O LIA- ,,,; tax E M W M »p, l ; g (i g’ ,- - C ag· g g k , L O U « .1 « ll - ,- Pl v L L Tt . h e , ,4—.. . O . g. , lp.1 . il O · T Jic Of l , . JL O il Rusland om »Den gule Fare«. St. Petersborg Blade for nyer Raabet. Trot, Japan og Kina alls redehar oprettetenhem melig Traktat. Novae Veemya publicerer et Tele gram fra New York, hvori der siges, at man itke lcengere got Nat ad Ta len im »Den gule Fare«. Fjerntse Lnde Forretnngsmasnd med Øjet ret tet paa Kinas Marked er ifølae dettc Telegram vaagnede og har faaet Øje for Japans vokfende Jndflydelse over Kina og Udsigten til fuldstcendig in dustriel Beherskclfe i Fremtiden. Amerilansi Fjendskab mod Rusland, fortsatter Telegrarnmet, er i Virteligi heden ikke imod Ruslands Okknpation af Manchuriet, mkn ssyldes den An tagelse, at det agtede at monopolisere Handelen i denne riae kinesisie Pro vins. Der hentndes til Tifvaerelsen af en hemmelig linesisi - japanst Traktat, og der tilføj-s: ,,’faren tru er Europa faa Vel sam Asnerika, on dersont Rojestvenstys Flaade bliver steiget Vil maasie alle Maafer under Amerilas Ledelle komme til at for ened am at oprette Fred«. J redaktionelle Bemerkninger an gaaende dette Telegram siger Novoe Vremya, at det er iOte tangere blot den »gule Fare«, Europa og Amerika staat over for, og Bladet henoifer tät Ord af en fransk Bistnand, som, da ha- blev spurgt o.n, hvor lange Kri gen vilde vare, soaredet »To Handw de Aar. Europa synes itke at for staa den frngtelige Sandhed«. — Nervnte Blad fotudsiger, at den Lige gyfdighed, ja endoa Fjendtbkghed,som nogle as de eurcprrisse Nationer vifer over for Konflikten mellem Japan on Rusland, vil blive en Gaade for Fremtidens historikere, sont mind gaaeligt vil lasre s— en Konflikt mellem Asien og Europa T- og ans-re Orde ne af Jerusalems Vice - Guvernsr one Araberne i asiatist Tyrkiö Op vaagnen for at vise def indgroede Hao shos Asiaterne mod alle Europeeete, og hvad der eventuelt truer Eurcpa — er kkke den »gute« men den a fia t ". s ! e Fare. Spanding eudnu. sndnu et Spændingen angaaende Krisen ikke hcevet. Man ved saa at sige intet vm Stillingerne hverken paa Land ellet S-. Der kommer en Melding af og til fra en Korrespon dent her eller der om, at et Faktoj hat set faa og saa mange Stil-e af en af Flaaderne, og der hsres Rygtek om fmaa Sam«menst-d, men intet beflemt eller detailleket, saa det er temmelig siklekt, at der intet af stor te Betydning er fotefalden endnu, hvetten paa Søen eller paa Landet i Mut-Musen Men Spændingen gaak heft, og dei er ikle underligt. Man kan io Mc blive fri for at antage, at de rigtigste chefninger siden Krigens Udbrud er foreftaaende. Dei er en atmindelig Mening, at Flaaderne vil tsrne samtnen ved Pescadoretne, mellem den store O Formosa og dct sinesisie Fassland, og liaesaa mener man, at den tugsiste Admiral er rede til at mode Togo og levete et Hoveds staa. Oa Paa Udfaldet as Kampen mellem Flaaderne synes ubereane ligt meget at beko. Dei er ikse un derngL at Vetden er spandt i For ventning paa denne Kamp. -«Dansteken« udgaat hver Ists das· cg stedagdq kostet tun« IUHO om Weges «ka«penumve sendet