AI
ger, medens andre udstotmet Orien
ens sdsdende Miasma. Nogle vpltf
tet og renfer, andre nedtkyllee og be
sudler. Nogle er tjenende Engle, an
dre derinwd edelceggende Der-money
Boger og Blade lsfter enten Menne
ster mod Himlen eller stoder dem mod
Helvede.
For hveri Stnudsblads Sie-dat
tionstontot, lige fta »Politilen«s on
»Soeial - Demokraten«s og ned til
de allerlaveste, for hvert Bibliothel,
hvor Drachmanns, Brandes’s og an
dre anti-lriftelige Forfatteres Boger
fyldet Oyldeme, var vokt Foedteland
dekbjemme bedre tjent tned lige saa
mange Pefthufe, stinkende as alle nin
lige smitsonnne Svger.
En from Mond erllaerede engang,
at han aldrig i sit Liv blev helbtedet
for den Etat-e, han tog af at lcese i
en daarlig ng i --— 15 Minntter.
Paa fin Dødsfenn bad han en Ben
oni at ndspge Plndsen til hans Grad
rg derefter samle alle de daarlige Bo
ger fra hans Vibliothel oa breende
dem der, fee han blev begravet
Vlillinm Wilderfokce beqnndte en
:Taiix1 at las-: Tcddrines ,,Vejledning
til fand liiudsfrngt«. Lassninnen i
denne Von ledte lmni til Herren, og
denne Mantis Onioendelse blev Ank
fnn iii, ui alle Eli-dek- i det inccgtigc
Lritiste Riqe sit dereg Frihed
N Blil i en Hnmnelwa for Vorn
frelste den ftore Digter Malt-er Scott
frn Zelvmord.
Da Williamccarey havde lckft Kap
tajn Coolg ,,Rejser«, beflnttede han
sig til at blive YJiileionckr, on ved ham
Llev BEbelen givet til over to Hun
drede Millioner Hedningek i deres
eget Maai.
Saaledcs er Begernetz Mant, osg
det er derfor ille underligt, at Men
nefler, sont lender dereg Beerdi, stet
tek Pris paa deres Selftalx Den
italienste Digter Petmtch vilde ille
tsø andre Steder end midt intellem si
ne Bogen og Southey, en engelsl
Tinte-L tlappede med sine sidste Lea-af
ter de Boget, han ilte mete var E
Stand til at lase.
Jeg lksar læit otn en ung Hand.
lsois eneste Belymting paa Dødslejet
rsar den, at han fryatede for, at der
Elle sandte-Z Boger i Himlen Hans
namle Prcelt forsilrede dani, at lmn
der vilde mode mange as Beginnes
Sjeele, Aandetne nf de Mand, der
flkev dem.
Jeg for niin Poet tvivlek ille ons»
at der i Gnds Patadis sindes rigtige
Bis-ger! Zandelig »Begerneg Denn
ning«, vor Bibel og LivetS Bog er
der; endvidere »Bogen med sde syo
Zenl«. Hvotfor ssulde der ille va
saa sindes andre Boger til de feel
sies Fornojelsel —
Alt dette hat jeg nedflrevet for at
aøte indlylende, at man bot vcere
nieget solsiqtig med, hvnd man val
ger at lcese, og hvad man tilladet
dem at lcefe, der et under eng Op
lnn. Jngen tan lasse en Vog nden
at nnde Gavn — eller lide Stude.
De Beger i Slønhedsliteratutem
der bitter er vcetd at leese, er saadanne
Novellee, Romanet og Dramner, der
givee os sande Billedet at det menne
slelige Liv og de menneflelige Karat
tekek, saason1: Shalespeares, Walter
Scotts, Oehlenschlägers og Inge
manns Vierter-. Detimod Bogen som
nfbilder og freut-stiller Karatteter osg
Tilftande, der er unaturlige og umn
lige, et tun litercere Smndsllatterz
og laadanne Mænds Vierter fom Ge
org Beandes’ö, Holgee Drachmannä
og andre af den nyete franste Stole,
der sogee at fremstille alt utent i et
stsnt Lys, kan tun blive tensede ved
Alt-. Aal-n Kallelsovnslaagen paa
vid Gab og fmtd dem ind, men lul
den hurtig igen, fst den gisvige ng
tnldet huset M Witwe-—
staat man vclgek sin Lasning, er
det godt at tagttage folgende tre Reg
lee· 1. Les first de Bogen der alle
eede er klatstste og aaetstendite fvt
gede; det litenm Firmanient er fuld
of sieadanne Stier-net af firste Rang.
