O
LIA- ,,,; tax
E
M
W
M
»p,
l ; g (i g’ ,- - C ag·
g
g k
,
L O
U
« .1
«
ll -
,- Pl v
L
L Tt .
h
e
,
,4—.. .
O . g.
, lp.1
. il O
·
T
Jic Of
l ,
. JL O il
Rusland om »Den gule
Fare«.
St. Petersborg Blade for
nyer Raabet.
Trot, Japan og Kina alls
redehar oprettetenhem
melig Traktat.
Novae Veemya publicerer et Tele
gram fra New York, hvori der siges,
at man itke lcengere got Nat ad Ta
len im »Den gule Fare«. Fjerntse
Lnde Forretnngsmasnd med Øjet ret
tet paa Kinas Marked er ifølae dettc
Telegram vaagnede og har faaet Øje
for Japans vokfende Jndflydelse over
Kina og Udsigten til fuldstcendig in
dustriel Beherskclfe i Fremtiden.
Amerilansi Fjendskab mod Rusland,
fortsatter Telegrarnmet, er i Virteligi
heden ikke imod Ruslands Okknpation
af Manchuriet, mkn ssyldes den An
tagelse, at det agtede at monopolisere
Handelen i denne riae kinesisie Pro
vins. Der hentndes til Tifvaerelsen
af en hemmelig linesisi - japanst
Traktat, og der tilføj-s: ,,’faren tru
er Europa faa Vel sam Asnerika, on
dersont Rojestvenstys Flaade bliver
steiget Vil maasie alle Maafer under
Amerilas Ledelle komme til at for
ened am at oprette Fred«.
J redaktionelle Bemerkninger an
gaaende dette Telegram siger Novoe
Vremya, at det er iOte tangere blot
den »gule Fare«, Europa og Amerika
staat over for, og Bladet henoifer tät
Ord af en fransk Bistnand, som, da
ha- blev spurgt o.n, hvor lange Kri
gen vilde vare, soaredet »To Handw
de Aar. Europa synes itke at for
staa den frngtelige Sandhed«. —
Nervnte Blad fotudsiger, at den Lige
gyfdighed, ja endoa Fjendtbkghed,som
nogle as de eurcprrisse Nationer vifer
over for Konflikten mellem Japan on
Rusland, vil blive en Gaade for
Fremtidens historikere, sont mind
gaaeligt vil lasre s— en Konflikt mellem
Asien og Europa T- og ans-re Orde
ne af Jerusalems Vice - Guvernsr
one Araberne i asiatist Tyrkiö Op
vaagnen for at vise def indgroede Hao
shos Asiaterne mod alle Europeeete, og
hvad der eventuelt truer Eurcpa —
er kkke den »gute« men den a fia t ".
s ! e Fare.
Spanding eudnu.
sndnu et Spændingen angaaende
Krisen ikke hcevet. Man ved saa at
sige intet vm Stillingerne hverken
paa Land ellet S-. Der kommer en
Melding af og til fra en Korrespon
dent her eller der om, at et Faktoj
hat set faa og saa mange Stil-e af en
af Flaaderne, og der hsres Rygtek
om fmaa Sam«menst-d, men intet
beflemt eller detailleket, saa det er
temmelig siklekt, at der intet af stor
te Betydning er fotefalden endnu,
hvetten paa Søen eller paa Landet i
Mut-Musen
Men Spændingen gaak heft, og
dei er ikle underligt. Man kan io
Mc blive fri for at antage, at de
rigtigste chefninger siden Krigens
Udbrud er foreftaaende. Dei er en
atmindelig Mening, at Flaaderne vil
tsrne samtnen ved Pescadoretne,
mellem den store O Formosa og dct
sinesisie Fassland, og liaesaa mener
man, at den tugsiste Admiral er rede
til at mode Togo og levete et Hoveds
staa. Oa Paa Udfaldet as Kampen
mellem Flaaderne synes ubereane
ligt meget at beko. Dei er ikse un
derngL at Vetden er spandt i For
ventning paa denne Kamp.
-«Dansteken« udgaat hver Ists
das· cg stedagdq kostet tun« IUHO
om Weges «ka«penumve sendet fest
m Jst-WI- .
f
, Im Pkæfidentenö Jagttur.
