Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 28, 1905)
Rustin, Nebr. Nogle Dage for vori Mission-Z mode horte jeg en sige: «Jeg glmber mig til Msbet«. Ja, saaban burde bet vate, og saadan er bet sitteri vg saa for eihvert Gile Barn, der i Jesus hat alt, vg bog maa vi spørge: er der itte paa samnte Tid noget ve mcdigt, for itte at stge bedrøveliai i den Kenbsaerning, at selv paa Ste der. lwor der tales oa Vidnes baade med Qrbei oa Livet, tan Hierierne bog siaa faa haarde og uforftaaende over-for bet alisannnen, og faa er vi faa tilbøjeliae til at sige: ,,Vi tan iite sorstaa bet«. Nei, bet tan not vate, men last enaang et Blil til baae vaa dit egei Liv, saa minbes du not en Tib, da Herrens Kalb blev, om itte just rinaeagtet saa bog sat til Side. Dei er agsaa nforstaaeligi for tsia, oa dn steten »Havde jeg bog bloi fnlai den taldenbe Rost. Dei er, som Vill7. Becl har sagt, et Unber, at itte alle Mennesler vil vcere troenbe Mennester; tun fortlarliat, sont en; Aabenbarina af en mcrgtig ond Nasj tur, sont hat bet vantro Menneste i« sin Magi. Men lieb-wer Glceren overs endnu en Nana at faa Lov at sama les oa stille sia nnder den Velsignelsj ie, sont Ordet bringen bekwver deni bersor at svastteSZ nei inaenlunde,j apr den det, da er det bin eaen Stdle faa er der en Fest veb bit Forholbi til Herren. Du siaer, bn trot, ja,j dn tror sittert, at Herrens Arm ers itte fortortet, og du ftøtier bia til; Erd fom disse: »Jntet er umnliaHl for Gut-C og denne bin Tro lebfaaes af bei crrliae Ønste at itte alene dint Ven men oasaa bin Fjenbe maa blire iaa biettegrebet af Ordet, at en Oder aana maa blive Folgen, men bog sit der Tvivlen og nagen oa den ital-» ier og trcrlbinber Glceben. Ven, deril er noaet. der hebber Tvoens Bøn it Jeiu Navn, bin Gndsfryat stule del itte her staa paa svaae FøddeH Beber du? Beber du, at Herrens-J er maa vinbe Fremgana i bei bele; oa store, i det entelte Menneste og it dia felv, ihi Troen maa npbvendia følaes as Bannen, den er, som der; itaar i Bangen, be irelste Siaslesl Rande-deckt med den ftaar oa falder Livet. Her er Vift et ømt Sied, bog site nacrmest forbi der slet ingen Bøn er, tbi bvor lan et Menneste tro at staa i Barnesorbold til Gut-, naar ban itte ftaar i Korrespondanse med dam? men sordi vi saa manan Gang ansalbeg af aandelia Tranabryftei bed, ntaafte fordi vi fnøres ind af Henitm til andre eller af Henfrm til ror eaen Mageliabedz men stal Bon nen iaalebes drei-fes frem, kwab bli ver der saa as Glieden og bei frimo biae tillisdsfulbe Sind, der tan sige uben manae Omfvøb: »Im har be bet min Faden oa saa ved jeg, ati iea saar«. ——— Vit du derfor vanbre Tom et alad oa frigjori Guds Born» saa bed, bed Troens Von i Jefu Navn, og vier du forvissei om, at han fegen »Die-; ste, sont bu troebe«, ja netop i Forholb til bin Tro, og naa du nu meb Stam betenbe: Jeg var til Mode her og der, men jeg bab itte, twserten for mia selv eller an dre, fer Modet, hutt da bet forunders lige Faiium, at