi ved et
nyt Bevis paa Adventissternes materialististe Stristopsat
telse. De tager Begrebet Fodsel og overtforer det sra de
mennestelige Forhold paa de guddommelige og slutter som
saa: Lligesom den, der soder, er forend den, der sodeö,
saaledes er Faderen forud for Sonnen. —- Men hvis denne
Tante fores til Ende, bliver den bespottelig. Tværtimod
Tiger-oh Er Faderen edig, saa er Sonnen det ogsaa; thä
ban er itte Fader uden Sonnen. Og er Faderen eoig, saa
er den Helligaand det ogsaa; thi den udgaar fra Faden-n
Og er Faderen Gud, saaer Sonnen det ogsaa; tbi nun er
Son lige saa længe, som Faderen er Faden Og ligesaa
rned den Helliaaand Naar vi dersor siger, ak Fd
er· den forste Person i Treenigheden, saa snener oj :tte der-·
med den sorste enten i Tid, Vsæsrdighed eller Mant, men
i Orden. Og paa samme Bis er Sonnen der anden on
Aanden den tredje Person. — Nnar dikse Sandheder
holde-:- Adrentisterne for Zie, faar de traolt med at anfere
Steder som J o h. 1 4, 28: »Faderen er storre end jeg«.
Tet er en gammel Udslugt as Kcetterne, som Jldsoentisterne
maaste itte hat nogen Anelse our, idet de neuer, at saa
dant er deres egen snilde Opsindelse. J I l)· 14, 22 er
talt af Sonnen i Kodet, i hans Fornedrelsessilltasrd, og
derfor detender den lutherste Kirte In-: Sonnen, at han er
»li; Faderen ester sin gnddommeliae Natur« rzngere end
Faderen ester sin mennestelige Rate-Es Ise det atl).1n1sunste
Smrkbols s-- og er atter i fuld Odercnöftennnelse med
Stristen. Der er en ain wert-net Regel sor Strrftens
FortoltninkL som lnder sa.1teo-:3. »Lsra Mærte nl Sted,
Ttd og Satnrnenhasng, —- og alt i Strifren er ret cg i
Loerengstemmelse med sig fett-T —- Dersom Adoencisterne
bar-de fntat denne Ren-L Jn: Te altij to::.xnen ttl F:r
ncrgtelsen as den treinine Ind.
4. As P u n tt f; i Adventismens Lcere tse ovenfort
fremgaar, at Enbeden mellem Faderen og Sonnen er den
saatnldte mornlste Enhed, som Or. Matteson siger: ,,de
er find-kommen eniae i dereg Raad og Vcrrl —- — i bete-J
Planet og Ratatter.« Deti er den luthersle Kirte entg.
Men Uenigheden sremtommer, idet Adventksterne Paastanr,
at det er den eneste Enhed mellern Faderen og Sonnen; thi
dereo Enhed er forst og sremrnest Enhed i Versen. Sonnen
er sodt as Faderens Versen, er af sarnme Versen som Fa
deren. Ellers tunde han jo itte vcere Faderens enbaarne
Son, hans eaen Son, hans eneste Son, som Stristen
Tiger. Se Joh. 1, 18; 3, 16; Rom. 8, 32. Faderen er
itte Gud i hojere eller anden Forstand end Sonnen og
den Helliaaand, som ooensor vist, og den, som leerer det,
stoder an Indd Striften oa hensalder til Afguderi. fordi
han leerer flere Guder —- som Adventisterne, saaledes som
jeg har vist i min Beg.
5 For pna den en-soldiaste Maade at Vise baadc
Versensenheden og den personlige Forstel mellem Faderen
oa Sonnen og den Hellkgaand, stal jeg blot henvise til
Jesu Daabsdesaling i Math. 28, 19: »Do be nde dem
i Navnet Faderens og Sonnens og den Demg
aands.« —- »Navnet« som er Udtryt for Versen, er tun eet.
