Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 12, 1905)
JohanneSFalk Roman i tso Dele, af H. F. Etv ald. (Fottsat). Ferste Del. »De sagde selv,« svarede Olivia, idet hun saa Jo hannes tætt ind i Øjet, ,,at Tro er en Gave; altsaa tan jeg itte give mig den selv.« »Rigtig! Men den vil sittert blive Dem tilbudt, hvis det itte allerede er stet, og naar det ster, da hnst, hvad jeg bar sagt Dem, on grib til!« Hatt sagde dette med en Jnderlighed og Banne, som; var et stort Bevig Paa hans Kærligbed til hende, enl Krerlighed, som sortnaaede nllerede dengang i entelte list-; telige Ljelililte at have sig over jordkst Strøbelighed og Zinsselsenss Bitterhed; nten hnn saa tun religiøs Fam tiisme deri, og det stødte hende bott. Dei nnede hende tnn lidet, at han i denne alvorlige Satntale tillige wil tanrlint havde spat et Vcern mod den Lidenstab, der gkerede i bang- Vryst, og som han af lnete end een Grund mente at tsnrde tastnnie Dei lnltedes ha g der var Fred pan lmns Aasnn, da han atter satteMden i Bevægelse, og de i Tavshed roede mad Land. Hnn blev det var; hnn tnindedes, at hnn aldrig hos ham havde set andet, end twad der var gebt, ccsdelt, rent, og foretotn det l)ende end, at hnns ÆrlIxWed cg Lprintixx txed undertiden ndartede til Etarphed og Hettfnnslngbed, sna txtrde hnn bog itte tvivle Din, at tsan tnente det subt. Hun lsetvnnn det lille Opror, Zacntalen haode fretntaädt E hendeiz Einkl, Stnsmrn sorsnandt fta hendes Bande, txt ltun sende nied et Ztnil: »Im vil jeg note Bod, fordi jeg forleden bao Dein oxn s.t imme; jeg vil synge en Sang for Dein, hois Te vil tun-: til Tatte.« »Bei var Ret!« svarede ban, idet han atter tsvilefe rast Jlarerne ,,intet e: saa smntt sont Sang paa Seen; knen jezi nil ogsaa vcere lidt nied.« Te sang da en lille Sang fannnen, og Tonefne naaere Rossen-, lioor de, nden at bemerkte det, havde en Tilhører. Qljkia hnode en gro, tlar Eopran, tnen den lnnde itte innale sia n:ed den Vettlan·cx, der var nedlggt i Johannes Jnlli Ztctnmr. En af hanc- cZenner sngde ennang, et en Tenor sont haan var mange Penge verrdx tnen Sang snalen var scrngslet i et sonnt Bryst og lod sig sjcrtden bere. Denne Aften —- den sidste Gang forlang Tid —« sann han tned Jnderlighed og Varme. Deres Stenimer smeltede samtnen, og Fred og Hartnoni scenlede sig i deresI Hjetter. Han lseonrede trofast Erindringen om denne’ Astenx tnen bnn glemte den hurtigt, thi Fred oar ilte det, tendeii nnge Hierte higede ester. J Da den sidste Tone dode hen, og hun saa op, for cndredes plndseligt Udtrnttet i hendes Aasnn, idet en bis Uro bemergtigcde sig l)ende. Te var neer ved Land, dog itte ved Sandbcrtgaards Heide, da Johannes havde for trnttet at lande ved Kosten lidt Vesi for den, der lsvor bang Vnad plejede at liage. Linn san E«..tet, da han vendte Rkltlgen til, men hnn opDanede stratö en statelin Nntter vaa en smnt Heft, sont boldt liae nede oed Spen, idet Hesten utcmlmodigt strabede i Zandei. Han var civiltlædt, stønt den tasttnapspede blaa Fratte havde et militcrrt Snit og fremhceoede hans snintte Etabning. Hang Ansigtstrcrt Var renelmæssige on marterede, Rassen fint bøjet; hans mørtebrune Line bavde et drisiigt Udtrnt, og et