der i Ægypien er funbet Hvebetorn i be saatalbiePyra . miber. bet efter Hundreder as Aar-S Fort-b bar bevarei deres Spireevnez saasnari de tom i mobtagelig Jord, ubsoldede Livet si·a· Saadan er bet jo med Gubs Ord, de er Aand oa Liv, engang nwlagt i det tolbe Sten hjerte tan de efter Aars Forlle sptte oa bare Fragt paa en for oö ubegrid betig Mande. Betrei bliesen book-; hen bet vit. du herer detö Susen, men; du ved ikte, hvorsra det tonnner, ogj hvor bet farer heu; saaledes et beii med tyver ben, som er spdt aanndenXY Joh. Z, 8. Detfor tan vi bebe med( haab og glatbe os, ogsaa esier MI derne, selv om bee er Mennesier, derl bar noget af Pyramidenö haarbe Na tur. i Jeg spsgte under Msberne at holde nogle Draaber fast af be Strmme, der M ud fra den evige Mit-, jeg fIgte bet for at samle bisse Dtaabee til et ltlle Dete, der t nogen Maabe tttntde give et Inbblit i «Mserne, mia selv og andre til Gavn og Gliede Vi begynbte Fredag Formidbag med Peeebiken over Jah, S. s—11. herren hat-de sagt til Jstaetiteene, et «l)an vilde give dem Wert Sieb i bet helltge Land, som betet Fodsaale teaabie paa, merk tun 2 at dem, der ubvanbtede«-M OW, W ind, foedt de ttke M for de starke Mcend, thi de satte detes Lid til Her ten, de tegnede med Gut-. Qgsaa Jfow dig er der et shelligt Land, Troens Land, sont Herren hat lovet dig. Hvortneget har du taget i Besiddelse as det? hvormeget hat du, aandelig talt, sat din Fodsaale paa? det Vil sige: hvotmange as Herrens Fotjcet telser hviler du paa? du stal Vide: Bibelen et snld af Fotjcrttelser for den, der hat Samfund med Gud, men der er itte en eneste Fotjcettelse for de Vantro, naat undtages den, at hvis de onwende sta til Herren, slal de komme nnder Guds Berns her liae Kant. Bi set as vor- Iekst, hvoei ledes ogsaa Guds Born lan regne galt —-—- de 2 Aposstlet, om end noget forskelliat i Maaden, saa dog ens i Principet, nemlia uden Jesus-. ; Hat du, som taldet dia et ttoende Menneste, itte nianae Ganatr ajort, den beftcemmende Erfatina, at du reanede nden Jesus baade her da der overfot de jordiste Tina. Hvorfot er· dit Liv saa tidt fnldt asf UroZ hvor:, for et du feja da bange? hvorfot saa» tikt intsnicidsig7 O, otn du regnet-e« med Jesus, ja allermeft naar det ser; aller mnrleit nd: naar en Ting set« aldeles nniulia nd sor dia, tot du saaz renne med Feins? Last lidt af Treu-; aen med Brodene Du hat maaste lidt Tto til, at de stal vindes, detz endnu itle hat Livet i Gild; du manaler Frimsodiasbed Worian io fordi du itle reaner med Fins. Stil tin lille Ftimodkgbtød vg- Tro, stil, Gods oa alt, livad dn bat, til Ran dialied for Jean. Vend Rvaaen til; Verden oa kom saa iom en fortabt Enndet til Jesn Kot-Z, saa aaat dn sriinodig da stceti ind i det hetliaq Troens Land —- Jeius teaner dasan med os, han venter at finde os i At bejde for hans Sag; vidner du for de manae, der gaar og ventet paa et Ord? Men du, som bar beavndt at renne med Jesus-, pas paa, tbi saa manae beanndte i Aanden men