.
Den lyse Guld
("Ttie Falk Goet«.)
Roman om Mexikos Erobring. ;
Uf Lewis want-ice Paa Dann ved vith. Ins-suec !
(S1uttet.)
Angrebet btev udsørL Men Eocerdtlingerne paal
Lanserne rogtede soetreessetiat deres Dont; oa saarede ell:e
dradte Heste begyndte at sparte Dige-Veje11. lltytterne,««
sin taa neden under Hestene, stønnede oa strea gndsjam
merligt. Og imidlettid var Fodsoltet rnttet stem, haardt
betrcenat as Fjender, der nu da da sprang i Land sen Bat
dene. Det taabte til Ryttetne, at de stulde se at losmkne
videre ,,«Fremad, Magarinol Broen! Broenl« streg de
og tsreksede paa, saa Rintetne snart itle oilde tnnne rote
iia kennen Eaa toinmanderede pludsetig Zandoval1
»Gla! alle, som lan svømme, — søla ester niial Frem
nd!« Da han sprangte ned ad Kanalsleasnten oa drev
sin Heft nd i Vandet. Manne var modiae not til at aeke
som ban; oa om end en oa anden dknlnede, slap doq
Etørsteparten tntteliat i Land ovte paa den anden Side.
Men den Del as Fodsottet, der — uken Feier — btco
tiloage, som en sanimenlotsen Eocerin, der bleo et let
Bittte sar Fjenden La haardnattet, s.aanseltos, tax-L
ttrmpede Htialpa og bank- Trttd, « taoi—: tlsi ban listtede
tsestandia, oIn han itte stntde lnnne bete en Fioindes
Etext-me . . .
JJien nn naaede Cortet lsnlat ns noale Ratte-re, ban
lsavdc samlet om sig undekVejsi skem til den anden staunt
Baa traut joa i sansetosz Flutst, som om letoe den Stinbar
tizje onr i Hælene paa dem, alle de as Geman sont Var
sittsodet over Beden. Te Enge oa de Zaarede, Fanaekne
senkt-a Fnrst Cacama) samt Ftvinderne Var hurtiat bleoet
tadt i Stilten as del-es Eslorte og var blevet stanet ihset
eller taget til Fange, —- alle med Undtaaelse as Marina.
lmeni nogle Tlascalanere havde teddet, samt en spankl
Anrasone, der vertaede sia med Svcetd ca Stjold . . .
lef oa til aennernbkod de Vaner Flnatninaenes lange
Linie, on der udspant sia arneliae Lampe. Holdt de
Reis-ne slnttet samtnen tsom Veteraneine ilslandt dem
asordep flog de i Renten let Anarebene tiltsaar. Men
Tlagcalanerne mistede nianae Mand, oa endnu stere faldt
as Wardan Lejesvende, som — betarsiede rned dereo Vntte
—-— imrtede blindt afsted . . .
Heime ved den anden Kanat ajotde Gottes en vsel
kia Ilnstrengelse for at se at saa aeno:«rettet Jede-new
Men det vksste sia at viere umuliat. ,,("»5nd staa og bi!« nd
brnd ban endelia, »nn acetdek det tun om at se at rekde
ei- selo. Fra Fjenden tnnde vi magst-: endda not bade
stellt rote Fett; men stelse dem sra dem selo ——- sra dere
lsooedlese Anast, . · . nei, del tan inamk Herden til min,
Ltmedol on Morla Vielta, Oli! folg mia alte, som bar
Lioet tartl« . . · . Termed drev de Hestcne srem acnnem
Team-sten« stetn sorbi de nmrderisle Lnnse Damm ned ad
Ztranten, da —— Cortet i Epidsen, tatst-e Riddere til
tsisjre ca venstte for Paterenk — et Spring, et Plasl i
Wes-um« der slog sammen over den-» —- boinende Hnt sra
de Vantro, Zjup as drcrbende Hun, Gdeiz Raub oin
Hin-lo, Banner —- —— — »Holla, Eandooal!« raabte sna
Cortei oore paa den modsatte Side ai Kanaten, ,,gteeder
mia bandsat at triesse Tial . . . Men hoad venter Tu
Vaa?« ,,«llaa at Magatkno slal komme med Beden,
Zenot!« ..ltn.-it-mte-l strab alle de Foll sammen, der
e: stunden oder, oa aallopper assted til nxste Ftanal inenk
Jeg stal Passe Pan herl« Ln driovaad eftet Svommetxr
ren, nennemignet as Ulytten endnn mer end as den tolde
Blasi, aatende sok intet stenene oa Vitene, som snite
omtrina han-» blcv CorteZ colig t)oldende, medeng lyans
Læber innmtede den aanste tokte Bon: »Helliae GudH
Mode-et send es Maaaiino!«
Aldeia er der del bteoet liedt inderliaere ellet i starre
Nied. Tlsi saaledeg stod Saaernr. Henne ved den sørste
Kanal var Centrum draget over Benen, og Alvaeado var
tommet og var gaaet over den, og ska Dige-Vejen ind til
Staden hortes itte en eneste leisten Stemme niere: agter
nde oa til holte og tlt venstre og sotude tod tun de Van
tros gaadesuldt uhyggelige Rand: »O. 0 luiuncsl O. o
lass-nost« --— scaa besalede Magarino sine Folt at tage
Btoen op og spee den videte. Hvor mange as hat-s
Soldatee eller Ttascalanete der var satdne eller slngtede,
vidste han itle; Merket dættede alt. Han stred til Verlet.