sirligt, mørtt Mundstcezn der prndede lsans Overlcebe, gav heim det niandige Uds feende, som behaaede Kvinderne saa vel. Enten dette nn Zoj eller itte, saa nicertede man snart, at man havde en Mond for sin, der var fnldtonnnen Herre over sit Legeme og sin Mimit on forstod at frembringe netop den Virt ning, sont tan ved sin Fremtrceden tilsigtede. —- Alexig Eichstedt havde itte for intet fra sin tidlige Ungdom bevcenet sig paa Verdens store Stueplads, og han havde leert, at sor at hcevde sig en Plads der, gælder det langt mere at snne5, end at verre. Da Olivia, medens Johannes fort-jede Baaden, ad Btoen ncertnede sig til hom, hilste han hende paa en saa æebedig og betegnende Monde, at det bragte Blodet op i hendeg Kinder, og det sartastiste Smil paa hans Læber suldendte hendes Fowirring· »Det glcrder mig, Froten,« sagde han, idet han blot tede sit Hoved, «at jeg dog sit hilft paa Dem.« »Kommet De fra Sandbætgaard, Hr. Kammer junter?« spurgte Olivia, idet hnn hurtigt genvandt sin Fatning. »Ja, men jeg havde itte Lytten med mig i Dag. Ju stitsraaden var redet ud, og de unge Damer i Stoven. Hulets Væ.rtinde, Justitsraadens verdige Spfter « vedblev han med et Smil, ,,gjorde sit yderste med at toetorte mig Tibem indtil Frsten Helga tom med den forutkliaende Melding, at De, Frsten Frei, var bleven borte sor hende i Stoven.« »Ja," svarede Olivia, idet hun flog Dinene ned for det fyrige Blit, der hvilede paa hende, ,,jeg git vildz men en god Stierne fette mig ned til Seen og til He. Sack« »Jeg ser det; og De bar smrtnet lidt om sammen i den stsnne Natur? Jeg harte nylig, hvor smutt De sang. Ja De, Falt,« sagde han til Johannes, idet han tun singttgt gengceldte hans Hitsen, «hat jv altid veret en Ven crf Ästende Macnestin og att, hvad der er satt.« »Saatncend!« soaeede Johannes toldblvdtgt, tdet han saa paa Alexis Eichstedt med et Blit, sont ttte behagede denne. »Det vtl bewlige Damerne paa Sandbættgaard me get atter at se Dem i god Behold,« sagde Gchsiedt til Oltvia, tdet han bekstte sin hests Silbe med Sporen; derpaa bit-sie han hende ærbsdtgt, gav besten Tsflen og red sin Bei i starpt Trav. »Von var verd,« sagt-e Otievta med en Mine, som baade var stætnnsi og tret-M »Uden Deile spaeede Johannes, «og han viste det pas en Mande, fom det anstaar en Dtplomah det vtl sige, trods at Jagttagelse af Formen, soa uforftanmet sont MUUCE.« Jes »Donv havde dog nagen Grund ttl at vcre Mt,« tagde Vltvten idet de fulgtes ad heut-d Vejen til Saat-bett t — gaarb; »jeg erindrer nu, at han forleden paa en Maabe meldte sig til Justitstaaben til i Mien.« ,,Og det erindrer De førft nu?« spurgte Johannes i en fornsjet Tone Olioia tav i nogle Øjeblille; derpaa sagbe hun: »Jeg hører til min Forunbring, at De og Kammer junker Eichstebt hat tendt hinanben nøje i sin Tib; han var jo enbog Deres Legetainmerat i Drengesaarene; den gang var De bus; han fortalte mig bet selv foeleben.« »Gjorbe han bet? Ja, bet er sandt nost; men ben gang tenbte vi itle hinanben rigtig enbnu.« »Hvorledes slal jeg forstaa bet?