WIckisti Esteksptgetse»
Af Thomas a Kempts.
(Fottfat.)
Tre og tredivte Kapitel.
Evighedens glade Dag og dette Livs
sorrigf ulde Nat.
l. O falige Bvlig i dcsn himmelste Stadt O EDU
hedens klare Dag, som singen Nat form-klu, fokdi den
ecige Sandhed selv er dens- Sol, Guds Herlighed dens
Lys! Gid du var i .Frembud, du Glædens og Frevens
Dag! Vel lyfet du med himmelst Klarhed for dem, fom
eke døde i Herren; men for os, som endnu vandre paa Jok
den, fes du lun i et Spejl fka det fjekne.
2. Himlens Borgere vi«de, hvot glæderig hin Dag
tr; niemEvas Born, der endnu bo i det fremmede Land,
rohe ved deres Sus, hvor bitter og fuld af Plagek den
iscxrværende Dag er, denne vor korte jotdisle Livs Dag, i
Witten Metmestet befmittes med mange Synder, besnækes
Cf mange Lidenslaber plages af Ftygt, omtumles af Sor
ger og Betymringek, buntes af Forfængelighed, omringn
as Vildfatelfer, udmattes af Møje, plages af Nod og
Fattigdom
kk. Q, ncmr ital bog nl denne Elendigbed faa Sudel
Noar stal jeg udfries fra Syndens grumme Trældomk
Moor ital jeg, fki og uhindret af Sjæls og Legems Plu
ger smage den evige Glæde, Ftibed oq Frev? Naar ital
fes te dig, tæke Jesus! naar stue dit Riges Herlighedi’
Naar ital du vorde mit eneste, mit alt? Se, endnu gaar
ieg ber, fattig, landflngtig og forladt i Fjendens Land,
liscr jeg daglig man tman med Trængsel og Nod. Q,
send mig Trost i min Landflygtifched og Forladthed og
formild min Smettex til tig alene staat min Forlængfel
pg mit Haabl Alt det, hxsotmed Vetden troster, et mig
tun til Bytde.
4. O, hvad lidet dog min SjceL naar jeg oft-,
riidt under mine Bonn-er og Betragtninget, pludfelig
itckfaldes at todelige Tankert Min Gub, vend dig d:
ikte i din retfcedige Vrede bort fra din Tiener, men lad
dit Lnn lyne og adsprede de djævelste T-anter; udstyd ding
Vile og forng dem lSalme 144. 6). Saml attet minj
bele Sirt-l omtking dig, saa jeg glemmer Verden og all-:
tsens loltende Billedek. Kom mig til Hjcelp, du evige
Sandhed, ftst mig, saa jeg ille ftal reites. Gewim
··Otsm mit Vierte, saa det lan bltve tent for alle fanselige
Lyfter. Tilgiv mig efter dm Batmlpjertighed, naar jeg
.mdet mine Bonnet til dig lommer til at tcenle paa Ver
dsnx thi jeg. betendek crlig, at jeg ofte adspredes, og at
r ine Tantee sites langt bckt fta det, hvorom mine Les
l.r tate, langt bott til det, som mtn sanselige Natur Alter«
ozi som jeg ved svndig Baue hat faaet kcrrt.
F-. Hvor sandt er det itte, hvad du hat sagt, Herre:
»Es-vor edets Stat er, der vil ogsaa sdets Hjetter være"
lTJlath. 6, 21). Hat ieq .L;imlen tm, da tænket jeg paa
Himlenx Ehar jeg Bei-den terr, da tasnter jeg paa Vetden,
glckdek mig. naar den fmiler til mig, bebt-ves, naat den
gaak mig imod. Hur jeg Kødet leert, da dvælet min
Tante ved Kpdets Lnfter: bar jeq Aanden kar, da glædes
jeq ved at omgaas med aandelige Eing. Kutt, det jeg
elster, vil jeg helft tale oxt here om, og Billedet deraf sprer
jeg stedse med mig. Saligt et det Mennefle, hvis Stnt
itle er nogen iokdift Tin«a, men hvis Stett du er, Herre,
og hvis Vierte derfot altid og alleveqne hviler i digk
Firc og tredivte Kapitel.