Ter slal itte die-bes- i tre, men i et »Navn·« Hvis er da
dette Itaan Det er Faderens, Sonnens og den Heilig
aands, stger Jesus-. Det er itte blot Faderens, ille blot
Sonnens og itte blot den Helligaands, men disse tre er
scrlles om det ene Navn, altsaa om det ene Versen. Lg
dette ene Navn er ilte Faderens for, i hojere eller anden
Forstano, end det er Sonnens og den Helligaands, og det
er itte Fadereng oa Sonnens sor, i hojere eller anden
For-stand, end det er den Helligaands; thi d-Esse tre er lige
stillede med Hensyn til det ene Navn. Pan den anden Side
er der ilte een, men tre Personen og det sænstilte Personen
Faderen, Sonnen og den Helligaand, Faderen er itle
Sonnen, itte den Helligaand, men Faden Sonnen er
itte Faderen og itte den Helligaand, men Son, og den
Helligaand er itle Faderen eller Sonnen, men den Hellig
aand. Men altsaa er der eet, og tun eet guddommeligt
Besen, og i dette ene og eneste guddommelige Ver-sen er
der tre, og tun tre guddommelige Personen Altsamrnen
.E fuldeste Overensstemmelse med den hellige Strift og den
luthersle Kittes Belendelse, som er ost as og grundet paa
Stristen.
«6. Naat dersor Adventisterne forhaaneL hvad de
talder ,,T«heologerneo Gudobegreb«, saa forhaaner de
Stristens llare Leere; thi itte dlsot er dette Begreb grundet
i Stristen og ost af denne, men det er det eneste Gros
begreo, som ers grundet paa Sttistem Dvis dersor Adven
tisterne hat et andet Gudsbegreb end dette, hat de en anden
Gud end Stristen. —- At de trods dette taler orn Stets
tens Uudgrundelighed og detes egen Villighed til at tro
Stristeno Leere om Gad, er tun Samt hen i Vejret, og en
gammel Udflugt, som Ketterne altid greb til, naar Sand
heden tom dem for nmr ind pwa Livet. Og om de tan san
not saa nmnge Priester i den lutherste Kirte til at snnge
med stg, det gor ttte Sagen hehre, men verne, da tun saa
mange stere er hildede i thdsarelse.
t
B. Om Dauben.
Den litt-berste Kitkes Leere:
»Hm Daasben letter de, at den et nsdvendig til Sa
lishelx og at gennem Dauben silbde Gut-Z Rande, pg
at Born stal Abs-, for at de, ved Dauben overantsvordebe
Gut-, stal af ham annammes til Naadr.
De fort-Immer Gendsbetne, sein fotkaster Darmwa
ben og paaftaat, at Born bliver salige uden Daab.« (»Den
augsbutgsle Konfessions 9. AttilleU
Adventismenö Leere:
Anmættning. For en Gangö Stle stal jeg
her give Ordet til ht. Christ-fan. Inst sial jeg ans-re
hans Ord om, hvad der staat i den augsburgste mitfes
stons 9. Atti-stel: ,,Luthetanetne tkoede i to hundrede
l —
»Aut, at alle sinua Bern, der døde uden Daub, var evig
sortabte (Det staar udtryttelig i den ungsburg
sie Konfesfivm 9. Artittel) Men det trosr de lutherfte
itte merk-« (Se ,,Sandhedens Gensvar«, Side 88—39.)
Ncevnte Artittels Ordlyd er unført torrett ovenfor, saa
entyver tun læse den og se, hvad der »udtryttelig«
staat i den. Nu vil jeg Vaere den Mund meget forsbundem
som tun vise mig, at der staar, enten ,,udtryttelig« eller
indirekte, i den augsiburgste Konsessions 9. Artiktel, eller
i nogen anden Artittel, eller has- noaen lutherst Later,
hvad Hr. Christian siger, »ui alle smaa Bern, sum dør udcn
Daub, er evig sorta·bte.« Nei, men det staar ,,udtryttelig«
i det Sincedestrift, som nævnte Herre har udgivet under
den pralende Tittel »Sundt)edens Gensvar«. Han har
derved givet et glimrende Etscinpel paa, hvad han forstaar
ved Sandhed, oa visi, hvilken Tillid man i det hele tun
faefte til, t,-«dad Adventisternes Snkgprcrditunter siger, oa
tivilten Forftand de har enten pua den hellige Siristg
eller den lntherste stirtes Lcere. Dog roser han sig af
at han med dei sagte har fort en stjnlt Sandhed for Ta »
gen: ,,Tt1i Sandheden er det eneste, der destaar paa Dom-H
meng Dag« («anførte Strifts Eide 40"). — Jsølge denne»
Regel irr det mer end ilde nd nied Hr. Christian, hvixsj
Domniens Tag for hain er merk end en Jiidbildniiia.
