Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 16, 1905, Page 3, Image 3
1 ( Kontra Adventismen i; (Af P. S. Big.) (Fortsat.) Z. As Punkt Z og 4 stemgaar, at AdventH sterne mener, at fordi Sonnen er fodt af Faderen, derfor er han yngre end Foderen og Faderen forud for horn. Med andre Ord: Vi moder her det gamsle tætterste Stag ord: »Der var engana, da Sonnen itte -var«, som har spillet en stor Rolle i Kirtens Historie. Her er vi ved et nyt Bevis paa Adventissternes materialististe Stristopsat telse. De tager Begrebet Fodsel og overtforer det sra de mennestelige Forhold paa de guddommelige og slutter som saa: Lligesom den, der soder, er forend den, der sodeö, saaledes er Faderen forud for Sonnen. —- Men hvis denne Tante fores til Ende, bliver den bespottelig. Tværtimod Tiger-oh Er Faderen edig, saa er Sonnen det ogsaa; thä ban er itte Fader uden Sonnen. Og er Faderen eoig, saa er den Helligaand det ogsaa; thi den udgaar fra Faden-n Og er Faderen Gud, saaer Sonnen det ogsaa; tbi nun er Son lige saa længe, som Faderen er Faden Og ligesaa rned den Helliaaand Naar vi dersor siger, ak Fd er· den forste Person i Treenigheden, saa snener oj :tte der-· med den sorste enten i Tid, Vsæsrdighed eller Mant, men i Orden. Og paa samme Bis er Sonnen der anden on Aanden den tredje Person. — Nnar dikse Sandheder holde-:- Adrentisterne for Zie, faar de traolt med at anfere Steder som J o h. 1 4, 28: »Faderen er storre end jeg«. Tet er en gammel Udslugt as Kcetterne, som Jldsoentisterne maaste itte hat nogen Anelse our, idet de neuer, at saa dant er deres egen snilde Opsindelse. J I l)· 14, 22 er talt af Sonnen i Kodet, i hans Fornedrelsessilltasrd, og derfor detender den lutherste Kirte In-: Sonnen, at han er »li; Faderen ester sin gnddommeliae Natur« rzngere end Faderen ester sin mennestelige Rate-Es Ise det atl).1n1sunste Smrkbols s-- og er atter i fuld Odercnöftennnelse med Stristen. Der er en ain wert-net Regel sor Strrftens FortoltninkL som lnder sa.1teo-:3. »Lsra Mærte nl Sted, Ttd og Satnrnenhasng, —- og alt i Strifren er ret cg i Loerengstemmelse med sig fett-T —- Dersom Adoencisterne bar-de fntat denne Ren-L Jn: Te altij to::.xnen ttl F:r ncrgtelsen as den treinine Ind. 4. As P u n tt f; i Adventismens Lcere tse ovenfort fremgaar, at Enbeden mellem Faderen og Sonnen er den saatnldte mornlste Enhed, som Or. Matteson siger: ,,de er find-kommen eniae i dereg Raad og Vcrrl —- — i bete-J Planet og Ratatter.« Deti er den luthersle Kirte entg. Men Uenigheden sremtommer, idet Adventksterne Paastanr, at det er den eneste Enhed mellern Faderen og Sonnen; thi dereo Enhed er forst og sremrnest Enhed i Versen. Sonnen er sodt as Faderens Versen, er af sarnme Versen som Fa deren. Ellers tunde han jo itte vcere Faderens enbaarne Son, hans eaen Son, hans eneste Son, som Stristen Tiger. Se Joh. 1, 18; 3, 16; Rom. 8, 32. Faderen er itte Gud i hojere eller anden Forstand end Sonnen og den Helliaaand, som ooensor vist, og den, som leerer det, stoder an Indd Striften oa hensalder til Afguderi. fordi han leerer flere Guder —- som Adventisterne, saaledes som jeg har vist i min Beg. 5 For pna den en-soldiaste Maade at Vise baadc Versensenheden og den personlige Forstel mellem Faderen oa Sonnen og den Hellkgaand, stal jeg blot henvise til Jesu Daabsdesaling i Math. 28, 19: »Do be nde dem i Navnet Faderens og Sonnens og den Demg aands.