J
-
Den lyse Gud.
»Mu- Pnir Gott«-J
Roma-s om Mexikos Erobring.
Uf Lewis Wallace. Paa Dansk Ved Vilh. Znøller.
(Fortsat.)
Oa neppe havde dette Raab lydt ud over Pladsen,
for de Vantro udftødte vilde Strig og en Hagl as Pile
iaslede ned oin Port-Jammer Cortez maatte sinndsomit
trætte sig tilbage.
Men han havde jo, inente han, en Pil endnu i sit
Rogger. Og medens der udenfor Paladset blev taempct
ined Bue og Zvckrd og Lanse, fortes der inde i Paladsetsii
Vccrelser en Kamp nied Ord.
Ortegnilla traadte ind til Cotte,z: »Im regtede jert
UtLrinde til Mentezutna saa godt, jeg knnde, Senor,«
ineldte han. »Men Monteman besalede mig at spare, it
nn var det for sent, og han vilde itte lomme.«
,,.f)vad for noget?!« raabte Cortez, oa Aarerne sza
bans Hals svnlmede op oa blev tytle oa rede, »den Hed
ninae Hund! vil lsan itletl Han er en Zlave, er han, on
han sla l ! Ved Firisti helliae Blodt aaa tilbaae oa tiia
hanc, at enten gaar han nn paa Ztedet herned, eller ogsaa
aaar han i Døden!«
Men Pater Olmedo laade sig imellem: »Vent et Lje
blit, Zenor!« sagde ban. ,,:l.ll’onte,.nuna hat Goleed, troc
jea, for Inig oa Lli. Lad og to aaa til hani og forsøsxe
. . .!« --- »Naa ja, aaa da! Men tonnner han itle —
. . . Her, saadant et Heloedeg Speltalel derndenfor!« af
brod Cortez sia selo . . . )lir;s.« tilføjede han dæmpet
til Pater Olmedo, »l)vis3 Du holder af mig, saa stas hain
berlmi!« «
YludiensvasrelseL hvorhen Pateren og Oli beaav sin.
ledsaaet af Ortegnlla soin Toll, var Propfuldt af Monte
znmag HoffolL Montezuma selv sad paa sm Tronstol
Spanierne tyssede bang Haand, og Pater Oltnedo be
anndte: »Es-Lade Nonne Vi bringet Dig Bnd fra Malinche,
ca da det er bang Ønfle at gore Ende paa den blodiqe
ttantp, beder vi Dig oIn at hote og.« LUcontezntna
saa’ toldt paa Pater-en oa soarede lslot: »Im berek«.
Hoorefter Pater Oltnedo gav sig til at beklage, at der Var
drasbt saa mange as Monteznmag Undersaatter. Den
steig, der nu fortes, saade han, var jo Lesuden tun Oprør
mod Montezuma selv. Der vilde ingen blive tilbage, som
lnnde hetsle over Riget; og Foltet vilde lonime tEl at lide
nlwrte Kralen Dcrfor bnrde han, Maine-nimm vise sia
for sit Folt oa befale det at ttandse Rainpenx til Gen
actld lovede Ecktez at forlade Staden, saafnart Vejen til
Ftvsten var fki .
Monteznnta svarede: »Den er for sent! Jea er tnn
stonge as Navn nn. Jea er fortabt, og Malinche er
fertabt!« . . . Men atter bestormede Spanierne ham med
Bønner. »Du ned, Konae, jea hat Godhed for Dia,«
laare endelia Oli: »Da tro mig, otn itte sor anbet, sa-.1
for din eaen og din Zlazatg 3tyld -- got-, som Malinche
pnsier!«
Der var noget i hang- Ztesnmetlang eller i ban
Mine, som vatte Monteznmas Omnasrlsocnhed Han sa .’
