Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 9, 1905)
Kontra Udventismen (Af P. S. Pfg-) Or. Redattøri J det Haab, at efterfplgende itle er alt for meget i Stkid med Bladets Opgave, bedek jkg om Spalterum for det. —- Sagen er nemlig den, at min Lille Bog: »Om og imod Adventismen« shar bkagt Mrs. Whites Tilhckngere fauler-es i Hatnisi — som venteligt var —, at de vist kunde have godt as at faa en lille Smule at tygge paa. Og det stulde da være Hensigten med, hvad jeg her sttivek, samt end yberligerc at oplyse vort Folt om, hvad Adventismen betet i sit Sksd. l. Udventismens Sandhed. 1. Som betendt paaitaar Adventiiterne, at de for tynder Sandhedem imrlixc iaaledes fom denne Zlcegt irrenaer til at hore den. J en lang Ratte asi Aar udgno de et Blad, ioin de ielv taldte »3-andhedens Ti de n de«. Andre mente, at der med Rette tunde ocere iat et itort U foran »Sandhedens«, og at Bladetg Naon og Jndlwld da vilde bade itaaet i en mindre steigende Mod siaelie med hinanden. Nu er not ,,Sandt)edens Tidende« gaaet ind, og »Evan·qeliet5 Eendebud« toinnien i denszs Stern Der ital iniidlertid itrappere Ltjne end mine til at finde noaet, der lianer Evangelium, i siditnaednte Blad. Ton not huan Z. Adventiiterne paaiiaar, at de forlynder Zanoi beden, folacr Zandl)eden, og hvig Paaitande tunde gaslde ior Devise-L var der vie-selig inaen Toiol om den Tinq. Jmidleriid ier det i Inkne Zjne noget underliat nd, nt Unrentigmensx Lan-, ioin er det underligite Summen iurium af annile Ficktterier oa S-virrinerier, nu i det 2«. Ltlarlundrede itulde vcere bleoen Sand-lied. Jfolge den Loqil behooer en Lonn eller Vildfarelie tun at blive genit tiliirnslleligt laznge for at blioe til Zandhed — Vildfarelie er altiaa eaentlig tun en dnbere Sandhed, iom der ital lienaere Tid til at tonnne til Ertendelie af! Maaite er Ildrentkiterne uvidende om, at deres Leere tun er en Kcede af gamle sicetterier, der forlcenait er fordointe af den triitne Kitte. Sagen forl)older sig alliaevel iaaledes. I«’,. For itte at trætte Læferen, ital jeg tun ncevne nagte af de mange ,,i S me r«, iom finde-H i Adventismen. Der er nu for det iorite J u da i s men, en gammel og iefg Fjende af den triitelige Sandhed Adventismens Sabbatglære er tun oppnntet Judaisme. Jea ital der næit ncrone A r i a n i g me n, der gor Guds Son rinqete en nngre end Fadeten. Adventigmeng Leere om Kriitus er tun den aamle Arianisnie. M ate r i a l·i s m e n, der næater, at Menneitet er set aandeligt Versen, holdes, ioin betendt, ai Adventiernm der ogiaa overforer Materialigi men oaa Gud, idet den siaer, at Gud har et Legemr. Deri lianer de den gainle Antliropomvrfisme Ig Ll u dia n i s in e, ioin er vel tendi ai Kirtehiitorien Jea ital derncrit nævne Evtopannntisrnen eller Læren om States-m som, i hvekt Fan) as Nava, hytdes af Ad-; ventigniem Derneeit tomnier A n a b a p ti s in e n, somj er en gamniel Betendt, der med Rette er iordomt af stir ten. Endnu tan net-ones Nomisnien, Kiliasmem Pneu inatcmaliesniem isoin Bseitanddele ai den falite Aandgre1 ning, der nu er tendt under Ncwnet Adventigmcn —t. For almindeligc Menneiter ier det itte iaa lidt underligt nd, at dette Optog nf aamle Vildfarelfer nu tilbndes Lierden iom det sidite Naadens Buditab, den tredje Engels Bnditab —- og jeg ved itte hoad Der man» viere en Fejltagelie et eller andet Sted her; thi Kirten hat« lcenge