Men ---— Nædsel over alle Rædsleri det var itte mutigt at
saa Broen op igen, den havde boket sig foe dybt ned i
Jorden paa begge Sidet as Kanalenl En Stand sled han,
-bad han, bandede han — til ingen Nyttet Han vidste,
at Heeren-s Feelse beeoede paa Beden, og han blen, stnndt
ban hadde opgivet alt Haut-. Hans Fall faldt omteing
ham ellek lob detes Vej, han var ncesten ene — men han
blen. Hvor tnnde han lade den kostbare Beo i Stit
ten?l FItst da de hdidtlcedte Hedninge-Stittelser, og i
Sdidsen soe dem Guatamozin, tom ham helt ind paa Li
vet, taabte han: »Guds Forbandelse over Beden! Vt hat
gjsoet, hvad der var menneste-muligt, sor at eedde den;
tad os nu l det mindste se at tedde os selv!« . . . Og dtevne
as Selvophotdelsesdkisten sluttede de saa, der var tttbage
as bang Fett, slg tret samtnen am ham og retieeeede term
pende over paa Kanalens anden Side.
Men et Naab eejste sig og soeptantedeö tynsnaet sta
Mund til Mund oppe paa Bisse-Besen »T0(10 es per
didot alt er udel Beoen tan ltte slyttes!« btev der taabt.
Og Raubet tsvede Foltet baade Mod og Forstand. Des
der hidtil havde keetnpet tappert, sapgav Kampen og slygs
tede. Alt, hvad man bar paa, undtagen det dyrebaee ts-l
vede Gutd — tastede man fea sig: Banden, Latini-essen
Pun, att. Stytset, som man med saa stoet Beste hat-de
sitt den lange Vej over Dant, tod man btive staaende
paa Besen ellee veltede det- ned ad dens Straantngee.
Endog Mene btev gkebne as Panttten og jag, einge-l
agtende baade Tsjte og Spore, sont rasende tnd mettemj
Wettet . . . Denne ved den anden Kanat btev sowie-l
ringen sendet-O Tit alt Uheld hat-de just nu de Bantroz
samlet stg dee meistens-. Deus Bande taa klodi op ndj
hinanden taugt Ase-Besen: og gsoet nwdstge ved deeess
held state dedntnIeene nu endoa at sleede deees wende-»
tevende ned l Undene, —- stt de dtsot en Usttyttetta ned ad»
e
L J
·
Slrænten, var strals hundrede Hander beredte til at be
sordre hatn oidere. Samtidig tom inde sra Staden Gua
tamiozin og hans Mand ncerntere og nærmere. Han jog
Arrieregarden soran stg, saa den pressede Centrum Wes-l
ligere nd mod Kanal-Kanten, hvor det gjaldt om at vcerges
sig mod Hitalpas Falt. Qg nu dette slæbnesvangre Bud-!