snlds fette i Kgdet Eaa nogle Ord sra Eitermiddaas Liliødet ud fra Joh. sk, M. thad cr Mariaan til Guds Godbed, Kilden til ljanz Gabe? Dei er Fiasrlialted Enbver Kastliahed bar sin Genitand oa Genitanden fot litnds Kettliabed et Ver-den, en Vetden as MtnneslecI For nu tilnætmelsesvis at fatte lirt af Gudg Kætliahed maa vi tende Werden Naar nu en heilig Gud el sler Vetden, maa da Verden itte vaere txt-Mast nei, lanatfra; det viser sig tun alt sot tndcliat deri, at et Menneste i sig ielv ilte tan lade være med at synde, saa lidt sont Jld tan lade vat re at bratnde. Ptøsv blot en Time at Aste Gudg Villie, du tan itte. Flngt bvorhen du v’il, Synden fortslger dia som din Stvagey den lommer stem oasaa blandt Guds Born i Hieni met, ude ved Atbeidet, den tommer srem i Hovmiod og Bittetbed og det, der et vertre. Selv i Guds Ous ian Snnden dnkte steni i Tvivl og dank liae Tanter. Den dybeste Standicl for Mennestet et den, at det forma ter sin Gild. Det gaat en Fortaad neliens Stank srem crf VerdensSynd Hvotfvt sotnægtes Gudi og hvotfot lyaanes Bibelen? jo, fotdi Mennesiei ljadet Gud. —- Se, en saadan Vetden et Genitand for Guds Karlighed — Hvad got Mennestet ovetfor sin Zim deZ det søaet at tilintetgøte ham. — Kaste, ftist itle Gud med din Vantto, dine Syndet oa din Ligiegnldigtyed, han har Magt til at knuse dig, men han get det nvdig, men stger deri mod i sin Kætlighdd: ,,J-eg vil gpte alt sot at ftelse Mennestet«. Gud hat benisst sin Kcetligshed ved at gsre det fsrite Sttidt til at optette det vsaldne Menneste, Gud fvtfølger os med sin Kætlighed i den Grad, at han sendte os sin egen Sen til at li de og d- sot os. Bilde du osre dit Bat-n for at redde din Fjende? Ovar ledes hat itte Guds Kettlighed for sulat dig gennern Sorgen og Gliedm, og du saa itte, sdet var Kætlighed Herren var eftet dig gennetn sine heilige, thi en Syndet hat Vætdi t Guds Stim, blot af den Grund, at han et et MennesteI Guds seelig hed vil stelse dis, men den stal an namsntes. l Tem: Lukas sit-, 13-—35. Det var en stot Lykte fot de 2 Diletple, at de oplevede den Stund, da Jesus git ind til dem, Mars to svtdi Jesus aldtig Hammer tomthcndeh men ital Jesus gaa ind til et Mennesie, og det slal bittre ttl Syste, da maa han«blive; man vil to not have Jesus i entelte Meblitte i Lini, men den sande LVIse naas aldtig, staat-Jesus itte gaat ind fn at blivr. Detsmn du «——1 L — vil opnaa denne Lylte, da maa dul bede hanr derom og byde ham veltom-: men. Hvori bestaar Lykkens Denl bestaar sor det første deri, at saa harl du en sortrolig, en Ven, som du tan sortaelle alt, hvad der er i Vejen forl dia, lwg det srem for» Vam tillids-: fnldt, barnligt oa oprigtigt. Lykken bestaar stemdeles deri, at han scetter Hierterne 'i Brand-. Hzosor ser det sorgeliat nd mange Steder7 der eri alligevel ille den hellige Jld i vore; Hierin-, som der stulde verre, Veds Selvarbejde lyktes det itle, men Her-« ten lan aøre det, og naar han saar Lod til det, saa bliver der Hnsandaahf