fotstende paa dann Saa lom der et nnderlig aan«rå
fravckrende Udtrnt i hanc- VlnsiaL Blittet blev stift, s—
l,an sniilte anstrengt ca reiste sia: »F vil snart take at
sorstaa, at mia venter det samme, enten jea aaar eller
blinkt Men . . . siig til Malinche, Venner, at ieg stal
ane, som han snster, og döt strals!«
Olmedo og Oli tygsede ham igen paa Haanden «·--.z
aii. thontezuma gav tolig en Del Befalinaer. Og lidt
efter saa’ Gitataino.;in lfom henne sta Poeten i Zlanae
ninren ledede statnpenL at en Kriaer tom freut oppe ved
AranaValadsetg Porttaarn oa svingede med en tongelig
;m»u-ln-; sit Sljixld lioldt han op over Hovedet, og ban
blev ved at staa on svinge og vifte, til de Kampende saa’
det og holdt op at slaas. Det nceste Lieblil traadte He
roldek nd as Taarnet oa stratte tsoin Slit oa Brug var)
deres Solvstave nd mod alle site Verdenshjørner . . . Gua
tamozin vidste tun altsor vel, hvad det havde at betnrr.
Om et Øjeblit slulde han vaelge mellem Niaet og decs
Ronge, —- han satte sit Sljold ned paa Jorden, og hans
Ansigt saa’ ud, som om en langvaria Sygdrm havde fort
ham nat til Dsdens Potte. Al, det var aodt not, at Men
tezuma havde tilladt, ja paalagt ham at udsøre Gudernesz
Befaling! han v a t jo dog Kongen — — oa Tulas Fadekt . .
Jmidlerttd var et Treppe bleoet brcdt nd deroppe paa
Taget as Axaya-Paladset; den tongeliae Tronhimmel var
blevet sat derhen, og en Hob Adelige og Kaziler i stin
nende Dragter havde stillet sig op paa begge Sider as den;
Montezuma og Cortez traadtesretn Da Krigerne sit Eise
paa Montezuma, bis-d de ud i et tulendstemmigt Strig, de
stteg op as Hengivenhed, Frygh Beundring, Had, Ære:
singt. Men en saadan Glanz laa der om Hersterens Per
son, eg saa stolt og longelig stod ityan deroppe, at det næste
Øjeblil tgen blev alle stille oa tnalte ned, —— alle med Und
tagelse as Guatainozin og Hualpcn Montezuma stod tavs
en Stund, med Armene torslagte over Brystet, og saa’ ned
over Foltemangdem Han saa’ op mod Himlem op mod
Solen, lod laa Blttlet gllde hen over Staden, over Temp
let, og sit Øje paa Guatatnozinx han smilte, og tastede sin
Kappe tilbage over Stuldtene. Stralö eftek lsftede han
lspottet-et og talte, med ægte longelig Myndighed: »Jeg ved
mtt Felt, at J hat gtebet til Vaaben for at befri mig, og
dersot miser leg Jer. Men hat jeg itle sagt Jer, at ieg er
itte Fange, at de Fremmede er mine Gesten og at leg lan
gaa og komme, som mig lystee?« . . . Rasende Strtg, Eder,
Forbandelsee asibvsd ham. Men han lor paabyde IavIs
heb, og talte otdem »Man hat bereitet atta. at J anser det
sor nsdvendtgt nu at dtive mtne Venner ud at Studen.
Men her staat Maltnche sog baten at jeg paa hans Begne
stack, at hvts J vtl lade Beten fet, vtl baade han og alle
de, der er med ham, as egen ftt Btlje dtage bott« . . . .
Paany blev han afbtudt as Smaderaab. ha-7 vintede
utaalmod«gt med Haandem «Jeg, See Konese besalee Jee
at mälatgge Vaabene . . .!«
Da tog Guatamozln den Bur. som Hualpa stod med.
Jlsomt spandte han den, lagde Ptlen paa, eg —- — —
vet neette Nu sank Monteznma ttltaae deeopve oed Poet
taaenet, eg Oel en Snes tetsme Stjolde bredte stg star
i
I: —
mende ud over ham . . . for silbe! Sannidiz loin der ovre
fra Tempeltaget en Byge af Sten . .