Han dar fceldet den
forsie Bjsrm
ijtne- eller Løvejagt i Colorado,
vilde faa bryde sig om det. Men det
er vel i sin Orden, at vor Interesse
sfplger dort Lands højeste xmrighedk
Hpersom ogsaa naar han er paa Jagt.
! Dei meldes fra New Castle, Colo.,
Hat Prcksidenten stød den føtsie Bis-m
i Lordags. Dei var den første Bjørn,
jder var fet, siden Præsidenien naaede
til Camp Noosevelt, og den blev
dræbt ar sprste Stud. Dei var en
meget stot Bism, og Præsidenien si
ger, at Jagten paa den et den bedfie
Sport, han nogen Sinde har haft.
J Sondags var der Snestorm i
Biergene, faa dei var umuligt at vak
re uden Dere. !
Jaaten gaar for sig i dei vildesih
Biergland, men Prcesidenien og hansJ
Folge ledes af Jægere, sont kenderJ
hver Tomme derude. Nu gældek· dei«
om at faa fai i en Lede. Dei er i
den nordvefire Pakt af Colorado de
jager hvor der sindes flesi Bjørne,;
Løvek vg andre store Vilddyr. !
Om en almindelig Mand var paa
J«1nidleriid alemmer Præsidenien
ikke Lande-is Affe-ten J Jcrgernes’
lille Hntte sendin) ded Stinnet af -i
Terllelys afgeres disse Nationens Af
fcrrer, fom krceves sjeblikkelig Hand
ling. Men for at Post oq Telegrakm
mer ital iunne naa Prcesidenien, maa
en Stafci ride 30 Mil over de»
,,rongh"este Biergveje, fcm findes i!
Etaiem
Siente. fort Kasse og MajöthdJ
nu nied Tikfertnsng af feist Bjsrne
kod, er Retterne, Prcesidenien ogi
bans Selskab lever paa. Der er rig-!
tignok Fisi i Biergfirømmene, hvor
de jagen men de san ille benyiie dem;
nden at vvertmde Siaiens Jagiiowl
og dein maa de hsfe Herre ogsaa re-;
spekiere. »
Fakmer-Trnsten.
Kansas Fisrnhandlekes Foreninq
hat afckstet Generaladvotaten en Ub
talelse om, bvortedes det for holder
sia med National Farmers’ Exchange.
Denne vældige Former - Trust, som
bar underordnedeForeninger paa for
stellige Steder i Kansas-, Oklahoma,
Nebraska og andre Stater, hat al
drig saaet den sovbesalede Tilladelse
til at gøre Fortetninger her i Staten.
En saadan Tilladelse vilde koste
810,000.
Lysteeisr.
Den sørste Maj - Excursion, sont
asgaar fra New York den 10. Maj
med Scandinavian - Unter-icon Li
niens nye hurtiggaaende 10,000 Tons
f16,000 desplacement) Damper
,,Hellig Olav« san med Rette kaldes
en Lystrejse; thi sor det sørste goreä
Reisen med denne prægttge Damper
direkte til Standtnaviem altsaa tngen
Otnstistntng under Reisen for Passa
aerer eller Bagage. For det andet
vil Passagererne, saa snart de kom
kner mn Bord paa denne Damper,
strats ssle sig som hjemme, da deres
Modersmaal tales as alle der, thi
baade Besætning og Passagerer er
Etandinaver. Jngen Russere, Po
lattere eller Arabere medtage5. Dst
er aiment tendt, at Maden, som til
bydeg Passagererne paa Z. Klasse i
Standsnavian - American Liniens
Stibe, er usuertrussen, samt servereg
i rigelta Mangde red detktede Vorde.
Naar dertil komm-r, at der for Fa
milier og enlige Wänden som« reiser
paa B. Masse, sindes separate Rum
for 2, 4, 6 og 8 Person«-, saa bot
alle, sent hat Rand tisl at des-ge
Standtnavtem rejse med ,,Helltg O
lav«, og derved give Reisen ttt en
vie-selig «Lysttejse.
r Admiral Paul Jone5.
Grundlceggeren af Ame
L ritas Krigsflaade.
l
l
Hans Läg er funden i
Paris.