« —- »Navnet« som er Udtryt for Versen, er tun eet. Ter slal itte die-bes- i tre, men i et »Navn·« Hvis er da dette Itaan Det er Faderens, Sonnens og den Heilig aands, stger Jesus-. Det er itte blot Faderens, ille blot Sonnens og itte blot den Helligaands, men disse tre er scrlles om det ene Navn, altsaa om det ene Versen. Lg dette ene Navn er ilte Faderens for, i hojere eller anden Forstano, end det er Sonnens og den Helligaands, og det er itte Fadereng oa Sonnens sor, i hojere eller anden For-stand, end det er den Helligaands; thi d-Esse tre er lige stillede med Hensyn til det ene Navn. Pan den anden Side er der ilte een, men tre Personen og det sænstilte Personen Faderen, Sonnen og den Helligaand, Faderen er itle Sonnen, itte den Helligaand, men Faden Sonnen er itte Faderen og itte den Helligaand, men Son, og den Helligaand er itle Faderen eller Sonnen, men den Hellig aand. Men altsaa er der eet, og tun eet guddommeligt Besen, og i dette ene og eneste guddommelige Ver-sen er der tre, og tun tre guddommelige Personen Altsamrnen .E fuldeste Overensstemmelse med den hellige Strift og den luthersle Kittes Belendelse, som er ost as og grundet paa Stristen. «6. Naat dersor Adventisterne forhaaneL hvad de talder ,,T«heologerneo Gudobegreb«, saa forhaaner de Stristens llare Leere; thi itte dlsot er dette Begreb grundet i Stristen og ost af denne, men det er det eneste Gros begreo, som ers grundet paa Sttistem Dvis dersor Adven tisterne hat et andet Gudsbegreb end dette, hat de en anden Gud end Stristen. —- At de trods dette taler orn Stets tens Uudgrundelighed og detes egen Villighed til at tro Stristeno Leere om Gad, er tun Samt hen i Vejret, og en gammel Udflugt, som Ketterne altid greb til, naar Sand heden tom dem for nmr ind pwa Livet. Og om de tan san not saa nmnge Priester i den lutherste Kirte til at snnge med stg, det gor ttte Sagen hehre, men verne, da tun saa mange stere er hildede i thdsarelse. t B. Om Dauben. Den litt-berste Kitkes Leere: »Hm Daasben letter de, at den et nsdvendig til Sa lishelx og at gennem Dauben silbde Gut-Z Rande, pg at Born stal Abs-, for at de, ved Dauben overantsvordebe Gut-, stal af ham annammes til Naadr. De fort-Immer Gendsbetne, sein fotkaster Darmwa ben og paaftaat, at Born bliver salige uden Daab.« (»Den augsbutgsle Konfessions 9. AttilleU Adventismenö Leere: Anmættning. For en Gangö Stle stal jeg her give Ordet til ht. Christ-fan. Inst sial jeg ans-re hans Ord om, hvad der staat i den augsburgste mitfes stons 9. Atti-stel: ,,Luthetanetne tkoede i to hundrede l — »Aut, at alle sinua Bern, der døde uden Daub, var evig sortabte (Det staar udtryttelig i den ungsburg sie Konfesfivm 9. Artittel) Men det trosr de lutherfte itte merk-« (Se ,,Sandhedens Gensvar«, Side 88—39.) Ncevnte Artittels Ordlyd er unført torrett ovenfor, saa entyver tun læse den og se, hvad der »udtryttelig« staat i den. Nu vil jeg Vaere den Mund meget forsbundem som tun vise mig, at der staar, enten ,,udtryttelig« eller indirekte, i den augsiburgste Konsessions 9. Artiktel, eller i nogen anden Artittel, eller has- noaen lutherst Later, hvad Hr. Christian siger, »ui alle smaa Bern, sum dør udcn Daub, er evig sorta·bte.