som han kan kendes ded. Sna cr, det oasaa en Lytke, som Jesus drinIX aer med sm- at han oplader Striftcr-k ne sor os, saaledes at Ordet blideri vor daaliae Fede, der aiver os Krasts til at staa Fjenden imod. Ligesom det onsaa er en Ll)lle, naar Jesus er, bog oski ca velsianer Bredet, som as Gnds Rande aives os, og endelig er« det en Lnlte, at han vil oplade vore! Djne saa vi leere ham at lendesz Manne Menniesker torsfcester Jesnsi paany, forth de itte lender heim. Ja,l hvor er det doa en Vceldia Lylte atl have Jesus i Hierte oa Hug: bvor han: snar Lov at oære, ganr Usreden ud, on Fredcn aaar ind. s Tetst: Lukas m, 41--—4R. Jesus-« arcrders — Det oceller altid Op mærtsombed oa Alvor, naar di ser et« Menneste grade det væller Medføl elfe, og naar det er en as vore neck-1 Paarnrende, Hixstru eller Bam, saa naar det oS endnn ncermere. Her er. det itle et Mennesle men Jesus-, der« drei-den man slnlde tro, det maattez vaktke Medfølelse til i alt Fald atIf sporae: »Hvorsor grader du?« det er! dam, der enaang slal dømme ledendel oa døde, det er ham, Englene tilde-z de, det er ham, der groeder. Hat du« standsct oversor dette: ,,Din Frelser arti-der«, har du aldrig sagt dia selv: »Bei er over mia ban gkceder«. Det er de helliaste, de lostbareste Taarer, der er sceldet i denne Werden Men lwnd arcrd ban i Vieleligbeden over? ille over, at han havde sorladt sin Himmel, det Var heller ikse sordi, Menneslene er Syndere, tbi Snndere bar Adaana til dam; men han grad,. fordi Menneslet ikie tendte sin Bess aelsegtid Da nu siger Jesus. at denl Synd, at Jerusalem ikte havde tendt sin Besøgelsestid, den vilde medsøre, at dens Fjender vilde trænge den, ta ste en Vold op omkrina den og lcegae den ode; ban saa, bvorlesdeå Menne siene havde sorkastet Verdens Frelser, en dersor arcrd han. Men nu Ven, sdet aentaaet sia jo oversor ethvert Mermisle der sortaster Jesus; nien dn stal vide, Jesus staat i Daa over for dia som hin Daa overfor Jeru salem, han, der ene tan shjcelpe din. Hdornaar du har haft din Besp aelsestid, ved jeg ilte; den kommer jo Paa mange Maader, saavel igen nein Sorg sosm gennem Glæde —- men nu taler Herren til dia, han ved, hvil ten sorstrcktielig Tilstand, du vil komme i, hvis han itte saar Lov til at frelse dig. chedelem Verden da dit eget sind erde Fjender, der bar leitet sig om din, de vil gøre Vernim ens Vold hof, saa det bliver dig dan steligere oa vansteligere at bestan. — Naar nu Herren banker paa hos dia, tan du saa ille merkte, hvordan Fjen Iderne taler til dia og siger: »der vil not blive Lejlighed siden«, »Ordet gcelder den og den, ille dig'«. Fjens den vil trænge dig, han lommer mer mere og nærmere, har du market det, hat du mærtet, du er trængt as man ge Slaas Bell)1nringer? Teter en merk Stund, naar du ser frem msod Graveu, naar du stal mode Dommen, men den Tid er mørl, for-di du ikle hat tendt din Bespgelsesstund. Kan Jesu Taarer da ikte rsre dit Viert-» so, siaa stille i Dag og spkkg dig selv: «Hvorsor græder Jesus?