Dagbladene har i de sidste Dage
.berettet om et merkteng Fund i
lPariIx Det er Liget af den ameri
tansle Admiral John Paul Jana-»
»Grundlaeggxxen as Var Kriqsflsade
leg Sejrherren i vor unge Republilss
jførfie Søsiagn Han dsde i Paris
jden 18. Juli 1792. Under de mange
Revolutioner i Frantrig biev haniz
Gran glemtx af Prolollerne, som in
deholdt Fartegnelser over Begravel:
fesstederne, var en Del tabt, og andre
var bleven braendt under ,«,Kommu
nen« 1872. Desuagtet gav var Am
basfadør i Paris, General Porter,
ssa til at løae efter hans Grav op,
kftcr fern Llars vedholdende Forst
ning lnttedes det ham at udfinde, at
Zonelten hvilede paa St. Laufs Kir
legaard udenfor Paris. Denne Be
gravelsesvlads var imidlettid for
lasngst afslasset og Vygninqer opført
.aver Gran-ne
Men Port-r fartsatte ntrwttel·:1
llnderlønelfernse, ncsgle Blade siger
naa enen Beloltninsp andre, at Kon
areslen eftes det fareløbige Resultat
bevilgede 25000 vertil. Men det
var et svaert Arbejde. Hele »bloctg«
knnatte 11nk«rsnineres· Manae Tra
tifter blev freinbraget men snan vib
fte, at Jan-IS var benravet i en Blyi
liste. Sau lnltebez det sidtte Oas
dag at frensdrage sire saadanne Ki
sten De tre af disse bar Navnsiilt.
Den fjerde Hste ualmindelin Soli
ditet, men intet okann. Denne blev
aabnet i Overvcerelse af General Por
ter, Oberst TtZaTln Blanchato, ane«
Leaatinns "?etretcer, aq Jngeriax
Weis, fnm Mode lebet lldgravi!n:
.1erne. Liaet var vel bevoret, da det
bavde væsret ,,im:nersed« i Alsobal.
Det Var fvøbt i Linned med Vatning
as Ho og Halm. De tilftedevcerende
var forbavsebc over den Ligbed der
Vilte sia mellem Liaets Hoved og
Medailloner og Butter af Admira
len. Sein nan ventede fandtes der
itle Uniforn, Detorationer eller
Sværd has Admiralen Dksfe Artik
ler nat der aflagt Reansiab for efter
hans Begravellr.
Leisten var lig en Mummie. Den
forteä til det midicinste Stole, hvor
tc beramte Daltoter i Anthropalogi.
Fapitan o( Papilaut. foretog en
grundig Urbersøgelse for at identi
sicere Liget. Det blev gvktajort nd
sver al Tvivi, at man havte de for
tifle Leoninger af Admiral Joneg
for siq. Legemets Længde Var 5 Fol
oa 7 Tommer·Mjalig Admiralens
Heide. Hsvedets Stimelfe og Form
spatede ligesm nøjagtig. Haaret var
msrtebrunt med lidt Graat isprcengt.
traten-de til Admiralens Alber, 45
Aar. Det hang ned over Stuldrene
on var tnyttsf t Ratten. Ansigtet var
glatraaei. Hans Linned Var i god
Behold og et Stytle bar et Bonn-av,
J eller et omvendt P.
Desuden lunde Doltorerne, da ve
indre Organe: var vel bevarede, lon
ftatere at den hsvis Lin de havde for
si«a, var død af den Syabotn, som
man vinste. at Admiralen hat død af
iis s- es
Jsohn Paul Jones var fntst T Stat
i.-.nd 1747 Søn af en Gardner,
Sohn Paul· Han blev Sømand og
var for en lart Tid enaaseret t Slcu
«ehandel. Siden satte han sig ned
l Berg-via ca antog Navnet Jenes
«.··’.a Kanareslsn i 1775 belluttede at
aprette en Smagi. ttlbød han den
f: Tjenelte. Han foretog fom Kap
tajn en Reste drlsttge Lampe mod
den enaeltlte Ssmagt og glatt-e stort
Bytlei 1777 gtl Bau til Frantrlg-og
oveetdg en there Komm-Juba 1779
«1ev han Commodore csver en Este
Dre af amerikanske og fravsie Skib2,
need hvilkcn han satte hele den engel
sie Kyft i Straf, og 22. Sept. tog
Tun efter en frygtelig Kamp det over
lsgne engele Skib »Serapis«, book
poa ban vendte tilbage til Breft med
k00 Krigsfsmger og rigt Bytt:.