været betendt med alle de nckvnte »isniers« Budita ber og har fortaitet dem iorn tætterite og vildiarende Meninger. Og de tan da viii itte ved nu at blive var inede op igen, ver-re bleer til freliende Sandheder. Der ital en itckrtere Tro til, end jeg er i Besiddelie af, til at antane iaadant. l F-. Adventiiterne paaitaar, at de fortynder Sank-i heden on folget Zank-heben, -— og alligeoel antager de MrL. White ioin Profetinde, tillader hende baade at tale og itrive. Dei nye Teitamente forbyder Kvinder at tale i Foriamlingerne. J det nye Teitamentes Tid var deti en Orden i alle de hellsgeg Menigheder, at Kvinder itulde tie i Menigheden. — Har Jorden nu drejet sig iaalcenge,’ eller er der noget andet, der har drejet sig iaaledes, at det er god triitelig Orden, at en hyiteriit, iværrneriii Kvinde tan itte blot faa Lov til at tale, men at hendeszj Tale ital anies for inspireret ai Guds Aand, ielv om dens gaar lige imiod Guds aabenbarede Ord? Den, iom an-» tager iaadant, itulde aldrig gore sig til af, at han folgert Guds Ord i alle Stytter. I 6. Adventifterne paaitaar, at de tender og dyrter den iande Gud. Alligevel lcerer de, at Gut- iljulte en Feil i Beregningen i 1843, og alligevel var denne iejlagtige Beregning et Nandens Buditab, iom alle Kirter stule antagel Men herai vil med Nodvewdighed folge, at det, Adventiiternes Gud gjorde i 1843, tan han gore igen.f Og heraf folget iaa, at det tan itte nyite, at vi tror noget af, bvad denne Gud iiger; thi det tunde jo siden viie sig," at han havde holdi itn haand over en Fiejl i Beregningenil —- En af Adventiith meget lærde Mond, He. L. OJ Chlriitiam iam jeg sit-en ital komme tilbage til, iposrgeH Lutheranerne, om de itte trot, at Adventiiterne har den« iamme Gud iom de. Deepaa ital jeg tillade mig at spare: Nei, oi Iist-r ittte en Gad, iom udgiver en feil Beregning’ for et Naadenö But-itali, sog ioms itjuler den freliende Sandhed for iaadanm, imn vil tende og folge den. Og da Adventiiternes Gud ifolge der-es inspirerede Praietindes Lake er en iaadaa. iaa bar de en antden Gud end vi. 7. Adveniiiterne paaitaar, at de fortynder og fol get Saat-heben Jeg ital tage et lille Etsenwel paa der-s Omgang med Sandheden. Dr. L. h. Christian iter i ,,Evangeliets Sendebusd« for 4. Januar 1905 om Mwet i Eli Horn, hm jeg W mit Fotwrag mod Adventlismem der iiden er udtommen i ngfvtm ,,E·fter Paitvr Bigs Fpredskag i Eli Vorn blev jeg udæitet til at ivare med det samme. Dei negtede ieg beitemt at gore ai folgende Grunde: 1. Modet hat-de allerede vedvavet i to ianefulde Timer. 2. Mine Twsfæller var itte til Stett-. B. Jeq havde itte Spot- ai Garanti for, at ieg tunde iaa Ttd til at date iaa trenne« iom ieg waatte sinde det nodvcndist.« —- Dertil er at inde: 1. Modet hat-de X« oaret i henved to Time-. 2. Holz Adventisterne er Or. Christians Trossæller, saa var en Mengde as dem til Stede i Ell Horn Kirle untder mit Foredrag hvillet lan; bevises Qed mange Vidner, osrn det onstes. Z. Den meget store Forsamling erllærede sig vtillig til at høre paa Hr. Christian lige saa lange, som den hasvde hart paa mig. Naar han scger, at dette var ham ingen« Garanti, saa er det natutligois en Kompliment til Forsamlingen, som jeg ille heb-ver at bestrive ncerinere. —- En paalidelig Mund, som sad soed Siden as Hr. Christian i Ell Horn Kitte, medens jeg talte, har sortalt, at Or. Christian ryste·de, saa