Lg dermed gaar vi til Adventisternes Leere oin DaabeiH
ifølge Hin Christiuns Fretiistkllinm ’
»Paa det twjest viatiae E·Dorasiiiaal: Hvem stal dø
beg? er Vibelenis ntvetydiae Zwar da dette: Den, der es
bteven mideroist; den, der trot; den, der omvender fixi:
den, der selo betender sin Tro; den, der felv beacrrer Dsaa
ben. Dis-se bibelste Betinaelser for Dauben bestemmer itts,
oni den, der inodtaaer Dauben, stal vcere 15 Aar eller 75
Aar; men eet aor de paa det ttaresie: de nninliggøsr al
Tro paa Varnedmiben. Epæddørng Daab er et ret Da slei
Ilienneftepaafnnd Den savner at Hiennnel i Gabs- Ord.
—-— — -- Der aiocg itte et enesfte Ord i den heilige Strift
oni, at Eliædbørn blev dobte eller stal dabei-. Barnedaa
den var fnldstcrndia fremmed for Apostleneg Aand ca
Haand og absolut utendt hos de sørste Kristne. Historie-«
bietet tlare Vidneizbnrd oin, at flerc Handrede Aar ben
randt ester Firiitnsz, for det at døbe Born bleo alminde
tiat« Cansprte Strifts Side RG—.":7) ,,.vail ten Betydnina
eier da Dauben? — —s — Dauben er et ydre Tean pai,
at Mennestet er død sra Si)nden, opstaaet til Kristns for
at blive indleinniet i Gndg Meniahed« tSide 8.7) ,,Hvad
Taabgmaaden angaar — — tror Adventifterne, at den
bestaar i, at den, der stal dobes , begruves, neddyppes i
Bandet en Gusta« s- Mde 5).). —
Til Stutning stal endnu tun ansøres folgende Ord ai
He. Christian: ,,.lt beuge dir-se to hinanden modsatte
Ennsmaader itte tun viere torrette, behøver man itte at
anie opincertsoxn paa.« — Svar: Rej, det siger sig setr.
Nu toinnier det jo saa an paa, hvilten as dem, der er ret,
tet vil siac over-ensftennnende nied Striftcn. — Jeg stal
førit benholde niia til den anasburaste Konfegsions O.
Artittel. Den sigert
1. ,,Daaben er nødvendia til Zalia
he d.« Dette steninier suldtud med Striften, M artue
1 G, 16: Dro, som tror og bliver døbt, ftul blive salig;
men hvo, som Ette tror, stal fordesmme5. —- Hos Adventi
sterne, der har nedsat den tristne Daab til en blot Op
taaelsesstit i Meniaheden, hører man itte noget oin, at
Dauben er nødvendia til Zaliabsed Deriniod gør de
Finnster nied Mai-tue lis, itz, som de overfcrtter saalede5:
,,Hvo, som sinkst) tror oa tderncrst) bliver døbt, o. s. v«
CSe Or. Christiang Striit Side Pfi: Ferst Troen, siden
TsaadenJ Dei staat der, som entyvei tan se, itte et Ord om
i Martng 16, Its, der leerer, at Tro oa Daab er nødvendig
til Salighed, —- men itte bestemmer noqet anauaende de
reS Ratte-folge i Tiden. Men det er jo en notfom betendt
Saa, at Adventisterne tan itte lcese Stristen uden at
lasgae lidt til det, som strevet staar. ——
An mærtn i n g. Dauben er nødvendig, fordi Vor
Frelser hat «bundet os til den, itte saaledes, at han itte
felv tnnde frelse Paa unden Maude. Dei er gammel Lcrre
i Kirtem ogsaa i deii lutherste Hirte, at itte Mangel paa
Daub, men Foragt for Dauben er fordørnmelig. En saadan
Foraat ger, som betendt, Adventisterne sig styldig i, der
ladet deres Born votse sop som udebte, det er: som Hed
ninger. Frugterne derus viser sig notsoin allerede her i
Livet; thi det, et Menneste saur, tomnier han ogsaa til
at hie-ste.
2. «Gennem Dauben tilbydes Guds
N aa de« tfe 9. Artittel). Dette er ogsaa i suld Oder
engstemmelie med Stristen, som siger: ,,Efter sin Barm
hjertighed frelste han os ved Jgenfødelsens Bad og For
nyelsen i den Helligaand, o. s. v. (Titus Z, 5). »Han ren
sede den formedelsi Band-dabei ved Ordet« (Esph. 5, 26).