Hen over Pladlen foran Axatya-Pladset lod der vilke
Radsels-Raab. Og som drevne af en lOrirvelvino fo’r
Kriger-Slarerne afsted og spredtes i :e tilstsedende Gader.
Guatamozin ftod ene med Hmlpa deroore ved Porten til
Slangeniuren. — »Saa er alt Hain nde’«' jan rede Duell
da forivivlet. Men Guaiarnoziti fvireoe rolig: »Nei,
ivertimod! Tab ilke Modet, Tordi Eli-gerne synes at oære
slygtede. Dei vilde ingen Nyise dære :il al forny Angrebet
nu; thi Monteznma var Malinebecs Its-lich on birreg lja n
nd as Paladsei, mag Dunqersnøoen drage ind i Liede-L
Men des-enden fesn Heere holder Zkiden desat, on en
ijette bevogter Eisen. and Vej eng Etllilinklse dil vrøve
paa at gan, stal Du in at der er Mir-nd, sum vil spierre
den for hani.«
Dei viste sig Sustigh at Gnatrspoiin lich-: iet riin
iigt. AxanasPaladsetS Port dlev slasskct op pan did Gan
og Cortez i Epkdsen for en Trud Stil-sinke lon: nd. De
red nliindrede ned ad »den sinnite Gane« og tsenlte alle
rede, at Mordei pna leicnteznnia havde njort dein til Her
rer over Vnen igen Men --- ved den førfte KanaL di
tom t?l, led der tlrigrsflrig en Magser af Vantro myldrede
stein; on da isortez faa lod aøre oinlring og forsøgie It
flippe freni ad Beien til Tlacodan. aentog Historien sin:
l,an og bang Mir-nd fii Lod at ride frem til den førfke
tlanal inen bled san dredet tilbaae. - »Man ja da, Pa
ter!« ilddrød han, da han atter toni ind i sit Værelfe i
PaladseL »i Moran i dei senefie man vi afstedl Se .··.l
de Snge og Saaredex de as dein, der lan støtte paa Benene,
inaa holde sig beredte!« ——- ,,An1en!« lonrede rRater Ll
niedo; »inen saa de andre?« --- »Die andre? de andre?«
arntog Cortez uiaalmodiat, »g-« for dein, noad Du
plejer at gøre for Døendel Nu geelder det forth Da frem
niest om at sorge for de Levende.«
Han liavde en lang Zaniiale Ined Martin Lopez; ca
til ud spaa Aftenen blev der iaa savet og hamret traolt
af talriae Hander nede i Palads-Gaarden . . . Derneeit
iilsaa han, at af de nlmre Satte, sont han havde strabet
samtnen, blev den latliolsle Majestæig tlæileliae Bart nøje
befirevet samt delt i Palier og Bylter, der slnlde lockre-Z af
ottelHefie on firsindgtnoe Tlascalanere Reiten af Byttet
cverlod han til Zoldaterne. Medens denne Fordeling stld
paa, lom der et Bud til ham fra Montezumm ,,Kongen
dilde ille lnnne de roliat,« meldte Budet, ,,hvis han ilke sit
talt incd Malinebe endnu en Gangl« —- »Hvad for nogei?"
svarede Gerte-i, ,.dø?! Hang Saat var jo iile dødeliat.
lssed dei iia?!« - »Nei, af Stene fil han tun et Par Bü
ler; oa PilesZanret oilde onfaa not have holdt vp at ble
de . . . dersrni han hadde ladt Fordindingen ligne!« »
,,Naa, dei stnl del fixie, ai han v i l do? . . · Hin, en Bar
bar . . . · med saa megen «2l7resfølelse?!« Han betcenllc
sia et Øjeblil. »Hast-must jeg dil tale nied baml Sijg
hain det!« Ort da Budei var aaaet, iilføjede han halvhøit
lien for sin: »Man lunde innafie draige Nytte af hans
Tod-» Zende Liaet nd dlandt Befolininaen on bidse den
rsp mod lyang Mordeer Lied alle Helaene, jea vil forierze
ket!« Han spcrndte Sdirrdet Im sin. lastede fm Kappe c
der Zinldrenr. satte sin befierede Hat paa Hovedet, on q:t
hen til Montezuniag Avdieiis:V-crrelfe.