Knceerne slog imod hinanden, og saa han ncesten var ude as Stand til at strivr. —- Dette lan, lotn onsles, be vidnes. — Man maa dersor harre over med Manden, naar hans Fremsstilling as Sagen ille er overensstemmende med Sandheden i den sædvanlige Betydnling as dette Ord. 8. Ter er noget andet, der slaari sammen, naar Hr. Christian slkivek, hvillet sotinentlig vil stemgaa as fsøli gende. As hans Artiller i »anngeliets Sendebud« frem gaar, at de luthersle Prcester er Dadbiderh Aandstyran net, salsle Leerere o. s. v., o. s. v. Den samme Mand siger: »Jeg fil et godt Jndtrnt as de Dunste i Ell Horn. Ter er mange opvakte, intelligente Menneslek i den Egn, som ester alt at dømnie oprigtigt og upartisl soger at here det sande Guds Qrd.« -—— Og digse saniine opvalte kg intelligente Mennesler har nu i 30 Aar vætet under de slrællelige luthersle Priesters sordnmmende Jndslydelse, er dobte og lonsirmetede, underviste o. s. v. as disse Ded bidere! Ter er noget her, som slaar samtnen, forelommer det mig. Men alter her Inaa man undslylde Monden. han hinter til en Religion, der er suld as Selvrnodsigelser; det er den, der hat giort, at han ille lan se det rette For hold mellem Aarsag og Birlning Han synes ellers at ihr-te en not saa ivrig Tilhcknger as hende, hvis Gud sljuler Sandheden. 9. Han siger: ,,Prcesteforgudelse er et srygteligt Onde -—« sor baade Pkcest og Lieg. J det svundnse hat det styttet Tusinder paa Tusinder i evig Fortabelse« (,,E vangeliets Sendebud«, Nr. 2 1905, Oide 9). Hng det nu sorholder sig saaledes med Ptæstesori gudelse, hvsorledes har det sig da tned Prosetindesorgudeli se? Fi. Els. Forgudelsen as Mrs. While? Dem-m maa jo Adventisterne tunne tale as Etsaring —- Nol herom. Men Tiraden otn ,,evig Fortabelse« er ille saa slem, som den lunde se ud til. Adventistekne leerer as jo nemlig, at der ilte er nogen evig Fortabelse. De ugudelige for tabes jo ille; de tilintetgøres dare, gaar ud as Tille relsen. Hi. Christian, som udgiver sig sor en Forscegter as Sandhedem but-de veere ærlig not tEl at sige Foll dette. Han gaar saa stærlt i Rette med Pastor Vig for grund salste Beslhldninger, ser jeg. Hvis jeg sorstaar mig noget paa det grundsalsle, saa inaa det vcere grundtsalst at give Foll den Forestilling at de slal evig fortabes, naar der ille er nogen evig Fortabelse til. Den. der gør scg styl dig i saadant, stulde pcent seje sor sin egen Dor, inden han gaar i Rette med andve for grundsalste Veslyldninger. 1lt. Dog, jeg lan not undstylde HI. Christian; thil han har drullet saaledes as Smrmeriets Beerme, at han ille lan se, at blandt Adventister et den evige For tahelse tun en Bussemand, man lan lyse Born med. De sorstaar neinlig den Kunst at saa den uudslulleliae Jld, som Striften talek om, til at gaa ud. —- Den evige Fortabelse er dersor tun en Bussemansd, med hvilien de vil tyse oS andre over i Adsoentismen, saa er der ingen Fare langer, —— ingen evig Farr. Det er derfor, vi anser Adventigmen sor et Evangelium ssor Stutlr. ll. ZNit Ungteb paa Udventisinen. 