« At kende sin Bessgelsestid er ikte dette, at der- ster en Forandring i det ndre, dersor se aloorlig paa denne Sag. Da Jesus tom tinld i Tem«ptlet, saa der sorsærdeligt ud; vil du nu sikke aabne dlt Vierte, saa Jesus kan komme ind og tense det. Stil dig i Guds Ords LUS, og km vil se, dit Hierte trænger voldsomt til at ren ses, og man tan passe det, saa godt man vil, men man formaar det ikke selv. Men, siger du, end-a mit hier te«en Romka ja, ethveet Vierte som Me hat ioplckdt sig for Jesus, saa han er skommen ind og hat renset det, ethvert saadant Vierte er en Rever tule. " Der ster et Under, hvet Gang Je sus gaar ind t et Mennestet Gerte. C s I Kunde Idu rigtig sukke til hom: »Aa Herre, om du vil, saa kan du rense mig«, bliv ved at bede bekom, indtil det ster. Der er noget tilbage hos os, som vil Herden tillivs, derfsor maa vi alkid blive ved at lære af hom, og maatte det saa komme dek til, at det kan siggs vm dig, at dine Fjender ved ikke, hvatd de skal gøre rieb dig, fotdi du hcenger ved Jesus-. Tekst: Rom. 6, 16—21. Hvad kein bebst betale sig? Det er Tidens Tidens Spørgsmaot Naat diet gcek der at regne med Penge, ja saa cr Mennesienä med, men bliver Spørgss msaalet ført over paa det aandelige Omraade, og Idet lyder, hvad Tan bebst betale sig? enten at Teve Livet i U retfærdigheds Tjeneste eller i Reises-s dighebs Tjeneffe, saa staat MenneJ siene saa forunderlig kolde, og bog kan vel ingen for Alvor tro, at Livet endet i et Jntetz du kan jo dog not forftaa, at naar det stykkekassh det ti:l meliqe, resulterer i et eller andet, sau! man da ogsaa det evige. At leve i Uretfærdigheds Tjenefte er at frem ftille sit Liv og alle sine Lemmer i Urenheds Tjeneste. En gør det paa en finere, en anden paa en grovere Mund-e, men bet bliver i Vir«teligbe den det samme, de er begge liae lanqt fm Gubs Villie. Det pæne og Erba re Menneske vil ikke scettes i Klasse med Toldere og Skøger, men han er der, naav han kun »am· fm egen eller andres Villie og lever et LHV løsrevet frn Gub. Tet er Frii«sed, raaber man, Das Frihed er, hvad vi vil have. Sek; Etidet paa Havet uden Rot oa Stin-l niand det er fri for Den stntende» Haand, men hvor sører det henZ Tili 1111deraana, siaer du. Ja, men faaik dan endet det for hver den, der los rieer sia fta Gild, hans Liv bliver et ekelaat Liv, oa Enden derpaa er TH-: den. haahløs Ded. Jst feve i Retfcerdiahedg Tjenefte er at tro alt, hvad Herren hat sagt til Ver Ealiahed, Da traate efter at have et III-de med ham som Peter, Son derinden oa Paulus. Hoordan bleo de iri for a1 dercg Junos Jesus toa det lsscle Vaa ssq og betalte dereLJ Son t::i1111d, han toa Tonimen paa sig, han bar det altfammen. Tror du det, saa er der intet tklbaae at straife dig for, saa er du fri, virkelia fri. Mcerter faadanne itte til Fristelser og onde Begier-einger? jo, hvis du Ti acr, du nicrrker itte til onde Drifter, da bedraaer du dig selb; men de er fri, fardi de itte adlnde Zvnden, itte