2. Undgaa alle unwralste og anti
lttlteltge Degen Du vtlde me med
Velbehag tun-de lese en Sog, der
talte tlde one dem, der stod dtt hier
te nee, f. Ets. dtn husttu ellet Mo-]
M. Jeg vilde heller ille med Glcede
lunde leefe en Bog, der talte nedscti
ten-Je ogsvsanatende vm vor Dem Je
sus og hanc Religion, sont ieg hat
sinnst og erfaeet at viere god og sand.
Der Ismtkle meve scttes wegs
nkaalitesn red Jesusnavnet En
magnettst Markt et il snaet to Tu
sitede Unksudgaaet fea det Nam, pg
Will-net haant heim los-n Bee
deus Wkstc is sechs SM. PM
[ I
fom er of Sandhed, kan itke laane
Øre til falste Besiyldninger nwd ham
og hans Leere. B. Læs ikke en Bog
fokdi den en ny og akmckndefig popu
læk. Vent et Aar, og du vil maus
sie blive fparet for den Ulejlighev.
Dcn athenste Smag, der Inster det
nye fsr det fande, er hvekken fund el
»ler intellektuel. ,
Læs Bogernes Bog! Bibelen er
Solen paa Himlen, omkting hvilken
alle andre qobe Boger tun stinnet
som Planeteri Les dens Historie,
lkens Bikogtasfier, den-Z Lode, dens
anfetiet, og frem for alt dens Evan
gelium, der aabenbarer os Jesus Kri
ftus som Frelser osg Herre.
,,Giv mig Bogen!« fagdc den ds
ende Walter Scott. »Hm-Ellen Bog?«
spurgte hans Schemen »Der er Inn
cen Bog!« svarede Digteren og raste
sin Hacmd ud msod Blocer Her lau
paa Bordei. Der er Tiber i LIM,
da der tun sindes een Von i Betten.
Denne Bog givet Lns i Marte, Lin-pr
le i Svnghed, VejledniM i Zorleqens
lied, Bis-Dom i Basis-Händen og Hack
di Ulyka Las den on elft den, shi
den er den kostbareer lttercrre Stat,
som Menneflene har fsuet i Eie. J
Fokhold til den bibetsse og krifkelkge
Lcrsning fkal Skønbedsliteraturen tun
Vckre som Degserten fis de dagligt
Maaltider. Dei er aanffe behageligt
med en Smule Deåfssm .nen foifer
man en kyel ftor Poti- Zyltetøi til
Middag, og ladet smrtrflerne staa —
vil man absolut fsn anepine.
—-—-—-Oo-.-—————
lssn god Bog.
Streu-eng bog ftætt er nnlig nd
givet paa dort Forlagktshus i Bleir
Nelm Optindelig er Bogen siteveni
paa Tosk, men oversat paa godt Danij
af M. v. BlcedeL Hon skal havel
Tal, fordi han hat siført den en dann
T.·ragt, og Forlagghuset, fordi dcls
jener dens lldbredelfe. Jeg bauan
at den lille Bog maa øve et. gth
Vaskk thaudt dank-te Lassen j
Bogen »erebelin, dog sicrrt« stil-.
dm en forceldrelø5, meget indslrcrn
let, forlnet og hundfet, frnqtagtiq m
tilbnqeholdende, indesluttet indtil nas
sten lltilgængelighed, men from lille
Drenq, der i Herrens stætle »He-and
blev til ftor Belsinnelfe for sine Om
qirelser.