Guts alene vaste alt dit Haab og al
din Tillid!
t. szem ital vasre mit Haabx paa bvem ftal jeg
tman as hvilten blandt de manne Kilder, som tinde paa
Jotden, ftal jeg ose Trost og Vedertvægelfe for mkn Stal?
O, Herre, min Hind, du et mit Haab, den Klippe, paa hvil
ten jea bygget, den levende tiilde, hvig Nandeftrsmme al
dria udtøtrest Hvor oa naar svat jeg lyttelig uden hos
dig? Jeg vil hellere være fattig med dig, end ria uden digx
bellere vandre sont en fremmed paa Jokden ined dig, end
bo i Himlen uden dia. Hvor du er, der er Himlen, men
Boden og Heldede berstet alledeane, hvor du itte er. Du
er min Sicle LængfeL derfor kaaber jea paa dig, suttet
eftek dig. Paa dia og ingen anden tan jea fuldelig for
lade mig, thi du alene formaar til enhver Tid at hjælpe
mig. Du er mit Haab og min Tillid, min Trsstermand
i Liv og Dsd.
2. Mennestene pleje sædvanlig tun at drage Om
sorg for sig felvx du, Herre, drager saa stor Dmsorg for
mig· at det set ud, som om du sset itte bat-de nagen anden
at sorge for i Hinten og paa Jotden. Og dog sprger du
for alle dine Stabninget, glemmer itte en eneste af dem.
Derfor er du alene mit Haab on mtn Ttllid. ZNange
Venner kunne itte gavne mig, stærte Hjælpete ikte redde
mig, tloge Raadgivete ikte vejlede mig, lærde Skkiftet itte
its-sie mig, rsige Statte ttke koste-be m·kg, den msrteste Braa
ttte sijule mig —- naar du, Herre, itte staat mig bi, itte
hjætpet, wadet, trsster, frelser og bevarer mig.
Z· Alt hvad der syneö at tunne bringe Fred og
Lytsalighed, et tutet uden dig og hjælpet siet itte til Sa
lighed. Du et det hsjtstr at alle Godet og den eneste t
Sandhed gede, du et alt Ltvs Kilde, sdu er det Dyb, hvori
al Lovsang nedsæntet sig. Paa dig reitet sig mit Die,
spaa dig ftsoler jeg. min Gud, al Barmhjertigheds Fadett
Rens min Sjal og velsign den, saa den tan være en hei
lig Boltg for dig, et Scde for dtn herlighed, et Tempel
tot Vin Guddom, hvott intet ftp-der dtt Ofe. Se naa
dtg ned til mig, hsk t din uendeltge Godhed og rige Barm-!
Muttghed den Bon, fom wimdes ttl dig as din fattige
Tjenet, der for sine Stint-ers Stykd saa ofte maa vandre
langt botte sta dtg t Dsdens Styggeland. Beste-tm ogH
bevor dtn Tjenets Sjcel under de mangfoldige Farer,
hvorfor den er udsat t denne Udlændtghed, og lad hom,
ledsaget at dtn sonnt-, sitt-de Beten gennem Jordelivets
mage, nun-se Dal til Evighedens ltyse Poltgekt Amen.
——(O)-—f·
Fjerde Bog.
Orn den heilige Nadneres Sakramente.
Ferste Kapitel.
Herren-J Jndbndelse til den heilige
Nadvere oa den Ærefrygt, hvormed vi
stnlle nærmeos dertil.
1. Kommer hid til min, alle, som lide Mseje on
ere vesværedel jeg vil give eder Hvile, siger Herren (Matt.