« Nei, men det staar ,,udtryttelig« i det Sincedestrift, som nævnte Herre har udgivet under den pralende Tittel »Sundt)edens Gensvar«. Han har derved givet et glimrende Etscinpel paa, hvad han forstaar ved Sandhed, oa visi, hvilken Tillid man i det hele tun faefte til, t,-«dad Adventisternes Snkgprcrditunter siger, oa tivilten Forftand de har enten pua den hellige Siristg eller den lntherste stirtes Lcere. Dog roser han sig af at han med dei sagte har fort en stjnlt Sandhed for Ta » gen: ,,Tt1i Sandheden er det eneste, der destaar paa Dom-H meng Dag« («anførte Strifts Eide 40"). — Jsølge denne» Regel irr det mer end ilde nd nied Hr. Christian, hvixsj Domniens Tag for hain er merk end en Jiidbildniiia. Lg dermed gaar vi til Adventisternes Leere oin DaabeiH ifølge Hin Christiuns Fretiistkllinm ’ »Paa det twjest viatiae E·Dorasiiiaal: Hvem stal dø beg? er Vibelenis ntvetydiae Zwar da dette: Den, der es bteven mideroist; den, der trot; den, der omvender fixi: den, der selo betender sin Tro; den, der felv beacrrer Dsaa ben. Dis-se bibelste Betinaelser for Dauben bestemmer itts, oni den, der inodtaaer Dauben, stal vcere 15 Aar eller 75 Aar; men eet aor de paa det ttaresie: de nninliggøsr al Tro paa Varnedmiben. Epæddørng Daab er et ret Da slei Ilienneftepaafnnd Den savner at Hiennnel i Gabs- Ord. —-— — -- Der aiocg itte et enesfte Ord i den heilige Strift oni, at Eliædbørn blev dobte eller stal dabei-. Barnedaa den var fnldstcrndia fremmed for Apostleneg Aand ca Haand og absolut utendt hos de sørste Kristne. Historie-« bietet tlare Vidneizbnrd oin, at flerc Handrede Aar ben randt ester Firiitnsz, for det at døbe Born bleo alminde tiat« Cansprte Strifts Side RG—.":7) ,,.vail ten Betydnina eier da Dauben? — —s — Dauben er et ydre Tean pai, at Mennestet er død sra Si)nden, opstaaet til Kristns for at blive indleinniet i Gndg Meniahed« tSide 8.7) ,,Hvad Taabgmaaden angaar — — tror Adventifterne, at den bestaar i, at den, der stal dobes , begruves, neddyppes i Bandet en Gusta« s- Mde 5).). — Til Stutning stal endnu tun ansøres folgende Ord ai He. Christian: ,,.lt beuge dir-se to hinanden modsatte Ennsmaader itte tun viere torrette, behøver man itte at anie opincertsoxn paa.« — Svar: Rej, det siger sig setr. Nu toinnier det jo saa an paa, hvilten as dem, der er ret, tet vil siac over-ensftennnende nied Striftcn. — Jeg stal førit benholde niia til den anasburaste Konfegsions O. Artittel. Den sigert 1. ,,Daaben er nødvendia til Zalia he d.« Dette steninier suldtud med Striften, M artue 1 G, 16: Dro, som tror og bliver døbt, ftul blive salig; men hvo, som Ette tror, stal fordesmme5. —- Hos Adventi sterne, der har nedsat den tristne Daab til en blot Op taaelsesstit i Meniaheden, hører man itte noget oin, at Dauben er nødvendia til Zaliabsed Deriniod gør de Finnster nied Mai-tue lis, itz, som de overfcrtter saalede5: ,,Hvo, som sinkst) tror oa tderncrst) bliver døbt, o. s. v« CSe Or. Christiang Striit Side Pfi: Ferst Troen, siden TsaadenJ Dei staat der, som entyvei tan se, itte et Ord om i Martng 16, Its, der leerer, at Tro oa Daab er nødvendig til Salighed, —- men itte bestemmer noqet anauaende de reS Ratte-folge i Tiden. Men det er jo en notfom betendt Saa, at Adventisterne tan itte lcese Stristen uden at lasgae lidt til det, som strevet staar. —— An mærtn i n g. Dauben er nødvendig, fordi Vor Frelser hat «bundet os til den, itte saaledes, at han itte felv tnnde frelse Paa unden Maude. Dei er gammel Lcrre i Kirtem ogsaa i deii lutherste Hirte, at itte Mangel paa Daub, men Foragt for Dauben er fordørnmelig. En saadan Foraat ger, som betendt, Adventisterne sig styldig i, der ladet deres Born votse sop som udebte, det er: som Hed ninger. Frugterne derus viser sig notsoin