Den et meget interessant, ncesten
spmidende Man bliver ilte frsi for
Naalestil under dens Læsning. Har
me, Bestckmmelfe, Medynl og ens eget
Ansigtg Blitelse bntter Rolle i ens
Hiern. Man mærler Guds altseeni
de og rnnsaqende Lie, der fremdraqer
faa mange møtle Plettek l ens eget
Liv. Horden, der ille hat Rand til
at mifte noqen men »gut« eftet del
tabte Faun til han sinder det«, qanr
smende on sindende gennem disse
Blade.
,,Slrøsbelig, dog stckrt« faas i Da
nifh Luth. Publ. Honse, Bleir, Nebr.
Den er ma 75 Sider og kostet ind
banden 25 Cents·
Send efter den. Den egner sig for
Born, Unge og ikle mindst for For
ældre.
Jeg snsier, at den maa blive lcest
- hvett enesle hjem iblandl vort
Zoll. P. J. Flstergaatd
GO
Vækkelir.
; Der hat i den seneke Tid verret
strevet en Del «i vore Blade om Bret
kelsen i Wales sog om, at der ogsaa
mengte til at komme en saadan Val
Hlelse hen osver dort Folk her i Ame
Hrikck —- Ja, disselig et der Trang til
sen fund og fand deelse iblandt
Hort Fell, og jeg antaget, at alle
EGuds Vorn lcenges efber en faadan
iVækslelsestid iblandt os igen, som vi
havde for nogle Aar tilbage, en sau
dan dejlig aandelig Foraarstid,hvok
bet nye Liv i Gusd brtyder frem i Tro,
Kævlsighed, Los-sang eg- Bambele
hvot der fst var sondeng Djd og
Vinter. Men lad os ikte kleinen-, at
»det ikle altid kan væte eraat, der
lmaa komme en Sommer bogefter.
yhvoki Scheu sen-r meine i Ariel
Isog modnes H Dissens Dag. Med
sandte Ord uden Lille-der, del maa
Vlive til woget andet og mete end
Vckkekse, ellets blivet der lngen Va
rlghed og Vætdl i del aandellge Liv,
det maa komme til fand Omvendelse,
blive til et le li Velliggstelse, en
Tro, der et vielsvm i Merllqhed vg
i Arbejde for Jesus fester Kerne
singt.
En saadan -Sonvmerdag, trat jeg,
vl hat hcft noget as l vors Samfund
-—j
t— —
sildsen hin Vwifelfestid Vcekkelsen
blev til Omsvendekse og Helliggpretse
for mange of dem, der blev vatte i
hin Tib, for niogle blev den vel kun
iii noget Bottich nsoget Løften paa
sig i Begejstring og Feiele og saa
et Tilbagefald i Søvn og Dsd igen.
Ja, at, desvcerret Med faadanne blev
det sidste værre end det førftr. Men
nu har vi i fiere Aar ikte hørt om
nogen større Væktelse noget Steh-J
her ovre, og dette hat bragt Tran
her ovre, og deite hat brangt Tran
iblandt os til paany at se Herren
gøre sdette store Under at vækte de i
Synd og Overirædelfer døde Meutre
iier op til Liv i Gub. Stuer vi nd
over svort icere Folt hewvre i sm sto
re Helhed, da maa vi sige, at der
isynes til enhver Tid at være Trang
stit en swk aandelig Vetters-; thi den
jinngt overvejende Dei af dem lever
isitiert nebsuntet i Materialisime og
Ifforlyftelsessyge i en sprgelig Grad.