« fpurgte Olivia, ibet hun alvorligt faa paa Johannes. »Vi pas-jede tun baarligt sammen,« svarede han efter et Lieblits Teven »De ved jo nol, at man ofte i sin Barnbom inblader sig paa Betenbtstaber, sorn maa mis lylles. Hans Faden Kammerhetre E«Echstebt, boebe pag sprste Sal til Gaben i den Gaarb, som tilhører Kammer lJerrens esvogery Majoren paa Kjeldsborgx min Moder boede i samine Gaarb i Baghuset, hvor vi havbe tre be fiedne Vierelier ——— som det heb fig tilleje; men jeg har en Anelfe om, at be var min Moder overlabt for intet. De lan noi taenie Dem, at der var en stor Afsianb mellein Familien paa forste Sal til Gaben og min Moder og jeg i de tre stnaa Varelser i Bagaaarben.« »Da onitalte Kammerjunker Eichftebi bog Dem meb »wegen Venligheb.« I ,,Han er en behagelig Mand og en smul Mand; lagde iDe Meer-le til ham, ba han red? Han fibder til Heft som en Kentaur.« »Det lydcr soin en State; De ringeagter ham.« ; »Jea rinqeagter ham? Nei, jeg frnater ham. Jan Her en lyitelig JJiand og en mirgtig Mand, snild,s1nul inbtagenbe, Majorens Adoptivspn og Arving til den Jord, )vi daglig tret-der paa· Førft Hufarossirer, øbet i alte ziegenilkge Farbiaheioeh saa Leaationgsetretosk i Paris-, hoor bans aanbelige Behcendigheb og selskabelige Talenier »er bleoen ubbannede, hørende til en privilegeret Familie og meb et stort Gobs i Vente — Lytkens flagne Vej liacier aaben for ham, han heb-ever blot at betrocde den; hbilken ksi nke er jeg itle ligeoverfor ham!« « »Er Te misnebelig paa ham?« ) »Man kunbe friites til at Vcere bet. Jeg spøaer Jille, Olivrla En stor Magt er neblagt i en saaban IManbs Haandz Hierterne aabner sig overalt for hain, liele Verben tilhører ham.« »He-ab toenter De da egentlia om benne lytlelige Mand? Sig rnig bei nu oprigtigt!« Johannes selte, at han allerebe havbe sagt for meget og indlabt sig for bybt; hans Dorn ftob Fare for at blive unberlendt som nartist, men alligevel styebe han heller ilke i dette pinlige Tilfcelde at sige, hvab han tcenite. »Hvis han ikte hat foranbret sta, siden jeg kenbte l)am, saa er dser itte meget Gobt oeb ham; jeg raaber enhver til at ooate sig for ham!« Johannes havde bog hørt not om ham til at formobe, at han itte havbe foeanbret fra. «Gub bevares!« ubbrød Qslivia meb en tvungen Lat ier, »han maa viere en faelig Person — hvis han itle har fonanbret sig.« Johannes fnntes ille at have nogen Følelse af, at hans Qrd innbe blive Genitanb for Sp-g; han beoarede urolteligt sin alvorlige Mine. »Og hans Onkel,Ma1oren« vebblev Olivia i den samme muntre Tone, ,,hvad tcenter De otn hom?« »Dein er en Habergmand og en Man-b meb Hierte.« »Naa,« sagde Olivia, ,,bet var da engang et goth Studsmaal!« ,,L"g,« fsjebe Johannes til, »De tan stole Paa, at bet aobe er lige san vel overvejet og Erligt ment soin det slette; men her stille-J vore Veje. Gobnat, Olivia!« « «Gobnat, Johannes,« soarebe hun meb en absprebi Mine, som om hun var stcerkt optagen af sine egne Tan ler. Oun git ad Landevejen til Sandbætgaard han op ab Stien, der sprte til hans Mobers Has. J. Kapitel. Den trange Sti Vejen gik tungt for Johannes opad mod hans Mo ders Qui-, innen glad Tanke gav hans Fod Binger, og dog var det hanå Fodselsdag, og hans Moder ventede darn. Det lille Hug, hvig lyse Mut stinnede ham i Mode gennem det mørke Lon, og som laa der saa idyl list og lunt, var det