allerede her i Livet; thi det, et Menneste saur, tomnier han ogsaa til at hie-ste. 2. «Gennem Dauben tilbydes Guds N aa de« tfe 9. Artittel). Dette er ogsaa i suld Oder engstemmelie med Stristen, som siger: ,,Efter sin Barm hjertighed frelste han os ved Jgenfødelsens Bad og For nyelsen i den Helligaand, o. s. v. (Titus Z, 5). »Han ren sede den formedelsi Band-dabei ved Ordet« (Esph. 5, 26). Jfølge disse Ord er der ingen Tvivt um, at Dauben er et Naadeiniddel, som vgsaa den augsburgfte Konfesfvon leerer i sin 5. Artittel: »Thi sved Ordet og Sakramenterne som Midler gives den hemigaand·" Bilde nu nogen Umge Hvilten Naade er det du, som tilbydes ved Dauben? sau svarer den augsburgste Konsessison i tin 2. Artittel deWaa, idet den siger, at Mennestene »genfsdes ved Dau ben og den Helligaund.« Dette stennner suldtud med Stristen, som siger, at den nyeFIdsel ster ved Band og Aand (Joh. s, 5), og storn tulder Dauben Genfsdelsens Bad tTiiaB Z, 5), og leerer, at Dauben frelser os (1 Pet. s, 21). — Alle diöse Siedet gaar Adaentisterne tlogelig udenvm, sordi de nemlig stuur deres elendige Daabslcere saa tige i Ansigtet, som det vel er mutigt. Anmcrtnina Det er interessant at here Dr. Choistian sige: «Efter alt at dsmtng gisves der endnn nogle Mennester, som tror pua den gamsle, kathalfte Leere om ,,Genfsdelse« i Duatbem Mien sandelig, af Mten latet man den ttte.« — Dermed har han, uden at ville og uden at vide det, givet den omtalte Leere det allerherligste Vidi nesbyrd, som jeg herved vtl takte her-m for. Nævnte Leere er siger hun, ,,gammel«, — uttsaa er den nichtsutte Leere --— f. Eid. Adventifternes ,,ny«, hvilket vil sige fortasteliz Derncest er Læren, siger Or. Christian, »katholst«·, hviltet betyder atmindelig og antaget as og sbestemt for den hele Kitte, den hele Jord, — uttsaa er ul anden Leere oxnzl Dauben,f. Ets. Adventisternes, settepifb -—« »Men sande ltg, us Bibelen leerer man den tite« . Svar: Nei, waari man laJZr Bibelen som Dr. Christian og ligesindede, det ev der Beviser not sor. Ellers tan man ttke nndgaa at leere· af Bisbelem at Dauben er et Nasademiddel, Genfsdelsens Bad, Jndgangen i Guds Ritze Z. «Og at Born slal dø-bes« (9. Artitlel). Ogsaa dette stemmer fuldtud med Stristen Se Herrens Daabsbefaling i Math. 28, 19——20: »Gaar dersor hen og gører alle Falk til mine Disc-Eple, idet J dober dem i Navnet Faderens, Ssønnens og den Helligaands, og leerer dem at holde alt det, jeg har befalet ederi Og se, jeg cr ined eder alle Dage indtil Berdens Ende.« —- Her hat vi J) en Besfaling, som omfatter alle Nationer — altsaa vg saa Bernene 2) Befalinaen gaar ud paa Daab og Under-’ visning som Betingelse for at sblive Jesu Disciple —- alt faa slal Børn ogsaa døbes, — saaledes som den lutherste Kirte leerer. Lg dette sidste saa meget mere sotn J) Børnene er født «. Synd og Styld og as Naturen udensor Guds Rige og Jesu S-amfund,«2) Dauben er Genfødelsens Bad og det eneste GenfødelsesmiddeL som lan sblkve Børnene til Del, og Z) Beinene er slikkede til at indgaa i Guds Rige, saa de volsne for at tunne komme der, forst maa blive som Bøm Bevi43: 1) ,,Af Naturen Bredens Børn'«, Eph. 2, Z; L) Titus R, J; P-) Markus- 10, 14——15. Derfor er al sand Taab efter sit Versen Barnedaab. 4. »Ist at de (det er Bernene«), ved Dauben over antvordede til Gud, stal af ham annammes til Naade.