li, 28). Dei Brod, som jeg vil give eder er mit Kor,
thviltet jeg giver for Verdens Liv (Joh. G, 51). Tager
then oa ceder, det er mit Legeme, svm henaiveg for eder;
sbette gorer til min Jhnlommelse. Dritter alle deraf, der
;er mit Blod som udgydeg for eder til Snndernes Form
ldelse (Math· 26; Lut. 22). Hvo som ceder mit Kød on
zvritier mit Bind, bliver i mia oa jeg i tiam. De Ord,
;iom jeg taler til eder, ere Annd og Lin (Joh. fi, 56, GEI
j Z. Digse ere dine Ord, Herre Jesus Firistus, du
eviae Sandhed, Ord, som du til forslellige Tider har talet;
’o·q ferdi dei er dine Ord, maa jeg tLlegne mig dem med et
troende ca talnemliqt Hierin Dine ere de, thi de ere ud
annede af din Mnnrz men de ere ogsaa mine, ttii de ere
talte til mia for min Frelsesz Etle. Mev hellig Glckde
tager jeg dem af din Mund on gemmer dem dybt i mit
Hieriez thi saadanne Ord tunne itle andet end glæde og
trnsie min ZjaL niedeng mine Synder tun bedrøve og
cengste mig.
si. Du vil, at jea med Tsllid slal tomme til dikt,
dersoni jeq vil have Tel i dia, oa at jeg af dig stal madtage
Udødeliglsedg Spise, dersom jeg vil leve evindelig. Kom
mer lzid til mig — siger du -—— alle, som lide Møje og ere
besvcrrede, jea vil give ever Hvilei O milde, huldsalige
Ord! Hvor er det lifligt for en Zynder at here, at du«
Herre, indbyder ham, fattig og trcengende som han er
»til at delagtiggøres i dit allerhelligste Legeme og BlsoDS
JMen hvo er jeg, Herre, at jeg vover at nærme mig digZ
;·3e, Himleneg Himle tunne itte omfaite dig, og du siger:
Istommer til misg alle!
! 4. Hvorledes goar det til, at du saaledes nedlader
dig til at indbyde mig? Tor jeg vove at modtage din
.Jn-dbydelse, jeg, soin slet iiie ved noget godt, Inen uendes
lia meget ondt om mig selv? Tør jeg urene vove at
føre dia, du heilige, ind i mit Has? Engle og Erteengle
sljnle derecs Ansigt for vig: de liellkge og retferrdige frygte
dig; og du siger: Kammer hid til mig, alle! Dersom du
iite selv sagde det, Herre, hvo vilde da vel tro, at det var
sandt? Og dersom du itte selv bød det, hvv vilde da vove
at komme?
5. Se, Noah, den reifeerdiae Mand, byggede i hun
drede Aar paa Arten, for at han ined noale faa tunde
frelieg —--— og jeg, hvorledes stulde jeg i een Time tunne
berede mia til at modtaae Verdens Byginester nied styldig
Ærefrngi«? Moses, din siore Tiener og fortrolige Ben,
gjcirde Pagtens Art af Tra, soin ilte tunde raadne, on
better-die den med rent Guld, for deri at nedlceage Lovenszs
Taoler —-— og jeg urene Stabtiina, vil driste mig til cit
modtaae dia, Loveng Giver va Livetg Opklav? Salomon,
den viseste af Israeig Annae-L bnggede i syv Aar paa det
prcrgtige Tempel, indviede det i otie Daae med stor Fett,
rfrede tusinde Forfoninasvfiere og satte Pagtens Art un
der anelsang Paa det for den bestemte Stev — og jeg,
det uglefte og elendinste af alle Mennester, hvorledes ital
jeg fore dsg ind i mit Hug, je·a, sein neppe i een Time for
maar at holde mit Sind samiet i inderiia Bon?
ft. O min Gad, hvorineaei have itte hine ajort for
at behaae dia, oa her lidet og ringe er det, jea nor! Hvor
liden Tid anvender jeg til min Forberedelse til det hei
liae Nadvermaaltid! Hvor sjaelden er hele mit Sind
saaledes samlet, at slet ingen Tante er borte fra dig! Lg
doa er der en uendelig Afsinnd mellem Pagtesns Art nied
den«- Helliqdomme og dit allerhelligsie Legeme med bei-J
uudsigelige Inder; uendelig Afstand mellern hine Offere
under Loven, som tun vare Billeder paa det tiltommende
og dit Legemes sande Osser, hvorved du har affiaffet alle
Fortidens Offere. varfor beredet jeg mig da itte »rei
breendende Jver til din hellige Nadvere, da dvg hine gamle
Patriarter, Profeter og Fionger med hele Foltet vare sia
nidtære for den Gudsdyrtelse, som tun havde en Stygae
af de tsiltommende Goderi Hebr. 10, 1).