Bande i Frankrig og i Amerika vor
Lan Dagens Heli. Eftek Freden
traadte han pna Katharine den An
kens Jndbstlfe i russisk Tjenefteh
f-«-m ban doJ i 17539 forlod paa
Mund af Pstemlins Skinsnge. Hau
begcw sig saa til Paris, hvor han
fom sagt, døre 18. Juli 1792.
Der vssl rimeligvis blive sendt et
Krigssiib til Frankrig for at heut-:
Admiralens Levninger.
Syden sendet Flug tilbage.
Fta Ma-dison, Wis. meldes: M.
J. Lawson, som er i Gen. Brynls
Kontok vi Kapitoliet, hat haft den
Glckde at se det gamle Flag, som han
bar for sit Regiment under Bot-ger
trigen, det 21de Wisconsin Jnfanteri.
Dei blev sendt tilbage til Gar-. La
Follette for nogle Dage siden. Fla
get blev taget med Størsiepatfen af
Regimentet ved Chicamauga den 20.
Sept. 18f’8. Man mcerker, at Saa
ret sholder paa at læges. «
Vintekhveden.
!
t
Jfølge de sidfte Bereining fra vort!
Agerbtugsdepartement lover Bin-!
terhveden en rig Host. Deus Til
ftand den 1. April angives med 91.6.
Gennemsnitet for samme Dato de«
sidste 10 Aar et 88.1. J 1891, 1901»
cg 1902 rat Udsigterne ved 1. April
dog omtrent som i Aar.
Soeben blev ille lsagt under gan
stige Forhold sidfteEfteraar, og Ængssi
stelsen angaaende, hvad Vinterhvedent
vilbe bringe, øgedes som Vinterenj
gled. Men mod Vinterens Slutningä
vendte Forholdene sig til Gunst for
Vinterhveden, ligesom i 1891. Re:
sultatet htdtil er som nasan Vedblisz
ver Vejrforholdene at vckke gunftige,
tan vi altfaa vente en meget rig Host;
af Vinterhvede. T
i J 1891 var Udbyttet 892,495,000
"Bufshels, i 1901 —- 429,675,000 Bu
tshels og i 1903 — 401,685,000 Bu
thels. Vi tør altsaa i Aar, vm alt
tgaar vel til Høftem Vente mindft 400
Millioner Bushels Vinterhvede.
) Pest i Nevada.
Fra Reno, Nev. bereites under 15.
ds.: Himdreder af Mennesier flygter
i Steckt fra Ton-opah, hvot der et
udbrudt en gaadefuld Pest, som alle
rede hat krcevet mange Ofrr. Gu
vernør Spaeks vil udncevne en spe
ciel Kommission, som stal samarbejde
med Lægeme paa Siedet for at stan
fe Westens Hergning· Der dør gen
nemsnitlig 20 Mennesker om Dagen.
Sande og frisse Folk et mest ud
sat for at blive angrebet af denne
Sngdom, sont kommer uden unget
«somhelst forudgaaende Vatfel. Alle
fom angribes af Pestem blive sorte
over hcle Legemet.
Ruth.
Af J. Jhlenfeld, paa Dunst ved N.
P. Madserk
Denne ypperlige Bog er lig Ben
IHur en Fortcelling fra Krisis Iid og
of interessant cg fængslenbe Jud
hold.
Denne Bog er anbefalet af Den
kitkeltge Fotening for den indre Miss
sion i Danmark, og vort Samfunds
Pvcesster. Bogen er paa 319 store
Sidet sog kostet i Omslag 80 indb.
1..20
Vaulsh Padliahlng lloase
— « tßhssn beben : «
Stor aandelig Vækkelse
i Norge.
Tusinder førger Frelse.