, Tusinder on atter Tusinder kom
lmer der hvert Aar sherover fra vori
iFasdreland og fpredes nd i alle Ret
sninger over dette vældige Land, og
Eken langt ovekvejende Del, scm iiie
ist-get efter at nedscette fig, hvor der
Her dnnst Fiirte og Menighed, og hvor
»der er Itolonier as deresZ Landsmænd
isom Tantie- nm bei bedste —- Jesus
i Ordei og 3atramenterne, men sog-er
stun som fordum Loth efter fede ti
lmelige Grceåsgange, og der-for ogsaa
iofte tommer til at bo i et Sodoma
sog Gomorra, og hin-or de snart faar
;not i F«orretninger, Forentinger og
Forlnftelser Ja, der synes altid at
være Trang til storcheitelser iblandt
svort Foik. Men Erfaringen leerer
os, at Vscettelsestider er som en BA
qegang i det entelte Foli. Det vifer
Kirkehistsorien tydelig not. Dei var
sauledes i fovdums Dage. Dei er it
te anderledes endnu. Herren givet
sit Folt en Vætkelsestid, naar Tran
gen hos dem dertil bliver rigtig stor,
iog Bønnen derom ret vedholdende og
; insdtrængende.
Dei-for, kcere Guds Folt rundt em
tring i Samfundet, er Trangen stor
til en Vatielfe ibiandt os, lad os da
ever hele Linien kyver Dag i vort Løn.
kammer bede den Heilig Asand om en
ssaadan ftor Udgydelse over vort Folk
i sin Atmindelighed og over Gabe
Folk i Særdeleshed7 thi saadanne
Vcektelser er Guds Aands Vært heit
og fuldt, men de tomsmeisssom Ssvar
paa de tkoendes Bønner. Saa naar
Vetteiiens Bølge nol ogfaa til vg.
J. Spe.
Fka Væktelpcn t Roma
Vi bavde tættkt at stride noget ons
illtasttelsen i England da Atome og du
«tilliqe om Virttelse i Almindelighed
,Men denne Gang bliver det ille til
nokxei. J dets Sted dkl di lade ,,Kri
fteligt DagblaWs Korreswndent
berette direkte fra Kristiania. Tet,
lyer unseres-, er ncrrmeft sra en Sam
ttile med en nna Prcest, som lever
med i denne Vættelse. Efter en
Del indledende Blemcertninger km
Tilstrømninqen til Mesderne o. l.
fortfcetter Korrespondentem
,,-en unge Prceft, jeg bar slcmet
Folge med, dar levet med i Vorstel
sen Daq efter Dag, snart hjemme i
sit extet Sogm snart i Calmet)erg.1-s
den«
Han fortceller mig om, hvilket Liv
der nu er kommet over hans Kon
firmandek ——— hvor let det nu er ble
vet at fortynde Evangeliet, hvorle
des Folt ved Aftengudstjenesterne i
hans Kirke næften ille er til at faa
dient, og beder han dem, der seget
Ftelfe, om at komme ind i Sald
stiet, fyldes dette i et Nu —- de gam
le troende man saa nede i Kitten ta
le og bede med dem, der ej tan kom
me ind i Sakristiei.
Mangt et rsrende Træt fortceller
ban. «
Der var 6 unge Menge, der i Cal
mleysergzckdsen blev grob-ne as Falle
ken —- de havde leivet et kent Zig—-j
netliv og været med i et Ttyvelsom
plot af Kttstiantadrenge.
En Wften sad disse 6 oppe paa
Gallettiet og grad, Prceften —- det er
jo et Sartende for Albert Lande,
at han er saa ivrig for at faa PM
sterne til at shjcelspe sig —- Præsten
satte sig hen mellem de 6 og talte
med dem om Jesus, og de 6 fattede
Bestatntngen vom at ovetgtve sig til
Frelserem
Men de hasvde jo stjaalet — hvad
stulde de ginef
De blev alle 6 enige vom at gaa til
vedkommende Gwsfetet, pwa vais
Oplagsplads de havde stjaalet Ton
vært, og betende detes Tyverier.
De syntes, det vilde se sært ud,
scim de kom alle 6 matscherende op
paa een Gang —- de befluttede at gaa
to og to.
De fsrfte to tog da Mod til sig
log lbcmkede paa Gtoseoerens Dør
— de havde haft mest Lyst til at lo
be deres Vej, da de harte en barst
Stkmme raube: ,,Kvm ind!«
Men ind tom de da — forlegne .)g
stamfulde stsod de foran GrosfereteW
der saa forbavfet paa de to.