1. Zaa vidt jea for-stam, er det paa Forbaand qivet, at den, sont angriber Addentigmen, er en Dodbider. Llsscnrant, Stimmen salst Læker —- - oa jeg ved itte lnmd Jea hat endnu aldrig hart en Adventist sigse, at en enesiJ as de Masnd, sont angreb Adventismen, enten var ellers tnnde være en cerlia Mand. Dette lnenaer jo ganste nail turliat samtnen med, at Adventisterne lebet i den Inb-l dildning, at deres Leere er den eneste rette, at deresy hysteriste Ledetste er inspireret, o. s. v. Dei-E ligner des aanste de romerste statolilter, sont tror paa en inspirereH Bebersvend der sidder paa Bispestolen i Rom. 2. Det tan dersor itte undre Inig, at mit Fotedtaa, som senere er udgivet i Tkykten, ifolge Adventisternesfl «ltaastc1n«de, er baade falst, ulristeligt og usandfcerdiat,l hvad detg Fremstilling as Adventismens Leere anaaaH i i Den, der t.l Oderflod ansier Oplysning hemm, kan lasse« hvad Hr. Christian hat sagt derom i »Esvangeliets Sende bud«. —- Atf gammel Ersaring vidste jeg, hvad jeg tundel vente, naar jeg angreb Adventismen. Dens Tilhænaerej vil nemlig gerne vcere Martyrec, ag for at blive det t egeni og andres Jndbildning, hyle de strals, naak nsogen ritt-erl en Smule ved dem. Ogsaa deri lignek de Pavens Til hængere. Z. Jmidlertid er det dem umuligt at blide Marm rek uden «i egen Jndbildnina. Thii hverten Lidelse eller Dsd tan gøre nagen til Marthe, metd mindre han lider vg dsr sot Sandheden. Og deri er Adventistetne sor hindkede as den srmple Grund, at deres Leere et Usandhed sra Ende til anden, saasremt den heilige Ssttift stal afgsre, hvad der ev Sandhed Vistnot gsr de sig al mulig Flid for at saa enfoldige Mennester til at antage, at deres Fordrejelser as og Tillceg til den hellige Strift er Sand hed, saa de i saadannes Jnddildning lan komme til at staa som Martyrets Men det er logsaa det eneste Matth tiums, de lan opnaa. 4. Stom sagt, mit Angred paa Akdventiömem er saa selt, saa det næsten We lan siges meid Ord, isslge Adven tistetnes Dom. — Alligevel synes de at mene nvget andet, ja endog lige det imodsatte. Hvorsor stulde de vel ellerg have gjatt sig saa megen Ulejlighed med det? Etsalsk Awgreb tan tun gavne den Sag, som det et kettet imod. Er detfot mit Angieb saa salssl, usandsaetdigt o. s. v» som Adventisterne stritten saa but-de de fo viere mig tat nemmeltg svr det. Hvad de hat sagt og strevet mod mig, synes dog itte at vsisdne om, at de nærer scerlig taknemme lige Fslelser imvsd mig. 5. Vt tommer detsvr her tgen til, at der et to Ang, som staat mod htnanden. Adventistetne siget, at mit Anat-eh et utetscerdstgt o. -s. w» men den wegen Starrhei de har gjort om min lille Bog, distr, at jeg maa have kamt somtnent i Centrum Her i Blatt sammentaldte de et almindeligt Konsillisum for at gendrive mit Sttift. Da Hr. Christian var kommen sig en Smsule efter Møsdet i Elt Horn, fhldte han den ene Spalte efter den anden i »Evangeliets Sendehud« med lave, perfonlige Angreb paa mig, og med Forføg paa at bevise, at min Bdg var falst o. s. v. Da Taleren var færdig her i Blair tattede jeg ham fotdi han hclt igennem havlde givet mig Ret i min Fremsfnlling af Adventismens Leere Det samme hat Hr. Christian gjort, som jeg mkaaste siden faar Lejvighed til at vite, og lfor saa vidt fortjener han min Tat, som han end diftnot, saa vidt jeg kan se, har gjort det meget imvd sin Villie. 