fest m Jst-WI- . f , Im Pkæfidentenö Jagttur. Han dar fceldet den forsie Bjsrm ijtne- eller Løvejagt i Colorado, vilde faa bryde sig om det. Men det er vel i sin Orden, at vor Interesse sfplger dort Lands højeste xmrighedk Hpersom ogsaa naar han er paa Jagt. ! Dei meldes fra New Castle, Colo., Hat Prcksidenten stød den føtsie Bis-m i Lordags. Dei var den første Bjørn, jder var fet, siden Præsidenien naaede til Camp Noosevelt, og den blev dræbt ar sprste Stud. Dei var en meget stot Bism, og Præsidenien si ger, at Jagten paa den et den bedfie Sport, han nogen Sinde har haft. J Sondags var der Snestorm i Biergene, faa dei var umuligt at vak re uden Dere. ! Jaaten gaar for sig i dei vildesih Biergland, men Prcesidenien og hansJ Folge ledes af Jægere, sont kenderJ hver Tomme derude. Nu gældek· dei« om at faa fai i en Lede. Dei er i den nordvefire Pakt af Colorado de jager hvor der sindes flesi Bjørne,; Løvek vg andre store Vilddyr. ! Om en almindelig Mand var paa J«1nidleriid alemmer Præsidenien ikke Lande-is Affe-ten J Jcrgernes’ lille Hntte sendin) ded Stinnet af -i Terllelys afgeres disse Nationens Af fcrrer, fom krceves sjeblikkelig Hand ling. Men for at Post oq Telegrakm mer ital iunne naa Prcesidenien, maa en Stafci ride 30 Mil over de» ,,rongh"este Biergveje, fcm findes i! Etaiem Siente. fort Kasse og MajöthdJ nu nied Tikfertnsng af feist Bjsrne kod, er Retterne, Prcesidenien ogi bans Selskab lever paa. Der er rig-! tignok Fisi i Biergfirømmene, hvor de jagen men de san ille benyiie dem; nden at vvertmde Siaiens Jagiiowl og dein maa de hsfe Herre ogsaa re-; spekiere. » Fakmer-Trnsten. Kansas Fisrnhandlekes Foreninq hat afckstet Generaladvotaten en Ub talelse om, bvortedes det for holder sia med National Farmers’ Exchange. Denne vældige Former - Trust, som bar underordnedeForeninger paa for stellige Steder i Kansas-, Oklahoma, Nebraska og andre Stater, hat al drig saaet den sovbesalede Tilladelse til at gøre Fortetninger her i Staten. En saadan Tilladelse vilde koste 810,000. Lysteeisr. Den sørste Maj - Excursion, sont asgaar fra New York den 10. Maj med Scandinavian - Unter-icon Li niens nye hurtiggaaende 10,000 Tons f16,000 desplacement) Damper ,,Hellig Olav« san med Rette kaldes en Lystrejse; thi sor det sørste goreä Reisen med denne prægttge Damper direkte til Standtnaviem altsaa tngen Otnstistntng under Reisen for Passa aerer eller Bagage. For det andet vil Passagererne, saa snart de kom kner mn Bord paa denne Damper, strats ssle sig som hjemme, da deres Modersmaal tales as alle der, thi baade Besætning og Passagerer er Etandinaver. Jngen Russere, Po lattere eller Arabere medtage5. Dst er aiment tendt, at Maden, som til bydeg Passagererne paa Z. Klasse i Standsnavian - American Liniens Stibe, er usuertrussen, samt servereg i rigelta Mangde red detktede Vorde. Naar dertil komm-r, at der for Fa milier og enlige Wänden som« reiser paa B. Masse, sindes separate Rum for 2, 4, 6 og 8 Person«-, saa bot alle, sent hat Rand tisl at des-ge Standtnavtem rejse med ,,Helltg O lav«, og derved give Reisen ttt en vie-selig «Lysttejse. r Admiral Paul