Der sicd innen Vaat langer ndenfor. Forhcrngets
Bicrlder llingrede nnderlia fiingeri, da Cortez drog For
lnrnnet til Side. Ter dar saa stille, saa dødgiiilie inde i
liiemnlkei. Guldet var formequ fort af Menneiler, sci:
iselg laa nirfexitiik1, dels laa naa Fincr oa ftjnlte Vlnsintet
i derriz Landen Dei eneite flallende — - Lus, der dar,
brcrndte odde ved Løjbirntem hoorpaa Monieznrna hdilte.
Ved Fodenden af den laa bang Hiisirner paa since oq
grcrd; ved Hovednasrdet iird en Gruppe Hoimcrnd fassrt
LUknrilm der af og til bojede siei ned on tørte Vlodet, soin
blev ved at rinde, bort fra Kongens Ansigi. Pater Ll
niedo siod foran ijbaenlen og dad; just idet Cortez irandte
ind, holdt han JsbenholtS-Krucisilset, som bang ved hans
Virlth l:en imod den Doendc ,,Dine Øjeblitte er taltsc,
Ihnan sagde ban, »spild ille den kostbare Tidl Lckg
dette helliae Kors paa dit Br«;si, fsold dine Hander oder
det og siig: Jeg iror paa en enesie Gad, den alincegiiae
Faden og paa hans enbaarne Son, vor Herre Jesus Kri
itus, og paa den hellig’ Aand, Liveig Heere og Stscrnler,
—-— gar det og siig det, og om Du end dor, skal Du dog
lede, evindelig oa i evig Glcede!'·
Jndianertvinden Marina oversatte Paterens Ord, un
alle de Vantro stirrede spiendl og ængftelig paa Monte
zuma. Men han lestede Haanden oa stød trcet Krnsisilist
fra sin: »Jeg vil ikle i mine sidste Øjeblille vige dort fca
mine Foedres Trot« iagde han. De Vantro drog et Let-v
tilsenö Sul; Pateren og de andre Kristne, der var :il
Siede, flog Kurs for sig. Cortez traadte hidsigt frem:
»Du vil tale med m-ig?« spurgte han, ,,hvad vil Du mia?«
Men da Montezuina saa’ op paa cham ined sit briitende,
sorgmodige Blit, blev han Uviltaarlig blidere steint on
tilfsjede: »Er der noget, jeg kan gsre for Dig, faa siig miq
det! Jeg hat altid ment Dis det godtt . . ." Da kom
der ligesoni et Smil i Montezmnas Ankigt, og han tog
famlende efter Cortez’ Haand »O, Malinche,« fagde han.
,,jeg hører Dig, og dit Ord gsr mig Dsden let! Du og
din Herre, —« tag Jer af disse Kvtnder her« (han faa’ ben
efier sine Hustruer) ,,og af dereö Bsrnl Und dem f aa
meget as alt, hvad der tilhsrte mig, og hvad der nu er dct
og din herres -——- Land, Iolt, Rige, —- at de ikle maa
komme til at lide Nod og Spott De trcenger jo tun til
Lidtt Lov mig det, Ma«linche, lov mig det, faa alle her
tan hsre det, Malinchel« —- -—— Cortez sparede hpjt og
venligt: »Bei lover jeg Dig, gode Kongel Alle, fom er
her tilstede, tan bote, at jeg sværger Dlg det «til!«
Atier gled et svagi Smil over Montezumas Anstat
og han Inllede Anme. Saadan laa han lange, medens
Smilet langsomt dsde dort. De, sont stod nærmesi hoz,
tænkte næstem det var forbi. Men pludselig bevekgede han
— ganste, gansie lidt —- den ene Vaand og hvistede: »Oui
leri tom — herhenl« . . · Gans gamle Raadgisvere iraadte
hurtigt neerrnete og bsjede sig ned over hom. »Stig til
. . . Gualamozin,« hvtstede den Dsende, »at band Pill
traf . . . . mtn eilen-tin .. . . saa den . . . drei-te mig
ille...Ogalle»«.stal-vide,...at...-hvad han gjorde
...detslsavdejeg...befalethaml....hanser.«.