7. David, Jstaels fromme Kvnge, dansede foran
Pagtens Art, tatnemmelig itmtvmmende de mange Bel
gerninger, som fvthen vare udvifte mod Fædrenr. Han
opfandt mange Slags Strengeleg, digtede Salmer og lod
sdern synge med festlia Glcede; fang oasaa fett-, fuld as
den Hellig Aand, hyvpig til Harpem og leerte Jstaelg
Folt at prise Herren med een Mund, fortynde hans Ros.
Naar Gudsdyrlelsen den Gang var saa festlig, og Guds
Pris lssd saa hsjt foran Pagiens Art, hvor stulde da ilte
nu Gudstjenesten meget mere veere i Herlighed, og det
hete Kristenfolt prise Gude Naade foran Alterbordet med
hans enbaarne Ssns allerhelligste Legeme eg Blodi
8. O Herre, vor Gut-, hvilten uendelig Rande viser
du tite imod os, idet du giver sos dig selv i den heilige
Nadverei Den overgaar visselig al vor Forstand, men den
styrter vidunderlig dine troendes Hjerter, idet den ved
Synden tabte Kraft til dei gode væties paa nn, og Sjælens
oprindelige Stsnhed vender tilbage. Ja, stundorn er den
ne Naade iaa ftor, at itte alene Sjcelen siyrtes, men ogsaa
det strebelige Legeme derigennem fyldes med nye Kraften
9. Sorgeligt usigelig sprgeligt er det dersok, at vi
ofte ere saa luntne vg ligegyldige, saa lidet fste og dragne
til den hellige Nadvere, da dog alt vort hanb om Frelse
og Salighe.s ene beror paa hom, sorn der venter paa os.
Thi shan er vor Helliggsrelse og Forlssning, han er de
vandrendeö Hvtle og de helligeö evtge Gliede. Men endnu
isrgeligere, at mange endog ringeagte denne Frelfes
Hemmeligihed, som fylder Himten med Gliede og holder
Kristenfoltet pna Jvrden i Live. O, lud os dog itie
a cde at tat-te den tcre Futter, vor trofaste Hyph, fordi
han verringer- os fatttge og irrengensde at vedertsveege os
need fit Les-ne og Biod og tndbyder os dertil, idet han
siger: Kammer hid til mig. alle, som tide Wisse og ere
befwedh fes M give-eher Mlei ’ «
--’I"T.»"-«J’"-1.s?d,fc - EITHUMWWF
«-- .
Ändet Kapitel.
For fin Kerligheds Styld kommer
Herren til os.
J. J Tillid til din Naade og Barmhjertighsed koni
mer jeg til dig, o Herre! Jeg lommer sotn en syg til sin
Liege, som en hungrig og tørftig til Livets Kilde, som sn
fattig til Himlens Konge, som en Tjener til sin Herre,
sont en Stabning til sin Stab-C som en trostesløs til sin
Troste-nimmt Det er i sin Orden og lader sig let fortlare.
Men hvorledeg fortlarer jeg det, at du iommer til mig,
toinmer til en Sonder, som du kender og bed, at der ikke
bor ncget godt i? Det kunde jeg i al Evighed ille for
staa, dersom du ikke selv havde sagt mig, at du gør det
for din grundløse Kærligheds Skyld.
2. O naadigste Herre og Fresser-, hvillen hellsig Ære
singt, hvillen dyb Tatnemmelighed, llwilken uafbrudt Pris
tiltommer dig itle for denne din Kærlighed! Hvad slul
leg tcente oed dette Naademaaltid, ved min Vandring til
dia, Herre, som jeg itte formaar at ære efter Fortjenefte,
men hvem jeg dog lcknges efter at modtage i et ydmygt
HjerteZ hoad bedre og gaonligere tcm jeg tænle paa, end
at jeg af mit shele Hjerte stal ydmyge niig for dig og Prise
din uendelige G-odb,ed? Saa vil jeg da ydmyge mig for
Fixi, Herre, og prise din G«thed: Se, du er den hellige
over alle hellige, og jeg er en uren Synder. Du bøjer dig
ned til mig, og jeg er ilte vcerdig til at turde løfte mine
Jjne op til dig. Du giver mesg, Støvets Barn, himmelst
Fede, du givek mig dig selv, det levende Brod, som er
fix-get ned fm Himlen og giver Verden Liv lJoh. 6, 51).