Jone5. Grundlceggeren af Ame L ritas Krigsflaade. l l Hans Läg er funden i Paris. Dagbladene har i de sidste Dage .berettet om et merkteng Fund i lPariIx Det er Liget af den ameri tansle Admiral John Paul Jana-» »Grundlaeggxxen as Var Kriqsflsade leg Sejrherren i vor unge Republilss jførfie Søsiagn Han dsde i Paris jden 18. Juli 1792. Under de mange Revolutioner i Frantrig biev haniz Gran glemtx af Prolollerne, som in deholdt Fartegnelser over Begravel: fesstederne, var en Del tabt, og andre var bleven braendt under ,«,Kommu nen« 1872. Desuagtet gav var Am basfadør i Paris, General Porter, ssa til at løae efter hans Grav op, kftcr fern Llars vedholdende Forst ning lnttedes det ham at udfinde, at Zonelten hvilede paa St. Laufs Kir legaard udenfor Paris. Denne Be gravelsesvlads var imidlettid for lasngst afslasset og Vygninqer opført .aver Gran-ne Men Port-r fartsatte ntrwttel·:1 llnderlønelfernse, ncsgle Blade siger naa enen Beloltninsp andre, at Kon areslen eftes det fareløbige Resultat bevilgede 25000 vertil. Men det var et svaert Arbejde. Hele »bloctg« knnatte 11nk«rsnineres· Manae Tra tifter blev freinbraget men snan vib fte, at Jan-IS var benravet i en Blyi liste. Sau lnltebez det sidtte Oas dag at frensdrage sire saadanne Ki sten De tre af disse bar Navnsiilt. Den fjerde Hste ualmindelin Soli ditet, men intet okann. Denne blev aabnet i Overvcerelse af General Por ter, Oberst TtZaTln Blanchato, ane« Leaatinns "?etretcer, aq Jngeriax Weis, fnm Mode lebet lldgravi!n: .1erne. Liaet var vel bevoret, da det bavde væsret ,,im:nersed« i Alsobal. Det Var fvøbt i Linned med Vatning as Ho og Halm. De tilftedevcerende var forbavsebc over den Ligbed der Vilte sia mellem Liaets Hoved og Medailloner og Butter af Admira len. Sein nan ventede fandtes der itle Uniforn, Detorationer eller Sværd has Admiralen Dksfe Artik ler nat der aflagt Reansiab for efter hans Begravellr. Leisten var lig en Mummie. Den forteä til det midicinste Stole, hvor tc beramte Daltoter i Anthropalogi. Fapitan o( Papilaut. foretog en grundig Urbersøgelse for at identi sicere Liget. Det blev gvktajort nd sver al Tvivi, at man havte de for tifle Leoninger af Admiral Joneg for siq. Legemets Længde Var 5 Fol oa 7 Tommer·Mjalig Admiralens Heide. Hsvedets Stimelfe og Form spatede ligesm nøjagtig. Haaret var msrtebrunt med lidt Graat isprcengt. traten-de til Admiralens Alber, 45 Aar. Det hang ned over Stuldrene on var tnyttsf t Ratten. Ansigtet var glatraaei. Hans Linned Var i god Behold og et Stytle bar et Bonn-av, J eller et omvendt P. Desuden lunde Doltorerne, da ve indre Organe: var vel bevarede, lon ftatere at den hsvis Lin de havde for si«a, var død af den Syabotn, som man vinste. at Admiralen hat død af iis s- es Jsohn Paul Jones var fntst T Stat i.-.nd 1747 Søn af en Gardner, Sohn Paul· Han blev Sømand og var for en lart Tid enaaseret t Slcu «ehandel. Siden satte han sig ned l Berg-via ca antog Navnet Jenes «.