6. Det ftaminelige tan derfdr itte ligge i mit An greb, hvis Berettigelfe selv Adventisterne har visi. Men det ftammelsige maa ligge i selve Adventismen. — Jeg har hverten megen Lysft eller megen Tid til at røre ved den, da den er af en saadan Natur, at enhver, der tender n«nget til fand Kristendom, maa Vcrmmses haade ved den og de Midler, der gøresfi Brug af til dens Vefcestelse —- Og navnlig miangler enhsver Basis for broderlig Forhandling mellem den lutherste Kirte og Adventismen, idet den ene maa nedbryde, hvad den anden opbygget, og omvendt· Tier tan derfor tun viere Tale om Krig pna Kniven, itle med tødeline Vaaben, men med Guds Ord, som er Aan dens« Svmd baade til Forsvar og Angreb. —— Af den Grund mna jeg, fom Lærer i den luthserfte Kitte, anqribe Adventigmem on af den Grund har jeg gjort og vil frem deles gøre det. G. Det er der-for min Henfigt paa de folgende Blade at rette nye Anat-ed imod denne falfle, sjælefordcervenoe Lære, som har ødelagt san mange af vore Landsmænd her i Amerika. Jeg lan itke finde, at den hellige Sttift nogen Linde tager med Ziltehandfter paa falsk Lceve eller falfte Lærere. Og jeg tan itke sinde noget eneste Sted, at den befaler os at gøre det. Jeg er mig ikke bedidst at næke personlig Uvillie, Vrede eller Had msod nogen enelte af Adventigmens Tilhcengere, saa det er itte af den Grund, jeg ftriver imtd den. Men jeg er mig bevidst, at Kcerlig bed til Guds Ord maa fremtalde Had til alt, som strider imsod det, enten det saa hyldes af mange eller faa. 7. Derfor i Guds Navn til Sagen, itte for at for spare mit Angreb —- thi det behøves itte — men for fremdeles at angtihe den aandelige Smitte, som søger at udbrede sig ogsaa paa det dansle Sprog og blandt det danfle Folt. — Det er mit Haiab, at itte faa as Ad ventisterne ville lade fig vinde for Sandheden, inden det er for silbe. lll. Hvad lærer den luthetske KirkeP Hvad leerer den om Udventismens Hovedpunkter? 1. Jeg ser, at Hin Christian hat særdeles travlt med at lade Fett Vide, hvad denne eller hin lutherske Prcest bar sagt, som i mindste Maade tan bruges til Adventis mens Fordel, Da isckr synes det at gtcede hom, naar han kcm saa dem sat i Modsætning til min Ringhded Jeg misunder ham itke den Gliede, da det itke i mindste Maade anaaat mig, hvad denne ellek hln Præst i den lutherste Kirte hat sagt eller ment. Den lutherste Kirkes Leere er ikte en bkoget Samling as Privatmeninger sra Øst og Vest«. Vil nagen vide, hvad den lutherste Kirte leerer, saa lad ham gasa til den lutherste Kirkes Belendelse, den augsburaste Konfession as 1530 og Luthers lille Katetismug as 1529. Oin nogen Privatmand eller LE iek i den luthersfe Kirke lærer noget imod disse Symboler, da er den lutkyerste Kirte ikke ausparng for hans Last domme. Te staat for hans egen Regning og Risiko. 2. Det kunde maaste ikte vcere af Vejen her at stemsoztte, hvad den augsburgske Konsegsion lenk, og hvad Adventismen leerer om nogle enkelte Punkten ng stal saa meget hellere gøre dctte, som man da tan se, omi jeg i min Bog er gaaet imod den Kirtes Leere, som jeg» betend-er mig til, og om der er noget i den Snak, som? Adventistekne tidt fremlommer med, at der itke er saa stos:l Forskel paa den lutherste Kirtes Lære og saa Adventispl men, som s. Eis-. Præster som P. St Vig paastaar. Jeg stal i denne Sag tage Hr. Matteson ssom Adoentismens Talsmand. A. Om Gud. ? 