bog iskle hans Hiern, hans Asnl, hvor han kunde sijule sig for BerdenZ Gn Følelfe af, at det bog havde dette negative Fortrin, gteb hom, da han nost mede siq det, stondt han jo not vidfte, at der boede en aw lig Aanb i det. Nu var han i Haben, og der stod hans Moder i Demn, uiaalmobigt veniende hom. Hun var en smui og statelig Kvinde at se til, trods kyendes halvtredssindstyve Aar; hendes Holding tydede snmere paa en Dame cf -Stand, end en Ptcesteenke, uagtei hun kun var iarvelig sklcedtj hendes Haar bat rigt, stont lidt gnaosprængt, bendes smsrkegraa injne hat-de endnu meget af Ungdom mens Liv og Glaubs, og hendes Ansigisfarve var for hendes Alder ualmindelig frisiz hun var en smuk Kom, men i dette Øjeblik »vor Udtrytket i hendes Aasyn koldt og gnavent, og det vanzirede hende. »Hm-or bkiver du bog af, Johannes?« udbrød hun, da hun blev ham var. »Na hat jeg ventet paa Dig i over en Time med Teen og siddet og kedet mig.« l »Du hat Ret,« svarede Johannes roligt, idet han fulgte hende ind i den lille Dagligstue, »det var ikte ksnt af mig.« »Og saa gick du form-odentlig til Sanleard alligevel og lob mig sidde her alene?'« »Nei, det gjotde jeg bog Me; men hviltet nydeligt Bord, du der hat dækket!« Johannes sagde det for at form-je sin Moder; thi chcm billigede itke den efter deteö Kaar overdaadige An .tetning, han forefandt, og den Zirlighed, »der var an svendt detpaa, gfotde indet behageligt Jndtryk paa ham. —- han var en Ben caf Tarvelighed og fristedes til i de store Anstalter, der date gjorte, at se ligesom en Protestl .tnod hans egen Maade at vaere paa; thi han mindedesl tun altfor godt sorgelige Scener sra Fortiden, naar hansI salig Fader lod slige Bseoiser paa hans Msoders luksuriose Smsag gaa upaaagtede hen, og hun da, idet hun itke nden Grund opfattede hans Tavshed som Mis«billigelse,l ved sin Fsortrydelse sorstyrrede en hel Alstens Glcede. AtH shans Moder nu ikle havde gjort sig al denne Ulejlighedi blot for hans Styld, det var han temmelig oderbevisHl om, og det viste sig ogsaa strats, idet hun sagdex »Ja, jeg haode jo egentlig Ventet Gaster it Aften. Tet er underligt, at ilke engang Ølleaaard hat ersindret din Fødselgdag; det lxadsde vi doa not fortjent as hende, der enaang bar nndet saa meaet aodt i vsort Hu5.« leeaaard Fall. den samtne aamle Dame, hvem Alein Eichstedt nylig nede oed Seen havde benævnt ,,Justit:«-raadeng værdiae Softer,« og sont havde bestyret denne sin ynare Broders Hns, siden han bleo Enlemand, haode for manac Aar siden, i Jol)anne5’s Barndont oaeret hosis han«-I Furældre i ltjerstrnp Prcrstegaard, hvor hun( aansle opossrede sin for sin crldre Vroder, Johanneskj Faden og for sin Zoiacrinte Jnaeliorg ved at tage cns sior Pakt af Daaenss Belooerligheder paa sia og ovens i Fig-list maatte spille en Fredsmcrglersles utatnennnelkgel Rolle. Herfor fit hnn det tarveliae Gennceld as Husln ca Fede, som ofte sorbittredeg hende. Johannes var altsaa afajort as den Menina, at hans Moder og hanl rare i Tatneknmelighedggckld til Faster Lillegaard og ilte l onwendtx don edgtede han sig del sor at sige det »Men«, nedbleo Jngcborg Falk, »det var oasaa en liesnnderlia Jde as Dia, JolJanne-3, at din Fodselsdaa cndsklia ftnlde lsoldesz heininelin on naa faa stille as. Oadde rsi nn haft dem alle fra Zandbaslgcard her Ved vort Bord, det dilde Viere no,:et endet!