stab ant, at Broen ilke lunde slyttegl Fnldstcendig sause
lose stintede alle sremad. ,,Frelse stg, hvo kan!« blev der;
slreget, oa rasende pnssede oa slnbbede man paa . . . I
Bitte-Besen var vel sorcsven en otte Stridt bred vgl
straanede saa stejlt ned til begae Stdn-. Den overstarekzs
as Kanalem der vel omtrent bavde en lignende Bredde,«.
kg hvok Vandet i at Fand W dyot usi, tit at en Heft runde«
deutne i det. Und-er alntindelige For-hold vilde det so
bave virret en let Sag for en ltlot noaenlunde flink Svønti
mer at slippe over dettne Strcelnina; tnen al! paa langtl
ncer ille alle lnnde svamnte, og Forboldene var alt andet.
end alntkndeliae. Ratte ester Raslle pressedes nd overj
Ftanal Kanten, ljvor Hitalpas Foll saldt detn i Flanlen!s
ca ntcd leoldet paa Armen, ltdis de var Fodfoll, til Heft
hoig de var Rt)ttere, —- med et eria, et fortoivlet Raads
ont Hjalp oa Barmhjertiahed styrtede de plaslende nd i.
TyheL Vandet fit nmp Tid tit at tunc sig eftek dest:,I
- san tlntnpede andre baaesterk
(8«crtez, sont lsoldt ovre paa den anden Eide, lunde
ille se, ltlot horc, ltvad der soreaik. Men han forstoRY
hvad for en rædselssuld Kamp der tcempedes deroore soran
l;atn oa her nedensor hans Foddete YJtennestennengdens3«
Quin, Bronnen, Beden, Banden; Hesleneg Vrinsten, Prn !
sten, Plumpen 11d; Bolaernes ttafbrttdte Stdnlpen ogl
Enden: JamttteriRaabene sra de Fau, der slap levende"
over, -— alt fortalte hatn ctn et granscløst og grufuldjs
Jlederlaa. La om itle ltderlen for eller senere ntaasle.
laa svigtede i det mindste i dette Zjeblil bang Mod bannt
Med et Rnk oendte han stn Heft oa slygtede selo, under·
Raabet: ..«l«s)(l» tss pesrrlislut Frelse sin, ltvo lan!«
lscter hang- Flnat varede Rade-lerne ded, —- Varedel
ded, ittdtil Fianalen var bleoet stoppet snld as døde Men-·
neste- oa Hestelroptte, as Vaaben, Bat-may Slyts, starrer-,
oa indtil der var blevet dannet liaesom en Lin-Bro, en;
anngende Bro as drulnede ca halvdøde Katntnerater,
hvorover Resten as Spanierne lttnde lebe og hoppe ogF
tlatre. Manne bleo slckbt dort as de Vantro. Man-ge
areb sorresten oasaa selo ester de l)jaslpsomnte Hander,«
sotn sra Baadene stratteå ud itnod dem. Den helliae
Gndg Moder oa hettdeg Sen Vcrre tned den i Naadel
De døde den varste Tod: thi de ltlev bragt Afgndertte
sont lenende Lfre inde i Tenottitlans Tenwleri ——- —
Aloarado havde intidlertid lcentpet sia langsontt fretn
ad TiacsVejen Lecn oa Mesa oa alle d e r e s Foll hav
de han allerede for lana Tid sidett opaiveL Eller sandt
at siae, hatt bavde ilte ltth synderlig Stunde-r til at tænte
paa dem: thi havde ban bidtil fnndet Krigerens oa Elste
renis Pliater sornøseliae, — nn saldt de ham baade tnnae
oa vanslelige. Men ban var Mund for at faa sine Sol
dater til at solae sia saavel i Lndt som i Godi. As sine
tilnntpe thnttere havde lran dannet en Slags Livvagt otn
Ptenetzing Barestol. La« lwor aalt end Sten oa Pile ras
»lede ned over dem, hoor heftiat end Hednkttaerne, der sprang
i Land sra Baadene, anareb dent, —- ind til Bærestolen
naaede hverlen Kastevaaben eller Hcdningr. Samtidig
regtede Alvarado sit Hverd sont Aus-tret med al mulig
Bravour. Det ene Lieblil sog han trodsiat ind paa Gna
ist-uneins Folk og dreo dent tilbaae, i det nceste lastede
han sta tnod Fjenden sont fra Baadene stormede op ad
DineVejeng eraaninam nafltrndt harte man hans spod
sle, ttten selvtillidsssfnlde oa kalte Striasslrig: »Vie-« H
Christu! Vivrt sit-itzt Crit-! Sittstingm Ssttttixtgusp
Saadan sprecngte hatt lcrtnpende stent ag formelia sejede
Fjenderne asrsejm
Endelig naaede han saa tned stn Asdelina srent til
Centrum, der lige hadde ajort Holdt ved den anden Kanal
og ventede paa Margakino tned Beden. Og medens hatt
henne oed Btrrestolen talte øtnme Ord til Nenetzin og sagte
at indgyde hende Mod, harte han det uheldsvangre Naab
ont, at Bkoen var gaaet tabt. Da døde Spøgen og Spot:
ten paa hans Lieber, det var, sotn hans Hierte holdt op
at slaa. Rundt ont ham begyndte Soldaterne at raabe
og strige, alle pressede sanseløst paa sor at slippe frem.