« Terined er Barnedaabens Hensigt og Betydning udtalt. Tette er atter i fuld Overensstemmelse med Stristen, som laster: U at D a a b e n sie r i fegentlig ind i, til Sam snnd med) den treeniae Guds Navn (Math. 28, 19lz H) ai i Daaben forenes et Menneste med Kri sstus ("Galat. ki, 27); It) at Dauben er et Naademiddel til Genfødelse ise ovenfor). » A n m ce r l n i n a. Efter saaledes at have fet, at seen lutherste Fiirleg Daabslære er i suld Overensstemmelse zmed Zilriftem sial vi stcente Hr. Clsristians Leere en Smule Lpnnrsrtsomhed Jdet han taler ani, hvad han kalder ,,Daaben«s:i aandeliae Betydning«, siger han: »Daaben er et ndre Tegn paa, at Mennestet er død fra Synden, op staaet til Kristus for at blive indlemmet i Guds Menig l)ed.« — Dette interessante Ztnlke Theologi viser os blandt andet følgende: 1) at »a a ndelia« i Or. Christians Mund betyder det samme som ,,billedligt«, »figurligt« o. l., hviliet vix-selig er Vcerd at incerte sig. Daaben er altsaa en billedlig Handling. Og til denne billedlige Handling bruger Adsventisterne alligevel Guds Nasvn, som vel altsaa agsaa er billedligt, og ille nogen Virlelighed for dem. Hvorledes man ian beuge Guds Navn til en billedlig Handling af ean Opsindelse uden at tage det forfcengeligt, lader jeg andre dømme om. 2) Men dette, at Daaben er en billedlig Handlina, beviser blandt anbet, at Adventi sterne endnu leber i det gamle Testamentes Tid med deres iDaabslære, liaesom med deres Leere om Sabbaten. Det lgamle Testamentes Tid var jo, som betendt, fuld asf billed tliqe Handlinger, Osringek, Renselser o. s. v., o. f. v. Der !imod har det nye Testamentes Tid de tilsvarende Virkelig l)eder, saavidt jea forstaar mig Paa det. Z) Men Hi. Chri stian hat med det saate bevist, at Adventismens Daab er et bagvendt Team J Biibelen plejer Tegnet altid at gaa forud for det, som derved skulde betegnes. Men ved Ad ventisternes Daab gaar Virleligheden farud, og saa lommer TTegnet humpende bagefter. Men en saadan bagvendt »T«heoloai gendrivee sig selv fra Ende til anden. 4) End-— ’nu sial jeg tun bemerkte, at Adventisterne med deres Tenn lcere anaaaende Dauben, sor at være lonsetsvent, burde døbe HSspcedbørn og ilie Votsne. De antager jo itte, at et Barn jlan aenfødes i Dauben, liaesom de nægter, at der er Gen Ifødelfe i Daaben. Nu bel, men idet de døbte Speedbønh ttunde de jo dog betegne, at diese stulde afdø fra Synden »o. s. v. Saa opnaaede de tillige for deres eget Bedient mende, at Tegnet tom til at gaa forud sor Virlelighseden, og var for saa vidi i Obevensstemmelfe med Bi«belen. Jeg tillader mig at henstille disse Tanter til He. Christian-S alvorlige Overvejelse, for jeg er ked as at se en saa viel soni Mund gaa baglcengs. Derncest vender di tilbage til den st· Artittel i den augsburgste Konfession. 5. ,,De fotdømmer Generne, som forlaster Bar nedaaben og paastaar, at Bsørn blsiver salige uden Daab.« Dette er atter i fuld Overensstemmelse med den hellige Strift, som sorbander saadanne, der lærer tin-ad den hel lige Strift. Se G ala t. 1, 8——9: ,,Men dersom endog tvi eller en Engel fra Himlen prædilede eder Evangelium IanderledeT end vi bar prædilet eder det, han -vcere en JFotbandelse Som jeg sagde, saa siger jeg nu igen: dersotn nogen prcediler eder Evangelium anderledes, end J har annammet det, han vcere en Forbandelse.