.'3. Forunderligt er det, men dog trsoværdgigt, om det
end overftiger al menneslelig For-stand, at du, min Herre
m Guts, fand Gud og sandt Mennesie, er virlelig til
Liede i Brodets og Vineng ringe sEtittelse og nydes af
de inodtagendex forunderlkgt, men dog troværdigt, at du,
Lom er Herre over alle Ting og itie trænger til noget, vil
vage Bolig i os. O Herre, hjælp Inig at bevore min
Ejæl og mit Legeme saa rent, som det er muligt i denne
urene Verden, at jeg i Tillid til din Barmhjertighed glad
tan ncetme mig til dit Bord og til msin evige Frelfe del
aqtiggøres i det Naademaialtid, sorn du hat indstiftet til
din LEre og hellige Jhutommelsel
. ·.«MWMMAJH:HWMM MMHW
"- PMRLYZWIH7 «-«’-"’"«·«’-« —’««- » "-«Iv f"14IF-IIIL:QHI
Tredje Kapitel.
Lcengfel efter Herrens Bord.
1. Se, jeg tommer til dia, Herre, for at vedertvæges
red dit Naadebord, for at glceIdeS ved det hellige Masaltid,
som du i din Kcerlighed har beredt for nirin arme SjæL
Jea ded, at jeg i dig findet alt, hvad jeg attraar og lange-«
efter. Du er min Frelfe og min Forløsning, mit Haab
oa min Styrte, mit Snmtte og min Ære. O gloed i Dag
bin Tjener, Herre; efter dig langes min Sjælz i Ydmyghed
ønfter jeg at modtage dig i mit Hjeries Hytte, for at jeg,
foni Zatæus, tan blive velsignet af dsg og talt iblandt
Abrahams Bøm Min chrl lernqu efter dit Legeme,
mit Hierte attraar inderlia at forenes med dig.
2. Giv mig dia, saa har jeg not; men uden dig bar
..jeg intet og er jeg intet andet end Fortabelfens Varus
dersont du itte befoger mig, tan jeg itte leve; derfsom du
itte aiver mia himmelft Fede, saa forsmægter min Sjæl
paa Vejen. Sau talede du jo fordum, barmhjertige Fal
ser, da du pkceditede og hetbredede al Strebelighed blandt
Fcttett »Lade dem fare fastende vil jeg itte, paa det de
itte ftulle fotsmcegte paa Vejen« (Mat. 15, 82). Lad da
keller itte niig gaa fastende hjem, men vedertvcesg min
Ziel: lad mia ved at aIde dit Kød og dritte dit Blod
ftyrte det nye Menneste, sont i Daaben fødtes inden i
mia, at jeg tan vedblive at vcere, hvad du da gjotde mig
til, Arvinq af det evige L?v. Zaare nødoendig er denne
Styttelse for mig, som saa ofte snublet og falder, saa
snart bliver trckt og mat, saa let blivet lunten og tolt’).s
P« Thi Menneftet er sra sin Ungdom af tilbøjeligt til
det ande, og naar det itte ftnrtes og holdes oprejft ved din
»Kraft, Herre, saa falder det ftedse dybere. Dersom vi,
zder beuge dine Naademidlet, alligevel vfte falde, hvorle
des vilde dei da aaa os, om vi itke beugte dem, siet itkel
Jmodtog den Lagedom og starkende Kraft, som deri stænkeD
los, althg delagtiggiordes i den Belsignelfe, som et for
ijckttet hvek vckkdig Gast vers vie heilige Bord! VissetigJ
idet er den største Trost for den troende Sjæl, saa lcengej
zden et indhyllet i dette Dedsens Legeme og vandrer i dette
ifremmede Land, at den atter og atter tan forny din hellige
Jhukommelse og ftyrtes med dit Legemes o-g Mods Sa
kramente. »
4. O, hvor undekfuld et dog den Naade, at du, vorY
Heere og Gud, du alle Aanders Staber og Opholder, vil
vækdige en fattig Sjæl at tage Botig i den! Thi hvad er
det for en Herre, den Insodtager, hvad et det for en Gest,
den givet Herberg, hvad er det for en Ven, den spm ind,
hvad er det for en Hussfaellg den optager, hvad er det for
en Brudaom, den favnerT Det er den, for hvis Aafyn
Himmel og Jord med al deres Pryd og Dejlighed maia tie,
efierdi al deees IStønhed og Herlighed tun er en Afglans
af die-, Herre, hvis Navn er over alle Navne, og i hvis
Visdom ingen hunder!