« »««.l.ltaaltiret dilde Farbroder itle have oraget«, sagde Johannes- med et sämtl; »l)oille stelle Strebe Men ellersts « det er je itte saa lange sidcn, di havde dem her, og iea har en Anelse ent, at han den Aften tedede sig hjerte liat hos os.« Jngcbora Falls Ljne stode et Vredeslnn; hun tog Plakg ved Bordet on rev Langet af Einørkanden, som oni hun dernied vilde siae —— tie nn stille og spis! Jo hannes saa, at hanc- Vemrerlnina hat«-de sorbittret hans ’J.Itoder, som del sorelom ham, nden tilstrcellelig Grund; neen det dar lanatfra sørste Mana, at han havde sporet Ztemninaer hos hende, som han itke kunde fortlare fig. Hoor lange han end haode leoet sammen med hende, saa var hun ham dog nu og da en (tjaade, og hun shørte ikte til de aabne eller meddelellige Sjæle. Johannes tog Plads ligeooerfor l:ende, og det viste fla, at hendesz Appetit ille hadde taget Stabe ved Ssinds beocraelsen. Hun totn essterbaandem da hun saa, at Jo hannes doa noaenledeg paaskonnede Maaltidetg Godhed,» i en bedre Ztemnina oa sagde omsider i en ret oprømtJ Tone: i »Mei: sortcel inia san, hoor du var henne, og hvad du fordreo Tiden nicd i de tre lanae Tiiner, du var dorte. »Du haode ja ittc saa ineget fom en stattelsz Zlal i Kurven.« Johannes iortalte lort og aodt om sin Udslngt til Dyrebuaten on det unentede Mode nied Olivia Frei. Hans Moden-« Træl opllaredes ded at høre dette. »Ja saa,« sagde hun nied et betegnende Smil, »nu tan jeg forstaa, at det itle blev til noaet med at mede!« Johannes- slao sor at svare, da Husets Tyende, den aamle eenøjede Dortbe, tsoin for at tage as Biordet, hont ded hendes Madnwder selv hian til on diste stor Ornhu for at bringe de Velsmagende Retters Levninger i Silber hed; nien Johannes, sont bemoerlede denne Smaalighed, ndoirtede, at Dorthe sit et ordentliat Trattemente, og idet nun fjernede sin nied den riat beladte Tallerten og et bredt Zmil paa sit rnnlede Anstat, tcentte han, at nu Var der dog eet glad Hierte under deres Tag. Jnaeborg Fall syntes ganste fordandlet, siden hun haode faaet at oide, i hvis Selstab hentdes Ssøn havde tildraat sin Estersniddag. Hnn satte sia tilrette i SIotfaen, sloa Armene overtorg oa saa Veloilligt paa ham. tu tunde man se, at hun var en smuk Kone og vistnot i sin Ungdom havde vceret en indtagende Pige, men tillige var det paafaldende, hvor lidet hendes Sen lignede hende. Han Var ogsaa sin Faders udtrnkte Billede og havde de falsle jævne Trost, men Udtryttet i hans Øjne mindede dog om den Energi, han havde taget i Arv ester sin Moder. »Vær nu en god Dren»a,« sagde hun, »og fortcel mig, hvad Olivia oa du talte om.« »Den tunde jeg nol; men jeg tooer dog helst, jeg ladet det verre.« »Det glcrder mig i Grunden. Eders Samtaler maa helst være as den Beslafsenhed, at du itte har Lyst til at fortaelle andre om dem.« » Johannes rodmede og svarede heftigh ,,F-or den Sags Styld maatte du gerne hørt hvert evige Ord, der blev talt mellem os.« »Der siger du Dig selo en daarlig Compliment.