Jfølge disse Ord er der ingen Tvivt um, at Dauben er et
Naadeiniddel, som vgsaa den augsburgfte Konfesfvon leerer
i sin 5. Artittel: »Thi sved Ordet og Sakramenterne som
Midler gives den hemigaand·" Bilde nu nogen Umge
Hvilten Naade er det du, som tilbydes ved Dauben? sau
svarer den augsburgste Konsessison i tin 2. Artittel deWaa,
idet den siger, at Mennestene »genfsdes ved Dau
ben og den Helligaund.« Dette stennner suldtud
med Stristen, som siger, at den nyeFIdsel ster ved Band
og Aand (Joh. s, 5), og storn tulder Dauben Genfsdelsens
Bad tTiiaB Z, 5), og leerer, at Dauben frelser os (1 Pet.
s, 21). — Alle diöse Siedet gaar Adaentisterne tlogelig
udenvm, sordi de nemlig stuur deres elendige Daabslcere
saa tige i Ansigtet, som det vel er mutigt.
Anmcrtnina Det er interessant at here Dr.
Choistian sige: «Efter alt at dsmtng gisves der endnn nogle
Mennester, som tror pua den gamsle, kathalfte Leere om
,,Genfsdelse« i Duatbem Mien sandelig, af Mten latet
man den ttte.« — Dermed har han, uden at ville og uden
at vide det, givet den omtalte Leere det allerherligste Vidi
nesbyrd, som jeg herved vtl takte her-m for. Nævnte Leere
er siger hun, ,,gammel«, — uttsaa er den nichtsutte Leere
--— f. Eid. Adventifternes ,,ny«, hvilket vil sige fortasteliz
Derncest er Læren, siger Or. Christian, »katholst«·,
hviltet betyder atmindelig og antaget as og sbestemt for den
hele Kitte, den hele Jord, — uttsaa er ul anden Leere oxnzl
Dauben,f. Ets. Adventisternes, settepifb -—« »Men sande
ltg, us Bibelen leerer man den tite« . Svar: Nei, waari
man laJZr Bibelen som Dr. Christian og ligesindede, det ev
der Beviser not sor. Ellers tan man ttke nndgaa at leere·
af Bisbelem at Dauben er et Nasademiddel, Genfsdelsens
Bad, Jndgangen i Guds Ritze
Z. «Og at Born slal dø-bes« (9. Artitlel).
Ogsaa dette stemmer fuldtud med Stristen Se Herrens
Daabsbefaling i Math. 28, 19——20: »Gaar dersor hen
og gører alle Falk til mine Disc-Eple, idet J dober dem i
Navnet Faderens, Ssønnens og den Helligaands, og leerer
dem at holde alt det, jeg har befalet ederi Og se, jeg cr
ined eder alle Dage indtil Berdens Ende.« —- Her hat vi
J) en Besfaling, som omfatter alle Nationer — altsaa vg
saa Bernene 2) Befalinaen gaar ud paa Daab og Under-’
visning som Betingelse for at sblive Jesu Disciple —- alt
faa slal Børn ogsaa døbes, — saaledes som den lutherste
Kirte leerer.
Lg dette sidste saa meget mere sotn J) Børnene er født
«. Synd og Styld og as Naturen udensor Guds Rige og
Jesu S-amfund,«2) Dauben er Genfødelsens Bad og det
eneste GenfødelsesmiddeL som lan sblkve Børnene til Del,
og Z) Beinene er slikkede til at indgaa i Guds Rige, saa
de volsne for at tunne komme der, forst maa blive som
Bøm Bevi43: 1) ,,Af Naturen Bredens Børn'«, Eph. 2, Z;
L) Titus R, J; P-) Markus- 10, 14——15. Derfor er al sand
Taab efter sit Versen Barnedaab.
4. »Ist at de (det er Bernene«), ved Dauben over
antvordede til Gud, stal af ham annammes til Naade.«
Terined er Barnedaabens Hensigt og Betydning udtalt.
Tette er atter i fuld Overensstemmelse med Stristen, som
laster: U at D a a b e n sie r i fegentlig ind i, til Sam
snnd med) den treeniae Guds Navn (Math. 28, 19lz
H) ai i Daaben forenes et Menneste med Kri
sstus ("Galat. ki, 27); It) at Dauben er et Naademiddel
til Genfødelse ise ovenfor).