Riget....pg.....Tulal.....«
Dei ist-, fom om han taldte paa sit stdlinasbarn
sOg denne hans sidste Kalden —- besvsaredes hurtigt af
hans Huftruers Veraab: Montezuma, det«vaeldkge Azte
kerriges for saa maegtige Konge, var dod —- magtesløs og
i Jungenftab, og halvt fsor sit Falls-, hat-at for sin egen
Haandt ·
Næste Dags Formiddag drog Msontezumas Hossolk
nd fra Axaya-Paladset med Kongens Lig. Optoget var
»stateligt og højtideligt, og Baaren, hvorpaa Liget Ihvilte,
lvar smyttet med alle de kongelige Jnsignier. Cortez
ttæntte, at dette Sturspil skulde gere, hvad ha n forstod ved
et ,,heldigt« Jndttyl paa de Vantro. Men endnu bedre,
ventede han, vilde det hjicellpe, at han gennem Montezurnas
»Ontler« lod Guatamozin sossentligt antlage som Kongens
Morder . . . ,,Onllerne« rogtede gansie vitt det Hverv, han
bavde paatvunget dem; men — famtidig meddelte de Fol
tet, hvad Montezuma havde sagt i sine sidste Øjeblkkke, saa
Evaret, som Cortez sit, tom blot til at bestaa i et nyt An
x1rel1. Atter fyldtes Gaderne omlring og Pladsen foran
lialadset af Krigere, og Pile og Sten haglede ned over
Mutene.
»De Hunde!« raabte Cortez hidssgt, ,,h·ør, hvor de
lsyler efter Pidsleni Det vilde vcere Stind at lade dem
sente!« . . . . Han vendte sia om til en Gruppe VefalingZ
nsasna der stob: »Hu er lonnnet en Pest over Staden».
oed J, hvoraf baade Hedningepakkets nye »Konge« og en
Max-se andre ligger for Døden. Det er de sorte Kopper,
ln viruelat . . .« —- »Yiva la rinnt-Int« flreg Alm
rodo, og hang Raab gentoges af Soldaterne og forplans
tede sia slyelt tnd i Paladset . . . Cortez laante ham et Pdr
Ijne, oa fortsatte: »Paa et Sied, sont Gud hat lyst sin
Forbandelfe over, hat Kristne intet at aøre. Vi drager
Hlsort i Nat. Men vi maa have renset Gaderne og jaaet
stedningetne lidt Strcek i Blodet og aiart den sidfte Dag,
vi er her, en Smule berøtttmelig. Altfaa — sid ap,
Fiammeraterl . . . Fcerdig?«
Med Inange Ryttere og et ftateligt Folge af Fodfolt
trog Coriez paany ned gennem Gaben. Og denne Gang
tnnde ingen ftaa ham imod. Han traengte frem over Ka
nalerne, lwis Broer var blevet fat i Stand tgen, ja han
naaede helt ud til Tlacopan-Vejen. Men saa —- bedst
fem Lampen raste aller heftigst, veg Fjenden pludselig til
baaez der blev ligesom et tomt Rutn omtring de Kristne.
Da samtidia blev der raabt, at Sendebud fra Rang CuEt-«
lahua ventede i Araya:Paladset oa vilde forhandle o.n
Fred
»Hei-winkte er og bliver dog Fee!« udbtød Cortez. og
lo for at stjule sin Sindsbevcegelse. ,,Prygl er det enefte
Jlliddel til at bringe dem til FornuftI . . . Ja lad as saal
ride tilbage da, Kammerater!« !