··’.a Kanareslsn i 1775 belluttede at aprette en Smagi. ttlbød han den f: Tjenelte. Han foretog fom Kap tajn en Reste drlsttge Lampe mod den enaeltlte Ssmagt og glatt-e stort Bytlei 1777 gtl Bau til Frantrlg-og oveetdg en there Komm-Juba 1779 «1ev han Commodore csver en Este Dre af amerikanske og fravsie Skib2, need hvilkcn han satte hele den engel sie Kyft i Straf, og 22. Sept. tog Tun efter en frygtelig Kamp det over lsgne engele Skib »Serapis«, book poa ban vendte tilbage til Breft med k00 Krigsfsmger og rigt Bytt:. Bande i Frankrig og i Amerika vor Lan Dagens Heli. Eftek Freden traadte han pna Katharine den An kens Jndbstlfe i russisk Tjenefteh f-«-m ban doJ i 17539 forlod paa Mund af Pstemlins Skinsnge. Hau begcw sig saa til Paris, hvor han fom sagt, døre 18. Juli 1792. Der vssl rimeligvis blive sendt et Krigssiib til Frankrig for at heut-: Admiralens Levninger. Syden sendet Flug tilbage. Fta Ma-dison, Wis. meldes: M. J. Lawson, som er i Gen. Brynls Kontok vi Kapitoliet, hat haft den Glckde at se det gamle Flag, som han bar for sit Regiment under Bot-ger trigen, det 21de Wisconsin Jnfanteri. Dei blev sendt tilbage til Gar-. La Follette for nogle Dage siden. Fla get blev taget med Størsiepatfen af Regimentet ved Chicamauga den 20. Sept. 18f’8. Man mcerker, at Saa ret sholder paa at læges. « Vintekhveden. ! t Jfølge de sidfte Bereining fra vort! Agerbtugsdepartement lover Bin-! terhveden en rig Host. Deus Til ftand den 1. April angives med 91.6. Gennemsnitet for samme Dato de« sidste 10 Aar et 88.1. J 1891, 1901» cg 1902 rat Udsigterne ved 1. April dog omtrent som i Aar. Soeben blev ille lsagt under gan stige Forhold sidfteEfteraar, og Ængssi stelsen angaaende, hvad Vinterhvedent vilbe bringe, øgedes som Vinterenj gled. Men mod Vinterens Slutningä vendte Forholdene sig til Gunst for Vinterhveden, ligesom i 1891. Re: sultatet htdtil er som nasan Vedblisz ver Vejrforholdene at vckke gunftige, tan vi altfaa vente en meget rig Host; af Vinterhvede. T i J 1891 var Udbyttet 892,495,000 "Bufshels, i 1901 —- 429,675,000 Bu tshels og i 1903 — 401,685,000 Bu thels. Vi tør altsaa i Aar, vm alt tgaar vel til Høftem Vente mindft 400 Millioner Bushels Vinterhvede. ) Pest i Nevada. Fra Reno, Nev. bereites under 15. ds.: Himdreder af Mennesier flygter i Steckt fra Ton-opah, hvot der et udbrudt en gaadefuld Pest, som alle rede hat krcevet mange Ofrr. Gu vernør Spaeks vil udncevne en spe ciel Kommission, som stal samarbejde med Lægeme paa Siedet for at stan fe Westens Hergning· Der dør gen nemsnitlig 20 Mennesker om Dagen. Sande og frisse Folk et mest ud sat for at blive angrebet af denne Sngdom, sont kommer uden unget «somhelst forudgaaende Vatfel. Alle fom angribes af Pestem blive sorte over hcle Legemet. Ruth. Af J. Jhlenfeld, paa Dunst ved N. P. Madserk Denne ypperlige Bog er lig Ben IHur en Fortcelling fra Krisis Iid og of interessant cg fængslenbe Jud hold. Denne Bog er anbefalet af Den kitkeltge Fotening for den indre Miss sion i Danmark, og vort Samfunds Pvcesster. Bogen er paa 319 store Sidet sog kostet i Omslag 80 indb. 1..20 Vaulsh Padliahlng lloase — « tßhssn beben : « Stor aandelig Vækkelse i Norge. Tusinder førger Frelse. Allesede i rngen Tid har der vag tet nat-della Neklkelfe i Roma Menl den hakde We bist fig i de storc Byeq J ltrisitiaria Havde en Kreds of nid-l last-e Vræjter med Stiftspmvst Gu stav JInsen i Spsten og stsøttet et det bexsidsie Trost blandt Wegs-Jl iet, betiet oxn en Væltclse oa en fund Mand« arszknt for. at Jlt lunde ch re rede. Oa, efter l)vao Organet for k«risti.