Allesede i rngen Tid har der vag
tet nat-della Neklkelfe i Roma Menl
den hakde We bist fig i de storc Byeq
J ltrisitiaria Havde en Kreds of nid-l
last-e Vræjter med Stiftspmvst Gu
stav JInsen i Spsten og stsøttet et
det bexsidsie Trost blandt Wegs-Jl
iet, betiet oxn en Væltclse oa en fund
Mand« arszknt for. at Jlt lunde ch
re rede. Oa, efter l)vao Organet for
k«risti.-.nia Fndrkemtssiscy ,,B.ymis
sinnirs..sn«v speddeler, her Herren nu
hørt Bønneme
»Bei-liessen er brudt ud i Kristicpl
nia«, striver Bladet, ,,Det ser ud,l
som om Vedertvaegelfens og Sangens
Tiber er kommen fra Herrens Aa
fnn Lcenge hat der vceret bedet der
c-m, oa trofast bar mange arbejdet
derpaa. Nu gcelder det, at Bysen
lender fin Besøgelsestid· Det over
aaar al Bestrivelse, hvad der kan red
des for Evigheden under Vcekkelser,
naar de faar vcere sunde«.
tan 28siaarig Evangelist, Albert
Lande, født i Bonfe ved Farsund,
ca fom i nagen Tid hat været i Ame
tha, er bleven »Middel i Guds
Haand til at fremtalde denne Beet
lelfe«.
Lunde har not i Amerika, hvor
han oplevede sin Omvendelse, ladet sig
und-be »Har! betragter sig dog sorn
Medlem af den norfte Statslirle og
bar aldrig sluttet sig til noget Dis
sH .«-famfund«. Da han af Gud hat
Hart Naadegasve til Vce"ltelse, taler
han kun om det, som alle Kriftne er
enine i —- om Frelfen fra Synden
ted Forsoningen i Kriftus«, striver
dette ellers ftrengt lutherfte Organ.
En Medarbejder ved »Dag«bladet«
lttristianiw striver bl. a. om et Be
fea ved en af Albert Landes Opbyg
gelser saaledes:
Nedstriveren af d7sse Linier var
kenne for at høre den Mand, fom
over en saa tncerleliq Tiltrælnings
kraft.
Da Præditanten lom op paa Ta
lerstolen for at opgive de Salmer,
man nu sittlde synge, blev vi ncermest
ovekmstet ved hans ganste alminde
lsqe Ydre Han er en noget underfæt
sig, førladen, lidt fyldsig og en Simule
bleg Mand med brunt Haar samt en
lys liden Knebelsbari. Og der er
ilte meget ved ham, som særlig ty
der paa Etnissceren eller Prcest·en.
Hans Optraeden var ligefrem og
hverdagslig uden saerlig Højtideligit
bed, og da han begyndte at tale, stede
det uden Spor af ,,Salvelse«. !
Vi spurgte en næwsiddende Kvinde!
om, hvad hun troede var Grunden
til den stcerke Tilftrømning. Jo, spa
tede hun, den er vistnot at søge deri,
at man saa godt meet-ten at hanö
»Fremftillingsevne ikke styldes prcelte
»Ein Uddannelse eller i det Hele taget
noget tillært, og at han talet san·
umiddelbart ud af sit eget Btyst, sit
eget Tanleliv. Mange ksommer to
cafaa meft af Nsysgertighed føjede
bun til; »siden der er blevet faa me
gen Tale om ham, vtl de gerne have
set og høtt ham en Gang.«
Efter som Praedikenen stred frem,
sit vi det Jndtryt, at dette Svar i
det Vasfentngste var rigttgt. Han tal
te om Livet i Kristus, fom noget
saa naturligt, og om den Kraft, der
linner i Troen, som noget saa selb
fslgeligt, at det masatte virke psaa Til
hørerne. Og det er desuden et
SpørgsmaaL tun-We Jndtrykket af
Gans Umiddelbarhed øges derved, at
den Vansseltghed, hvormed han som
Folge af det lange Fravær fra Die-m
landet udtryller sig paa Not-st, give-:
bang Tale et ltdet Ansitsg af darne
lia U«behjcelpeltghed. Sin Andel t Til
ttcekningen tsr det ogfqa have, It·
den Kr-istendom, han prcediter, med al
dens strenge Alvor er nostsaa lys og
frejdig, itte mørk og pietistisk.