1· Ten lutherste Ritte: ! »Von Meniqheder lasrer enftemmigi. at den nikænfle Kirkefotsamlinag Bestemmelfe om det guddommelige VE sens Enhed og de tre Personer er fand og maa troes uden nogen Tvivl: at der nemlig er et guddommeligt Versen, som baadc taldeg og er Gub, eoig, ulegemlig, u«delekig, af uendelig Magi, Visdom oq Gode, alle Tings, de syn liges og de usynligeg Staber og Opholdek, og at der dog er tee Personer af famme Messen og Magt og lige evige, Faden Søn og Hellig Aand Og Ordet ,,Pers-on« buuger de i samme Betydning, «hvori de kirielige Stribenter hat brugt det i denne Sag, nemlig saul-edes, at det betegner itte en Del af eller en Egenstab ved noget andet, men hvad der bestaar ved fig felv. De fotdømmer alle Kcettetier, fom er opkomne mod denne Attiktel·« o. s. v. (Den angs burgisie Konfession 1. Artikkel.) 2. Adventismen: 1. »Ja dere n er den eneste sande Gud.« 2. ,,Faderen er den eneste selsveksifterensde og uafhomgige Oprindelse Vg Aarsag til alle stabte Ting.« B. »Jesus er Gud, for-di han er føidt as Gud, og Menneste, fordi han «blev Kød og boede blau-di os«.« 4. »Kristus er født af Faderen før nsogen Ding blev stwbt.« 5. ,,Men Jesus vidner atter og atter, at han et afhængig af Faderen.« S. »Hvorledes san da Fader og Stdn viere et? —- —— Fa derens vg Sonnens Enhed er den famme smn den En "hed, der esksisterer mellem Guds Born, naar de bliver fuldkvmmede til et. Fasdeten sog Sonnen er sinds-em men enige i al deres Raad og Bett Der et i«kke fin neste Sdkygge af Strid eller For-fiel i dereö Planet og Kataktet.« 7. »Vi hat nu fet, at Fadeten og Sdnnen er do Personen Faderen den eneste sande Gub, og Sonnen, vor Gerte - « , sog Frelser, og at de et et i al deres Viert og Versen . . . Men den Hellig Aand er den Talsmand, svm dicker k Mennesiene paa Jorden, og ved hvilken Jesus kan vcere midi iblandt os; og tsillige den Kraft, sont virker i alle Ting alle Vegne, og ophlolder den uendelige Print-met as sisabte Ting.« 8. »Gud er en Person og har en Sskikkelsse, — Fingte s-· Ansigt —- — som et Mennestes Stikskelse —- — chedexx Herimod indoendes, at Gud er en Aand og kan der-for ikte have nogen Stikkelse. Dette er en fejl Stutninz Englene er kaldte »tjenende Aander«. —- —Men Eng lene har Skikkelse, Mund og Fødder, og ligesaa viele lige Legemer, som vi hat« — (Se »Skriftens Leere om Lid og 11forckrænkekighed«, Side 22———26.) An m cekrkning. van enhveri vil se, er her saa siarsp en Msodsiaelse som vel muligt. For blot at udhceve nsoxkle Punkter, lad mig fige: 1. Tet fremgaar klart a«f Punkt 8 ovensor, at Ad Ventisterne leerer, at Gud har et Lege-me Det siges vel ikke med ligesremme Ord, men fremgaar as Summen bcenaen; thi estcr deres Mening er en Person og et legencs liat Ver-sen det samme. Heraf synes at maatte følge, at den Helliaaand ikke er nsogen Person; thi han har intet Lea-eure Enhver vil se as Punkt 8, at den Hellkgaand er. sat i Modscetnina til Faderen og Sønnem der er to »Personer«, hdorimod den Hemigaand er en »Talgmansd« oa ,,en Fernft«. — Men er et legeniligt Vcesen og en Per son det samme, saa maa Sønnen jo have været et legeinligt Wesen, set han blev nndfanget og findt as Joknfru Maria, oa saa maa Firistus have to Legemer. Med andre Ord: Adventisternes Lære om Guds Legemlighed er saa absurd, saa de selo burde kunne se, hvor den fører hen. Hvsor sører den da ben? Dentfører for det føtste til, at Skristen nisodsiger sig selb. Den leerer nemlig, at Gud er 11synlia. Se R o m. 1, 20: ,,hans usynlige Vcesen«. ]Timot. 