» A n m ce r l n i n a. Efter saaledes at have fet, at
seen lutherste Fiirleg Daabslære er i suld Overensstemmelse
zmed Zilriftem sial vi stcente Hr. Clsristians Leere en Smule
Lpnnrsrtsomhed Jdet han taler ani, hvad han kalder
,,Daaben«s:i aandeliae Betydning«, siger han: »Daaben er
et ndre Tegn paa, at Mennestet er død fra Synden, op
staaet til Kristus for at blive indlemmet i Guds Menig
l)ed.« — Dette interessante Ztnlke Theologi viser os blandt
andet følgende: 1) at »a a ndelia« i Or. Christians
Mund betyder det samme som ,,billedligt«, »figurligt« o. l.,
hviliet vix-selig er Vcerd at incerte sig. Daaben er altsaa
en billedlig Handling. Og til denne billedlige Handling
bruger Adsventisterne alligevel Guds Nasvn, som vel altsaa
agsaa er billedligt, og ille nogen Virlelighed for dem.
Hvorledes man ian beuge Guds Navn til en billedlig
Handling af ean Opsindelse uden at tage det forfcengeligt,
lader jeg andre dømme om. 2) Men dette, at Daaben er
en billedlig Handlina, beviser blandt anbet, at Adventi
sterne endnu leber i det gamle Testamentes Tid med deres
iDaabslære, liaesom med deres Leere om Sabbaten. Det
lgamle Testamentes Tid var jo, som betendt, fuld asf billed
tliqe Handlinger, Osringek, Renselser o. s. v., o. f. v. Der
!imod har det nye Testamentes Tid de tilsvarende Virkelig
l)eder, saavidt jea forstaar mig Paa det. Z) Men Hi. Chri
stian hat med det saate bevist, at Adventismens Daab er
et bagvendt Team J Biibelen plejer Tegnet altid at gaa
forud for det, som derved skulde betegnes. Men ved Ad
ventisternes Daab gaar Virleligheden farud, og saa lommer
TTegnet humpende bagefter. Men en saadan bagvendt
»T«heoloai gendrivee sig selv fra Ende til anden. 4) End-—
’nu sial jeg tun bemerkte, at Adventisterne med deres Tenn
lcere anaaaende Dauben, sor at være lonsetsvent, burde døbe
HSspcedbørn og ilie Votsne. De antager jo itte, at et Barn
jlan aenfødes i Dauben, liaesom de nægter, at der er Gen
Ifødelfe i Daaben. Nu bel, men idet de døbte Speedbønh
ttunde de jo dog betegne, at diese stulde afdø fra Synden
»o. s. v. Saa opnaaede de tillige for deres eget Bedient
mende, at Tegnet tom til at gaa forud sor Virlelighseden,
og var for saa vidi i Obevensstemmelfe med Bi«belen. Jeg
tillader mig at henstille disse Tanter til He. Christian-S
alvorlige Overvejelse, for jeg er ked as at se en saa viel
soni Mund gaa baglcengs. Derncest vender di tilbage til
den st· Artittel i den augsburgste Konfession.
5. ,,De fotdømmer Generne, som forlaster Bar
nedaaben og paastaar, at Bsørn blsiver salige uden Daab.«
Dette er atter i fuld Overensstemmelse med den hellige
Strift, som sorbander saadanne, der lærer tin-ad den hel
lige Strift. Se G ala t. 1, 8——9: ,,Men dersom endog
tvi eller en Engel fra Himlen prædilede eder Evangelium
IanderledeT end vi bar prædilet eder det, han -vcere en
JFotbandelse Som jeg sagde, saa siger jeg nu igen:
dersotn nogen prcediler eder Evangelium anderledes,
end J har annammet det, han vcere en Forbandelse.« —
Men nu henhøter jo, som «belendt, Akdventisterne til Gen
døbetne, der med deres Tegnlcm om Dauben, som ovenfor
bist, i alle Stytler er uenige med og imsod den hellige
Slrist, og as den Gtsund maa enhver Lutheraner fordsmme
der-es Leere, samtidig med at han as Hiertet maa bede om
deres Omvendelse til den evangeliste Sand-heb, fn det er
for silbe. »Thi Sandheden er det eneste, der bestaar paa
Dommens Dag.« Blot dog »dr. Christian vilde be
tænte det!