« »An Moder, begynd nu ilke tgen paa detl'« »Ja netopl Jeg maa dog engang for Alvor tale med Dig om den Sag; det er til dit sande Bel, at jeg satter alt Snerperi til Side.« »Soar Dig Ulejligheden!« svarede Johannes med et pinligt Udtryt i sit Aasyn; ,,jeg dilde ilkte kalde det Sack peri, om Du lod være at blande Dig i en Sag af den Natur; jeg maa her raade mig selo.« »Ja gid du tundel Du er dygtig ved Bogen og til Dine Fortetninger, men du tan itte se paa dit eget Bedfte; din Fader tunde det heller itte; hvooledes vilde det vel i mange Tilsælde gaaet hatn, om jeg itte havde taget mig af hamt Nes, du maa og stal here mig!« Johannes lanede stg tilbage i Stolen med et relig neret Sak. »Da saa svil jeg da,« vedhlsv hanö Moder-, tdet hun sbetragtede hom, som om hun vilde lcese i hans Vierte, ,,uden Omsvsb sporge Dig: hoorledes staat det egentlig til mellem Olivia og Dig? Skæbnen har her fsrt Dig samtnen med en stnut, elstocerdllg og tig Pige, som sra Fortiden as har Godhed for Dig; nu kan du gsre dtn Lytlel Ovad tmr do efterlt Bis Dig sont en Mund og grtb til, menö det er Ttd Hast paa, at hun allerede hat haft to Friese, og gav hun dem end hver en Kurt, rfaa er der dsog Fare for, at den tredie fnapper Peiseu Hyæk lige for din Næfe.« , »Hun har haft tso Friere«, sag-de Johannes, »og ;hun vil faa flere; hvor Aadselet er, der samle Geis Lbene fig!« ,,Skam faa din Mund, hcvad er det, du siger?« »Hm-r der er Penge, der falde Frierne tylt sont l Sand«« i »Du vii da ikke give Dig Mine af, at du fokqgtek iPengeZ Bild Dig bare ikle det ind!« i »Du sagde jo nylig, at jeg ikle forstod at se pas zmit eaet Bedste — akkurat ligesom Fader!« ,,(itanfle rigtig! Han brød sig aldrlig om Penge, undiaaen liae naar han trængte til dem, og derfor havde han aldria Penge, naar han siulde beuge dem; men lad os ikke fornye alle de pinlige Erindringeel Vi have disjet Not asf Fattiadom og Ydmygelse; vi have virkelig noget tilaode bog Forsnnet, sog nu fynes det selv at ræskte os det, otn vi blot ville tage det!« Saa var det dog, svm Johannes ofte i sit stille JEind kkavde frnatetl Hans Moders Idee strev sig kun— fra lav Egennntte; han rødmede over hende, og hans Harme var faa stor, at han flet litke svarede hende. ,,El.I-«en her er jo mere end Penge,« vedblev hun, som om lnm havde aættet hans Tanler, ,,og ere de nu end nødvendiae for at leve og nyde Livet, san er jo Olivia tilliae saa smnk Da gsod en Pige, at du sagten-J maa kunne lslire lk)tkelia med hende.« ,,Lad det nu vare not, Moder!« udbrød Johannes omsider, idet han rejfte sin. »Du inuede før med at sætte alt Znerperi til Side, og det er visi, at du har gjort det. sicuder du mia saa daarligt, at du trot, jeg vil fcette mig nd over ethvert Hensyn for at tiltrosdfe mig en sinnt og ria Brud, felv onI hun var mig nok saa kcer?« Altsaa er hnn Dig kar — der fangede jeg Dig! men tjen mig i at fortlare mig lidt nærmere de Hensyn, der holde Tia tilbage.