Hvad de soilde. Ja —- endelig
toms det da from —- de havsde jso stjaa
let Tovvcerk hos hcrm — de fortrød
det faa bitterligt —- »vi er tomne
)op for at spørge, om De tunde til
lgive os das-« l
·
1
« Gmssereren faa fovbavset Paa de
kto Gaben-Z Drenge —- det tom da
Eltern, hvad og hvor de havde stjaaleh
fm ham —- han tlappede dem til
zsidst paa Rinden og sagde, at shan til
Joao dem, kwad de havde gjort.
Hatt satte sig forlmvfet ned sved
sin Pult, da de to var gaaet.
Tet bunter igen paa Toten.
Vltler tommek der to Drenge ind«
de lonmer med den stimme Be-:
lendelse og faar det samme Sosar. s
l7ndn11 mere forundret fcrtterj
ltjvostssereren siq alter til sit Arbejde.l
Da banker del igen.
Og virtelig kommer der atter 1o.
tsjaltede Drenge ind. Dse er lige saas
frrleqne og rode i Ansigtet ssom de
andre — de siger omtkent det samme,
Tom de andre havde sagt, der kom for
dem. .
! Da brilter Grosfereren i Gruad.1
k ,,Hvordan er det gaaet til, at J
falder paa at komme herhen?«
I »Jo« — tsommer det stammen-oc(
»frem —- ,,vi har merkt til Luni-est
»Moder, og vi hat givet os over til
Jesus — nu vil vi itke mere stjæleCI
t
i
l
l Dei er i del licle Klendemærleh
paa Vasklelseih som del er det paa
Albert Limdeg Forllmdclfe — der
Haar et slærlt elifl, nwralss Dsrug
ikiemiem Fisrinndelfrn af den frie
Rande i Flristus.
Naar Zakcruiz lwrer Frelferen fixie:
»Ist bør mig i Tag at lage ind i
bit Hug! san nødeg ban til at siqer
»Se, Herre, verfom feg hat forfot
ldelt ringen, da giver jeg bei firefold
igen«.
En Vlften havde Lan-de talt over
Jden fiste Zalme og behonet sckrlig
lstærth at til en fand Omoendelse
ilwrte bei med at føge at gore godl,
hvad man havde ajort ilde s-- deri
imcmtte Omvendelseng Saul-heb vise
«sii;( —- bavbe man bedraget en, maul
lie man viere villig til at belalc del
tillbaxiih o.s.v.
Effer Mødet lom der mange hen
ltil ham os« til Prcriien og spat-gle,
jhvab de slulbe xwrex de havde ftjaa
let, bedraqet —--.
En Kvinde kom oq forialte, at hun
havde for mange Aar siden i Bye:1,
bvsor hun dengang boede, narret m
cinden for 5 Kr.
,,Dse 5 sit-mer naaer min Samvits
tighed nu er veblommende død -——
hoc-d flal jeg doq gøre?«
En Frue havde for et Par Dage
siden forlalt den unge Præft om den
F«okandring, der var foregaaet med
hcndes Tienefleöigen
,,De er blevne hell anderledes. De
var med til Landes Møsdse en Affen
—- da de kom hjem, var de begge lo
helt ude af sig felv, de grcesd og bad«.
Ncrste Aften vilde de absolut dek
hen igen, og de fandt begge to Fred
den sum-me Aften.
Og nu vilde de strals vife, at de
vilde vcete anderledes end far.
Neste Mlosrgen sitt-der Fvuen den
ene i Færd med at sture ude paa
Tvappegangem Pigen havde ikte
været til at drivse til det Arbejde spr.
»Nei, Fruc, jeg er ilke fcestrt til at
ligge iog vadste Traspperx det lan De
fasa en Sluwlone lil«. — Nu var
hun uden vidm gaaei ud med sin
Ballie og laa og stuade Truppetne
imä Liv sog Syst.