-.nia Fndrkemtssiscy ,,B.ymis sinnirs..sn«v speddeler, her Herren nu hørt Bønneme »Bei-liessen er brudt ud i Kristicpl nia«, striver Bladet, ,,Det ser ud,l som om Vedertvaegelfens og Sangens Tiber er kommen fra Herrens Aa fnn Lcenge hat der vceret bedet der c-m, oa trofast bar mange arbejdet derpaa. Nu gcelder det, at Bysen lender fin Besøgelsestid· Det over aaar al Bestrivelse, hvad der kan red des for Evigheden under Vcekkelser, naar de faar vcere sunde«. tan 28siaarig Evangelist, Albert Lande, født i Bonfe ved Farsund, ca fom i nagen Tid hat været i Ame tha, er bleven »Middel i Guds Haand til at fremtalde denne Beet lelfe«. Lunde har not i Amerika, hvor han oplevede sin Omvendelse, ladet sig und-be »Har! betragter sig dog sorn Medlem af den norfte Statslirle og bar aldrig sluttet sig til noget Dis sH .«-famfund«. Da han af Gud hat Hart Naadegasve til Vce"ltelse, taler han kun om det, som alle Kriftne er enine i —- om Frelfen fra Synden ted Forsoningen i Kriftus«, striver dette ellers ftrengt lutherfte Organ. En Medarbejder ved »Dag«bladet« lttristianiw striver bl. a. om et Be fea ved en af Albert Landes Opbyg gelser saaledes: Nedstriveren af d7sse Linier var kenne for at høre den Mand, fom over en saa tncerleliq Tiltrælnings kraft. Da Præditanten lom op paa Ta lerstolen for at opgive de Salmer, man nu sittlde synge, blev vi ncermest ovekmstet ved hans ganste alminde lsqe Ydre Han er en noget underfæt sig, førladen, lidt fyldsig og en Simule bleg Mand med brunt Haar samt en lys liden Knebelsbari. Og der er ilte meget ved ham, som særlig ty der paa Etnissceren eller Prcest·en. Hans Optraeden var ligefrem og hverdagslig uden saerlig Højtideligit bed, og da han begyndte at tale, stede det uden Spor af ,,Salvelse«. ! Vi spurgte en næwsiddende Kvinde! om, hvad hun troede var Grunden til den stcerke Tilftrømning. Jo, spa tede hun, den er vistnot at søge deri, at man saa godt meet-ten at hanö »Fremftillingsevne ikke styldes prcelte »Ein Uddannelse eller i det Hele taget noget tillært, og at han talet san· umiddelbart ud af sit eget Btyst, sit eget Tanleliv. Mange ksommer to cafaa meft af Nsysgertighed føjede bun til; »siden der er blevet faa me gen Tale om ham, vtl de gerne have set og høtt ham en Gang.« Efter som Praedikenen stred frem, sit vi det Jndtryt, at dette Svar i det Vasfentngste var rigttgt. Han tal te om Livet i Kristus, fom noget saa naturligt, og om den Kraft, der linner i Troen, som noget saa selb fslgeligt, at det masatte virke psaa Til hørerne. Og det er desuden et SpørgsmaaL tun-We Jndtrykket af Gans Umiddelbarhed øges derved, at den Vansseltghed, hvormed han som Folge af det lange Fravær fra Die-m landet udtryller sig paa Not-st, give-: bang Tale et ltdet Ansitsg af darne lia U«behjcelpeltghed. Sin Andel t Til ttcekningen tsr det ogfqa have, It· den Kr-istendom, han prcediter, med al dens strenge Alvor er nostsaa lys og frejdig, itte mørk og pietistisk. Hans Emne var, at vi stal mødeö med Jesus-. Og han udtalte til Slut det Haab, at hans Tale tunde virke til, at mange vilde »in-des med hnm nu i Aften.