Hans Emne var, at vi stal mødeö
med Jesus-. Og han udtalte til
Slut det Haab, at hans Tale tunde
virke til, at mange vilde »in-des med
hnm nu i Aften.« Dctte minder os
lidt om Slutningen af Frelsesars
meens Møder, men der var her in
gen, som stred højtidelig og demon
ftrativt fretn for at ,,blive frelst«. Til
Gengæld samles de mest grebne efter
pack i al Stilhed med Prcedilanten i
et Bagvcerelse for at faa hans Trøst
og hans Vejledning til Omvendelfe.
Hver Aften efter Gudstjenesten taler
Hr. Lande et Pak Timers Tid med
faadanne Tilhørerr. Og det stal il
te minde vcere disse Eftermøder, som
bidrager til at siaffe ham saa mange
,,fnlde Hus«.
Dei er ikle til nogen Seit eller egen
Menighed, han soger at føre sine Pro
selyter, skønt han er gendøbt, tilhører
han ikte noget Dissentersamfund.
Flere faadanne Samfunds har ssøgt
at faa fat i ham, men han ønsier
hovedfagelig at hjcelpe Statstirlem
af hvis Priester han til Gengæld
siøites.
Og saa sluttelig et Par Ord af
Nnglingeforeningens Sekretær, Pa
ftor Kjeld Stub til en Reporter:
«Efter min Opfatning af Vcelkel
sens Karatter er den frist og fund.
Man mætker lidet til det, sann Folt
gerne vijl kalde Spærmeri. til det
mørle og usunde, fom er den Slags
Bevægelsers Fute. Der er ingen Hel
Veidestfrygt; men en lys og frejdig
Glæde. Der spores en befieint Vil
lie til at tage fast Standpunkt til
Gudssforholdet, en lraftig Fsorstaael
se af, at L.Tvet i Gud krcever hel Be
ftemmelse. Og hvad fnm vækler
Gliede og Tro paa Væklelsens Vorig
hcd er det, at alle de forflellige Be
kendelser og Kirtesamfund her gaar
samtnen i Arbejdet.«
»Hvads er Pastorens perfonlige
Jndtryt af PrædikantAlbert Lunde«,
spurgte Neporieren.
,,Han er ikke veltialende i Alminde
lig Forstand, snarere lidt langfom.
Men der er en Aandsmagt, som fol
ger ha-m. Og jeg tror,« sagde Versto
ren, ,,at hans store Magt over Sin
dene er det, at ban i sin Forkyndelse
indtrcengende henstiller til Foll at
tage en Beflutning, at træsse en Af
gøtelse i sit Forhold til Gud.· Dei
«vcekker til Eiftertanke Personlziig er
han befieden og overbevisen’de, og
det, shan freier-, er grejt og velordnet.
Vcelklelsen hat fulgt hans Virtsomhed
ogsaa andre Sieder, f. Ets. paa Vesi
landet.«
Herren er mit Skjold. "
Dette er Titlen paa en lille Bog.
som kan faas i Danish Luth. Publ.
House, Blatt, Nebr., for en Pris af
25c. i Omsiag, og indbunden 35c.
Denne velstrsevne Bsog vil i
denne Tid Hohe særlig Juferessr. for
di den fører os over til biet ftoke
ulnkkeliqe nigsiste R«Ege, der ligger i
Drampetrwfrirgey som ener maa
chde med Unsergang eller Genfødelse.
shoqu loher ns faa et Jndblfk i de
Irufulde llrptfcrrdiqheber, som oves
frq saa manqe Ernbedsmænds og
)"s.)?oqtbaveres Side. men den fortset
Hcr pgfaa m risse-, storsinkcde, from
lne Mennefspetx som Rnskand ingen
iimde er bloth for; o·q Leng leerer
im os en TM Lektie om Velsignelfm
i at holde tut fierde Bud.
E A Hjortsvang.
Nut! NIM Nut!
Blandt Højsksolefolk. Ei Sommer
billebe, af A. Nordahl-Petersen. 288
Sider i Vælstbind, P..s 81.90.
Axt- Nebk«k.»