Mut ha n blev i et Nu Hei-re over stg selv igen. »01:i,
Venner!« raabte han, »Helvede bar opladt sme Messing
Porte og ladt alle Djekvle los! Lad os slutte os tcet sam-»
men, Kammerater!« Hans Stemme overdsvedes af Ho-i
ben, sont hylte: »T0(ln es penlislot Frelse sig hvo kan!«
Med et Snteld so’r hans Visir i Vejret, og ud over all
Larnten lød hans lrastige, snntlle Rost: »Lad os holde
samtnen, Kammeraterl Vi er Spaniere og siddet nted
Stjold og Svcerd i Sadlernel Fjenden er Hundepak,
isom bare lan bjaesse og tude, hvad di nu har hørt Uaer
Higennentl . . . Og husl paa, at J stal besiytte en kristen
JstindeS Httn hat brudt Brødet og drullet af Vinen,
Hsaa sorlader di hende ilte, vil ogsaa vor Gud sorlade o s!«
« Jtte en as Ryttetne veg as Stedet. Resten as As
delingen spredtes og splittedes og stsortnede sremad og
rendte alt amtnld. Men Rytterne ontlring Bærestolen
stuttede stg blot tættere sammen; og Neneßin derinde bag
Forhangene sornatn tun al Kampens granseløse Uhygge
sont noget Fjernt, som noget lhath thrteligt.
J al den Tid havde Hualpa ledet Kampen ved Ka
nalen. Paa Diese-Besen laa Lig t Dyngm Kanalen var
proppende suld as Ltg; og ned ad Wege-Wesens Stran
ninger laa Lig. Sandelig, Azteternes Guder havde herv
net fig, Guatamiozin havde erhvervet ftg umaadeltg Be
tsmmelsr. Men — hvor blev Nenetztn as, hoc-r blev den
fokhadte Tonatiah as? En Gang hat-de hunlpa set nvgle
Tlasealanere bete to Kvindet over den uhyggelige Sig
Bro t Kanalem en anden Gang var en minde, sont dar
Sveerd og Sskjold og som stingrende udstrdte de Fee-mate
deg Krigsraab, selv findet oder den: smen tngen as dem
havde vateet hende, som han ventede —- ventede mer og
mer sortvlvlet paa. Nu gryede det allerede saa smaat ad
Dag. Og hun com stadtg ttkel
Da harte han med it fra Ase-Besen t Retntng ad
Byeu to Kriseraabx »Als-latet« lsd det ene, »Vive e
christot««det andet. hans dhtebareste Ven — hans
»mest sochadte Fjendet sog med Fjenden den Minde, som
shan aldrtg vtlde tunne glemnte. http-r naadtge var dog
litte Gut-erne, at de sendte det alt »Na engangt « can splte
sig saa stærl og tlarho’»det, som dar han sørst i dette Ofe
blit bleven draget indi Kampen. »Tin Guatanio kom
mer, og Tonatiah!« raabte han til dem as sine Mcend,
han endnu havde tilbage. »Hast nu, hvad J hat lsovet
mial Hende maa ingen Fortrced rannne!« . . . Rytterne,
der estorterede Bcerestolen, var ganste ncer. ,,S·aa Lands
nuend!« streg han, ,,løs paa dem! Alex-tatst Al-a-1Hl-i!«
De spansle Ryttere tog roligt mod Angrebetz de tcent
te, det Var as samme Art som de Angreb, de under Vejs
havde afslaaet. Men da deres Vaasben traf paa jem
pankrede Sljolde, da de sornarn Hug oa Stil af Staat
Ftlknger, oa da baade Heile og Ryttere begyndte at st·t)rte,
da aav derek Folelser sig Lulft i Udbrud, som var saa
ledes isprcengte kned hellige Navne, at de lød paa engang
som lider og som Banner. O»verraslede, vigende sorstraet
tede tilbage, nden tilstrceltelig Plads hverien til Forssvar
eller Angreb, tcempede og brodes de utrcetteligt for at holde
sia paa Hestene og for at holde samtnen. Øtsehua stral
dede niod Stjolde, Stil sulgte paa Hug, Krigsslrig paa
Ftriagstria. Qa lanasomt ncerinede Hualpa sig Bærestsolen.