Dei vcm mig tilladt her at behandle et særdeleö in
teressant Emne, som jeg tilladet smig at bencevne:
Hr. c. H. Christian som Historiker.
Vi begynder atter med hans stønne Ord: »Saredhe
den er det eneste, der Idestaar paa Dommens Dag.« Og
dernæst «vil vi anders-ge, om det, han udgiver for sin Laste,
ek Sandhed. Vi stal tage hans Paastande for os Punkt
for Punkt:
1. »Varnedaaben er shelt Odenfor BiObelem Der
give-Z ikke et enesie Otd i den hellige Skrift om, at Sperb
Iwkn blev dsbte eller stal Ws.« Disse Otd er ikke ti!
at jage fejl af.
Da Or. Christian synes at svaete saa streckt optaget af,
hvad der ikke staat i Bibelem skal jeg tillade mig til en
Begyndelse at gøte ham opmcerkssom paa, hvad der heller
ikle staat i Mbelem og jeg ,haa-bers, at efterfølgende Op
lysninger vil særlig interessere dam:
1) Der staat ikke et Ord i B.i.b«elen, en
ten direkte eller indirekte, om, at smaa
Born ilke stal holdes. — Og det er saake flemt
f -.
fot Adventistetne, som ikle dsber Bptn, men endvg omdybet
dem, det var døbte som M. Og det er meget fletnt sot
dein ogsaa af en anden Grund; thi da saadant Forbud
manglet, maa det antages, at Apostlene, der selv vat ind
lemmede i Guds Menighed ved Omstcevelsen, da de var 8
Dage gamle, vilde optage Bsrn i den kristne Menighed
ded Daaben, der jo, ifsølge Biibelens Vidnesibhrd, i den
ttistne Kirke et ttaadt i Omskcetelsens Sted; saaledes som
jeg hat bsevist det i min Bog »Om og imod Adventismen«.
Gendøbetne soribyder altsaa, hvad Bibelen itke hat fotbudt,
og saadant høret itte til den Sandhed, der bestaar paa
Dommens Dag.
2) Der staat heller iikle i Bibelen no
gen udttykkelig Befaling om, at stindet slal ds
«bes. Oa det kan bevises, at det, as den Grund, har
vaetet eaensindige Petsioney som vilde have Dauben ind
sttænlet til det mandlige Køn alene, da Omstaeitelsem som
jo er Daubens Fotbillede, ille blev udføtt paa Kvinder.
tSe Joh. Gethard: Loci 18. Bänd, Side 348 og folgende,
lPreuss Udaave.) ·— Jeg henstillet til Adventisterne at
ovetvejr, am det, isølge detcs Ptincippet, er tigtigt at døbe
istinden da en udtrykkelig Besaling detom savnes i
JBibelen
:-3) Der findcs heller ikke i Bibelen nogen udttykkelig
iBefalina om, at Ht. L. H. Christian skulde døbes, langt
mindre da, at han skulde gendøbez som han forinrodentlig
er bleven. Oa ifølge hans egne Otd lan faadant, som
man itle hat Besaling om i Bibelen, jo ikke vaete ret.
4) Der staat heller ikke i Bibelen et Otd om, at den,
som er døsdt i Vand og i den tteenige Guds Navn, stal
døbes iaen, faaledes som Adventisterne gør. Men der staat
aanske meaet om, at saadant er den stammeligste Misbtug
baade as Vandet og den tteenige Guds Na«vn, paa samme
Maade som Mened et det. Det er- derfor en sarlig Sag
for Adventistetne at tale alt sot højt om, hvad det itke
staat i Bibel-In Hvis Hr. Christian imidlettid skulde ønsle
videre Oplysning i den Retning, kan jeg ntaasie vaere liam
til Tjenefte, men slal her tun slutte med at sige, at hele
Adventismen hvilet paa det, som ikke staat i Bibelen.
Vi sksal detnaest bedømme Ht. Christians ovenanførte
Paastande ded, hvad det staat i Bibelen.