J Paladsets Gaard ftod gansie tigtigt sire Habt-inne
i FrevsDragten De bøjede sig dybt og berørte Jorden
med deres Haandslader: »Bi brinaer Jer den Bested,
Malinche,'· saade de, ,,at Fyrst Cuitlahua, vor Konge, vl
citetloinme jer Begaering om Fred. Kona Cuitlabua be
ker Jer, om J vil siae jere Betinaelfer til de to Pabaer,
J brlder i Fangenslab, for at Pabaerne lan underrette
lzam derom.«
De to Pabaer blev heutet frem as deres Fangehuller.
Ved chelp af Marina blev der givet dem de fornødne
Forliaringer, og de drog saa bort samtnen med de site
Høvdinae Cortez var kommet i godt Humor og ventede
tolia paa Soaret Men ——- han ventede oa ventede, og sit
intet Evar. Da Solen var aaaet ned, uden at Cuitlahua
cndnu havde sendt ham Bud, forstod han, at han var ble
lriet holdt for Nat. Og han soa hanH Falk bandede Hed
ningerne omlav.
Men Ypperstespreesten Tlalac siittede den Aften et
Bad fra Tempel tkl Tempel med folgende Hilsem »Lonet
ver-re Huitzil oa alle Vore Fcedres Guder! Reis Altrene
og gør alt i Stand til Ofrina: thi i Morgen vil der blive
manae Fremmede at ofte!«
IXC 21fnmtsch.
Ved Zolnedqang blckste det op fro. Nord. Vlckstcn
forte Elyer Ineo fra, Talen fuldteg af Tanne; Taagen blrv
til Renn, og nd paa Aftenen sit man Bcrlgmørle. Dette
ijr tom de Kristne hojst tttilpk1s. Alle hat-de været enigc
onl, nt Ratten maatte værc den bebste To til at se at slaa
sig iaennem og slippe bort fra Byen; men man havde gjort
Reqning Pan en of de vanlige balvmøtte eller halvlyse
chttet med sndlia Brise og Stiernelns, ilte paa faadan
en Stomh saadan et regnfuldt Mulm· HEngftelig til
Mode trøb Stildvaqterne samtnen inde under Murene og
tazntte, med betlemte Hierter, paa den lange, møjsommei
lige Vej mtdt igennem ftoertt befoltede Egne, sont forestod.
Sack de til en Afvelsling frem for sig, mødte det matte
Slær frn HultzilsTempletS Taarn-Jld dem i— og stenite
dem om muligt endnu uhyggeligere.
Jmidlertid var de sidfte Forberedelser til A«fmarschen
blevet trufne. Hen imod Slutningen af anden Vagt for
lod Corth mcd sit private Folge —- Ridelnegt, Page csg
Sltivere --— bet Verrelfe, han htdtil havde beboct, og begav
sig ned til den ostlige Port, gennem hvilken Tropperne stulde
rytte ud. Der var en Staas Overbyaning over Psorten,
saa ban tu n de have fundet Ler; men han stillede sig op
oed Siden af fin Heft, midt ude i Regnen og saa’ med bi
stert Ansiat hcn ooer Soldaterne. Fjenden derudenfor
tunde i det hiøjeste have hørt Heftenes Hovslag og Kanon
Lavetternes Ftnirten og Staren, hvis ikte Blcesten havde
overdøvet ogsaa denne Støj. Elle-es lunde intet Tegn
have forraadt, at Paladsets Befætning agtede at rylke
ud netop nu. Og svilde blot Gut-s Moder og de hcllige
Mcend hjælpe Gortez til at faa giort Gaderne rybdelige og
naa’ frem til Vejen oppe paa Diget, — sandeligl saa flulde
han not med Svætd og Lanse sog Slyts vtde at klare det
Wriget
»Er det Dig, Senor?« spurgte en Stemme lige veo
Stden af ham. — Don vendte sig rast om: »Vater Bakto-"
Jlomeot . . . Rau, hvorban gaar det? Saasandt jeg lever,
saa hat Spørgsrnaalet om, hvordan de Syge og Saarede
siulde tunne reddes, tynget mit Sind aller haardest. book
dan hat Du ordnet det?« — Pater Bartolomeo trat Hekt