tfndelig var den leoende Mnr ointring Nenetzin aenne1n
lsrndt! Lin as hendes Sl laver blev kamt as en Sten on
sanl oin, Beerestolen styrtede ned paa Jorden. Nenetzin
ndstodte et lLin-in. Det lød tun sbagt gennem al den vilde
Tummel; men to Masnd horte det alliaeoel on hastede frem
for at redde hende. Og nu havde Hitalpa sat nIed den ene
Haand i den vceltede Bærestol! — —ss »Vivn « Christi-pl
Stintiagm Snntingni«lød i del stimme Allmde Tor
iensieinnie Hnalpa saa’ op: liqe osven over ham, styggen
de sor den blnaraa Himmel, astegnede sig en mørl, truende
Ztittelse: Tonatiahs steilende Heft! Lynsnart sorte han
et asokrrgende Ztod nied KristensEdirrdet paa sin Hed
iiinae-Lanse, —— da med en Vrinslen, der lod helt meinte
stelia, ail Hoppen bagooer og styrtede om —- dsod! Men
idet den stnrtede, ramtes Oedninaen as en tung, pansret,
solobesporet Fin, . . . oa denne Fod stratte hani til Jorden.
»Lla, Flannnerater!« stieg Aldarado, som var koni
met oaa Benene iaen, ,,Pigen dor! hjcelp mig, hjcelp mig!«
tft Var aEs hans Ryttete, der ligesom hnn selv var blevet
lastet as Hesten. greb sat i hans dode Hoppe og slaebte
ten lidt til Side. Men felv sant han vlndselig Paa Knæ
oa stjnlte Ansiatet i sine Heender. »Na Guds Moder,
Vor Frelsers Moder-Z« hnltede han. ,,Hvad har jeg dog
serlsrndL at dette slnlde ramme inig?!«
s Nede under den splintrede Beerestol —- en let og sin
ananina as tyndt Cedertrce og Bambussror —- laa Ne
Inelzitn Tet ene as de blaa Forhæng havde slynget sig om
ilxkende liableae Ansigt og sit det til at se dobbelt bleg ud.