er beberftede af den. Jequ toa Korset Da Heloede, for at iea ftnlde sfaa Him len, nien snnbler jeg, fkal Jesus ttte trave anlden, den er min egen, fordi jea itte Vaaaede og bad, men er du Gnds Varn, da rejser du dia. At vcere omsluttet af Gnd saaledes, at man ilte kan folge sin Luft, det er Trceldom, siger noale. Nei, Ven! tl;.i saa Viide det oasaa viere Trsældom for Barnct at hvile i sin Moderg Arme. Jesus er den dejligfte Rose, men Rosen hat Torne; du vil mærke Tornene i Ringeagt, Forfølgelse og Haan fra Werden At jage efter det ene fornødne, det er Fruaten af at leve Livet i Retfærdigheds Tjenefie, og Enden derpaa er Livet, det evige Liv. ’ Manne er saa bange for fand Kri stendom, fokdi de er bange for at mi ste llden Kriftendom de lever paa, og som bestaar i lidt Kirtegang og nogle pæne Gewinnen Hvad betaler sig bedstZ at høre Herren sige paa hin Dag: »Kommet hid, min Faders del signede« eller: »Gaar bort fra mig, J forbandede!«? Trist: Joh. 42, 5—6. »Jeg havde hvrt som dig af Rygte, men nu har mit Øje set dig«. Kan du sige det te? ja det føtste tan man sige, men tun faa tsan sige det andet. Blandt Gerningshellige er der mange, der mener, at de-burde have nsoget af Gud for deres Godhed, og stønt du fosm en Etlig Sjcel maa sige: jeg hat intet fortjent, faa ligget der dosg no get paa Banden af dit Hierte, der ta let saa stille om, at der er dog lidt has vig, der fortjener Saltan, ist-r naar du fammenktgner dig med. andre; ikte sandt? jeg hurde dogs have ltdt for min Kirkegang, mine Nab verbespg, min Bsn o. f. v. —- Andre siger: vel er jeg svag og sttsbelig, men jeg gIr det, sag gsodi jeg kan, og sau maa Gud gøre Resten; men de sigek aldtig af et fuldt og aprigtigt Hinte: »Jeg er en arm og pjaltet Syndet«. Statt-s paa Stde 8.) Arbeids Sho Mødcr qummns specielle Krau. Ogsaa Mitten-ts, Tinnnmnandens og andre Arbeidgnmsnd- som behover surrte, godt forerbmdede Sko. Tlluirket of but bedste warlwder sont have-s for dotte Formaal, og tykle seixxe Saaten De blivcr ikke haarde ellcr tevnede, under almjndclig Varetaqcljcn Smer efter Mauer Eko og se efter om Varenurrket er pcm Saalen. Sinn Sondags ellcr Trcsg Sko, brug «Honorbilt" for Pia-nd. F. MAYER BOOT G sHOE co. MlLWAUKEE, Wls. www m JEPMATOEJ th! de hat- kandet at U. s. er den. der bringet flest Pet- e til kommen Des Iimplo Icakle Ist i Gnng veer stzkkkt Risiker stät-les ndelnklnt 1 m IOM Rumkne.ek1et at ein-je ox »uner A l« Mode-holder Verdens Lekokden for Re .kumninjk. Se den luve Punfjldnlngskknde. Der et. but-meet srx den-s mnsrkwlige skummeevnks. nie-m- andtse Pol-fiele fes It hkvxe U. S , hvilkest et- snrtnlt i visr Smakke lille li»g««l’he 1)ulr1." Seuc Mosellet der-; knac- krit» Vermont Form Machino co» Sollen-s Fall-, It MIW lnk Wust II Glas-. Ihm-PM, Will-« k- W, Wh. staat M Ih. III-· M, III-« su- kks m Uns-. su- tkk-«-I.·««, cu» Weis-»i, »s-» its-suc. N. Y» ksqu «- IW Sh Wi-, 0«.