« — Men nu henhøter jo, som «belendt, Akdventisterne til Gen døbetne, der med deres Tegnlcm om Dauben, som ovenfor bist, i alle Stytler er uenige med og imsod den hellige Slrist, og as den Gtsund maa enhver Lutheraner fordsmme der-es Leere, samtidig med at han as Hiertet maa bede om deres Omvendelse til den evangeliste Sand-heb, fn det er for silbe. »Thi Sandheden er det eneste, der bestaar paa Dommens Dag.« Blot dog »dr. Christian vilde be tænte det! Dei vcm mig tilladt her at behandle et særdeleö in teressant Emne, som jeg tilladet smig at bencevne: Hr. c. H. Christian som Historiker. Vi begynder atter med hans stønne Ord: »Saredhe den er det eneste, der Idestaar paa Dommens Dag.« Og dernæst «vil vi anders-ge, om det, han udgiver for sin Laste, ek Sandhed. Vi stal tage hans Paastande for os Punkt for Punkt: 1. »Varnedaaben er shelt Odenfor BiObelem Der give-Z ikke et enesie Otd i den hellige Skrift om, at Sperb Iwkn blev dsbte eller stal Ws.« Disse Otd er ikke ti! at jage fejl af. Da Or. Christian synes at svaete saa streckt optaget af, hvad der ikke staat i Bibelem skal jeg tillade mig til en Begyndelse at gøte ham opmcerkssom paa, hvad der heller ikle staat i Mbelem og jeg ,haa-bers, at efterfølgende Op lysninger vil særlig interessere dam: 1) Der staat ikke et Ord i B.i.b«elen, en ten direkte eller indirekte, om, at smaa Born ilke stal holdes. — Og det er saake flemt f -. fot Adventistetne, som ikle dsber Bptn, men endvg omdybet dem, det var døbte som M. Og det er meget fletnt sot dein ogsaa af en anden Grund; thi da saadant Forbud manglet, maa det antages, at Apostlene, der selv vat ind lemmede i Guds Menighed ved Omstcevelsen, da de var 8 Dage gamle, vilde optage Bsrn i den kristne Menighed ded Daaben, der jo, ifsølge Biibelens Vidnesibhrd, i den ttistne Kirke et ttaadt i Omskcetelsens Sted; saaledes som jeg hat bsevist det i min Bog »Om og imod Adventismen«. Gendøbetne soribyder altsaa, hvad Bibelen itke hat fotbudt, og saadant høret itte til den Sandhed, der bestaar paa Dommens Dag. 2) Der staat heller iikle i Bibelen no gen udttykkelig Befaling om, at stindet slal ds «bes. Oa det kan bevises, at det, as den Grund, har vaetet eaensindige Petsioney som vilde have Dauben ind sttænlet til det mandlige Køn alene, da Omstaeitelsem som jo er Daubens Fotbillede, ille blev udføtt paa Kvinder. tSe Joh. Gethard: Loci 18. Bänd, Side 348 og folgende, lPreuss Udaave.) ·— Jeg henstillet til Adventisterne at ovetvejr, am det, isølge detcs Ptincippet, er tigtigt at døbe istinden da en udtrykkelig Besaling detom savnes i JBibelen :-3) Der findcs heller ikke i Bibelen nogen udttykkelig iBefalina om, at Ht. L. H. Christian skulde døbes, langt mindre da, at han skulde gendøbez som han forinrodentlig er bleven. Oa ifølge hans egne Otd lan faadant, som man itle hat Besaling om i Bibelen, jo ikke vaete ret. 4) Der staat heller ikke i Bibelen et Otd om, at den, som er døsdt i Vand og i den tteenige Guds Navn, stal døbes iaen, faaledes som Adventisterne gør. Men der staat aanske meaet om, at saadant er den stammeligste Misbtug baade as Vandet og den tteenige Guds Na«vn, paa samme Maade som Mened et det. Det er- derfor en sarlig Sag for Adventistetne at tale alt sot højt om, hvad det itke staat i Bibel-In Hvis Hr. Christian imidlettid skulde ønsle videre Oplysning i den Retning, kan jeg ntaasie vaere liam til Tjenefte, men slal her tun slutte med at sige, at hele Adventismen hvilet paa det, som ikke staat i Bibelen. Vi sksal detnaest bedømme Ht. Christians ovenanførte Paastande ded, hvad det staat i Bibelen. 