« ,,Tet slal jea aøre, for at vi een Gang for alle kunne blive firrdiae med den Sag; men for Resten fynes jeg, at du niaatte kunne sige Dig det selb. Olivia koin under Farbroders Formynderskab og i hans Hus efter hendes Moders sidste Villie, men meget msod hendes Slægts On fke. Dei er ham jo en Æressag, at hun gør, hvad Vetden talder et godt Parti, og billiger jeg nu enjd ikke den Munde, hvorpaa shan opfatter sine Pligter fom Fiormynder, saa maa jeg dog lade ham, at han er en retstaffen Mand; og det ved jeg, at endogsaa blot Skinnet af, at han siulde gfte sig den mindste FordeL vilde vcere ham ubehageligt. Saa kan dn selv icenke Dig, hvad han vilde gøre, naar det fluttelia vifte si·a, at Olivias Formue blev i hans egen Familie; han vilde jo saette sig derimvd med Hænder og IFødden og Følgen vilde blive et Brusd mellem ham og os.« »Bei lyder meget fmukt!« svarede Jngesbsorg Falk med et spydsigt SniiL »Bei er, som om jeg hørte Svoger Niels selv tale. Det er mærkeligh at du, der ellers fiel den er enig med ham i noget, i en Sag, der angaar bin eaen Interesse, saa levende kan sætte Dig ind i hans Følelser —- din Mosdpartsl Jo, jeg vidste rigtignvk alt det i Fordejen, men ikle at du billigede, hvad der hos din Farbroder liaesaa meget er Forfcengelighed fom Retstaf fenhed. Nu ved jeg det, men iiWige, at du ille elsier Oli via Frei, det er umuligt; i det smindste foestaar jeg det ikke; var jea Mand og forelstet, en Formynders Jndfald skulde saamænd ikke stræmme mig, naar det gjaldt mit Livs Lykte.« Johannes var bleven meget ·bleg, medens hans Moder talte; han bevcegede Lceberne, som om han vilde sige noget; men han iav. »Ha: du Here Hensyn i Baghaanden?« spurgte han Moder med Kulde. »Ja«, svarede han, idet han strcebte at blive Heere oder fin Sindsuevaegelse — »eet endnu, det vigtigste af alle, skønt du forinsodentlig agter det ringe; det er, hvad hun selv tcenter og føler, hsvad hun selv vil!« ,,Saa det troer du, at en Psige paa nitten Aar et paa det Rene med — bah!« » »Til Ære for dit Køn haabers og tror jeg det; mett eet Ved jeg, at i denne fom i enhver Sag sier tun Gusds Villie. Min Stilling er saaledes, at Ltykken maa ssge mig, jeg kan itke søge den. Hat Oslisvia virkelig — state Godhed for mig — end jeg har Grund til at tro, faa vil Fremtiden not vise det.« Der lsaa en saa frnertelig Resignatjivn i den Maade, hvorpsaa Johannes gjorde denne Tilstaaelse, at det var shang Oderbevisning, at Olivia ilke elstede ham, og i det iBliL hvorsmed han saa op, at det maatte ritt hans Mo der, hvis hun vietelig blot for hans Slyld, ellek til han« sande Vel var gaaet ham saa haardt paa Klingen; ellet oversaa hun det i Disputens Hebels Not, at hnn heftigt reiste sig op og udbwd: MADE-)- : Gode Bøåey som anbefalest Miriam Rosenbanm. c- syst-sm- kks wr- W. 125 Sidet, i Omilag, U Gent-, instit-be- U M. Mattyren i St. Andrews. » via-» » «- M. Kiste. VI Gibt-, i Dust-g V caus, issiundes O M. Martyrerne i den luthetfke Akt-. M sk Tyst. M fmus Cism kaum-I i IIW . M. Bcn HUTO E- mass-is Inn-tm- iu ta- ts. III-· Imetikas bedsit stier. If M XII-II III M U Billi- Msller. Iris, Ists Wust-, III. Din Broderg Blodo II sitt-M fes W »O Ort-may fsngsends is Jst-aliud III VI- IO I- I« Radien· 174 Stdn, i VIII O M Herren er mit Skjold. ask-ais- iossasm s ktiftelige As i Attila-L lU C» i Ost-. Use, W. Uc. Alle Bitqu jendes parte-Mr Bei-time- Iedes indfendt Inn-Ins med Bestjllmgen Frimassbsk mobmgei hin Betslmz Danish Luthercm Publijhi.ng Haufe, Blair, Nebras