! Fjerde Kapitel.
Om den Velsignelse, som blivekos tilDel
iNadveren.
1. Herre, min Gut-, kom bin Tjener i Møde med din
Rande, at jeg værdig Lan gaa op til dit hellige Alter.
Fri mig fra den Dorsthed, væt mig af den vam som
fasa meget befværek mig. Bespg mig med din frelfende
Naade og lad mig føle det Kcerligheds«vceld, der ligger
stjult i dette Sakramente, som i en uubtømmelig Kilde.
Opcad mit Øje, at jeg kan fe dig, styrk min Sjæl, at jeg
med fast vg utoktelig Tillid tror paa den Gudsfrygtighetss
Hemmelighed, ssom er i dette Naademaaltid. Det er bit
Verk, ikke noget Menneskesz din Jndstsistelse, ikke noget
Menneftes O«pfindelse. Men da Hemmeligsheden deti er
saa stor, at den ovetgaar baade Mennesierö og Engles
thftand, hvdrlebes skylde da jeg, uværdsige Synder, som
set Stsv og Aste, mene at kunne udfmsste og satte den?
2. Hem, lad mig komme i Hiertets Enfoldighed,
stumme med fast og frimvdig Tro paa, at du er i Saat-heb
til Siebe i Sakramentet baade som Gud og Metmesir.
Det er jo efier din egen Befalsing, naak jeg kommst fac
ledes. Du vil jo, at jeg stal mivdtage dig i sittling
vg forene niig med d-ig. Der-for tsr jeg vel anraabe dig
om at give mig Naade dertiL Jeg ded, at du hat indfat
det højhellsige Sakramente til Sjæles Frelse og til at vere
den mægtigste Lægedom for aandolige Bxøstx jeg ded, at
ved det helbtedes Shndesaarene, tæmmes Lidensiaberne,
overvindes Fristelserne; jeg ded, at Naaden derved udgydes
rigeligere, at Kraften dil det gvde for-ges, Troen ftyrkeg,
Haabet dokser og Kerligheden opflamtnes.
:I,. Stor Rande hats dsu flcenket og stænket du endnu
alle dem, sont troende nærme sig dit Bord. Bedrøvede
Sjckle gennernstrømmer du med din Trost og hæver dem
fra Dybet af deres egen Afmagt til Haab om at bestyttes
af din Almagt, ja oplyser og vederlvæger dem saaledes at
de, som kom fulde af Angest og iomme paa Kæriighed,
gaa bort igen glade og frtmobige og opfyldte af hellig
Verme. Sau viselig handler du med dine udvalgte, for
at de fknldc erlende, hv-o-r·v fattige de selv ere, og hvot rig
du er paa Godhed og Naade. Og lyvorledes siulde det
ogsaa kunde være andetledes? Hvsorledes siulde et Men
nefte ydmyg kunne ncerme sig til Trøstens Kilde, uden at
finde noqen BedertvægelseZ ellek hvotledes stulde han lunde
stan ded en gniftrende Jld, og flet cilke mærke nogen Var
me? Du, Herre, er Twsstens evigtislende Kilde, den hel
lige Jld, soin altid flammer.
4. Forundes det mig ensd ikle at øse af Kildens Dyb
og dritte saia meget, at min Tørst ganste stilles, saa vil
jeq dosq med Taknemmeligshed sætte min Mund til Randen -
af Kilden on lceste mig med nogle Dkaaber, at jeg ikle
ganfle ftal forsmæigte. Og lan jeg end itke tænle paa at
blive saa gennemtrcengt af Kcerlsighedens Jld, som Serafim
og Kerubim, saa vil jeg bog inderlig glæde mig ved at
opvannes med nogle Funker af de guddommelige Flamme.