Labeme der for faa gerne havde smilt, bar strengt lut
rede da amg one ai Mod, Øj nene var brustne. Og hendes
Lem- lille .LJ«.and, soin holdt oni et Firucif fix, hvilte paa
swveoet as en dod steiget . . Lllvarados Heft, Braba
Pinanth havde spatlet hende ihjell
Sorg bar noaet hell nyt sor Alvarado, derfor tog
den nn saa snldstcendia Magten sra hann Men hang
iMcend vatlede ham hnrtiat. En tnna Haand lagde sia
Z "aa hart-I Zlnlder, oa en grob Stemme sagde: »Hun er
Zi Hitnlen, Zenorl og af os, som paa din Befaling blev
her on vnraede hende, er der nU lnn sle tilbage. Om itte
Fsor din egen, saa for vor Stle — rejLs dig og hjælp os!«
I Tojeblittelig var han paa Benene og greb Sværd og
;Stiold igen. Og alter raste Lampen De uhyggelige
Laufe- Bærere trcengte tattere og tcettere ind paa den lille
Hob, sra Baadene myldrede Hedninae til, tilsidst Var ene
Alvaeado i Live, —- og højt over al Vaaben Latinen løk
pludsel ia Guatamozins Raab: ,,Det er Tonatiah, Bennerl
ltlrib lmin, arib ham —— levende! Hans Liv tilhører
Gnderne!«
Tet vilde have set flemt ud sor Aloarado, hvis ikke
hanc- Fjenderg Lpniærtsomhed bar blevei afledt Ved, at
der onre sra den anden Side af Fianalen lod lriitne Kr«igs
raab samt Etat-wen as galopperende .Heste. Straf-Z ester
;saa’s Cortesz, snlqt as SandovaL Morla, Avila og nogle
landre spansle Adelsmcend: de vendte tilbage nu sra det
faste Land, som de lhtkeligt havde naaet, for at se, om de
itte tnnde redde noaet as ArriereGardem Da de kom
hen til den slrceltelige »Lig-Bro« over Kanalen, standiede
de alle, nndtaaen Morlm han jog ned ad Slrænten og nd
mellem al Vederstyggeliaheden, sor at se at slippe over og
sitelse sin Ven. Men hans Heltedaad var omsonst. Hed
ningene havde pludselig holdt op at anaribe Alvarado —
as hvad Grund gættede han bel: de vilde fange hain le
dendel Men aldrig slulde det ste! Hualpas vceldigt lange
Lanse laa lige for Alvarados Fødden Pludselig lastede
han Sveerd og Sti-,old greb sin Fsendes Vaaben, btød
sigennem den Krebs as Hedn ngc, der havde indesluttet ham,
lob hen til Kanten as Kanalen, plantede den ene Ende as
Lansen i Jorden og satte as i et voldsomt Spring.
Heft stieg de Kristne op, endnu højere de Bantto. Et
lØjeblit svcevede Alvarado i Lusten detoppe over Ligene
og Veagstuniperne —- og saa var hans betomte Bedrist
isuldbyrdeh Han oar naaet over paa Kanalens anden
jSide, han stod hel og holden hos sine Kammerater·
! Men Morla git det ilde. En Hedning var ovre paa
den anden Side lebet ned ad Straaningen og var sprung-et
"«sra Band til Band og fta Lig til Lig, indtil han kom til
den tapre Spanier-. »Seit-nd og Stjold, Sen-or Franckseol
Pas paa, Fjenden er over Dig!« raabte Gortez til ham.
Men Advasrslen lom sor silde. Et Hug as en keiften
Øtse — og Motlas Heft santl et Hug paa Morlas Hielim
—- og Morla selv sorsvandt. — ..Al-a-lalnl« streg Seit-—
herren. —- »’Tzin Guatamsol ’Tzin Guatam-o!'« kahl-de
hans Landsmeend og fulgte lebende og speinsgende estek
ham ud over IRS-Brer for oni muligt at saa gjort det
as med slere as de forhadte Fremmede.
s »Velk-ommen! vellom·men!« havde Cortez raabt til
sAlvaradm »Men hvor er Leon? og hvot dliver Mein
Jas?" —- »Jeg er den sidste, Senor Fernando!« soatede
lAlvarado med work Mine. Gortez studsede: »Beste-Mel
har J hort det, Venner?« sagde han saa: «Vi hat gjort,
thad svi tunde, —- lad os se at stippe »ind paa det satte
Land tgenl her er mtn Fod og her min Haand, Awa
radol sig op — gesvtndt!«
Alvatado svang stg op i Sadlen bagved Cortez, og
tilbage sit det. Ltge i Helene paa Spanieren tom Gua
tamoztn med sine Foltz than sorfulgte dem over paa deni
modsatte Side as den tredje Kaval, helt udltil Lands
sbyen Popotla og lnd gennetn Byen Tlacopam Men en
delig satte Spanier-te sig fast i et Tempel, og detfra —
ligesom fra en Festning — flog de med Held alle Angrek
tilbage. Saa opgav Guatamozin Forfslgelsen og mat
fcherede tilbage til Tenoktitlan. ’
Og hans Marsch hjem til Hovedftaden lignede et
Triuinftog: sejrrige Starer fulgte efter hom, til højre og
til Venstre fnlgte de talrige Baade, Luften genløid af
Pavkernes og Muslingestals-Trompeternes Larmen og Jf
hans stolte og lyklelige Landsmænds Sang og Raub.