1, 17: »den usynlige«. Joh.1,18: »Juan har nogen Tid set Gud-«. Se sogsaa 5 Mosebog 4, 12. —- Men er det nu at tage bogstaveligt, at Gud hat Anstat, Hænder, Øjne o. s. v. i Lighed med Menneslene, san er han netop ikke usynkig, nemssig saaledes, at han i k k e ka n se s. Og dog er det saaledes, at Stristen taler am han1. For det andet: Har Gudet Legeme, saa maa jo det Spøsrgsmaal kunne besvares, socn Herren frem scetter hos Esajas 40, 18: ,,Med hvem ville J da ligne Gud? Og hoad sor et Billede Ville J sætte ved Si den af ham?« Sau rnsaa han jo i nogen Maade ligne et Wenn-esse For det tredje: Hat Gud et Legeme, saa er han ikke Aand, som- Sktisten steter: »Gud er A a n d« (Joh. 4, 24). NBk Der staan ikte: Gud er e n Aand —— Det er ikke en Del as Gud, der er Aand, men den hele Gud. Altsaa hat han ikke noget Legeme; thi Legeme er ikte Aand, og Aand er ikke Legeme. Dei-for er de leaernlige Udtryk om Gud, som bruges i Sskriften, af passede efter vor Opsattelse, og sikke at forstaa sotn Guds Wiesen. Stristen selv diser os Vesjen til deres rette For staaelse. " 2. Det ·fnerngaar as Punkt 1 ovensor, at Advents sierne leerer, at Jesus er ikke den eneste sande« Gud; thi dette, mener de, udsiges orn Faderen alene i J oh. 17, Z Hvis Jesus- saa alligevel er Gud, som de litter, saa et han en and-In Gud end den eneste sande Gud, eller Gud paa en anden Maade end den eneste sande Gud. Og vi tommer paa kenne Maade til flete Gudetz Men da Streif ten leeren at der er tun en Gud (se 1, Kor. 8, 4)« saa bliver Jesus paa den Maade en sa«lst Gud, en Afgud. Men ml leerer hoerken Joh. 17, 3 eller noget andet Sted i Sie-if ten, at Faderen er den eneste sande Gud nied Udelukkelse as Sonnen og Aanden, som Adoentisterne leerer. Turn imod, idet Skristen lærer, at Faderen er den eneste sande Gud, indeslutter den netosp Sonnen. Thi Faderen er tun Fader ti Forhold til og sammen med Sonnen. Uden Sonnen er Faderen ikke Faden »Fadeten«, som et Navnet paa den fønste Person i Treenigheden, kræver med« N ø d v e n d i g he sdi ,,Sønnen«, som er Skrifteng Beteg nelse for den anden Person i Treenighedenz thi »Fader«« er en Forholsdsbetegnelse. Deksor: Er Faderen den eneste sande Gud, saa er Sønnen det ogsaa; thi kun som den, der har en Son, er Faderen Faden Og lige saa lidt ade lukker Ordene i Joh. 17, 3 den Helligaand sra at vceve den eneste sande Gud; thi Striften leerer med Bestemthed, at »den Helligaand udgaar fta Faderen« (Joh. 15, 26). —- Der staar ikke »han udgik« eller »sta! udgaa", .n-.en ,,han udaaar« —- sotn noget, der bestandig sinder Sied. Men altsaa: Lskge srfa lange, ssom Fadeten er Faden hat han ikke blot en Sein, men ligk saa længe nd gaar den Helligaand sra ham —- og sm SInnen, og altsasat Lige san lange, som Faderen er den eneste sande Gud, lige san stenge er Sønnen og den Hemgaand det ogsaaz thi Sonnen er født af ham, og Aanden udgaak sra hanc. Met er Faderen Gud i anden og hsjere For-stand end Sonnen og Aanden, saa er der ikke mere een Gud, men tte Siedet-. Og saaledes er i Birkeligheden Adventisbetnes Leere, ttods alle deres Paastande om, at de trot alt, hoc-d Striften siget om Fasderem Sønnen og den Helligaand —- Ja, de stger det, men de gis-r sdet ikke« hviltet deres Leere npkssom bewser. Gortscttes). Eine Glietxyksbilkeder Dekoration as Himmeh bog særlig prydeude P for SIudsgöflole total er. Stsrtelie omtrent Itsst Tommer. Brit we. Fslgende habes Den heilige Radvem See-o Hei-Io. Paqsiemokqem Jesus pi- stritt Jesus velsignet de Deutrssientsntitt TM Tbowsldiess sti ZeBts hattet du Ins. mu. Jesus ozvækket III M m met-. Dsalsh Publlshlnk Haus-, Bluts-, Nod-;