Faar jeq tun detie lidet, saa vil du, gavmilde Freslsek,
not bestandig give mig mete, efterdi du saa kærlig hat
indbudt ogsaa mig, da du sagde: Kommer hid til mig,
alle, som lide Møje sog ere besvcerede; jeg- vil give edet
Hvile!
Femte Kapitel.
Pr-øv dig selb, for du gaar tilHertens
Bord.
J. Fremsior alt maa du gaa til Herrens- Botd med
levende Tro, dyb Yidmyghesd og hellig Ærefrygt. Til den
Ende stal du prøive dig selv (1 Kor. 11, 28), ransage dig
i bin Samvittighed; og naar du da opdager, hvor meget
ondt der bot inden i dig, da skal du bede Herren ved fm
Helligaand vække Sorg over -dine Syndets i din Sjcel,
dyb Smerte over dcine mange Overttædelser, vg af et
oprigtigt Hierte belende for Gud al den Nød og Elendig
heb, lwori Synden hat bragst dig.
2. Bekende stal du, med Smette skal du bekende, at
du endnu er saa kødelig og verdslig, saa lisdt Herre over
dine Lidenskaber, saa funld as ond Lyft, faa egenkærlig og
tilbøjelig til at give Agt paa, hvad der smigrer din For
fængeligbed; faa fnar til Vrede, men langsam til at til
gskve; saa begærlig efter at have meget, men kartig til at
give; saa hengiven til Glceder og Ad-f«predelser, men uvillig
til at sysle med alvorlige Tanler om Synd og Dvd og
Eviighedx saa hurtig til at søge Hvile, men saa langsam
til Arbejde; saa opmcertsosm naar der fortælles Nyheder,
men let forstyrret og adsptedh naar der iales til dig om
Retfærdighed og Afholsdenlhed og den tilkosmmende Dom
(Ap. G. 24, 25); saa haard i din Dom over andre, men
mild og overbcrrende, naar det gældet om at bedamme dig
selv; faa trodsig i Medgang men forsagt Ii Mvdgang; saa
rig paa gode Forsætter, men fattig paa at udføre dem.
Z· Naar du med fand Anger og Bedrøvelse hat be
kendt dine og andre Syndet og Osvcrtrældelser, Stube
ligheder og Mangler, da overgiv dig ganste til Herrens
Naade og traed frimodig frem til hans Alter for at del
jagtiggøres i hans Legecne og Bliod til Synldernes For
ladelfe. Thi til det Mennesie, smn kommer saa«ledeg, lu
der Herrens Fiorsikring: »Saa sandt jeg lever, hat jeg
ille Behag i Synderens Dad, men deri, at han omvendet
sig fra sin Vef, saa han maa lebe; ingen as hans Syndet
sial komme ham -i Hul« (Ezek. 33, 11, 16).
(Sluttes.)
Gode Bøger, som anbefaleSt
MUij Nvfcubllllm. ca Ida-Ins m mis- taki-.
125 Siduz i Dis-stag, so can-, tun-aste- Io M
Mattyken i St. Mitten-T « via-u sp« is- sw
Kirte. 98 Biber, i Omslag V costs, nun-bat 40 cui-.
Martyrerne å den lnthetfke Kitte. W i»
Tysk. 224 inne sähe-, dahin-di- l Mai-M U Sinkt
Beil Hut. c« mit-ais Hut-ais- m san tu. su-·
Amerikai liebste sun. If Levis wallt-u — Dunst us
silb. Will-h Iris- IOU Wust-, III.
Dju Bruders BUT s- inken- ic- Ins-a Isa
Orientea, hinsiqu is Eiter-sinnt Its M IS I. I
Madim. 174 Stdn, i VIII-s O M
Betten er mit Skjold. s- »W, »san«-- k
ktistelige Li- i Ausland is C-, i VIII. Ist, indi. Uc.
Alle Boget sent-es poktofkiL Bett-titsan bedes subjendt fein-ie
med Vesiillinqm Ftimmtst modmges Vom Bernh-z
Danish Lutheran Publifhing Hause, Mast-, Nebrasts