« knickt-, Okt. sw sonst-s tu Its-us- 70 str.r.ovs »du-. UN-. Hvorfor lide i ftilhed? cm De et sammel, uns euer i Deus bebs- aut. WJeg kan helbrede Dem. Miii iviiiiilitet for over-Linien liiir vasrrt at lIrlmiidle private sei-wie Ikiiiiiiti iiiiidoiimii. Fig liiir ovlimii den-its braiiklir uf iiicdiciiiisii jom m liv: iiiitiiiim. Jiki aviiir aiririii iia iaiivliidui i ali liimd icg fremliiiidisis til d Hiqu iiii liillir iili pkiiiiimir ikii iiiiii iiliillikediligk jun-minnt Eil iiaiieilt ioiii iiiidkikiiiiiriiii iiiiii lisliiiiidlinsi iiiiiiiicicr Im ca iiildtoinlig vg vkdvareiidc liisssllirikiiliis iii mir iiisimrai us l int. Uiiqc mit-, iiiiii iiiii iis de sticrktclisic fiilqek af imgdomiJ iyiiocy taii icg iiild iiis giisiiiiiikitti iil liill tib Mir-ils over 40, disi Xiiiidcissiiiis liv: mein-i- i aimkieiidiy liiiiiig kiikrrc fiilbsiiiiiniq iiii iiisdiiiiiiiive Btodiorqifisiiiiy, Carol-roh iiciw og bittre siiqliiiiiinii,riiiiiiiitics mis, iiiiiiiiiiiisriir iiiiwc iiii cvckitiiidvmine, liciiiorrlioiliir. biildi-r, iiujiiiiliiiikic liiiilisk oq iillis liiiditiiiboiiiiiii iiikcrrizsliiiktiq og iicdvareiidr. » If c r v c r ! Jisii liiiiik aldkiii iiiqii iii liigiigid licioriiise ui iii Mii « siiiit Til iiili iiiiii« piitiisiiiek first-ei iisq ivlis iit ist-Mig- vg pim den-s part ivroii Mk« MON- Lucskkclki oii iiiiiiiuei iiliiriii til iii iivissdkiiiiiiiiicidi, liiiiio di- iiirlidislnk miq. J iiiiii behand » . - » liiiii rr iillis kii iiiimniiliiiic mistiiiiiik iiidtiiiisiiiiidis og t- l if ig Mii, iiikioiili(i, TIEREfoloslsäsnågkxkidkgsa iciiliiiiiirrisisicptik hiiriiliavcde paa tun risiti niiiiidi. Nkcdiciiiisr iciidcii uvisc ic i- visi- isii . Læs min sidstc udgivne bog! Seitdcs frit »Es-i clspk sksiimmmi iusiIi is fiii niiriid Triiiie tiisii ii. hiiiildcr iiiiiiisii illiiftkatioiiir iiii ii ki vaii viisrtiiiilldv kimb iiiklii.i«i iiiiiiili oii siiiiii iiimlitiiriii iiiiiticdi iiiisiii k ellir iiilqisriii iii iiiiiidoiiiz iifoii tiiilied. iirrisoii stili disiiiiiiis, liliIoiiiriiiiiiiiii;1, iiiire im bliiiriiiiiihiuiiiii Trii isisliivci livorlidio Te laii juld madigi tiiicre Den-» iislv i Tin« mit liiisiii iiii iirsiii iit vcrtli iioiiisii ioiii liclii opiiiit. Fii toiiiuliaiioii. mikr- xiiiikdimc iii i i- m Söiioagc 10—i e. iu. Roman Siiiic(z·l«-Dl)1«eqrhotii St. List-am og Liiidage iil ll. U e ni. Abrcsierz Dr. Rohr Westkelt 8 Co» Suite 606 40 Dearbom St., chicago, Ill -’ For den US illc sh« fsmuskl snm km Fldinauk L m u gab ika lit« « Im M csmi Mit mcn oqsaa jok Bom, og man cl· alcid tr11q, Imm nun! Um m ·xotsn1nng m Dr. P etcr’5 Kuriko. Tcn bilbrcdcr dun Imm h cr11pnstiliqc,1c11th oq brrigtr Entoer og qjm dun nuitk W ushnm tu u m nun ,K«a11111n1kt(m(in og vilgzmcnde for allis »Amt«-. Im nqulcrsr Rinden sann Himnicusi Turm-n ug Ikijikciic til nannllg «34i1«hn1nlnh. Tr. Nin c- Jtnrito tun ikkc crhnldrH paa Apo thcku·, mcn tun m Hin-nur Ligrnlkr euer direkte Im Fabrikanten, DR. PETER FAHRNEY tust-( so. Hoyne Ave. clich00. lLL. is Onmnets heiser k V V ce- A InnW "««-«-cuv W