« Dctte minder os lidt om Slutningen af Frelsesars meens Møder, men der var her in gen, som stred højtidelig og demon ftrativt fretn for at ,,blive frelst«. Til Gengæld samles de mest grebne efter pack i al Stilhed med Prcedilanten i et Bagvcerelse for at faa hans Trøst og hans Vejledning til Omvendelfe. Hver Aften efter Gudstjenesten taler Hr. Lande et Pak Timers Tid med faadanne Tilhørerr. Og det stal il te minde vcere disse Eftermøder, som bidrager til at siaffe ham saa mange ,,fnlde Hus«. Dei er ikle til nogen Seit eller egen Menighed, han soger at føre sine Pro selyter, skønt han er gendøbt, tilhører han ikte noget Dissentersamfund. Flere faadanne Samfunds har ssøgt at faa fat i ham, men han ønsier hovedfagelig at hjcelpe Statstirlem af hvis Priester han til Gengæld siøites. Og saa sluttelig et Par Ord af Nnglingeforeningens Sekretær, Pa ftor Kjeld Stub til en Reporter: «Efter min Opfatning af Vcelkel sens Karatter er den frist og fund. Man mætker lidet til det, sann Folt gerne vijl kalde Spærmeri. til det mørle og usunde, fom er den Slags Bevægelsers Fute. Der er ingen Hel Veidestfrygt; men en lys og frejdig Glæde. Der spores en befieint Vil lie til at tage fast Standpunkt til Gudssforholdet, en lraftig Fsorstaael se af, at L.Tvet i Gud krcever hel Be ftemmelse. Og hvad fnm vækler Gliede og Tro paa Væklelsens Vorig hcd er det, at alle de forflellige Be kendelser og Kirtesamfund her gaar samtnen i Arbejdet.« »Hvads er Pastorens perfonlige Jndtryt af PrædikantAlbert Lunde«, spurgte Neporieren. ,,Han er ikke veltialende i Alminde lig Forstand, snarere lidt langfom. Men der er en Aandsmagt, som fol ger ha-m. Og jeg tror,« sagde Versto ren, ,,at hans store Magt over Sin dene er det, at ban i sin Forkyndelse indtrcengende henstiller til Foll at tage en Beflutning, at træsse en Af gøtelse i sit Forhold til Gud.· Dei «vcekker til Eiftertanke Personlziig er han befieden og overbevisen’de, og det, shan freier-, er grejt og velordnet. Vcelklelsen hat fulgt hans Virtsomhed ogsaa andre Sieder, f. Ets. paa Vesi landet.« Herren er mit Skjold. " Dette er Titlen paa en lille Bog. som kan faas i Danish Luth. Publ. House, Blatt, Nebr., for en Pris af 25c. i Omsiag, og indbunden 35c. Denne velstrsevne Bsog vil i denne Tid Hohe særlig Juferessr. for di den fører os over til biet ftoke ulnkkeliqe nigsiste R«Ege, der ligger i Drampetrwfrirgey som ener maa chde med Unsergang eller Genfødelse. shoqu loher ns faa et Jndblfk i de Irufulde llrptfcrrdiqheber, som oves frq saa manqe Ernbedsmænds og )"s.)?oqtbaveres Side. men den fortset Hcr pgfaa m risse-, storsinkcde, from lne Mennefspetx som Rnskand ingen iimde er bloth for; o·q Leng leerer im os en TM Lektie om Velsignelfm i at holde tut fierde Bud. E A Hjortsvang. Nut! NIM Nut! Blandt Højsksolefolk. Ei Sommer billebe, af A. Nordahl-Petersen. 288 Sider i Vælstbind, P..s 81.90. Axt- Nebk«k.»