ten paa sin Kutte bedre ned for Anstgtet og sparede: »Alle
de Kristne tager vi med; de, sont flet ilte lan stotte paa
Benene, bliver baaret af Tladcalanerr. Der er lavet Baa
terttl dem.« — »Naa, men de syge Tlascalamrelt« —
s,,Ja, af dem var en tre Hundrede Styller saa ynleligg
ssaa de slet ilke lunde røre sig; men de er dode nu!« —
I,,Dødse?!« og Cortez greb Pateren om Skulderen, soz
stnlde han knuge den iiu, »Guds Død, Mand! hat D
Jombragt dem?!« — Parteren gjorde sig leempeligt sri fvt
hans Tag: ,,Ved mine HEnder llceber sintet Blod,« sha
rede han san, »den heilige Guds Moder lom os til Hjcelzx
Se, Mindet om Kristi Kerlighed forbød os at esterladc
non-en Kristen her; men Hedninge har intet Krav paa vor
siterliahesd, og da Newendigheden bød det, maatie de la
dcs i Stillen Jeg beredte dem til Dodenz jeg gil sti
Mand til Mond mcd det hellige Ord og den hellige Hostie
Tlagcalanernes Kaziler fulgte med msig; og efter at jeg
txaode talt, sagde ogsaa de to Par Ord til de Syge. Og
derpaa —— ja, Du vil vel lnap tro det, Sen-»r, men sandt
cr det! —-- derpaia dlottesde de stallels syge Djasvle selv des
reg Bryst, og deres Høvdinge stødte dem Spydei i Hiertet
. . . Nei nej, Du behsøver ilke at sare op igen!« iilføjede
Pateren, da Cortez paany greb ham haardt i Slulderety
»Na aisrdc Jndsigclse . . . i Begyndelsen. Men sas
iorklarede Kakikerne mig: at Stammens Ære krævede
Ztntlernes Ded, for ellers lom de til at salde soin Ost-e
for Fjendens Afguder . . . Du ser, der da r ingen andeu
umwit«
Cortez vilde til at svare; men en Asdeling Soldaten
som rntlede frem, afledie hans Opmcerksomhed. Fire Rytk
tere red hen foran ham sog gjorde Holdi. ,,Naa, det er
Dia, Sandoval?« sagde han; ,,og Ordas, Lugo og Tapiai
. . . Vell Du har det Mandslab sainlet, som jeg anviste
Dig, SandovialI . . . Bien! Ryk saa ud ad Porien, Es
qer Huldi, saasnart Du mener, at der er Plads nok for
de folgende Asdelinger til at stille sig op. Kristus vg St
Jacob vcere med Dig!« . . . ,,Amen!« sagde Pater Olmedo
Adantaarden marscherede forbi: en lang Rcelke merke
Stilkelser, som Cortez mere horte end saa’. Lige i Hælene
Ypaa den fnlate en Afdeling, der lommanderedes as en Os
sicer til Fods. ,,Margarinr?« spurgte Cortez . . . »Da
dii Mandstab?« — »Halvandei Hundrede Krisine, sire
Hundrede Tlascalanere!« — »J har Broen med Jer? . .
Nan, hois dit Lin er Dig leert, saa hold Dig mine Ordret
strenat esterretteligl . . . Marscher saa ud og slut op til
Zandovals Asdeling!"
Den Bro, ssom Csortez talte om, var en transporta
bel Bro af tilhuggede og sammennoglede Brcedder og
Bjcelker. Man havde oed det sidste Udfald set, at der oat
innen Broer mer over de tre Kanaler, som gennemslar
DiaesVejen til Tlacopan. Cortez vilde nu soge ved Hjælp
af den transportable Bro at siabe sig en Overgang.
Efter Margarinos Asdeling sulgte Centrum, soksv
ftod under Cortez’ umiddelbare Kommando. Her var
Bnaaaaen ca en stor Del as Skytset. Cortez ialte oms
Wageligt Hestene og Mandslabet, som bar de for Kongen
luenemte Statte. Han Vidste, at naar blot Statkamret i
Madrid blev sylsdt, saa vilde man endda ilke derhjemme i
Spanien taae det saa nøje med, hvad han, Cortez, havde
dristet sia til eller havt Uheld med ovre i den ny Berden.