Fruen mente, at kom der siige Res
sullater ud af Wie-Mem var lden
endda ickke saa sorferi.
Sau-den fottælles der mig Træk
efter Tritt.
Hvorledes de dybest faldjne Men
)nestek — Morden, Tva Stssget o.
f.v. —- er komm til Lunde og hat
beten-di deres SynOet —- der er
mange, set hat bekendt faa stote
Synlver. at de ej san nævms her —
. » , specially conducted
x . ; . Homeseekers’
« Excursion
in through Tourist sleepcsrs
—t(1—
New Orleans and the South.
Mond-sy, May 5th.
for Rom-d Trip from Ums-Im
822 85 m 32 85
s= lllinuis Central Rattme s=
U nu- sur particular-H l» w» H· Spuqu
Hemer Pussonger Agent, lllinuisccmritl N. R.
Ost-nahm Naht-.
innen Mennester aner dem —- nu vil
de gerne fkelfes, hvad stal de gøre2
J Calmeyergadens Missionshus
bar faldne, proftituerede Kvinder i
digse Aftener ankaabt Herren om
Rande: det har oæret fosm en Kamp
med onde Aander at bede msed disse
Kvinder, fortalte Præften mig. Me
re end een er bleven reist o-p til et
hell nyt Liv.
»Op« san alle de unge« — den un
ge Præfts Øjne straaler af Glæde -—
,,i Yxnglingeforeningen Eommer un
ne Mænd og betender hemmelige
Sonder, mange, mange er bleven onl
vcndste til Herren«.
Særlig blandt de unge Mcend er
Lunde bleven en Velfignelse — han
er meget forsigtig over for Kvinder,
formaner bestandig til ved Eftermø
deme, naar de troende vil tale og be
de med de spørgen·de, da at være for
sigtige over for det andet Kon.
En Ast-en saia han to unge, en
Mund og en Kvinde, tnæle ned efter
Modet sforan en afBænkene — Kvins
den havde lagt sm Arm paa Man
dens Stulder. Lunde git ben, rev
med et Ryk Armen bort. ,,Lad dog
vcere med stigt!« Den unge Pige ser
forbavset op paa hom, Taarerne tom
i hendes Øjne. »Ja, men det var
jo min Broder —- jeg er saa lykkelig
over, at han nu ogsaa Viil høre Her
ren til —«.
Min Fottceller tan ikke blive træt,
nnhan forst er kommen i Aande·
Men med eet bliver der ganste stil
le i den store Forfamling -—- alles-Z
Der fæster sig paa et bestemt Punkt.
Nu begynder Modet med de 5000.
El Brev fta Franllim Minn.
»Der er en hel Mcengde Medicin
Peddlere, der kører rundt i dette og
de omliggende Countyer, scrlgende
snakaldte Mediciner og Linimenter.
Follet er lollet, ja næsten tvungel til
l løbe oq de lan faa sdisse Me
diciner vaa ncesten hVFlle sont helft
Vetingelser.
Tiltrods for dette er der imidler
lio beflandig en Efterspørqsel efter
Tr. Petefg Kuriko her. Min Huftru
og jeg, som begge er temmelig højt
che i Aarene o-g, som naturligt er,
lmr begyndt at føle den Svaqhed.
som Alderen niedfører, sinder, at det
er og nassten umnligt at vcere den
foru«den. En Dosis engang imellem
slmes at forny vore Kræfter oq give
es nyt Liv. Dei er den bedste Medi
ein, vi nogen Stinde hat trusset paa.
Alle de, som hat prøvei den, siger
del Dsammr. Hans O. Boyum.«
Peiers Kurilo fornnger de
gamle og giver Kvælfter til de svage.
lDet er ingen Apothel - Medicin, men
et gammelt, tidsprøvet Lægemiddel
sammenssat af Urtei: og Rot-den Den
fothandles gennem Agenter direkte
til Follet. Adressen Dr. Peter
Fahtney, 112-114 South Hoyne A
venue, Ghicag-0.· Illinois.