1) Der staat i Bäbelen i Math. 28, 19—20
en Befaling om, at alle Folleslag skal dabes og oplcetes
for at blive Jesu D··rsciple. Nu ovetlades det til Adventt
sterne at bevise, at Smaasbøtn ilke høret med til en Nation,
iom de itke tages med paa Mandtalslisterne, o. s. v. —
Jnsdtil dette Bevis er levetet, vil vi, som den lristne Kitle
hidtil, døbe vote Bsørn i den tteenige Guds Navn. —
2) Der staat i Bibelen, at paa den føtste
Pinsedaa, da den søtste kristne Dackbshandling fandt Sted,
JVat Bsørn ikte Udelullet; thi Peter sagde til Follet: «Esder
Zog edets Bøtn høret Forjcettelsen til.'« Og da Var Talen
"netop om Dauben (se Ap. Gek. 2, 88——39). Dktte Ord
as Olpostelen Inaa lyde meget kedeligt i Adventisternes
Øten, da det slaat detes Tegnlcere om Daaben tun for
voksne lige i Synet.
Pi) Der staat i Bisbelen, at Apostlene døbte hele Hase
lellet Fiainkliet). —- Se Ap. Get. 10, 24 og 48: Kome
lius’s Has. Ap. Get. 16, 33: Fcengselsvogteten og
;hans Familie. Se ogsaa Ap. Get. 18, 8; 1 Kor. 1, 16. —
iNu stulde Adventistetne pcent bevise os, at der ikke vat
iSmciiisiHm i alle diese Hufe, inden de sikigek an for hisji
iop om, at det ikte i Bibelen tales otn smaa Børns Daab.
jSpecieIt anrief-ans Hk. Christian at anders-ge de auf-sie
og lignende Siedet i Sktisten.
4) Der staat i Striften, at alle Medlemtner af de
»a·postolisle Menigheder var døtbte. Dette, som egentlig et
Iselvsaat, lasres tydeligt i Otd som disse: »Vi et jo alle
idpbte i sen Aaiid til at vom et Leg-me, hvad heller vi er
i Jeder ellet Gtceket eller Treelle eller sti« (1 Kot. 12, 18).
Men nu staat der tillige i «Sttristen, at der vat Born i de
apostoliske Meniaheder. »J Verm lydet edets Forceldre
i Herren; thi dette et ret« (Eph. 6, 1.). Se ogsaa Col.
is, 20. »Jeg slrivet til edet, mine Born! Thi edets Syri
der et sotladne fotmedelst hans Navn.« (1 Joh. 2, 12.)
Men var alle Medlemmet i de apostolisle Menighedet døbte,
og var Børn Medlemmet as de apostoliste Menighedey
ssaa følger jo detaf med Nødvendigshed, at det var Bat-ne
Idaasb i den apostolisle Tid.
5) Adventistetne sniger uden om dette ved at sige
»S· p a- d b ø t n«. Men selV denne detes Fcestning man
falde for Stristens klare Vidnesbhtdz thi det siger om
S p ae d b ø r n, at Guds Rige høret sasckdanne til (se Lu
kas 18, 15—-17). NB. Her et netop Tale om spæde
Born. Og Sttisten leerer-, at ingen lan indkomtne i Gudt
Rige uden ved Fødsfel as Band og Aand (Joh. Z, 5 , alt
saa heller ikle spcede Børm Dette et apostioltsl Lærr. Stal
vsi antage, at der et handlet est-et den i den apostvliste Tib?
A l t s a a : ogsaa naar vi undetssøget, hvad Bibelen
s iget, set det galt ud med Du Christians Paastandez
Sandhed. Alligevel indtsmsmet han, at det tun er Sand
heden, der bestaar paa Dommens Dag.
Optik-MO- «
Gode Bøger, som anbefales:
Mitjam Roieubanm. s. syst-ais- kks ims- Mk.
125 Sidet, i VII-flos, II caus, minim- 0 W.
Mattyren i St. Undrews. s- puk- sp u- Mc
Kitkr. VI Ader, iDmIlag V Guts, Minute- O Guts
Martyrerne i den lntherike Sitte. W sk.
Tyfl M imu Cis-h Mundes i Mk O Mit
Bett Hut. c- qekims M i- WTQ su
smekim um one-. It ius- M p- M so
via-. was-. Ist-, site same-, us.
Diu Bruders Bind. usw«-is- issw s-«
Orienter fsnssends is Mmsfcst Ist VIII U I- I
Mavien. m one-, tot-Its « Ist-.
Decken cc mit Skjclv. s- pmsisp ng i
Itistelige Dis i Mut-I- M C» i VII. U, VII. M
sagst les-des perfoka Berufs-am bit-es indlendt tumme
med West-ausgen- anasshsc mobtapee so.-s- Essai-Its
Danish Luther-m Publishing Hanf-, Bleib-. Nebras