Dei var altsaa ai sige hans ,,Lylle«, som her fortes forbi
heim. »Ma1«ia og Avila!« sagde han til de to Anførere,
lwem han hnvde sat til at være Statmestre og til at føre
Opstm med Transporten, ,,husl paa, at J slal staa vo
c.llerlristeliaste Hei-re til Ansvar sor hans Gods!« ——— —
Liaeanldiai lod han saa Blillet glide hen over de Rælkcr,
der tom niest. Dei var Kristne, ssom ikle var lampdygiige
langer; Elaver, mest Kvinder, som slæbte Paa allehaande
Banatellen Fnalebure, Byldter med Tøj o.s·v.; Jungen
deriblandt Fyrst Cacama under Bevogtning as sm Bro
der, Teicncaneren Jtzlilx og endelig nogle sornemme Knirs
der, som sad i Bærestole, f. Ets. Maran og Prinsesse
Nenetzin Den sidstncednte var maaske den i hele Toget,
smn var mindst urolig; thi Alvarado havde hyllet hende
ind i sm Kappe og kysset hende og lovet at vaage over og
beskytte hende· Hsan resd da ogsaa somtrent lige i Hcelem -
nun de Slaver, der bar hendes Bcerestolz bag ham kom den
starkeite af samtlige Hærens Afdelinger, Arrieregarden,
der stod under hans og Leons Kommando. Selv lod hat
sornøjet on lystig som altid7 men hans Fulshoppe, Bro
damante, syntes at vrere ur«olig, den bed i sit Bidsel, vg
aentagne Gange var den ved at stejle, som om den blevl
sly for et eller andet. »Saa, saa!« søgte han at berolige
den, »det er jo bare Stormen, der tuder, Du! Eller er
Du lansfe Musng Vtsrgucnznl J Morgen stal hut
komme ud o·q se til Dig paa den grønne Eng og lysse Dis
paci din Mille, Du, ligesom jeg lysser hende . . .!«
»Oh! Høvedsmand!« raubte Cortez oa red den til
ham, ,,hvem er det, Du snaller med?« — »Med knis
Kæreste, Senor,« svarede Alvarado, og strammede Tof
lerne, »jeg mener: Bradamanie. Hun er jo altid noget
vanslelig as sig, som Fruentimmere plejer at være. Men
i Affen -— saa! saa, Du! vcer nu tolig, siger jeg! — i
Aften er thun som besatl Poller maa vide, hvad der stil
ler bende . . . hvis det da ille er sden Gavtyv til Boielloi
Spnadomme!« — »Hvad er der med Botello?" spurgte
Cortez, i en paasaldende interesserei Tone. »er er
han?« —- ,,Han er der bagved, henne hos Leon. Og som
hans Stil er, holder han Taler orn alslens Spidssindigs
lieder, der er uden Mening sor retslafne Krisine, men sont
ille desto mindre han lalder Barsler. Puhl saadan en
Miengde Vaas han har distet op med! Han paasiaat,
-Senor, at Dig slal det først gaa rent galt, men bagester
slal Du komme til høj Ære og Verdighed Og han sigs
oasaa, at i Nat vkl Hundreder as os komme til at lade
Livet. Naal det sidsie lunde man endda sinde sig i, naars
bnre hans tredje Spaadom vilde gaa i Opsyldelse!« —
«Og hoad gaar den ud paa?« —- »Ja, Senor, bortsei
fra, at den viser, at den Slyngel har dog altid en ret sit
Smag, er den sottesten den ligegyldigste af alle W
Spaadomme. Den gaar nemlig nd paa, at han ser U
satte Livet til i Nati« — Cortez lo: »Au, Du Narrifask
udbrød han, ,,lan Du da aldrig blive leens spaa daarliiy
Viliighederlil . . .«
Gortsættes).