Almanakler for 1905.
Vi hat et lille Oplag af Almanakker
for 1905, fom sælgeg til folgende
Miser
Follets Almanal, Austre
ret, 40c, Reitp.
Wisbecchö Almanal, illu
slijereh 40c, Netto.
Samt endnu nogle faa af J n dte
Missiiong Almanak til Ist «
Skrisv fuarest muligt, for de bliver
udsvlgi. De lau sende os 2c Immer
ket føm Betaling.
DANISH PUBL. HOUsE.
ist«-me NEBR
PEBBLES.
((’0ntinue(l.l
IV
cOUNT CERARD.
(’ouut Horai-d in the (’.ourtyard stauds
With nahe-d sword in haud.
lkpou hin right, upon his leit.
llis steelelafh trusty band
The eastle is in their eonttoL
It cost two llt’es to kein it
A nd wreelced one —- eheap vietotsy —
The couut means to misiutain it.
lle speeks to Adolsih’8 eowed men,
Marshalled in hie kkont.
With courtier’s lips and law-man
A nd voice of werrior hluut, [t0ngue
lle tells them ’twas no fault ok theirs
That he had wou the existie,
Ilad they hut knownJie lmew he should
llave had u liwly wrestle.
This to avoid end spill no hlood,
save tlsat whieh eught to dow.
lle waived his duty es a lcnight
To hostile token throw.
Their elain komm-indem ule crime
llad sorced this condition,
Ilis judgment. meted out in time,
Presented renetition.
Thkik wikes and daughtem ehestity
Was now secure from hat-m
l«’rom Such high quakteks — Luekily
lle needed every arm,
That would upon his bared hrand
Rwear keelty end sekviee,
N one need go forth to tkials new.
But those who hote him malice
lle pkoniised every edle man
To tit him well in arms,
.tnd lind a lield to try them in
Thick strewn with eonquest eherms.
llis nohle sisters tyrsnt speist-»
Prins Eriti, ils-it Appakent
To Deutnmics throne, had sent herhome,
such tort did wartet-e warrant.
And every sen-ant, menial, wenoh,
should hold their want-ed place
ll e wished alt to comprehend
Theik value in the rece,
For llolsteins greatness just begun —
liy willing heuds domestie.
A country-s chempions is susteined
lioth tnektial and politie.
«l stay not here to beg e- boon.
lsut wish you for the cause
Of right. and llolsteins future good«
To lcnow your will l pouse",
Thus elosed the count, well lcnowiug he
Of koes had kriends created,
Whoae intluenee however small,
llis powek elevated
(To be c0ntinued .) PÄTTlGMAN U
Inn-Malerin
og andre Kinistmaleriet, iom Portmttet,
Momsier samt Landstabs og Mariae
Steuer ofo., udwct imuki og billigt. Bed
ste og finestc imponmsde Famu. Rinde
itsolocgy og prepated cmwuø benymi -
Vejttllmg r mnmugksg paa ngniuget til Il
ten«anctmro!v. HtJENsEN.
522. linmklnuy cum-cis Bluts-. los-«
PianoEvrIIJOkglcc
INCLUDING-us Its ·
quetms kasåske Äms-status
Wes-es ikk oq
est-tm- Vetollnssssmnsh
un Miso-et cmetikuaft J, imm.
VIII-L nagt De stritten hvsd iom
gilts, Pia-o ellec Orgel
fhs North-. Its-le slouom
Ost-I Ksuklsmh Liszt-»
Its-Ists Iloollot Ave-» Ilion-speist« Its-II
MWW Mls llk III Wilh
IUMMW.IIO.I.Q. .
Stett ists-us III-ists BE
a mute
Ro Bit.
Diskuss- smtatss Im Isklss It W III
III-If M
VII-ri- hätt-im dlshns III-stritt elfs. snsdcks
Ost, derer Ist-se mit mtm s
it m whom-leihst Im ds, ist-jin shs .
cllchoc scsts cost-M
ums-Wuc. cis-»Is