1) Der staat i Bäbelen i Math. 28, 19—20 en Befaling om, at alle Folleslag skal dabes og oplcetes for at blive Jesu D··rsciple. Nu ovetlades det til Adventt sterne at bevise, at Smaasbøtn ilke høret med til en Nation, iom de itke tages med paa Mandtalslisterne, o. s. v. — Jnsdtil dette Bevis er levetet, vil vi, som den lristne Kitle hidtil, døbe vote Bsørn i den tteenige Guds Navn. — 2) Der staat i Bibelen, at paa den føtste Pinsedaa, da den søtste kristne Dackbshandling fandt Sted, JVat Bsørn ikte Udelullet; thi Peter sagde til Follet: «Esder Zog edets Bøtn høret Forjcettelsen til.'« Og da Var Talen "netop om Dauben (se Ap. Gek. 2, 88——39). Dktte Ord as Olpostelen Inaa lyde meget kedeligt i Adventisternes Øten, da det slaat detes Tegnlcere om Daaben tun for voksne lige i Synet. Pi) Der staat i Bisbelen, at Apostlene døbte hele Hase lellet Fiainkliet). —- Se Ap. Get. 10, 24 og 48: Kome lius’s Has. Ap. Get. 16, 33: Fcengselsvogteten og ;hans Familie. Se ogsaa Ap. Get. 18, 8; 1 Kor. 1, 16. — iNu stulde Adventistetne pcent bevise os, at der ikke vat iSmciiisiHm i alle diese Hufe, inden de sikigek an for hisji iop om, at det ikte i Bibelen tales otn smaa Børns Daab. jSpecieIt anrief-ans Hk. Christian at anders-ge de auf-sie og lignende Siedet i Sktisten. 4) Der staat i Striften, at alle Medlemtner af de »a·postolisle Menigheder var døtbte. Dette, som egentlig et Iselvsaat, lasres tydeligt i Otd som disse: »Vi et jo alle idpbte i sen Aaiid til at vom et Leg-me, hvad heller vi er i Jeder ellet Gtceket eller Treelle eller sti« (1 Kot. 12, 18). Men nu staat der tillige i «Sttristen, at der vat Born i de apostoliske Meniaheder. »J Verm lydet edets Forceldre i Herren; thi dette et ret« (Eph. 6, 1.). Se ogsaa Col. is, 20. »Jeg slrivet til edet, mine Born! Thi edets Syri der et sotladne fotmedelst hans Navn.« (1 Joh. 2, 12.) Men var alle Medlemmet i de apostolisle Menighedet døbte, og var Børn Medlemmet as de apostoliste Menighedey ssaa følger jo detaf med Nødvendigshed, at det var Bat-ne Idaasb i den apostolisle Tid. 5) Adventistetne sniger uden om dette ved at sige »S· p a- d b ø t n«. Men selV denne detes Fcestning man falde for Stristens klare Vidnesbhtdz thi det siger om S p ae d b ø r n, at Guds Rige høret sasckdanne til (se Lu kas 18, 15—-17). NB. Her et netop Tale om spæde Born. Og Sttisten leerer-, at ingen lan indkomtne i Gudt Rige uden ved Fødsfel as Band og Aand (Joh. Z, 5 , alt saa heller ikle spcede Børm Dette et apostioltsl Lærr. Stal vsi antage, at der et handlet est-et den i den apostvliste Tib? A l t s a a : ogsaa naar vi undetssøget, hvad Bibelen s iget, set det galt ud med Du Christians Paastandez Sandhed. Alligevel indtsmsmet han, at det tun er Sand heden, der bestaar paa Dommens Dag. Optik-MO- « Gode Bøger, som anbefales: Mitjam Roieubanm. s. syst-ais- kks ims- Mk. 125 Sidet, i VII-flos, II caus, minim- 0 W. Mattyren i St. Undrews. s- puk- sp u- Mc Kitkr. VI Ader, iDmIlag V Guts, Minute- O Guts Martyrerne i den lntherike Sitte. W sk. Tyfl M imu Cis-h Mundes i Mk O Mit Bett Hut. c- qekims M i- WTQ su smekim um one-. It ius- M p- M so via-. was-. Ist-, site same-, us. Diu Bruders Bind. usw«-is- issw s-« Orienter fsnssends is Mmsfcst Ist VIII U I- I Mavien. m one-, tot-Its « Ist-. Decken cc mit Skjclv. s- pmsisp ng i Itistelige Dis i Mut-I- M C» i VII. U, VII. M sagst les-des perfoka Berufs-am bit-es indlendt tumme med West-ausgen- anasshsc mobtapee so.-s- Essai-Its Danish Luther-m Publishing Hanf-, Bleib-. Nebras