Som en Redningsmand i den yderste Nied, ssom en Landetl
Frelser lovpristes ’Tzin Guatatno.
Hans Hierte bankede voldsomt. Var han end ille
Konge endnu, saa havde han dog mer end en Konges
Magt og Anseelse allerede. Nu galdt det om at genoprette
Riaei. Han tænlte paa Tula, og — — pludselig standsede
han. »Ah-vor er Fyrst Hualpa?« spurgte han.
»Don faldt ved den anden Kanal«, sparede en Hon
riIIg. »Don er død!«
Guntatnozin blev tavs og alvorlsig. Tavs og alvorlig
satte han paany over den anden Kanal; og over Sværd
og Stjolde, over Hjelme og B.rystpansere, over Mennester
og Heste, over alle Slagets Ruiner ivandrede han frem
thnns Landgmcknd veg ærbødigt tilbage for ham), indtil
bnn saa’ et ungt Kvinde-Ansigt: Nenetzins! Der laa hun,
smnk og barnlig at se til endnu i Dødenz i Haanden holdt
hun et Krucifiks, og Hacmden Ihvilte paa Hovedet af en
aztelifk Kriger, ssom var sunlet om lige ved Siden af
b,ende. »Hm-Z J ilke ser mig igen ved Daggry,« saadan
lxavde jo Hualspa sagt om Ratten, ,,saa kan Nenetzin for
tcrlle Jer, hvad der er blevet af mig.« De Ord faldt
Gnatainozin ind. Han bøjede stg ned og oendte Azteler
Liget on1, — saa var det Hualpa! Længe ftod Eis-Immo
zin og ftirrede paa sin dsøde Ven og paa den stakkels
Prinsesse, — ja! hun fortalte alt, alt -om, hvotledes det
var gcmet Hualpa.
J en Baad blev de To’s Lig ført ind til Studen,
og de blev lagt i en Grav ovre i Chapultepec. J den havde
Jægeren fundet, hvad han saa ungdomskoek var draget ud
for at soge: «
L y l le n !
——(0)———
100 qurwellinger
Børitegudstjenester og de Unge- Møder.
Samlede as
H. J. F. C. Malthiefew
iiyfk pack godt Papa. Godt indbundetr. 189 Sünd
Omtrent 517 Tommer. Pris 70 Centd
cEeddyg OSäuen-.
En Fortælling om en rask Dreng.
Overfat fra Engelik af
H. J. F. C. ZNatthiesew
Med Jllufttationer. 125 Siden Zahl-. We.
cEile Huleaftener
As
A. Vollmar.
En gvd Bog med tigt Judhold og en pasfeude Julegavr.
Koster inobunden 90c.
YZvad Raunen fortalte.
En sin lille Julegave
fra —u.
Kostet tun 20c. indb. i et meget stm Omstag. -- Dei et et
deiligc Julekvad. 52 Sider, paa sint Papjr.
Danish Publisliing Haus-.
Nah-, Nebr.
Pasions-Digt.
As Ehr-. Blaamüller.
F ndh o U: Patmespndag. — Langfxedqg. —- sua Don-hastig
Altan. — Ved Grauen. — Paaskemotgen.
— Et deiligt Digt J sint Omilag 10 Cam. —
Hvorfot er Mennefket i Baden.
Af O. Funcke.
J Omslag 10 Zenti.
Forfkellen
mcllcm fande og falske Omvcudelfer.
Fr. W. Krummacher.
16 Sitzen J Lining 10 Etuis.
! En Time med Jesus.
F. R. HadergaL —- 16 Sibet. Priö 5 Etuis
Fsrclst vcd en Salme.
En god Fort-ruhig 96 Sitten J Omllag kuu 15 Senkt
i Dctlcgc Sue.
Ei stønt og giibmde Tigt meb fortlarende anledning. ( Sidm
D·Ceuts Styttet, 12 for 10 Gent-, 100 soc 60 Centx
Smuler om Barnedaabeir.
Af J. Chr. Pedersen.
Anden for-gebe Mist-oh 48 Sider. J Dmitas 10 cests
chcn til Frev.
As U. P. Mal-sen
504 Sitten J Omsiag 23 Ernte-. J godt Shiuingssind 40 Muts
DAleH PUBLlSHlNC HOUSE,
Blatt. Nebr.